Fungicid fra rejer. Et nordic wood projekt. Projekt nr. P99088 Nordisk Industrifond Slutrapport September Teknologisk Institut.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fungicid fra rejer. Et nordic wood projekt. Projekt nr. P99088 Nordisk Industrifond Slutrapport September 2001. Teknologisk Institut."

Transkript

1 Fungicid fra rejer Projekt nr. P99088 Nordisk Industrifond Slutrapport September 2001 Et nordic wood projekt. Teknologisk Institut Bioteknik Ole Frederiksen

2 Forord: Nordic Wood er den nordiske træindustris forsknings- og udviklings program, med en målsætning om, at anvendelsen af træ skal øges. Programmet finansieres af den nordiske industri, Nordisk Industrifond, Skov- og Naturstyrelsen, Danmark, Norges Forskningsråd og Vinnov (Verket för innovationssystem) i Sverige. Det er kendt, at et stof der kan udvindes af rejeskaller, chitosan, har fungicid virkning. Det er i dette projekt undersøgt, om dette forhold kan udnyttes til træbeskyttelse. Der er i projektet lagt særlig vægt på, at undersøge mulighederne for at fiksere stoffet i træ, så dette ikke udvaskes. Parterne i projektet er på udviklingssiden Norsk Treteknisk Institutt, ved Fred Evans, Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut ved Jöran Jermer og Dansk Teknologisk Institut, Bioteknik ved Anne Pia Kock og Ole Frederiksen. På industrisiden deltog Primex Ingredients A/S, Norge, ved Thorbjørn Toppe senere afløst af Bjarte Langhelle; Royal Greenland, Danmark ved Charles Kastberg Christiansen, og PLUS A/S ved Gert Knudsen Styregruppen har bestået af Thorbjørn Toppe senere afløst af Bjarte Langhelle, Primex A/S og Gert Knudsen, PLUS A/S Projektet er finansieret af Nordisk Industrifond, Nordic Wood 2 programmet, Skov- og Naturstyrelsen, Danmark og Norges Forskningsråd i Norge samt Vinnov i Sverige. 2

3 Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Baggrund... 6 Status... 8 Screening...10 Chitosans fixering på cellulose...12 Måling af chitosan...15 Undersøgelse af fixering i træ...17 Yderligere forsøg...17 Pinus sylvestris...18 Modificeret EN Chitosans effekt overfor skimmelsvampe og blåsplint...22 Chitosans effekt overfor alger...25 Litteratur

4 Formål Det er projektets formål at gennemføre undersøgelser, der skal optimere og dokumentere chitosans muligheder som træbeskyttelsesmiddel, med speciel vægt på chitosans fixering i træ, så dette sikres mod udvaskning. 4

5 Indledning Det er kendt, at et stof der kan udvindes af rejeskaller, chitosan, har fungicid virkning.(ghaouth, 1992, Ghaouth, 1994, Hadwiger, 1995) Vi vil i det følgende gennemgå de undersøgelser, der er gennemført for at undersøge mulighederne for at udnytte dette forhold til træbeskyttelse. Undersøgelserne blev i første omgang gennemført som en screeningsundersøgelse af, om der var forskel på de forskellige chitosantypers fungicide effekt. Disse undersøgelser blev gennemført som hæmningstests på maltagar. Der blev herefter udviklet en metode til kvantificering af chitosan i opløsning, hvorefter mulighederne for at binde chitosan til cellulose og træ blev undersøgt og optimeret. Endelig kunne chitosans effekt som træbeskyttelsesmiddel over for trænedbrydende svampe undersøges. Slutteligt blev det undersøgt om chitosan har effekt på vækst af skimmelsvamp og blåsplint samt alger. Det har undervejs i projektet vist sig, at chitosan har god effekt på trænedbrydende svampe, når disse vokser på næringsmedier, men at stoffet ikke er i stand til at beskytte træ tilstrækkeligt, når stoffet er imprægneret ind i træet. Der er i projektet lagt vægt på at undersøge mulighederne for at fiksere stoffet i træ. I denne rapport er baggrund og samtlige undersøgelser med valg af metode, gennemgang af resultater og konklusioner. 5

6 Baggrund Teknologisk Institut i Danmark har tidligere beskrevet et aktivstof til træbeskyttelse, der kan fremstilles ud fra rejeskaller. Dette stof har vist sig at have forebyggende effekt mod trænedbrydende svampe (Miljøprojekt nr. 424, 1998: 2-deoxy-D-glucose i bekæmpelsesmidler til byggematerialer). Stoffet i vandig opløsning er blevet testet og opfylder effektivitetskravene i den europæiske normtest for træbeskyttelsesmidler: EN 113 (Determination of toxic values of wood preservatives against wood destroying basidiomycetes cultured on agar medium) også efter en kunstig ældningstest EN 73 efterfulgt af EN 113. Kravene efter en udvasknings-test - EN 84 efterfulgt af EN 113 blev dog ikke opfyldt. Der var derfor behov for udvikling af fixeringsmetoder, før dette kunne opnås. Arbejdet med dette aktivstof og undersøgelse af litteratur om chitosans fungicide virkninger sandsynliggjorde et potentiale som aktivstof i imprægneringsmidler mod trænedbrydende svampe for svampemidler. Det primære problem, der skulle løses, før stoffet kunne bringes i anvendelse, syntes at være fixeringen i træet snarere end effekten. Derfor fokuseredes der i dette projekt på fixeringen af svampemidlet. Fokus i projektet blev flyttet over på udnyttelsen af chitosan som aktivstof, på bekostning af 2-deoxy-D-glucose, idet litteraturen viser, at chitosan kan adsorbere til cellulose. Rejeskaller, der er et affaldsprodukt fra rejeindustrien, er i et vist omfang stadig et problem, bl.a. må det i Norge ikke mere dumpes i havet. Der er nu opført fabrikker, der kan forarbejde rejeskaller dels til rejeskalmel, dels til forædling. Produktet af forædlingen er her primært chitosan. Det stof i rejeskaller, der kan omdannes til aktivstof, er chitin. Dette stof er en polymer af acetyleret glucosamin. Chitin bliver ved syrebehandling deacetyleret, og bliver herved til chitosan. Det har vist sig, at chitosan har en hæmmende effekt over for mikroorganismer ikke mindst svampe. Det er i dette projekt undersøgt, om denne effekt kunne udnyttes til træbeskyttelsesformål. Desuden har chitosan den egenskab, at det er en positivt ladet polymer. Det er bl.a. dette forhold, der medfører, at chitosan kan adsorbere på cellulose. Cellulose, der jo er en væsentlig del af træet, har en negativt ladet overflade. Den elektrostatiske interaktion imellem cellulose og chitosan spiller hermed en vigtig rolle i chitosans adsorption til cellulose (Roberts, 1992). Dette fænomen udnyttes i papirindustrien, hvor chitosan ved denne mekanisme anvendes til at gøre papir elektrisk neutralt ved at adsorbere til alle de anioniske steder på fiberoverfladen (Roberts, 1992). 6

7 Hvis mængden af chitosan, der kan bindes til cellulose, primært er afhængig af den elektrostatiske interaktion, vil mængden af chitosan, der kan bindes til cellulose, kunne øges, hvis ladningstætheden i chitosanen sænkes, idet hver chitosankæde vil neutralisere færre aniongrupper på cellulosen. Denne reduktion i ladningstætheden kan opnås ved at øge ph eller ved at øge graden af acetylering. Der nævnes i samme reference (Roberts, 1992), at ph-optimum for adsorption til cellulose er 8,2. En anden faktor, der har betydning for mængden af chitosan, der kan adsorberes til cellulosen, er størrelsen på chitosanen. Det må forventes, at chitosan med en lav molekylevægt kan trænge længere ind i træet, hvorimod højmolekylært chitosan ikke kan forventes at kunne trænge ind i substratet. (Roberts, 1992). Der er da også fundet en omvendt proportionalitet mellem chitosanens molekylevægt og den mængde, der kan adsorbere til cellulose (Roberts, 1992). Chitosans virkemåde som svampemiddel er tilsyneladende, at polymerer på syv monomerer og derover er i stand til at hæmme RNA syntesen hos i hvert tilfælde nogle svampe (Hadwiger, 1985). Der er også rapporter om antibakteriel effekt af chitosan. Her er teorien, at det er cationer på chitosans overflade, der binder til anioner på bakteriens overflade, og herved ændrer cellemembranens permeabilitet (Anonym, 1999). Det har ikke været muligt at finde referencer direkte på chitosan alene anvendt som træbeskyttelsesmiddel. En undersøgelse af chitosan som indkapslingsmedum til de trænedbrydende (hvidmuldsdannende) svampe Coriolus versicolor og Irpex lacteus har vist, at disse to svampe slet ikke kan vokse på en hydrogel dannet af chitosan gelatineret med 5% Na-polyphosphat. Der findes en mængde undersøgelser af chitosans fungicide effekt på plantepatogene svampe. Eksempelvis er chitosan i en koncentration på 6 gram pr. liter i stand til at hæmme spiringen af sporer af skimmelsvampen Botrytis cinerea med 98,7% og hæmning af radial vækst med over 95%(Ghaouth, 1992). Chitosan er i stand til fuldstændig at stoppe væksten af den plantepatogene svamp Pythium aphanidermatum i en koncentration på 400 µg pr. ml. (Ghaouth, 1994). 7

8 Opsummering Vi har i dette projekt undersøgt mulighederne for at anvende chitosans fungicide virkning til træbeskyttelse. Litteraturen beskriver chitosan som særdeles effektivt over for svampe. Undersøgelser i litteraturen viste også, at det var muligt at binde chitosan til cellulose ved elektrostatisk interaktion idet chitosan er negativt ladet, og cellulose er positivt ladet. Vore undersøgelser har vist, at chitosan blandet i maltagar er relativt effektivt over for trænedbrydende svampe. Ægte Hussvamp stoppes fuldstændig af chitosan i en koncentration på 1 g pr. liter maltagar, Gul Tømmersvamp opnår en vækst på 25 % af en kontrol uden chitosan ved en chitosankoncentration på 1 g pr. liter maltagar, mens Broget Læderporesvamp opnår en vækst på 40 % ved samme koncentration. Et biologisk assay viste, at chitosan kan bindes til cellulose (filterpapir) og bevarer vedhæftningen hertil under udvaskning. Et assay til måling af chitosan i opløsning blev udviklet. Dette assay viste sig dog at være meget følsomt over for komponenter, der blev vasket ud af træ og måtte derfor opgives. Et biologisk assay af chitosans fixering i træ blev anvendt, og det viste sig her, at der var for stor nedbrydning af de imprægnerede og udvaskede træklodser. I en tillempet EN 113 test uden udvaskning, viste det sig, at chitosan, når det er imprægneret i træ ikke kan hæmme svampes nedbrydning af dette sandsynligvis fordi svampene, når de vokser på træ, udskiller stoffer, der er i stand til at nedbryde eller detoxificere chitosan. En undersøgelse af chitosans potentiale som overfladebehandlingsmiddel til at stoppe vækst af skimmelog blåsplintsvampe blev herpå gennemført. Der var en vis, om end utilstrækkelig effekt af chitosan. En undersøgelse af chitosans potentiale som middel mod algevækst viste også, at effekten ikke er tilstrækkelig. Projektgruppen besluttede herefter at afslutte projektet ca. 15 måneder før planlagt, idet det blev vurderet, at resultaterne ikke har en karakter, der sandsynliggør, at der kan opnås anvendelige resultater ved yderligere forsøg i projektperioden. 8

9 Summary In this project we have investigated the possibilities of using the fungicide effect of Chitosan for wood protection. The literature describes Chitosan as being especially effective on fungi. Research work in the literature also showed that it was possible to bind Chitosan to cellulose by electrostatic interaction as Chitosan is negatively charged, and cellulose is positively charged. Our research has shown that Chitosan mixed with malt agar is relatively effective to wood decaying fungi. Serpula lacrymans is stopped totally by Chitosan in a concentration of 1 g/l malt agar, Coniophora puteana have a growth of 25% of a control without Chitosan with a Chitosan concentration of 1 g/l malt agar, whereas Coriolus versicolor has a growth of 40% at the same concentration. A biological assay showed that Chitosan can be bound to cellulose (filter paper) and keeps the attachment under washing. An assay for measurement of Chitosan in a solution was developed. However, this assay turned out to be very sensitive to components washed out of wood and consequently it had to be abandoned. A biological assay of the fixation of Chitosan in wood was used, and here it turned out that the decay of the preserved and washed wood blocks was too high. In an adapted EN 113 test without washing it turned out that Chitosan, when preserved in wood, cannot obstruct the fungal decay of the wood probably because the fungi, when they grow on wood, liberates compounds that are able to break down or detoxify Chitosan. A research of the potential of Chitosan as a surface preservation agent to stop growth of mould and blue stain was then made. It showed a certain, yet unsatisfactory effect of Chitosan. A research of the potential of Chitosan as an agent against growth of algae also showed that the effect was not satisfactory. The project group then decided to end the project approx. 15 months before scheduled as it was estimated that the results do not have a character that makes it probable that any u- sable results can be achieved by further experiments in the project period. 9

10 Screeningsundersøgelse Screening De første undersøgelser, der blev gennemført var en screening af, hvilke typer af chitosan, der havde den største toxiditet over for trænedbrydende svampe. To brunmuldsdannere, nemlig Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans) og Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana) samt en hvidmuldsdanner, nemlig Broget Læderporesvamp (Coriolus versicolor) blev udvalgt til testen. Kriteriet for udvælgelse af koncentrationer af chitosan var, hvad der ville væ re økonomisk konkurrencedygtigt i forhold til de eksisterende aktivstoffer. Metode Microbial Inhibitory Test hæmning af svampevækst på vækstmedium blandet med chitosan blev gennemført. Chitosan i forskellige koncentrationer blev iblandet en maltagaropløsning og hældt på petriskåle, der efter størkning blev podet med svamp, hvorefter vækstdiameteren dagligt blev målt. Der blev anvendt 6 forskellige slags chitosan, mærket TD 018, TMD 029, TM 296, TM 615, TM 727, TM 772. Forskellen bestod dels i forskelle i deacetyleringsgrad, dels i størrelse af molekylerne. Chitosanen blev opløst i 0,1 M eddikesyre under opvarmning og omrøring. Efter opløsning blev der justeret med 4 M og 1 M NaOH til ph 7. De færdige chitosanopløsninger blev strømmet (opvarmet til 100 C uden tryk) i 30 minutter, og derefter blandet med en autoklaveret maltagarblanding. Det var ikke muligt at blande chitosanopløsning og maltagarblanding inden autoklavering, da chitosanen herved bundfældedes. De færdige koncentrationer af chitosan var 1 g/l, 0,5 g/l og 0,1 g/l. Petripladerne blev podet med frisk mycelium fra hver af de tre forskellige trænedbrydende svampe. Der blev lavet 3 replika af hver svamp, for hver chitosankoncentration og derudover også en kontrol uden chitosan. Inkuberingen foregik ved RH 70 % og 20 C. Efter en lagfase blev vækstdiameteren målt dagligt i to retninger, vinkelret på hinanden. Resultat Resultaterne for undersøgelsen af koncentrationen på 1 g chitosan pr. l. er gengivet i det følgende. Bemærk at nogle linier kan være sammenfaldende, og derfor ikke til at skelne fra hinanden. Dette gælder f. eks. Ægte Hussvamp, hvor der ikke var vækst ved nogen type af chitosan. 10

11 Ægte Hussvamp, 1 g/l VÆKST(mm) TD 018 TMD 029 TM296 TM 615 TM727 TM 772 KONTROL DAG Gul Tømmersvamp, 1 g/l VÆKST(mm) td 018 tmd 029 tm 296 tm 615 tm 727 tm 772 kontrol DAG 11

12 Broget læderporesvamp, 1 g/l VÆKST(mm) TD 018 TMD 029 TM296 TM615 TM 727 TM 772 KONTROL DAG Diskussion og konklusion Ægte Hussvamp hæmmes fuldstændigt ved en chitosankoncentration på 1 g/l. Ved tilsætning af 1 g chitosan pr. l. vækstmedium hæmmes Gul Tømmersvamp med ca. 75% i forhold til kontrollen uden chitosan. Der er ikke væsentlig forskel på effekten af de forskellige chitosantyper. Ved tilsætning af 1 g chitosan pr. l. vækstmedium hæmmes Broget Læderporesvamp med ca. 60% i forhold til kontrollen uden chitosan. Der er ikke væsentlig forskel på effekten af de forskellige chitosantyper. Ved chitosankoncentrationer på 0,5 g/l kunne der kun hos Ægte Hussvamp ses væsentlig reduktion, nemlig en hæmning på ca. 90% af kontrollen, mens Gul Tømmersvamp og Broget læderporesvamp havde en hæmning på % af kontrollen uden chitosan. Ved chitosankoncentrationer på 0,1 g/l kunne der ikke ses betydende reduktion af væksten i forhold til kontrollen uden chitosan. 12

13 Chitosans fixering i cellulose På basis af ovenstående undersøgelser blev chitosans fixering til cellulose undersøgt ved et biologisk assay. Metode 50µl opløsning af chitosan (2g/l) i 01 M eddikesyre bufret ved ph 5, blev pipetteret ud på cellulose filterpapir (Whatman nr. 1) med en diameter på 1,1 cm. På halvdelen af disse filterpapirer blev der herefter pipetteret 50 µl 0,1 M Tris/HCl buffer, ph 8,2. (Dette er ph-optimum for den elektroniske interaktion mellem chitosan og cellulose) (Roberts, 1992). Halvdelen af filterpapirerne blev vasket ud ved at ligge 12 timer i ledningsvand. Filterpapirerne placeredes herefter på petriskåle med maltagar (40 g malt/l, 25 g agar/l) Der er tre replica med kontroller uden chitosan. Efter placering af filterpapirerne på maltagaren sprayedes en sporesuspension af skimmelsvampen Aspergillus niger ud over petriskålene. Skålene blev herefter placeret i klimakammer med RH 70 % og 20 C. I denne undersøgelse blev den mest langkædede type af chitosan - TD018 - og den mest kortkædede type TM615 - brugt. Efter en måned blev væksten på skålene evalueret efter følgende skala: 0 svarer til ingen vækst på filterpapiret 1 betyder vækst, men mindre end halvdelen af papiret er dækket af svamp 2 betyder at mere end halvdelen, men ikke hele filterpapiret er dækket af svamp 3 betyder, at hele filterpapiret er dækket af svamp. 13

14 Control of chitosan fixation to cellulose 3,5 3,0 Degree of growth of A. niger 2,5 2,0 1,5 1,0 TD018 TM615 Control 0,5 0,0 -fix/-leaching -fix/+leaching +fix/-leaching +fix/+leaching +/- fixation and leaching Resultat: Resultaterne (gennemsnit af de tre replica) viser, at A. niger hæmmes af chitosan hvad enten dette er den kortkædede eller den langkædede form. Et biologisk assay som dette vil altså kunne vise indhold af chitosan. Uden et fixeringstrin er der stadig en smule chitosan tilbage på cellulosen, efter udvaskningsproceduren, da væksten stadig er noget hæmmet i forhold til kontrol uden chitosan. Fixeringstrinnet, hvor ph hæves til 8,2, sænker chitosans toxiditet, specielt for TM615, den korte kæde af chitosan. Efter udvaskningen er der stadig hæmning en smule bedre hæmning end efter udvaskning uden fixering. Effekten på toxiditeten af den højere ph værdi på TM615 er også forsvundet efter udvaskningen. Diskussion og konklusion Konklusionen er, at vækst af Aspergillus niger på cellulose på maltagar hæmmes næsten totalt af chitosan, og at der er en positiv effekt på fixering af at hæve ph til 8,2 i cellulosen inden denne udvaskes. 14

15 Måling af chitosan efter fixering i træ Ved undersøgelse af chitosans binding til træ og andre materialer vil det være en stor fordel, hvis mængden af chitosan i f. eks. udvaskningsvand kan måles. Dette vil betyde, at det ikke vil være nødvendigt at benytte den langsomme og relativt dyre (arbejdskrævende) metode som et biologisk assay er. I dette tilfælde skal træ imprægneres med chitosan, og herefter eventuelt fixeres og udvaskes. Hvis der kan findes en metode til måling af koncentration af chitosan i opløsning vil vi kunne måle koncentrationen i udvaskningsvandet. Alternativet til disse målinger er, at træklodserne udsættes for vækst af trænedbrydende svampe, så effekten af imprægnering kan ses direkte på svampenes nedbrydning af træet. Denne sidste metode til undersøgelse af fixering er selvsagt langsommelig, idet der må regnes med en inkubering på svamp i 16 uger før vi kender effekten af imprægnering, fixering og udvaskning. Der findes imidlertid ingen metoder til analyse af chitosan koncentration i opløsning, hvorfor en sådan metode måtte udvikles. Det vides, at nogle farvestoffer, eksempelvis Erytrosin B, kan farve chitin, den fuldt acetylerede type af chitosan. Chitin er imidlertid uopløselig i vand. Den primære ide i udviklingen at dette assay var, at tilsætte farve (Erytrosin B) til opløsninger af chitosan (ved ph-værdier under 5, hvor chitosan er fuldt opløseligt) i en række kendte koncentrationer, bundfælde chitosanen ved at hæve ph til 9, hvor chitosan er uopløseligt. Ved tilstedeværelse af farve i denne proces er forventningen, at der bindes farve til chitosan, når denne bringes på uopløselig form. Herved kan der fjernes en farvemængde, der er proportional med den mængde chitosan der udfældes. Hermed kan chitosankoncentrationen i en opløsning kvantificeres ved at måle ændring i farveintensitet efter at ph er hævet og chitosan/farvekomplex er bundfældet ved nedspinning. Vi kan altså måle absorbansen på supernatanten, og derudfra fremstille en standardkurve ud fra en række kendte koncentrationer af chitosan. Jo mere farve supernatanten indeholder, jo mindre farve vil være bundet til chitosan, dvs. jo mindre chitosan vil den givne væske have indeholdt. Når man så har en væske med en ukendt koncentration af chitosan, kan man måle absorbansen af denne, og derefter aflæse koncentrationen af chitosan på standardkurven. Metode Chitosantype TD 018, TMD 029 og TM 615 i koncentrationerne 10 g/l; 1 g/l; 0,5 g/l; 0,1 g/l; 0,05 g/l; 0,02 g/l; O,1 M eddikesyre, ph 5 Erytrosin B, 90 mg/l. Trisbuffer 0,1 M ved ph 7, ph 8 og ph 9 15

16 Fremstilling af standardkurve Til hver prøve (opløsning af chitosan) blev der tilsat 2 ml Trisbuffer, 2 ml erytrosin B 90 mg/l og 2 ml chitosanopløsning i en kendt koncentration. Til reference blev der tilsat 2 ml eddikesyre i stedet for chitosanopløsning. Hver prøve blev whirlymixet, derpå sat på rystebord ved rpm. i 1 time og derefter whirlymixet igen. Herefter forventes det, at al den farve, der kan bindes til chitosanen, er bundet. Herefter bundfældes chitosan med farve ved nedspinning: rpm. i 15 min. Til sidst blev der målt absorbans på supernatanten. Ved måling af absorbans på udvaskningsvæskerne, blev den samme fremgangsmåde anvendt som ved absorbansmålingerne til standardkurven. Resultat: Ved fremstillingen af standardkurverne kunne der opnås korrelationskoefficienter på over 0,99 ved ph 9 for alle undersøgte typer af chitosan og korrelationskoefficienter på over 0,95 ved ph 8 for alle undersøgte typer af chitosan. Ved ph 7 var korrelationskoefficienterne på under 0,95. Diskussion og konklusion Metoden virker altså glimrende ved opløsning af chitosan i 0,1 M eddikesyre i vand, hvis ph hæves til over 8. Vi kunne herefter konkludere, at metoden måtte være brugbar til undersøgelse af chitosanindholdet i det vand, der benyttes til at udvaske chitosanimprægnerede træklodser, til undersøgelse og optimering af chitosanets fixering i træ. ph 9 blev anvendt ved undersøgelse af udvaskningsvandet fra imprægnerede og udvaskede træklodser. 16

17 Undersøgelse af fixering i træ Metode En modificeret EN 84 test blev anvendt til undersøgelse af chitosans fixering i træ. EN 113 klodser af fyrresplint (Pinus sylvestris) og bøg(fagus sylvatica) blev imprægneret med chitosan 10 g/l. ved ph 5. Konditioneringen af klodserne fulgte anvisningerne givet i EN 113. Efter konditionering blev halvdelen af klodserne udsat for et fixeringstrin, hvor klodserne blev imprægneret i en 0,1 M Trisbuffer, ph 9. Konditionering efter fixering fulgte anvisninger givet i EN 113. Herefter blev alle klodser udvasket iht. anvisninger givet i EN 84, og udvaskningsvandet blev bevaret, så chitosanindholdet kunne måles i dette. Resultat I den her beskrevne udvaskningsprocedure er det sandsynligt, at der er vasket stoffer ud af træet, som indfluerer på det assay, der tidligere er omtalt. Der kunne ikke opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at de koncentrationer, der kunne måles, var de rigtige. Yderligere undersøgelse af fixering Udvikling af det ovenfor beskrevne assay blev undersøgt ved imprægnering af træklodser med chitosan og direkte herefter målinger af vægtforøgelse samt tørring til konstant vægt og registrering af tørvægtforøgelse. Vi havde hermed et mål for, hvor meget chitosan der var optaget i klodserne. Klodserne blev herefter slebet halvt igennem. Slibestøvet blev placeret i 0,1 M eddikesyre i rystebord i en time, hvorefter slibestøvet blev spunnet ned, og chitosanindholdet i supernatanten blev undersøgt. Op til 27 % af den forventede mængde chitosan i dette assay kunne genfindes. En yderligere procedure, hvor chitosanet blev fældet ud og spunnet ned, hvorefter supernatanten med eventuelle opløste stoffer fra træet kunne fjernes, blev gennemført. Denne ekstra procedure forbedrede dog ikke genfindingen af chitosan. Diskussion og konklusion Denne metode blev herefter opgivet til dette formål, i det de lave koncentrationer af chitosan og den lave genfindingsprocent gør, at disse metoder til hurtig undersøgelse af fixering måtte opgives. Det blev herefter besluttet undersøge fixeringen i et biologisk assay. 17

18 Biologisk assay af fixering af chitosan De træklodser, der var imprægneret med chitosan og herpå udvasket (oprindeligt med henblik på at undersøge chitosankoncentrationen i udvaskningsvandet), blev herefter undersøgt i et biologisk assay, hvor det blev undersøgt, om der var forskel i nedbrydningen af træklodserne, afhængigt af om chitosanet var fixeret (ved at øge ph til 8,2 i træet) eller ej. Klodserne blev eksponeret for trænedbrydende svampe og inkuberet i 16 uger iht. EN113, men kun med to svampe, nemlig Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana) og Broget Læderporesvamp (Coriolus versicolor). Vægttab kontrol viser vægttabet i de uimprægnerede klodser, der ligger ved siden af de imprægnerede klodser. Resultat: Chitoclear TD018 (lang polymer af chitosan): Træart Svamp Udvaskning Fixering Vægttab (%) Vægttab, kontrol (%) Pinus sylvestris Coniophora puteana Fagus sylvatica Coriolus Versicolor Coniophora puteana Pinus sylvestris Fagus sylvatica Coriolus Versicolor Chitoclear TM615 (kort polymer af chitosan): Træart Svamp Udvaskning Fixering Vægttab (%) Vægttab, kontrol (%) Pinus sylvestris Coniophora puteana Fagus sylvatica Coriolus versicolor Pinus sylvestris Coniophora puteana Fagus sylvatica Coriolus versicolor Diskussion og konklusion Vægttabet i de imprægnerede klodser er meget højt og meget langt fra acceptabelt iht. EN 113. I EN 113 defineres et godt resultat som værende, når gennemsnitlige vægttab er under 3% og ingen emner overstiger 5% vægttab. Sammenlignet med den hæmning der kunne ses i vor microbial inhibitory test og fixeringsundersøgelsen på ren

19 cellulose, er vægttabet meget højt og ikke umiddelbart forklarligt. Det ses endvidere at brunmuldsdanneren Gul Tømmersvamp, Coniophora puteana, i kontrollen ikke kan nedbryde fyrreklodserne til det sædvanlige niveau. Dette kan skyldes, at dette individ af svampen har nået et stadium, hvor den ikke længere er så aktiv som den plejer alene af denne grund må denne undersøgelse forkastes. Den ringe nedbrydning i kontrollen kan også skyldes, at der fra den imprægnerede klods er en afdunstning, som Gul Tømmersvamp ikke kan tåle. Denne forklaring er dog ikke sandsynlig, da der ikke umiddelbart er flygtige stoffer i imprægneringsvæsken. Forklaringen på det store vægttab i de imprægnerede klodser kunne skyldes ringe toxiditet af chitosan i træ, eller det kunne skyldes, at chitosanet mod forventning blev vasket ud, og altså ikke kunne bindes til cellulose i træ. 19

20 Modificeret EN 113 Det blev herefter undersøgt, om ovenstående forhold skyldes manglende fixering eller manglende toxiditet af chitosan i træet. Dette blev gjort ved imprægnering af træklodser med chitosan og uden udvaskning. Klodserne blev herefter udsat for vækst af svampe (Gul Tømmersvamp, Coniphora puteana eller Broget Læderporesvamp, Coriolus versicolor) i 10 uger. Denne test ville afsløre eventuel manglende toxiditet af chitosan i træ. Metode Halve EN 113 klodser imprægneres med chitosan. Klodserne har dimensionerne 50 mm x 25 mm x 7,5 mm. Der er i alle tilfælde benyttet klodser af fyrresplint, Pinus sylvestris. Efter imprægnering og iht. EN 113 med koncentrationer på 0; 1; 2; 3; eller 4 gram chitosan pr. liter imprægneringsvæske (0,1 M eddikesyre) og efterfølgende konditionering blev klodserne udsat for vækst af enten Gul Tømmersvamp, Coniphora puteana eller Broget læderporesvamp, Coriolus versicolor i 10 uger. Der undersøgtes to typer af chitosan en langkædet (TD018) og en kortkædet, TM615. Denne modificerede form af EN 113 er valgt, fordi den er hurtigere end en fuld EN 113, og alligevel giver brugbare indikationer af toxiditeten i en screeningssituation. Resultat Modificeret EN 113/EN Vægttab % EN 113 C. versicolor EN EN 84 C. Versicolor En 113 C. puteana Kontrol Koncentration af chitosan (TM615) (g/l) EN EN 84 C. puteana 20

21 Modificeret EN 113 /EN 84 Vægttab % Control Koncentration af chitosan TD018 (g/l) EN 113 C. versicolor EN EN 84 C. Versicolor En 113 C. puteana EN EN 84 C. puteana Diskussion og konklusion Resultaterne viser, at ingen af de undersøgte typer af chitosan har nogen betydende virkning på nedbrydning af træet. Disse resultater er højest overraskende, idet toxiditeten end ikke er i nærheden af den toxiditet, der er vist i tidligere gennemført Microbial Inhibitory Test. Årsagen til dette er ikke umiddelbart til at gennemskue, men den kan skyldes, at svampene, når de vokser i træ, udskiller en række stoffer, der er i stand til at nedbryde eller detoxificere chitosan. Når svampene vokser på et rigt medium som maltagar, er de ikke induceret til at udskille disse stoffer, hvorfor chitosans toxiske virkning er voldsom. (Kurt Messner, pers. kom.) 21

22 Chitosans effekt over for skimmelsvampe/blåsplint Skimmelsvampe og blåsplintsvampe udgør en risiko for træværk, så snart det er fældet og efterfølgende ved sekundær opfugtning. Disse svampe skæmmer træets udseende og kan indendøre medføre indeklimaproblemer. Angreb af skimmel og blåsplintsvampe kan forebygges ved overfladebehandling med et effektivt middel, der hæmmer spiring og vækst af disse svampe. Det er undersøgt om chitosan har effekt overfor skimmel- og blåsplintsvampe. Skimmeltest Emner af fyrresplint med en dimension på 5 cm x 2,5 cm x 0,75 m endefladeforsegles med paraffin. Herefter behandles de med chitosanopløsninger på henholdsvis 5 og 10 g/l. Der anvendes 2 typer chitosan, TD018 og TM615. Emnerne behandles på de 4 sider med chitosan med et forbrug svarende til 6m 2 /l. Dette forbrug er valgt, dels ud fra hvad emnerne har kunnet suge, dels ud fra de mængder der normalt bruges ved en overfladebehandling. Til testen er anvendt 4 skimmelsvampe: Alternaria sp, Aspergillus versicolor, Cladosporium sphaerospermum og Trichoderma viride/harzianum. Disse svampe er hyppigt forekommende i ude- og indemiljøet på opfugtede konstruktioner. Svampene er rendyrket fra prøver modtaget i forbindelse med konstaterede angreb af skimmelsvampe i bygninger. Svampene er rendyrket på V8-agar tilsat antibiotika. De rene kulturer er herefter dyrket på V8-agar uden tilsætning af antibiotika. Sporerne er høstet ved til hver plade at tilsætte 10 ml sporesuspensionsopløsning (0,5 g Tween 80 og 0,5 g agar i 1000 ml ionbyttet vand) og herefter frigøre sporerne med en drigalskispatel. Suspensionen filtreres gennem vat, hvorefter antallet af sporer tælles i tællekammer for hver svamp. Suspensionerne, som alle 4 indeholder ca 10 5 sporer pr. ml blandes herefter. De behandlede emner, som er strålesteriliseret med 2 x 5 kgy, dyppes herefter i sporesuspensionen, hvorefter de placeres på autoklaverede hårrør på 14 cm petriskåle med V8-agar. Graden af vækst aflæses efter 1 uge og herefter 1 gang ugentligt. Graden af vækst inddeles i en 5-delt skala, hvor: ingen vækst + vækst kun på siderne ++ vækst på sider og på under 25% af overfladen +++ vækst på sider og på mellem 25 og 75 % af overfladen ++++ vækst på over 75 % af emnet 22 Resultat:

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K. Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K. Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K. Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Banke Invest Aps Vestergade 191 A, 1. sal th Svendborg. Fredensvej, 5900 Rudkøbing

Banke Invest Aps Vestergade 191 A, 1. sal th Svendborg. Fredensvej, 5900 Rudkøbing Haderslevvej 08 DK 6000 Kolding JOL/- 6.09.5 SAG: 86506- Telefon: + 75 5 00 Telefax: + 75 5 6 7 E-mail: lab@goritas.dk Banke Invest Aps Vestergade 9 A,. sal th. 5700 Svendborg Att.: Jan Banke Hansen Vedr.:

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium

Biocide resistance in Salmonella Typhimurium FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD thesis Mette Rørbæk Gantzhorn Biocide resistance in Salmonella Typhimurium Academic advisor: Line Elnif Thomsen This thesis has been

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R. holder længere!

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R. holder længere! T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R holder længere! 2 T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R Vi sikrer værdierne og miljøet Alle ved, at når træet er

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V.

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V. Herlev Hovedgade 119 DK 2730 Herlev SBR/xx Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 Email: goritas@goritas.dk EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve

Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve Laboratorieprotokol for manuel isolering af DNA fra 0,5 ml prøve Til isolering af genomisk DNA fra indsamlingssætserierne Oragene - og ORAcollect. Du kan finde flere sprog og protokoller på vores webside

Læs mere

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver 1 HVAD ER MYCOMETER -AIR TESTEN? Mycometer -air testen er en dansk udviklet hurtig-metode til kvantificering af skimmelsvamp i luft. Den patenterede teknologi, der anvendes i Mycometer -air, er hurtig

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Malinger som er velegnet på træ udendørs

Malinger som er velegnet på træ udendørs Malinger som er velegnet på træ udendørs Acryl NB: Betegnelsen "Acryl..." (fx Acrylmaling) benyttes ofte i handelsnavne, men desværre i vidt forskellig betydning. "Acrylplast...", er den vedtagne MBK-betegnelse

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Analyserapport. Protox Afgasningstest for produktet Hysan HSS (5%) Sagsnr Februar Ole Munck Rædersvej Kolding Danmark

Analyserapport. Protox Afgasningstest for produktet Hysan HSS (5%) Sagsnr Februar Ole Munck Rædersvej Kolding Danmark Analyserapport Protox Afgasningstest for produktet Hysan HSS (5%) Februar 2006 Kunde: Protox Ole Munck Rædersvej 3 6000 Kolding Danmark Dato: 7. februar 2006 Udført af: Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag Væg og loftmaling Loft/Væg 3 En maling til vægge og lofter, som er nem at arbejde med og som ikke giver dryp eller stænk. Fremstår med en helmat overflade uden reflektering. Anvendes på lofter, beklædningsplader

Læs mere

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R. Wood Care

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R. Wood Care T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R Wood Care 1 Vi sikrer værdierne og miljøet Alle ved, at træ der er Collstrop imprægneret, er effektivt beskyttet mod råd og svamp i årevis.

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Biorid-systemet i praktisk anvendelse

Biorid-systemet i praktisk anvendelse Biorid-systemet i praktisk anvendelse Udført for: KEFA International DK Att. Michael Schaffalitzky Brøndgade 14 4000 Roskilde Udført af: Anne Pia Koch Taastrup, den 19. juli 2006 Byggeri Titel: Bioridsystemet

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Indadgående kip-drejevindue type BSI, UNI-JET S-CONTURA Brugs- og vedligeholdelsesvejledning Udluftning sker i kipstillingen, rengøring kan foretages i drejestillingen. Når grebet peger nedad, er vinduet

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer

Læs mere

Kapitel 1 Genteknologi (1/6)

Kapitel 1 Genteknologi (1/6) Kapitel 1 Genteknologi (1/6) Transformation FOTO: SØREN LUNDBERG FORMÅL At isolere plasmider fra plasmidbærende bakterier og overføre dem til andre bakterier. TEORI Transformation er den teknik, hvor generne

Læs mere

WTT A/S Hot-Oil anlæg

WTT A/S Hot-Oil anlæg WTT A/S Hot-Oil anlæg WTT Hot-Oil anlægget WTT/Osmose hot-oil processen kombinerer en behandling på basis af linolie med en efterfølgende tørring af det imprægnerede træ. Efter at træet er blevet højtryks-imprægneret

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Vandkvalitet i sprøjten

Vandkvalitet i sprøjten Vandkvalitet i sprøjten DLG-vækstforum, onsdag den 18. januar 2012 Michael Rose, Cheminova A/S Emner 1. Indledning 2. Vandets renhed 3. Alkalisk hydrolyse Cypermethrin og Mavrik som eksempler 4. Hårdt

Læs mere

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering KEIM Mycal Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering Risikoområde skimmelsvampevækst Relativ luftfugtighed i % 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 12 70 60 11 10 ph-værdi

Læs mere

BRANDGLAS & TRÆ. Guide til montering i trædøre og trærammer

BRANDGLAS & TRÆ. Guide til montering i trædøre og trærammer BRANDGLAS & TRÆ Vetrotech SG Nordic & Baltic Robert Jacobsens Vej 62 A 8-tallet DK-2300 København S Tel: +45 70 225 258 Fax: +45 70 225 259 www.vetrotech.com/dk Version 2014.03 Guide til montering i trædøre

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

10 gode råd 1. Sortering 6. Terrænafstand 7. Skrå snit 2. Opbevaring 8. Samlinger 3. Overfladebehandling 4. Tagudhæng 9. Ventilering 5.

10 gode råd 1. Sortering 6. Terrænafstand 7. Skrå snit 2. Opbevaring 8. Samlinger 3. Overfladebehandling 4. Tagudhæng 9. Ventilering 5. 10 gode råd 1. Sortering Sortér træet før anvendelse. Undgå at bruge emner med store endetræsrevner eller store fordybninger. Fejl kan ofte saves bort, og emnet kan bruges på steder, hvor der kun er behov

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER TEKNOLOGISK INSTITUT BYGGERI FREMSTILLING Industrielt blandeanlæg Beton-bladeanlægget giver mulighed for at demonstrere de

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Sigmalife. Træbeskyttelse til professionelt arbejde SÅDAN. SIGMA.

Sigmalife. Træbeskyttelse til professionelt arbejde SÅDAN. SIGMA. Sigmalife Træbeskyttelse til professionelt arbejde SÅDAN. SIGMA. Skal træet bevare sit smukke udseende, skal det både plejes og beskyttes Lige meget hvor mange materialer, der er til rådighed i byggeindustrien,

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver

MYCOMETER-AIR Måling af skimmelsvamp i luftprøver 1 HVAD ER MYCOMETER -AIR TESTEN? Mycometer -air testen er en dansk udviklet hurtig-metode til kvantificering af skimmelsvamp i luft. Den patenterede teknologi, der anvendes i Mycometer -air, er hurtig

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

TRIP TRAP WOODCARE. Udendørs plejeprodukter. Nemt og effektivt Naturligvis

TRIP TRAP WOODCARE. Udendørs plejeprodukter. Nemt og effektivt Naturligvis TRIP TRAP WOODCARE Udendørs plejeprodukter Anbefalet af professionelle Nemt og effektivt Naturligvis 1 Det naturlige valg Træ skal ikke overfladebehandles; det skal styrkes og beskyttes indefra. Denne

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø

Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ. Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Oversigt Meget er sagt om træ et par slides om begreber Øgede krav nødvendiggør

Læs mere

Konsekvens ved fugt i bygninger. Dennis Rugtved Thomsen Goritas

Konsekvens ved fugt i bygninger. Dennis Rugtved Thomsen Goritas Konsekvens ved fugt i bygninger Dennis Rugtved Thomsen Goritas Goritas 15 medarbejdere Administrative Ingeniører Konstruktører Laboranter Biologer 2 afdelinger Ballerup Kolding (laboratorium) Goritas -

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Center for Undervisningsmidler, afdeling København Western blotting Øvelsesvejledning Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Teori Proteomik er studiet af celleproteiners

Læs mere

Værd at vide om BioRid

Værd at vide om BioRid Overfladebelægningen der effektivt og varigt stopper vækst af skimmelsvampe på grund af tørre overflader. 1.0. Generelt om angreb af skimmelsvampe 1.1. Forholdsregler til imødegåelse af skimmelsvampe 1.2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Mikrobiologiske processer og sundhed

Mikrobiologiske processer og sundhed Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej København K.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej København K. Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE. - træet længe leve

VEDLIGEHOLDELSE. - træet længe leve VEDLIGEHOLDELSE - træet længe leve 1 Royal Termo Træ nordisk træ i særklasse Royal Termo Træ er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasseog beklædningsgulv med tanke på eksklusivt

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov

Elektroforese. Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Elektroforese Navne: Rami Kassim Kaddoura Roman Averin Safa Sarac Magnus Høegh Jensen Frederik Gaarde Lindskov Klasse: 1.4 Fag: Biologi Vejleder: Brian Christensen Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve VEDLIGEHOLDELSE linolie maling - træet længe leve 1 Royal Termo Træ NORDISK TRÆ I SÆRKLASSE Royal Termo Træ er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasseog beklædningsgulv

Læs mere

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting

Biotechnology Explorer. Protein Fingerprinting Biotechnology Explorer Protein Fingerprinting Instruktionsmanual Katalognummer 166-0100EDU explorer.bio-rad.com Delene i dette kit er sendt i seperate æsker. Opbevar proteinstandarderne i fryseren, ved

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere