By og Byg Notat. Resultater fra et pilotprojekt. Energi og indeklima Lars Gunnarsen. Juni 2003 Journal nr Indhold. Undersøgelsens formål...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Notat. Resultater fra et pilotprojekt. Energi og indeklima Lars Gunnarsen. Juni 2003 Journal nr. 432-18. Indhold. Undersøgelsens formål..."

Transkript

1 Muret byggeri og indeklima By og Byg Notat Resultater fra et pilotprojekt Energi og indeklima Lars Gunnarsen Juni 2003 Journal nr Indhold Undersøgelsens formål...2 Temperatur...5 Fugtighed...6 Luftkvalitet...7 Lys...10 Lyd...11 Litteratur...12

2 Formål Formålet med nærværende notat er først og fremmest at belyse, hvilken betydning teglvægge har for fugtforhold og luftkvalitet i boliger. Endvidere gennemgås den eventuelle betydning af indervægge af tegl for forhold som temperatur, lyd og lys, der er med til at beskrive påvirkningen af mennesker i bygninger. Notatet er baseret på tilgængelig litteratur. Et yderligere formål er at afdække eventuelle forskningsbehov i tilknytning til muret byggeri og indeklima. Baggrund I Danmark tilbringes 80-90% af tiden inden døre. Påvirkningerne i indeklimaet kan derfor være af stor betydning for befolkningens sundhed og velvære. De eventuelt sundhedsskadelige påvirkninger, der hyppigst findes i indeklimaet, er oftest svagere end det, der fx kendes som grænseværdier i arbejdsmiljøet. Traditionel toksikologi giver derfor sjældent svaret på, om en påvirkning i indeklimaet er uønsket. Blandt de påvirkninger, der giver anledning til mest sygdom eller flest gener i boliger, hører radon, passiv rygning, fugt og vandskader, partikler fra trafikken, husstøvmider og andre allergenkilder, støj, temperaturforhold samt luftforurening fra materialer og aktiviteter i og omkring boligen. Det er muligt, at en del af årsagerne til den kraftigt stigende forekomst af allergi skal søges i forhold ved indeklimaet. Der vides dog ikke meget sikkert om miljøets betydning for udviklingen af allergi. Når det gælder mulighederne for at reducere generne og medicinforbruget blandt de 20-30% af befolkningen, som har allergi, er der god grund til at anbefale at reducere forekomsten af allergener i disse allergikeres miljø. Allergenkilder i indeklimaet omfatter husstøvmider, vækst af skimmelsvampe og pelsbærende kæledyr. Derudover kan en række allergener, herunder pollen trænge ind i bygningerne med ventilationsluften. Figur 1. Liste over de vigtigste påvirkninger af mennesker inden døre, der skyldes forhold ved bygningen. 2

3 Mennesker indånder mere luft, end de i øvrigt indtager som mad og væske. På den baggrund er det oplagt, at de mest sundhedsskadelige påvirkninger inden døre er knyttet til indeluftens kvalitet. Luftforurening tilføres indeluften fra byggevarer, mennesker, aktiviteter og fra udeluften. Bortskaffelsen sker via udeluftskiftet, deponering på indre overflader og diffusion gennem klimaskærmen. Klimaskærmens konstruktion og beskaffenhed kan være afgørende for deponeringen og diffusionen af luftforurening. Bygningsreglementet har bestemmelser om varmeisolering, fugtforhold, lyd og lys. Der er dog kun få specifikke bestemmelser om afgivelsen af forurening fra byggevarer, og om klimaskærmens gennemtrængelighed over for forureninger. Til undtagelserne hører bestemmelser om spånpladers afgivelse af formaldehyd og reglen om, at bygninger skal udføres, så radon fra undergrunden ikke kan trænge ind. Afgivelse af forurening fra byggevarer kan skyldes kemikalier, der indgår som egentlige bestanddele, eller kemikalier, der indgår som forurening af byggevaren. Emissionen kan også skyldes, at byggevaren tidligere har været udsat for høje forureningsniveauer, hvorunder en del af forureningen er trængt ind i byggevaren. Sådan absorberet forurening vil senere kunne afgives, når koncentrationen i omgivelserne er lavere. Mange mennesker har en tro på, at diffusionsåbne byggevarer virker positivt på luftkvaliteten inden døre. "Som at bo i en osteklokke eller i en plastpose" er udsagn, som beboerne ofte fremsætter, når luften i deres bolig er dårlig. Ofte kædes sådanne udsagn sammen med klimaskærmens materialer eller konstruktion, fx: "Sådan er det at bo i betonbygninger", eller: "Det er fordi, der er dampspærre i væggene". Der foreligger dog ikke noget videnskabeligt bevis for, at der er en sådan sammenhæng mellem klimaskærmens opbygning og luftkvaliteten inden døre. Tegl er brændt mineralsk produkt med uhyre lille egenforurening og attraktive diffusionsegenskaber i forhold til flere andre materialer til brug i klimaskærmen. Emissionen fra andre gode byggevarer vil dog typisk også være lav i forhold til typiske ventilationsrater. Betydningen af diffusionsegenskaberne gennemgås under "Fugtighed" og "Luftkvalitet" senere i notatet. I forbindelse med flere af de efterfølgende vurderinger er følgende vægtyper sammenlignet. Teglvæg. Muret væg med tegl i formur og bagmur og hulrum på 125 mm med mineraluld. Betonvæg. Forplade af 70 mm beton, 145 mm mineraluld og bagplade af 125 mm beton. Gipsvæg. Udvendig pladebeklædning, 200 mm mineraluld, dampspærre og indvendig gipsplade på 13 mm. Trævæg. Opbygget som gipsvæg, men med træ i stedet for gipsplader. Porebetonvæg. Udvendig pladebeklædning, 200 mm mineraluld, indvendigt 100 mm porebeton. 3

4 Teglvæg Betonvæg Gipsvæg/Trævæg Porebetonvæg Figur 2. Skematisk tegning af de analyserede vægtyper. For at kunne lave sammenligninger mellem betydningen af ventilation og forhold ved væggene er tænkt opbygget et modelrum på 4 x 5 m 2 med en højde på 3 m. Væggene er opbygget, som ovenfor vist, og gulv og loft er fiktivt tænkt opbygget, så de ikke påvirker de behandlede forhold. Væggene har et samlet areal på 54 m 2, og rummets areal og volumen er henholdsvis 20 m 2 og 60 m 3. Sådan et rum opbygges sjældent udelukkende af ydervægge, og indervægge har ofte mindre betydning for de undersøgte parametre end ydervæggene. Men størrelsesordenen af de vurderede forhold påvirkes typisk ofte også af materialer i væg og loft, så forskellene mellem vægtyperne tydeliggøres i regneeksemplerne, uden at størrelsesordenen af effekterne er meget overdrevet. Modelrummet er skematisk vist i Figur 3. Figur 3. Skematisk tegning af modelrummet. 4

5 Temperatur Kontrol over temperaturen i bygninger opleves af mange som den vigtigste forskel mellem ude- og indeklimaet. Opretholdelse af en komfortabel temperatur sker ved varmeinstallationer med passende styring og varmeydelse. Væggene skal have tilstrækkelig varmeisolering. Vægge i byggeri, der opfylder bygningsreglementet, har normalt god isolering, der er ca. 10 gange bedre end for traditionelle termoruder. Det kan i mange tilfælde give mere stabile temperaturer, hvis væggene indenfor isoleringen har stor varmeakkumuleringsevne. Den væsentligste forskel mellem de forskellige vægtyper i nutidigt byggeri vil ofte være størrelsen af varmeakkumuleringen i indervæggen. I Tabel 1 vises varmekapaciteten for de fire vægeksempler. Tabel 1. Indervæggenes vægt og varmekapacitet. Densitet Varmefylde Vægt Varmekapacitet kg/m 3 J/kg K kg/m 2 kj/m 2 K Tegl, massive Tegl, højporøse Beton Gips/træ Porebeton Det kan beregnes, at luften i modelrummet har en samlet varmekapacitet på ca. 72 kj/k. Antages rummet at være opbygget af vægge som ovenfor og med et vægareal på 54 m 2, kan det beregnes, at varmekapaciteten i væggene er fra ca. 10 til 180 gange over varmekapaciteten i luften. Væggenes varmekapacitet medfører, at hvis de tilføres 30W/m 2 gulv, hvilket svarer til et typisk varmeanlægs ydelse, vil det tage mellem 32 og 50 timer for teglvægge at opnå en temperaturstigning på 10 C. Tilsvarende vil det tage 60 timer for betonvægge og 3,3 timer og 16 timer for vægge af henholdsvis gips/træ og porebeton. Det skal her nævnes, at det ikke er typisk, at alle vægge i et rum på kun 20 m 2 er opbygget som ydervægge. Indervægge vil typisk have lavere varmekapacitet. Modelrummet er valgt for at tydeliggøre forskellene og at have et simpelt sammenligningsgrundlag. Betonvægge vil således typisk være lidt bedre til at udjævne rumtemperaturerne end teglvægge, der igen er langt bedre end indvendige vægge af gips, træ og porebeton. 5

6 Fugtighed Høj fugtighed inden døre kan skyldes store fugtkilder eller utilstrækkelig bortskaffelse af fugten ved ventilation, diffusion eller andet. Det er vist, at høj luftfugtighed kan give forøget forekomst af husstøvmider i senge, og at vandindhold i overfladematerialerne svarende til en vandaktivitet over ca. 75% kan give anledning til skimmelsvampevækst. Vægkonstruktionerne vil have forskellig evne både til at transportere fugten bort ved diffusion og til at udjævne indeluftens fugtindhold ved adsorption. Overfladebelægningen i form af tapet eller maling vil dog typisk begrænse indtrængningen af fugt i væggene. Tabel 2. Væggenes egenskaber, når det gælder fugtabsorption og -transport. Tabellen er beregnet for en temperatur på 23 C og relativ fugtighed på 50% RH i indeluften. Det er endvidere forudsat, at eventuelle behandlinger af de indre overflader ikke reducerer gennemtrængeligheden. Gennem- Vandindhold Fugttransport Vandindhold i trængelighed ved 50% RH fra modelrum modelrummets ved 50% kg/kg ved diffusion bagvægge RH 10-9 kg/s kg/h kg (g/kg) Tegl 20,1 0,0026 0, Beton 0,86 0,0209 0, Gips *) 190 0,0359 0, Porebeton 16,5 0,0280 0, *) I gipspladevæggen indgår en dampspærre. I Tabel 2 vises diffusionen af vanddamp og vandabsorptionen ved de analyserede vægtyper. Randbetingelserne er valgt, så kolde vinterforhold kan vurderes. Udendørs er temperaturen sat til -5 C og den relative fugtighed 90% RH. Indendørs er temperaturen 23 C og den relative fugtighed 50% RH (absolut vandindhold 8,5 g/kg tør luft), hvilket afspejler en situation med stor fugtproduktion og lavt luftskifte. I praksis vil der ske kondensation i den tunge forvæg i teglvæggene, der ikke har dampspærre. Teglstenene kan tåle det. Det er forudsat at ske ved et absolut vandindhold omkring 3,5 g/kg tør luft. Til sammenligning kan beregnes, at et udeluftskifte på 0,5 h-1 kan fjerne 0,5 (h-1). 75 (m 3 ). 1,2 (kg/m 3 ). 6,5 (g/kg) = 0,292 (kg/h) Fugttransporten ved ventilation er således 13 gange større end transporten ved diffusion i modelrummet med teglvægge, 15 gange større i modelrummet med porebeton og gange større ved beton- eller gipsvægge med dampspærre. Fugttransporten ved diffusion kan give et yderst begrænset bidrag til reduktion af indeluftens fugtindhold ved teglog porebetonvægge, mens vanddampdiffusionen er ubetydelig for betonvægge og vægge med dampspærre. I modelrummets luft vil vandindholdet være 75 (m 3 ). 1,2 (kg/m 3 ). 8,5 (g/kg) = 0,765 (kg) 6

7 Vandindholdet i væggene er betydeligt større. I praksis vil fugttransporten ved diffusion dog, som ovenfor nævnt, være lille sammenlignet med fugttransporten ved ventilation. Dermed bliver væggens evne til at udjævne svingninger i indeluftens relative fugtighed ubetydelig på trods af væggenes betydelige fugtbuffer. De fleste overfladebehandlinger vil reducere vanddampdiffusionen betydeligt i forhold til de viste resultater. Resultaterne viser dog tydeligt, at udtørring af opfugtede vægge kan tage meget lang tid. Særligt for betonvægge gælder, at det kan tage mange måneder at reducere vandindholdet, hvis de for eksempel har optaget så meget vand, at skimmel-svampevækst er mulig. Luftkvalitet Dårlig luftkvalitet kan skyldes forurening fra mennesker, aktiviteter eller materialer i bygningen eller utilstrækkelig ventilation. Bygninger ventileres blandt andet for at fortynde forureningen fra kilderne til luftforurening inden døre. For kraftige forureningskilder eller utilstrækkelig ventilation kan give gener og oplevelsen af dårlig luftkvalitet blandt brugerne. Dårlig luftkvalitet kan endvidere give nedsat produktivitet blandt bygningens brugere. Tegl i sig selv indeholder stort set ingen flygtige stoffer, der vil kunne forurene indeluften. Eventuelle kemikalier i råvarerne vil effektivt udbages eller stabiliseres under brændingen. Mørtelen i fugerne brændes ikke og vil i princippet kunne indeholde organiske forureningskomponenter. Traditionel mørtel tilsættes dog ikke organiske materialer, og i praksis vil egenforureningen fra teglvægge være meget begrænset. Beton vil på linie med mørtelen kunne indeholde organisk materiale. Dette har dog yderst sjældent givet anledning til gener. Porebeton har som tæt beton yderst sjældent givet anledning til luftkvalitetsgener. Gipsen i pladerne er beklædt med pap. Denne består af organisk materiale, der kan nedbrydes eller danne grobund for skimmelsvampe ved høj fugtighed. Den kan også indeholde kemikalier til forbedring af holdbarhed og modstandsevne. Gipsplader, der ikke har været fugtbelastede, giver dog sjældent anledning til gener. Træ er kendt for at afgive stoffer til indeluften. Det kan være terpener eller stoffer, der frigives i forbindelse med oxidation af stoffer i træet. Afgivelsen varierer med træart, forudgående behandling og eventuelle overfladebehandlinger. Nogle mennesker forbinder den særlige trælugt med noget frisk og naturligt. Ved omfattende brug af ubehandlet træ som indvendig overfladebeklædning må man regne med et forøget ventilationsbehov, hvis trælugten ikke skal virke dominerende. 7

8 Overfladebehandlinger som spartelmasse, lime, tapeter og maling kan indeholde en lang række kemikalier, der kan forurene indeluften. Ved dårlig luftkvalitet vil man da ofte mistænke overfladematerialerne fremfor hovedbestanddelene i de typiske vægge, der her gennemgås. Af hensyn til luftkvaliteten kan det være attraktivt helt at undgå overfladebehandlinger for at reducere den eventuelle forurening herfra. På linie med forholdene omkring vand kan det være berettiget at vurdere betydningen af deponering af kemikalier optaget fra indeluften i væggene og bortskaffelse af kemikalier ved diffusion gennem væggene. Figur 4 viser diffusion af n-octan fra et yderligere simplificeret modelrum sammenlignet med bortskaffelse af forurening ved ventilation. Grundlaget for figuren er følgende simplificerede vægtyper: Meget lukket: 10 cm beton, middel åben: 11 cm mursten og meget åben: tapet, 2 lag gips, hulrum, 2 lag gips, tapet. Loft og gulv er forudsat at være diffusionstæt. Baggrunden for denne simplificering er, at der ikke findes detaljeret viden om diffusion af kemikalier gennem dampspærre og øvrige lag i de typiske vægge. Figur 4. Diffusion af n-octan fra det simplificerede modelrum sammenlignet med bortskaffelse af forurening ved ventilation. Figurteksterne i Figur 4 er på engelsk; i det følgende gives en forklaring. På y-aksen er vist den reduktion af koncentrationen af luftforureningskomponenten n-octan, der kan tilskrives diffusionen i væggene, målt i % af bortskaffelsen ved ventilation. På en af de andre akser er vægtyperne meget åben, middel åben og meget lukket vist, og på den sidste akse er ventilationsraten vist. Det ses: at diffusionen gennem en betonvæg er ubetydelig ved ventilationsrater helt ned under 0,1 h-1, at diffusionen gennem en teglvæg er ubetydelig ved ventilationsrater i overensstemmelse med bygningsreglementet på 0,5h-1, men den kan have en mindre betydning ved lavere ventilationsrater, at diffusionen gennem en gipsvæg kan have en mindre betydning (under 5% af ventilationens betydning) ved 0,5h-1 og større betydning ved lavere ventilationsrater. 8

9 Tabel 3 viser sorptionskapaciteten for n-octan i modelrummet. Sorptionskapaciteten er den mængde af en given kemisk forbindelse, et materiale kan optage i forhold til koncentrationen i den omgivende luft. Sorptionskapaciteten ses at være meget stor for porebeton efterfulgt af beton og murværk. Det ses også, at sorptionskapaciteten kun bevirker, at væggene af porebeton indeholder ca. 10 gange så meget n-octan som rumluften i et modelrum, hvilket er mindre end det tilsvarende forhold for vandindholdet. Der findes andre kemikalier, fx ethyl acetat, hvor vægge af porebeton kan have et indhold, der ligger mere end 200 gange over rumluftens. Tabel 3. Sorptionskapacitet for n-octan i modelrummet. mg/mg/m 3 Tæppe 12 Porebeton 958 Beton 287 Murværk 120 Gipsplade 81 9

10 Lys De bedste lysforhold inden døre opnås generelt ved lyse indvendige overflader. Ingen af de nævnte vægmaterialer vil i praksis være tilstrækkelig lyse eller smudsafvisende til at kunne give de bedste lysforhold. Ubehandlede teglvægge, der som bekendt er modstandsdygtige overfor meget kraftigt slid, vil med deres robuste og rustikke udseende ofte være attraktive inden døre på trods af deres relativt store absorption af lys. Ønsket om at få lyse indvendige overflader, hvor skader fra smuds og andet kan udbedres, er anledningen til, at de nævnte vægtyper sjældent anvendes uden malerbehandling eller anden behandling, der forbedrer lysforholdene. For teglvægge kan det være attraktivt med kalkning eller behandlinger som filtsning, vandskuring eller sækkeskuring med lys puds for at forbedre forhold vedrørende absorption og refleksion af lys. 10

11 Lyd I Figur 5 vises de fire lydparametre, der reguleres i bygningsreglementet. Kravene kan opfyldes ved alle de behandlede vægtyper. Der kan dog være en tendens til, at de lette konstruktioner opbygget med for eksempel gips eller træ isolerer dårligst mod lavfrekvent støj, og at efterklangstiden vil være lavere i rum med strukturerede overflader som en ubehandlet teglvæg med dybe fuger. Der kan også være en tendens til at den praktiske udførelse af vægge af plader er særlig kritisk i forbindelse med luftlydisolation. Små utætheder ved pladesamlingerne kan give anledning til betydelig luftlydtransmission. Indre enkeltvægges luftlydisolation afhænger først og fremmest af deres masse pr. m 2. Det er baggrunden for, at vægge af gips og træplader næsten altid opbygges som dobbelte skeletvægge. En pudset halvstensvæg og en 90 mm betonvæg har begge en luftlydisolation på 45 db. Til sammenligning kan nævnes at luftlydisolationen for en 100 mm letbetonvæg og en skeletvæg på 95 mm med et lag gips på hver side af et hulrum med mineraluld er 35 db. Hultegl med synlige huller vil kunne anvendes som akustisk dæmpning til reduktion af efterklangstiden. Luftisolation Trinlydsniveau Efterklangstid Støjniveau Figur 5. Billeder, der forklarer de fire parametre, der gælder lydforhold, og som reguleres i Bygningsreglementet. 11

12 Forslag til kommende forskningsprojekter Diffusion og deponering af kemikalier i vægge afhænger i høj grad af egenskaber ved kemikalier og vægge. Der er behov for yderligere eksperimentel bestemmelse af diffusion og adsorption af forskellige kemikalier i typiske vægmaterialer for endeligt at kunne vurdere betydningen af diffusion og deponering af forureningskomponenter for indeluftkvaliteten. Der er usikkerhed om betydningen af vægmaterialer og overfladebehandling for udjævning af store pludselige fugtbelastninger såsom badning, madlavning og strygning. En feltundersøgelse med bestemmelse af udeluftskifte og kortvarig fugtgenerering vil kunne kvantificere overfladebehandlingens og vægmaterialernes betydning. Simuleringsprogrammet BSim vil med de rette inddata kunne anvendes til mere nøjagtigt at vurdere vægmaterialernes betydning for udjævning af temperaturer og fugtindhold i indeluften. Vurderingen kan gælde både for variationer i forbindelse med store pludselige fugtbelastninger, for daglige variationer og for variationer i forbindelse med årstidernes skiften. Litteratur Meininghaus R, Gunnarsen L and Knudsen H N: Diffusion and sorption of volatile organic compounds in building materials. Evironmental Science and Technology. V 34 PP , Gunnarsen L and Hjorslev Hansen M: Ventilation and moisture sources in apartments. Proc. of Indoor Air 2002, V 4 pp Monterey, California, USA

Muret byggeri og indeklima

Muret byggeri og indeklima Muret byggeri og indeklima Resultater fra et pilotprojekt af seniorforsker Lars Gunnarsen Formål Baggrund Temperatur Fugtighed Luftkvalitet Lys Lyd Forslag til kommende forskningsprojekter Litteratur Formål

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

SBi 2009:01. Muret byggeri og indeklima Teglvægges fugtoptag og afgivelse ved pludselig ændringer af den indvendige fugtbelastning

SBi 2009:01. Muret byggeri og indeklima Teglvægges fugtoptag og afgivelse ved pludselig ændringer af den indvendige fugtbelastning SBi 2009:01 Muret byggeri og indeklima Teglvægges fugtoptag og afgivelse ved pludselig ændringer af den indvendige fugtbelastning Muret byggeri og indeklima Teglvægges fugtoptag og afgivelse ved pludselig

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI

Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI DTU Symposium om indvendig efterisolering Containerforsøg hvad viser målingerne Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI 1 Bygningsfysik, in short Case studie Sammenfatning Agenda

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning Bruttoliste over

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B Bilag C. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B Punkter for måling af løsningsforslag B RF [%] Model B Måling: 5-5 -5 Figur B - og relativ fugt % hvor RRF er 0. og, bjælkeende 9,5 Model B - Måling:

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C Grafer fra WUFI Indhold C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A C.3 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag B C.4 Grafer

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Kondens i moderne byggeri

Kondens i moderne byggeri Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Kan inventar og materialers afgasninger påvirke indeklimaet på skolerne? Helene Bendstrup Klinke Indeklima, Byggeri & Anlæg, Teknologisk

Læs mere

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge

Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge MARKEDSFØRENDE BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge indeklima med trivsel teknologi der begejstrer Følgerne af dårligt indeklima kan ikke længere

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,

Læs mere

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Snittegning og foto Side 2 af 7

Snittegning og foto Side 2 af 7 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm

Læs mere

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 3 Ventileret hulrum bag lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%

Læs mere

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Ajourføringsprogram v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima

Ajourføringsprogram v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima Ajourføringsprogram 2017 v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima Hele huset rundt Læringsmål i 2016 Energivejlederen anno 2016 Energirenovering efter BR15 Tilskud fra Energiselskaber

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3

Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3 Side 1 Typiske anvendelsesområder For bygningskonstruktioner vurderes, hvilket miljø konstruktion udsættes for. Miljøpåvirkninger er de forhold som konstruktionen/bygningen bliver udsat for ved brug, dvs.

Læs mere

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft. Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Hvad gør radon ved mennesker? Radon i danske bygningers indeluft Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Fugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med

Fugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med Det bliver hurtigt meget indforstået når man aftaler at sende en fugttekniker ud til en kunde, så forventningsafstemning er yderst vigtigt, særligt når vi har med private kunder at gøre og kunder der ikke

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU

Department of Civil Engineering. Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og bygningers sundhed Rockwool Prisen 2006 Carsten Rode, BYG DTU Fugt og sunde bygninger Sunde bygninger: Indeklima Klimaskærm Forudsigelse af bygningers hygrotermiske funktion Visioner og udfordringer

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred. Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Indeklimaets betydning for ansattes ydeevne og helbred Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet I det gode indeklima føler man sig frisk og fokuseret. Lyd og lys fremhæver det

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere