SAMARBEJDE OMKRING MENNESKER, DER ER KOMMET TIL SKADE SÅDAN KAN VI GØRE DET

Transkript

1 SAMARBEJDE OMKRING MENNESKER, DER ER KOMMET TIL SKADE SÅDAN KAN VI GØRE DET Et tæt samarbejde mellem Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne hjælper arbejdsskadede med at vende tilbage til et job

2 Vejledningens formål Denne vejledning beskriver, hvordan Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne med et tættere samarbejde kan støtte arbejdsskadede borgeres tilbagevenden til arbejdet. Vejledningen er skrevet til de medarbejdere, der i kommunerne har ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats over for arbejdsskadede borgere. Den skal give en forståelse for de muligheder der er for et tæt samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen til gavn for borgeren. Det er ambitionen, at borgeren skal opleve en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor, som i fællesskab hjælper borgeren med de behov og problemer, som vedkommende har. Samtidigt er det hensigten, at det øgede samarbejde kan få positive konsekvenser for kvaliteten af den interne sagsbehandling både i kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen. Vejledningen er ikke en gennemgang af gældende lovgivning og vejledninger på hele arbejdsskadeområdet. Oplysninger om de emner findes i stedet på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 To systemer og samarbejdsmuligheder 5 1. Samarbejde om behandlingsmuligheder 6 Behandlingsudgifter der kan dækkes efter arbejdsskadesikringsloven 7 Hjælpemidler der kan dækkes efter arbejdsskadesikringsloven 7 Hvordan kan kommunen vejlede om behandlinger, hjælpemidler mv Samarbejde om sagsoplysning 8 Hvad kan kommunen få oplyst i arbejdsskadestyrelsens se sag 8 Hvad kan arbejdsskadestyrelsen drage nytte af fra kommunen 9 3. Samarbejde om arbejdsmarkedsfastholdelse 10 Tre væsentlige elementer i samarbejdet 11 Fastholdelsescentrets mulighed for at deltage i rundbordssamtaler 13 Hvordan kontaktes fastholdelsescentret Hvad er en arbejdsskade og hvordan anmeldes de 15 Relevante begreber i en arbejdsskadesag 16

4 4 Indledning Omkring borgere i Danmark kommer hvert år ud for en ulykke eller får konstateret en sygdom, der måske er opstået som følge af deres arbejde. Både ulykker og sygdomme er en del af begrebet arbejdsskader. Mange arbejdsulykker er beskedne og har kun meget begrænsede konsekvenser. Disse behandles i arbejdsgiverens forsikringsselskab uden involvering af Arbejdsskadestyrelsen. Andre skader er derimod mere alvorlige og nogle ender med at have store konsekvenser for den pågældende borger resten af livet. I de mere alvorlige tilfælde får arbejdsskaden den konsekvens, at der starter en sag både i kommunens sygedagpengeafdeling og i Arbejdsskadestyrelsen. Kommunen og Arbejdsskadestyrelsen begynder dermed hver sin sagsbehandling, og borgeren vil opleve, at der kører to sager med hver sin lovgivning og forløb, men med en række ligheder og overlap, som kan virke forvirrende og uigennemskuelige. Baggrunden for denne vejledning er en afdækning og analyse af sagsforløbene i en række konkrete sygedagpengesager, hvor der også eksisterede en arbejdsskadesag. Afdækning og analyse skete i samarbejde mellem to kommuner og Arbejdsskadestyrelsen, og konklusionen var, at de parallelle sagsforløb var uden den store kontakt. Det viste sig samtidig, at en øget kontakt på de rigtige tidspunkter kunne være af stor værdi både for borgerne, kommunerne og for styrelsen. Tre samarbejdsområder udgør kernen i denne vejledning: Samarbejde om behandlingsmuligheder Samarbejde om sagsoplysning Samarbejde om arbejdsmarkedsfastholdelse Den følgende figur viser, hvordan en arbejdsskade kan udløse to parallelle sagsbehandlingsforløb i henholdsvis kommunen og Arbejdsskadestyrelsen. I midten af figuren er indsat de tre områder, hvor der er mulighed for et værdiskabende samarbejde. Rækkefølgen af de tre områder er ikke udtryk for en nødvendig tidsmæssig kronologi. Et samarbejde om behandlingsmuligheder vil dog typisk ligge på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet, mens samarbejde om arbejdsmarkedsfastholdelse ligger lidt senere.

5 5 To systemer og samarbejdsmuligheder Oversigt over de parallelle sagsbehandlingssystemer med angivelse af, hvordan Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne ved et samarbejde kan skabe værdi for borgeren og hinanden. c Arbejdsskaden sker Samarbejdsområder c Anmeldelse til Forsikringsselskab Sygemelding til kommunen Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen ' 1. Samarbejde om behandlingsmuligheder ' Sygedagpengeforløb starter. Der indhentes lægelige- og sociale oplysninger om borger Sagsbehandlingen starter, der indhentes oplysninger om skaden mv. ' 2. Samarbejde om sagsoplysning ' Sygedagpengeforløb fortsætter. Der afholdes samtaler med borger Sagsbehandlingen fortsætter. Der hentes lægelige- og sociale oplysninger om borger ' 3. Samarbejde om arbejdsmarkedsfastholdelse ' Nogle sygedagpengeforløb afsluttes nogle fortsætter Måske er der fortsat en arbejdsskadesag? Nogle arbejdsskadesager afsluttes nogle fortsætter Måske er der forsat et sygedagpengeforløb?

6 6 1. Samarbejde om behandlingsmuligheder hvorfor er det vigtigt Lige efter en arbejdsskade eller efter en eventuel operation, er det afgørende for helbredelsen, at den relevante behandling kommer i gang, og at eventuelle hjælpemidler tænkes ind i behandlingsforløbet. Kommunerne har mulighed for at iværksætte en behandling og kan også henvise borgeren til en hjælpemiddelcentral. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, åbner arbejdsskadesikringsloven for andre muligheder. Af hensyn til den bedst mulige helbredelse er det derfor vigtigt, at der er et samarbejde omkring relevant behandling. Det samarbejde har ikke blot konsekvenser for borgerens helbredssituation, men også for, at vedkommende hurtigere bliver i stand til at genoptage sit arbejde. Dækning af behandlingsudgifter Det er arbejdsgiverens forsikringsselskab, der i første omgang tager stilling til spørgsmålet om dækning af behandlingsudgifter, hjælpemidler, følgeudgifter, mv. Det er også forsikringsselskabet, der betaler udgifterne. Hvis selskabet er i tvivl om, hvorvidt man skal dække udgiften, bliver forespørgslen sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen, som herefter træffer afgørelse. Regninger for afholdte udgifter skal sendes til det selskab, hvor arbejdsgiveren har tegnet forsikring. Er borgeren i tvivl om, hvilket selskab der er tale om, kan regningerne sendes til Arbejdsskadestyrelsen, som sender dem videre til det korrekte selskab. Borgerne og kommunen kan normalt ved hjælp af styrelsens elektroniske aktindsigt Se Sag få information om, hvilket forsikringsselskab der er tale om i den konkrete sag. Se eventuelt mere om Se Sag i kapitel 2.

7 7 Behandlingsudgifter der kan dækkes efter arbejdsskadesikringsloven Hvis en borger bliver arbejdsskadet, er der i arbejdsskadesikringsloven mulighed for, at borgeren kan få dækket udgifter til sygebehandling, genoptræning ved fysioterapeuter og kiropraktorer, psykologsamtaler med videre. Det er dog et krav, at der er tale om en anerkendt arbejdsskade, og at behandlingerne har en helbredende effekt. Det er ikke nok, at behandlingerne kun har en lindrende karakter. Se mere i Vejledning om betaling af sygebehandling og hjælpemidler. 5 EKSEMPEL 1 Dækning af udgifter til 20 behandlinger hos fysioterapeut Social- og sundhedsassistenten Grete er udsat for en arbejdsskade, hvor hun får et knæk i ryggen. På grund af skaden kontakter Grete sin læge, som efter en lægeundersøgelse sygemelder hende i fire uger. Samtidig henvises Grete til behandling hos en fysioterapeut. Fysioterapeuten udfører de kommende uger to behandlinger om ugen. Efter fire uger kan Grete begynde på arbejde igen på halv tid, mens behandlingerne fortsætter de følgende otte uger. Efter 12 uger genoptager hun sit arbejde i fuldt omfang. I alt modtager hun 20 behandlinger hos fysioterapeuten. Alle regninger sendes til arbejdsgiverens forsikringsselskab, der dækker alle udgifter. Hjælpemidler der kan dækkes efter arbejdsskadesikringsloven Hvis der er sket en arbejdsskade, er det vigtigt at undersøge, om der er individuelt fremstillede eller tilpassede hjælpemidler, for eksempel høreapparat eller sko, der kan begrænse skadens varige følger og understøtte tilbagevenden til arbejdet. Arbejdsskadesikringsloven giver borgeren mulighed for at få dækket udgifter til eksempelvis proteser, briller og lignende, samt til følgeudgifter. Se mere i Vejledning om betaling af sygebehandling og hjælpemidler. 5 EKSEMPEL 2 Dækning af udgifter til specialfremstillede sko og støvler Landbrugsmedarbejderen Kent er udsat for en arbejdsskade, hvor han får et alvorligt brud i foden. Det er nødvendigt at operere foden, og efter ni måneder er bruddet i foden helet. Til gengæld er der nu en fejlstilling af foden, som gør det svært for Kent at gå normalt. Det betyder, at Kent ikke kan passe sit normale arbejde som landbrugsmedarbejder. En fodlæge vurderer, at Kent med ortopædiske sko og støvler vil kunne gå normalt, men skoene er væsentligt dyrere end almindelige sko, så Kent ansøger forsikringsselskabet om betaling af skoene. Selskabet vurderer, at Kent på nuværende tidspunkt kan få dækket sine udgifter til et par hverdagssko og er par arbejdsstøvler. Kent får købt det rette fodtøj og kan herefter fortsætte i sit normale arbejde igen. Hvordan kan kommunen vejlede om behandlinger, hjælpemidler mv. Kommunens sagsbehandler kan ved det første sygedagpengemøde spørge ind til, om borgerens arbejdsskade er anmeldt. Hvis ikke det er tilfældet, så er det en anledning til at opfordre borgeren til at anmelde sin sag til Arbejdsskadestyrelsen. En anmeldt og anerkendt arbejdsskade er nemlig en forudsætning for at få dækket behandlingsudgifter. Hvis arbejdsskaden er anmeldt, kan sagsbehandleren vejlede borgeren om muligheden for at få dækket sine udgifter til nødvendig sygebehandling, optræning, proteser, briller og lignende hjælpemidler under sagens behandling. Sagsbehandleren kan også vejlede borgeren om at kontakte forsikringsselskabet for at finde ud af, om selskabet på forhånd kan give et tilsagn om dækning af behandlingsudgifter. Hvis det er en mulighed, kan borgeren komme i gang med behandlingerne med det samme. Samme fremgangsmåde er gældende for hjælpemidler.

8 8 2. Samarbejde om sagsoplysning Sagsbehandlingsforløbet i en sygedagpengesag og en arbejdsskadesag har mange lighedspunkter. I begge sagsforløb indhenter vi mange af de samme oplysninger, og samtidig har nogle af de oplysninger, der er særlige for det ene sagsforløb, for eksempel kommunernes ressourceprofil, stor betydning for behandlingen og vurderingen i den anden sag. Et tættere samarbejde og øget brug af hinandens oplysninger kan derfor medvirke positivt til at: Afkorte sagsbehandlingstiden Forhindre flere næsten identiske lægeundersøgelser Give en besparelse og mere effektiv sagsbehandling i kommunen og i Arbejdsskadestyrelsen Give borgeren en oplevelse af en sammenhængende offentlig sektor, som sætter borgeren i centrum Et af de vigtigste værktøjer i samarbejdet er kommunernes mulighed for digitalt at følge borgerens arbejdsskadesag. Den elektroniske aktindsigt, kaldet Se Sag, er udviklet af Arbejdsskadestyrelsen og stilles gratis til rådighed for såvel kommunen som borgere og deres partsrepræsentanter. Kommune kan indhente oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsens Se Sag, hvis borgeren har givet sit samtykke til det. For at få adgang til Se Sag skal kommunen udfylde en tilslutningsaftale og sørge for at oprette medarbejdercertifikater. På styrelsens hjemmeside, www. ask.dk, står der mere om både det tekniske og praktiske omkring Se Sag, ligesom der også er oplysning om kontaktpersoner, hvis man har spørgsmål. Hvad kan kommunen få oplyst i Arbejdsskadestyrelsens Se Sag Med en digital adgang til Se Sag kan kommunen for eksempel se følgende dokumenter: Læge- og speciallægeerklæringer. De erklæringer kan belyse, hvilken skade/sygdom den pågældende borger har, og hvordan det påvirker borgerens helbred og evne til at arbejde. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. I afgørelserne findes blandt andet styrelsens vurdering af, hvilke varige gener og funktionsnedsættelser arbejdsskaden har medført, og hvilken konsekvens det vurderes at have for borgerens fremtidige evne til at tjene penge. Afsluttede arbejdsskadesager. Det er også muligt at se, om en sag er afsluttet. Dermed behøver kommunen ikke sende en skriftlig forespørgsel og vente på svar. Anmeldte arbejdsskadesager. Hvis borgeren mener at have en arbejdsskade, men ikke ved, om skaden er anmeldt, er det muligt at undersøge det via Se Sag. Det kan dog være, at sagen ikke fremgår af Se Sag, da sagen kan ligge i forsikringsselskabet. Er der tvivl, bør kommunen opfordre borgeren til at undersøge, om kaden er anmeldt til selskabet.

9 9 Se Sag tilbyder ikke blot mulighed for at se oplysningerne. Samtlige dokumenter kan udskrives og overføres til det kommunale sagsbehandlingssystem. 5 EKSEMPEL 3 Sygemeldt borger med en arbejdsskadesag med lægelige oplysninger En kommunal sagsbehandler er ved at behandle Bentes sag for at se, om hun skal bevilges en revalidering. Der er ikke så mange opdaterede lægelige oplysninger om Bente i kommunens sag, men Bente har fortalt sagsbehandleren, at der også verserer en arbejdsskadesag. Kommunen har adgang til Se Sag, og der er tidligere indhentet et samtykke hos Bente. Sagsbehandleren går derfor ind på hjemmesiden og logger sig ind på Se Sag og får adgang til at se Bentes arbejdsskadesag. Her står der, at Bente har været udsat for en ulykke på arbejdet ni måneder tidligere. Der ligger journaloplysninger i arbejdsskadesagen, som beskriver sygeforløbet fra skaden og frem til nu. Der er også indhentet en neurologisk speciallægeerklæring, der beskriver Bentes nuværende helbredsmæssige situation og fremtidige behandlingsmuligheder. Sagsbehandleren printer de lægelige oplysninger ud, og lægger dem ind i kommunesagen. Ved at bruge Se Sag og de oplysninger, som Arbejdsskadestyrelsen allerede har indhentet, undgår kommunen at bruge ressourcer på at indhente journaler fra sygehuset og betale for en speciallægeerklæring. Borgeren selv slipper for at gennemgå en ny neurologisk speciallægeundersøgelse. 5 EKSEMPEL 4 Sygemeldt borger med en arbejdsskadesag - som er afsluttet En kommunal sagsbehandler er ved at behandle Karstens sygedagpengesag. Sagsbehandleren har af Karsten fået oplyst, at hans læge har anmeldt en arbejdsskade for omkring fem måneder siden, men Karsten kan ikke huske status i arbejdsskadesagen. Han siger, at han har fået en del forskellige papirer. Kommunen har adgang til Se Sag, og sagsbehandleren og Karsten går sammen ind på hjemmesiden og får adgang til at se Karstens arbejdsskadesag. Det fremgår af sagens akter, at arbejdsskadesagen er blevet afsluttet for to måneder siden. Den albuesygdom, som Karstens læge har anmeldt som en mulig arbejdsskade, er blevet afvist som værende arbejdsbetinget. Kommunen ved nu, at Karstens arbejdsskadesag er afsluttet, og kan komme videre med behandlingen af sygedagpengesagen. Hvad kan Arbejdsskadestyrelsen drage nytte af fra kommunen I den kommunale sygedagpengesag indgår en række dokumenter, der kan have stor betydning for arbejdsskadesagens behandling. Især er følgende dokumenter af stor værdi: Ressourceprofilen. Oplysningerne i ressourceprofilen indgår som en vigtig del af afgørelsesgrundlaget, når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere borgerens erhvervsevne efter arbejdsskaden. Afgørelser om beskæftigelsesrettede tiltag. Kommunale beslutninger og resultater af afklaringsforløb, praktik, revalidering og lignende er ofte afgørende for, at Arbejdsskadestyrelsen kan tilkende borgeren en midlertidig løbende erstatning for tab af erhvervsevne. Pensions- eller fleksjobtilkendelser. De afgørelser vil betyde, at der i arbejdsskadesagen kan træffes endelig afgørelse om erhvervsevnetab. Lægelige akter. De lægelige akter kan ofte bruges i styrelsens sagsbehandling. I speciallægeerklæringernes er det vigtigt at få beskrevet sygeanamnesen, funktionsindskrænkninger og årsagssammenhæng. Når styrelsen starter behandlingen af en arbejdsskadesag, modtages et stiltiende samtykke fra borgeren til indhentelse af relevante oplysninger. Vi har derfor altid et samtykke fra borgeren, når vi enten ringer eller skriver til kommunen for at indhente journaler Arbejdsskadestyrelsens opgave er at vurdere borgerens varige følger efter skaden. Der kan være varige følger i form af henholdsvis mén og erhvervsevnetab. Fastsættelsen af mén sker med udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel. Vurderingen af erhvervsevnetab er altid konkret og afhænger blandt andet af borgerens alder og ressourcer. Borgeren har i den forbindelse en tabsbegrænsningspligt og skal altid søge at begrænse tabet mest muligt ved for eksempel at påtage sig andet job, lade sig omskole eller lignende.

10 10 3. Samarbejde om arbejdsmarkedsfastholdelse Hvert år er der borgere, som får så alvorlig en arbejdsskade, at de pludselig befinder sig i en situation, hvor deres tilknytning til arbejdsmarkedet er truet. Borgerne er typisk sygemeldt i længere tid og kan på grund af skadens følger med stor sandsynlighed ikke vende tilbage til tidligere job eller et tilsvarende job. De alvorlige sager kalder på en særlig opfølgning fra alle involverede parter, som kan bidrage til, at borgerne ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og ender på passiv offentlig forsørgelse. For borgeren vil en overgang til eksempelvis førtidspension være forbundet med et økonomisk-, socialt- og identitetsmæssigt tab. For kommunen og samfundet vil en stigning i langvarig offentlig forsørgelse medføre en nedgang i arbejdsstyrken og flere og stigende samfundsudgifter. Hvordan kan der samarbejdes Arbejdsskadestyrelsen har oprettet en særlig enhed, Fastholdelsescentret, der behandler sager, hvor borgerens arbejdsmarkedsfastholdelse er truet. Fastholdelsescentret kan understøtte borgernes arbejdsmarkedsfastholdelse gennem et tættere samarbejde med kommunerne om en hurtig og koordineret sagsbehandling, der støtter op om kommunernes beskæftigelsesindsats. De typiske samarbejdsflader er enten en tæt telefonisk kontakt mellem medarbejderne i kommunen og Fastholdelsescentret, eller at en medarbejder fra Fastholdelsescentret er med til borgerens sygedagpengeopfølgningsmøde. Hvad kan give samarbejdet værdi Ud fra hidtidige erfaringer kan vi pege på en række forhold, hvor et samarbejde mellem kommunerne og Fastholdelsescentret kan skabe værdi for borgeren - og dermed understøtte arbejdsmarkedsfastholdelsen: Den økonomiske usikkerhed. Borgeren er økonomisk presset på grund af en nedgang i indtægt efter arbejdsskaden. Den usikre økonomiske situation kan blokere for, at borgeren kan træffe beslutning om, hvilken vej der skal vælges for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Afklaring omkring arbejdsskadesagen og eventuel erstatning kan give ro for borgeren til at træffe afgørelse om sit fremtidige arbejdsliv. Motivation gennem afklaring. For nogle borgere er afklaring af arbejdsskadesagen den motivation, der skal til for at komme videre. En afklaring af arbejdsskadesagen kan være med til at flytte fokus fra sygdom og erstatning til beskæftigelse - eventuelt gennem omskoling. Usikkerhed om sammenhængen mellem sygedagpengesagen og arbejdsskadesagen. Mange borgere har svært ved at gennemskue, hvilke ydelser de kan få gennem de forskellige lovgivninger, og hvilken sammenhæng der er. Det skaber usikkerhed og utilfredshed hos borgeren. Dermed kommer arbejdsskadesagen til at støje i forhold til kommunens arbejde med sygedagpengesagen. Usikkerhed om arbejdsskadens konsekvenser for arbejdsevnen. Både borgeren, kommunen og Arbejdsskadestyrelsen kan være usikre på, hvordan skaden påvirker borgerens arbejdsevne i forhold til relevant beskæftigelse. En tættere dialog om det, eventuelt med involvering af relevante fagpersoner, kan skabe afklaring.

11 11 Tre væsentlige elementer i samarbejdet Der er særligt tre væsentlige elementer i samarbejdet: Identifikation af de sager, hvor et samarbejde er relevant og værdifuldt En hurtigere afklaring og tidsmæssigt sammenhængende afgørelser Fastholdelsescentrets mulighed for at deltage i rundbordssamtaler Identifikation af de sager, hvor et samarbejde er relevant og værdifuldt Der kan være flere forhold som gør, at en borger har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Udover selve arbejdsskaden kan der for eksempel være private forhold. Arbejdsskadestyrelsen kan derfor ikke selv identificere alle de relevante sager, men er afhængig af, at især kommuner, men også andre aktører som fagforbund, peger på relevante sager. En relevant sag er kendetegnet ved at: Borgeren har en anerkendt arbejdsskade, og ikke kan vende tilbage til sit arbejde på grund af skaden. Eller borgeren har et særligt behov for at få afklaret forholdene omkring arbejdsskadesagen, da sagen fylder meget og påvirker det videre sygedagpengeforløb. Fastholdelsescentret behandler normalt ikke sager, hvor borgeren forventes at genoptage sit hidtidige arbejde på normale betingelser eller et tilsvarende arbejde. Centret behandler heller ikke sager, hvor kommunen allerede har rejst en pensions- eller fleksjobsag. En hurtigere afklaring og tidsmæssigt sammenhængende afgørelser Kommunens beslutninger kan have stor betydning for Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne. Samtidig kan Arbejdsskadestyrelsens sagsoplysning, afgørelse og afslutning af sagen have en betydning i forhold til kommunens sag. Kommunen og Arbejdsskadestyrelsen kan altså nemt komme til at stå og vente på hinandens afgørelser. For at det ikke skal ske, er en tæt dialog mellem kommunen og styrelsen vigtig for, at borgeren kan opleve en sammenhængende og koordineret sagsbehandling og få en samlet afklaring. Følgende eksempel viser mulighederne:

12 12 5 EKSEMPEL 5 Koordination omkring sagsbehandlingen Pædagogen Hanne er sygemeldt på grund af en arbejdsskade i knæet. Hun har derfor haft kontaktforløb til kommunens sygedagpengeafdeling i syv måneder. Her er sagsbehandleren kommet i tvivl om, hvad der skal ske med Hanne fremadrettet. De helbredsmæssige oplysninger er sparsomme og peger lidt i forskellig retning. Sagsbehandleren kontakter Fastholdelsescenteret pr. mail for at få en status i Hannes arbejdsskadesag. En medarbejder fra Fastholdelsescentret oplyser, at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget journaler fra borgerens læge og en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring. De lægelige papirer har været forelagt styrelsens lægekonsulent, som har vurderet en méngrad på 10 procent i knæet. Borgeren har netop modtaget afgørelsen om ménet. Sagsbehandleren fra kommunen henter selv de lægelige akter fra Se Sag og aftaler samtidig med medarbejderen fra Fastholdelsescentret, at hun vil sende en opdateret journal til Fastholdelsescentret, når der er afholdt sygedagpengeopfølgningsmøde med borgeren om en uge. Den følgende uge kommer Hanne til møde hos kommunen. Ud fra de lægelige oplysninger og Hannes egne oplysninger, bliver det besluttet, at Hanne ikke bør fortsætte som pædagog, men skal omskoles til et arbejde, hvor hun ikke belaster sit knæ. Hun skal i første omgang i virksomhedspraktik for at finde ud af, hvordan arbejdsopgaverne på et kontor passer til hendes skånebehov. Da Hanne ikke kan fortsætte som pædagog, bliver hun afskediget. Hun er derfor bekymret for sin økonomi og usikker på, hvad virksomhedspraktikken betyder for en eventuel arbejdsskadeerstatning. Den kommunale sagsbehandler sender nu de seneste oplysninger om Hannes tilbagevenden til arbejdet til Fastholdelsescentret og spørger, om der kan træffes en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. På baggrund af Hannes tidligere indtjening som pædagog sammenholdt med, hvad hun vil kunne tjene i et ufaglært ikke-knæbelastende arbejde på fuld tid, træffer Fastholdelsescentret en midlertidig afgørelse om et aktuelt erhvervsevnetab på 25 procent. Samtidig bliver der sat revision i sagen om seks måneder. Afgørelsen betyder, at Hanne i sin situation på sygedagpenge eller revalideringsydelse også vil modtage en skattepligtig løbende erstatning på mellem kroner pr. måned. Pengene kommer fra arbejdsskadeforsikringsselskabet og løber i den periode, hvor hun omskoles til andet arbejde. Hanne får dermed en foreløbig afklaring af både sin sygedagpengesag og sin arbejdsskadesag. Det giver hende ro, også økonomisk, til at koncentrere sig om sin virksomhedspraktik og sit nye arbejdsliv.

13 13 Fastholdelsescentrets mulighed for at deltage i rundbordssamtaler Fastholdelsescentret kan deltage i rundbordssamtaler i kommunerne, hvis det kan medvirke til afklaring og fremdrift og dermed bidrage til at understøtte borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fastholdelsescentret deltager som regel i forbindelse med den almindelige kommunale sygedagpengeopfølgningssamtale. Fastholdelsescentret deltager i rundbordssamtaler hvis: en part borger, kommune, fagforbund og andre - ønsker det, fordi de vurderer, at det vil bidrage konstruktivt til sagsbehandlingen Fastholdelsescentret vurderer, at dets tilstedeværelse kan gøre en positiv forskel i forhold til en samlet afklaring for borgeren. Det vil sige, at både sygedagpengesagen og arbejdsskadesagen vil kunne blive afklaret under eller i umiddelbar forlængelse af samtalen. Fastholdelsescentret vurderer, at dets tilstedeværelse vil kunne gøre en forskel i processen hen imod en tilbagevenden til arbejdsmarkedet for borgeren. Det er normalt kommunen, der som vært inviterer Fastholdelsescentret og eventuelt andre parter udover borgeren. Rundbordssamtalerne er som udgangspunkt forbeholdt de komplekse og komplicerede sager. Det er vores erfaring, at der er stor værdi i, at alle relevante personer i en sag mødes på denne måde, fordi det giver mulighed for at drøfte alle aspekter af en sag samlet. Fastholdelsescentret kan ved mødet vejlede om arbejdsskadesagen og arbejdsskadesikringsloven og indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse i arbejdsskadesagen. I forlængelse af samtalen og de beslutninger og tilsagn, som kommunen og borgeren kommer frem til, tilkendegiver Fastholdelsescentret hvilken afgørelse, der vil blive truffet i arbejdsskadesagen. Dermed resulterer rundbordssamtalen i en samlet afklaring, hvilket følgende eksempel illustrerer.

14 14 5 EKSEMPEL 6 En rundbordssamtale Jørgen er uddannet tømrer og har fået en arbejdsskade i forbindelse med et byggeri. Han har fået en discusprolaps i ryggen og er nu sygemeldt. Jørgen drøfter sin erhvervsmæssige situation med sagsbehandleren i Jobcentret og med sin fagforening. Trods mange fysioterapibehandlinger har han fortsat mange smerter og tror derfor ikke, at han kan vende tilbage til tømrerfaget. Jørgen kommer i et afklaringsforløb på Kompetencecentret. Her arbejder han blandt andet ved en drejebænk og med udstansning, der indebærer statiske arbejdsfunktioner. Efter ca. 4 timer må han dog stoppe, hvis ikke smerterne skal forværres. Han begynder sammen med fagforeningen at tale om et fleksjob, men det er kommunen ikke umiddelbart indstillet på. Kommunen vil gerne have afdækket, hvordan Arbejdsskadestyrelsen vurderer skadens omfang og følger. Kommunen kontakter via mail Fastholdelsescentret for at få mere viden og samtidig høre, om en rundbordssamtale kunne være relevant. Fastholdelsescentret mener, at en rundbordssamtale vil være til gavn, Jørgen og fagforeningen er enige. Til samtalen deltager Jørgen og hans hustru, sagsbehandleren fra Jobcentret, socialrådgiveren fra fagforeningen og en medarbejder fra Fastholdelsescentret. Medarbejderen fra Fastholdelsescentret konstaterer indledningsvis, at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt den anmeldte hændelse som en arbejdsskade og vurderer ménet til 12 procent. Hun konstaterer samtidig, at Jørgen har haft en god indtjening på skadetidspunktet. Jørgen fortæller, at han altid har været glad for at være tømrer og er stolt af sit håndværk. Han synes, at det er vanskeligt, nu hvor han er blevet 43 år, at forestille sig et andet arbejde. Da økonomien begynder at blive presset, skal der dog snart ske noget. Hans kone supplerer og fortæller, at omstillingen er svær. Medarbejderen fra Fastholdelsescentret konstaterer, at arbejdsprøvningen indeholder mange arbejdsfunktioner med rygbelastende funktioner herunder statisk arbejde, og at det derfor kan være vanskeligt at vurdere Jørgens muligheder indenfor andre områder. Det rygbelastende arbejde er ikke hensigtsmæssigt med denne arbejdsskade. Fagforeningen foreslår en ny arbejdsprøvning eller virksomhedspraktik med andre arbejdsfunktioner. Jørgen vurderer selv, at det ikke vil være utænkeligt, at han med de rigtige arbejdsopgaver vil kunne varetage et fuldtidsarbejde. Muligheden for at blive faglærer bliver herefter drøftet, men det kræver ifølge kommunens sagsbehandler et voksenpædagogisk kursus. Også andre muligheder for job, der relaterede sig til hans tidligere beskæftigelse, bliver drøftet. Repræsentanten fra Fastholdelsescentret oplyser, at der i forbindelse med et omskolingsforløb er mulighed for, at Jørgen kan få tilkendt en midlertidig erstatning for tabt erhvervsevne. På mødet bliver det aftalt, at kommunens virksomhedskonsulent skal iværksætte en ny arbejdsprøvning i en ungdomsinstitution. Her kan Jørgen afprøve, om han med et varieret arbejde kan arbejde på fuld tid, og om han har anlæg for at blive faglærer. Fastholdelsescentrets medarbejder tilkendegiver i den forbindelse, at Arbejdsskadestyrelsen i den situation vil træffe en afgørelse om en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne under arbejdsprøvning. Rundbordssamtalen skabte en større afklaring for alle parter om, hvilken vej Jørgen skulle gå for at vende tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Jørgen fik både klarhed over sin økonomiske situation, og han fik lavet aftale en om sit videre omstillingsforløb. Og samlet set medvirkede det til at understøtte Jørgens tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. 5 KONTAKT TIL FASTHOLDELSESCENTRET Som sagsbehandler i en kommune kan du kontakte Fastholdelsescentret via sikker mail : fapost@ask.dk. En medarbejder fra centret sætter sig herefter ind i borgerens arbejdsskadesag og kontakter dig for at bekræfte, at sagen kan behandles i Fastholdelsescentret - og i givet fald tale om det videre forløb. Hvis du i stedet vil ringe til Fastholdelsescentret, skal det ske via styrelsens hovednummer:

15 15 4. Hvad er en arbejdsskade og hvordan anmeldes de En arbejdsskade er en fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle arbejdsulykker i første omgang anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab. Selskabet tager i første omgang stilling til betaling af behandlingsudgifter og hjælpemidler. Hvis selskabet er i tvivl om betalingen af disse sendes sagen til Arbejdsskadestyrelsen. Er der udsigt til erstatningsberettigede følger i form af varigt mén og erhvervsevnetab skal sagen behandles i Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelser om erhvervssygdomme behandles altid i Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsulykke En arbejdsulykke er en personskade, som er sket på grund af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker til det forsikringsselskab, hvor der er tegnet forsikring. Pligten træder i kraft, hvis der er mulighed for, at skaden kan give erstatning, eller hvis borgeren har været sygemeldt i mere end fem uger. Se mere i Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker. Der er for tiden mere end 20 forsikringsselskaber, som har tilladelse til at tegne arbejdsskadeforsikring for ulykker. Forsikringsselskaberne administrerer arbejdsskadesikringsområdet i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervssygdom En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det vil sige, at sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen, når der er en mulig sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen. Alle arbejdsgivere har pligt til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det skal de gøre for at sikre de ansatte mod følger efter erhvervssygdomme. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udbetaler erstatning med videre til borgeren eller deres efterladte i sager om erhvervssygdomme. Læs mere på Anmeldefrist Borgere har selv mulighed for at anmelde arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. Fristen for at anmelde er et år. Arbejdsskadestyrelsen kan kun se bort fra den frist, hvis der er en særlig grund til det. Hvis der ikke er en særlig grund, skal styrelsen afvise sagen. De forskellige ydelser Har en borger fået en arbejdsskade, kan der efter Arbejdsskadesikringsloven ydes erstatning for: Udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler Varigt mén Erstatning for tab af erhvervsevne Tab af forsørger i forbindelse med arbejdsrelaterede dødsfald. Det er arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der udbetaler erstatning.

16 16 Relevante begreber i en arbejdsskadesag Herunder er angivet nogle af de væsentligste begreber, der indgår i en arbejdsskadesag. Er der brug for mere information om de anvendte begreber i en arbejdsskadesag, henviser vi til styrelsens hjemmeside, hvor der findes en mere fyldestgørende og uddybende elektronisk ordbog. Behandlingsudgifter og hjælpemidler Efter arbejdsskadesikringsloven betales udgifter til sygebehandling, der finder sted, mens Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen. Det er også muligt at få dækket fremtidige behandlingsudgifter. Det er en betingelse, at der er tale om en anerkendt arbejdsskade, og at der sker behandling af arbejdsskadens følger. En anden betingelse er, at behandlingen skal være nødvendig, for at borgeren kan blive helbredt bedst muligt. Behandlingen skal som udgangspunkt være tilskudsberettiget efter sygesikringsloven. Hvis en borger har udgifter til personlige hjælpemidler som kørestol, briller, proteser og lignende på grund af en anerkendt arbejdsskade, kan de udgifter dækkes under visse betingelser. Hvis personlige hjælpemidler, for eksempel briller, bliver ødelagt ved en arbejdsskade, kan de erstattes. Mén Varigt mén er de fysiske og psykiske følger af en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter ménet ud fra en méntabel, der går fra 5 til 100 procent. Et varigt mén under 5 procent udløser ikke en godtgørelse. Sikkert mén Hvis styrelsen ikke endeligt kan vurdere et varigt mén, for eksempel på grund af en nylig operation, kan der i nogle tilfælde fastsættes en lavere, men sikker ménprocent. Det kaldes en sikker ménprocent, fordi borgeren er sikker på, som minimum, at få tilkendt dette i mén. Styrelsen vil senere tage sagen op (revision) for at fastsætte ménprocenten mere præcist. Erhvervsevnetab Hvis en arbejdsskade betyder, at borgeren ikke kan tjene så mange penge som før skaden, kan der være tale om et tab af erhvervsevne. Man skal have et varigt eller midlertidigt tab af erhvervsevne på mindst 15 procent, før man får en erstatning efter arbejdsskadereglerne. Når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere tabet af erhvervsevne, lægger vi vægt på, hvad borgeren kunne have tjent, hvis ikke skaden var sket. Denne indtjeningsevne sammenholdes med borgerens vurderede indtjeningsevne efter skaden. Styrelsen skal således vurdere, hvilket arbejde borgeren med rimelighed kan klare efter dennes evner, uddannelse, alder og mulighed for omskoling/ optræning. Borgeren har i den forbindelse en tabsbegrænsningspligt, der handler om, at borgeren skal påtage sig et arbejde, som man med rimelighed kan forlange. Midlertidig afgørelse Arbejdsskadestyrelsen kan træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, hvis borgerens arbejdsmæssige situation ikke er afklaret. Den månedlige erstatning ved en midlertidig afgørelse er skattepligtig og kan ikke udbetales som et engangsbeløb. Styrelsen vil senere tage sagen op (revision) for at fastsætte erhvervsevnetabet mere præcist eller for at fastsætte en endelig erstatning. Revision Hvis styrelsen skønner, at en sag skal vurderes igen på et senere tidspunkt, fordi den helbredsmæssige eller erhvervsmæssige situation ikke er helt afklaret, vil styrelsen genoptage sagen. Det kaldes revision. Det vil altid stå i afgørelsen, hvornår sagen skal behandles igen.

17 17 Genoptagelse Arbejdsskadesikringsloven giver borgeren eller en fuldmagtshaver mulighed for at bede Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage en sag. Det er muligt at bede om genoptagelse af afgørelserne om: Afvisning af en arbejdsskade, erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af forsørger og udgifter til behandling og hjælpemidler. Klage Sagens parter kan klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om klageren har helt eller delvist ret, eller om klagen skal sendes videre til Ankestyrelsen. Klage skal ske inden fire uger efter, at sagens parter har modtaget Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen har hjemmesiden hvor man for eksempel kan se principafgørelser inden for arbejdsskadeområdet. Arbejdsskadesager og forlængelse af sygedagpenge Se mere på Arbejdsdirektoratets hjemmeside: Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Styrelsen administrerer foruden Arbejdsskadesikringsloven også andre erstatningsordninger, blandt andet for besættelsestidens ofre, for vaccinationsskader og for tilskadekomne værnepligtige. Arbejdsskadestyrelsen afgiver også vejledende udtalelser i sager om personskader, der ikke er arbejdsskader. Det sker efter anmodning fra for eksempel forsikringsselskaber og advokater, og styrelsen tager betaling for udtalelserne. Sager, der behandles i denne enhed, er ikke en del af begrebet arbejdsskadesager.