Re-eksamen/Sygeeksamen med svar Sommer 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re-eksamen/Sygeeksamen med svar Sommer 2006"

Transkript

1 Re-eksamen/Sygeeksamen med svar Sommer 2006 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme En 26-årig kvinde, tidligere altid rask. Ryger 10 cigaretter daglig, men ingen pulmonale gener heraf. Har nu gennem to uger følt sig sløj med let temperaturforhøjelse og tør hoste. Penicillinkur hos egen læge uden effekt efter 6 dage, hvorfor hun indlægges. Her findes almen tilstanden upåvirket, temperatur 38,1 0 C. Respirationen let påskyndet. Ved stetoskopi høres krepitation bilateralt nederst på begge bagflader. I øvrigt normal objektiv undersøgelse. Røntgen af thorax viser lette infiltrative forandringer basalt på begge sider. 1. Angiv den mest sandsynlige diagnose. (Svar: Atypisk pneumoni.) 2. Angiv mindst 4 relevante diagnostiske undersøgelser. (Svar: Bloddyrkning, trachealsekret: M+D samt PCR for mycoplasma, chlamydia, legionella, antistof mod samme. Eventuelt Mantoux/Quantiferon.) 3. Angiv forslag til antibiotisk behandling. (Svar: Quinolon eller et macrolid. 4. Angiv mindst 3 parakliniske undersøgelser, der anvendes til overvågning af patientens tilstand. (Svar: A-punktur/saturation, CRP, L+D. rtg. af thorax.) 6. sem. re.s06 1

2 5. Pt. oplyser nu, at en undulat i hjemmet netop er død. Kan det have diagnostisk betydning? Begrund svaret. (Svar: Ja, ornitose som smitter fra syge fugle til mennesker.) 6. Ændrer det dit behandlingsforslag? (Svar: Nej.) 7. Der er blevet sat en Mantoux test, som efter 72 timer er 12x12 mm. Hvad vil du spørge pt. om? (Svar: TB-vaccination, rejser og anden eksposition.) 8. Angiv hvilke parakliniske undersøgelser du vil supplere med. (Svar: Ekspektorat til TB-mikroskopi, dyrkning og PCR, quantiferon test.) Mikrobiologi - Bakteriologi 1. Angiv mindst 3 metoder som anvendes til at ophente repræsentativt materiale fra de nedre luftveje til mikrobiologisk undersøgelse. (Svar: Almindeligt ekspektorat, larynxsug, induceret sputum, bronchioalveolær lavage (BAL).) 2. Angiv mindst 4 elementer, som kan ses ved mikroskopi af en repræsentativ prøve fra de nedre luftveje. (Svar: Ciliebærende celler, mucus, leukocytter, alveolemakrofager, mikroorganismer.) 6. sem. re.s06 2

3 3. Angiv mindst 4 bakteriearter som forekommer som en del af svælgets normalflora. (Svar: Streptokokker, Stafylokokker, Haemophilus, Corynebacterium, Neisseria arter, Lactobacillus, Fusobakterier.) 4. a. Angiv navnet på den human patogene mikroorganisme som kvindens undulat kunne have været reservoir for. (Svar: Chlamydia/Chlamydophilia psittaci.) b. Angiv to andre human patogene bakteriespecies indenfor samme bakteriegenus. (Svar: Chlamydia trachomatis, Chlamydia pneumoniae.) c. Nævn hvilke sygdomme disse to bakteriespecier kan forårsage og deres smitteveje. (Svar: Chlamydia trachomatis. Sygdom: Trachom, smittevej: I tidlig barndom fra moderen eller anden nærkontakt, Genital infektion, smittevej: smitter ved samleje, Konjuktivitis, smittevej: fra moderens vagina i fødselskanalen eller anden nærkontakt. Chlamydia pneumoniae. Sygdom: Pneumoni og øvre respirationsvejsinfektion incl. pharyngotonsillitis, smittevej: ved dråbe infektion fra menneske til menneske, evt. sammenhæng med arteriosclerose og coronarocclusion.) d. Beskriv kort udviklingscyklus i den eukaryote celle for bakterierne, som tilhører dette bakteriegenus. (Svar: Obligat intracellulære bakterier hvis udviklingscyklus starter med at de 1) infektiøse elementærlegemer trænger ind i nye værtscellers cytoplasma, hvor de bliver transformerede til 2) den vegetative, ikke-infektiøse form, retikularlegemet, der deler sig i cytoplasmaet og danner et inklusionlegeme med omdannelse af en stor del af retikularlegemerne til 3) nye elementarlegemer, der frigives fra cellen og kan inficere nye værtsceller.) 6. sem. re.s06 3

4 Svampe Ved dyrkning af ekspektorat fra patienten ses enkelte kolonier af Aspergillus på blodpladerne. 1. Angiv Gram-farvbarhed og morfologi af svampen. (Svar: Gram-positiv, skimmelsvamp med hypher/evt. kan nævnes mycelium, men det kræves ikke.) Virologi Influenzavirus er en vigtig årsag til virus-betinget luftvejsinfektion hos mennesker. I foråret blev der blandt danske fugle konstateret influenza forårsaget af højpatogent virus. 1. Gør rede for inddelingen af influenzavirus i typer og undertyper. (Svar: Influenzavirus inddeles i type A, B og C. Den enkelte type underinddeles efter findested, årstal og nummer af isolat. For influenza A virus (ikke B og C) sker underinddelingen i subtyper på basis af deres overfladeantigener, hæmagglutinin (H) og neuraminidase (N). Der kendes indtil videre 16 H og 9 N typer, der alle findes hos fugle; kun 3 H og 2 N typer endnu fundet i humane influenzastammer.) 2. Gør kort rede for de underliggende årsager til, at influenza A virus hyppigt giver anledning til såvel epidemier som pandemier. (Svar: Influenzavirus er som RNA virus notorisk ustabilt (giver i forbindelse med immunulogisk selektion anledning til genetisk drift -> hyppige epidemier). Dertil kommer at virusgenomet er segmenteret (8 segmenter), hvilket kan afstedkomme reassortment ved infektion af samme celle med to forskellige influenza A subtyper. Da influenza A virus endvidere har flere andre værter (specielt fugle, svin, visse havpattedyr) giver dette mulighed for introduktion af helt nye virustyper/antigene kombinationer (antigen drift - >giver pandemier, da der ikke er nogen forud eksisterende immunitet), jvf. ovenstående svar.) 6. sem. re.s06 4

5 3. Hvilke behandlingsmuligheder findes der ved influenza A virusinfektion? Gør rede for det molekylære angrebspunkt, samt begrænsninger i den kliniske effekt. (Svar: Der findes i princippet to stofgrupper. - Den mest kendte er neuraminidasehæmmerne (f.eks. Tamiflu), der virker ved at reducerer neuraminidaseaktiviteten af det virusassocierede enzym; dette er kritisk for frigørelsen af den infektiøse viruspartikel fra den inficerede celle. For at virke skal behandlingen indsættes meget tidligt, effekten er ca. 1 1/2 døgns reduktion af sygdomsvarigheden. - Den anden stofgruppe er rettet mod M2 proteinet i influenza A (f.eks. amantadin), der fungerer i forbindelse med uncoatning af virusgenomet. Begrænsning: hurtig resistensudvikling.) 4. Gør rede for den immunologisk forebyggelse af influenza A virusinfektion. (Svar: På basis af international overvågning udvælges hvert år relevante virusantigener for den kommende sæson. En subunitvaccine fremstilles indeholdende de fremtrædende influenza A H og N antigner samt antigener fra en relevant B stamme. Risikogrupperne vaccineres inden starten af virussæsonen, dvs. inden udgangen af november, for maximal effekt. Indtil videre er vaccinen fremstillet i hønseæg, hvilket er et problem, hvis disse ikke kan fremskaffes pga. fugleinfluenza.) 5. Kan vi på baggrund af vore erfaringer med den i øjeblikket cirkulerende højpatogene fugleinfluenza udsige noget om omfanget, morbiditeten, mortaliteten eller behandlingsmulighederne ved en kommende human influenza epidemi? Begrund svaret. (Svar: Det korte svar er nej. For det første ved vi intet om dette virus overhovedet bliver årsag til den næste pandemi. For at blive et humant influenza må virus endvidere ændre sig, dette vil ændre på virus egenskaber. At virus er højpatogent i fugle siger intet om dets egenskaber ved infektion af mennesker. At det nuværende fugleinfluenza hidtil har givet høj mortalitet hos mennesker kan desuden skyldes at kun højt eksponerede er blevet smittet da relevante receptorer kun er tilstede i de mindre bronkioler. Mht behandlingsmuligheder er neuraminidasehæmmere aldrig afprøvet under pandemier, så vi ved faktisk ikke, hvor effektivt de virker (reducerer de mortaliteten såvel som morbiditeten?) og hvor længe; et massivt brug i forbindelse med et virus, der spreder sig hurtigt fra person til person, under omstændigheder hvor vi kun er et eller to stoffer at gøre godt med, skaber alle forudsætninger for hurtig resistensudvikling.) 6. sem. re.s06 5

6 Parasitologi Nematoder er usegmenterede orm, og mellem 1/4 del og 1/5 del af verdens befolkning er inficeret med tarmnematoder. 1. Nævn en nematode, der kan erhverves i Danmark (selvom de danske tilfælde nok overvejende er erhvervet i udlandet), og som kan give anledning til lungesymptomer. (Svar: Ascaris lumbricoides (menneskets spolorm). (Det kan også være dens slægtning A. suis, svinets spolorm som ikke morfologisk kan skelnes fra menneskets.) 2. Hvordan smittes man med denne nematode og hvorfor kan den give anledning til lungesymptom? (Svar: De voksne orm befinder sig i tarmen og æg kvitteres med fæces. Efter indtagelse af æg frigøres et larvestadie i tarmen. Larverne penetrerer tarmslimhinden og føres med blodet via leveren til lungerne, hvor parasitten trænger gennem alveolevæggen og vandre retrogradt op gennem luftvejene og finder vej til eosophagus. Denne larve vandring kan give lungesymptomer på allergisk baggrund (Löffler s syndrom).) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Klinisk biokemi 1. Angiv mindst 6 årsager til forhøjelse af de 5 forskellige leukocytter: Neutrofile, eosinofile, basofile, monocytter, lymfocytter. Der skal angives årsag/årsager til alle typer. (Svar: neutrofile: Infektion, leukæmi, stress eosinofile: Allergi, parasitter, leukæmi basofile: Allergi, leukæmi monocytter: Infektion, leukæmi lymfocytter: Viral infektion, leukæmi.) Radiologi 1. Ved konventionel røntgenundersøgelse kan man skelne mellem 4 forskellige stoffer i kroppen: 1) knogle/forkalkninger, 2) bløddele/væske 3) fedt og 4) luft på grund af deres forskellige attenuation. Dette medfører et diagnostisk problem. Redegør kort for dette problem, herunder for hvilket stof, at det er et diagnostisk problem. 6. sem. re.s06 6

7 (Svar: Bløddele/væske idet man ikke kan skelne mellem de forskellige bløddele og bløddele og væske og hovedparten af kroppen er bløddele.) Farmakologi 1. Beskriv 5 forskellige cellulære og molekylære angrebspunkter ved antiviral behandling. Angiv herunder mindst et stof eller en stofgruppe, der virker via de enkelte angrebspunkter, samt mindst 1 virus, stoffet eller stofgruppen kan anvendes mod. (Svar: 1) ved at konkurrere med cellens nukleosid analoger (Acyclovir) Aciclovir er et nukleosid prodrug som først fosforyleres af den virale thymidin kinase. Efter yderligere fosforyleringer hæmmer aciclovir trifosfat viral DNA syntese dels ved at hæmme den virale DNA polymerase og dels ved at blive indbygget i viral DNA og udløse terminering. Acyclovir er virksom overfor herpes simplex 1 og 2. 2) ved direkte at hæmme et viralt protein: eksempelvis HIV protease hæmmere (indinavir, ritonavir) eller non-nukleosid revers-trascriptase hæmmere (nevirapine). 3) ved at hæmme virus-uncoating (Amantadine). Amantadine hæmmer M2-H + -kanal, der er nødvendig for virus-uncoating. Amantadine er virksom overfor influenza virus, type A) 4) ved at hæmme virus-frigørelse. Neuraminidasehæmmere (Tamiflu). Neuraminidaehæmmere er virksomme overfor influenza virus. 5) ved at hæmme virus fusion med værtscellen (Enfuvirtide). Enfuvirtide binder til gp41 (del af glycoprotein i HIV-kappen) og hæmmer virus fusion med værtscellen.) Epidemiologi Forskere i Indien undersøgte om rygning betyder noget for risikoen for at dø af lungetuberkulose. Blandt personer, tilfældigt udvalgt blandt den voksne befolkning, registrerede man rygevaner og fulgte dem efter 6 år fra hus til hus. Overlevelsesstatus kunne bestemmes blandt (97.7%), hvoraf 7531 var døde. Dødsårsag kunne kun fastslås blandt Blandt mænd bidrog rygere med person-år og 1478 døde, og ikke-rygere bidrog med person-år og 854 døde. 1. Hvilket studiedesign er der tale om, og hvorfor? (Svar: Det er et kohortestudie, fordi et antal personer er blevet undersøgt mhp. eksponering-status, og efterfølgende fulgt over tid mhp forekomsten af et bestem udfald.) 6. sem. re.s06 7

8 2. Hvad er studiets eksponering og udfald? (Svar: Studiets eksponering er rygning, og udfaldet er død og sygdomsspecifik død.) 3. Hvad er mortalitetsraten blandt mandlige rygere, og hvad er den relative risiko for død for rygning blandt mænd? (Svar: Mortalitetsraten er blandt rygere: 1478/57.528= eller 25.7 per 1000 person-år. Mortalitetsraten blandt ikke rygere: 854/55.717= eller 15.3 per 1000 person-år. Den relative risiko er så 25.7/15.3=1.68.) 4. Den justerede relative risiko for død af tuberkulose var 2.30 (95% CI: 1.68, 3.15). Forklar hvad det betyder. (Svar: Det betyder, at dødeligheden af TB var 2.3 gange højere blandt rygere end blandt ikke-rygere når man havde kontrolleret for skæv fordeling af andre risikofaktorer. 95% CI angiver usikkerheden på estimatet som skyldes stikprøvevariation.) Medicinsk videnskabsteori 1. Den 26 årige kvinde får foretaget en Mantoux test. Denne test er på mange måder vanskelig at anvende og den er hverken særligt sensitiv eller specifik. På denne baggrund arbejder man på at udvikle bedre og mere specifikke tests. Skitser en metode, der kan anvendes til at vurdere en sådan tests specificitet og sensitivitet. (Svar: Der eksisterer ikke nogen metode, som med sikkerhed kan bruges til at udelukke infektion med M. tuberculosis, og man kan derfor ikke anvende den (direkte) metode som anbefales i lærebogen, og som består i, at man udfører den nye test på et antal patienter, som frembyder det relevante sygdomsbillede, og derefter be- eller afkræfter diagnosen ved hjælp af en anden sikker test. I stedet må man anvende en (indirekte) metode, hvor man dels tester patienter, som man med stor sikkerhed må antage er syge, dels tester en gruppe, som man med stor sikkerhed må antage er raske. Klassifikationen kan eventuelt forbedres ved at følge patienterne over tid efter den initiale test. Når den endelige klassifikation er foretaget, kan man beregne testens specificitet og sensitivitet som hhv. fraktionen af test negative blandt de raske og fraktionen af testpositive blandt de syge. En besvarelse, hvor de to metoder skitseres, er tilfredsstillende, men det trækker op, hvis der er overvejelser vedrørende problemet med den manglende sikre diagnostik.) 6. sem. re.s06 8

9 2. I undersøgelsen fandt man, at den nye test havde en sensitivitet på 85 % og en specificitet på 97 %. Forklar, hvad der forstås ved disse begreber. (Svar: Sensitiviteten er den nosografisk sandt positive rate dvs. P(T+I S+), altså sandsynligheden for positiv test hos en person, der har sygdommen. Specificiteten er den nosografisk sandt negative rate dvs. P(T-I S-), altså sandsynligheden for negativ test hos en person, der ikke har sygdommen. Det bør fremgå af besvarelsen at der er forståelse for, at der er tale om nosografiske rater og dermed ikke størrelser, der direkte kan anvendes til at fastsætte sandsynligheden for, at patienten har sygdommen.) 3. Angiv, hvordan man beregner sandsynligheden for at en patient, som er positiv i testen, men som ikke har symptomer og som tilhører en population, hvor prævalensen af TB er 1: 100, er smittet med TB. (Svar: Det, der skal beregnes, er den prædiktive værdi af en positiv test. Beregningen kan foretages ved hjælp af Bayes formel: P(S+IT+) = P(T+IS+) x P(S+) / P(T+) = (P(T+IS+) P(S+)/ (T+IS+) P(S+) + (T+IS-) (S-) eller ud fra en 2 x 2 tabel, som er konstrueret med brug af oplysningerne om specificitet, sensitivitet og prævalens. Med brug af Bayes formel får man: P(S+IT+) = 0,85 x 0,01 / 0,85 x 0,01 + 0,03 x 0,99 = 0,22 = 22 %. Det er tilfredsstillende, blot princippet i beregningen anføres, men det trækker på hvis Bayes formel præsenteres og hvis beregningen foretages.) 6. sem. re.s06 9

10 TEMA B. Lungesygdomme En 25-årig dansk kvinde har gennem nogle uger haft åndenød, og samtidig været træt, følt sig alment syg, og haft let feber. Henvender sig først til egen læge, som efter almindelige undersøgelser for forkølelse, lungebetændelse, astma og graviditet, sender patienten videre til et lungeambulatorium. 1. Angiv mindst 6 mulige differentialdiagnoser. (Svar: Sarcoidose Tuberkulose Mononucleose Allergisk alveolitis Wegeners sygdom Malign sygdom.) Det viser sig, at hun også har symmetrisk arthritis og et rødt kokarde formet udslæt på forsiden af begge underben. 2. Hvad kan dette udslæt være? (Svar: Erythema nodosum.) Hendes symptomer persisterer og på lungeklinik uarbejdes et program til undersøgelse af åndenød, træthed, og let feber. 3. Angiv et non-invasivt udredningsprogram hos denne 25-årige kvinde(mindst 6 punkter). (Svar: Røntgen af Thorax Mantoux Spirometri inkl reversibilitet Statiske lungevolumina (Total lungekapacitet og residual volumen) Diffusionskapacitet HRCT-scanning Blodprøver (Hgb, L+D, creat, CRP, SR, ACE, Lysosym, Ca++, IgG, IgM, ANA, ANCA, IgM Rheumafaktor) EKG og anden udredning for hjertesygdom Aspergillus titter Ebstein Barr.) 6. sem. re.s06 10

11 Røntgen af thorax viser symmetrisk svulst af glandlerne i lungehilus. 4. Angiv den mest sandsynlige diagnose og 3 differentialdiagnoser; begrund svaret. (Svar: Sarcoidose - Løfgrens syndom (hilus adnit, arthitis, erythema nodosum) - Lymfom - plejer dog ikke at have symmetrisk svulst af glandlerne i mediastinum. - Tuberkulose kan være en mulighed hos etnisk danskere, men her ville ofte også være infiltrat i lungeparenchymet. Patienten er fortsat syg med tiltagende åndenød og har tabt lidt i vægt. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, så behandling kan påbegyndes. 5. Angiv mindst 5 invasive undersøgelser der vil sikre diagnose? (Svar: Der er ved Sarcoidose tale om en system sygdom hvor biopsi af område med affektion eller fra større organ i blinde. Fiberoptisk bronkoskopi (FOB) med biopsi af mucosa (sensitivitet > 80%). FOB med transbronkiale biopsier (sensitivitet > 90%). Mediastinoskopi med glandel biopsi. Perifer lymfeglandel biopsi/fjernelse. Leverbiopsi eller nyrebiopsi. Biopsi af hud sarcoidose (blålig røde plaques) viser signifikate Sarcoide forandringer, mens Biopsi af Erythema Nodosum udelukkende viser vasculiti.) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilke af radiologiens 4 modaliteter har problemer med luft? (Svar: Ultralydsskanning (ingen transmission af radiobølger) og MR (ingen protoner i luft = ingen signaler.) 6. sem. re.s06 11

12 Patologisk anatomi 1. Beskriv det histologiske billede af et typisk granulom. (Svar: Ansamling af makrofager (histiocytter, epitelioidceller)(dette tilstrækkeligt), evt. tillige central nekrose og flerkernede kæmpeceller.) 2. Angiv mindst 3 årsager til granulomdannelse eller sygdomme, der kan omfatte granulom. (Svar: Tuberculose, svampe infektion, sarcoidose, fremmedlegemereaktion, medikamenter, Wegeners granulomatose, morbus Crohn, beryllium.) 6. sem. re.s06 12

13 TEMA C. Endokrinologi En 45-årig mand med erkendt hypertension og et BMI (body mass index) på 31 møder hos egen læge mhp. blodtrykskontrol. Egen læge får mistanke om at patienten kan have type 2 diabetes. 1. Hvordan stilles diagnosen diabetes mellitus? (Svar: Ingen symptomer på diabetes: faste plasma glukose > eller lig 7 mmol/l ved 2 forskellige undersøgelser. Patienten har da diabetes. Hvis plasma glukose er mellem 6.1 og 7.0 mmol/l, da OGTT (oral glukose tolerance test): 2-timers plasmaglukose over 11,1 mmol/l Ved symptomer på diabetes: et faste plasma glucose > eller lig 7 mmol/l eller tilfældig plasma glukose over 11.1 mmol/l. Patienten har da diabetes.) 2. Egen læge er i tvivl om patienten har type 1 eller type 2 diabetes, hvilke blodprøver kunne være en hjælp til at klassificere sygdommen? (Svar: Faste eller stimuleret C-peptide måling, og måling af ICA (islet cell antibodies = ø- celle antistoffer) og anti-gad65 (glutaminsyredecarboxylase antistoffer.) Vores overvægtige patient har type 2 diabetes. 3. Angiv mindst 4 risikofaktorer, der behandles for at reducere patientens risiko for kardiovaskulær sygdom? (Svar: Hypertension, dyslipidæmi, hyperglycæmi, fedme, rygning.) 4. Angiv hvilke behandlinger, du vil ordinere? (Svar: hypertension: ACE-hæmmere (angiotensin cenvertingv enzym, reninangiotensinsystemet), Angiotensin II-antagonister, Thiazider, calciumblokker evt. betablokker; dyslipidæmi: statin; hyperglykæmi: metformin; fedme: kostomlægning og motion; rygning: rygeophør, nikotinsubstition eller buparopion (zyban). Det vil ikke være forkert at nævne: + hjertemagnyl (ASA).) 6. sem. re.s06 13

14 5. Angiv en plan for screening af de sendiabetiske komplikationer hos en patient med diabetes? (Svar: 1 gang årlig øjenlæge med vurdering af retinae, måling af albuminuri og BT, samt vurdering af perifer neuropati ved hjælp af reflekser, stemmegaffel, monofilement eller biothesiometri. Til sidstnænvte hører også inspektion af fødder og palpation af perifere pulse.) 6. Du finder at patienten har mikroalbuminuri. Hvordan behandles mikroalbuminuri hos en diabetes patient? (Svar: ACE eller ARB, uanset om blodtrykket er normalt. Det terapeutiske mål for blodtrykket er optimalt 120/70 mm Hg.) Patienten møder op i ambulatoriet med et inficeret sår på spidsen af 3. tå. 7. Opstil et undersøgelsesprogram og kom med et forslag til den initiale behandling af det inficerede sår? (Svar: Podning Palpation af perifere pulse Perifer trykmåling Rtg. af fod, specielt tå mhp. ostit. Evt. scintigrafi, bedst leucocytscintigrafi, ved mistanke om ostit. Evt. MR scanning, ved mistanke om ostit. Behandling: aflastning og antibiotika (dicloxacillin evt. suppleret med fucidin), evt kirurgisk revision.) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvad skal der altid foreligge før røntgenundersøgelse af nyrerne med kontrast hos en diabetiker og hvorfor? (Svar: En bestemmelse af serum creatinin der ikke må være ældre end 7 dage. Patienter med diabetisk nefropati har øget risiko for kontraststof induceret nefropati, hvorfor man om muligt bør undgå at give den gruppe patienter røntgenkontraststof intravasalt.) 6. sem. re.s06 14

15 Farmakologi 1. Beskriv virkningsmekanismer for mindst 4 lægemiddelgrupper, der bruges til behandling af hyperglykæmien ved type 2 diabetes. (Svar: Biguanider (metformin): Virker euglykæmisk. Hæmmer glukoneogenesen i leveren. Stimulerer glykolyse. Øger insulinfølsomheden. Mindsker glukoseabsorptionen fra tyndtarmen. Reducerer plasma-glukagon niveau. Sulfnonylurinstoffer (tolbutamid, glibenclamid [Daonil]): Blokerer ATP-afhængige kaliumkanaler i -cellerne, hvilket medfører depolarisering, åbning af spændingsafhængig calciumkanal og deraf følgende øget insulinsekretion. Glitazoner ( Insulin sensitizers ): Har post-receptor insulin-mimetisk effekt ved at stimulere peroxisome-proliferator-aktiveret receptor-g (transkriptionsfaktor). Herved øges perifer glukoseoptagelse ved mobilisering af flere GLUT4 transportere. Acarbose: Hæmmer -glucosidase og forsinker herved glukoseabsorption fra tarmen. Insulin: Kompenserer for den nedsatte insulinfølsomhed og fald i insulinproduktion som funktion af diabetesvarighed. Kan øge insulinfølsomhed og påvirke plasmalipider positivt.) Miljømedicin 1. Angiv med systematisk inddeling kilder til drikkevandsforurening og for hver mindst et relevant eksempel. (Svar, hvor næppe alle undereksempler kan forventes: A. Menneskeskabte kilder: A1.Diffuse kilder: A1a. Gødning: Nitrat og cadmium, A1b.Pesticider: BAM (=diklorobenzenamid), artrizin A1c. Nedfald: Tungmetaller, nitrat fra NOx, organokloriner og radioaktive isotoper, A1d. Spildevandsslam: Tungmetaller, nitrat, organokloriner, bor fra vaskepulver. A2.Punktkilder: A2a. Lossepladser: Tungmetaller, nitrat, opløsningsmidler (inkl. klorerede), A2b. Affaldsdepoter og industrigrunde: Som 1", men derudover forsk. uorganiske forb. f.eks. syrer/baser og cyanid, A2c. Olieanlæg og brændstofdepoter: Brændstofforbindelser og additiver (MTBE = metyltertbutylæter), A2d. Forbrændingsanlæg og flyveaskedepoter: Tungmetaller, PAH = polycykliske aromatiske kulbrinter, A2e. Gylletanke: Nitrat A2f. Uheld: tankvogne med kemikalier B. Naturlige kilder: arsen.) 6. sem. re.s06 15

16 Medicinsk videnskabsteori Ifølge lov om patienters retsstilling bør den 45-årige diabetes patient informeres om formålet med behandling og screening. 1. Beskriv kort hvordan dette informationskrav kan begrundes etisk. (Svar: Informationskravet kan begrundes deontologisk (pligtetisk) med henvisning til at man bør respektere patientens autonomi eller selvbestemmelsesret, idet fuld information er en betingelse for at patienten kan træffe autonome valg i overensstemmelse med sine egne værdier og normer. Det kan også begrundes konsekventialistisk (utilitaristisk) med at det alt i alt vil have det bedste resultat at patienten informeres.) 6. sem. re.s06 16

17 TEMA D. Bevægeapparatet En 35-årig mand henvender sig på grund af smerter og hævelser omkring højre knæ og ankel. 1. Angiv 3 årsager til reaktiv artritis. (Svar: Chlamydia, salmonella, yersenia, shigella, campylobacter.) 2. Angiv de 2 hyppigste årsager til non-gonoroisk bakteriel artrit. (Svar: Staph. aureus, beta-hæmolytiske streptokokker, Gram negative bakterier.) 3. Angiv det hyppigste led afficeret ved non-gonoroisk bakteriel artrit. (Svar: knæ.) Ved nærmere udspørgen viser det sig, at patienten faktisk også har haft smerter over lænden igennem længere tid, samt stivhedsfornemmelse i lænden om morgenen. 4. Hvilke 2 kliniske undersøgelser giver det anledning til at foretage? (Svar: undersøgelse af bevægeligheden i ryggen samt undersøgelse af sacroiliacaleddene.) 5. Hvilken sygdom kan der være tale om? (Svar: Mb. Bechterew/spondylitis ankylopoietica.) 6. sem. re.s06 17

18 Patienten angiver, at han også har haft smerter i venstre hofte, særligt lige når han begynder at gå. 6. Angiv hvilke kliniske tegn du vil undersøge for. (Svar: Inspektion for gluteal atrofi, Trendelenburgs tegn, smerter ved indadrotation.) 7. Angiv hvilke årsager til hofteartrose, der bør overvejes hos yngre patienter. (Svar: Calve-Legg-Perthe, hoftedysplasi, epifysiolosis capitis femoris, osteonekrose, følger efter acetabulumfraktur.) 8. Angiv mindst 5 kirurgiske behandlingsmetoder, der anvendes ved hofteartrose. (Svar: intertrokantær osteotomi, bækkenosteotomi (evt. Gantz), resektionsartroplastik (evt. Girdlestone), artrodese, total hoftealloplastik.) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilke radiologiske forandringer kan man se ved hofteartrose? (Svar: ledspaltereduktion, sklerosering, cyste- og osteofytdannelse.) Klinisk fysiologi 1. Ved patologiske tilstande i hofteleddet ses karakteristiske knogleskintigrafiske ændringer. Beskriv kort ændringen ved: pseudoartrose, avaskulær knoglenekrose eller hofteartrose. (Svar: Hypertrofisk/atrofisk pseudoartrose: vekslende kraftig og nedsat aktivitet; avaskulær knoglenekrose (kaputnekrose): initialt nedsat aktivitet, herefter øget aktivitet i evt. deformeret led; hofteartrose: ofte diffus øget aktivitet i femur og acetabularkomponent, evt. med caputdeformering.) 6. sem. re.s06 18

19 Patologisk anatomi 1. Angiv den dominerende betændelsescelle ved bakteriel artritis i den akutte fase. (Svar: Neutrofil granulocyt.) 2. Hvilke(n) betændelsescelle(r) dominerer i synovialis ved reumatoid artritis? (Svar: Lymfocytter og plasmaceller.) 3. Angiv en ofte forekommende ikke led-nær patologisk forandring ved reumatoid artritis. (Svar: Nodulus reumaticus.) Farmakologi 1. Patienten fortæller, at han har forsøgt at dulme smerterne med paracetamol, men uden tilfredsstillende effekt. Hvad kan dette skyldes? Angiv et alternativt analgetikum, og beskriv dets virkningsmekanisme. (Svar: Paracetamol er et svagt ikke-opioidt analgetikum, men er ikke effektivt hos alle. Endvidere er paracetamol, i modsætning til de øvrige ikke-opioide analgetika (NSAID), ikke antiinflammatorisk og må derfor forventes at være mindre effektivt ved smerter relateret til inflammation end NSAID. Alternativ: NSAID, f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen. Virker ved at hæmme enzymet cycklooxygenase (både COX-1 og -2) og hermed prostaglandin (PG)syntesen. Herved hindres den facilitering af transmissionen af nociceptive impulser, som PG forårsager på både spinalt og supra-spinalt niveau, og i perifere væv forhindres PG-sensibilisering af nociceptorer. Den antiinflammatoriske effekt, igen pga. COX-hæmning, bidrager til nedsat nociceptoraktivitet og hermed smertelindring.) 6. sem. re.s06 19

20 Miljømedicin Risikovurdering af polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH). 1. Angiv de vigtigste ikke-erhvervsmæssige kilder til udsættelse og eksponeringsveje for polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH). (Svar: PAH er stammer primært fra forbrændingsprocesser. Eksponeringsvejene er inhalation (affaldsforbrænding/trafikforurening/brænderøg, aktiv/passiv rygning) og oral indtagelse (PAH-forurenet jord, fødevarer, herunder især forurenede planteprodukter og grillet og røget mad. Langt den største indtagelse er fra fødevarer (>90%).) 2. Vurder risiko forbundet med indtagelse af PAH i Danmark, når den gennemsnitlige daglige indtagelse af benzo[a]pyren er på 170 ng, og det antages at 2 ng per kg legemsvægt daglig giver en livstidsrisiko på 10 per 1 million, hvis benzo[a]pyren er repræsentant for en gennemsnitlig tilstedeværelse af PAH er. (Svar: 170 ng/70 kg=2,4 ng/kg -> 24 per million livstidseksponerede. Dvs. ca. 2 tilfælde per år i DK (5.4 mill. indbyggere med levetid 75 år.) 3. Angiv risikohåndtering med forebyggelse af eksponering for PAH i denne forbindelse. (Svar: Begrænse udslip fra kilder, undgå aktiv/passiv røg, regulere brug af forurenet jord, vaske grøntsager og frugt, grille lodret, begrænse indtag af røgede fødevarer.) sem. re.s06 20

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 19. juni 2009 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital

REAKTIV ARTRIT. Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital REAKTIV ARTRIT Kristian Stengaard-Pedersen Department of Rheumatology, Aarhus University Hospital HLA-B27-associeret reaktiv arthritis REAKTIV ARTHRITIS Årsag Enteroartritter, uroartritter Klinisk Asymmetrisk

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Virale luftvejsinfektioner

Virale luftvejsinfektioner Virale luftvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor,

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Virale respirationsvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Virus: Latin for giftstof (Fugtighed - slim - stinkende

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere