NOTAT Mikrobiel undersøgelse i lejemålet Margrethekær 7A, Roskilde

Transkript

1 NOTAT Mikrobiel undersøgelse i lejemålet Margrethekær 7A, Roskilde Sag nr Notatet er udarbejdet den 4. juli 2013 af Lotte Pia Uttrup.

2 Sag 371_17 Rekvirent Roskilde Kommune, Køgevej 80, 4000 Roskilde. Baggrund Kommunen ønsker, at få afklaret om der er risiko for sundhedsfare ved at opholde sig i lejemålet som følge af skimmelvækst. Formål Undersøgelsen har til formål, at afklare om der i lejemålet er risiko for sundhedsfare som følge af problemer med skimmelsvamp. Ejendommen og relevante fakta Lejemålet er en del af en tidligere industriejendom i et plan på ca. 36 m 2, opført i Siden opførslen er flere bygningsdele formentligt udskiftet med nyere byggematerialer og konstruktioner. Facaderne er jf. BBR opført i letbeton, taget er med ensidig hældning på ca. 15 pålagt eternitplader. Vinduerne er med termoglas. Lejemålet opvarmes ved centralvarme med oliefyr. Der foreligger plan- og snittegning, men ingen konstruktionstegninger over ejendommen. Orienterende bygningsgennemgang Efter aftale med Bjarne Rusch Svendsen fra Roskilde kommune blev undersøgelsen foretaget den 10. juni 2013 af bygningsingeniør Lotte Pia Uttrup. Adgang til lejemålet skete vha. naboen i nr. 7B. Lejemålet generelle forhold I lejemålet kan følgende forhold konstateres: - gipsloftet i soveværelset/spisestuen fremstår vandskadet og med kraftig nedbøjning. Der er synlig skimmelvækst i det vandskadede område, men umiddelbart uden forhøjet fugt. Gipsloftet er forsøgt holdt sammen med tape flere steder. Omfanget af vandskadet loft anslås til ca. 4-5 m 2 - skjolder efter tidligere vandskade i loftet og på tilstødende vægge i køkkenet, i et omfang på ca. 1-2 m 2 - skjolder efter tidligere vandskade fra loftet på skillevæggen mellem spisestuen og opholdsstuen, i et omfang på ca. ½ m 2 - synlig skimmelvækst i hele rammen i ovenlysvinduet i køkkenet - forhøjet fugt i laminatgulvet i entréen foran toiletrummet (formentligt pga. badevand fra toiletrummet) - tydelig muglugt i toiletrummet trods fuldt åbentstående vindue. Muglugt er karakteristisk for skimmelvækst - toilettet bliver brugt til bad (det forekommer usandsynligt, at toilettet er opbygget som vådrum) - skadet flisevæg i toiletrummet (løstsiddende fliser samt ikke-vandtætte rørgennemføringer i flisevæggen) - ydervæggene og skillevægge forekommer beklædt med cellotex-plader bag tapetet. Rengøringsniveauet i lejemålet er generelt langt under middel. Derudover er der forholdsvis meget løsøre og indbo i lejemålet. Ovenstående er ikke en fyldestgørende opgørelse for al synlig skimmelvækst i lejemålet. Omfanget af skjult skimmelvækst i lejemålet anslås til mindst at overstige 6 m 2. Side 1 af 7

3 Sag 371_17 Til screening for skimmelvækst i ejendommen udtog jeg i alt 1 DNA-test. DNA-testen blev forsøgt udtaget på så rene flader som på oversiden af et garderobeskab i soveværelset. Prøverne er markeret på bilag 2, og fotos er vedlagt som bilag 3. Mikrobielle prøver Aftryksplader Jeg bruger aftryksplader til at bestemme, hvilke og hvor mange skimmelsvampearter, der kan påvises på den aktuelle bygningsdel eller overflade. Følgende steder har jeg udtaget aftryksplader: Plade nr. Rum Konstruktionsdel Dyrkningssvar Pl. 2 Soveværelset På gipsloftet Massiv forekomst 100 % Bemærkninger Synlig skimmel, ingen fugt Dyrkningssvaret for aftrykspladen er vedlagt som bilag 4. DNA-test Jeg bruger DNA-test til at screene for den samlede påvirkning til indeklimaet som følge af skimmelvækst såvel synligt som skjult i konstruktioner. Med DNA-testen screenes der også specifikt for skimmelsvampene som bl.a. Stachybotrys chartarum, Trichoderma viride og for jordbakterien Streptomyces. Følgende steder har jeg udtaget DNA-test: Andel fugtskadesvampe DNAtest Rum Konstruktionsdel Analysesvar Aspergillus og Penicilliearter Total antal skimmel-organismer 1 Soveværelset På garderobeskabet Ca. 29 gange end normalt ~ 7,3 gange normal Med DNA-testene er der i ejendommen påvist et total antal skimmelsvampe på henholdsvis ca pr. cm 2, som er forhøjet med ca. 7 gange højere end normal -niveau for bygninger uden fugt- og vandskader. Analysesvaret og en beskrivelse af DNA-test-metoden fremgår af bilag 5. Vurdering og konklusion Undersøgelsen har vist, at der er stor risiko for helbredsgener forbundet med at opholde sig i ejendommen, dvs. der er tale om nærliggende risiko for sundhedsfare. Mikrobielle prøver Med aftrykspladen, udtaget på det vandskade loft, er der påvist dominerende og massiv forekomst af den bygningsrelaterede skimmelsvamp Acremonium butyri, hvilket dokumenterer at vækstbetingelserne for skimmelsvampene har været til stede, som er fugt. Med DNA-testen er der påvist en samlet andel af fugtrelaterede skimmelsvampeforekomster som er over det normale. Med baggrund i de påviste skimmelsvampeprofiler er der tegn på aktuelt fugtige bygningsdele og, at der har været vandskade gennem længere tid, hvilket kan tilskrives vandskader via tagkonstruktionen og i nogen grad fra toilettet. Cellotexplader på ydervægge i ældre ejendomme øger desuden risikoen for skimmelvækst betydeligt (mellem ydervæggen og cellotexpladen) pga. kondensfugt. Omfanget af skimmelvækst Et samlet omfang af synligt og af skjult skimmelvækst i lejemålet vurderes at udgøre mindst 6 m 2, men kan være betydeligt større. Cellotexplader på ydervægge i ældre ejendomme øger risikoen for skimmelvækst betydeligt (mellem ydervæggen og cellotexpladen) pga. kondensfugt, hvorfor der må forventes partielle angreb med skimmelvækst bag cellotexpladerne. Side 2 af 7

4 Sag 371_17 Helbredsgener og sundhedsfare Med baggrund i ejendommens tilstand, gentagende vandskader samt analysesvarenes mikrobielle profil, er det min vurdering er der er stor risiko for helbredsgener hvilket tilskrives de forhøjede forekomster af særligt skimmelsvampene Penicillium chrysogenum, Aspergillus fumigatus, Aspergillus versicolor og Trichoderma viride, Chaetomium gl. samt Stachybotrys chartarum, som vi har erfaring kan give anledning til svære helbredsgener, også for raske personer. Jeg henviser til bilag 6 om risiko for gener ved ophold i lejemålet. Risiko for sundhedsfare gælder også for personer som ikke lider af astma og allergi. Med den baggrund i bygningsgennemgangen og analysesvarene er det min vurdering, at der i lejemålet er risiko for sundhedsfare i niveau 1, dvs. der er nærliggende risiko for sundhedsfare forbundet med at opholde sig i ejendommen, og jeg henviser til Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. Skadesårsag Det vurderes, at der er tale om flere årsager til de i ejendommen påviste skimmelforekomster. Først og fremmest forekommer det sandsynligt, at der er tale om en aktuel vandskade i/ved badeværelset. Derudover kan der være tale om udtalte kuldebroer som følge af begrænset isolering og massive ydervægge sammenholdt med manglende løbende vedligeholdelse af ejendommen. Jeg gør opmærksom på, at der bør foretages en udvidet undersøgelse for at afklare samtlige skadesårsager med henblik på eliminering af fremtidig skimmelvækst før ejendommen igen kan tages i brug. Renoveringen af ejendommen bør beskrives og følges af rådgiver med ekspertise på fugtskader og indeklimateknik som LPU. Anbefalinger Jeg anbefaler denne handlingsplan med følgende tiltag i følgende prioriterede rækkefølge: genhusning af beboeren i egnet bolig al løsøre i lejemålet bør rengøres, støvsuges, maskinvaskes eller kemisk renses ved renseri inden det medtages til ny bolig løsøre med synlig skimmel/mug/fugtskade kasseres eller afrenses (bl.a. løsøre, reoler, skabe etc.). Jeg fraråder, at lejemålet udlejes inden en gennemgribende renovering af ejendommen er foretaget. Renoveringen omfatter udskiftning af tag, udskiftning af loftplader, fjernelse af cellotexplader og ombygning af toilettet til badeværelset foruden skimmelsanering af flere bygningsdele. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en pjece om helbredsgener og skimmelsvampe. Pjecen kan findes på Bilag 1. appendix til dette notat 2. planskitse 3. fotos 4. dyrkningssvar 5. analysesvar DNA-test 6. risikovurdering, uddrag fra SBI-anvisning 205. Side 3 af 7

5 Appendiks til notat Undersøgelsen Undersøgelsen sker på baggrund af vores byggetekniske erfaringer og By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (2003) og By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (2003). Vurdering Vi understreger, at undersøgelsen ikke alene er vurderet ud fra forekomsten af bakterie- og skimmelvækst og skimmelsvampe, men er en del af en samlet vurdering af byggetekniske forhold og -tilstande, fugtforhold, svampearter og omfanget af både skimmelvæksten og skimmelsvampeangrebet. Handlingsplan og anbefalinger Bygningsdele der er inficeret af skimmelvækst skal enten afrenses eller udskiftes. Sker dette ikke er der fortsat risiko for vækst af skimmel og fortsat risiko for påvirkninger fra skimmelsvampe i indeklimaet. Vi understreger, at årsagen til fugt- eller skimmelskaderne skal elimineres senest i forbindelse med skadesudbedringen. Hvis ikke årsagen bliver elimineret, opstår der igen problemer med fugtskader i og på konstruktionerne. Rådgiver under renoveringsarbejder Vi anbefaler, at LPU Rådgivende Ingeniør beskriver, følger og kontrollerer fugt- og skimmel-renoveringen. Vores tilsyn sikrer, at anbefalingerne i undersøgelsen bliver fulgt og sker bl.a. med tilsyn af renoveringen og med kontrolprøver af afrensede bygningsdele. Måleinstrumenter og registreringer Fugtmålinger i murværk og beton Ved undersøgelsen har vi anvendt en kapacitetsfugtmåler af fabrikatet Tramex til orienterende måling af aktuelle fugtniveauer på konstruktioner i beton og murværk. Målingerne er opdelt i henholdsvis ingen forhøjede fugtniveauer, lettere forhøjede fugtniveauer og forhøjede fugtniveauer i skalaen fra 0-100, hvor skalaen fra 0-30 er acceptabelt og målinger over 70 er uacceptabelt. Målinger i beton og murværk supplerer vi ved målinger med instrumentet Gann Hydromette UNI I. Målinger i kernen af f.eks. terrændæk eller betonelementer bores huller á Ø14 mm, og der anvendes et fugtspyd med kappe på. Målingen registreres ved hjælp af multiinstrumentet Testo 635. Fugtmålinger i træ og pladebeklædninger som gips etc. Til fugtmålinger i træ og gips bruger vi en stikbensføler af mærket Delmhorst J-2000/SC. Træ måles i % træfugt og afhængig af træsorten er træfugten fra 0-14 % acceptabelt medens træfugt over 20 % er uacceptabelt. Dataloggere Med dataloggere af typen Testo 175-H2 registrerer vi rumluftens temperatur og luftfugtighed hvert 10. minut i 1-2 uger. Hygrometer Øjebliksmåling af rumluftens luftfugtighed og temperatur måles ved en hygrometer Testo 608-H2. Fugtaftegninger Fugtaftegninger er visuelle spor af tidligere vandskader og misfarvninger, og kan skjule f.eks. synligt angreb af skimmelsvamp. Luftkvalitet Muglugt i luftkvaliteten er tegn på bakterie- eller skimmelvækst og er uacceptabelt i indemiljøet. Oplever vi muglugt bliver det beskrevet i notatet. Rengøringsstandard og indretning Rengøringsstandarden bliver vurderet ud fra et indeklimateknisk synspunkt. Er der ingen bemærkninger i notatet anser vi ikke rengøringskvaliteten for et problem. Mikrobielle prøver Bygnings- og fugtrelaterede bakterier og skimmelsvampe er et symptom på et fugtproblem. Der er tre anerkendte metoder til at udtage prøver på udvalgte konstruktionsoverflader: Aftryksplader Aftryksplader er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium kan konstateres, hvilke slægte/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte konstruktions-overflade. Dyrkningspladerne indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika for at begrænse eventuel bakterievækst). En uvildig mikrobiolog inkuberer efter prøveudtagningen prøvepladerne i ca. en uge. Dyrkningssvar Af et dyrkningssvar ses forekomster af levedygtige svampesporer i den enkelte prøve. Forekomsten er ikke et udtryk for, hvad der visuelt kan ses i den aktuelle bygning. I dyrkningssvarene nævnes skimmelsvampene ved slægtsnavn (f.eks. Cladosporium). I enkelte tilfælde BILAG 1

6 artsbestemmes svampen også (f.eks. Cladosporium sphaerospermum, hvor sphaerospermum er artsnavnet). I øvrige tilfælde er efterfølges slægtsnavnet af enten sp. eller spp., som angiver at der er henholdsvis én eller flere arter af den pågældende slægt i prøven. Dyrkningssvarene deles op i kategorierne: ingen vækst, ringe vækst, moderat vækst og massiv vækst (jf. By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvamp (2003) ). Kategorierne er defineret som: Ingen forekomst, dvs. 0 kolonier på den enkelte prøve. Ringe forekomst, dvs. fra 1 til 10 kolonier på den enkelte prøve. En mængde af svampesporer, der er acceptabel. Moderat forekomst, dvs. fra 11 til 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne mængde anses for at være uacceptabel når det drejer som om en følgeskade efter en vandskade eller et fugtproblem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Massiv forekomst, dvs. mere end 50 kolonier på den enkelte prøve. Denne forekomst anses altid for at være uacceptabel når det drejer sig om en følgeskade efter en vandskade eller et fugt-problem. Forekomsten anses for acceptabel når der er tale om ophobet støv eller snavs. Når der ikke er tale om bygningsrelaterede fugt- og vandskadesvampe, er der tale om normalt udendørs forekommende skimmelsvampe som f.eks. Alternaria, Cladosporium sp. og almindelig snavs som f.eks. mucor. Særligt biologisk aktive skimmelsvampe, SBAS Kan der i prøverne påvises én eller flere kolonier af enten Aspergillus versicolor, Chaetomium spp, Fusarium, Memnoiella, Penicillium expansum, Stachybotrys chartarum eller Trichoderma viride (harziaum) bør det undersøgte rum ikke tages i brug inden en sanering er foretaget. Dette gælder også selv om de skimmelangrebne områder er mindre end 1 m 2. Dette skyldes at disse skimmelsvampe afgiver giftstoffer (mykotoksiner), som er mistænkt for at kunne påvirke immunforsvaret. Mycometer-test Mycometertest-metoden er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i svampe-biomassen, og fortæller ikke hvilke skimmelsvampeslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Enzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af skimmelsvampe. Analysesvar Analysesvaret angives i Mycometer-niveauer: A = Mycometer-tal 25: Niveauet for skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 25 < Mycometer-tal 450: Niveauet for skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af skimmelsvamp, men kan også skyldes ophobning af svampesporer pga. f.eks. ringe rengøringsstandard C = Mycometer-tal > 450: Niveauet af skimmelsvamp er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes skimmelvækst, og er uacceptabelt. BactiQuant-test Som mycometer-testen er BactiQuant-test-metoden også en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser i hvilken udstrækning der foregår bakterievækst på den undersøgte konstruktionsoverflade. Testmetoden er baseret på måling af et enzym, der er til stede i biomassen, og fortæller ikke hvilke bakterieslægte og -arter der er. Efter prøveudtagningen analyseres testen på vores laboratorium. Bakterieenzym-mængden bestemmes efter tilsætning af en syntetisk substans i et flourometer. Det målte tal er direkte proportionalt med mængden af bakterier. Analysesvar Analysesvaret angives i Bactiquant-værdier: A = Bactiquant-værdi 20: Niveauet af bakterier er ikke over normalt baggrundsniveau og er acceptabelt B = 20 < Bactiquant-værdi 350: Niveauet af bakterier er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes vækst af bakterier, men kan også skyldes ophobning af bakterier eller snavs f.eks. pga. ringe rengøringsstandard C = Bactiquant-værdi > 350: Niveauet af bakterier er væsentligt over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes bakterievækst, og er uacceptabelt.

7 NOTE: Prøveudtagningssted ////// Vandskadet loft Vandskadet gulv foran badeværelse Mikrobielle prøver: Pl. X Aftryksplade nr. x DNA DNA-test Mikrobielle dyrkningssvar: Ingen til ringe vækst Myconiveau A Moderat vækst - Myconiveau B Massiv vækst - Myconiveau C Margrethevej 7A, Roskilde Mikrobiel undersøgelse LPU 28. juni 2013 sag 371_17 Skitse ej målfast BILAG 2

8 Køkkenet skjolder i loftet efter vandskade BILAG 3 Fotos Margrethekær 7A, lpu sag 371_17 d. 4. juli 2013

9 Soveværelset vandskadet gipsloft med tydelig nedbøjning samt skjolder efter vand BILAG 3 Fotos Margrethekær 7A, lpu sag 371_17 d. 4. juli 2013

10 Soveværelset synlig skimmel på gipsloftet DNA-test udtaget på det garderobeskab aftrykspladen er udtaget på det synlige skimmelvækst BILAG 3 Fotos Margrethekær 7A, lpu sag 371_17 d. 4. juli 2013

11 Toilettet vandskadet dør og trægulv efter badevand ingen opkant i bundstykket under døren fuldt fugtudslag i trægulvet foran toilettet BILAG 3 Fotos Margrethekær 7A, lpu sag 371_17 d. 4. juli 2013

12 Toilettet vægfliser fremstår skadet og løstsiddende samt med flere rørgennemføringer BILAG 3 Fotos Margrethekær 7A, lpu sag 371_17 d. 4. juli 2013

13 Rosklide Kommune Rådhusbuen Roskilde Att.: Bjarne Rusch Svendsen Haslev den 14. juni 2013 Dyrkningssvar (V8-agar) Lokalitet: Margrethekær 7A, Roskilde Sag nr.: 371_17 Prøver udtaget af: LPU Rekv.nr.: Bemærkninger: Prøveudtagningsdato: 10. juni 2013 Pl. nr. Lokale Bygningsdel/prøvested Forekomst (CFU) Antal kolonier Identifikation af skimmelsvampe >100 Acremonium butyri 2 Soveværelse Loft / på loftet Massiv forekomst CFU - Colony Forming Units Ingen forekomst = 0 kolonier (CFU) Ringe forekomst = 1 11 kolonier (CFU) Moderat forekomst = kolonier (CFU) Massiv forekomst > 50 kolonier (CFU) * Der er påvist forekomst af en særlig biologisk aktiv skimmelsvamp (SBAS)

14 !"

15 Þ Ñ Â Æ ÀÁÀ ¹ ÂÀ ÇÏ»¹Æ¹ ¹²»¹À½»»¼Á³¼¹ ¾³Æ¹ÄÌ À ÂÀ»¹²À½ Ï ¹³½¹ ¹ µï½³áæ¹äº»¼ ¹»¹ ó»¹ ɱ²³Á¹¼À»¹²Ã³²À½ Ͻ¾ ¹ ±²³ µ ¹ º»¼³½¹¼¾ ¼ ¾ ¹ ÀÁ»¹ ¾²»¹ Á¾Ã ÀÀ ½³²¾ Á¹ Ä ÀÁó² ¼³ÁÁ¹Â ³ ÃźƼ¹Âº½¼ ó»¹ ¾¹²ÇȽ²¾²½Éʳ ¼¾Ãƹ  ³ Á¾Ã ÀǾÀÆÀ½¾ à Ëà ¼Ã³²Á¹»¼¾»¹²Â ¾½¾ ¹ ¼¾Æ¾²»¹ÆºÂ¼¹²¾¹²ÇȽ²¾²½ ÀµÌÀÆ» ÍÀ²¹ÄÌ À»¹¼ ¹»¾Á¹²¼¹ ¹ Á¹» ¼ ¹¼Éι¼À»¹²¹ #$%&'()*$+,-.%/*,$ ¹¼º»¼ ÈÃÂÀ Ä¾Ì ¾Æù²½ ³»¹¼ÆÀóƹ¹ µï ¾ ù¼³ÂÁ¾Ã ÀǾÀÆÀ½¾ ÃÁ³¼¹ ¾³Æ¹É a?21331 UC2VA 89:;:9 WXYOZTGR[H\TH]\GH\R^F WH[HIPbIH[Hc:d hijf a7akl31726mnfff9 <2=51726 DEFGFHIJHKLF9MNOPQKRSTH ol peqsh[ WPIIHXREYIIF_` #$%&'()-)(q&/%/ eee rstuvwtxvywz{ }{~ twsyvy w zwt~tƒ } ˆˆˆ ÐÑÒÓÔÓÕÖ Ø Šg š š œ ª žœ žœ ž Ÿ Œ Ž Ž ßàá š š š Ž Œ ÛÜÝÞÑ ÙÒÚ ÑÝâ ÞÝãÕ ÑäÚØÚ æ œ žœ š šžœ œ çž è Ÿ žœ žœ œžœ ŽŽ Ž Ž ßàá åõú ÝØâ ÞØ ÑÝâ ÞÝãÕ ÑäÚØÚ Ÿ é é è èé ë žœ Ÿ žœ ž žœ Ÿ šž ž ª Ž Ž Ûßàá š œ žœÿ «ž š ž Ÿ ž Ÿ ž ž Ÿ åõâ ÑÝâ ÞÝãÕ ÑäÚØÚ š š š žœ ê œ ª žœ š žœ žœ ìíîïðñòóôõ öò øùúïûüúüîñíüýñíïøý ïòþñÿñíîïðñò ñíîïðñò ù òí Œ üò øú îüòùøò

16 )$)-)&*$+,-.%/*,$ œ " t}# žÿš Ÿ Ÿ $ œ% šœ &ª šªž ' œ )* 'š ž š ) œ š œœ ª œ Ÿ ª š ª(ª ž š ž œ ž š Ÿ š ' ' œœ (š Ÿ œ Ÿ œ œ š&ª œ Ÿ ª œ š 7 8{w}wz uw +!,-./ ª ( Ÿ š 012! Ÿ œ š Ÿœ( Ÿ Ÿ œ š œœ < ( œ š % œ ž š Ÿš šª š )* ž ª ª š š š ) š œ )* ª š š Ÿ š % š š š žœ 9 ž ê š : Ÿ œ ª ž &ª Ÿ)* ª œ Ÿ œœ ª œ š ª š Ÿ œ &ª š Ÿ )* ª Ÿ ; š œ)* ž š ª é «š š )* ª œœ Ÿ œ B666 =w{> z zwt $ ª I Ÿ Ÿ Ÿ ª šª ª? œ C6DEFG+!114!H15!H10! œ@a š èÿ ž? œ š Ÿ ª š š )* ª š ª 3!! žÿš ª žj&ª š œ šk ª œ Ÿ œ š Ÿ ª œ š ( œ š&ª V! r>tuwtv x ª% œ š J š œ šk žÿš š ' Ÿ œ ª ª ªš ª œ š Ÿ œœ Ÿ žÿš Ÿ Ÿ œš ž Ÿ Ÿ œ œ $ &L œ š ª ž? œ š š ªž Ÿ œ ŸŸ Ÿ žÿšš ª œ ª œ ª œ ŸŸ š œ M@AA)* &ª ž š Ÿ š œ NAA Ÿ Ÿ š š&ª' œ š % š ªš Ÿ& Ÿ ª ž ê ŸŸ ž ªž Ÿ Ÿ ' œ š šž š Ÿ ŸŸ š ž Ÿ =w ywtv xo{ wtv x é% ŸŸ ž œ š Ÿ š ªš $ š &œœ % Ÿš ž š š šªž š œ Ÿ œ Ÿ š œš š œ ( Ÿª œ žÿš' Ÿ Ÿ Ÿœ Ÿ œœ (ŸŸ ªš Ÿ & ª œ œ %ª Ÿ žÿš Ÿ Ÿ 9 Ÿ Ÿ š š Pw Qtwu š Ÿ ž ž $žÿšè œœ ª œ š œ š œ ª( š Ÿ œ & Ÿ šœ œ š Ÿ ª Ÿš œ 'œ Ÿ % œœ ª 'š (š ' Ÿ Ÿ œ Ÿ Rw {> uswu{{ uw vxwwttwz ž š š š s{}wtw ; )* &ª ž ªž ž ª? Ÿ ž š Ÿ Ÿ Ÿ š œ ž Ÿ Ÿ J@AAUK š ž ª œš žÿš Ÿ œœ Ÿ Ÿ' ª œ š Ÿ Ÿ Ÿ œ è žÿ $ š % ŸŸ ž šœ œ š Ÿ ŸŸ š Ÿ ž Ÿ Ÿªž Ÿ (ŸŸ ìíîïðñòóôõ öò øùúïûüúüîñíüýñíïøý ïòþñÿñíîïðñò ñíîïðñò ù òí Œ üò øú îüòùøò

17 Rettelsesblad til By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. 1. udgave 2003 Ændringerne er markeret med fede typer. På side 33 skal første pind i punktopstillingen erstattes med nedenstående. - Ved udskiftning af vinduer bør man sørge for ventilation af specielt kælder samt køkken, bad og soveværelse i alle lejligheder. Der bør være et luftskifte på minimum to gange i timen indtil bygningen er udtørret. På side 35 erstattes tabel 2 af nedenstående. Risikokategori *) <0,25 m 2 0,25-3 m 2 >3 m 2 Ophold i rum på m 2 med vækst Kortvarigt ophold med gennemgående trafik, fx trapper og gange med vækst Synlig skimmelvækst i et samlet omfang på mindst 1-2 m 2 giver anledning til risiko i kategori 2. Ophold i rum over fx krybekældre med vækst, med opadgående luftstrøm til opholdsrummet Ophold i rum grænsende op til skjulte kon struktioner med vækst, hvorfra der er passage til rummet Kortvarigt ophold i fx lagerrum, kælder og loft med vækst Ophold i rum grænsende op til skjulte, luk- 0 0(1) 1(2) Skjult skimmelvækst i et samlet omfang på mindst 4-6 m 2 giver anledning til risiko i kede konstruktioner med vækst og med kategori 3. Det skyldes, at det vandskadede ventilation til det fri, fx hulrum i vægge og loft ikke er velventileret, og at der er påvist forekomst af Stachybotrys, Chaetomium og etageadskillelser eller tagrum Trichoderma med flere. *) 0: Ingen risiko for raske mennesker. Vedligehold igangsættes dvs. fugtkilde fjernes, renovering af skimmelsvampe kan vente. 1: Svag risiko for raske mennesker. Vedligehold igangsættes, renovering af skimmelsvampe udføres, når konstruktionerne er tørre. 2: Middel risiko. Vedligehold og renovering bør gennemføres snarest. 3: Stor risiko. Vedligehold og renovering bør straks gennemføres, berørte rum evakueres. NB! Forekomst af Stachybotrys, Chaetomium eller Trichoderma i opholdsrum er altid kategori 3, uanset, hvor stort et areal der er angrebet. Forekomst af disse svampe i andre rum vurderes særskilt. BILAG 6 Risikovurdering Margrethekær 7A lpu sag 371_17 den 4. juli 2013