Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Transkript

1 Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten... 3 Forskellige måder at give støtte på i hjemmet og i omgivelserne... 3 Konfliktløsning... 3 Udrykning... 3 Mobiltelefonkontakt... 3 De tværfaglige muligheder... 4 Væsentlige aspekter i... 4 den unges liv... 4 Familien... 4 Selvstændighed... 4 Misbrug... 5 Venner... 5 Kærester... 5 Bolig... 6 Uddannelse/arbejde... 6 Aktiviteter i fritiden

2 Beskrivelse af den udgående funktion. I tilknytning til Børn- og ungehusene blev der startet et pilotprojekt, hvor en udgående medarbejder eksternt arbejder med 3 unge. Pr ansættes en medarbejder mere og gruppen af unge udvides til 6. Målgruppe Marginaliserede unge med massive problemer, som af forskellige årsager ikke vil eller kan profitere af en døgnanbringelse. Unge som ikke skal anbringes, men være i miljøet og lære at begå sig samt gøre brug af de relationer de har. Foranstaltningen er karakteriseret ved Fleksibilitet hvor indsatsen kan gradueres efter behov. Handleplan og kontrakt for arbejdet. Tværfagligt samarbejde. Ressourcer opsøges og anvendes i lokalområdet. Unge bor hjemme eller i egen bolig. Målsætning Støtte de unge i at tage vare på sig selv på en sådan måde, at de kan rummes i miljøet, og skabe sig et godt nok ungdomsliv. Inddrage familien mest muligt både som ressource og som en del af vanskelighederne. Have kontakt til de unge flere gange ugentlig og følge med i deres glæder og vanskeligheder. Sikre de unge via mobiltelefon, kan komme i kontakt med en medarbejder døgnet rundt, når de er kommet i en uoverskuelig situation. Arbejde med forældrene og i stigende grad overlade dem opbakning og støtte til den unge. Udarbejde en kontrakt hvoraf det fremgår, hvilke mål der arbejdes på, hvordan de evalueres, hyppigheden i kontakten mellem den unge og forældrene, samt hvilket sikkerhedsnet den unge behøver. Visitation Henvendelse sker via kommunens familierådgiver / døgnvagt til afdelingslederen for de unge i børn- og ungehusene (se hjemmesiderne). Samarbejdspartnere Der arbejdes tæt med Familieafdelingen, Arbejdsmarkedsafdelingen, PPR, skoler m.v. i Greve Kommune. Møder Netværksmøde og udviklingsmøder er beskrevet på hjemmesiden. De sidstnævnte afholdes minimum hver 3 måned med familie og samarbejdspartnere for at evaluere og opstille mål. 2

3 Opgavetyper Afklaringsopgaven (3-6 måneder): Afklaring af den unges og familiens ressourcer samt bud på udviklingsmuligheder i forhold deres vanskeligheder. Udviklingsopgaven (Et eller flere år): Længerevarende støtte til den unge og familien. Kontrakten Der arbejdes med kontrakter i alle sagerne. De kan se forskellige ud, da det er familiernes egne mål og succes kriterier der tages udgangspunkt i. Vi holder fast i at det er dem der skal finde ressourcerne til at ændre deres forhold med vores støtte. Eksempel på hvilke centrale elementer der er i en kontrakt: Hvad er opgaven Hvilke mål ønsker den unge/familien at arbejde med Præcisering af kontakten til den udgående medarbejder, herunder brug af mobiltelefon, hvor ofte, hvornår og hvilke støtte tilbydes pr. telefon. Forskellige måder at give støtte på i hjemmet og i omgivelserne Konfliktløsning I situationer hvor forholdet mellem den unge og familien er tilspidsede vil den udgående være informeret og hermed tilbyde: At den unge og familien får støtte til at få nye handlemuligheder At have samtaler sammen og hver for sig At den unge og familien får støtte til at se på deres ressourcer frem for deres begrænsninger Udrykning I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at den udgående rykker ud til den unge eller til familien. Disse tilfælde betragtes som en akut indsats med fokus på at finde en løsning som er udholdelig. Eksempler på årsager: Hvis vi bliver kontaktet af ordensmagten ift. den unge er blevet holdt tilbage og den sociale døgnvagt siger god for det Hvis den unge er truet med vold eller er indblandet og beder om hjælp Mobiltelefonkontakt Mobiltelefonen er et vigtigt kontaktmiddel for at nå ind til de unge, da man som udgåendemedarbejder skal kunne handle hurtigt. Telefonen er også bindeled til de aftaler som 3

4 den udgående har med de unge og dertil følger konkrete aftaler med den unge for at mobiltelefonen ikke bliver misbrugt. Via mobiltelefonen vil den unge og familien opleve at de kan få hjælp døgnet rundt og bruge det som et sikkerhedsnet. De tværfaglige muligheder Den udgående har flere tværfaglige samarbejdspartnere. Indsatsen skal betragtes som en helhed og være handlekraftig ift. den unge og familiens problemstillinger. Kontakten til samarbejdspartnerne er derfor tæt og vi er en virksomhed og ansvarlige for den fælles indsats. De tværfaglige samarbejdspartnere er følgende: Familierådgiverne Ungerådgiver Gadeplansmedarbejdere Arbejdsmarkedsafdelingen Medarbejder i projekt Svanen Arbejds-/praktikpladsen Uddannelsesinstitutioner Terapeuter i Omega Væsentlige aspekter i den unges liv Familien Ofte har de unge en forvrænget forestilling om voksne, på grund af mistillid og tidligere svigt. Dette hæmmer dem i mange sammenhænge. Den udgåendemedarbejder støtter og motivere til at opbygge mål på baggrund af deres egen historie, drømme og ønsker. Vigtige elementer i støtten som er; At tale om ønsker, drømme og håb og omsætte dette til realistiske mål Vi tilbyder den unge og familien støtte ved konkret konfliktløsning At støtte udviklingen af kontakten til familien i det omfang den kan bære. De unge er på vej til at leve et selvstændigt liv og har brug for, at kontakten bygger på realistiske forestillinger om, hvad forældrene og familien magter i forhold til dem. Selvstændighed At støtte den unge i at opbygge en selvstændig voksentilværelse med det mål, at de unge kan tage ansvar for eget liv. At have indsigt i hvilke beslutninger, vurderinger den unge står midt i og give dem en konkret sparring i hvilke muligheder for valg der er, så de selv kan tage beslutningen til sidst Give et samspil i den unges overvejelser, samt støtte den unge til at bruge familie og netværk i det omfang det er muligt Mange unge har en stor omgangskreds, men relativt få eller slet ingen nære venner. De unge har ofte ringe indsigt i bæredygtigheden i deres personlige netværk. Her giver den udgåendemedarbejder de unge støtte i at få et realistisk billede af det netværk de har 4

5 Støtte den unge til gradvist at tage mere ansvar for eget liv og lære dem at der bag hvert et valg er en konsekvens At understøtte de unge i at få etableret mønstre i hverdagen med det mål, at de unge selv kan etablere, fastholde og udvikle en hensigtsmæssig ramme for hverdagen. Hverdagen består typisk af en række gentagelser og rutiner, der giver hverdagen struktur og skaber en rytme som modvægt til alle de indtryk og impulsive handlinger, en hverdag også består af. Uden hverdagens gentagelser og mønstre vil der let opstå kaos. I en familie eller på institution er hverdagslivets mønstre og rutiner baggrundsramme, som forældre eller pædagogerne skaber, udvikler og vedligeholder. Hverdagslivets mønstre kan handle om at kunne strukturere en dag, en uge eller et år. Det kan handle om et mønster for, hvordan man sikrer, at regninger betales, at man kan passe sit arbejde eller uddannelse, at man kan fastholde sociale kontakter og har et fritidsliv. At støtte de unge i at opbygge en selvstændig voksentilværelse med det mål, at de unge selv kan tage vare for eget liv. At udvikle den personlige dannelse. Holdninger, normer, kultur og viden er centrale elementer. Målet er, at de unge udvikler deres evne til at kunne foretage personlige vurderinger. Misbrug Hvis de unge kommer i situationer hvor det er deres misbrug som påvirker deres hverdag og adfærd i en større grad, kan den Udgående medarbejder støtte og formidle kontakt til de øvrige medarbejdere i projekt Omega, som kan varetage problematikken. At støtte de unge i at bruge deres eget livsforløb til at bygge videre på. De unges personlige historie, deres selvbillede og syn på eget livsforløb kan være med til at skabe en realistisk og positiv forestilling om egne ressourcer. Som en del af voksenlivet skærpes de unges behov for at se og forstå sig selv i en sammenhæng. Venner Det væsentlige ved støtten til de unge i forhold til deres venner er at man interessere sig for hvem de er og at de kan have betydning for den unge. Indsatsen kan her blive en understøttelse af de unges evne til at udvikle bæredygtige sociale relationer, der kan udgøre gode venskaber. At hjælpe de unge til at reflektere over livs og samfundsmæssige sammenhænge. De unge må udvikle evnen til at se sig selv i sammenhænge med andre skabe selvindsigt. Målet er, at de unge udvikler evnen til at kunne gennemskue en sammenhæng. At de unge kan vurdere, hvordan man påtager sig et ansvar eller vurdere, hvordan man håndterer en given situation. Kærester Mange gange er der en kæreste i den unges liv, som automatisk vil have en afgørende betydning for de valg den unge kan stå med. Forholdet bliver ofte det centrale omdrejningspunkt i den unges liv, da drømmen om familie og parforhold er inden for rækkevidde. Støtten i dette tilfælde kan være; At tilbyde snak om hvad parforhold er i relation til hvad den unge har af erfaringer At tilbyde den unge og kæresten samtaler sammen når forholdet er i konflikt. Den udgåendemedarbejder kan støtte den unge til en større dialog sin kæreste 5

6 Bolig Nogle af de unge bor i egen bolig. Det gør de af flere grunde, men det centrale er, at de er på vej til at skabe et selvstændigt voksenliv. Støtten her kan ofte være; En sparring i hvordan man holder boligen ren, tøjvask, mad indkøb, betaling af el/vand/varme/tv, oprydning og vigtigheden af at man holder sig gode venner med naboen/naboerne At vise hvad det vil sige at være gæst i den unges eget hjem til den unge kan danne sine egne normer og sætte deres egne grænser give forståelse omkring normer og værdier i samfundet, da det nu er blevet en vigtig del af deres hverdag henvise den unge til at hente hjælp og støtte hos deres familie og netværk i det omfang det er realistisk og muligt Uddannelse/arbejde De unge har ofte et dagtilbud eller et skole/arbejde som skal passes grundet lommepenge/løn. De unges ønsker er forskellige ift. hvordan den udgåendemedarbejders kontakt til skole eller arbejde skal være. Dog vil der være en form for samarbejde da det er en fælles indsats for den unge. Støtten vil ofte være; At støtte den unges ønsker og mål for fremtid, ved at ligge en plan At støtte den unges daglige kontakt til skole og arbejde Møde op generelt At støtte den unge så ansættelsesforholdet i arbejdet fungerer Aktiviteter i fritiden I indsatsen med de unge kan en fritidsaktivitet sammen med den unge være et godt kontaktmiddel og i sig selv være styrkende for den unges udvikling ift. en kompensering af et forbrug af rusmiddel. 6