Skimmelsvampevækst i organiske isoleringsmaterialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skimmelsvampevækst i organiske isoleringsmaterialer"

Transkript

1 Notat Skimmelsvampevækst i organiske isoleringsmaterialer Nærværende notat fremhæver en række konklusioner vedrørende skimmelsvampevækst i organiske isoleringsmaterialer. Notatet bygger hovedsageligt på delredegørelserne (Tobin, Johansson & Olsson, 2001) og (Nielsen, 2002). Delredegørelserne er vedlagt som henholdsvis bilag a (Tobin, Johansson & Olsson, 2001; dansk oversættelse), bilag b (Tobin, Johansson & Olsson, 2001, svensk originaltekst) og bilag c (Nielsen, 2002). Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet Morten Hjorslev Hansen 10. dec Journal nr. F5-008/19 ID-nr. Antal eksemplarer: Betegnelsen organisk isolering bruges i dette notat i den snævre betydning cellulose, papir og hør anvendt til varmeisolering af bygningskonstruktioner og ikke i den bredere betydning, hvor også skumplastprodukter, som fx ekspanderet polystyren (EPS) og polyurethanskum, er omfattet. Kritisk fugtniveau for isoleringsmaterialerne Uimprægneret organisk isolerings modstandsevne mod vækst af skimmelsvampe kan sammenlignes med træs. Figur 1 viser betingelserne for begyndende vækst af skimmelsvampe på træ - her savskåret fyrretræ. Det kritiske fugtniveau for skimmelsvampevækst på træ er generelt % relativ luftfugtighed. Af figur 1 ses endvidere, at det kritiske niveau også afhænger af eksponeringstiden og temperaturen. Der er påvist en klar betydning af imprægnering med bor, som reducerer skimmelsvampevækst på organisk isolering betydeligt. Desværre findes der ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om skimmelsvampevækst i borimprægneret organisk isolering, som muliggør fremstilling af et diagram svarende til det i figur 1 viste. Relativ luftfugtighed (%) uger For koldt 4-8 uger For varmt > 8 uger 80 For tørt Temperatur ( C) Figur 1. Betingelser for begyndende vækst af skimmelsvampe på savskåret fyrretræ. Data fra (Hukka & Viitanen, 1999).

2 Isoleringsmaterialer anvendt i konstruktioner Side 2 af 15 Konstruktioner der indeholder træ Da anvendelse af træ og ikke-imprægneret organisk isolering stor set forudsætter samme krav vedrørende fugtforhold anses konstruktioner, der indeholder træ og organisk isolering, ikke for at være mere fugtfølsomme end konstruktioner, der indeholder træ og uorganisk isolering, og det sædvanlige projekteringsgrundlag kan anvendes. Konstruktioner af murværk, porebeton, letklinkerbeton og beton Såfremt det sikres, at fugtforholdene i disse konstruktioner ikke bliver værre end fugtforholdene i konstruktioner, der indeholder træ, vil det næppe give anledning til problemer. Problemet kan her være, at fx murværk normalt ikke kan forudsættes tæt over for slagregn. For at kunne opnå en acceptabel fugtsikkerhed anbefales det derfor, indtil videre, kun at anvende imprægnerede isoleringsmaterialer og kun i relativt godt beskyttede mure (mure i 1- etages bygninger med stort udhæng). Vandskaders betydning Vandskader vil kunne ødelægge såvel konstruktioner isoleret med organisk isolering som konstruktioner isoleret med uorganisk isolering. Udvaskningen af imprægneringsmidlerne fra organisk isolering er lav under normalt forekommende fugtforhold, men ved direkte vandskade vil udvaskning kunne finde sted, hvilket vil reducere modstandsevnen mod skimmelsvampevækst. Litteraturliste Hukka, A. & Viitanen, H.A A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology 33 (1999) Nielsen, P. A Kommentarer til "Risk för påväxt av mögel i cellulosafiberisolering. Statens Byggeforskningsinstitut. F Tobin, L. Johansson, P. & Olsson, L Risk för påväxt av mögel i cellulosafiberisolering, SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut, Energiteknik/Byggnadsfysik, Notat.

3 Bilag a Side 3 af 15 Lars Tobin, Pernilla Johansson og Lars Olsson Risiko for vækst af skimmel i cellulosefiberisolering SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut Energiteknik/Byggnadsfysik 2001 Dansk oversættelse ved Morten Hjorslev Hansen

4 Risiko for vækst af skimmel i cellulosefiberisolering (oversættelse) Lars Tobin Pernilla Johansson Lars Olsson SP Sveriges Provnings-och Forskningsinstitut, Energiteknik/Byggnadsfysik Nedenstående rapport er baseret på afrapporterede forsøg (se litteraturlisten) samt på SPs erfaringer fra skadesudredninger i felten og fra installationskontroller af løsfyldsisoleringer i tagrum, som er udført af SP siden begyndelsen af 1980'erne. Søgning af litteratur er foretaget i BYGGDOK, LUKAS, ARBLINE og LIBRIS. Chalmers tekniska högskola, Kungliga Tekniska Högskolan samt Lunds Tekniska Universitet er blevet kontaktet. Rapporten er begrænset til svenske erfaringer. Skimmelresistens og betydningen af kemisk imprægnering I et skimmelresistensforsøg (Johansson 1996), hvor cellulosefiberisolering blev eksponeret for høj relativ fugtighed (95-100%) i fire uger, blev det konstateret at isoleringen kunne angribes af skimmelsvamp i varierende grad. De prøvede materialer bestod af imprægneret (imprægneringsmiddel af os ukendt) og uimprægneret mekanisk defibreret træ samt genbrugspapirbaseret isolering imprægneret med borsyre og borax. Rigelig vækst kunne konstateres på det defibrerede træ, som var uimprægneret. Den øvrige isolering havde ringe eller ingen vækst, medens kutterspåner, som blev anvendt som kontrol i forsøget, var kraftigt angrebne af skimmelsvamp. Dette tyder på, at imprægneringen, som tilsættes i brandbeskyttende øjemed, også kan beskytte materialet mod angreb af skimmelsvamp. Omfordeling af bortilsætningsstoffer i cellulosefiberisolering under indvirkning af fugtdiffusion har i laboratoriemiljø vist sig at være lav (Lundblad, Björk & Ödeen 1995). Prøver fra cellulosefiberisolering fra tagrum er på SP blevet analyserede med hensyn til tilbageværende mængder af imprægneringsmiddel. Udvaskningen af de kemiske forbindelser har vist sig at være lav ved normale forhold, det vil sige inden for det hygroskopiske område. Bor er i feltforsøg med imprægneret træ blevet udvasket relativt hurtigt (under detektionsgrænsen når måling er blevet foretaget efter et år). (Johansson et al 1998). Hvorvidt de samme udvaskningsforhold gælder for alle materialer, når de udsættes for høj fugtbelastning, kan vi ikke drage nogle konklusioner om. På markedet forekommer der produkter, som ikke er imprægnerede med brandbeskyttelsesmidler, for eksempel halmprodukter, ubehandlede træspåner etc. Erfaringer fra skadesudredninger viser, at i de tilfælde, hvor fugtskader opstår i konstruktioner med sådan isolering, bliver væksten på denne omfattende efter en relativt kort tid, specielt hvis en etableret vækst findes på materialet allerede ved indbygningen. I de tilfælde, som refereres til herover, er den relative fugtighed oftest høj, op mod %. Det kan dog ikke udelukkes, at skader også kan forekomme ved lavere fugtniveauer, selv om erfaringer fra skadesudredninger viser, at skader forværres med stærkt fugtige materialer. Betydningen af rigtig konstruktionsudformning I konstruktioner, hvor celluloseisolering indgår, findes der materialer (ubehandlet træ), som er mindre modstandsdygtige mod skimmel end isoleringen. Skadeskriterierne fastsættes derfor ikke med hensyn til isoleringens skimmelresistens, men derimod til de omkringliggende materialer. Konstruktioner med celluloseisolering skal derfor dimensioneres med hensyn til gængse skadeskriterier for skimmelvækst. Træ kan angribes af skimmel ved en relativ fugtighed på % (Viitanen & Ritschkoff 1991). Erfaringer med hensyn til fugtskader i forbindelse med celluloseisoleringsanvendelse er i første færd begrænset til fejl i konstruktionsudformningen, såsom utilstrækkelig lufttæthed, indsivning af vand gennem ydertagskonstruktioner, lækage af vand fra installationer samt byggefugt. Skader har således ikke kunnet forhindres gennem valg af materiale men er alene betingede af konstruktionsløsningen og fejl i udførelsen.

5 2 Celluloseisolerings hygroskopiske egenskaber kan både have en positiv og en negativ effekt på konstruktionen. Eksempelvis kan korte perioder med høj relativ fugtighed dæmpes (Olsson & Ehnlund 2000). For andre konstruktioner har effekten dog vist sig at have mindre betydning såsom i udeluftsventilerede kolde loftsrum (Samuelson 1992, Samuelson 1995). En negativ effekt vil kunne være, at fugt, som akkumuleres i en kold periode, ikke tillades at tørre tilstrækkeligt hurtigt ud, og stadigvæk er til stede i varmere perioder med et mere mildt klima. Med en rigtigt opbygget konstruktion er dette dog ikke et problem. (http://www.ekofiber.se/ost1.gif) I Sverige er der i de senere år bygget et antal huse med økologisk fortegn, hvor celluloseisolering er blevet anvendt, og hvor konstruktionsudformningerne har været helt fejlagtige. Dette har ført til skader (Sikander 1996). I forbindelse med installation anvendes af og til den såkaldte Wet-spray-metode. Fugt tilsættes her isoleringen ved sprøjtningen, hvilket øger risikoen for at isoleringen bliver angrebet af skimmel. Når celluloseisolering indblæses i eksisterende konstruktioner, skæres der huller i konstruktionen. Disse kan indimellem være vanskelige at lukke lufttæt, hvilket kan føre til, at fugtkonvektion opstår bagefter, og dermed øges risikoen for skimmelangreb. I et forsøg med to identiske huse i det nordlige Sverige kunne det konstateres. at en bygning isoleret med celluloseisolering havde en mindre luftutæthed gennem klimaskærmen end en bygning isoleret med let mineraluldsisolering (ref). Ved at celluloseisoleringen er mere lufttæt end mineraluld, bidrager den til hele husets lufttæthed (Olsson & Ehnlund 2000). Dette har en positiv indvirkning på bygningens energiforbrug og i et vist omfang også på fugtsikkerheden og risikoen for angreb af skimmel. Sammenfatning Brugen af celluloseisolering medfører ikke, at konstruktionerne hver især bliver ubetinget mere fugtsikre eller kan forbindes med forekomst af flere skader. Fugtsikkerheden er først og fremmest et konstruktionsudformningsspørgsmål og et udførelsesspørgsmål. Dette forudsætter da, at materialerne initialt ikke er bevoksede med skimmel, hvilket er et generelt krav for samtlige byggematerialer. Litteraturliste Undersøgelser som der refereres til i rapporten JOHANSSON, P. Utveckling av mögel och elak lukt på byggmaterial -1 Mögelpåväxt på cellulosafiberisolering - 2 Jordkontamination och elak lukt (Udvikling af skimmelsvampe og dårlig lugt fra byggematerialer - 1 Skimmelsvampevækst på cellulosefiberisolering - 2 Forureninge med jord og dårlig lugt), 20- poängsarbete i Mykologi, september 1996, Göteborgs Universitet, GÖTEBORG. LUNDBLAD, D. ÖDEEN, K. BJÖRK, F. Undersökning av rörlighet i cellulosaisolering, (Undersøgelse af bevægelighed (af bor) i celluloseisolering), Avdelningen för Byggnadsmaterial, Kungliga Tekniska Högskolan, TRITA.BYMA 1995:10, oktober 1995, STOCKHOLM. OLSSON, L. EHNLUND, A. Torra tak - undersökning av oventilerat parallelltak med underlagstaksprodukten Tyvek Pro samt undersökning av cellulosaisoleringens fuktegenskaper, (Tørre tage - undersøgelse af uventileret paralleltag med

6 3 undertagsproduktet Tyvek Pro samt undersøgelse af celluloseisoleringens fugtegenskaber), SP AR 2000:26, september 2000, BORÅS. SAMUELSON, I. Fuktbalans i kalla vindsutrymmen-betydelsen av ventilation och val av isolering (Fugtbalance i kolde tagrum - betydning af ventilation og valg af isolering), SP Rapport 1995:68, BORÅS SAMUELSON, I. Fuktsäkrare byggnadsdelar, (Mere fugtsikre bygningsdele). SP AR 1992:17. Reviderad april SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut, Energiteknik/Byggnadsfysik. SIKANDER, E. Fuktsäkerhet hos några typer av byggnadskonstruktioner, (Fugtsikkerhed hos nogle typer af bygningskonstruktioner), SP Rapport 1996:34, BORÅS. SUNDSTRÖM; J: DAVIDSSON; T: Hygroskopiska isolermaterials fuktpåverkan i en konstruktion, (Hygroskopiske isoleringsmaterialer fugtpåvirkning i en konstruktion), Byggnadsingenjörsprogrammet- Examensarbete 1/1995, Högskolan i Borås, BORÅS. VIITANEN, H & RITSCKOFF, A-C Mould growth in pine and spruce sapwood in relation to air humidity and temperature, (Skimmelsvampevækst i fyr og gran splintved i afhængighed af luftfugtighed og temperatur), Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), Rapport / Institutionen för virkeslära : 221, UPPSALA. Undersøgelser som grænser op til problemstillingen ADAMSON, B. Fuktsäkerhet i framtida byggnader- en sammansfattning av ett projekt, (Fugtsikkerhed i fremtidige bygninger - en sammenfatning af et projekt), Avd. för byggnadskonstruktionslära, Lunds Tekniska Högskola, Rapport TABK 97/3043. LUND BROMAN, T. Kvarngården-trähus i tre våningar, (Kvarngården - træhus i tre etager), Rapport TABK 97/3042, Lunds Tekniska Högskola, LUND BLUCHER, J.L. Cellulosafiber som isolering, (Cellulosefiber som isolering), Institutionen för byggnadsmaterial, Examensarbete, Rapport TVBM-5042, LUND HAGENTOFT, C-E. HARDERUP, E. Moisture Condition in a North Facing Wall with Cellulose Loose Fill Insulation: Construction with and without Vapour Retarder and Air Leakage, (Fugtforhold i en nordvendt væg med celluloseløsfyldsisolering: konstruktion med og uden dampspærre og luftutæthed), Chalmers Tekniska Högskola och Lunds Tekniska Högskola.GÖTEBORG LUNDBLAD, D. ÖDEEN, K. BJÖRK, F. Transport av luft, spårgas och fukt i cellulosaisolering, (Transport af luft, sporgas og fugt i celluloseisolering), Avdelningen för Byggnadsmaterial, Kungliga Tekniska Högskolan, TRITA-BYMA 1995:11, reviderad version, STOCKHOLM SIKANDER, E.OLSSON-JONSSON, A. Lufttäthet i hus med träregelstomme och utan plastfolie, (Lufttæthed i hus med træskelet og uden plastfolie), SP Rapport 1997:34, BORÅS.

7 4 ÅBERG, O. Cellulosaisolering i parallelltak utan ångspärr- fältmätningsstudie av temperatur och fukt i ett parallelltak, (Celluloseisolering i paralleltag uden dampspærre - feltmålingsundersøgelse af temperatur og fugt i et paralleltag), Avdelningen för byggnadskonstruktionslära, Lunds Tekniska Högskola, Rapport TABK 96/3041, LUND Artikler som grænser op til problemstillingen ELMARSSON, B. NEVANDER, L.E. Mineralull och cellulosafiber- inverkan av fuktkapacitet, (Mineraluld og cellulosefiber - betydning af fugtkapacitet), Bygg&teknik, nr 3, april 1995, sid HARDERUP, L.E. Kvarngårdens cellulosa, (Kvarngårdens cellulose), Byggforskning, nr 2, 1996, sid OLSSON, L. Torra tak, (Tørre tage), Bygg&teknik, nr 2, 2001, sid OLSSON, L. Cellulosaisoleringens fuktegenskaper, (Celluloseisoleringens fugtegenskaber), Bygg&teknik, nr 2, 2001, sid SANDBERG, P.I. Fuktsäkerhet i ekologiskt byggande, (Fugtsikkerhed i økologisk byggeri), Byggforskning, nr 2, 1996, sid SERKITJIS, M. WAHLGREN, P. Är vindskydd på ventilerade vindsbjälklag onödigt, (Er vindbræt i ventilerede tagrum unødvendigt?), Bygg&teknik, nr 2, 2001, sid

8 Bilag b Side 8 af 15 Lars Tobin, Pernilla Johansson og Lars Olsson Risk för påväxt av mögel i cellulosafiberisolering SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut Energiteknik/Byggnadsfysik 2001

9 Risk för påväxt av mögel i cellulosafiberisolering Lars Tobin Pernilla Johansson Lars Olsson SP Sveriges Provnings-och Forskningsinstitut, Energiteknik/Byggnadsfysik Nedanstående rapport baseras på avrapporterade försök (se litteraturlista) samt på SPs erfarenheter från skadeutredningar i fält och från installationskontroller av lösfyllnadsisoleringar på vindsbjälklag som utförs av SP sedan början av 1980-talet. Sökning av litteratur har gjorts i BYGGDOK, LUKAS, ARBLINE och LIBRIS. Chalmers tekniska högskola, Kungliga Tekniska Högskolan samt Lunds Tekniska Universitet har kontaktats. Rapporten begränsas till svenska erfarenheter. Mögelresistens och betydelse av kemisk impregnering I ett mögelresistensförsök (Johansson 1996) där cellulosafiberisolering exponerades för hög relativ fuktighet (95-100%) under fyra veckor konstaterades att isoleringen kunde angripas av mögelsvamp i varierande grad. De provade materialen bestod av impregnerat (impregneringsmedel ej känt för oss) och oimpregnerat mekaniskt defibrerad trä samt returpapperbaserad isolering impregnerad med borsyra och borax. Riklig påväxt kunde konstateras på det defibrerade trä som var oimpregnerat. Övrig isolering hade ringa eller ingen påväxt, medan kutterspån som användes som kontroll i försöket var kraftigt angripet av mögelsvamp. Detta tyder på att impregneringen, som tillsätts i brandskyddande syfte, också kan skydda materialet mot angrepp av mögelsvamp. Omfördelningen av bortillsatser i cellulosafiberisolering under inverkan av fuktdiffusion har i laboratoriemiljö visat sig vara låg (Lundblad, Björk & Ödeen 1995). Prover från cellulosafiberisolering från vindsbjälklag har på SP analyserats med avseende på kvarvarande mängder av impregneringsmaterial. Urlakningen av de kemiska ämnena har visat sig vara låg vid normala förhållanden, det vill säga inom det hygroskopiska området. Bor har i fältförsök med impregnerat trä urlakats relativt fort (under detektionsgränsen då mätning gjorts efter ett år). (Johansson et al 1998). Huruvida samma urlakningsförhållanden gäller för alla material då de utsätts för hög fuktbelastning kan vi inte dra några slutsatser om. På marknaden förekommer produkter som inte är impregnerade med brandskyddsmedel exempelvis halmprodukter, obehandlat träspån etc. Erfarenheter från skadeutredningar visar att i de fall fuktskador uppstår i konstruktioner med sådan isolering blir påväxten blir påväxten på denna omfattande efter en relativt kort tid, speciellt om en etablerad påväxt finns på materialet redan vid inbyggnaden.. I de fall som refereras till ovan är den relativa fuktigheten oftast hög, upp emot %. Det kan dock inte uteslutas att skador även kan uppkomma vid lägre fuktnivåer, även om erfarenheter från skadeutredningar visar att skador förknippas med kraftigt fuktiga material. Betydelsen av riktig konstruktionsutformning I konstruktioner där cellulosaisolering ingår finns material (obehandlat trä) som är mindre motståndskraftigt mot mögel än isoleringen. Skadekriterierna sätts därför inte med hänsyn till isoleringens mögelresistens, utan intilliggande materials. Konstruktioner med cellulosaisolering skall därför dimensioneras med hänsyn till gängse skadekriterier för mögelpåväxt. Trä kan angripas av mögel vid en relativ fuktighet på % (Viitanen & Ritschkoff 1991). Erfarenheter avseende fuktskador i samband med cellulosaisoleringsanvändning är i första hand förknippad med brister i konstruktionsutformningen, såsom otillräcklig lufttäthet, inläckage av vatten genom yttertakskonstruktioner, läckage av vatten från installationer samt byggfukt. Skador har således inte kunnat förhindras genom val av material utan är enbart betingade av konstruktionslösning och felutförande. Cellulosaisoleringarnas hygroskopiska egenskaper kan ha både en positiv och negativ effekt på konstruktionen. Exempelvis kan korta perioder med hög relativ fuktighet

10 2 dämpas (Olsson & Ehnlund 2000). För andra konstruktioner har effekten dock visat sig ha mindre betydelse såsom i uteluftsventilerade kalla vindsutrymmen (Samuelson 1992, Samuelson 1995). En negativ effekt skulle kunna vara att fukt som ackumulerats under en kall period inte tillåts torka ut tillräckligt snabbt utan finns kvar under varmare perioder med mer gynnsamt klimat. Med rätt uppbyggd konstruktion är detta dock inte ett problem.(http://www.ekofiber.se/ost1.gif) I Sverige har det under senare år byggts ett antal hus med ekologiska förtecken där cellulosaisolering använts och där konstruktionsutformningarna varit helt felaktiga. Detta har lett till skador (Sikander 1996). I samband med installation används ibland den så kallade Wet-spray metoden. Fukt tillförs då isoleringen vid sprutning, vilket ökar risken för att isoleringen skall angripas av mögel. När cellulosaisolering sprutas i befintliga konstruktioner tas hål upp i konstruktionen. Dessa kan ibland vara svårt att försluta lufttätt, vilket kan leda till att fuktkonvektion kan uppstå i efterhand och därmed finns en ökad risk för mögelangrepp. I ett försök med två identiska hus i norra Sverige kunde konstateras att en byggnad isolerad med cellulosaisolering hade en lägre luftläckage genom klimatskärmen än en byggnad isolerad med lätt mineralullsisolering (ref). Genom att cellulosaisoleringen är mer lufttät än mineralull bidrar den till hela husets lufttäthet (Olsson & Ehnlund 2000). Detta har en gynnsam inverkan på byggnadens energihushållning och i viss mån även på fuktsäkerheten och risk för angrepp av mögel. Sammanfattning Bruket av cellulosaisolering medför inte att konstruktionerna vare sig blir avgjort mer fuktsäkra eller kan förknippas med uppkomsten av fler skador. Fuktsäkerheten är i första hand en konstruktionsutformningsfråga och en utförandefråga. Detta förutsätter då att materialen initialt inte är påväxta av mögel, vilket är ett generellt krav för samtliga byggmaterial. Litteraturlista Undersökningar refererade till i rapporten JOHANSSON, P. Utveckling av mögel och elak lukt på byggmaterial -1 Mögelpåväxt på cellulosafiberisolering - 2 Jordkontamination och elak lukt, 20- poängsarbete i Mykologi, september 1996, Göteborgs Universitet, GÖTEBORG. LUNDBLAD, D. ÖDEEN, K. BJÖRK, F. Undersökning av rörlighet i cellulosaisolering, Avdelningen för Byggnadsmaterial, Kungliga Tekniska Högskolan, TRITA.BYMA 1995:10, oktober 1995, STOCKHOLM. OLSSON, L. EHNLUND, A. Torra tak - undersökning av oventilerat parallelltak med underlagstaksprodukten Tyvek Pro samt undersökning av cellulosaisoleringens fuktegenskaper, SP AR 2000:26, september 2000, BORÅS. SAMUELSON, I. Fuktbalans i kalla vindsutrymmen-betydelsen av ventilation och val av isolering, SP Rapport 1995:68, BORÅS SAMUELSON, I. Fuktsäkrare byggnadsdelar. SP AR 1992:17. Reviderad april SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut, Energiteknik/Byggnadsfysik.

11 3 SIKANDER, E. Fuktsäkerhet hos några typer av byggnadskonstruktioner, SP Rapport 1996:34, BORÅS. SUNDSTRÖM; J: DAVIDSSON; T: Hygroskopiska isolermaterials fuktpåverkan i en konstruktion, Byggnadsingenjörsprogrammet- Examensarbete 1/1995, Högskolan i Borås, BORÅS. VIITANEN, H & RITSCKOFF, A-C Mould growth in pine and spruce sapwood in relation to air humidity and temperature, Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), Rapport / Institutionen för virkeslära : 221, UPPSALA. Undersökningar som gränsar till frågeställningen ADAMSON, B. Fuktsäkerhet i framtida byggnader- en sammansfattning av ett projekt, Avd. för byggnadskonstruktionslära, Lunds Tekniska Högskola, Rapport TABK 97/3043. LUND BROMAN, T. Kvarngården-trähus i tre våningar, Rapport TABK 97/3042, Lunds Tekniska Högskola, LUND BLUCHER, J.L. Cellulosafiber som isolering, Institutionen för byggnadsmaterial, Examensarbete, Rapport TVBM-5042, LUND HAGENTOFT, C-E.HARDERUP, E. Moisture Condition in a North Facing Wall with Cellulose Loose Fill Insulation: Construction with and without Vapour Retarder and Air Leakage, Chalmers Tekniska Högskola och Lunds Tekniska Högskola.GÖTEBORG LUNDBLAD, D. ÖDEEN, K. BJÖRK, F.Transport av luft, spårgas och fukt i cellulosaisolering, Avdelningen för Byggnadsmaterial, Kungliga Tekniska Högskolan, TRITA-BYMA 1995:11, reviderad version, STOCKHOLM SIKANDER, E.OLSSON-JONSSON, A. Lufttäthet i hus med träregelstomme och utan plastfolie, SP Rapport 1997:34, BORÅS. ÅBERG, O. Cellulosaisolering i parallelltak utan ångspärr- fältmätningsstudie av temperatur och fukt i ett parallelltak, Avdelningen för byggnadskonstruktionslära, Lunds Tekniska Högskola, Rapport TABK 96/3041, LUND Artiklar som angränsar till frågeställningen ELMARSSON, B. NEVANDER, L.E. Mineralull och cellulosafiber- inverkan av fuktkapacitet, Bygg&teknik, nr 3, april 1995, sid HARDERUP, L.E. Kvarngårdens cellulosa, Byggforskning, nr 2, 1996, sid OLSSON, L. Torra tak, Bygg&teknik, nr 2, 2001, sid OLSSON, L. Cellulosaisoleringens fuktegenskaper, Bygg&teknik, nr 2, 2001, sid

12 4 SANDBERG, P.I. Fuktsäkerhet i ekologiskt byggande, Byggforskning, nr 2, 1996, sid SERKITJIS, M. WAHLGREN, P. Är vindskydd på ventilerade vindsbjälklag onödigt, Bygg&teknik, nr 2, 2001, sid

13 Bilag c Side 13 af 15 Peter A. Nielsen Kommentarer til "Risk för påväxt av mögel i cellulosafiberisolering" Statens Byggeforskningsinstitut 2002

14 Notat Kommentarer til Risk för påvăxt av mögel i cellulosafiberisolering Af Lars Tobin, Pernilla Johansson og Lars Olsson, SP Sveriges Provnings-och Forskningsinstitut, Energiteknik/Byggnadsfysik Begrænsninger Delredegørelsen omhandler kun isoleringsmaterialer, hvori der indgår cellulosefibre. Der indgår således ikke uorganiske isoleringsmaterialer som fx glas- og mineralfiber baserede isoleringsmaterialer andre organiske materialer fx isolering af hør er heller ikke behandlet i delredegørelsen. Delredegørelsen omhandler kun svenske erfaringer, Peter A. Nielsen 08. nov Journal nr. F5-300 Antal eksemplarer: Kemisk imprægnering De svenske forsøg og erfariger stemmer godt overens med de danske, nemlig at imprægnering af cellulosefiberisolering med borsyre og borax giver materialet en god modstandsevne mod vækst af skimmelsvampe. Udvaskningen af imprægneringsmidlerne er lav ved almindelige fugtforhold, men feltforsøg med bor-imprægneret træ tyder på, at der kan ske en kraftig udvaskning sted under mere fugtige forhold. Der er behov for at undersøge udvaskningen af imprægneringsmidlerne under fugtige forhold. Svenske erfaringer med at uimprægnerede cellulosefiberholdige isoleringsmaterialer i løbet af kort tid kan få omfattende vækst af skimmelsvampe, især hvis der har været tidligere vækst på materialet stemmer ligeledes godt med danske forsøg og erfaringer. Design af konstruktion I delredegørelsen er anført at i konstruktioner hvori der indgår cellulose baseret isolering indgår materialer (træ) der er mindre modstandsdygtig mod skimmelsvampe end isoleringen. Det må være under forudsætning af at isoleringsmaterialet er imprægneret mod skimmelsvamp. Svenske erfaringer med skader i forbindelse med cellulosefiberisolering er først og fremmest forbundet med fejl i udformningen af konstruktionerne, herunder utilstrækkelig lufttæthed, utætte tagkonstruktioner, lækage af vand samt byggefugt. Dette stemmer også godt med danske erfaringer. Cellulosefiberisoleringernes hygroskopiske egenskaber kan have både positive og negative virkninger. Det er konstateret at cellulosefiberisolering er mere lufttæt end mineraluldsisolering dette kan være en fordel for fugtsikkerheden og dermed for risikoen for angreb af skimmelsvampe. Konklusion Svenske og danske erfaringer er stort set samstemmende. Såfremt cellulosefiberisoleringen er beskyttet mod vækst af skimmelsvampe med borsyre og boraks, så er risikoen for vækst af skimmelsvampe i materialet ikke større end i andre isoleringsmaterialer. Da det er af stor betydning at undgå vækst af skimmelsvampe og andre mikroorganismer i isoleringsprodukter, organiske såvel som uorganiske, er det vigtigt, at disse holdes tørre. Derfor bør konstruktionerne konstrueres,

15 opbygges og vedligeholdes, så risikoen for opfugtning bliver så lille som mulig. Fugtigheden bør kun i korte perioder overskride 75% RF. Fugt vil fremme den biologiske og kemiske nedbrydning af isoleringsprodukter baseret på organiske materialer, hvorved der kan opstå risiko for indeklimaproblemer. Der bør derfor foretages fugttekniske beregninger af de enkelte konstruktioner. Hvor konstruktionerne og isoleringsprodukterne bliver våde, er det vigtigt at at kende betydningen af at en hurtig udtørring af konstruktionene, idet man herved kan undgå sundhedsskadelige påvirkninger af de personer, der opholder sig i bygningen. Side 2 af 2 Når der ses bort fra ureaformaldehydskum (UF-skum) og polyurethanskum så er der i litteraturen kun i få tilfælde beskrevet indeklimaproblemer, som kan henføres til isoleringsprodukter.

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Alternativa isoleringsmaterial 2015 11 26 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 26.11.2015 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og sunde bygninger Sunde bygninger: Indeklima Klimaskærm Forudsigelse af bygningers hygrotermiske funktion Visioner og udfordringer

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE

Ruut Peuhkuri 2016 03 16 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE HYGROSKOPISKA EGENSKAPER HOS ALTERNATIVA ISOLERINGSMATERIAL FUKTCENTRUMS INFORMATIONSDAG 16.03.2016 RUUT PEUHKURI, SENIORFORSKARE Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske egenskaber

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.: Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:00-2296 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 14/12 Side 1 Forord: Kontrol fugtmåling efter tidligere vandskade.

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?.

EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?. EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING?. V. EVA MØLLER, STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT EFTERISOLERING HVORNÅR OPSTÅR DER TYPISK FUGTSKADER VED EFTERISOLERING AF LOFTER?

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Skimmelsvamp i boliger

Skimmelsvamp i boliger Skimmelsvamp i boliger Byggeskadefondens orienteringsmøde oktober/november 2006 v. Ole Munck www.protox.dk Forudsætninger for skimmelvækst kst Skimmelsvampesporer Fugt > 80% RF Kan gro påp materialet Normal

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

TILTRÆDELSESFORELÆSNING

TILTRÆDELSESFORELÆSNING TILTRÆDELSESFORELÆSNING STORE ISOLERINGSTYKKELSERS BETYDNING FOR KLIMASKÆRMENS BYGNINSFYSISKE FUNKTION TOMMY BUNCH-NIELSEN 12. DECEMBER 2013 Statik mit oprindelige fag Og stadig vigtigt for forståelsen

Læs mere

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering.

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. DET BEDSTE og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. Det skal være det NATURLIGSTE at have et hus, der er behageligt køligt om sommeren og lunt og varmt om vinteren.

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Præsentation. Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet. Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet

Præsentation. Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet. Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet Præsentation Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet Baggrund Kendte problemer med mineraluld: Hudirritation Øjenirritation Irritation øvre luftveje Erkendte

Læs mere

Fugt i træskeletvægge

Fugt i træskeletvægge Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år SBI-MEDDELELSE 131 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år Tove Andersen

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

Utmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt. Leon Buhl, Teknologisk Institut

Utmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt. Leon Buhl, Teknologisk Institut Utmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt Leon Buhl, Teknologisk Institut Agenda Krav der kan stilles til vådrums egenskaber Hvor er vådrummet kritisk Bygningskonstruktioner,

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841

Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 15/6 Side 1 Forord: Dansk Bygningskontrol Vestjylland

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler

CVR-nr. DK 30 06 09 46 Forsøgsopstilling etape 1 Skimmel i ventileret skunkrum Microbial Air Sampler GI Ny Kongensgade 15 1472 København K Att. Udviklingschef Søren Meyer 26 august 2013 Ansøgning om støtte til forskningsprojekt - sforhold i kolde tagrum som skunkrum og hanebåndslofter i konstruktioner

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224, 2.udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Format E-bog Udgave 2. udgave

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Brandbeskyttelse af træ med specielt fokus på brandimprægnering. 22. september 2016 Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut

Brandbeskyttelse af træ med specielt fokus på brandimprægnering. 22. september 2016 Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut Brandbeskyttelse af træ med specielt fokus på brandimprægnering 22. september 2016 Thomas Mark Venås, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvad sker der når træ brænder? Hvordan virker

Læs mere

September Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra

September Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra September 2005 Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra Platon Xtra er løsningen! Platon Xtra er den nye generation af fugtbeskyttelse, udviklet på de gode erfaringer, vi har opnået gennem

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation

Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1472 København K Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation 3. juni 2014, København Morten Hjorslev

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

Indvendig efterisolering: Sådan dimensioneres løsninger, som giver holdbare konstruktioner

Indvendig efterisolering: Sådan dimensioneres løsninger, som giver holdbare konstruktioner Gregersensvej 2 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Indvendig efterisolering: Sådan dimensioneres løsninger, som giver holdbare konstruktioner Forfattere:

Læs mere

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01 Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:

Læs mere

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Facadeelement 10 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

3M TM 8067E FAST Flexible Air Sealing Tape 3M 8067E FAST. Monteringsvejledning

3M TM 8067E FAST Flexible Air Sealing Tape 3M 8067E FAST. Monteringsvejledning 3M TM 8067E FAST Flexible Air Sealing Tape 3M 8067E FAST Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Anvendelsesområde...2 Quick Guide...3 Tætning af overlapsamlinger på dampspærrefolie...4 Reparation af

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere