Ansøgning om tillæg til 12 godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven

Transkript

1 Ansøgning om tillæg til 12 godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven Udvidelse af husdyrproduktion på ejendommen Bukkerupvej 67, 4340 Tølløse 3. udgave maj udgave marts / 30

2 Indhold Indhold Generelle forhold Oplysninger om ansøger og ejerforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Ikke Teknisk resume Anlægget Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Ammoniaktab Påvirkning af natur Arealerne Markoplysninger / 30

3 1 Generelle forhold 1.1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold Ansøger Navn Knud Kjær Knudsen Gårdnavn Bukkerupgård Adresse Bukkerupvej 67, 4340 Tølløse Telefon Mail Bedriftsoplysninger Sags adresse Bukkerupvej 67, 4340 Tølløse Ejendomsnummer Matrikelnummer 1a Bukkerup By, Soderup m.fl. Listebetegnelse I101d CVR CHR-nummer Knud Kjær Knudsen ejer ejendommen, men ejendommens stalde er lejet ud til Peter Kjær Knudsen. 1.2 Godkendelsespligt Der er i dag en tilladt årsproduktion på slagtesvin ( kg) i alt 222,4 DE. Der ønskes en udvidelse til slagtesvin ( kg), i alt 930,9 DE. Den ønskede udvidelse kræver et tillæg efter husdyrgodkendelseslovens Godkendelsens omfang Produktionen ændres til en årsproduktion på slagtesvin i den eksisterende stald og der bygges en ny stald til en årsproduktion på slagtesvin. Der etableres desuden 2 gylletanke samt 2 kornsiloer. Husdyrproduktionen adskilles fra ejendommens udspredningsarealer, der forpagtes af Lunderød Aps, der har CVR-nummer Lunderød Aps er godkendt efter husdyrlovens 16. Al husdyrgødning afsættes til godkendte arealer. Det fremgår af husdyrgodkendelseslovens 26, stk. 2, at man i forbindelse med ønske om udvidelse skal foretage en samlet vurdering af alle etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden den 1. januar , dog højst over en 8-årig periode. Derfor er der udarbejdet 2 ansøgningsskemaer: hhv. den aktuelle ansøgning med udgangspunkt i den oprindelige tilladte produktion fra 2007 (skema 85577) og et fiktiv skema med udgangspunkt i den nuværende lovlige produktion (skema 84699). 3/ 30

4 I dette bilag er der foretaget beskrivelser, hvor projektet adskiller sig fra tilladelsen i Projektets omfang Der er i 2008 meddelt godkendelse til en udvidelse fra en årsproduktion på slagtesvin ( kg) til slagtesvin ( kg). Da produktionstilladelsen ikke har været fuldt udnyttet, er godkendelsen skåret ned til stk. ( kg). Der ønskes en udvidelse til en årsproduktion på til slagtesvin ( kg), i alt 930,9 DE. Der sker ingen ændringer i indretningen af den eksisterende stald. Det nye staldkoncept. Den nye slagtesvinestald bygges efter et nyt koncept benævnt Intellifarm. Den bliver på ca m2. Den ventileres med hybridventilation, hvor naturlig ventilation kombineres med mekanisk ventilation via gulvudsug under spalterne. Under stiernes faste lejeareal etableres en luftkanal, og i gyllekanalens væg er der udsparing til en række huller, hvor gulvudsuget foretages. Princippet betegnes punktudsugning. Med denne metode fjernes op til 25% af luften under spalterne. Luften under spalterne indeholder 50% af lugtstofferne og 60% af ammoniakken fra dyrene. For at reducere ammoniak og lugt fra stalden yderligere, er der som supplement til det beskrevne også måling på effekt af hyppig gylleudslusning i den nye stald. Dvs. at gyllen sluses ud af gyllekanalerne i gang ugentligt. Det har stor betydning for lugten fra stalden, da de betydende lugtstoffer herunder svovlbrinte dannes under iltfrie forhold. Hvis gyllen sluses ud hver uge mod normalt hver 6. uge, vil der ikke blive dannet så mange lugtstoffer. Dette indebærer, at der ikke når at blive dannet så stor en mængde lugtstoffer herunder svovlbrinter. Der indsættes en renser, der er på MST s teknologiliste eller som er tilknyttet en vejledende udtalelse fra MST. I det kemiske filter renses luften, så ammoniakemissionen fra stalden reduceres med min. 53%, og lugten fra stalden reduceres medmin. 44%. Punktudsug giver en væsentlig besparelse på rensning, idet det kun er 10-20% af luften der skal renses, hvor man traditionelt skulle lede en langt større del af luften gennem en renser for at opnå samme effekt. Der etableres 2 gylletanke á m3 og opstilles 2 nye kornsiloer med en højde på 18,5 m. Der anmodes om at afgangsvægten på slagtesvinene kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. Alternativt ønskes mulighed for at regulere på antal producerede dyr og afgangsvægt, så længe emissionerne ikke overstiger det, der er er fastlagt i godkendelsen. 4/ 30

5 Miljøstyrelsen er kommet med en vejledende udtalelse omkring staldkonceptet (bilag 1), hvilket betyder, at stalden må bygges som teststald, uanset at staldsystemet ikke er på teknologilisten. Det indebærer at der skal gennemføres målinger for at dokumentere effekten af luftrensningen. Det sker gennem afprøvning af stalden i 1-2 år Tidligere godkendelser Der foreligger en miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 12 fra december 2008 samt en afgørelse om skift i dyretype fra dec Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på bedriften Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. 1.4 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Da der er tale om et tillæg til den eksisterende godkendelse men med en væsentlig påvirkning af miljøet, skal ansøgningen i min. 2 ugers for-offentlighed Ikke Teknisk resume 5/ 30

6 Type husdyrbrug På bedriften drives der slagtesvineproduktion. Dyreholdets størrelse FØR EFTER Eks. stald Ny stald Årsproduktion Stipladser (dyr på stald) Vægt DE 222,4 201,4 729,5 6/ 30

7 Beskrivelse af byggeriet Den eksisterende stald ændres ikke. Der bygges en ny slagtesvinestald på ca m2 med en højde på ca. 10,7 m. Der etableres 2 gylletanke á m3 med teltoverdækning samt etableres overdækning på de 2 eksisterende gyllebeholder. Der opføres 2 nye kornsiloer med en højde på 18,5 m og et rumfang pr. stk. på m3. Anlægget og indretning heraf Der sker ingen ændringer af staldsystemet i den eksisterende stald. Stalden er indrettet med 1/3 fast gulv og spalter. Der er dyr på stald ad gangen.. I den nye slagtesvinestald er der p+lalds til dyr på stald stipladser. Dyrene går på 31% fast gulv, 16% drænet gulv og 53% spalter. Den nye stald er indrettet med helt ny og moderne teknologi. Den ventileres ved en kombination af naturlig ventilation og gulvudsugning. Den luft der suges ud under gulvets spalter har det største indhold af ammoniak og lugt. Ved at sende luften fra gulvudsuget gennem et luftrensningsanlæg reduceres lugten med 44% og ammoniakudslippet med 53%. Stalden er en den 3. stald af denne type, der bygges til slagtesvin. Der vil blive gennemført målinger for at dokumentere, at teknologien virker som den skal. Håndtering af husdyrgødning Al husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i 2 eksisterende gyllebeholdere, 2 nye gyllebeholdere, fortanke og gyllekanaler. Gyllebeholderne har en samlet kapacitet på m3. Husdyrgødningen afsættes til gylleaftalearealer. Udkørsel af husdyrgødning sker med slangeudlægger. Gyllen pumpes enten direkte ud til arealerne eller køres til container med lastbil. Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. Transporter I tilladelsen fra 2008 indgik 628 transporter. Med den ønskede produktion bliver der ca transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 57% transporter med husdyrgødning og korn i høst. Smågrise transporter kommer fra Store Merløse. Bilerne kører enten via Bukkerup eller Tingerup. Dyr til slagtning kører via Bukkerup/Tingerup til Store Merløse og herfra til Ringsted. Støv, Støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme en større husdyrproduktion på ejendommen, dette vil kunne give et lidt højere støv og støj niveau indenfor ejendommens grænser. Fluer bekæmpes efter gældende regler og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Evt. gener i form af støv, støj og fluer - forventes ikke at berøre naboer mv. 7/ 30

8 Arealoplysninger Der hører ikke udspredningsareal til bedriften. Gyllen afsættes via gylleaftaler til hhv. Lunderød Aps. og andre ejendomme med arealgodkendelse. Lugt Da der foretages luftrensning af en del af afgangsluften reduceres lugten fra den nye stald med 44 %. Med denne rensning er anlægget placeret hensigtsmæssigt i forhold samlet bebyggelse (Bukkerup), byzone (Tølløse) og enkeltbolig (Bukkerupvej 57). Den ønskede produktion overholder lugtgenekriterierne. Ammoniakfordampning Det ønskede dyrehold er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Da den lovlige produktion er reguleret i forhold til det generelle krav om 30% red., er der lavet en fiktiv beregning med udgangspunkt i dyreholdet fra Den samlede emissionsgrænseværdi for eksisterende og nye stalde Det generelle ammoniakemissions krav på 30 % Den beregnede ammoniakemission Maksimalt Kg NH3-N år kg NH3-N kg NH3-N kg NH3-N Med en rensegrad på 53 % ammoniak, er der ikke problemer med at overholde hverken BAT kravet eller det generelle reduktionskrav, og der er ikke behov for yderligere tiltag. Påvirkning af naturområder Anlægget er beliggende mere end m fra et naturområde, der er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 og der er ikke nærhed til ammoniakfølsom skov. Inden for meter fra anlægget ligger der flere områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hhv. moser, eng og vandhuller samt ammoniakfølsom skov. Der er foretaget en konkret ammoniakdepositions-beregning til 6 naturpunkter. Kun i ét naturpunkt overholdes de generelle afskæringskriterier ikke, og kommunen skal foretage en konkret vurdering. Stalden Ny slagtesvinestald Farve Tag Eksisterende stald Slagtesvinestalden ligger i udkanten af ejendommens øvrige bygningsmasse. De gamle bygninger er primært holdt i røde nuancer. Grå betonelementer med røde gavle Grå eternit med hældning på ca. 15 gr. Ny stald Stalden bliver placeret vinkelret på den eksisterende stald. Fra østligt hjørne mod syd. Stalden vil i farver blive afstemt efter det eksisterende byggeri. Grå elementer Gavle i rød eternit Stålplade, 12 grader hældning 8/ 30

9 Højde Bygningen har en højde på ca. 8,5 m. Bygningen har en højde på ca. 10,5 m. Størrelse Stald ca m2, heraf foderlade og kontor på ca. ca. 150 m2. Staldens ydermål er ca. 51,1 * 90,5 = m2 Anvendelse Slagtesvin og foderlader mv. Slagtesvin Der er 2 stk. eksisterende gyllebeholder á hhv m3 og m3. De er opført i betonelementer og ligger 2,5 m over terræn. Der er desuden 1 fortank. Der opføres 2 gylletanke á m3. De har en højde på 5 m og ligger ca. 2,5 m over terræn. Der etableres teltoverdækning på alle gyllebeholdere. Beliggenhedsplan Der er vedlagt beliggenhedsplan af ejendommen, med følgende oplysninger: Placering af stalde. Anvendelse af bygninger Placering af fodersiloer mv. Placering af ventilationsafkast. Olietanke overjordiske Placering af døde dyr Indretning af anlægget Staldene er indrettet med 1/3 fast gulv, 1/3 drænet gulv og 1/3 spalter. Den eksisterende stald indeholder indeholder 8 sektioner og en sygestald. I den nye stald er der 8 dobbelt-sektioner Generelt for staldsystemet Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af næringsstoffer i gødningen. Dette, sammenholdt med tildeling af beskæftigelsesmateriale, god management og god hygiejne, vil begrænse lugt og ammoniakfordampning i og fra stalden. Desuden er der opsat overbrusningsanlæg, som kan medvirke til at binde støv, og styre grisenes gødeadfærd. Især i sommerhalvåret kan overbrusning være med til at opretholde en god hygiejne i stierne og derigennem reducere risiko for lugtgener. Overbrusningsanlægget bidrager desuden til nedkøling af grisene i varme perioder. Den nye stald er et andet staldkoncept. Hybridventilationen styrer temperaturen bedre end i en traditionel stald. Gødning håndteres udelukkende som gylle. Gyllen pumpes fra stalden til forbeholder, hvorfra det pumpes til gyllebeholderne og gyllelagune. 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Dyrehold før udvidelsen (opr.) 9/ 30

10 Antal Indgang Afgang DE Slagtesvin Nuværende dyrehold Antal Indgang Afgang DE Slagtesvin ,4 Dyrehold efter udvidelsen Antal Indgang Afgang DE Slagtesvin ,9 Ansøger ønsker mulighed for at indgangsvægt og afgangsvægt kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. Management Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab. I ejendommens effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign. Der forefindes en beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. Rengøring og desinficering Slagtesvinestaldene vaskes efter hvert hold grise. Denne sætter stierne i blød og vasker hvert afsnit med koldt vand. Vasken foregår over 18 timer herved opnås en meget grundig rengøring samtidig med, at der er særdeles vandbesparende. Efter vask tørres staldene med varmekanon. Overbrusning i svinestalde Der er etableret overbrusning over gødearealet i slagtesvinestalden. Bedste tilgængelig staldteknologi Den eksisterende stald er indrettet med 1/3 fast gulv, 1/3 spalter og 1/3 drænet gulv. I den nye stald er slagtesvinene opstaldet i stier med 1/3 fast gulv og 2/3 spalter. 10/ 30

11 Ifølge BREF-dokumentet er referencestalden er en stald med drænet gulv. Den nye stald er udstyret med Hybrid ventilation, en kombination af naturlig ventilation og mekanisk ventilation via gulvudsugning. Under stiernes faste lejeareal etableres en luftkanal, og i gyllekanalens væg er der udsparing til en række huller, hvor gulvudsuget foretages. Princippet betegnes punktudsugning. Med denne metode fjernes % af luften under spalterne. Denne luft ledes til et filter, der renser luften, så ammoniakemissionen fra stalden reduceres med 53%, og lugten fra stalden reduceres med 44%. Med baggrund i forsøg udført af Videncenter for svineproduktion er det dokumenteret, at der med en lille andel af det samlede luftskifte kan opsamles en stor del af emissionen af lugt og ammoniak. For at reducere ammoniak og lugt fra stalden yderligere, foretages der som supplement til det beskrevne også måling på effekt at hyppig gylleudslusning i den nye stald. Dvs. at gyllen sluses ud af gyllekanalerne i gang ugentligt. Det har stor betydning for lugten fra stalden, da de betydende lugtstoffer herunder svovlbrinte dannes under iltfrie forhold. Hvis gyllen sluses ud hver uge mod normalt hver 6. uge, vil der ikke blive dannet så mange lugtstoffer. Metoden indebærer, at der samlet bliver reduceret med hhv. 53% af ammoniakemissionen fra stalden og 44% af lugten fra stalden. Fjernelse af svovlbrinter og ammoniak er med til at forbedre dyrevelfærden i stalden. Velfærdskravene til rode og beskæftigelsesmateriale opfyldes ved ophængning af træklodser i overensstemmelse med lovkrav. Overbrusning af grisene sikrer, at grisene afkøles, så de ikke vælger at gøde i lejearealet. Hermed holdes ammoniakkoncentrationen og temperaturen lavere, hvilket medvirker til et bedre arbejdsmiljø. Der er en større arbejdsbyrde ved delvist spaltegulv, da det faste gulv skal renholdes. Staldtemperaturen holdes lavest muligt i alle sektioner. I den nye stald kan hybridventilationen bedre holde en konstant temperatur med lavt energiforbrug. Drikkenipler tjekkes ofte og udskiftes, hvis de er defekte. Renholdelse og vedligeholdelse af ventilation og foderanlæg begrænser energiforbruget. De nuværende stalde lever umiddelbart op til BAT niveau de er indrettet med delvis spaltegulv. Bedste tilgængelig foderteknologi I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug nøje gennemgået, således at fodereffektiviteten optimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudvikling på foder. Som udgangspunkt vil der blive anvendt foder med optimeret indhold af råprotein og fosfor. Slagtesvinene fasefodres, dvs. der tildeles 2 foderblandinger svarende til grisene vækststadie. For at overholde BAT på fosfor er der foretaget en fodertilpasning på fosfor. 11/ 30

12 Alle dyrene er opdelt i grupper og sektioner. Dette giver en målrettet fodrings- og temperatur strategi til de enkelte grupper. Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af N og P i gødningen. Dette sammenholdt med god management og en god hygiejne i staldene, vil det kunne begrænse lugt og ammoniak. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med foderkonsulent, og det sikres, at der anvendes den for ejendommen bedste viden inden for svinefodring. Mindst 1 gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer, fejl, mm. Foderet indeholder et fosfor- og råproteinindhold inden for de vejledende niveauer. Foderet er tilpasset til de enkelte dyregrupper og vægtintervaller, så der ikke opstår unødigt overforbrug af hverken næringsstoffer, fosfat eller hjælpestoffer. 2.2 Lokalisering Husdyrbrugets anlæg er beliggende sydøst for Tølløse og nord for den samlede bebyggelse Bukkerup. Bukkkerupvej 67 Ejendommen er placeret optimalt i forhold til enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. Lugtgenekriterierne overholdes. Den nye stald bliver placeret i en lavning så den syner mindst muligt i landskabet. 12/ 30

13 Den nye stald er ca.10,5 meter høj og er således højere end andre slagtesvinestald. Med placeringen syd øst for den eksisterende stald udnyttes terrænet og de eks. bygninger til at gøre byggeriet mindre synligt i landskabet. Byggeriet vil primært kun kunne ses fra Tingerupvej mod øst. De nye gylletanke, der placeres syd for den nye slagtesvinestald, vil også pga. terrænet og bygninger være mindre synlige i landskabet Faste afstandskrav Anlægget overholder de generelle afstandskrav, jf. lovens 8, idet de aktuelle afstande fra slagtesvinestalden ikke overstiger de anførte mindstekrav: Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 m Almene vandforsyningsanlæg 50 m Vandløb og søer 15 m Offentlig vej og privat fællesvej 15 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 m Beboelse på samme ejendom 15 m Naboskel 30 m Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (50 m): ca m til byzone (Tølløse). Område i landzone med samlet bebyggelse (50 m): ca. 600 m til Bukkerup Landskabet og planforhold Ejendommens bygninger og den ønskede udvidelse ligger ifølge Kommuneplanen i landskabsområde og inden for særligt værdifulde landbrugsområder. Den eksisterende stald og en del af det nye staldanlæg ligger indenfor kirkeomgivelser dvs. indsigtskile til kirke i Soderup. Stalden skal etableres i kote -1. Den eksisterende stald ligger i kote 0. Med placeringen af stalden i kote -1, vil bygningen ikke syne væsentligt i landskabet trods anlæggets størrelse. Etablering af gylletanke kræver lidt afgravning. Overskydende jord vil blive udjævnet på det omkringliggende landbrugsareal. 2.3 Energi og vandforbrug Energiforbrug Ressource FØR 2008 Nuværende produktion Kommende forbrug Opbevaring (f.eks. tanktype, 13/ 30

14 Elforbrug i normtal (Regneark EnergiMidt*) Fyringsolie stald normtal Elforbrug oplyst af ansøger incl. korntørring* Dieselolie til minilæsser bygning eller indretning) I foderlade til stald Ca kwh l Indendørs på støt gulv *I dette tal indgår hjemmeblandet foder, men ikke energiforbrug til korntørring og vask af stalde * energiforbrug både til el- og varme i eftersituationen, er vanskeligt at estimere. De indsatte værdier er normtal. Her er forbruget sat ud fra hjemmelavet foder. Men der er ikke taget forbehold for ændret energiforbrug pga. gyllekøling, som hhv. giver øget udgift til el- men samtidig sparer anvendelse af anden energikilde til gulvvarme i stalden. Anvendelse af hybridventilation i stalden sparer ca. 30% af energiforbrug til ventilation i slagtesvinestalden, - men samtidig skal der anvendes en luftrenser, hvilket også er energiforbrugende. Det forventes, at den sparede energi til ventilation kan betale for energien til luftrenseren. Energibesparende tiltag For at spare på energien, og dermed leve op til referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ og Svineproduktion, anvendes der følgende tiltag (BAT): Der er etableret (delvis) lavenergibelysning,(udskiftningen vil foregå efterhånden som elpærerne springer) Eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol, og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Ventilationssystemer er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning i eksisterende stald. Der er frekvensstyrede motorer. De enkelte staldafsnit udtørres med varmeblæser efter vask, inden der indsættes nye grise. På den måde undgås det at ventilere unødigt, samtidig med at det undgås, at temperaturen i stalden er for lav og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, idet dette kan medføre unødigt svineri i stalden. Der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer. Der sørges for, at unødig belysning og andet energispild undgås. Nyt male-blandeanlæg reducerer el-forbrug Udendørs belysning benyttes kun i nødvendigt omfang. Der anvendes ny teknologi i slagtesvinestalden, idet staldkonceptet indebærer 75% naturlig ventilation, der reducerer el-forbruget med minimum 30%. Der punktudsuges op til 25 % af luften under stierne. Gulvudsug reducerer mængden af luft der skal igennem rensningsanlæg. Der etableres gyllekøling i en mindre del af slagtesvinestalden. Varmen der genindvindes ved køling bruges til gulvvarme i slagtesvinestalden. Opstilling af gastætte siloer er alternativ til korntørring. 14/ 30

15 Energiteknologi på anlæg (BAT) Ventilation Eksisterende stald I den eksisterende stald reguleres ventilationen efter den aktuelle belægning. Der udføres en jævnlig rengøring (ved hvert holdskifte) og tilsyn af ventilationskanaler og ventilator, herved fjernes snavs mv. som kan yde modstand og forøge strømforbruget. Der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der er installeres trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Ventilationsanlægget er tilknyttet alarm, der udløses ved driftsstop. Ventilationsprincippet i stalden er undertryksventilation med diffust luftindtag til staldrummet fra loftsrummet gennem loftpladerne, og udsugning i ventilationsafkast i tagfladen. Ventilationsafkastene er indtegnet på vedlagte situationsplan. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der etableres (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur styring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Ny stald Den nye slagtesvinestalden er et nyt koncept benævnt Intellifarm. Den ventileres med hybridventilation, hvor naturlig ventilation kombineres med mekanisk ventilation via gulvudsug under spalterne. Med denne ventilation spares 30% af energiforbruget til ventilation. Da der er tale om en teststald, er der målinger på al mekanik og stor opmærksomhed på energiforbrug. Ventilationsafkastene i slagtesvinestalden er indtegnet på situationsplan (bilag 1). Stald Type Maksimal ydelse pr. dyr Eksisiterende slagtesvinestald Slagtesvinestald Kombi-diffus undertryk Naturlig/punktudsug Den maximale ydelse er 55 m3/time/gris Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT, når: der er etableret (delvis) lavenergibelysning, der sker eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol, og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. ventilationssystemet er er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning. der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer der sørges for, at unødig belysning og andet energispild undgås. 15/ 30

16 2.3.2 Vandforbrug FØR Nuværende ØNSKET Drikkevand* m m Drikkevandsspild* 294 m3 341 m Vaskevand (stalde) 147 m3 171 m3 610 Vaskevand (maskiner) 0 m3 0 m3 0 m3 Mandskabsrum, kontor 170 Samlet vandforbrug Ca m3 Ca m normtal Vandforbrug oplyst af ansøger Ca m3 - *(Håndbog i svinehold 2007) Vandforbruget er beregnet ud fra normtal fra en standardbesætning. Vandforbruget i den nye stald er endnu ikke kendt, idet der går store vandmængder til renseprocessen, men formentlig går meget mindre mængder drikkevand, idet temperaturen kan styres betydelig bedre i den nye stald. I den oprindelige tilladelse fra 2008 til stk. slagtesvin indgår et godkendt vandforbrug på vandforbrug på m3. Ejendommen forsynes med vand fra Soderup vandværk. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn, jf. vedlagte beliggenhedsplan. Vandteknologi på anlæg (BAT) Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkenipler er placeret over trug. - Der foretages højtryksvask af stalde mellem hvert hold af grise. - Drikkenipler placeres over fodertrug, så spild undgås. - Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes når det skønnes nødvendigt. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. 16/ 30

17 2.4 Gener Lugt Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald (antal stipladser) og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMKvejledningen og dels den nye lugtvejledning Naboer Nærmeste bolig uden landbrugspligt, som ikke ejes af ansøger, er Bukkerupvej 73, nærmeste samlet bebyggelse er Bukkerup (første hus der samler mere end 7 hus omkring sig inden for 200 m er Bukkerupvej 87) og nærmeste byzone er Tølløse. Der er desuden foretaget beregning på lugt i forhold til Kr. Hvalsø og Soderup. Den vægtede gennemsnitsafstand er dog væsentlig længere end til hhv. Tølløse og Bukkerup. I beregningerne over lugt er indsat en lugtreduktion på 44% som effekt af hyppig gylleudslusning og rensning. 17/ 30

18 2.4.2 Støj Støj fra staldanlægget vil kunne forekomme fra dyr og staldmekanik samt interne og eksterne transporter til og fra ejendommen. 18/ 30

19 Herunder Spidsbelastning af støj i forbindelse med ind- og udlevering af grise. Almindelig støj fra den daglige pasning af grisene. Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Ventilationsanlæg I eksisterende stald I tagflade Hele døgnet *Opsætning af energivenlig EC-motor (støjsvag) Ventilation i ny stald 25% i gulvet 75% i kip uden motorer Hele døgnet Stalde og dyr I staldene Ca. kl alle dage. Foderanlæg Kørsel med maskiner Hjemmeblanderi placeret i foderlade. Lastbil med gylle fra ejendom til udspredningsarealerne. Kornvogne fra arealer til silo Kører i hele døgnet, men det hele foregår indendørs med lukket port. I højsæsonerne hele døgnet. 75% naturlig ventilation. Ingen motorer *Der kan forekomme støj fra dyrene i forbindelse med fodring. En mere jævn tildeling af foder giver ikke samme støj fra grisene *kan ikke høres udenfor bygningen * Lastbil erstatter gyllevogn og udpumpning til arealer minimerer antallet af kørsler med laver støjudledning * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Støj fra gyllekørsel foregå kun i to højsæsoner; forår og sensommer. Støj fra kornvogne kun i høst. For at begrænse støjgener fra ventilation kontrolleres og renses mekaniske installationer jævnligt, således at de fungerer optimalt og ikke giver anledning til unødig støj. Hybridventilationen giver ikke anledning til støj. Støjkilder i form af ventilationsafkast, udleveringsrum og fodersiloer fremgår af beliggenhedsplan Lys Der vil ved den normale daglige drift ikke være arbejdsprojektør på ejendommen. 19/ 30

20 Der er opsat lys i ved indgang og i forbindelse med udleveringsrum. Der kan være tale om udlevering- og indlevering af grise ca. 5 gange ugentligt. Det normale tidsrum for belysning er fra kl Fluer og skadedyr Regelmæssig rengøring af stalde og opbevaringsanlæg til foder vil være med til at begrænse gener fra skadedyr. Der er indgået aftale med firma (Anticimex) om bekæmpelse af hhv. fluer og rotter. Der benyttes rovfluer til bekæmpelse af staldfluerne, og effekten er dokumenteret gennem adskillige år. Rovfluerne lever under spalterne, og deres larver parasiterer staldfluernes larver, således at formeringen reduceres væsentligt. Bekæmpelse af rotter er udliciteret til firma. Der er opstillet rottekasser på ejendommen. Rotters mulighed for at leve og formere sig søges begrænset ved rengøring og opbevaring af foder i lukkede systemer. Foderet er opbevaret i tætte siloer, hvor det ikke er muligt for skadedyr at komme ind. Soya bliver læsset af i korngrav og transporteres med snegl til råvaresiloer. Mineraler leveres i bigbags og placeres direkte i påslag. Færdigblandet foder med snegl føres til færdigvaresiloer og derfra med fodringssystemet ud i staldene. Der er 4 udendørs kornsiloer. Der sørges for at der ikke er uhygiejniske forhold ved de døde dyr. Døde dyr placeres indendørs ved udleveringsrummet. Aftenen før afhentning flyttes de til fast plads, og de vil være overdækket. Hvis der er blod eller lign. vil dette blive fjernet når de døde dyr er blevet afhentet Støv Problemer med støv kan hovedsageligt opstå ved håndtering af foder. Foderhåndteringen foregår dog kun indendørs og foderet bliver sneglet, hvilket reducerer støv væsentligt Transport Kort med kørselsruter 20/ 30

21 Transporter til og fra ejendommen kommer hovedsageligt fra Hvalsø-landevejen gennem Bukkerup. Antal transporter FØR EFTER Ønsket Tidsrum årligt Gylletransport med lastbil Medio april + maj og start september i tidsrummet kl Der køres med 20 m3 vogne før og 40 m3 lastbiler efter. Råvarer til foder Hverdage Korn i høst 196 Levering af smågrise og afhentning af slagtesvin Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Levering af smågrise 93 Afhentning slagtesvin Afhentning af døde dyr Hverdage Samme antal transporter men større læs 21/ 30

22 Brændstof Halm 2 2 Diverse transporter Hverdage Transporter i alt Gns. antal pr. dag 1,4 1,7 2,9 Transporter uden 265* 298* 448** gylletransport og kornkørsel* Gns. 0,7* 0,8* 1,2** *Antal transporter uden gyllekørsel. ** antal transporter uden gyllekørsel og indhøst af korn. Tidsrummet for udbringning af husdyrgødning planlægges normalt at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og en mindre del om efteråret. Al gylle pumpes ud til slangeudlægger eller fjernes med lastbil. Der var i forbindelse med den sidste godkendelse oplyst ca. 628 transporter. Ved den ønskede produktion bliver der 1051 transporter, hvor de sæsonbestemte transporter udgør 57%. Udspredning af gylle og indhøst af korn foregår over forholdsvis få dage om året, og vil derfor ikke påvirke de ugentlige faste transporter, der kører til og fra ejendommen. Der er 1 indkørsel til ejendommen fra Bukkerupvej. 2.5 Forurening Spildevand Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde FØR Spildevand EFTER Spildevand Ønsket Ledes til Gyllebeholder Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde ledes til gyllebeholderen, men begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen. Regnvand fra tage føres til markdræn Husdyrgødning og foder Eksisterende gyllebeholdere: Gyllebeholder Rumfang M3 Diameter- Højde Overdækning Opført år Gennemført 10-års beholder kontrol Eksisterende beholder meter, heraf 2,5 over jorden. ja 1987 Ja-2009 Eksisterende beholder 2 Diameter 25 m meter, heraf 2,5 over jorden ja 2004 Ja / 30

23 Diameter 31 m. Ny beholder meter heraf 2,5 ja m over jord. Diameter 18,28 m Ny beholder meter heraf 2,5 ja m over jord. Diameter 18,28 m Fortank (40) Underjordisk Fast I alt BAT beskrivelse til gyllebeholder Der vil anvendes følgende bedste tilgængelig opbevaringsteknik på ejendommen. Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af svinegylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10 årig beholderkontrol. Gyllebeholderne på ejendommen vil få fast overdækning i form af telt, derfor er der sikret en stabil lav ammoniakemission fra tankene, der er lavere end ved flydelag baseret på halmtilførsel. Gødningsproduktion og opbevaringskapacitet. Lagerandel flydende i pct. Nr. 1 Gyllebeholder på m3 Nr. 2 Gyllebeholder på m3 Nr. 3 Gyllebeholder på m2 Nr. 4 Gyllebeholder på m2 I alt m3 20 % af gyllen. 30 % af gyllen. - 25% af gyllen - 25% af gyllen Opbevaringskapacitet Gødningsproduktion EFTER Gylle Slagtesvin kg x 0,47 x * t Fradrag for overdækning ( ) x t 0,4 I alt t ~1,218 vægtkorrektion gyllemængde Kapacitet til opbevaring gylle: m3 / ( tons /12 mdr.) = ca. 11,2 mdr. I denne kapacitet er ikke inddraget gyllekanaler og fortank med en samlet kapacitet på ca. 640 m3. 23/ 30

24 Beskrivelse af risici - Gylleudslip fra gylletank eller pumperør. - Strømsvigt i staldanlæggene. - Fejl i foderblandingerne. - Uheld med olietank - Uheld med syre og base Beskrivelse af mulige uheld - Lækage på pumperør til slangeudlægger - Spild ved overpumpning fra tank til gyllevogn - Lastbil med gylle vælter - Strømsvigt slukker ventilation (gammel stald) - Påkørsel af tanke til opbevaring af syre/base Beskrivelse af risikominimering - Trykfaldsalarm til gylleudlægger - Gyllen pumpes ikke fra tank men suges. - Gyllebeholder tømmes ca. 1 gang årligt og tjekkes for revner mv. - Der udføres lovpligtig gyllebeholderkontrol. - Ved strømsvigt er der etableret nødopluk i gl. stald, mens der er naturlig ventilation i ny stald. - Der udarbejdes 1 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietank er godkendt og kontrolleres jævnligt, og der er lås på tanken. - Medicin opbevares i aflåst rum på kontoret - Syre/base beholdere placeres hvor der ikke er mulighed for påkørsel. - Ved uheld med gylle eller olie kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes Der udarbejdes en beredskabsplan for ejendommen Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld - Ved et gylleudslip kan der ske forurening til vandmiljøet. - Ved et strømsvigt vil den mekaniske ventilation slukkes. Umiddelbart kan det give øget lugt og ammoniakfordampning fra staldene. I sidste ende kan det medføre at grisene dør af varmestress. - Fejl i foderblandinger vil kunne give overdoseringer af nærringsstoffer til gene for både dyr og miljø. - Uheld med olie vil kunne forurene miljøet. - Uheld med syre/base kan give personskader Beskrivelse af foderhåndtering og opbevaring af foder Kornet bliver oplagret i de to eks. siloer og de to nye siloer. Soya og mineraler bliver leveret løbende og opbevaret i indendørs råvaresiloer. Nye råvaresiloer og foderblandere skal opføres i den eksisterende bygning oppe ved siloerne, som er markeret på situationsplanen. Her skal det blandes op med vand og bliver pumpet ned til den nye stald i en nedgravet rørledning. 24/ 30

25 Der fremstilles foder af indhøstet korn, indkøbte mineraler og råvarer. I blanderummet er 6 indendørs siloer, der hver rummer 25 t. Mineraler leveres i big-bags. Korn opbevares i udendørs gastætte kornsilo med rør til foderlade. Foderproduktion: Korn formales og iblandes mineraler og soya. Foder udfodres som vådfoder. Årligt foderforbrug: Korn Soja Mineral blanding tons tons 245 tons Silo Kapacitet 4 stk. udendørs stk. inden dørs 4 x 25 m3 løsvare Affald og kemikalier Døde dyr Ved en produktion på slagtesvin er der en dødelighed på ca. 2 % -3 %, dette vil maksimalt svarer til ca. 762 døde slagtesvin med en gns. vægt på 75 kg = kg. Frem til dagen før afhentning opbevares døde grise indendørs i udleveringsrum. Dagen før afhentning flyttes grise til fast areal med kadaverkap. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er op til weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være inden for en normal arbejdsdag Placering af døde dyr fremgår på vedlagte beliggenhedsplan. Fast affald Type Nu drift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Papir, pap, EAK kode , Plastik EAK kode kg pap. 75 kg plast 3000 kg pap. 100 kg plast. Indendørs vognmand Tomme spraydåser EAK kode kg 100 kg Indendørs Kommunal affaldsordning Emballage fra sprøjtemidler EAK kode / 30

26 Veterinært affald (kanyler, tomme medicin flasker) EAK kode Sprøjtemiddelrester EAK kode Spildolie EAK kode kg 150 kg Indendørs-på kontoret i dertil indrettet emballage Kommunal affaldsordning Pesticider Medicin opbevares i medicinskab på kontoret. Her opbevares også veterinært affald frem til aflevering. Olie og kemikalier Der er ingen spildolie, der er ingen nedgravede olietanke. Der er en fyringsolie tank på 2000 l placeret på fast støbt gulv i foderladen. Fyringsolie anvendes til varmekanon til tørring af stalde. Til minilæsseren anvendes dieselolie 200 l om året, der opbevares i dunke på fast støbt gulv i foderlade. Beskrivelse af egen kontrol Forslag til egenkontrol- følgende punkter anført til egenkontrollen på husdyrbruget. - Da der er tale om en teststald, vil der blive gennemført mange målinger for at dokumentere, at stalden lever op til de forventede reduktioner af lugt og ammoniak - Eventuelle produktionsrapporter (P-kontrol) gemmes i 5 år. - Eventuelle opgørelser over foderforbrug (E-kontrol) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter opbevares i tilknytning til stalden og gemmes 5 år. - Registrering af udbringning af husdyrgødning mv. på grundlag af lovgivning omkring planteproduktion gemmes i 5 år. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner af stalde, ventilationsanlæg samt med foderanlæg og stationer. - Gyllebeholdere og rør efterses jævnligt, og vil som minimum blive kontrollere i forbindelse med beholderkontrollen hvert 10. år Ammoniak Ammoniaktab Husdyrbrugets tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %. Denne maksimale ammoniakemission kan direkte aflæses i it-systemet. 26/ 30

27 Derudover skal den samlede produktion vurderes og beregnes i forhold til BAT (Bedste tilgængelig teknologi). Samlet ammoniakemission Jf. it-systemets tal Emission før (2007) Emission efter Emission ønsket udvidelse kg NH3-N kg NH3-N kg NH3-N Emissionsgrænseværdier for ammoniak Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. (Slagtesvin) I de eksisterende stalde skal emissionsniveauet så langt ned, som det er muligt under hensyntagen til proportionalitet. Vejledende emissionsgrænseværdier fra ansøgningssystemet: Antal årsdyr Emissions- Grænseværdi kg NH3-N Slagtesvin ( kg) ,5 1/3 fast gulv Slagtesvin ny stald , ,1 Maksimalt Kg NH3-N år Det generelle ammoniakemissions krav på 30 % kg NH3-N Aktuel emission eksisterende stald Aktuel emission ny stald Samlet emission fra anlæg kg NH3-N Da projektet hermed overholder BAT-emissionsgrænseværdierne, er der ikke foretaget yderligere beregninger over mulige tiltag. Emissionsgrænseværdier for fosfor Der er foretaget en BAT beregning i forhold til fosfor, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik slagtesvin /32,76= 930,9 DE * 22,3 kg P = kg P Der er derfor foretaget en tilpasning af fosfor i foderet, så indholdet reduceres fra 4,8 g P/FE til 4,68 g P/FE. Hermed kommer fosforindholdet i gødningen ned på kg P Påvirkning af natur 27/ 30

28 Indenfor en afstand af 1000 m er der ikke naturområder omfattet af husdyrlovens 7. Indenfor 1000 m er der en række mindre naturområder. Ca. 730 m vest for staldanlægget er et moseområde omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ligeledes et moseområde ca. 220 m nord for anlægget, og en anden ca. 330 m syd for den nye stald. Der er ammoniakfølsom skov ca. 1 km mod nordvest. Nærmeste -7-naturområde ligger i Valborup Skov, med en beliggenhed 6,3 km fra den nye stald. Nærmeste habitatområde er Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille sø. Afstand fra ny stald til nærmeste afgrænsning er 4,3 km. Der er foretaget 10 beregninger af deposition på naturområderne. 28/ 30

29 Der er fra ansøger ikke kendskab til andre ejendommen med over 75 DE i nærheden. Der er imidlertid regnet et worst-case scenarie i forhold til habitatnatur og 7-område. 29/ 30

30 Merbelastningen er er for 2 lokaliteter mere end 1 kg og er således over den generelle værdi, der fremgår af bekendtgørelse nr. 291 af d. 6/ Imidlertid er naturtyperne ikke omfattet af bekendtgørelsens definition på kat. 3 naturtyper. 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger Der er ikke udspredningsarealer under bedriften. Al gylle afsættes til gylleaftaler. Beskrivelse af alternativer En alternativ mulighed for ejendommen kunne være at fordele dyrene over flere ejendomme. Den nye stald er imidlertid at en sådan type, at der ikke ville kunne bygges flere små sites, hvor den benyttede teknologi vil kunne implementeres på en økonomisk forsvarlig måde. Dvs. at skal dyreholdet spredes, vil byggeriet ikke blive med den teknologi som anvendes på den nye stald, og det vil give anledning til mere lugt og ammoniak. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenariet på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være tilstede og denne må afvikles. 3. maj 2016 Piil Krogsgaard miljøkonsulent Landboforeningen Gefion Fulbyvej Sorø Tlf: Mobil: Mail: pkr@gefion.dk 30/ 30