Peer-støtte-projektet i Vejle en indsats i 15M-puljen ( ) Partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommunes socialpsykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peer-støtte-projektet i Vejle en indsats i 15M-puljen ( ) Partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommunes socialpsykiatri"

Transkript

1 Peer-støtte-projektet i Vejle en indsats i 15M-puljen ( ) Partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommunes socialpsykiatri MANUAL TILGANG OG ERFARINGER 1

2 Peer-projektet i Vejle kort fortalt... 3 Begrebsafklaring peer-støtte... 3 Temaet for, og formålet med, puljen... 3 Vejle-indsatsen: de enkelte parters rolle... 4 Udfordringer ift. partnerskabet... 4 Hvordan har vi sikret den løbende dialog og deling af viden i partnerskabet?... 5 Lokale ressourcepersoner bør ikke have for få timer om ugen... 5 Inddragelse af den kommunale ledelse hvordan?... 6 Fællesdrev/deling af dokumenter Dropbox... 6 Kommunikation i projektet... 6 Rekruttering af peer-mentorer: tilgang, forventningsafstemning m.v Rekruttering af peers: tilgang, forventningsafstemning m.v Rekruttering: åbne info-arrangementer for potentielle peers og mentorer i neutrale lokaler i midtbyen (uden tilmelding)... 9 Rekruttering generelle betragtninger Hvad indebærer det at være deltager i indsatsen? Matchning af peers og mentorer tilgang Undervisning af peer-mentorer Gruppesparring for peer-mentorer Samværsforløbet 6-9 måneder Projektcaféen i Lido-caféen og i Foreningernes Hus Foreningernes Hus i Vejle betydningen af at afvikle undervisning, gruppesparring, projektcafé og møder i det lokale frivilligcenter Facebook et online-fællesskab Fællesarrangementer Presse Evalueringskultur Individdokumentation Kan en peer-indsats med frivillige peer-mentorer i socialpsykiatrien gennemføres udelukkende med frivilligkræfter? Forankring af Vejle-indsatsen Afsluttende ord læring og udfordringer

3 Peer-projektet i Vejle kort fortalt Formålet med Psykiatrifondens og Vejle Kommunes peer-støtte-projekt er at udvikle og afprøve en kommunal model med frivillige peermentorer med henblik på at øge recovery og inklusion for brugere i socialpsykiatrien i Vejle Kommune. Projektet igangsattes den 1. januar 2014 og løber frem til og med oktober Metoden indebærer, at en person der har haft en psykisk sygdom eller stadig har en psykisk sygdom, men har lært at mestre den (peer-mentor) støtter en bruger (peer) der aktuelt er syg. Projektet indebærer rekruttering og uddannelse af peer-mentorer, rekruttering af peers, matchning af peers og peer-mentorer (1:1), og endelig et samværsforløb mellem peers og peer-mentorer på 6-9 måneder. Der laves før- og eftermålinger, som skal vise, hvorvidt deltagerne (herunder de frivillige) føler, at de har fået det bedre og oplever, at de har fået udvidet deres netværk som følge af deltagelse i projektet. Begrebsafklaring peer-støtte Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der er fælles om at have levede erfaringer, og hvor mindst en af parterne har opbygget erfaringskompetencer* (Socialstyrelsen) * erfaringskompetencer: når erfaringer omsættes og bearbejdes på måder, så de kan bruges til at støtte andre i deres recovery-proces Temaet for, og formålet med, puljen Partnerskaberne skal udvikle og afprøve nye typer indsatser for mennesker med psykiske vanskeligheder og indsatserne skal skabe nye veje til inklusion og deltagelse i hverdagslivet for mennesker med psykiske vanskeligheder. 3

4 Vejle-indsatsen: de enkelte parters rolle Psykiatrifonden har en stor psykiatrifaglig ballast, en stor viden om målgruppen og mangeårig erfaring med at udvikle undervisningsmateriale. Medarbejderne i Vejle kommune har ud over en stor psykiatrifaglig viden og erfaring med målgruppen også et indgående og i nogle tilfælde personligt kendskab til deltagerne i projektet, hvilket har været en stor styrke ift. tilrettelæggelsen af projektaktiviteterne. Denne kombination har gjort, at vi har skabt de bedste betingelser for, at deltagerne blev fastholdt i projektet og har oplevet øget trivsel og større inklusion i lokalsamfundet. Psykiatrifonden har overordnet været ansvarlig for udviklingen af undervisningsmaterialet til de frivillige, for evalueringsdelen og for kontakten med Socialstyrelsen. Vejle Kommune, som har et indgående kendskab til både målgruppen og frivillige, har stået for rekrutteringen (individuelle samtaler), matchning og den løbende kontakt til begge grupper. Rekrutteringsstrategi er udviklet og udført - i fællesskab. Den lokale projektleders og nøglepersons opgave har således primært været at undervise, støtte og fastholde deltagerne. Altså et driftsperspektiv mere end et udviklingsperspektiv lokalt i Vejle. De faglige medarbejdere i Psykiatrifonden har fokus på videreudvikling af undervisningsmaterialet til mentorerne. Projektlederen i Psykiatrifonden har haft et mere strategisk fokus, fokus på målopfyldelse og fremdrift i projektet, løbende information, udbredelse/presse, registrering af økonomiske analyser og diverse evalueringer og bevarelse af momentum ift. forankringsdagsordenen. Udfordringer ift. partnerskabet En barriere for et velfungerende partnerskab kan være den fysiske afstand. Man er en del af hver sin organisation, hvor partnerskabet bliver en form for overbygning. Løbende kommunikation og jævnlige møder skal derfor prioriteres. Der er også brug for et løbende fokus på rollefordeling og en afklaring af, hvilke dele af de to organisationer der 4

5 skal inddrages, og i hvilken grad (herunder afdækning af informationsbehov og mødedeltagelse). Partnerskabet har givet anledning til praksisændringer i og med at begge projektledere er vant til at indgå i arbejdsgrupper, hvor man ser hinanden fysisk i det daglige. Det er en anderledes måde at samarbejde på, men der har fra begyndelsen været opmærksomhed på nødvendigheden af løbende forventningsafstemning og en åben, fordomsfri og inddragende dialog, hvilket har gjort, at partnerskabet har fungeret godt. Lydhørhed og gensidig respekt er kerneværdier. Hvordan har vi sikret den løbende dialog og deling af viden i partnerskabet? Der er ansat én projektleder i Psykiatrifonden og én projektleder i Vejle Kommune og vi er jævnligt i kontakt på både telefon og mail, både ift. mindre detaljer og de store linjer i projektet. Derudover har fondens projektleder i gennemsnit besøgt Vejle ca. en gang om måneden, dels for at deltage i projektgruppemøder, rekrutteringsmøder eller styregruppemøder og dels for at afholde statusmøde med den lokale projektleder. Det er vigtigt, at disse fysiske møder prioriteres da man her har mulighed for at pleje partnerrelationen, hvilket er sværere i den daglige kommunikation, som jo udelukkende foregår via mail og telefon. Vi har en åben og inddragende dialog og der har fra start været enighed om at beslutninger træffes i fællesskab. Lokale ressourcepersoner bør ikke have for få timer om ugen Indledningsvis var tre ressourcepersoner fra både Center Dag og Center Døgn i socialpsykiatrien i Vejle tilknyttet projektet i få timer om ugen (ca. tre timer hver). Det var en stor udfordring at få inddraget disse personer i projektgruppen - og ikke mindst få skabt en fællesskabsfølelse omkring projektet. Hvis man vælger at sprede timer ud på flere medarbejdere er det central at alle projektdeltagere deltager i de arrangementer og events som finder sted i projektet. 5

6 Men vi vil anbefale at timerne gives til en eller så få medarbejder(e) som muligt. På trods af at alle projektmedarbejdere bl.a. deltog i netværksanalysearbejdet og i en udviklingsdag for hele projektgruppen var det svært at få etableret en gruppe; man skal ikke læse mange mails eller tage mange telefonopkald før tre ugentlige arbejdstimer er brugt. Inddragelse af den kommunale ledelse hvordan? Ledelsen i de to centre i Vejle Kommunes socialpsykiatri inddrages i projektet og orienteres om projektets fremdrift på styregruppemøderne, som i snit finder sted hver fjerde måned. Fællesdrev/deling af dokumenter Dropbox Der er oprettet Dropbox-foldere med projektdokumenter, som alle relevante personer fra begge organisationer har adgang til. Det har fungeret rigtig godt. Alle personfølsomme oplysninger er anonymiseret. Kommunikation i projektet Partnerskabets to projektledere udarbejder i fællesskab hver måned en nyhedsmail som sendes til medlemmer af hhv. arbejdsgruppen og styregruppen. Nyhedsmailen sikrer, at alle relevante personer i og omkring projektet løbende orienteres om udviklingen i projektet og at relevante personer i begge organisationer modtager de samme informationer. Vi ønskede indledningsvist at afholde jævnlige Skype- møder, men grundet tekniske udfordringer har dette ikke været muligt. Al løbende kommunikation har således fundet sted på telefon, via messenger eller på mail. Grundet sikkerhedshensyn hos Vejle Kommune har det ikke været muligt for de lokale projektmedarbejderne at dele deres kalendere med projektlederen i Psykiatrifonden. Det har gjort at vi har brugt tid på at tale om møder, private aftaler m.v. i stedet for at vi løbende har kunnet tage et kig i hinandens kalendere. 6

7 Rekruttering af peer-mentorer: tilgang, forventningsafstemning m.v. Peer-mentorer: årige der har personlig erfaring med psykisk sygdom og som er så langt i deres recovery at de kan være noget for andre. Ambitionen var at rekruttere mentorer i løbet af projektperioden (ambitionen blev indfriet). Peer-mentorer rekrutteres via interessenter afdækket i netværksanalysen, opslag hos relevante lokale aktører, kontaktpersoner i socialpsykiatrien i Vejle, til lokale info-møder og via pressen. Første skridt har været at invitere den potentielle peer-mentor til en uformel kaffesamtale, typisk af ca. 1½ times varighed, i Foreningernes Hus (=det lokale frivilligcenter). Under samtalen udfylder projektlederen rekrutteringsskemaet (som bl.a. afdækker motivation, ønsker m.v. findes her: Spørgeskemaet, bliver, hvis den enkelte bliver en del af projektet, senere brugt i matchningsprocessen. Vi har valgt at afholde samtalerne i Frivilligcenteret for at holde indsatsen i armslængde fra socialpsykiatrien, hvilket de mentorer der har været fri af psykiatrien i mange år har sat stor pris på. Den lokale projektleder i Vejle har i nogle tilfælde taget samtalen alene, i andre tilfælde sammen med den lokale nøglemedarbejder. Fordelen ved at være to projektmedarbejdere er, at én kan udfylde skemaet, og den anden kan være mere nærværende ift. den kommende mentor og derudover kan det være en fordel at projektlederen har et par øjne og ører mere med til samtalen. Det er tidskrævende at lave disse indledende samtaler, men erfaringen fra Vejle-projektet viser, at tiden er godt givet ud: samtalen virker som en sorteringsmekanisme hvor kun de potentielle mentorer der virkelig er motiverede for deltagelse fortsætter processen (vi gør meget ud af at forventningsafstemme og tegne et klart billede af hvad vi forventer af vedkommende hvis han/hun vælger at engagere sig i indsatsen: krav om deltagelse i undervisning, gruppesparring og samvær i 6-9 måneder, tilbud om deltagelse i fællesarrangementer). 7

8 Flere potentielle projektdeltagere har således på dette tidspunkt indset, at deltagelse i projektet ikke kunne forenes med f.eks. deres arbejde, praktik, familieliv m.v. eller de er selv kommet frem til, at de ikke er kommet langt nok i deres recovery til at være mentor (vi har aldrig sagt til potentielle deltagere at de ikke kunne deltage i projektet). Derudover giver samtalen den lokale projektleder/de lokale projektmedarbejdere en god fornemmelse af den enkelte og dermed hvem han/hun kunne tænkes at matches med; selve matchningsprocessen starter således her. Ift. evalueringen bad vi deltageren om at udfylde før-målingen til kaffesamtalen. Alle deltagere indvilligede i at deltage i evalueringen (men vi præsenterede heller ikke deltagelse i evalueringen som et valg, men som en forudsætning for deltagelse). Rekruttering af peers: tilgang, forventningsafstemning m.v. Peers: årige der modtager 85-støtte eller bor i døgntilbud. Ambitionen var at rekruttere mentorer i løbet af projektperioden (ambitionen blev indfriet). Peers rekrutteres via ressourcepersoner, primært kontaktpersoner, i socialpsykiatrien i Vejle. Projektet præsenteres indledningsvist for alle afdelinger af den lokale projektleder. Herefter sælges projektet af de enkelte kontaktpersoner til brugerne. Den lokale projektleder har arbejdet i socialpsykiatrien i Vejle i mange år, og det er centralt, at hun har et indgående kendskab til organisationen og også kender mange af de lokale kontaktpersoner i Vejle. Der er som følge heraf blandt de lokale medarbejdere formentlig en tillid til, at man trygt kan henvise sine borgere til projektet. Derefter tager den lokale projektleder en uformel 1:1 snak med potentielle peers (præcis som ved rekrutteringen af peer-mentorer) for at afdække den enkeltes motivation og ønsker. Disse samtaler giver mulighed for at lave en klar forventningsafstemning fra start (f.eks. ift. afbud og evaluering). Det antages at denne grundige indledningsvise forventningsafstemning er medvirkende til at fastholde peer en. 8

9 Rekruttering: åbne info-arrangementer for potentielle peers og mentorer i neutrale lokaler i midtbyen (uden tilmelding) Vi har i peer-projektet afholdt et par af disse arrangementer, eftermiddagsarrangementer af ca. to timers varighed (kl.13-15) (med mulighed for at blive til kl. 16 og få en uformel snak med projektmedarbejderne). Arrangementerne har budt på en præsentation af projektet, et oplæg fra jobcenteret i Vejle (om frivilligt arbejde og offentlige ydelser) og panelsamtale med deltagere i projektet (ved første arrangement inviterede vi en peer-mentor fra et andet projekt). Disse deltagere har givet projektet et ansigt og uden tvivl motiveret interesserede Vejle-borgere på en anden måde end projektmedarbejdernes præsentation har formået. Vi udbredte viden om arrangementet via de kanaler vi havde identificeret i netværksanalysen ligesom arrangementet blev omtalt i lokale medier. Flere af de potentielle peer-mentorer der deltog havde hørt om arrangementet via psykiatri-café- og aktivitetstilbud i Vejle mens andre havde hørt om det via medierne, uddannelsessteder, kommunens intranet eller deres personlige netværk. Det er vigtigt, at info-møderne afholdes et neutralt sted (uden for psykiatrien), og at der ikke kræves tilmelding. Man risikerer dermed at bestille for lidt eller alt for meget kaffe og kage, men for mange potentielle deltagere vil deltagelse afhænge af dagsformen og her kan et krav om tilmelding måske afholde nogen fra at deltage simpelthen fordi de er bange for ikke at være oplagte på selve dagen. De fleste af deltagerne primært peer-mentorer i disse møder har efterfølgende meldt sig som deltagere i indsatsen. Disse møder har således også fungeret som en form for sorteringsmekanisme hvis man har haft overskud til at deltage her, har man også efterfølgende aftalt en kaffesamtale med den lokale projektleder m.v. Disse info-møder appellerer mere til mentorer end til peers, som kan have sværere ved at møde op til denne type arrangement det er simpelthen for overvældende. Her har det vist sig at være bedre at orientere støtte-kontaktpersoner om projektet, som så kan videreformidle info til sine borgere. Vi forsøgte også at lave et info- 9

10 møde kun for peers idet vi tænkte at det kunne lokke flere til, men kun en håndfuld deltog, hvorfor vi konkluderede at ressourcerne var bedre brugt på kontaktpersonerne i socialpsykiatrien. Rekruttering generelle betragtninger Ca. 65 projektdeltagere har været en del af indsatsen siden projektstart. Kontaktpersoner i socialpsykiatrien har været en af de bedste indgange til rekruttering af projektdeltagere både ift. peers og mentorer idet mange stadigvæk har kontakt med tidligere brugere. Det er således centralt at man prioriterer at sælge indsatsen ved at komme ud og holde oplæg om indsatsen på afdelingsmøder og står til rådighed hvis kollegaer i socialpsykiatrien har spørgsmål til indsatsen. Præsentationen af indsatsen på afdelingsmøder giver indsatsen et ansigt og i Vejleprojektet har det været en fordel at den lokale projektleder har arbejdet i socialpsykiatrien i en lang årrække og derfor har kollegaernes tillid og goodwill. Besøg til afdelingsmøderne bør afholdes med en kadence der er afstemt med medarbejderudskiftningen på de enkelte afdelinger. Opslag på lokale psykiatristeder har også givet en del henvendelser i Vejle-indsatsen. I takt med at indsatsen er blevet etableret har vores peers og mentorer også fungeret som gode ambassadører (ved at fortælle venner og bekendte om projektet). Faktisk har der i det sidste år af indsatsen ikke været behov for at iværksætte særlige rekrutteringstiltag idet potentielle peers og mentorer selv har henvendt sig. Vi har løbende søgt at informere de interessenter vi afdækkede i netværksanalysen om fremdriften i projektet med henblik på at få netværket til at henvise mulige peers og peer-mentorer til projektet. Vi har i projektperioden afholdt to informationsmøder for lokale aktører hvor vi har informeret om projektet og opfordret netværket til at bære nyheden om indsatsen videre. Ved projektets afslutning afholdes et afsluttende netværksmøde, hvor projektresultaterne præsenteres. Vi fik ved projektstart også trykt tre foldere i projektet (en generel folder, en folder rettet mod potentielle peer- mentorer og én rettet mod 10

11 potentielle peers) vi sendte ca. 10 stk. af hver til lokale interessenter afdækket i netværksanalysen og lagde en elektronisk version på vores fælles hjemmeside findes her: Hvad indebærer det at være deltager i indsatsen? Peer-mentorer Samvær hver uge/hver 14. dag i 6-9 måneder Undervisning en gang om måneden i seks måneder, sideløbende med samvær Gruppesparring en gang om måneden i seks måneder Deltagelse i fællesarrangementer Frivilligt at deltage i projektcaféen to gange ugentligt Peers Samvær hver uge/hver 14. dag i 6-9 måneder Deltagelse i fællesarrangementer Frivilligt at deltage i projektcaféen to gange ugentligt Matchning af peers og mentorer tilgang De lokale projektmedarbejdere afholder indledningsvist rekrutteringssamtalen med hhv. peers og mentorer (hvor den enkeltes recovery-grad vurderes, før-målinger udfyldes og vores forventninger til deltagerne i indsatsen præsenteres vi har gjort meget ud af denne forventningsafstemning). Det har været centralt at give den enkelte en fornemmelse af, hvilken indsats og hvilket tidsforbrug der kræves af ham/hende de kommende 6-9 måneder og at det kan have uheldige konsekvenser for de andre deltagere i indsatsen hvis man melder sig og så alligevel ikke har tid eller overskud til at engagere sig i indsatsen. Vi har oplevet, at nogle potentielle deltagere har indset, at deltagelse i indsatsen sideløbende med f.eks. job, praktik og/eller familieliv ikke har 11

12 været foreneligt og de har derfor valgt at genoverveje/udsætte deltagelse i indsatsen. Selv om der her er fokus på hvilke krav der er for deltagelse i indsatsen, præsenterer den lokale projektleder ved samme lejlighed også hvad man får ud af at være med i indsatsen: nye netværk, gratis undervisning og gruppesparring (for mentorer) og (frivillig) deltagelse i projektcafé og fællesarrangementer. Rekrutteringssamtalen giver de lokale projektmedarbejdere en god fornemmelse af deltagerens ønsker til en peer/mentor og samtalen er derfor et godt udgangspunkt for den efterfølgende matchningsproces. Vi har brugt resonansbegrebet ift. matchningen af deltagerne (jf. Michael Freiesleben og netværksfamilie-indsatsen). Det betyder kort fortalt at vi har matchet deltagerne på baggrund af at de selv synes at de svinger med hinanden og altså ikke på baggrund af køn, alder og interesser, som har været udgangspunktet for mange lignende indsatser. Vi spørger i rekrutteringssamtalen til disse parametre, men erfaringen har vist, at peers og mentorer, efter at have mødt hinanden på en fællestur eller i projektcaféen, har ønsket at blive matchet med en person, som slet ikke passer ift. hans/hendes indledende ønsker. Vi har i projektet gennemført to fællesture (halvdagsture til et naturskønt område i lokalområdet) for peers og mentorer med styret samvær, hvor deltagerne har kunnet se hinanden an og derefter melde tilbage til projektmedarbejderne ift. hvem de gerne ville matches med. Dette puslespil er i store træk gået op. Derefter har de lokale projektmedarbejdere sat parrene stævne (f.eks. foran det lokale bibliotek), hvor de er sendt på speed-dating en gåtur på minutter, hvor de endnu en gang har kunnet teste, om valget af peer/mentor har været det rette. Det er imidlertid ressourcekrævende at afvikle fællesture og speeddating-seancer og det er i løbet af projektperioden blevet klart, at de ugentlige projektcaféer opfylder samme formål: caféerne er glimrende ift. at deltagerne kan se hinanden an, og derefter melde ønsker til de lokale medarbejdere, som derefter undersøger mulighederne for par-dannelserne. 12

13 Når der er enighed om indgåelsen af et peer-mentor-samværsforløb, indkalder den lokale projektleder til en 3-vejs-samtale, hvor de enkeltes ønsker og målsætninger diskuteres, kontrakter udfyldes (kontrakter kan findes i peer-dokumentuniverset på Psykiatrifondens hjemmeside) og der afstemmes forventninger til relationen (må man kontakte hinanden på telefonen/mail ud over ved afbud? Hvis ja, hvor ofte? Osv.). Afbud meldes både til peer/mentor og til den lokale projektleder, så hun/han kan følge med i forløbet og evt. intervenere hvis der skulle blive behov for det. Undervisning af peer-mentorer Ambition: to undervisningsforløb i projektperioden. Ambitionen er indfriet idet vi har gennemført tre undervisningsforløb det tredje bestående primært at tidligere peers, der efter endt samværsforløb gerne selv ville være peers. Peer-mentorerne har sideløbende med samværet med peers deltaget i et undervisningsforløb. Undervisningsforløbet er således ikke løsrevet fra aktiviteterne med peers, men giver løbende peer-mentorerne mulighed for at anvende de redskaber de tilegner sig i undervisningsforløbet. Peer-mentorerne modtager undervisning en hel dag (kl , med pauser efter behov typisk mange pauser) en gang om måneden i et halvt år i det lokale frivillighedscenter (vi har haft fokus på at undervisningen ikke skulle finde sted i psykiatriens lokaler). Vi har budt på kaffe, en sandwich til frokost og kaffe og et stykke kage om eftermiddagen. Hvis man vil holde omkostningerne helt i bund kan man evt. bede deltagerne om at tage frokost med selv. Vi har inddraget kommende peer-mentorer ift. tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet (ugedag, starttidspunkt osv.). Psykiatrifonden har i samarbejde med de lokale projektmedarbejdere udarbejdet et uddannelsesforløb samt uddannelsesmaterialer med henblik på at ruste peer-mentorerne til mentor-rollen. Uddannelsesforløbet retter sig mod mennesker, som besidder recoveryerfaring og som er kommet så langt i deres personlige proces, at de er i stand til kan støtte andre i deres recoveryproces. 13

14 Formålet med undervisningsforløbet er: At gøre mentorerne i stand til at anvende deres erfaringer At give mentorerne viden om recovery At give mentorerne redskaber, som gør dem i stand til at støtte andre At styrke mentorernes personlige kompetencer Undervisningen fokuserer på projektet og rammen om opgaven, målet med peer-mentorers indsats, projektets tilgang, motivation, kommunikation og relation, grænsesætning, konflikthåndtering, personligt lederskab og mentoropgaver- og roller. Undervisningsmaterialet vil fra oktober 2016 være at finde i peeruniverset på Psykiatrifondens hjemmeside: Derudover har vi i alle tre undervisningsforløb gennemført midtvejs- og slutevalueringer, hvor vi har bedt mentorerne om at evaluere formatet og givet dem mulighed for at komme med input så vi kunne gøre næste forløb endnu bedre. Deltagerevalueringer viser, at undervisningen klæder deltagerne på til opgaven som mentor og indvirker positivt på mentorernes egen recovery. Mentorerne synes, at det er positivt, at undervisningen finder sted sideløbende med samværet med peer en. Gruppesparring for peer-mentorer Det forventes, at peer-mentorernes deltager i gruppesparring (supervision) en gang om måneden à to timer i Foreningernes Hus (det lokale frivilligcenter), forskudt et par uger ift. undervisning. Vi sørger for en kop kaffe og lidt frugt. Der har generelt set været et stort fremmøde til gruppesparringerne (igen formentlig et resultat af at deltagelse blev præsenteret som et krav i forbindelse med den indledende forventningsafstemning). Det fremgår af vores egne kvalitative målinger at mentorerne får et stort udbytte af gruppesparringen, som betragtes som et uundværligt supplement til undervisningen. 14

15 Nogle af temaerne der har fyldt i gruppesparringerne har været rolleafklaring, forventninger, overinvolvering, grænsesætning, peers udvikling, mentorernes egne udfordringer og afslutning på samværsforløbet. Samværsforløbet 6-9 måneder Peer og peer-mentor indgår som udgangspunkt en kontrakt på seks måneder. Hvis begge parter ønsker at forlænge samværsforløbet med yderligere tre måneder når de seks måneder nærmer sig, forlænges forløbet med tre måneder. Eftersom deltagelse i hverdagslivet er et overordnet formål for puljen er der ikke tale om at man kan være besøgsven i klassisk forstand man skal ud i Vejle vi har ikke stillet krav til aktiviteter, men blot udarbejdet et inspirationskatalog (er også at finde i Psykiatrifondens peer-dokumentunivers), med både gratis og betalingskrævende tilbud. Der er et stort sammenfald mellem peers og peer-mentorers ønsker til samværet: begge grupper ønsker at gå på café, gå ture, gå i biografen, dyrke motion m.v. Peers og mentorer er således ofte kommet til projektcafé (jf. nedenfor) sammen men også hver for sig eller uden for de ugentlige cafétider (kaffekortet, som de kan bruge så længe de er i samværsforløbet, giver dem mulighed for at komme i caféen og få en gratis kop kaffe også uden for projektcafé-tiderne). Ved afslutning af forløbet indkaldes peer og mentor sammen til en exitsamtale med den lokale projektleder. Her samles op på de indledende målsætninger, efter-målinger og exit-skemaer (findes i Psykiatrifondens dokument-univers) udfyldes og kaffekort afleveres. Exit-samtalen er vigtig idet den markerer en god afslutning på forløbet deltagerne får mulighed for at fortælle hinanden hvad samværsforløbet har betydet for dem og det giver den lokale projektleder mulighed for at tage en snak med deltagerne ift. om de fortsat vil engagere sig i indsatsen og hvilke muligheder der er for det (måske er man ikke klar til et nyt samværsforløb her og nu, men man vil måske gerne være ansvarlig for en ugentlig cafévagt eller andet). 15

16 Projektcaféen i Lido-caféen og i Foreningernes Hus Et lille år efter projektstart valgte en lokal café i gågaden i Vejle, Lidocaféen, at støtte projektet ved at reservere borde til projekt-café for peers og mentorer et par gange om ugen 2-3 timer en formiddag og en eftermiddag, én dag til ét hold, én dag til det andet hold. Aftalen med caféen kom i stand som følge af en tilfældighed (men med baggrund i lokalpersoners kendskab til hinanden) og ikke som en del af projektbeskrivelsen. Caféen, som har eksisteret lige siden, har vist sig at være en af hjørnestenene i indsatsens succes. En projektmedarbejder er til stede ved hver projektcafé så deltagerne har mulighed for at søge støtte og rådgivning og det har været en stor succes. Caféen har uddelt gratis kaffekort til alle deltagere i projektet, en flot gestus som har givet deltagerne mulighed for at tage del i lokalsamfundet uden at det er pengepungen der har afgjort, om det at gå på café var en mulighed. Vi har til gengæld sørget for at caféen har fået omtale i de artikler der er skrevet om indsatsen i Ugeavisen Vejle. Projektdeltagerne har følt sig trygge i caféen og har derfor også frekventeret den uden for projektcaféen (og dermed bidraget til caféens omsætning). Derudover har det været en fordel for caféen at der et par gange i løbet af ugen har været mennesker i caféen en tom café trækker som bekendt ikke kunder til. Da der var et lille år tilbage af projektperioden udvidede vi efter projektdeltagernes ønske de to ugentlige hold-caféer med en stor fællescafé i Foreningernes Hus. Her kan man købe billig kaffe (5 kr. pr. kop, 10 kr. ad libitum), hvilket gør, at alle deltagerne har mulighed for at være med og møde hinanden på kryds og tværs. Denne café har vist sig at være et godt supplement til Lido-caféen. En gruppe peers deltager i projektcaféen, til fællesarrangementer m.v., men de er endnu ikke blevet matchet med en mentor, enten fordi de gerne vil komme i caféen i et stykke tid inden de bliver matchet eller fordi der på nuværende tidspunkt ikke er en ledig mentor de har resonans med. Det er god social træning for denne gruppe peers at komme i projektcaféen og vi kan se, at de langsomt bliver mere trygge og får mere mod på at tage et skridt mere. 16

17 Deltagelse i projektcaféen gør også 1:1-relationen mellem peer og mentor mindre sårbar idet caféen giver mulighed for netværksdannelse og deltagelse i et større fællesskab. Vi har i projektperioden oplevet, at enkelte peers og mentorer har fået et tilbagefald, har oplevet kriser m.v., som har gjort, at de har måttet tage en pause i projektet. Det har selvfølgelig haft konsekvenser for hans/hendes peer/mentor men facebook-fællesskabet (jf. nedenfor) og projektcaféen har givet ham/hende andre samværsmuligheder. Foreningernes Hus i Vejle betydningen af at afvikle undervisning, gruppesparring, projektcafé og møder i det lokale frivilligcenter Vi har valgt at lægge de fleste af aktiviteterne i peer-indsatsen i Frivilligcenteret i Vejle midtby, dels for at placere projektet uden for en psykiatri-sammenhæng, dels for at vores deltagere kunne blive eksponeret for andre lokale frivilligtiltag. Flere af projektdeltagerne har sideløbende med deltagelse i peer-indsatsen engageret sig i andre frivilligindsatser f.eks. som lektiehjælpere eller bisiddere. Derudover er det en billig måde at få adgang til gode lokaler i midtbyen. Kaffe og mad til undervisning og diverse arrangementer kan tilkøbes for få penge i frivilligcenterets køkken. Vores projektdeltagere har givet udtryk for, at de er meget glade for, at mange aktiviteter finder sted her. Facebook et online-fællesskab Vi har oprettet lukkede facebookgrupper for hvert hold og en gruppe for alle deltagere i projektet. Siderne fungerer som en opslagstavle, hvor deltagerne kan dele viden om aktiviteter i lokalsamfundet, overvejelser om dette eller hint og opfordre til spontane gåture m.v. Vi har indledningsvist beskrevet spillereglerne for interaktionen på siderne tonen skal være sober, det er ikke tilladt at dele grænseoverskridende videoer m.v. og siderne har vist sig at være et rigtig godt supplement til de fysiske fællesskaber. 17

18 Fællesarrangementer Vi har hvert halve år inviteret alle deltagere til et fællesarrangement dels for at sige tak for deltagelsen, dels for at give deltagerne mulighed for at mødes på en ny måde. Vi har således typisk inviteret til en halvårlig sommertur (ud i naturen i lokalområdet) eller til en (alkoholfri) julefrokost. Omkostningerne kan holdes relativt lave de lokale projektmedarbejdere i Vejle har f.eks. selv stået for en del af madlavningen til nogle af arrangementerne. Ved enkelte af arrangementerne har vi haft faglige oplæg. Det har været en god måde at markere hhv. sommer- eller juleferien, og projektdeltagerne har (i vores evalueringer af arrangementerne) generelt givet udtryk for, at fællesarrangementerne havde stor værdi for dem. Presse Vi har løbende søgt at profilere projektet i den lokale presse og til konferencer og events. Vi har haft fokus på at opdyrke et godt forhold til journalisterne på den lokale ugeavis i Vejle, hvilket har gjort, at Ugeavisen fire gange har skrevet om projektet. Det har givet pote ift. rekruttering af nye deltagere - flere af vores projektdeltagere har henvendt sig som følge af projektets omtale i lokalpressen (vi spørger og registrerer til rekrutteringssamtalen hvor de har hørt om indsatsen, hvilket har givet os et godt overblik over hvilke greb der virker. Omtalen af projektet i TV 2 Nyhederne i september 2014 havde også en positiv effekt ift. rekrutteringen af både peers og frivillige vi fik efterfølgende flere henvendelser fra interesserede som havde set indslaget. Læs pressehistorierne på Evalueringskultur Vi har fra start åbent efterspurgt ris og ros og løbende indhentet evalueringer af de aktiviteter og tiltag vi har iværksat så vi kunne forbedre aktiviteten i næste omgang (vi har f.eks. fået input til projektcaféerne hvor en projektmedarbejder deltager - her har 18

19 projektdeltagerne haft rig mulighed for at give feedback og bidrage med gode idéer til projektet). Disse input diskuteres i arbejdsgruppen og projektaktiviteterne tilpasses evt. efterfølgende. Det er vores oplevelse, at det har givet deltagerne ekstra blod på tanden at få denne medudvikler-rolle i projektet hvilket formentlig også har noget at sige ift. projektets høje fastholdelsesgrad. Vi har også forsøgt at imødekomme de ønsker projektdeltagerne måtte have f.eks. ift. tilrettelæggelsen af vores projektcafé, workshops m.v. Diverse evalueringsskemaer kan findes i peer-universet på Psykiatrifondens hjemmeside. Individdokumentation Rambøll har i samarbejde med puljens projekter udvalgt to validerede skalaer: Mental Health Recovery Measure og Lubben Social Network Scale. Vi har ikke oplevet store udfordringer ift. at indhente besvarelser fra projektdeltagerne. Alle peers og peer-mentorer har indvilliget i at deltage i individdokumentationen med CPR-nr. Vi præsenterer ikke deltagelse i individdokumentationen som et valg, men som en naturlig del af deltagelsen i indsatsen og har understreget, at evalueringerne er vigtige ift. at se om indsatsen nytter og sikre en eventuel videreførelse af projektet efter projektafslutningen. Vi har i præsentationen af individdokumentationen fokuseret på, at projektdeltagerne deltager i et banebrydende metodeudviklingsprojekt og at vi er nødt til at dokumentere aktiviteterne og det har de generelt været meget begejstrede for. Vi er glade for, at før- og eftermålingerne suppleres med kvalitativt materiale idet vi har oplevet, at nogle af projektdeltagerne, som i løbet af indsatsen tydeligvis har oplevet en positiv personlig udvikling, udfylder eftermålingen på en dårlig dag og dermed giver et billede af en (negativ) udvikling vi som projektmedarbejdere slet ikke kan genkende. Det er meget uheldigt idet nogle af målingerne så ikke giver et retvisende billede af betydningen af indsatsen. 19

20 Vi har indhentet før- og eftermålinger på 34 projektdeltagere. Vi har haft problemer ift. 17 projektdeltagere de har enten været ualmindelig svære at få booket exit-samtaler med, har udfyldt eftermålingerne uden at svare på ét eller flere spørgsmål, deltager i projektcafé, men er endnu ikke blevet matchet (så har kun udfyldt førmålingen) eller har valgt at tage en pause i projektet, f.eks. fordi de har fået job eller praktik. Især gruppen af peers (men også gruppen af mentorer) har bevæget sig i positiv retning ift. en række af parametrene (se de samlede udviklingsrapporter for hhv. peers og mentorer i peer-universet på Psykiatrifondens hjemmeside). Betydningen af frivillighed Peers i projektet har over en bred kam tilkendegivet at det gør en forskel, at deres mentor er frivillig, og ikke får løn for sin indsats. Det giver en anden troværdighed i deres ord i modsætning til fagpersonalet i socialpsykiatrien, som jo blot varetager et job. Mentorerne er stolte af at være en del af en dansk frivillig-tradition og er glade og taknemmelige for, at deres i mange tilfælde smertefulde erfaringer kan komme andre til gavn. Samtidig oplever de via undervisning, gruppesparring, støtte fra projektmedarbejderne og de nye netværk, at deltagelsen i indsatsen støtter dem i deres egen fortsatte recovery-proces og det er en stor belønning i sig selv. Kan en peer-indsats med frivillige peer-mentorer i socialpsykiatrien gennemføres udelukkende med frivilligkræfter? Nej. Vi har i Vejle-indsatsen erfaret, at det er urealistisk, at indsatsen kan drives af frivillige; drift af indsatsen kræver (en) stabil(e) medarbejder(e) med en faglig baggrund. Denne/disse medarbejder(e) bør være ansvarlig(e) for rekruttering, matchning, undervisning og løbende støtte. Vi kan se, at samlingen af disse opgaver hos en eller flere fagperson(er) giver sammenhæng i indsatsen og en tryghed hos deltagerne, som vi antager har en betydning for fastholdelsen i projektet. Andre opgaver, f.eks. gruppesparring og cafévagter, kan varetages af frivillige med relevant faglig baggrund og/eller med brugerbaggrund, 20

21 alt efter opgavetypen. Hvis der er tale om frivillige med en relevant faglig baggrund er erfaringen fra Vejle-projektet, at man som minimum bør lægge en frivillig indsats hver anden uge således at peers og mentorer har mulighed for at opbygge tillid til vedkommende. Derudover skal man helst kunne se sig selv som frivillig over en række måneder således at peers og mentorer ikke konstant oplever en masse svingdørsfrivillige. Hvis der er tale om frivillige peers eller mentorer er det vores erfaring, at begge grupper kan opleve pludselige tilbagefald, som gør, at de må tage en kortere eller længere pause fra indsatsen. Det kan derfor være meget sårbart og potentielt meget problematisk (ift. manglende kontakt, eller faglig viden og erfaring, i krisesituationer) hvis man udelukkende baserer indsatsen på frivilligkræfter. Forankring af Vejle-indsatsen Vi har siden projektstart haft fokus på projektets forankring. Vi har løbende afholdt sparringsmøder med bl.a. Foreningernes Hus i Vejle (det lokale frivilligcenter), Vejle kommunes frivilligkonsulent, kommunale aktører, lokale organisationer på psykiatriområdet (via jævnlige præsentationer for kommunens borger- og netværksråd) og Center for frivilligt socialt arbejde i Odense. Derudover har vi på styregruppemøderne løbende orienteret ledelsen om målgruppernes fremskridt, dels gennem de formelle før- og eftermålinger som vi har gennemført i Rambøll-regi, dels gennem de kvalitative temperaturmålinger vi selv løbende har lavet i projektet. Endelig afholdt vi, ét år før projektets afslutning, en forankringsworkshop med alle projektdeltagerne i Vejle med henblik på at indhente gode idéer til indsatsens forankring hos vores projektdeltagere. 23 ud af 56 deltagere var med. Mange deltagere gav udtryk for, at de gerne vil være en del af indsatsen fremover, og flere deltagere tilkendegav, at de fremover gerne vil lægge en ekstra frivillig indsats, f.eks. ved at agere tovholdere på aktiviteter i indsatsen. I foråret 2016 afholdt vi derfor en recovery-college-workshop med projektdeltagerne mhp. at indhente deres input til det fremtidige kursusudbud. 21

22 På et styregruppemøde i april 2016 fortalte Vejle-ledelsen at man fra 1. november 2016 har valgt at allokere kr. over en 3-årig periode til en videreførelse af indsatsen, og at man efter projektperioden ønskede at forankre peer-indsatsen i et nyetableret recovery-college i Vejle Kommune. Vejle-indsatsen videreføres således på ca. 15 ugentlige medarbejdertimer. Afsluttende ord læring og udfordringer Evalueringer og erfaringer bekræfter, at der i Vejle-indsatsen er udviklet en god model for inddragelse af frivillige mentorer i socialpsykiatrien. Peer-indsatsen tager afsæt i en selvgenererende driftsmodel med stor borgerinvolvering og en beskeden professionel indsats. Der skabes merværdi via en kombination af fagprofessionelle, frivillige, det lokale erhvervslivs engagement og et øget samarbejde mellem de lokale offentlige forvaltninger. Flere projektdeltagere har som følge af deltagelse i indsatsen fået brudt isolationen, er blevet aktive medborgere og fået et netværk; flere er flyttet i egen bolig eller har fået mod på udflytning og flere er kommet i job og uddannelse. Eftermålingerne viser, at deltagerne har fået det bedre og har fået et større netværk som følge af deltagelse i indsatsen. Mange deltagere føler, at de har styrket deres selvværd og de ser flere muligheder. En positiv afledt effekt er, at frivillighed avler frivillighed: flere af vores peers der har oplevet at have en mentor i 6-9 måneder, har efterfølgende fået en tro på at de også kan give håbet videre, og har tilkendegivet, at de selv gerne vil være frivillige mentorer (vores tredje undervisningshold bestod derfor primært af tidligere peers). Derudover har flere projektdeltagere af egen drift valgt at afprøve forskellige tiltag i indsatsen f.eks. ugentlig fællesgåture, madklub m.v. Vi har i Vejle-indsatsen lært, at peer-mentor-relationen er særdeles dynamisk selv om mentoren er kommet længere i sin recovery-proces og ikke længere, som peer en, er en del af socialpsykiatrien skal der ikke altid så meget til at slå ham/hende ud af kurs. Det gør, at peer en 22

23 undertiden har påtaget sig mentorrollen og med stor glæde har indset, at hans/hendes tilstedeværelse, erfaringer og mestringsstrategier har gavnet mentoren. Vi har oplevet, at nogle mentorer måske ikke er helt klar til at stå uden 85 (støtte i eget hjem) en forudsætning for deltagelse i indsatsen. Her kan de lokale projektmedarbejdere hurtigt blive en slags stedfortrædere. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt idet der er en reel risiko for overinvolvering hos projektmedarbejderne. Man skal således sikre sig, at projektdeltagerne er informeret om hvor de kan henvende sig hvis de har akut brug for hjælp uden for normal arbejdstid; man skal som projektmedarbejder kunne slukke for sin arbejdstelefon når man har fri. Det er også vigtigt, at de lokale projektmedarbejdere er tydelige ift. kriterierne for deltagelse når de præsenterer indsatsen for sine kollegaer på afdelingsmøder. Det er f.eks. vigtigt at understrege, at man ikke pr. automatik er med i indsatsen men at en indledende snak med projektlederen skal afdække, om deltagelse i indsatsen er en god idé for den enkelte. Det skal understreges, at vi i Vejle-indsatsen aldrig har afvist en potentiel projektdeltager; det har været den enkelte selv der efter den indledende samtale har indset, at deltagelse i indsatsen ville være en for stor mundfuld ift. andre forpligtelser. Projektdeltagerne understreger, at det er positivt, at alle aktiviteter finder sted uden for psykiatrien Foreningernes Hus ligger på neutral grund i midtbyen, og det er et livligt hus hvor deltagerne møder mennesker fra andre frivilligindsatser. Ud fra et omkostningssynspunkt er det også attraktivt idet leje af lokaler er gratis og det er billigt at købe mad og kaffe. Vi projektmedarbejdere oplever, at indsatsen har været en succes fordi vi har haft et gnidningsfrit samarbejde baseret på tillid. Vi har haft tæt kontakt igennem hele projektperioden og en fleksibel arbejdsdeling. Projektlederne i begge organisationer havde været ansat i sine respektive organisationer i en årrække da de gik ind i projektet og havde således et grundigt kendskab til egne organisationer og et godt samarbejde med de forskellige afdelinger i eget hus; det er vores fornemmelse, at dette afsæt formentlig også har noget at sige ift. projektets succes. 23

24 Det er også vores oplevelse, at projektambitionerne er indfriet fordi der ikke har været for mange partnere om bordet (kun to partnere), at projektlederne i de to organisationer har haft timer nok til planlægning af afvikling af projektaktiviteterne og at der har været stor ledelsesmæssig opbakning til indsatsen i begge organisationer, hvilket utvivlsomt har givet genlyd på gulvet. 24

Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune

Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune Jeg er blevet Ole Henriksen-glad af at være med i det her projekt (Karina, peer) Begrebsafklaring: peer-støtte: definition (Socialstyrelsen)

Læs mere

Emne: Evaluering af projekt Borger til Borger

Emne: Evaluering af projekt Borger til Borger Notatark Emne: Evaluering af projekt Borger til Borger 30. maj 2018 - Sagsnr. 16/5548 - Løbenr. 128039/18 Anvendelse af Peer-to-Peer-metoden på psykiatriområdet går i al sin enkelhed ud på, at en person,

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Aflastning af pårørende til demente i egen bolig 1. Projektets titel: Et aktivt liv med demens 2. Baggrund og vision for projektet: 1. september 2016 åbner Gribskov Kommune

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

QUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST. Få fat i de voksne sådan gør du!

QUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST. Få fat i de voksne sådan gør du! QUICK-GUIDE TIL MEDLEMSVÆKST Få fat i de voksne sådan gør du! Kom godt i gang! Skab et åbent fællesskab 2 Små tiltag gør en STOR forskel Denne guide indeholder gode råd og ideer til, hvordan din klub kan

Læs mere

Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,

Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen, Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet Erfaringer fra 15M-puljen, 2013-2016 Program 15M-puljen Erfaringer om partnerskaber Arbejdsredskaber til understøttelse af partnerskaber Diskussion

Læs mere

UddannelsesHusets Mentornetværk

UddannelsesHusets Mentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk

Læs mere

Peer-støtte. - når erfaringer gør en forskel! Viborg - Aarhus -Randers

Peer-støtte.  - når erfaringer gør en forskel! Viborg - Aarhus -Randers Peer-støtte - når erfaringer gør en forskel! www.peermidt.dk Viborg - Aarhus -Randers Ligestillet støtte-piece-2.indd 1 15-11-2016 08:29:37 LIGESTILLET STØTTE -EN VEJ TIL RECOVERY LIGESTILLET STØTTE HVAD

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Opstart

Opstart 1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019 SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2018 Marts 2019 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Peer-støtte i frivillige fællesskaber. v. Cathrin Filip Johansen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde & Rune Løgstrup, Socialstyrelsen

Peer-støtte i frivillige fællesskaber. v. Cathrin Filip Johansen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde & Rune Løgstrup, Socialstyrelsen Peer-støtte i frivillige fællesskaber v. Cathrin Filip Johansen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde & Rune Løgstrup, s erfaringer Satspuljeprojekt igangsat i 2016 og endeligt færdigt i 2019. Fokus på

Læs mere

Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018

Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 1 Indhold 1. Formål med projekt SundSammen... 3 2. Formål med evalueringen... 3 3. Metode... 3 4. Hovedkonklusioner fra interviewene... 4 4.1 Motivation for

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV HPV Nyhedsbrev #5 Kære alle Vi håber, at I har haft en dejlig sommer og er kommet godt i gang med efterårssæsonen. Stop HPV-indsatsen har ikke stået stille hen over sommeren. Det nye tilbud til drenge

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Drejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden

Drejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden Drejebog Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden 0 Indhold Indledning... 1 Baggrund... 1 Formål... 1 Målgruppe... 1 Start en Fars Legestue... 2 Tid

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Katja, Signe, Lillian og Helene deltog i første del af mødet til drøftelse af projekt følgeven

Katja, Signe, Lillian og Helene deltog i første del af mødet til drøftelse af projekt følgeven Referat fra bestyrelsesmøde i SIND den 4.04 2017 Til stede: Leni, Per, Jette, Kate, Lance, Nelli (referant) Katja, Signe, Lillian og Helene deltog i første del af mødet til drøftelse af projekt følgeven

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter

Læs mere

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo Statusnotat Inddragelse af frivillige i Psykiatrien PsykInfo Louise Friis Kusk, konsulent Anne Mette Billekop, leder 1. februar 2017 Baggrund Siden december 2014 har der været ansat én frivillighedskoordinator

Læs mere

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget. Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt

Læs mere

Slutevaluering af projekt

Slutevaluering af projekt Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) I samarbejdet mellem Holstebro kommune og jobcenter, PNVJ, virksomheder/organisationer

Læs mere

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige GUIDE Sådan rekrutterer I nye frivillige Udskrevet: 2019 Indhold Sådan rekrutterer I nye frivillige.................................................... 3 2 Guide Sådan rekrutterer I nye frivillige En inspirationsguide

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

FORENINGERNE IND I FOLKESKOLEN. - Foreningshæfte

FORENINGERNE IND I FOLKESKOLEN. - Foreningshæfte FORENINGERNE IND I FOLKESKOLEN - Foreningshæfte Åben Skole 'Foreningslivet ind i folkeskolen' er en fast indsats rettet mod alle folkeskoler i Roskilde Kommune, inkl. specialklasser. Kultur og Idrætsudvalget

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED

FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED Lars Holmboe Selvstændig forsker, Ph.d.. Den fulde rapport kan hentes her Baggrunden SIND ønskede at få undersøgt sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed.

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Oversigt. August Torsdag d. 29. august Sparringmøde til Vindue for en forening

Oversigt. August Torsdag d. 29. august Sparringmøde til Vindue for en forening Oversigt August Torsdag d. 29. august Sparringmøde til Vindue for en forening September Uge 39 Vindue for en forening Fredag d. 27. september Frivillig Fredag Oktober Torsdag den 3. oktober Infomøde om

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

DET ER NU DU SKAL TILMELDE DIG Uddannelse for pårørende, der vil lave forløb for pårørende UDDANNELSESPROGRAM

DET ER NU DU SKAL TILMELDE DIG Uddannelse for pårørende, der vil lave forløb for pårørende UDDANNELSESPROGRAM DET ER NU DU SKAL TILMELDE DIG Uddannelse for pårørende, der vil lave forløb for pårørende UDDANNELSESPROGRAM Bliv frivillig underviser og tovholder for Recovery-cafe-kurserne for pårørende med peer-støtte

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

Kom godt i gang med. ABC for mental sundhed

Kom godt i gang med. ABC for mental sundhed Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer

VELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer VELKOMMEN Peer-to-peer Introdage for mentorer Program for dag 1 Præsentationsrunde Undervisnings- og supervisionsdatoer Gruppearbejde: Hvad giver energi og gør mig glad? Pause Gruppearbejde: Spilleregler

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2012 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig Velkommen til foråret 2012. Vi har samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage i. Som medlemsforening

Læs mere

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Dit område er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode

Læs mere

Evaluering af søndagscafé på Lindegården

Evaluering af søndagscafé på Lindegården Evaluering af søndagscafé på Lindegården Festsalen, Lindegårdsvej 3, Herning Arrangør: Seniorråd Vest Tovholder Bodil Markmøller 1 Evaluering af søndagscafé på Lindegården 4. oktober 2016 I december 2015

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Bilag 4: Spørgeskema til undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017

Bilag 4: Spørgeskema til undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017 Bilag 4: Spørgeskema til undersøgelse af Økonomiforvaltningens københavnerdialog i 2017 Dette spørgeskema har til formål at evaluere og sætte fokus på københavnerdialog i Økonomiforvaltningen. Økonomiudvalget

Læs mere

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Projektets målgruppe, metode og formål Formålet med projektet har været at afklare og motivere ikke uddannelsesparate ledige i alderen 18 til 40 år, herunder

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

RECOVERY HØJSKOLE I REGION SJÆLLAND GUIDE TIL REKRUTTERING

RECOVERY HØJSKOLE I REGION SJÆLLAND GUIDE TIL REKRUTTERING RECOVERY HØJSKOLE I REGION SJÆLLAND GUIDE TIL REKRUTTERING Hvis jeg havde været på Recovery Højskolen tidligere, havde det måske sparet mig for nogle indlæggelser og samfundet for nogle penge I alle de

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Huset

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Huset Tilsynsrapport Viborg Kommune Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Huset Uanmeldt tilsyn August 2017 VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING BDO har på vegne af Viborg Kommune foretaget et uanmeldt socialfagligt

Læs mere

TAK FOR DIN DELTAGELSE!

TAK FOR DIN DELTAGELSE! TAK FOR DIN DELTAGELSE! - BESVARELSE AF SPØRGESKEMA Om projektet: Din kommune er i øjeblikket med i et projekt for Sundhedsstyrelsen, som handler om at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre mennesker,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige GUIDE Sådan rekrutterer I nye frivillige Udskrevet: 2018 Indhold Sådan rekrutterer I nye frivillige.................................................... 3 2 Guide Sådan rekrutterer I nye frivillige En inspirationsguide

Læs mere