By og Byg Notat. Resultater fra et pilotprojekt. Energi og indeklima Lars Gunnarsen. Juni 2003 Journal nr Indhold. Undersøgelsens formål...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Notat. Resultater fra et pilotprojekt. Energi og indeklima Lars Gunnarsen. Juni 2003 Journal nr. 432-18. Indhold. Undersøgelsens formål..."

Transkript

1 Muret byggeri og indeklima By og Byg Notat Resultater fra et pilotprojekt Energi og indeklima Lars Gunnarsen Juni 2003 Journal nr Indhold Undersøgelsens formål...2 Temperatur...5 Fugtighed...6 Luftkvalitet...7 Lys...10 Lyd...11 Litteratur...12

2 Formål Formålet med nærværende notat er først og fremmest at belyse, hvilken betydning teglvægge har for fugtforhold og luftkvalitet i boliger. Endvidere gennemgås den eventuelle betydning af indervægge af tegl for forhold som temperatur, lyd og lys, der er med til at beskrive påvirkningen af mennesker i bygninger. Notatet er baseret på tilgængelig litteratur. Et yderligere formål er at afdække eventuelle forskningsbehov i tilknytning til muret byggeri og indeklima. Baggrund I Danmark tilbringes 80-90% af tiden inden døre. Påvirkningerne i indeklimaet kan derfor være af stor betydning for befolkningens sundhed og velvære. De eventuelt sundhedsskadelige påvirkninger, der hyppigst findes i indeklimaet, er oftest svagere end det, der fx kendes som grænseværdier i arbejdsmiljøet. Traditionel toksikologi giver derfor sjældent svaret på, om en påvirkning i indeklimaet er uønsket. Blandt de påvirkninger, der giver anledning til mest sygdom eller flest gener i boliger, hører radon, passiv rygning, fugt og vandskader, partikler fra trafikken, husstøvmider og andre allergenkilder, støj, temperaturforhold samt luftforurening fra materialer og aktiviteter i og omkring boligen. Det er muligt, at en del af årsagerne til den kraftigt stigende forekomst af allergi skal søges i forhold ved indeklimaet. Der vides dog ikke meget sikkert om miljøets betydning for udviklingen af allergi. Når det gælder mulighederne for at reducere generne og medicinforbruget blandt de 20-30% af befolkningen, som har allergi, er der god grund til at anbefale at reducere forekomsten af allergener i disse allergikeres miljø. Allergenkilder i indeklimaet omfatter husstøvmider, vækst af skimmelsvampe og pelsbærende kæledyr. Derudover kan en række allergener, herunder pollen trænge ind i bygningerne med ventilationsluften. Figur 1. Liste over de vigtigste påvirkninger af mennesker inden døre, der skyldes forhold ved bygningen. 2

3 Mennesker indånder mere luft, end de i øvrigt indtager som mad og væske. På den baggrund er det oplagt, at de mest sundhedsskadelige påvirkninger inden døre er knyttet til indeluftens kvalitet. Luftforurening tilføres indeluften fra byggevarer, mennesker, aktiviteter og fra udeluften. Bortskaffelsen sker via udeluftskiftet, deponering på indre overflader og diffusion gennem klimaskærmen. Klimaskærmens konstruktion og beskaffenhed kan være afgørende for deponeringen og diffusionen af luftforurening. Bygningsreglementet har bestemmelser om varmeisolering, fugtforhold, lyd og lys. Der er dog kun få specifikke bestemmelser om afgivelsen af forurening fra byggevarer, og om klimaskærmens gennemtrængelighed over for forureninger. Til undtagelserne hører bestemmelser om spånpladers afgivelse af formaldehyd og reglen om, at bygninger skal udføres, så radon fra undergrunden ikke kan trænge ind. Afgivelse af forurening fra byggevarer kan skyldes kemikalier, der indgår som egentlige bestanddele, eller kemikalier, der indgår som forurening af byggevaren. Emissionen kan også skyldes, at byggevaren tidligere har været udsat for høje forureningsniveauer, hvorunder en del af forureningen er trængt ind i byggevaren. Sådan absorberet forurening vil senere kunne afgives, når koncentrationen i omgivelserne er lavere. Mange mennesker har en tro på, at diffusionsåbne byggevarer virker positivt på luftkvaliteten inden døre. "Som at bo i en osteklokke eller i en plastpose" er udsagn, som beboerne ofte fremsætter, når luften i deres bolig er dårlig. Ofte kædes sådanne udsagn sammen med klimaskærmens materialer eller konstruktion, fx: "Sådan er det at bo i betonbygninger", eller: "Det er fordi, der er dampspærre i væggene". Der foreligger dog ikke noget videnskabeligt bevis for, at der er en sådan sammenhæng mellem klimaskærmens opbygning og luftkvaliteten inden døre. Tegl er brændt mineralsk produkt med uhyre lille egenforurening og attraktive diffusionsegenskaber i forhold til flere andre materialer til brug i klimaskærmen. Emissionen fra andre gode byggevarer vil dog typisk også være lav i forhold til typiske ventilationsrater. Betydningen af diffusionsegenskaberne gennemgås under "Fugtighed" og "Luftkvalitet" senere i notatet. I forbindelse med flere af de efterfølgende vurderinger er følgende vægtyper sammenlignet. Teglvæg. Muret væg med tegl i formur og bagmur og hulrum på 125 mm med mineraluld. Betonvæg. Forplade af 70 mm beton, 145 mm mineraluld og bagplade af 125 mm beton. Gipsvæg. Udvendig pladebeklædning, 200 mm mineraluld, dampspærre og indvendig gipsplade på 13 mm. Trævæg. Opbygget som gipsvæg, men med træ i stedet for gipsplader. Porebetonvæg. Udvendig pladebeklædning, 200 mm mineraluld, indvendigt 100 mm porebeton. 3

4 Teglvæg Betonvæg Gipsvæg/Trævæg Porebetonvæg Figur 2. Skematisk tegning af de analyserede vægtyper. For at kunne lave sammenligninger mellem betydningen af ventilation og forhold ved væggene er tænkt opbygget et modelrum på 4 x 5 m 2 med en højde på 3 m. Væggene er opbygget, som ovenfor vist, og gulv og loft er fiktivt tænkt opbygget, så de ikke påvirker de behandlede forhold. Væggene har et samlet areal på 54 m 2, og rummets areal og volumen er henholdsvis 20 m 2 og 60 m 3. Sådan et rum opbygges sjældent udelukkende af ydervægge, og indervægge har ofte mindre betydning for de undersøgte parametre end ydervæggene. Men størrelsesordenen af de vurderede forhold påvirkes typisk ofte også af materialer i væg og loft, så forskellene mellem vægtyperne tydeliggøres i regneeksemplerne, uden at størrelsesordenen af effekterne er meget overdrevet. Modelrummet er skematisk vist i Figur 3. Figur 3. Skematisk tegning af modelrummet. 4

5 Temperatur Kontrol over temperaturen i bygninger opleves af mange som den vigtigste forskel mellem ude- og indeklimaet. Opretholdelse af en komfortabel temperatur sker ved varmeinstallationer med passende styring og varmeydelse. Væggene skal have tilstrækkelig varmeisolering. Vægge i byggeri, der opfylder bygningsreglementet, har normalt god isolering, der er ca. 10 gange bedre end for traditionelle termoruder. Det kan i mange tilfælde give mere stabile temperaturer, hvis væggene indenfor isoleringen har stor varmeakkumuleringsevne. Den væsentligste forskel mellem de forskellige vægtyper i nutidigt byggeri vil ofte være størrelsen af varmeakkumuleringen i indervæggen. I Tabel 1 vises varmekapaciteten for de fire vægeksempler. Tabel 1. Indervæggenes vægt og varmekapacitet. Densitet Varmefylde Vægt Varmekapacitet kg/m 3 J/kg K kg/m 2 kj/m 2 K Tegl, massive Tegl, højporøse Beton Gips/træ Porebeton Det kan beregnes, at luften i modelrummet har en samlet varmekapacitet på ca. 72 kj/k. Antages rummet at være opbygget af vægge som ovenfor og med et vægareal på 54 m 2, kan det beregnes, at varmekapaciteten i væggene er fra ca. 10 til 180 gange over varmekapaciteten i luften. Væggenes varmekapacitet medfører, at hvis de tilføres 30W/m 2 gulv, hvilket svarer til et typisk varmeanlægs ydelse, vil det tage mellem 32 og 50 timer for teglvægge at opnå en temperaturstigning på 10 C. Tilsvarende vil det tage 60 timer for betonvægge og 3,3 timer og 16 timer for vægge af henholdsvis gips/træ og porebeton. Det skal her nævnes, at det ikke er typisk, at alle vægge i et rum på kun 20 m 2 er opbygget som ydervægge. Indervægge vil typisk have lavere varmekapacitet. Modelrummet er valgt for at tydeliggøre forskellene og at have et simpelt sammenligningsgrundlag. Betonvægge vil således typisk være lidt bedre til at udjævne rumtemperaturerne end teglvægge, der igen er langt bedre end indvendige vægge af gips, træ og porebeton. 5

6 Fugtighed Høj fugtighed inden døre kan skyldes store fugtkilder eller utilstrækkelig bortskaffelse af fugten ved ventilation, diffusion eller andet. Det er vist, at høj luftfugtighed kan give forøget forekomst af husstøvmider i senge, og at vandindhold i overfladematerialerne svarende til en vandaktivitet over ca. 75% kan give anledning til skimmelsvampevækst. Vægkonstruktionerne vil have forskellig evne både til at transportere fugten bort ved diffusion og til at udjævne indeluftens fugtindhold ved adsorption. Overfladebelægningen i form af tapet eller maling vil dog typisk begrænse indtrængningen af fugt i væggene. Tabel 2. Væggenes egenskaber, når det gælder fugtabsorption og -transport. Tabellen er beregnet for en temperatur på 23 C og relativ fugtighed på 50% RH i indeluften. Det er endvidere forudsat, at eventuelle behandlinger af de indre overflader ikke reducerer gennemtrængeligheden. Gennem- Vandindhold Fugttransport Vandindhold i trængelighed ved 50% RH fra modelrum modelrummets ved 50% kg/kg ved diffusion bagvægge RH 10-9 kg/s kg/h kg (g/kg) Tegl 20,1 0,0026 0, Beton 0,86 0,0209 0, Gips *) 190 0,0359 0, Porebeton 16,5 0,0280 0, *) I gipspladevæggen indgår en dampspærre. I Tabel 2 vises diffusionen af vanddamp og vandabsorptionen ved de analyserede vægtyper. Randbetingelserne er valgt, så kolde vinterforhold kan vurderes. Udendørs er temperaturen sat til -5 C og den relative fugtighed 90% RH. Indendørs er temperaturen 23 C og den relative fugtighed 50% RH (absolut vandindhold 8,5 g/kg tør luft), hvilket afspejler en situation med stor fugtproduktion og lavt luftskifte. I praksis vil der ske kondensation i den tunge forvæg i teglvæggene, der ikke har dampspærre. Teglstenene kan tåle det. Det er forudsat at ske ved et absolut vandindhold omkring 3,5 g/kg tør luft. Til sammenligning kan beregnes, at et udeluftskifte på 0,5 h-1 kan fjerne 0,5 (h-1). 75 (m 3 ). 1,2 (kg/m 3 ). 6,5 (g/kg) = 0,292 (kg/h) Fugttransporten ved ventilation er således 13 gange større end transporten ved diffusion i modelrummet med teglvægge, 15 gange større i modelrummet med porebeton og gange større ved beton- eller gipsvægge med dampspærre. Fugttransporten ved diffusion kan give et yderst begrænset bidrag til reduktion af indeluftens fugtindhold ved teglog porebetonvægge, mens vanddampdiffusionen er ubetydelig for betonvægge og vægge med dampspærre. I modelrummets luft vil vandindholdet være 75 (m 3 ). 1,2 (kg/m 3 ). 8,5 (g/kg) = 0,765 (kg) 6

7 Vandindholdet i væggene er betydeligt større. I praksis vil fugttransporten ved diffusion dog, som ovenfor nævnt, være lille sammenlignet med fugttransporten ved ventilation. Dermed bliver væggens evne til at udjævne svingninger i indeluftens relative fugtighed ubetydelig på trods af væggenes betydelige fugtbuffer. De fleste overfladebehandlinger vil reducere vanddampdiffusionen betydeligt i forhold til de viste resultater. Resultaterne viser dog tydeligt, at udtørring af opfugtede vægge kan tage meget lang tid. Særligt for betonvægge gælder, at det kan tage mange måneder at reducere vandindholdet, hvis de for eksempel har optaget så meget vand, at skimmel-svampevækst er mulig. Luftkvalitet Dårlig luftkvalitet kan skyldes forurening fra mennesker, aktiviteter eller materialer i bygningen eller utilstrækkelig ventilation. Bygninger ventileres blandt andet for at fortynde forureningen fra kilderne til luftforurening inden døre. For kraftige forureningskilder eller utilstrækkelig ventilation kan give gener og oplevelsen af dårlig luftkvalitet blandt brugerne. Dårlig luftkvalitet kan endvidere give nedsat produktivitet blandt bygningens brugere. Tegl i sig selv indeholder stort set ingen flygtige stoffer, der vil kunne forurene indeluften. Eventuelle kemikalier i råvarerne vil effektivt udbages eller stabiliseres under brændingen. Mørtelen i fugerne brændes ikke og vil i princippet kunne indeholde organiske forureningskomponenter. Traditionel mørtel tilsættes dog ikke organiske materialer, og i praksis vil egenforureningen fra teglvægge være meget begrænset. Beton vil på linie med mørtelen kunne indeholde organisk materiale. Dette har dog yderst sjældent givet anledning til gener. Porebeton har som tæt beton yderst sjældent givet anledning til luftkvalitetsgener. Gipsen i pladerne er beklædt med pap. Denne består af organisk materiale, der kan nedbrydes eller danne grobund for skimmelsvampe ved høj fugtighed. Den kan også indeholde kemikalier til forbedring af holdbarhed og modstandsevne. Gipsplader, der ikke har været fugtbelastede, giver dog sjældent anledning til gener. Træ er kendt for at afgive stoffer til indeluften. Det kan være terpener eller stoffer, der frigives i forbindelse med oxidation af stoffer i træet. Afgivelsen varierer med træart, forudgående behandling og eventuelle overfladebehandlinger. Nogle mennesker forbinder den særlige trælugt med noget frisk og naturligt. Ved omfattende brug af ubehandlet træ som indvendig overfladebeklædning må man regne med et forøget ventilationsbehov, hvis trælugten ikke skal virke dominerende. 7

8 Overfladebehandlinger som spartelmasse, lime, tapeter og maling kan indeholde en lang række kemikalier, der kan forurene indeluften. Ved dårlig luftkvalitet vil man da ofte mistænke overfladematerialerne fremfor hovedbestanddelene i de typiske vægge, der her gennemgås. Af hensyn til luftkvaliteten kan det være attraktivt helt at undgå overfladebehandlinger for at reducere den eventuelle forurening herfra. På linie med forholdene omkring vand kan det være berettiget at vurdere betydningen af deponering af kemikalier optaget fra indeluften i væggene og bortskaffelse af kemikalier ved diffusion gennem væggene. Figur 4 viser diffusion af n-octan fra et yderligere simplificeret modelrum sammenlignet med bortskaffelse af forurening ved ventilation. Grundlaget for figuren er følgende simplificerede vægtyper: Meget lukket: 10 cm beton, middel åben: 11 cm mursten og meget åben: tapet, 2 lag gips, hulrum, 2 lag gips, tapet. Loft og gulv er forudsat at være diffusionstæt. Baggrunden for denne simplificering er, at der ikke findes detaljeret viden om diffusion af kemikalier gennem dampspærre og øvrige lag i de typiske vægge. Figur 4. Diffusion af n-octan fra det simplificerede modelrum sammenlignet med bortskaffelse af forurening ved ventilation. Figurteksterne i Figur 4 er på engelsk; i det følgende gives en forklaring. På y-aksen er vist den reduktion af koncentrationen af luftforureningskomponenten n-octan, der kan tilskrives diffusionen i væggene, målt i % af bortskaffelsen ved ventilation. På en af de andre akser er vægtyperne meget åben, middel åben og meget lukket vist, og på den sidste akse er ventilationsraten vist. Det ses: at diffusionen gennem en betonvæg er ubetydelig ved ventilationsrater helt ned under 0,1 h-1, at diffusionen gennem en teglvæg er ubetydelig ved ventilationsrater i overensstemmelse med bygningsreglementet på 0,5h-1, men den kan have en mindre betydning ved lavere ventilationsrater, at diffusionen gennem en gipsvæg kan have en mindre betydning (under 5% af ventilationens betydning) ved 0,5h-1 og større betydning ved lavere ventilationsrater. 8

9 Tabel 3 viser sorptionskapaciteten for n-octan i modelrummet. Sorptionskapaciteten er den mængde af en given kemisk forbindelse, et materiale kan optage i forhold til koncentrationen i den omgivende luft. Sorptionskapaciteten ses at være meget stor for porebeton efterfulgt af beton og murværk. Det ses også, at sorptionskapaciteten kun bevirker, at væggene af porebeton indeholder ca. 10 gange så meget n-octan som rumluften i et modelrum, hvilket er mindre end det tilsvarende forhold for vandindholdet. Der findes andre kemikalier, fx ethyl acetat, hvor vægge af porebeton kan have et indhold, der ligger mere end 200 gange over rumluftens. Tabel 3. Sorptionskapacitet for n-octan i modelrummet. mg/mg/m 3 Tæppe 12 Porebeton 958 Beton 287 Murværk 120 Gipsplade 81 9

10 Lys De bedste lysforhold inden døre opnås generelt ved lyse indvendige overflader. Ingen af de nævnte vægmaterialer vil i praksis være tilstrækkelig lyse eller smudsafvisende til at kunne give de bedste lysforhold. Ubehandlede teglvægge, der som bekendt er modstandsdygtige overfor meget kraftigt slid, vil med deres robuste og rustikke udseende ofte være attraktive inden døre på trods af deres relativt store absorption af lys. Ønsket om at få lyse indvendige overflader, hvor skader fra smuds og andet kan udbedres, er anledningen til, at de nævnte vægtyper sjældent anvendes uden malerbehandling eller anden behandling, der forbedrer lysforholdene. For teglvægge kan det være attraktivt med kalkning eller behandlinger som filtsning, vandskuring eller sækkeskuring med lys puds for at forbedre forhold vedrørende absorption og refleksion af lys. 10

11 Lyd I Figur 5 vises de fire lydparametre, der reguleres i bygningsreglementet. Kravene kan opfyldes ved alle de behandlede vægtyper. Der kan dog være en tendens til, at de lette konstruktioner opbygget med for eksempel gips eller træ isolerer dårligst mod lavfrekvent støj, og at efterklangstiden vil være lavere i rum med strukturerede overflader som en ubehandlet teglvæg med dybe fuger. Der kan også være en tendens til at den praktiske udførelse af vægge af plader er særlig kritisk i forbindelse med luftlydisolation. Små utætheder ved pladesamlingerne kan give anledning til betydelig luftlydtransmission. Indre enkeltvægges luftlydisolation afhænger først og fremmest af deres masse pr. m 2. Det er baggrunden for, at vægge af gips og træplader næsten altid opbygges som dobbelte skeletvægge. En pudset halvstensvæg og en 90 mm betonvæg har begge en luftlydisolation på 45 db. Til sammenligning kan nævnes at luftlydisolationen for en 100 mm letbetonvæg og en skeletvæg på 95 mm med et lag gips på hver side af et hulrum med mineraluld er 35 db. Hultegl med synlige huller vil kunne anvendes som akustisk dæmpning til reduktion af efterklangstiden. Luftisolation Trinlydsniveau Efterklangstid Støjniveau Figur 5. Billeder, der forklarer de fire parametre, der gælder lydforhold, og som reguleres i Bygningsreglementet. 11

12 Forslag til kommende forskningsprojekter Diffusion og deponering af kemikalier i vægge afhænger i høj grad af egenskaber ved kemikalier og vægge. Der er behov for yderligere eksperimentel bestemmelse af diffusion og adsorption af forskellige kemikalier i typiske vægmaterialer for endeligt at kunne vurdere betydningen af diffusion og deponering af forureningskomponenter for indeluftkvaliteten. Der er usikkerhed om betydningen af vægmaterialer og overfladebehandling for udjævning af store pludselige fugtbelastninger såsom badning, madlavning og strygning. En feltundersøgelse med bestemmelse af udeluftskifte og kortvarig fugtgenerering vil kunne kvantificere overfladebehandlingens og vægmaterialernes betydning. Simuleringsprogrammet BSim vil med de rette inddata kunne anvendes til mere nøjagtigt at vurdere vægmaterialernes betydning for udjævning af temperaturer og fugtindhold i indeluften. Vurderingen kan gælde både for variationer i forbindelse med store pludselige fugtbelastninger, for daglige variationer og for variationer i forbindelse med årstidernes skiften. Litteratur Meininghaus R, Gunnarsen L and Knudsen H N: Diffusion and sorption of volatile organic compounds in building materials. Evironmental Science and Technology. V 34 PP , Gunnarsen L and Hjorslev Hansen M: Ventilation and moisture sources in apartments. Proc. of Indoor Air 2002, V 4 pp Monterey, California, USA

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C Grafer fra WUFI Indhold C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C.3 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag B C.4 Grafer

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 Arbejdernes Andels-Boligforening Afdeling 25 172 TO- & TREETAGES ETAGEBOLIGER Arendalsvej 30-102 Opført i 1983 Vurdering af afdeling 25, etageboliger, Arendalsvej 30-102 Afdeling

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Anvendelses-teknisk-datablad

Anvendelses-teknisk-datablad Drænpuds Anvendelses-teknisk-datablad KEFA Drænpuds-System - multifunktionspuds Anvendelse Som puds ind og udvendigt. Beboelse, trapperum, kældre, på enhver form for murværk og beton. Velegnet til anvendelse

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem Seccopor Fugthåndteringssystem Det er porerne, det drejer sig om! Porer transporterer vand Vandafvisning forhindrer kapillartransport Porer spiller en vigtig rolle i naturen ved transport af fugt. Kapillareffekten

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Malebehandling af vægge i vådrum

Malebehandling af vægge i vådrum Malebehandling af vægge i vådrum Baggrund I 1995 blev der i forbindelse med udgivelsen af bygningsreglement BR 95 foretaget en række stramninger på området vådrumskonstruktioner. Disse ændringer angik

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Gyproc Flexi: Hurtig og fleksibel montage af gipsvægge

Gyproc Flexi: Hurtig og fleksibel montage af gipsvægge Gyproc Flexi: Hurtig og fleksibel montage af gipsvægge Justerbar i højden, uden tilskæring Ny gipsvæg. Enkelt, hurtigt og ligetil Gyproc Flexi er en helt ny måde at bygge gipsvægge på. Ideen er lige så

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

SYSTEMER TIL SKIMMELSANERING. Slut med skimmelsvamp indendørs

SYSTEMER TIL SKIMMELSANERING. Slut med skimmelsvamp indendørs SYSTEMER TIL SKIMMELSANERING Slut med skimmelsvamp indendørs ÅRSAGER TIL SKIMMELSVAMP Problematikken med skimmelsvampe Skimmelsvamp er en af de hyppigste sundhedsrisici indendørs. Skimmelvækst skyldes

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger

IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger. Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger IDA Bygningsfysik Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Lars Olsen Energi og Klima lo@teknologisk.dk Varmekapaciteter og tidskonstanter i bygninger Introduktion Bestemmelse af varmekapacitet I

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere

Indeklimaklassificering

Indeklimaklassificering Indeklimaklassificering Firkanten I 1, 2630 Taastrup Konsulent Lasse Michaelsen / BK Consult / 19.09.2011 1 af 14 Beskrivelse af ejendommen Gadenavn Firkanten I 1 Postnr. og by 2630 Taastrup Kommune Høje

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem

Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem Udfordringer i byggeriet Forandring i projektering og byggefasen har påvirket vores byggeri på flere måder. Byggeriet er blevet mere komplekst, og har skabt kortere

Læs mere

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen Kalk- og Teglværksforeningen White arkitekter har i efteråret 2008 for Tegel Information i Sverige udarbejdet en rapport, der viser levetidsomkostninger for en række forskellige vægkonstruktioner. Rapporten

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

DEKO PV. den klassiske systemvæg

DEKO PV. den klassiske systemvæg DEKO PV den klassiske systemvæg 2 DEKO PV når det skal være nemt og fleksibelt I nutidigt byggeri er det afgørende at indrette sig med fleksible løsninger, der er nemme og hurtige at montere, og som kan

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere