Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Transkript

1 Bilag Notat Evaluering af madordning Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer af de berørte forældre- og institutionsbestyrelser modtaget et spørgeskema. Forældre: Dagtilbud har udsendt elektronisk spørgeskema til alle medlemmer af forældrebestyrelserne i de kommunale og selvejende institutioner, som har været tilknyttet levering fra et af de kommunale samproduktionskøkkener. Evalueringen er baseret på disse besvarelser, samt de tilbagemeldinger og henvendelser Dagtilbud løbende har modtaget. Pædagogisk personale: Dagtilbud har spurgt repræsentanter fra det pædagogiske personale i husene om deres oplevelser af og med madordningen siden 1. januar. Deres tilkendegivelser danner sammen med de tilbagemeldinger Dagtilbud løbende har fået baggrund for opsamlingen. Køkkenpersonale: Dagtilbud har spurgt repræsentanter fra personalet i de fem samproduktionskøkkener om deres oplevelser og erfaringer med madordningen. Deres tilkendegivelser danner sammen med de tilbagemeldinger Dagtilbud løbende har fået baggrund for opsamlingen. 2. Forældretilfredshed ud fra bestyrelsernes besvarelser Dagtilbud har modtaget under fem henvendelser fra forældre vedrørende utilfredshed med maden. De henvendelser, der har været, kom hovedsageligt inden for de første par måneder efter madordningens opstart, hvor køkkenerne stadig befandt sig i en tilpasningsfase. De problemer, henvendelserne har drejet sig om, er løbende blevet løst. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at der generelt er tilfredshed med madordningen blandt de forældre, som har været med siden 1. januar Det gælder både, når der spørges til variation, sundhed og generel kvalitet af maden. Det er Dagtilbuds vurdering, at den høje forældretilfredshed især skyldes, at køkkenpersonalet i de nye køkkener har været lydhøre over for forældrenes og det pædagogiske personales ønsker til maden, samtidig med at maden generelt har holdt et højt niveau. To selvejende institutioner har dog været så utilfredse med maden, at de har stoppet samarbejdet med SP-køkkenet og fundet egen madleverandør. Hertil skal det bemærkes, at der er tilfredshed med maden i det pågældende SP-køkkens eget børnehus. Generelt har den største modstand fra forældrene fundet sted i madordningens forberedelsesfase i efteråret 2009, og har hovedsageligt drejet sig om madordningens obligatoriske aspekt, og spørgsmålet om forældrebetaling. 1

2 3. Det pædagogiske personale Generelt er der positive tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale i de huse, som har været tilknyttet levering fra et af samproduktionskøkkenerne. Personalet er tilfreds med kvaliteten af maden, og der er generelt positive tilbagemeldinger på det daglige samarbejde med SP-køkkenerne. Især er der tilfredshed med køkkenpersonalets fleksible indstilling. Personalet understreger, at en kvalificeret og udadvendt køkkenleder er altafgørende for madordningens succes i et børnehus. Personalet i huse, som tidligere har haft eget køkken, har før været tvunget til selv at stå for maden, hvis køkkenmedarbejderen var syg. Det opleves som en stor lettelse, at man nu er fri for denne problemstilling. Efter den første indkøringsperiode, bruges frokostmåltidet nu mange steder aktivt i det pædagogiske arbejde, hvor det bl.a. drejer sig om at lære børnene, hvordan man øser op på tallerkenen til hinanden, hvordan man dækker bord, og hvordan man i det hele taget opfører sig i en spisesituation. Det er Dagtilbuds erfaring, at de børnehuse, som arbejder aktivt med at bruge måltidet som et pædagogisk redskab, har større mulighed for, at børn og forældre oplever ordningen som succesfuld. Dette aspekt vil derfor indgå i arbejdet med at implementere frokostordningen i Personalet oplever derudover, at de fleste børn langsomt har vænnet sig til den nye mad, og at det er et fåtal af børnene, som i dag ikke kan lide den mad, de får serveret. Der er talrige eksempler på børn, som i dag spiser mad, de ikke tidligere har kunnet lide. I løbet af efteråret 2009 blev der etableret samproduktionskøkkener i fem forskellige børnehuse, og produktionen startede op d. 4. januar I forbindelse med opstarten af de nye SP-køkkener har der været en lang række praktiske problemer, som det pædagogiske personale især de daglige ledere har oplevet som en belastning. Det har fx drejet sig om småfejl i køkkenerne, installation af nye hvidevarer, mangel på pap- og affaldscontainere, kommunikation med håndværkere mm. Langt størstedelen af disse problemstillinger er i dag løst, og erfaringerne herfra vil blive brugt fremadrettet i planlægningen af de sidste køkkener. Nogle børnehuse med anretterkøkken oplever, at anretning, opvask, rengøring mm. i forbindelse med frokostmåltidet tager væsentligt længere tid end de timer, der er tildelt til formålet. I SP køkkenerne var i 2010 ikke afsat ressourcer til afrydning mv. I forbindelse med revidering af grundlaget for køkkenerne fra 2011 er der taget højde for denne problemstilling idet de er tilført anrettetimer. 4. Bygninger og udstyr Der har været en del problematikker knyttet til at starte så store køkkener op fra bunden. I alle køkkener har der været større og mindre tekniske fejl på bygninger og udstyr, som dog løbende er blevet løst. Det har fx drejet sig om temperaturstyring i køkkenet, ovne som ikke har virket optimalt, opvaskemaskiner som skulle justeres, specialudstyr som ikke var indkøbt mm. Det har samtidig været nødvendigt at indkøbe ekstra udstyr til køkkenerne ud over, hvad der var skønnet nødvendigt. Dette har dog kunnet holdes indenfor budgettet. Ingen fejl og mangler har dog været så alvorlige, at køkkenerne har måttet stoppe produktionen, og i dag er langt størstedelen af fejlene rettet. Fejlene har ikke givet 2

3 anledning til budgetoverskridelser i forhold til det afsatte budget til uforudsete udgifter i forbindelse med etablering af køkkenerne. Dagtilbud vil bruge erfaringerne fremadrettet, således at evt. fremtidige køkkener kan etableres med et minimum af fejl og mangler. 5. Personale Det har grundet overenskomstens bestemmelser været nødvendigt at ansætte køkkenledere i to af de fem samproduktionskøkkener. Dette har betydet større udgifter til aflønning, end først antaget. Der er taget højde for denne ændring i budgettet fra For at koordinere køkkenmedarbejdernes arbejde, kvalitet af frokost, opsamling på diverse problemstillinger, faglig rådgivning om etablering af nye køkkener og etablering af et fagligt miljø for køkkenmedarbejderne, har Dagtilbud valgt at ansætte den ene køkkenleder 5 timer ugentligt som køkkenkoordinator. Køkkenkoordinatoren samarbejder med Dagtilbud centralt. Dette har fungeret meget tilfredsstillende, og funktionen er lagt ind i beregningsgrundlaget for den nye frokostordning fra I forbindelse med oprettelsen af de store samproduktionskøkkener, er en række mindre køkkener blevet nedlagt, og medarbejderne herfra er blevet omplaceret til et samproduktionskøkken. Dette har i nogle tilfælde givet problemer, da arbejdsopgaverne i samproduktionskøkkenet stiller andre krav til medarbejderne. Denne problemstilling vil der være opmærksomhed på fremover evt. gennem et mindre introduktionsforløb for medarbejdere, der kommer fra små køkkener. Generelt har køkkenpersonalet både ledere og medarbejdere - ydet en stor indsats for at få frokostordningen til at fungere, og det er i høj grad deres fortjeneste, at ordningen har været en succes. Køkkenpersonalet har dog understreget, at de har oplevet ordningens opstart som meget kaotisk, hvilket i høj grad skyldes, at en række praktiske detaljer ikke var klar 1. januar. Det er desuden køkkenpersonalets oplevelse, at det pædagogiske personales personlige holdning til madordningen som sådan har indflydelse på, hvor aktivt måltidet anvendes i det pædagogiske arbejde. Dette er noget, Dagtilbud vil drøfte med ledergruppen. 3

4 6. Opgaver i Dagtilbud Implementering og drift af madordningen har medført en række nye arbejdsopgaver for Dagtilbud centralt. I den forberedende fase har det handlet om: Koordinering af køkkenbyggeri i samarbejde med Rudersdal Ejendomme Indkøb af udstyr og hårde hvidevarer til køkkenerne i samarbejde med Rudersdal Ejendomme Udarbejdelse af udbudsmateriale Udarbejdelse af nyhedsbreve Udarbejdelse af folder med baggrundsmateriale til forældre Opdatering af madordningens hjemmeside Indkøb og distribution af termokasser Løbende kommunikation med institutionslederne Samarbejde med køkkenkonsulenter Afholdelse af hygiejnekurser for pædagogisk personale Afholdelse af madkurser for køkkenpersonale Besvarelse af borgerhenvendelser vedr. madordningen Efter opstarten i januar 2010 har følgende opgaver ligget hos Dagtilbud: Løbende dialog med køkkenpersonale og Rudersdal Ejendomme om fejlretning og indkøb af udstyr til køkkenerne. Koordination af netværk for køkkenmedarbejdere Administration af ønsker om dispensation fra frokostordning. Besvarelser af borgerhenvendelse Udarbejdelse af rammer for den ændrede frokostordning. Tilbagevendende nye beregninger på budgetforudsætninger, alt efter den aktuelle og kommende lovgivning Disse opgaver har betydet, at Dagtilbud har været nødt til at afsætte ekstra ressourcer specifikt til håndtering af madordningen. Ressourceforbruget er anslået i det følgende. 4

5 5. Ressourceforbrug I det følgende har Dagtilbud opgjort forvaltningens anslåede ressourceforbrug i forbindelse med madordningen fra 1. januar 2009 frem til 1. oktober Den samlede udgift til personaleressourcer grundet madordning kan i 2009 og 2010 opgøres til ca kroner. Medarbejdere Dagtilbud Funktion Arbejdstid brugt Periode Udgift på madordning 1 medarbejder Projektleder Fuldtid 17 måneder Ca kr. 1 medarbejder Ass. 50 % 12 måneder Ca kr. projektleder 2 medarbejdere Øvrig adm. 15 % 21 måneder Ca kr. 1 medarbejder Dagtilbudschef 10 % 21 måneder Ca kr. I alt: Ca kr. Indkøb Funktion Arbejdstid brugt på madordning 1 medarbejder Udarbejdelse af Ca. 150 timer udbudsmateriale og indkøbsaftaler Udgift Ca kr. Ejendomme Funktion Arbejdstid Periode Udgift brugt på madordning 1 medarbejder Projekteder 30 % 21 måneder Ca kr. 1 medarbejder Ejendomschef 5 % 21 måneder Ca kr. I alt: Ca Ekstern konsulenthjælp Konsulent Funktion Udgift Køkkenkonsulent Rådgivning om indretning af køkkener Ca kr. Rådgivning vedr. indkøb af udstyr Udannelse af personale Arkitekt Byggerådgivning Ca kr. I alt: Ca kr. 5