Re-eksamen/Sygeeksamen med svar Sommer 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re-eksamen/Sygeeksamen med svar Sommer 2006"

Transkript

1 Re-eksamen/Sygeeksamen med svar Sommer 2006 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme En 26-årig kvinde, tidligere altid rask. Ryger 10 cigaretter daglig, men ingen pulmonale gener heraf. Har nu gennem to uger følt sig sløj med let temperaturforhøjelse og tør hoste. Penicillinkur hos egen læge uden effekt efter 6 dage, hvorfor hun indlægges. Her findes almen tilstanden upåvirket, temperatur 38,1 0 C. Respirationen let påskyndet. Ved stetoskopi høres krepitation bilateralt nederst på begge bagflader. I øvrigt normal objektiv undersøgelse. Røntgen af thorax viser lette infiltrative forandringer basalt på begge sider. 1. Angiv den mest sandsynlige diagnose. (Svar: Atypisk pneumoni.) 2. Angiv mindst 4 relevante diagnostiske undersøgelser. (Svar: Bloddyrkning, trachealsekret: M+D samt PCR for mycoplasma, chlamydia, legionella, antistof mod samme. Eventuelt Mantoux/Quantiferon.) 3. Angiv forslag til antibiotisk behandling. (Svar: Quinolon eller et macrolid. 4. Angiv mindst 3 parakliniske undersøgelser, der anvendes til overvågning af patientens tilstand. (Svar: A-punktur/saturation, CRP, L+D. rtg. af thorax.) 6. sem. re.s06 1

2 5. Pt. oplyser nu, at en undulat i hjemmet netop er død. Kan det have diagnostisk betydning? Begrund svaret. (Svar: Ja, ornitose som smitter fra syge fugle til mennesker.) 6. Ændrer det dit behandlingsforslag? (Svar: Nej.) 7. Der er blevet sat en Mantoux test, som efter 72 timer er 12x12 mm. Hvad vil du spørge pt. om? (Svar: TB-vaccination, rejser og anden eksposition.) 8. Angiv hvilke parakliniske undersøgelser du vil supplere med. (Svar: Ekspektorat til TB-mikroskopi, dyrkning og PCR, quantiferon test.) Mikrobiologi - Bakteriologi 1. Angiv mindst 3 metoder som anvendes til at ophente repræsentativt materiale fra de nedre luftveje til mikrobiologisk undersøgelse. (Svar: Almindeligt ekspektorat, larynxsug, induceret sputum, bronchioalveolær lavage (BAL).) 2. Angiv mindst 4 elementer, som kan ses ved mikroskopi af en repræsentativ prøve fra de nedre luftveje. (Svar: Ciliebærende celler, mucus, leukocytter, alveolemakrofager, mikroorganismer.) 6. sem. re.s06 2

3 3. Angiv mindst 4 bakteriearter som forekommer som en del af svælgets normalflora. (Svar: Streptokokker, Stafylokokker, Haemophilus, Corynebacterium, Neisseria arter, Lactobacillus, Fusobakterier.) 4. a. Angiv navnet på den human patogene mikroorganisme som kvindens undulat kunne have været reservoir for. (Svar: Chlamydia/Chlamydophilia psittaci.) b. Angiv to andre human patogene bakteriespecies indenfor samme bakteriegenus. (Svar: Chlamydia trachomatis, Chlamydia pneumoniae.) c. Nævn hvilke sygdomme disse to bakteriespecier kan forårsage og deres smitteveje. (Svar: Chlamydia trachomatis. Sygdom: Trachom, smittevej: I tidlig barndom fra moderen eller anden nærkontakt, Genital infektion, smittevej: smitter ved samleje, Konjuktivitis, smittevej: fra moderens vagina i fødselskanalen eller anden nærkontakt. Chlamydia pneumoniae. Sygdom: Pneumoni og øvre respirationsvejsinfektion incl. pharyngotonsillitis, smittevej: ved dråbe infektion fra menneske til menneske, evt. sammenhæng med arteriosclerose og coronarocclusion.) d. Beskriv kort udviklingscyklus i den eukaryote celle for bakterierne, som tilhører dette bakteriegenus. (Svar: Obligat intracellulære bakterier hvis udviklingscyklus starter med at de 1) infektiøse elementærlegemer trænger ind i nye værtscellers cytoplasma, hvor de bliver transformerede til 2) den vegetative, ikke-infektiøse form, retikularlegemet, der deler sig i cytoplasmaet og danner et inklusionlegeme med omdannelse af en stor del af retikularlegemerne til 3) nye elementarlegemer, der frigives fra cellen og kan inficere nye værtsceller.) 6. sem. re.s06 3

4 Svampe Ved dyrkning af ekspektorat fra patienten ses enkelte kolonier af Aspergillus på blodpladerne. 1. Angiv Gram-farvbarhed og morfologi af svampen. (Svar: Gram-positiv, skimmelsvamp med hypher/evt. kan nævnes mycelium, men det kræves ikke.) Virologi Influenzavirus er en vigtig årsag til virus-betinget luftvejsinfektion hos mennesker. I foråret blev der blandt danske fugle konstateret influenza forårsaget af højpatogent virus. 1. Gør rede for inddelingen af influenzavirus i typer og undertyper. (Svar: Influenzavirus inddeles i type A, B og C. Den enkelte type underinddeles efter findested, årstal og nummer af isolat. For influenza A virus (ikke B og C) sker underinddelingen i subtyper på basis af deres overfladeantigener, hæmagglutinin (H) og neuraminidase (N). Der kendes indtil videre 16 H og 9 N typer, der alle findes hos fugle; kun 3 H og 2 N typer endnu fundet i humane influenzastammer.) 2. Gør kort rede for de underliggende årsager til, at influenza A virus hyppigt giver anledning til såvel epidemier som pandemier. (Svar: Influenzavirus er som RNA virus notorisk ustabilt (giver i forbindelse med immunulogisk selektion anledning til genetisk drift -> hyppige epidemier). Dertil kommer at virusgenomet er segmenteret (8 segmenter), hvilket kan afstedkomme reassortment ved infektion af samme celle med to forskellige influenza A subtyper. Da influenza A virus endvidere har flere andre værter (specielt fugle, svin, visse havpattedyr) giver dette mulighed for introduktion af helt nye virustyper/antigene kombinationer (antigen drift - >giver pandemier, da der ikke er nogen forud eksisterende immunitet), jvf. ovenstående svar.) 6. sem. re.s06 4

5 3. Hvilke behandlingsmuligheder findes der ved influenza A virusinfektion? Gør rede for det molekylære angrebspunkt, samt begrænsninger i den kliniske effekt. (Svar: Der findes i princippet to stofgrupper. - Den mest kendte er neuraminidasehæmmerne (f.eks. Tamiflu), der virker ved at reducerer neuraminidaseaktiviteten af det virusassocierede enzym; dette er kritisk for frigørelsen af den infektiøse viruspartikel fra den inficerede celle. For at virke skal behandlingen indsættes meget tidligt, effekten er ca. 1 1/2 døgns reduktion af sygdomsvarigheden. - Den anden stofgruppe er rettet mod M2 proteinet i influenza A (f.eks. amantadin), der fungerer i forbindelse med uncoatning af virusgenomet. Begrænsning: hurtig resistensudvikling.) 4. Gør rede for den immunologisk forebyggelse af influenza A virusinfektion. (Svar: På basis af international overvågning udvælges hvert år relevante virusantigener for den kommende sæson. En subunitvaccine fremstilles indeholdende de fremtrædende influenza A H og N antigner samt antigener fra en relevant B stamme. Risikogrupperne vaccineres inden starten af virussæsonen, dvs. inden udgangen af november, for maximal effekt. Indtil videre er vaccinen fremstillet i hønseæg, hvilket er et problem, hvis disse ikke kan fremskaffes pga. fugleinfluenza.) 5. Kan vi på baggrund af vore erfaringer med den i øjeblikket cirkulerende højpatogene fugleinfluenza udsige noget om omfanget, morbiditeten, mortaliteten eller behandlingsmulighederne ved en kommende human influenza epidemi? Begrund svaret. (Svar: Det korte svar er nej. For det første ved vi intet om dette virus overhovedet bliver årsag til den næste pandemi. For at blive et humant influenza må virus endvidere ændre sig, dette vil ændre på virus egenskaber. At virus er højpatogent i fugle siger intet om dets egenskaber ved infektion af mennesker. At det nuværende fugleinfluenza hidtil har givet høj mortalitet hos mennesker kan desuden skyldes at kun højt eksponerede er blevet smittet da relevante receptorer kun er tilstede i de mindre bronkioler. Mht behandlingsmuligheder er neuraminidasehæmmere aldrig afprøvet under pandemier, så vi ved faktisk ikke, hvor effektivt de virker (reducerer de mortaliteten såvel som morbiditeten?) og hvor længe; et massivt brug i forbindelse med et virus, der spreder sig hurtigt fra person til person, under omstændigheder hvor vi kun er et eller to stoffer at gøre godt med, skaber alle forudsætninger for hurtig resistensudvikling.) 6. sem. re.s06 5

6 Parasitologi Nematoder er usegmenterede orm, og mellem 1/4 del og 1/5 del af verdens befolkning er inficeret med tarmnematoder. 1. Nævn en nematode, der kan erhverves i Danmark (selvom de danske tilfælde nok overvejende er erhvervet i udlandet), og som kan give anledning til lungesymptomer. (Svar: Ascaris lumbricoides (menneskets spolorm). (Det kan også være dens slægtning A. suis, svinets spolorm som ikke morfologisk kan skelnes fra menneskets.) 2. Hvordan smittes man med denne nematode og hvorfor kan den give anledning til lungesymptom? (Svar: De voksne orm befinder sig i tarmen og æg kvitteres med fæces. Efter indtagelse af æg frigøres et larvestadie i tarmen. Larverne penetrerer tarmslimhinden og føres med blodet via leveren til lungerne, hvor parasitten trænger gennem alveolevæggen og vandre retrogradt op gennem luftvejene og finder vej til eosophagus. Denne larve vandring kan give lungesymptomer på allergisk baggrund (Löffler s syndrom).) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Klinisk biokemi 1. Angiv mindst 6 årsager til forhøjelse af de 5 forskellige leukocytter: Neutrofile, eosinofile, basofile, monocytter, lymfocytter. Der skal angives årsag/årsager til alle typer. (Svar: neutrofile: Infektion, leukæmi, stress eosinofile: Allergi, parasitter, leukæmi basofile: Allergi, leukæmi monocytter: Infektion, leukæmi lymfocytter: Viral infektion, leukæmi.) Radiologi 1. Ved konventionel røntgenundersøgelse kan man skelne mellem 4 forskellige stoffer i kroppen: 1) knogle/forkalkninger, 2) bløddele/væske 3) fedt og 4) luft på grund af deres forskellige attenuation. Dette medfører et diagnostisk problem. Redegør kort for dette problem, herunder for hvilket stof, at det er et diagnostisk problem. 6. sem. re.s06 6

7 (Svar: Bløddele/væske idet man ikke kan skelne mellem de forskellige bløddele og bløddele og væske og hovedparten af kroppen er bløddele.) Farmakologi 1. Beskriv 5 forskellige cellulære og molekylære angrebspunkter ved antiviral behandling. Angiv herunder mindst et stof eller en stofgruppe, der virker via de enkelte angrebspunkter, samt mindst 1 virus, stoffet eller stofgruppen kan anvendes mod. (Svar: 1) ved at konkurrere med cellens nukleosid analoger (Acyclovir) Aciclovir er et nukleosid prodrug som først fosforyleres af den virale thymidin kinase. Efter yderligere fosforyleringer hæmmer aciclovir trifosfat viral DNA syntese dels ved at hæmme den virale DNA polymerase og dels ved at blive indbygget i viral DNA og udløse terminering. Acyclovir er virksom overfor herpes simplex 1 og 2. 2) ved direkte at hæmme et viralt protein: eksempelvis HIV protease hæmmere (indinavir, ritonavir) eller non-nukleosid revers-trascriptase hæmmere (nevirapine). 3) ved at hæmme virus-uncoating (Amantadine). Amantadine hæmmer M2-H + -kanal, der er nødvendig for virus-uncoating. Amantadine er virksom overfor influenza virus, type A) 4) ved at hæmme virus-frigørelse. Neuraminidasehæmmere (Tamiflu). Neuraminidaehæmmere er virksomme overfor influenza virus. 5) ved at hæmme virus fusion med værtscellen (Enfuvirtide). Enfuvirtide binder til gp41 (del af glycoprotein i HIV-kappen) og hæmmer virus fusion med værtscellen.) Epidemiologi Forskere i Indien undersøgte om rygning betyder noget for risikoen for at dø af lungetuberkulose. Blandt personer, tilfældigt udvalgt blandt den voksne befolkning, registrerede man rygevaner og fulgte dem efter 6 år fra hus til hus. Overlevelsesstatus kunne bestemmes blandt (97.7%), hvoraf 7531 var døde. Dødsårsag kunne kun fastslås blandt Blandt mænd bidrog rygere med person-år og 1478 døde, og ikke-rygere bidrog med person-år og 854 døde. 1. Hvilket studiedesign er der tale om, og hvorfor? (Svar: Det er et kohortestudie, fordi et antal personer er blevet undersøgt mhp. eksponering-status, og efterfølgende fulgt over tid mhp forekomsten af et bestem udfald.) 6. sem. re.s06 7

8 2. Hvad er studiets eksponering og udfald? (Svar: Studiets eksponering er rygning, og udfaldet er død og sygdomsspecifik død.) 3. Hvad er mortalitetsraten blandt mandlige rygere, og hvad er den relative risiko for død for rygning blandt mænd? (Svar: Mortalitetsraten er blandt rygere: 1478/57.528= eller 25.7 per 1000 person-år. Mortalitetsraten blandt ikke rygere: 854/55.717= eller 15.3 per 1000 person-år. Den relative risiko er så 25.7/15.3=1.68.) 4. Den justerede relative risiko for død af tuberkulose var 2.30 (95% CI: 1.68, 3.15). Forklar hvad det betyder. (Svar: Det betyder, at dødeligheden af TB var 2.3 gange højere blandt rygere end blandt ikke-rygere når man havde kontrolleret for skæv fordeling af andre risikofaktorer. 95% CI angiver usikkerheden på estimatet som skyldes stikprøvevariation.) Medicinsk videnskabsteori 1. Den 26 årige kvinde får foretaget en Mantoux test. Denne test er på mange måder vanskelig at anvende og den er hverken særligt sensitiv eller specifik. På denne baggrund arbejder man på at udvikle bedre og mere specifikke tests. Skitser en metode, der kan anvendes til at vurdere en sådan tests specificitet og sensitivitet. (Svar: Der eksisterer ikke nogen metode, som med sikkerhed kan bruges til at udelukke infektion med M. tuberculosis, og man kan derfor ikke anvende den (direkte) metode som anbefales i lærebogen, og som består i, at man udfører den nye test på et antal patienter, som frembyder det relevante sygdomsbillede, og derefter be- eller afkræfter diagnosen ved hjælp af en anden sikker test. I stedet må man anvende en (indirekte) metode, hvor man dels tester patienter, som man med stor sikkerhed må antage er syge, dels tester en gruppe, som man med stor sikkerhed må antage er raske. Klassifikationen kan eventuelt forbedres ved at følge patienterne over tid efter den initiale test. Når den endelige klassifikation er foretaget, kan man beregne testens specificitet og sensitivitet som hhv. fraktionen af test negative blandt de raske og fraktionen af testpositive blandt de syge. En besvarelse, hvor de to metoder skitseres, er tilfredsstillende, men det trækker op, hvis der er overvejelser vedrørende problemet med den manglende sikre diagnostik.) 6. sem. re.s06 8

9 2. I undersøgelsen fandt man, at den nye test havde en sensitivitet på 85 % og en specificitet på 97 %. Forklar, hvad der forstås ved disse begreber. (Svar: Sensitiviteten er den nosografisk sandt positive rate dvs. P(T+I S+), altså sandsynligheden for positiv test hos en person, der har sygdommen. Specificiteten er den nosografisk sandt negative rate dvs. P(T-I S-), altså sandsynligheden for negativ test hos en person, der ikke har sygdommen. Det bør fremgå af besvarelsen at der er forståelse for, at der er tale om nosografiske rater og dermed ikke størrelser, der direkte kan anvendes til at fastsætte sandsynligheden for, at patienten har sygdommen.) 3. Angiv, hvordan man beregner sandsynligheden for at en patient, som er positiv i testen, men som ikke har symptomer og som tilhører en population, hvor prævalensen af TB er 1: 100, er smittet med TB. (Svar: Det, der skal beregnes, er den prædiktive værdi af en positiv test. Beregningen kan foretages ved hjælp af Bayes formel: P(S+IT+) = P(T+IS+) x P(S+) / P(T+) = (P(T+IS+) P(S+)/ (T+IS+) P(S+) + (T+IS-) (S-) eller ud fra en 2 x 2 tabel, som er konstrueret med brug af oplysningerne om specificitet, sensitivitet og prævalens. Med brug af Bayes formel får man: P(S+IT+) = 0,85 x 0,01 / 0,85 x 0,01 + 0,03 x 0,99 = 0,22 = 22 %. Det er tilfredsstillende, blot princippet i beregningen anføres, men det trækker på hvis Bayes formel præsenteres og hvis beregningen foretages.) 6. sem. re.s06 9

10 TEMA B. Lungesygdomme En 25-årig dansk kvinde har gennem nogle uger haft åndenød, og samtidig været træt, følt sig alment syg, og haft let feber. Henvender sig først til egen læge, som efter almindelige undersøgelser for forkølelse, lungebetændelse, astma og graviditet, sender patienten videre til et lungeambulatorium. 1. Angiv mindst 6 mulige differentialdiagnoser. (Svar: Sarcoidose Tuberkulose Mononucleose Allergisk alveolitis Wegeners sygdom Malign sygdom.) Det viser sig, at hun også har symmetrisk arthritis og et rødt kokarde formet udslæt på forsiden af begge underben. 2. Hvad kan dette udslæt være? (Svar: Erythema nodosum.) Hendes symptomer persisterer og på lungeklinik uarbejdes et program til undersøgelse af åndenød, træthed, og let feber. 3. Angiv et non-invasivt udredningsprogram hos denne 25-årige kvinde(mindst 6 punkter). (Svar: Røntgen af Thorax Mantoux Spirometri inkl reversibilitet Statiske lungevolumina (Total lungekapacitet og residual volumen) Diffusionskapacitet HRCT-scanning Blodprøver (Hgb, L+D, creat, CRP, SR, ACE, Lysosym, Ca++, IgG, IgM, ANA, ANCA, IgM Rheumafaktor) EKG og anden udredning for hjertesygdom Aspergillus titter Ebstein Barr.) 6. sem. re.s06 10

11 Røntgen af thorax viser symmetrisk svulst af glandlerne i lungehilus. 4. Angiv den mest sandsynlige diagnose og 3 differentialdiagnoser; begrund svaret. (Svar: Sarcoidose - Løfgrens syndom (hilus adnit, arthitis, erythema nodosum) - Lymfom - plejer dog ikke at have symmetrisk svulst af glandlerne i mediastinum. - Tuberkulose kan være en mulighed hos etnisk danskere, men her ville ofte også være infiltrat i lungeparenchymet. Patienten er fortsat syg med tiltagende åndenød og har tabt lidt i vægt. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, så behandling kan påbegyndes. 5. Angiv mindst 5 invasive undersøgelser der vil sikre diagnose? (Svar: Der er ved Sarcoidose tale om en system sygdom hvor biopsi af område med affektion eller fra større organ i blinde. Fiberoptisk bronkoskopi (FOB) med biopsi af mucosa (sensitivitet > 80%). FOB med transbronkiale biopsier (sensitivitet > 90%). Mediastinoskopi med glandel biopsi. Perifer lymfeglandel biopsi/fjernelse. Leverbiopsi eller nyrebiopsi. Biopsi af hud sarcoidose (blålig røde plaques) viser signifikate Sarcoide forandringer, mens Biopsi af Erythema Nodosum udelukkende viser vasculiti.) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilke af radiologiens 4 modaliteter har problemer med luft? (Svar: Ultralydsskanning (ingen transmission af radiobølger) og MR (ingen protoner i luft = ingen signaler.) 6. sem. re.s06 11

12 Patologisk anatomi 1. Beskriv det histologiske billede af et typisk granulom. (Svar: Ansamling af makrofager (histiocytter, epitelioidceller)(dette tilstrækkeligt), evt. tillige central nekrose og flerkernede kæmpeceller.) 2. Angiv mindst 3 årsager til granulomdannelse eller sygdomme, der kan omfatte granulom. (Svar: Tuberculose, svampe infektion, sarcoidose, fremmedlegemereaktion, medikamenter, Wegeners granulomatose, morbus Crohn, beryllium.) 6. sem. re.s06 12

13 TEMA C. Endokrinologi En 45-årig mand med erkendt hypertension og et BMI (body mass index) på 31 møder hos egen læge mhp. blodtrykskontrol. Egen læge får mistanke om at patienten kan have type 2 diabetes. 1. Hvordan stilles diagnosen diabetes mellitus? (Svar: Ingen symptomer på diabetes: faste plasma glukose > eller lig 7 mmol/l ved 2 forskellige undersøgelser. Patienten har da diabetes. Hvis plasma glukose er mellem 6.1 og 7.0 mmol/l, da OGTT (oral glukose tolerance test): 2-timers plasmaglukose over 11,1 mmol/l Ved symptomer på diabetes: et faste plasma glucose > eller lig 7 mmol/l eller tilfældig plasma glukose over 11.1 mmol/l. Patienten har da diabetes.) 2. Egen læge er i tvivl om patienten har type 1 eller type 2 diabetes, hvilke blodprøver kunne være en hjælp til at klassificere sygdommen? (Svar: Faste eller stimuleret C-peptide måling, og måling af ICA (islet cell antibodies = ø- celle antistoffer) og anti-gad65 (glutaminsyredecarboxylase antistoffer.) Vores overvægtige patient har type 2 diabetes. 3. Angiv mindst 4 risikofaktorer, der behandles for at reducere patientens risiko for kardiovaskulær sygdom? (Svar: Hypertension, dyslipidæmi, hyperglycæmi, fedme, rygning.) 4. Angiv hvilke behandlinger, du vil ordinere? (Svar: hypertension: ACE-hæmmere (angiotensin cenvertingv enzym, reninangiotensinsystemet), Angiotensin II-antagonister, Thiazider, calciumblokker evt. betablokker; dyslipidæmi: statin; hyperglykæmi: metformin; fedme: kostomlægning og motion; rygning: rygeophør, nikotinsubstition eller buparopion (zyban). Det vil ikke være forkert at nævne: + hjertemagnyl (ASA).) 6. sem. re.s06 13

14 5. Angiv en plan for screening af de sendiabetiske komplikationer hos en patient med diabetes? (Svar: 1 gang årlig øjenlæge med vurdering af retinae, måling af albuminuri og BT, samt vurdering af perifer neuropati ved hjælp af reflekser, stemmegaffel, monofilement eller biothesiometri. Til sidstnænvte hører også inspektion af fødder og palpation af perifere pulse.) 6. Du finder at patienten har mikroalbuminuri. Hvordan behandles mikroalbuminuri hos en diabetes patient? (Svar: ACE eller ARB, uanset om blodtrykket er normalt. Det terapeutiske mål for blodtrykket er optimalt 120/70 mm Hg.) Patienten møder op i ambulatoriet med et inficeret sår på spidsen af 3. tå. 7. Opstil et undersøgelsesprogram og kom med et forslag til den initiale behandling af det inficerede sår? (Svar: Podning Palpation af perifere pulse Perifer trykmåling Rtg. af fod, specielt tå mhp. ostit. Evt. scintigrafi, bedst leucocytscintigrafi, ved mistanke om ostit. Evt. MR scanning, ved mistanke om ostit. Behandling: aflastning og antibiotika (dicloxacillin evt. suppleret med fucidin), evt kirurgisk revision.) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvad skal der altid foreligge før røntgenundersøgelse af nyrerne med kontrast hos en diabetiker og hvorfor? (Svar: En bestemmelse af serum creatinin der ikke må være ældre end 7 dage. Patienter med diabetisk nefropati har øget risiko for kontraststof induceret nefropati, hvorfor man om muligt bør undgå at give den gruppe patienter røntgenkontraststof intravasalt.) 6. sem. re.s06 14

15 Farmakologi 1. Beskriv virkningsmekanismer for mindst 4 lægemiddelgrupper, der bruges til behandling af hyperglykæmien ved type 2 diabetes. (Svar: Biguanider (metformin): Virker euglykæmisk. Hæmmer glukoneogenesen i leveren. Stimulerer glykolyse. Øger insulinfølsomheden. Mindsker glukoseabsorptionen fra tyndtarmen. Reducerer plasma-glukagon niveau. Sulfnonylurinstoffer (tolbutamid, glibenclamid [Daonil]): Blokerer ATP-afhængige kaliumkanaler i -cellerne, hvilket medfører depolarisering, åbning af spændingsafhængig calciumkanal og deraf følgende øget insulinsekretion. Glitazoner ( Insulin sensitizers ): Har post-receptor insulin-mimetisk effekt ved at stimulere peroxisome-proliferator-aktiveret receptor-g (transkriptionsfaktor). Herved øges perifer glukoseoptagelse ved mobilisering af flere GLUT4 transportere. Acarbose: Hæmmer -glucosidase og forsinker herved glukoseabsorption fra tarmen. Insulin: Kompenserer for den nedsatte insulinfølsomhed og fald i insulinproduktion som funktion af diabetesvarighed. Kan øge insulinfølsomhed og påvirke plasmalipider positivt.) Miljømedicin 1. Angiv med systematisk inddeling kilder til drikkevandsforurening og for hver mindst et relevant eksempel. (Svar, hvor næppe alle undereksempler kan forventes: A. Menneskeskabte kilder: A1.Diffuse kilder: A1a. Gødning: Nitrat og cadmium, A1b.Pesticider: BAM (=diklorobenzenamid), artrizin A1c. Nedfald: Tungmetaller, nitrat fra NOx, organokloriner og radioaktive isotoper, A1d. Spildevandsslam: Tungmetaller, nitrat, organokloriner, bor fra vaskepulver. A2.Punktkilder: A2a. Lossepladser: Tungmetaller, nitrat, opløsningsmidler (inkl. klorerede), A2b. Affaldsdepoter og industrigrunde: Som 1", men derudover forsk. uorganiske forb. f.eks. syrer/baser og cyanid, A2c. Olieanlæg og brændstofdepoter: Brændstofforbindelser og additiver (MTBE = metyltertbutylæter), A2d. Forbrændingsanlæg og flyveaskedepoter: Tungmetaller, PAH = polycykliske aromatiske kulbrinter, A2e. Gylletanke: Nitrat A2f. Uheld: tankvogne med kemikalier B. Naturlige kilder: arsen.) 6. sem. re.s06 15

16 Medicinsk videnskabsteori Ifølge lov om patienters retsstilling bør den 45-årige diabetes patient informeres om formålet med behandling og screening. 1. Beskriv kort hvordan dette informationskrav kan begrundes etisk. (Svar: Informationskravet kan begrundes deontologisk (pligtetisk) med henvisning til at man bør respektere patientens autonomi eller selvbestemmelsesret, idet fuld information er en betingelse for at patienten kan træffe autonome valg i overensstemmelse med sine egne værdier og normer. Det kan også begrundes konsekventialistisk (utilitaristisk) med at det alt i alt vil have det bedste resultat at patienten informeres.) 6. sem. re.s06 16

17 TEMA D. Bevægeapparatet En 35-årig mand henvender sig på grund af smerter og hævelser omkring højre knæ og ankel. 1. Angiv 3 årsager til reaktiv artritis. (Svar: Chlamydia, salmonella, yersenia, shigella, campylobacter.) 2. Angiv de 2 hyppigste årsager til non-gonoroisk bakteriel artrit. (Svar: Staph. aureus, beta-hæmolytiske streptokokker, Gram negative bakterier.) 3. Angiv det hyppigste led afficeret ved non-gonoroisk bakteriel artrit. (Svar: knæ.) Ved nærmere udspørgen viser det sig, at patienten faktisk også har haft smerter over lænden igennem længere tid, samt stivhedsfornemmelse i lænden om morgenen. 4. Hvilke 2 kliniske undersøgelser giver det anledning til at foretage? (Svar: undersøgelse af bevægeligheden i ryggen samt undersøgelse af sacroiliacaleddene.) 5. Hvilken sygdom kan der være tale om? (Svar: Mb. Bechterew/spondylitis ankylopoietica.) 6. sem. re.s06 17

18 Patienten angiver, at han også har haft smerter i venstre hofte, særligt lige når han begynder at gå. 6. Angiv hvilke kliniske tegn du vil undersøge for. (Svar: Inspektion for gluteal atrofi, Trendelenburgs tegn, smerter ved indadrotation.) 7. Angiv hvilke årsager til hofteartrose, der bør overvejes hos yngre patienter. (Svar: Calve-Legg-Perthe, hoftedysplasi, epifysiolosis capitis femoris, osteonekrose, følger efter acetabulumfraktur.) 8. Angiv mindst 5 kirurgiske behandlingsmetoder, der anvendes ved hofteartrose. (Svar: intertrokantær osteotomi, bækkenosteotomi (evt. Gantz), resektionsartroplastik (evt. Girdlestone), artrodese, total hoftealloplastik.) HERTIL FØJES SPØRGSMÅL FRA DE PARAKLINISKE FAG OG FRA PANUMFAGENE Radiologi 1. Hvilke radiologiske forandringer kan man se ved hofteartrose? (Svar: ledspaltereduktion, sklerosering, cyste- og osteofytdannelse.) Klinisk fysiologi 1. Ved patologiske tilstande i hofteleddet ses karakteristiske knogleskintigrafiske ændringer. Beskriv kort ændringen ved: pseudoartrose, avaskulær knoglenekrose eller hofteartrose. (Svar: Hypertrofisk/atrofisk pseudoartrose: vekslende kraftig og nedsat aktivitet; avaskulær knoglenekrose (kaputnekrose): initialt nedsat aktivitet, herefter øget aktivitet i evt. deformeret led; hofteartrose: ofte diffus øget aktivitet i femur og acetabularkomponent, evt. med caputdeformering.) 6. sem. re.s06 18

19 Patologisk anatomi 1. Angiv den dominerende betændelsescelle ved bakteriel artritis i den akutte fase. (Svar: Neutrofil granulocyt.) 2. Hvilke(n) betændelsescelle(r) dominerer i synovialis ved reumatoid artritis? (Svar: Lymfocytter og plasmaceller.) 3. Angiv en ofte forekommende ikke led-nær patologisk forandring ved reumatoid artritis. (Svar: Nodulus reumaticus.) Farmakologi 1. Patienten fortæller, at han har forsøgt at dulme smerterne med paracetamol, men uden tilfredsstillende effekt. Hvad kan dette skyldes? Angiv et alternativt analgetikum, og beskriv dets virkningsmekanisme. (Svar: Paracetamol er et svagt ikke-opioidt analgetikum, men er ikke effektivt hos alle. Endvidere er paracetamol, i modsætning til de øvrige ikke-opioide analgetika (NSAID), ikke antiinflammatorisk og må derfor forventes at være mindre effektivt ved smerter relateret til inflammation end NSAID. Alternativ: NSAID, f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen. Virker ved at hæmme enzymet cycklooxygenase (både COX-1 og -2) og hermed prostaglandin (PG)syntesen. Herved hindres den facilitering af transmissionen af nociceptive impulser, som PG forårsager på både spinalt og supra-spinalt niveau, og i perifere væv forhindres PG-sensibilisering af nociceptorer. Den antiinflammatoriske effekt, igen pga. COX-hæmning, bidrager til nedsat nociceptoraktivitet og hermed smertelindring.) 6. sem. re.s06 19

20 Miljømedicin Risikovurdering af polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH). 1. Angiv de vigtigste ikke-erhvervsmæssige kilder til udsættelse og eksponeringsveje for polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH). (Svar: PAH er stammer primært fra forbrændingsprocesser. Eksponeringsvejene er inhalation (affaldsforbrænding/trafikforurening/brænderøg, aktiv/passiv rygning) og oral indtagelse (PAH-forurenet jord, fødevarer, herunder især forurenede planteprodukter og grillet og røget mad. Langt den største indtagelse er fra fødevarer (>90%).) 2. Vurder risiko forbundet med indtagelse af PAH i Danmark, når den gennemsnitlige daglige indtagelse af benzo[a]pyren er på 170 ng, og det antages at 2 ng per kg legemsvægt daglig giver en livstidsrisiko på 10 per 1 million, hvis benzo[a]pyren er repræsentant for en gennemsnitlig tilstedeværelse af PAH er. (Svar: 170 ng/70 kg=2,4 ng/kg -> 24 per million livstidseksponerede. Dvs. ca. 2 tilfælde per år i DK (5.4 mill. indbyggere med levetid 75 år.) 3. Angiv risikohåndtering med forebyggelse af eksponering for PAH i denne forbindelse. (Svar: Begrænse udslip fra kilder, undgå aktiv/passiv røg, regulere brug af forurenet jord, vaske grøntsager og frugt, grille lodret, begrænse indtag af røgede fødevarer.) sem. re.s06 20

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen Michael Alifrangis Lektor Center for Medicinsk Parasitologi Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi micali@sund.ku.dk

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005

Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005 Re-eksamen/Syge-eksamen 6. semester (med svar) Sommer 2005 TEMA A. Infektionssygdomme og mikrobiologi Infektionssygdomme 19-årig kvinde, tidligere rask. Efter studentereksamen rejst seks måneder i Indien

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere