MasseEksperiment Indeklima i klasselokaler - resultater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater"

Transkript

1 MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1

2 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg Jørn Toftum, DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg Birgitte Andersen, DTU Systembiologi, Institut for Systembiologi Hvem står bag? MasseEksperiment 2014 er udviklet i et samarbejde mellem Danish Science Factory, DTU Byg og DTU Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet, samt lærer Helle Houkjær fra Krogårdsskolen i Greve, konsulent Mari-Ann Skovlund Jensen fra Center for Undervisningsmidler og lektor Hans Marker fra Skt. Annæ Gymnasium. Ansvarshavende redaktion Geo Clausen og Jørn Toftum, DTU Byg Birgitte Andersen, DTU Systembiologi Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory Layout Søs Jensen, Forsidefoto Jens Nørgaard Larsen Øvrige fotos Carsten Andersen Helle Houkjær fra Krogårdsskolen i Greve Udgiver Danish Science Factory Telefon: MasseEksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, der afholdes hvert år i uge 39 i hele Danmark. Læsevejledning Resultaterne fra MasseEksperiment 2014 bliver her præsenteret i en række faktaark, som kan anvendes i undervisningen og bruges til at diskutere og arbejde videre ud fra. Faktaarkene henvender sig især til de lærere og elever, der deltog i MasseEksperiment Elever i de ældste klassetrin kan anvende faktaarkene selv, mens de yngre elever med fordel kan få resultaterne formidlet sammen med deres lærer. Arkene kan desn ved kildeangivelse frit benyttes af journalister eller andre videnskabsformidlere, der måtte have interesse for MasseEksperimentet. Via kan du se resultaterne for klasselokalerne på alle de medvirkenede skoler og gymnasier. Her kan I således se jeres egne resultater, og sammenligne resultater på tværs af regioner, kommuner og hele Danmark. På fs der også materiale fra de øvrige års MasseEksperimenter og således er det også muligt at sammenligne resultaterne fra samme eksperiment i 2009 og se udviklingen. 2

3 Forord Kære lærere og elever Tak fordi I undersøgte klimaet i jeres klasselokale og indberettede jeres målinger til MasseEksperimentets hjemmeside. 785 klasser fra 262 skoler og gymnasier fra hele Danmark har indsendt resultater til MasseEksperimentet, og med disse resultater har I sammen med forskerne været med til at skabe ny viden om klimaet i de danske klasselokaler. På få uger har vi fået data, der ellers ville tage måneder eller år at indsamle. Det er helt unikt, at I som elever og lærere er med til at skabe nye forskningsresultater, som i den grad kan være med til at præge samfundsdebatten og sætte fokus på, at et utilstrækkeligt klima i klasseværelserne kan påvirke elevernes udbytte af skolearbejdet og påvirke den fysiske og psykiske velbefnde i klasserne. Resultaterne er blevet sendt til forskere Geo, Jørn og Birgitte fra Danmarks Tekniske Universitet. De har regnet på alle målingerne, og på de næste sider kan I se MasseEksperimentets vigtigste resultater. dengang blandt andet blev påvist, at ventilationen i mere end halvdelen af de medvirkende klasser var utilstrækkelig. Siden da har der været en række initiativer for at forbedre klimaet, blandt andet fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om Indeklimaet i Skoler. Vi var derfor meget spændte på at se, om klimaet i de danske skoler var blevet bedre på de fem år. I 2009, da vi i MasseEksperimentet undersøgte klimaet i klasselokalerne så det således ikke særlig godt ud, og resultaterne endte på forsiden af en række landsdækkende medier og fik omtale i bedste sendetid på nationalt tv. I år ser tallene for klimaet for de danske skoler desværre en smule dårligere ud end de gjorde for fem år siden. Resultaterne fra dette års eksperiment kan derfor forhåbentligt sætte endnu mere fokus på klimaet i de danske skoler og gymnasier, og være med til at skabe forbedringer, så I og andre elever og lærere I fremtiden kan arbejde under de mest optimale forhold. Størstedelen af MasseEksperimentet i år var en gentagelse af MasseEksperimentet fra 2009, hvor det God læselyst! Laura Ørsted-Jordy, Danish Science Factory 3

4 Fakta om klima Hvad er klima Der er mange faktorer, der spiller ind, når klimaet i et lokale skal bedømmes - herunder temperatur, træk, fugt, luftkvalitet samt lyd- og belysningsniveau. Dårligt klima kan medføre forskellige gener som f.eks. lugtgener, hovedpine, kvalme, irritation i øjne, næse og hals og andre overfølsomhedsreaktioner. I et klasselokale er der således mange forskellige forureningskilder, der kan påvirke luftkvaliteten. Hvad er et godt CO 2 -niveau? Gassen CO 2 er ét blandt mange stoffer i luften og det kommer hovedsageligt fra elever og lærere, når de ånder ud. En stillesiddende, voksen person producerer omkring 17 liter CO 2 per time, mens børn i de mindre klasser vil producere noget mindre. Luftens indhold af CO 2 kan fx måles i enheden ppm (parts per million), som angiver, hvor mange CO 2 -molekyler der er blandt én million molekyler i luften. Udendørs er luftens CO 2 -koncentration omkring 400 ppm, mens den nfor typisk er højere. Her er koncentrationen ofte i intervallet fra 500 til 2500 ppm, men koncentrationen kan i enkelte tilfælde komme helt op på 5000 ppm. I et klasselokale bør CO 2 -koncentrationen ikke overstige 1000 ppm, hvis luften skal opleves som god af de fleste mennesker ppm er også Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Luftens indhold af CO 2 er et mål for, hvor godt et lokale er ventileret i forhold til hvor mange personer, der er tilstede. CO 2 er ikke i sig selv skadelig i de koncentrationer, vi normalt oplever n døre, men nye undersøgelser har vist, at en forhøjet CO 2 koncentration kan påvirke vores evne til at træffe gode beslutninger. Temperatur Temperaturen i et lokale har stor betydning for om en person føler sig veltilpas. Ofte vil temperaturen stige i løbet af en lektion. Dette skyldes at mennesker og elektriske apparater som computere og belysning afgiver varme. Derudover varmer solens stråler også lokalet op, og om vinteren bidrager varmeapparater til at holde en behagelig temperatur. Selv små forskelle i temperatur nfor det termiske komfortområde kan imidlertid have betydning tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine og utilpashed. En stigning på få grader kan øge risikoen for, at symptomer som disse opstår. I klasselokaler er dette af særlig betydning, fordi temperaturen ofte kan stige meget i løbet af en lektion. Om sommeren bør temperaturen ligge omkring C, og om vinteren mellem C. I efterårs- og forårsperioden, hvor temperaturen typisk varierer meget, bør temperaturen helst ligge i intervallet C. Skimmelsvampe ndørs og ndørs Den største kilde til skimmelsvampesporer i luften er naturen selv. Kilden til, at der er sporer fra skimmelsvampen Cladosporium i luften er nemlig den luft som kommer fra. Cladosporium vokser og danner sporer især på visne blade. Mængden varierer med årstiden, og er størst om efteråret. Penicillium-sporer fs også i luft sammen med gær, men niveauet er meget lavere ndørs, da Penicillium mest vokser nede i jorden. Den største kilde til Penicillium-sporer ndørs kommer fra mugne madvarer, såsom appelsiner, brød og løg. Mange af de Penicillium-sporer man kan måle i klasselokaler stammer sandsynligvis fra elevers og læreres egne hjem og er slæbt med i skole på sko, tøj, bøger og lignende. Det er meget normalt, og der er ikke ret meget, man kan gøre ved lige det. En anden kilde til gær og Penicillium-sporer i luften er dog også støv i lokalet. Sporerne og gærcellerne er nemlig gode til at klæbe til nullermænd og hår, og jo længere tid støvet ligger, jo flere sporer og gærceller holder det. Sporerne og gærcellerne frigives så til luften igen, når der er bevægelse i lokalet. Jo mere aktivitet, jo mere hvirvles støvet op, og jo flere sporer og gærceller vil der være i luften. Svampesporer er i sig selv ikke direkte skadelige, hvis man ellers er sund og rask og ikke har allergi overfor skimmelsvampe. Men hvis der er mange af dem, og lokalet samtidig er lidt fugtigt, kan der godt begynde at lugte af gammel kælder, og det bør man gøre noget ved. Dels ved at f kilden til lugten, og få den fjernet, dels ved at sørge for, at der er tilstrækkelig ventilation i lokalet. 4

5 Deltagerne i eksprimentet Resultaterne i MasseEksperimentet blev indberettet fra 785 klasser fra 262 grundskoler og gymnasier i Danmark, 10,6% af alle landets grundskoler deltog i MasseEksperimentet. Sådan gjorde vi MasseEksperiment 2014 bestod af to eksperimentelle dele: 1. Måling af CO 2 -indhold i luften og temperaturen i klasselokalet 2. Opsamling og kortlægning af skimmelsvampe Del 1: CO 2 - og temperaturmåling Eleverne målte CO 2 -koncentrationen i deres klasselokale to gange med en uges mellemrum. Begge målinger foregik sidst i lektionen. I forblse med den første måling blev eleverne blev bedt om at holde vinduer og døre lukkede i hele lektionen, hvori målingen foregik. Dette for at simulere et vinterklima, hvor temperaturen gør at vinduerne holdes lukkede. CO 2 -målingen den efterfølgende uge blev foretaget efter at eleverne havde været i frikvarteret n målingen og samtidigt blev der luftet godt ud i frikvarteret. Målingerne foregik ved at trække luft ved hjælp af en sprøjte gennem et CO 2 -målerør, som dermed viste CO 2 -koncentrationen på netop dette tidspunkt. Eleverne havde fået lov til at øve sig et par gange før den endelige måling blev foretaget, så de var fortrolige med udstyret og forsøget. Derudover skulle eleverne måle temperaturen i lokalet både i starten og i slutningen af lektionen. Del 2: Kortlægning af skimmelsvampe Eleverne skulle også kortlægge forskellige skimmelsvampetyper både ndørs og i deres klasselokale, hvor det i løbet af lektionen ikke var tilladt at åbne vinduer eller døre. Kortlægningen foregik ved at eksponere to petriskåle med DG18 næringssubstrat for luften i lokalet i 60 minutter. Derudover blev der opstillet tilsvarende skåle ndørs i nærheden af klasselokalet. De usynlige skimmelsvampesporer i luften dalede ned på skålene, spirede frem og voksede op til synlige svampekolonier i løbet af syv dage. Derefter blev svampekolonierne talt og identificeret efter udleverede bestemmelsesnøgler. Hvor mange svampekolonier er vokset frem? Elever fra Amager Fælled Skole tæller kolonier af skimmelsvampe. Svampene er vokset frem på petriskålen i løbet af en uge, efter at petriskålen har stået åben i deres klasse i en time. Foto: Carsten Andersen. 5

6 Resultaterne Indeklimaet har det stadig elendigt i de danske klasselokaler Figur 1 viser fordelingen af de målte CO 2 koncentrationer. Til sammenligningen er vist den tilsvarende fordeling fra % 40% 6% 44% 14% 14% 20% 16% 21% 20% ppm ppm ppm ppm ppm Figur 1. Målte CO 2 -koncentrationer i de deltagende klasser i 2009 og 2014 (første forsøgsdag med lukkede vinduer). Udluftning giver bedre klima Af figuren fremgår det, at der ikke er sket en forbedring af ventilationsforholdene i de fem år der er gået siden målingerne i Over halvdelen af de klasser der var med i MasseEksperimentet i år havde en CO 2 -koncentration, der er højere end det acceptable niveau på 1000 ppm. Figur 2 viser den store betydning, det har at gå nfor og lufte godt ud i frikvarteret. Andelen af klasser der overskred den anbefalede grænse på 1000 ppm CO 2 faldt således fra 60% over 1000 ppm n udluftning til 39% ved den anden måling, med udluftning. Dag 1 Dag 8 5% 40% 6% 4% 14% 11% 20% 61% 21% 18% ppm ppm ppm ppm ppm Figur 2. Målte CO 2 -koncentrationer i de deltagende klasser med og n ophold ndørs og udluftning i det forudgående frikvarter. 6

7 Region Sjælland har det værst De værste klimamålinger blev målt i Region Sjælland, hvor kun 36% af skolerne denne gang lå under den anbefalede CO 2 -grænse. Region Nordjylland 69 klasser, 24 skoler 8% 6% 48% 19% 19% Region Midtjylland Region Hovedstaden 124 klasser, 51 skoler 4% 40% 229 klasser, 81 skoler 5% 41% 17% 19% 14% 20% 19% 21% Region Syddanmark Region Sjælland 227 klasser, 62 skoler 6% 39% 136 klasser, 42 skoler 9% 36% 9% 16% 20% 18% 19% 28% ppm ppm ppm ppm ppm Figur 3. Målte CO 2 -koncentrationer (første måledag) i de deltagende klasser i hele landet fordelt på regioner. 7

8 Folkeskoleklasserne har værre klima end gymnasieklasserne Gennemsnittet af de målte CO 2 -koncentrationer lå over det acceptable niveau på 1000 ppm for alle klassetrin i folkeskolerne. Gennemsnittene lå generelt mellem 1200 og 1600 ppm. Gymnasieklasserne målte dog lavere CO 2 -koncentrationer end folkeskoleklasserne. Jo ældre og dermed større eleverne er, jo mere CO 2 afgiver de. Dette vil umiddelbart medføre, at gennemsnittet af CO 2 målingerne burde være højest i de store klasser. Aktivitetsniveauet spiller imidlertid også en stor rolle for hvor meget CO 2 eleverne afgiver, og dette vil ofte være højere i de små klasser, hvor eleverne leger og bevæger sig mere. CO 2 -koncentrationen fordelt på klassetrin 4000 n=44 n=84 n=97 n=96 n=94 n=74 CO2-koncentration [ppm] n=6 n=23 n=47 n=67 n=5 n=43 n=17 n=6 Maximum Gennemsnit 500 Minimum g 2.g 3.g Klassetrin Figur 4. Målte CO 2 -koncentrationer den første forsøgsdag fordelt på klassetrin for 703 deltagende klasser (minimum, maksimum og gennemsnit). n angiver antallet af deltagende klasser på hvert klassetrin. 8

9 Ventilation klasser n mekanisk ventilation har det dårligst Klasselokaler har forskellig typer ventilation. Nogle har naturlig ventilation, hvor luften typisk strømmer ud og ind gennem sprækker, vinduer og udluftningsåbninger. Andre har mekanisk ventilation, hvor et ventilationsanlæg sørger for, at luften blæses ind og ud af lokalet. Målingerne viser, at CO 2 -koncentrationen i klasselokalerne med mekanisk ventilation (enten udsugning eller både udsugning og indblæsning) er lavere, end når der er naturlig ventilation. Gennemsnittet af CO 2 målingerne for de forskellige typer af ventilation er 1099 ppm for lokaler med udsugning og indblæsning, 1380 ppm for lokaler kun med udsugning og 1813 ppm for lokaler med naturlig ventilation. CO 2 -koncentrationerne er altså generelt højest i de naturligt ventilerede lokaler, som 42% af de deltagende klasser har. Procentfordelingen af klasser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm 100 % af klasser med CO2-koncentration højere end 1000 ppm n = 325 n = 174 n = 274 Indblæsning og udsugning Kun udsugning Naturlig ventilation Figur 5. Procentfordelingen af klasser med en CO 2 -koncentration over 1000 ppm (målt den første forsøgsdag) fordelt på ventilationstype for 773 deltagende klasser. n angiver det samlede antal deltagende klasser med den viste ventilationstype. Temperaturen i klasserne er generelt god Langt hovedparten af temperaturmålingerne, 87%, lå i det acceptable område C. Der var dog nogle få klasser med både meget høje og meget lave målte temperaturer. Temperaturer i klasserne % af klasser < >29 Temperaturinterval ( C) Figur 6. Fordelingen af temperaturer målt i de 785 deltagende klasser 9

10 Kortlægning af skimmelsvampe ndørs og ndørs I 2009 viste MasseEksperimentet, at der ikke var forskel på fordelingen af skimmelsvampe i de forskellige regioner. Det samme gør sig gældende i Men som noget nyt skulle eleverne i år kortlægge svampene både og. MasseEksperiments resultater ligger fint i tråd med de tal man fr i den videnskabelige litteratur, Skimmelsvampe hvor man nfor fr 78% Cladosporium og 3% Penicillium, og ndørs fr 42% Cladosporium og 19% Penicillium. Som det ses i Figur 6 er de tilsvarende tal for MasseEksperimentet 58% Cladosporium og 8% Penicillium ndørs, og 41% og 14% ndørs. Skimmelsvampe 25% 27% 9% 18% 8% 58% 14% 41% Cladosporium Penicillium Gær Andre Figur 6. Fordelingen af de forskellige svampetyper (i %) i - og luft for alle klasser for de 783 deltagende klasser. Skimmelsvampe og Naturen i nærmiljøet har en stor betydning for hvilke svampe, der er i luften og dermed også luften. Som det ses af figur 7 fs der flere Cladosporium-sporer i luften (36%), hvis skolen er omgivet at både træer/ buske og græs/marker end hvis skolen er omgivet af asfalt og andre bygninger. Der kommer derved også forholdsvis flere Cladosporium-sporer ind i klassen hvis der er meget grønt n for vinduerne. Det samme gælder for Penicillium og de andre svampe, men ikke for gær. Antallet af gærkolonier i asfalt-miljøet er næsten lige så stort som i natur-miljøet og højere end gennemsnittet. En forklaring kan være at gærceller trives godt i støv og sand og kan formere sig hurtigt, hvis der kommer en regnbyge og gør støvet vådt. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med forskellige typer natur nfor Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Træer/buske og græs/marker (n = 214) Gennemsnit alle (n = 783) Asfalt/klipper og andre bygninger (n =74) Figur 7. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i - og luft afhængig af den omgivende natur eller kultur. 10

11 Skimmelsvampesporerne blæser i vn At vind og vejr spiller en rolle for antallet og typen af svampe i luften ses af figur 8. Hvis det har regnet, fr man flere kolonier af Cladosporium, gær og andre svampe, men ikke flere Penicillium kolonier. Det kan skyldes at Cladosporiumsporerne vaskes ned af bladene med regnen, mens Penicillium-sporerne, der er i jorden, bliver skyllet endnu længere ned og sidder fast. Blæsten spiller også en rolle. Blæser det meget, hvirvles Penicillium-sporerne op med jordpartikler, mens Cladosporium-sporerne frigøres fra bladene (fx oppe i trækronerne), hvirvles højere op i luften og først falder ned, når blæsten er stilnet af. Fordelingen af skimmelsvampe nfor i forhold til vejr og vind Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Regn (n = 88) Sol (n = 252) Blæst (n = 86) Vindstille (n = 60) Figur 8. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i - og luft afhængig af vejret og vn på forsøgsdagen. 11

12 Nogle skimmelsvampe lugter Man ved at nogle svampe og gær kan lugte grimt og give en dårlig luftkvalitet i fx gamle, fugtige og beskidte kældre. Der er for eksempel en Penicillium-art, der lugter af våd hund, og mange gær-svampe kan danner alkohol (ætanol), når de vokser på mugne madvarer. Som det ses af figur 9, er der gennemsnitlig lidt flere gærkolonier i de klasselokaler, der lugter lukket om morgenen. Der er også lidt flere Cladosporium-kolonier, men om disse svampearter kan producere lugtstoffer har forskerne aldrig undersøgt. Det er nu en af de opgaver nogle forskere taler om, at de vil undersøge nærmere i fremtiden. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med dårlig lugt og klasser hvor der ikke lugter Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Ingen lugt Dårlig lugt Figur 9. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i luften afhængigt af luftkvaliteten om morgenen blandt alle 783 deltagende klasser. 12

13 Færrest skimmelsvampe når der er ventilationssystem i klassen Ventilation spiller en vigtig rolle for et godt klima, selv om der automatisk sker en reduktion på mellem 25% og 50% i antallet af svampesporer, når luften kommer ind i klassen og blander sig med luften. Indeluften holder færre svampesporer, da sporerne hele tiden falder ud af luften og ender på borde og gulve, hvor de fjernes, når der gøres rent. Figur 10 viser, at mekanisk ventilation med både udsugning og indblæsning er den ventilationsform, der giver færrest svampesporer i luften. Denne ventilationsform filtrerer nemlig luften, så antallet af svampesporer reduceres med ca. 30% i forhold til naturlig udluftning, altså n ventilationssystem. Figur 10 viser også, at mekanisk ventilation med kun udsugning er bedre end naturlig ventilation, på nær når det gælder Cladosporium. Dette skyldes med stor sandsynlighed at luft-flowet fra og ind er større og hurtigere ved den mekaniske udsugning end ved blot at åbne vinduerne og lave gennemtræk. Fordelingen af skimmelsvampe i klasser med forskellige ventilationssystemer Cladosporium Penicillium Gær Andre Totalt Nej, ingen Ja, kun udsugning Ja, både udsugning og indblæsning Figur 10. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i luften afhængig af skolens ventilationssystem, for alle deltagende 783 klasser. 13

14 Hvornår er mange skimmelsvampe for mange? Der fs i dag ingen grænseværdier for hvilke og hvor mange svampesporer, der må være ndørs, ligesom der gør for CO 2 -koncentrationen. I 2009 satte forskerne i MasseEksperimentet en øvre grænse på 30 svampekolonier pr. petriskål. Dengang talte 33% af de deltagende klasser (248 klasser) mere end 30 svampekolonier pr. petriskål. I år blev der talt svampekolonier på to petriskåle pr. Klasse, og figur 11 viser hvor mange klasser, der talte mere end 60 svampekolonier på deres petriskåle til sammen. I år var der kun 16% (123 klasser), der havde for mange svampekolonier, hvilket er markant bedre end for 5 år siden. Til gengæld viser figur 11, at klasser med mekaniske ventilation med både udsugning og indblæsning har de højeste gennemsnitlige forekomster af både Penicillium og gærkolonier sammenlignet med mekanisk udsugning og naturlig ventilation. Resultaterne kunne tyde på, at man ikke har husket at skifte filtrene, da gamle filtre ellers kan begynde at blæse de svampesporer ind i klasseværelset, som filtrene fangede, da de var nye. Antallet af Penicillium-sporer ndørs bruges som regel som indikator for at klimaet ikke er som det skal være. I forskningen er der en tommelfingerregel, der siger, at hvis der er 5 eller flere Penicillium-kolonier på én DG18 petriskål - altså flere end 10 Penicillium kolonier i klasselokalet - bør man gøre bedre rent og lufte mere ud og tjekke ventilationen. Fordelingen af svampe på ventilationstyper for klasser med >60 svampekolonier Antal svampekolonier Cladosporium Penicillium Gær Andre Nej, ingen (n = 64) Ja, kun udsugning (n = 30) Ja, både udsugning og indblæsning (n = 29) Figur 11. Den gennemsnitlige fordelingen af de forskellige svampetyper i luften afhængig af skolens ventilationssystem (n=123). 14

15 Ingen sammenhæng mellem skimmelsvamp og CO 2 -niveau Figur 12 viser at der er en svag sammenhæng i forholdet mellem alle svampesporerne i luften, således at antallet af svampesporer også er højere, hvor der er målt en høj CO 2 -koncentration. Der er stor spredning på målepunkterne, men det ser ud til, at der i lokaler med utilstrækkelig ventilation og derfor højere CO 2 -koncentration også er flere svampesporer i luften. Både hver for sig og sammen kan de to ting give et forringet klima. Desn kan et ventilationssystem godt fjerne CO 2, men samtidig sende flere svampesporer ind, hvis det ikke fungere optimalt. Det totale antal skimmelsvampe mod CO 2 -koncentrationen på dag Totalt antal kolonier = CO Antal svampekolonier CO 2-koncentration (ppm) Figur 12. Figur 12 viser at der ser ud til at være en svag sammenhæng mellem alle svampesporerne i luften og luftens CO 2 -koncentration. 15

16 De samlede resultater Forskere kan indsamle meget store mængder data på meget kort tid, som i dette MasseEksperiment hvor 785 klasser har undersøgt, målt eller talt mere end 30 forskellige ting. Det giver et Excel ark på 785 rækker og 30 kolonner eller en matrix med datapunkter. En hurtig måde at få overblik over data, er at lave en samlet analyse, også kaldt multivariat dataanalyse, som vist her i figur 13. Analysen viser de faktorer (målinger), der hænger sammen, når de ligger tæt sammen: fx høj CO 2 -koncentration og dårlig lugt (fx i den røde cirkel) eller Ingen lugt og Mekanisk ventilations-anlæg (fx i den grønne cirkel). Analysen viser også faktorer som er modsatrettede: alle røde faktorer er modsatrettet de grønne faktorer, da de ligger i hver sin side af koordinatsystemet. Det samme gælder Asfalt (sort) og Græs (pink), som giver et modsatrettet resultat, henholdsvis det laveste og det højeste Clodosporium-tal, når man ser på de svampe, der fs i de to miljøer (Se også figur 7). Fordelingen af svampe på ventilationstyper for klasser med >60 svampekolonier 0.3 Ja, både indsugning og udblæsning Nej, ingen udluftning Ingen lugt Totalt - Mange Cladosporium Ja, kun udsugning Stort rumfang Græs/marker Træer/buske Mange andre svampe - Mange Penicillium - Mange Gær Vindstille Sol Skiftende vejr Andre bygninger Asfalt/klipper Skiftende vind Regn Blæst Mange elever Mange Penicillium - Mange gær - Høj temperatur - dag 1 Mange Cladosporium - Mange andre svampe - Totalt Ja, udluftning Dårlig lugt Høj CO 2 -dag Nej, intet ventilationssystem Figur 13. En samlet analyse (multivariat statistik) af alle faktorer, som blev målt i MasseEksperiment Figuren viser hvilke faktorer som hænger sammen. Faktorer i samme farve hænger sammen. Jo længere væk fra centrum en faktor ligger, jo større betydning har den for resultatet. Faktorer, der ligger i samme kvadrant hænger sammen, mens faktorer i modsatte kvadranter (2. og 4.) er modsatrettede. 16

17 Konsekvenserne af dårligt klima Indeklima og sundhed Indeklimasymptomer er en fælles betegnelse for en lang række af symptomer, der er blevet forbundet med klimaets påvirkninger. Symptomerne omfatter f.eks. slimhirritation i øjne, næse og svælg, hudirritation, samt almensymptomer som tunghedsfornemmelse i hovedet, træthed, koncentrationsbesvær og utilpashed. Symptomerne skyldes sjældent én bestemt påvirkning og kan også forårsages af andet end klimaet. Hyppigheden af symptomer kan variere fra én bygning til en anden. Samtidig er det karakteristisk, at symptomerne kan blive reduceret i intensitet eller helt forsv efter at personen har forladt bygningen. Det er endnu uafklaret hvorfor symptomerne opstår, hvad der sker i kroppen og hvilke påvirkninger, der giver anledning til hvilke symptomer. Det antages, at symptomerne skyldes samvirkningen af en række forskellige klimapåvirkninger. Indeklimaet kan også have relation til egentlige sygdomme som allergiske luftvejslidelser og luftvejsinfektioner. Koncentrationen af allergener i støv i klaseværelser er ofte høj, fordi allergenerne overføres fra tøjet på de børn, som har hyppig kontakt med kæledyr. Et ud af tre børn lider af allergi eller astma og disse lidelser er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen. Allergi og astma kan forværres af f.eks. skimmelsvampesporer i fugtskadede bygninger eller husstøvmider og allergikere og astmatikere kan opleve, at hyppigheden af anfaldene og intensiteten øges ved ophold i nogle bygninger. Indeklimaet er resultatet af utallige samvirkende faktorer mange flere end beskrevet ovenfor. Påvirkningerne fra klimaet er mange, og konsekvenserne af det utilstrækkelige klima spænder lige fra let ubehag til alvorlige og kroniske sygdomme. Heldigvis går det kun sjældent så galt, men der er alligevel mange tungtvejende grunde til at tilstræbe et godt klima i skolers klasselokaler til gavn for trivsel, sygefravær og ikke mindst elevernes indlæring. Indeklima og læring Det utilstrækkelige klima i klasseværelserne kan påvirke elevernes udbytte af skolearbejdet og give en ringe begyndelse på hele deres uddannelsesforløb. Selvom der fokuseres på eleverne, er det klart, at det dårlige klima også går udover lærerne og den undervisning, de skal yde. Vi ved endnu ikke præcist, hvilke mekanismer der gør, at luftkvalitet og temperaturer påvirker elevernes præstation af typiske skoleopgaver, herunder koncentrationskrævende logiske og matematiske opgaver samt forståelseskrævende sproglige opgaver. En nærliggende forklaring er, at motivationen nedsættes når man føler sig uoplagt eller tung i hovedet pga. af dårlig luftkvalitet eller for høj temperatur. Men der er tale om ret markante effekter, som det vil fremgå af det følgende. Eksempelvis viste en undersøgelse, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet tæt ved 10%. Dette svarer populært sagt til, at elever med et godt klima i klasseværelset kan spare næsten et års skolegang! I utilstrækkeligt ventilerede lokaler med høj persontæthed er der endvidere øget risiko for overførsel af luftbåren smitte mellem mennesker. Resultatet er en øget hyppighed af almlige luftvejsinfektioner som forkølelse, ondt i halsen og mellemørebetændelse. 17

18 Vejen til et bedre klima Eleverne kan selv gøre noget for at forbedre klimaet i klasselokalet. CO 2 -koncentrationen stiger i løbet af en lektion, og det er derfor vigtigt at åbne vinduerne i lokalet regelmæssigt. Eleverne bør derudover forlade klasselokalet i frikvartererne, så CO 2 -koncentrationen kan nedbringes før starten af næste lektion. Udluftning og det at opholde sig ndørs i frikvarterene betød, at andelen af klasseværelser med CO 2 -koncentration over 1000 ppm faldt til 39%. Har man et ventilationsanlæg i klassen, er det vigtig at kontrollere, at det virker, som det skal. MasseEksperiment 2014 viser også, at niveauet af skimmelsvampesporer i luften ligger højere end den tommelfingerregel, som er maksimum 30 svampekolonier i en petriskål. Det høje niveau af svampesporer kan have flere forskellige årsager. Det kan naturligvis skyldes ringe rengøring, men i lige så høj grad, at ventilationen i lokalerne ikke er tilstrækkelig til at fjerne de svampesporer, som slæbes med ind på sko og tøj. For skoler med mekanisk indblæsning kan årsagen være at filtrene i ventilationsanlægget ikke virker optimalt, og blæser ufiltreret luft ind, som holder flere svampesporer om efteråret, hvor MasseEksperimentet blev udført. Elevernes resultater er meget værdifulde for fremtidige målinger af svampesporer ndørs, fordi de viser, at antallet af svampesporer ndørs har en rigtig stor påvirkning af det man tæller ndørs. Har klassen fået et resultat med mange svampe (Penicillium), skal man nok lige tjekke rengøring, ventilation og om der eventuelt skulle være fugtskader på loftet eller vægge. Da sporer fra skimmelsvampe sidder i støv er det vigtig at sørge for god rengøring af lokalet. En gammel skive brød oven på et skab kan sende mange Penicillium sporer i omløb. God ventilation er også vigtig i forhold til skimmelsvampe. Tjekliste til et godt klima Tag ansvar for et godt klima i klassen. Brug denne tjekliste: Luft ud regelmæssigt. Forlad klasselokalet i frikvartererne. Sørg for at rydde op så rengøringspersonalet kan gøre ordentligt rent. Sørg for at smide uspiste madpakker og frugt i affaldsspanden. Kontrollér om der er god ventilation i klasselokalet. Hvis der er et ventilationsanlæg tilknyttet lokalet: Efterkontrollér at anlægget og evt. filtre fungerer optimalt. Forslag til diskussioner i klassen Hvad betyder de målte CO 2 -koncentrationer og temperaturer for jeres klasse? Hvad betyder de observerede svampe for jeres klasse? Hvad kan I evt. gøre for at forbedre klimaet i klasseværelset? 18

19 Efterord En stor tak til de mange elever og lærere, som har gennemført MasseEksperiment 2014 i klasselokalerne og indberettet resultater på eksperimentets hjemmeside. Det er elevernes data, der ligger til grund for den viden, som bliver formidlet i rapporten her. En rigtig stor tak skal også lyde til forfatterne af denne rapport. Lektor Birgitte Andersen, professor Geo Clausen og Jørn Toftum, som har stået for at udvikle forsøgene og været ansvarlige for analysen af de mange data. Også tak til Helle Houkjær, Hans Marker og Mari-Ann Skovlund Jensen for udvikling af lærervejledninger og supplerende aktivitetsforslag. Og tak til Frederiksen for sponsorrabat på CO 2 -måleudstyr. MasseEksperiment 2014 er økonomisk direkte støttet af Danmarks Lærerforening og Bjarne Saxhofs Fond. 19 Foto: Helle Houkjær, Krogårdsskolen, Greve.

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009 DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2009 Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet ved: Birgitte

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af tre dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Supplerende niveaudelte aktivitetsforslag.

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning

Masseeksperiment 2014. Lærervejledning Masseeksperiment 2014 Lærervejledning 1 Indhold Denne lærervejledning består af to dele: Baggrundsviden. Metodisk lærervejledning til udførelse af Masseeksperiment. Kapitler Indledning Gennemførelse af

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser F O A F A G O G A R B E J D E Indeklima i skoler Status og konsekvenser Udarbejdet af: Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING UDARBEJDET AF: Birthe Uldahl Kjeldsen, Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009

LÆRERVEJLEDNING DaNsk NatuRVIDENskabsfEstIVaL 2009 LÆRERVEJLEDNING Dansk Naturvidenskabsfestival 2009 FORORD Tak fordi du vil deltage i Masseeksperimentet 2009. Masseeksperimentet er en fast aktivitet under Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber af stabelen

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen 1. Motion, leg & bevægelse Der skal være fokus på, at motion, leg og bevægelse både er noget der foregår i og mellem timerne, hvilket nedenstående områder og forslag

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed. Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! I N S T I T U T I O N E R O G M A G A S I N O M

Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed. Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! I N S T I T U T I O N E R O G M A G A S I N O M Alex... ALEX..! AAAALEEEX..! Dårligt indeklima giver træthed, koncentrationssvigt og et utilfredsstillende arbejdsmiljø... Her...her...her..! Giv indeklimaet fuld opmærksomhed M A G A S I N O M B E D R

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

RENGØRING. hos dig der er overfølsom RENGØRING hos dig der er overfølsom FORORD Det er ikke muligt at rengøre sig ud af allergiske problemer, men rengøringen er vigtig, fordi den nedsætter støvmængden og dermed mængden af allergener og irritanter

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

HUSSTØVMIDE ALLERGI. jepsenimport. Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi

HUSSTØVMIDE ALLERGI. jepsenimport. Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi HUSSTØVMIDE ALLERGI jepsenimport Information og gode råd om forebyggelse ved husstøvmideallergi Husstøvmideallergi Husstøvmideallergi er - næstefter pollenallergi - den mest udbredte type allergi i Danmark.

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen

Indeklima og fagligt udbytte. En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes oplevelse af indeklima og fagligt udbytte i grundskolen Indeklima og fagligt udbytte En analyse af sammenhængen mellem elevernes

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Her er din nye støvsuger. FRITHIOF centralstøvsugere

Her er din nye støvsuger. FRITHIOF centralstøvsugere Her er din nye støvsuger B e d r e i n d e k l i m a M i n d r e s t ø j H ø j s u g e e v n e N e m i n s t a l l a t i o n I n g e n l u g t g e n e r B e d r e e r g o n o m i FRITHIOF centralstøvsugere

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN SLOTSHOLM A/S RÅDHUSSTRÆDE 6 1466 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK I SAMARBEJDE MED CENTER FOR INDEKLIMA OG ENERGI VED DANMARKS TEKNISKE

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

koncentration og smag - resultater

koncentration og smag - resultater koncentration og smag - resultater Dansk Naturvidenskabsfestival 2012 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund... 6 Deltagere... 6 Resultater... 7 Konklusion... 17 Bilag 1: Baggrund for koncentrationsdelen...

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1.

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens 1.7.10 Bliver løbende Rep. Jens 1. Årsag til problem Manglende lyddæmpning i Multirum Lokaler der runger Multirum, gl. gym. og 1. kl. Svært ved at opfatte tale i Multirum, gl. gym. Installationer der støjer. Vaskemaskine / tørretumbler

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ BrandFARM Reklamebureau Vestergade 58T 8000 Aarhus Tlf. 86 76 09 44 www.brandfarm.dk ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Ja Nej Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj

Lærerarbejdspladser et praktisk værktøj August 2014 Okt/nov 2014 Tilpasning til de nye forhold - hvad kan kredsen og arbejdsmiljørepræsentanten gøre hvornår? Arbejd for at få en retningslinje jf. MEDaftalen om, at Arbejdstilsynets vejledninger

Læs mere

Indeklima i klasseværelset

Indeklima i klasseværelset BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Panelrapport nr. 1 / maj 2012 Indeklima i klasseværelset BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Indeklima i klasseværelset 1 BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Indeklima i klasseværelset

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER Guide Dit indeklima er også mit Udfordringen for indeklimaet i åbne kontorer er, at mange medarbejderes forskellige behov skal tilfredsstilles samtidig. Løser vi fx én gruppes problem, risikerer vi at

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning Indhold Boligen... 2 Afløb/toilet:... 2 Akutte skader:... 2 Antenne:... 2 Hvidevarer:... 2 Nøgler og låse:... 2 Skure:... 2 Særlige aftaler:... 3 Udluftning:... 3 Vandlåse:... 3 Vedligeholdelse af have:...

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET

INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM INDEKLIMA PÅ KONTORER INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET INDHOLD 5 FORORD 7 HVAD ER INDEKLIMA? 8 HVEM TAGER SIG AF INDEKLIMAET? 11 TÆNK

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag Ren dag god dag Kom godt i gang ren dag god dag 1 Indhold Om Kom godt i gang hftet God rengøring betyder meget i hverdagen på en skole. Er rengøringen i orden, så har børnene gode vilkår for at lre noget.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere