magisterbladet DM s forskningspriser DM Offentlig side side Mange nye medlemmer i DM side 5 Akademikere indtager finansverdenen side 20-24

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet DM s forskningspriser DM Offentlig side 39-47 side 11-15 Mange nye medlemmer i DM side 5 Akademikere indtager finansverdenen side 20-24"

Transkript

1 nr. 19 nr november jannuar 2007 magisterbladet Mange nye medlemmer i DM side 5 Den digitale boheme side Akademikere indtager finansverdenen side I en lykkelig duft af malt og mæsk side DM Offentlig side DM s forskningspriser uddelt side 11-15

2 DM efteruddannelse for højtuddannede Gå i dybden bliv klogere kom videre DM Efteruddannelse har specialiseret sig i kurser, der er målrettet de udfordringer, du som højtuddannet møder i dit arbejdsliv. Virksomhedsinterne kurser Skal hele afdelingen på kursus? DM Efteruddannelse skræddersyr kurser, så de passer netop til din virksomheds behov. Det kan være løsningen, når en gruppe eller afdeling skal udvikle sig sammen og på samme tid. Fordelene ved interne kurser er, at de: målrettes medarbejdernes og virksomhedens behov skaber fælles sprog, forståelse og værdier anvender cases og eksempler, som alle kender til kan skræddersyes efter behov og økonomi medfører en stor prisreduktion ift. tilmelding af enkeltpersoner. Et typisk 2-dages kursus for 12 deltagere koster kroner ekskl. moms. Kompetencegivende kurser Med et kompetencegivende kursus får du mulighed for at tage et enkeltfag på et halvt år, sideløbende med dit arbejde. Kurserne er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at teorien skal blive til praksis. I foråret 2008 udbyder vi følgende kompetencegivende kurser: Ledelseskommunikation og virksomhedsretorik Markedsføring og ekstern kommunikation Innovation Human Resource Management (HRM) Facilitering Evaluering Forandringsprocesser Projektledelse og -styring. Besøg os på og læs mere om de enkelte kursusforløb. DM Efteruddannelse Nimbusparken Frederiksberg telefon

3 indhold magisterbladet 19/07 : I hvert nummer 4 Leder I giver DM styrke! 8 DM på sagen Aktuelle medlemssager 30 Boglisten 38 Nyt om navne 48 Boglisten 49 Jobsektionen Ledige stillinger 61 Meddelelser 31 Det akademiske kvarter Plimpplamppletteren 6 Unge forskere dropper karrieren 9 En god karriere går ikke altid mod toppen 1 1 DM hædrer to fremragende forskere 12 Han undrer sig grænseløst 14 Han ser det store i det små 16 KU i frit fald 17 Stor lønstigning til privatansatte DM-medlemmer 20 Akademikere indtager finansverdenen 5 Mange nye medlemmer i DM Medlemsfremgang på 6,4 % på et år. Den største i AC-familien. 22 Økonomi er mere end tal 23 Ikke hårdkogt investment banking 28 Aktive seniormagistre 29 Pensionist med meningsfulde opgaver 32 Dansker bag kemisk redningsaktion 34 Forskere skal også have gule kort 37 De gamle blogger på bibliotek.dk IDA Fremgang: 2,6 pct. DJØF Fremgang: 3,6 pct. DM Fremgang: 6,4 pct. DM Offentlig side Den digitale boheme Stadig flere tyske akademikere dropper det faste job til fordel for en tilværelse som digital boheme. 26 I en lykkelig duft af malt og mæsk Magister med profil. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Benedikte Ballund Pernille Siegumfeldt Thomas Bøttcher Janneke Abildskov, sekretær Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Heidi Lundsgaard Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 14. dec. 3. dec. 4. dec. 4. dec. 18. jan. 7. jan. 8. jan. 8. jan. 1. feb. 21. jan. 22. jan. 22. jan. magisterbladet 19/07 3

4 leder! af Ingrid Stage I giver DM styrke! Højdepunktet i DM s kalender er vores TR-dag, der hvert år i november samler tillidsrepræsentanter på tværs af alle sektorer og ansættelsesområder. Dagen markerer tillidsrepræsentanternes helt centrale rolle i DM og er fagforeningens tak til vores lokale repræsentanter for det arbejde, de udfører for kollegerne på arbejdspladsen: DM s medlemmer. En kombination af en faglig og festlig dag. Det festlige islæt består især af uddelingen af DM s forskningspriser. Priserne er udtryk for den helt afgørende betydning, DM tillægger den frie og nyskabende forskning. Vi vil med priserne holde fast i den debat om forskningsfrihed, der mærkeligt nok var helt fraværende i den netop overståede valgkamp på trods af helt aktuelle eksempler på de stadig mere trange kår, der bydes den frie forskning. Dagens faglige indslag drejer sig om fagbevægelsens aktuelle position og udfordringer. Medieopmærksomheden har været stor gennem det sidste halve år. Den har primært drejet sig om LOforbundenes tab af medlemmer og i den forbindelse valg af ny formand, fremstillet som en kamp mellem fornyelse og tradition. En diskussion, der også føres i og om AC-organisationerne, hvor det frie valg af organisation giver en stadig skarpere konkurrence om medlemmerne. DM s TR-netværk har på den baggrund ønsket, at vi skal tage en grundig diskussion om de særlige udfordringer, som dette giver DM. Kan det lade sig gøre både at fastholde klassiske fagforeningsværdier og samtidig være attraktiv for nye generationer af akademiske lønmodtagere? Min påstand er, at dette er både muligt og ønskværdigt. I den forbindelse kan det være værd at erindre sig følgende citat fra LO s første formand, Jens Jensen: Den armé, vi skal skabe, skal være stærk og fast, thi den skal erobre en verden. Den skal være demokratisk ordnet, thi den skal udvikle mennesker. Omsat til en nutidig kontekst betyder det, at en fagforening som DM, der organiserer højtuddannede stort set inden for alle brancher på både det private og det offentlige arbejdsmarked, skal arbejde for en humanisering og demokratisering af arbejdslivet, politikken og kulturen i en mere globaliseret verden, aktualiseret ved forhandlingerne om en offentlig kvalitetsreform. Den omsiggribende standardiserings-, måle- og evalueringsmani er i realiteten en afhumanisering af den offentlige sektor, som vi som fagforening nødvendigvis må gøre op med. Kvalitet i offentlige ydelser kan Gennem tillidsrepræsentanternes indsats vil de idealer, som fagbevægelsen er grundlagt på, fortsat kunne give mening for den enkelte på arbejdspladsen. ikke standardiseres så let. Kvaliteten er afhængig af rammerne omkring arbejdet, et godt arbejdsmiljø med direkte medarbejderindflydelse. De ansattes faglighed og erfaringer skal inddrages, og der skal være gode muligheder for efteruddannelse. Det er en opgave, som tydeligt viser tillidsrepræsentanten som den helt centrale nøglespiller. Det er TR, der varetager kollegernes interesser. Og det er TR, der kan sætte gang i arbejdspladskollektivets diskussioner om kvalitetens kerne og sætte den faglige stolthed og arbejdsglæden i højsædet. Gennem tillidsrepræsentanternes indsats vil de idealer, som fagbevægelsen er grundlagt på, fortsat kunne give mening for den enkelte på arbejdspladsen og DM leve op til det oprindelige mål: en stærk, fast og demokratisk fagforening, som bygger forandringer op nedefra, står vagt om ildsjæle, repræsenterer den kollektive intelligens og er bidsk, begavet og begejstret på samme tid. DM en fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 19/07

5 mange nye medlemmer i DM På blot et enkelt år har DM tiltrukket næsten 1600 nye erhvervsaktive medlemmer. Fremgangen gør DM til Danmarks hurtigst voksende akademiske fagforening. af Lisbeth Ammitzbøll De strømmer til. Både fra naturvidenskabelige og humanistiske fag finder flere og flere nye kandidater vej til DM. På et enkelt år er DM vokset med erhvervsaktive medlemmer. Stigningen er over 6 procent. Det viser nye tal fra Akademikernes Centralorganisation, AC. AC, der tæller 10 akademiske fagforeninger, er selv vokset med næsten to procent i perioden. DM s formand, Ingrid Stage, er glad for, at så mange højtuddannede vælger at organisere sig. AC s fremgang er opmuntrende, fordi det generelt er vigtigt med en høj organisationsprocent. Vores egen meget kraftige vækst er jeg glad for, fordi den signalerer, at vi som fagforening gør vores arbejde godt. Vi går frem i medlemstal både inden for naturvidenskab og humaniora, og det er naturligvis glædeligt, at vi kan servicere alle vore faggrupper på en tilfredsstillende og ordentlig måde, siger Ingrid Stage. DM s seneste vækst bringer foreningens samlede antal erhvervsaktive medlemmer op på lidt over Ifølge DM s egne medlemstal er især antallet af privatansatte medlemmer steget. Fra november sidste år til november i år lod næsten flere DM ere sig ansætte i private virksomheder og organisationer. Foreningens største gruppe er dog fortsat universitets- og seminarielærere. Dem er der næsten af. Næststørste gruppe i DM består af lidt over privatansatte. Derefter følger gruppen af offentligt administrativt ansatte med næsten samt en række mindre grupper med blandt andre sektorforskere, I DJØF blandt jurister og økonomer er antallet af erhvervsaktive medlemmer steget med til Fremgang: 3,6 pct. I IDA blandt ingeniører er antallet af erhvervsaktive medlemmer steget med til Fremgang: 2,6 pct. DM vokser hurtigst ansatte på museer, arkiver og biblioteker samt gruppen af ledige. DM s store fremgang på over 6 procent gælder erhvervsaktive medlemmer. Derudover har DM også studerende, pensionister og medlemmer ude af erhverv. I alt er over akademikere i dag medlemmer af DM. Graferne viser det seneste års stigning i medlemstal uden studerende og pensionister i tre akademiske fagforeninger: DM, DJØF og IDA. I DM blandt naturvidenskabsfolk og humanister er antallet af erhvervsaktive medlemmer steget med til Fremgang: 6,4 pct. magisterbladet 19/07 5

6 unge forskere dropper karrieren Næsten hver tredje humanistiske ph.d.-studerende springer fra uddannelsen, viser nye tal. Vi gør skam noget ved det, siger man på Aarhus Universitet, men planlægger samtidig en markant forøgelse af de ph.d.-studerendes arbejdsbyrde. af Thomas Bøttcher tegning: Bob Kazenelson Overvej det grundigt, før du siger ja tak til en karriere som humanioraforsker. Siger du ja, er der nemlig 30 procents sandsynlighed for, at du senere fortryder beslutningen og dropper ud af uddannelsen. Det viser en ny undersøgelse fra Videnskabsministeriet. Også for universiteterne må undersøgelsen give anledning til seriøse overvejelser. For ved siden af manglende lyst peger de frafaldne nemlig på dårlig vejledning som den vigtigste årsag til, at de droppede ud af uddannelsen. På Aarhus Universitet (AU) indfører man fra næste år et obligatorisk kursus for både vejledere og ph.d.-studerende. Ifølge planerne skal forløbet afstemme de to parters forventninger til hinanden, ligesom kurset skal føre til en egentlig certificering af vejlederne. Bodil Due, dekan på Det Humanistiske Fakultet på AU, afviser, at universitetet har reageret langsomt, selvom en undersøgelse fra Forskeruddannelsesrådet allerede i 2001 afslørede høje frafald. Også dengang var det vejledningen, der stod for skud. Selvom vi nu mener, at der skal være en egentlig vejledercertificering, er det jo ikke sådan, at vi ikke har diskuteret problemet eller ikke har haft retningslinjer for vejledningen. Dem har jeg selv været med til at skrive, da jeg var formand for ph.d.-udvalget. Så det er forkert at sige, at vi i seks år har siddet med hænderne i skødet, siger Bodil Due. På Københavns Universitet har man ikke besluttet, om der skal være obligatoriske kurser for vejlederne. Fra januar går vi i gang med at indsamle oplysninger om, hvad det er for problemer, vejlederne har haft i forbindelse med vejledningen. Man kan altid knalde en masse kurser af, men de skal jo målrettes og ramme rigtigt, siger prodekan Mette Thunø. Ny uddannelse På Aarhus Universitet har der været andre forsøg på at styrke ph.d.-uddannelsen. Indførelsen af en fireårig ph.d.-ordning, hvor man starter på forløbet allerede som specialestuderende, vil forhåbentlig få en positiv effekt på gennemførelsesprocenten, siger Johnny Laursen, prodekan for forskning på Det Humanistiske Fakultet. Vi kan se, at der er en meget betydelig foryngelse blandt dem, der får en ph.d. Hvor folk før var et godt stykke oppe i 30 erne, så er dem under den nye ordning i midten af 20 erne. Det betyder også Frafaldsprocenter på ph.d.- uddannelsen fra Humaniora 30 % Naturvidenskab 12 % Sundhedsvidenskab 8 % færre bindinger til familie og lignende. Fordelen, som vi ser den, er, at man kommer nogle år ind i forskerforløbet og først derefter stifter familie. At de er yngre, betyder også, at de er mere mobile, og derfor bedre kan udnytte den internationale dimension, siger han. Andre veje Undersøgelsen peger også på, at mange er hoppet fra uddannelsen, fordi tilværelsen som ph.d.-studerende er isoleret. En integration af de nuværende forskerskoler i fakulteternes ph.d.-skoler, som en ny bekendtgørelse lægger op til, vil hjælpe til at indramme de ph.d.-studerende i et klarere fællesskab, mener man i både København og Århus. Med en samlet ph.d.-skole på fakultetet håber vi at skabe bedre netværk og forbindelser og en større gruppeidentitet. Samtidig kan det forhåbentlig være med til at prikke ved traditionen på humaniora med meget individuelle forskningsprojekter, siger Johnny Laursen. Mens udsigten til tre års ensomhed kan være nok så skræmmende, bliver det ikke nødvendigvis bedre, når ph.d.en først er i hus. Karrieremulighederne hænger ikke på træerne, og det ved de humanistiske ph.d.- studerende kun alt for godt. Koblingen til det, man efterfølgende skal i gang med, er ret usikker, og der er et ekstremt pres på dig for at producere, hvis du går efter en post doc. eller et adjunktur. Adjunkturet er jo småutopisk, så hvis man er i en situation, hvor man har chance for at gøre et bierhverv til hovederhverv, 6 magisterbladet 19/07

7 Hvorfor dropper ph.d.-studerende studiet? 1 = Ingen betydning 7 = Afgørende betydning Manglende lyst til at fortsætte 4, Vejledningen var svag eller utilstrækkelig 4, Tilværelsen som ph.d.-studerende var for ensom og isoleret 4, Overgang til mere attraktiv beskæftigelse 3, Personlige forhold 3, Der var for meget fokus på at publicere 3, Dårlige karrieremuligheder inden for forskning 2, Lønniveauet var for lavt 2, Der var for stor arbejdsbyrde med undervisnings-/formidlingsopgaver 2, Kilde: Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d.-studerende, så er der en stor tilskyndelse til at droppe uddannelsen, siger Morten Thaning, ph.d.-studerende på Filosofi i Århus. Lars Feldvoss hører til de frafaldne ph.d.-studerende og arbejder i dag som konsulent i Dansk Flygtningehjælp. Han siger: Det var på mange måder en ikke særlig attraktiv fremtid, der lå foran mig, og jeg fandt ud af, at jeg havde behov for at lave noget andet på det tidspunkt. Ph.d.- arbejdet er jo ensomt, og så kan det godt virke tyngende, at hele ens arbejde skal legitimeres ved, at det er interessant. Nytteeffekten er ret uhåndgribelig, og selv om jeg ikke har grund til at klage over vejledningen, så er karakteren af arbejdet bare sådan, at man ikke ligefrem dagligt bliver bekræftet af omverdenen. Så man skal virkelig ville det. AU: Mere arbejde Selvom Aarhus Universitet ifølge Bodil Due løbende arbejder for at forbedre ph.d.- uddannelsen, tumler fakultetet imidlertid med en plan, der vil forværre de ph.d.- studerendes vilkår. Hvis planen gennemføres, kan de ph.d.-studerende se frem til en markant forøget arbejdsbyrde herunder øgede undervisningsforpligtelser. Og det bliver ikke hilst velkomment af fakultetets ph.d.-studerende. Det lader til, at vi nu skal arbejde meget mere, uden at man i den anden ende sammentænker, hvad ph.d.-forløbet egentlig skal rumme, og hvordan man skal kunne nå det hele på tre år. Det er klart medvirkende til, at man overvejer, om man overhovedet gider, siger Mette Mortensen, ph.d.-studerende på Historie. Ifølge Mette Mortensen er de ansatte på fakultetet i forvejen overbebyrdede med arbejde. Alle arbejder 60 timer om ugen, fordi vi blandt andet arbejder ud fra nogle helt absurde forberedelsesnormer, siger hun og tilføjer: Med det, fakultetet nu melder ud, ville jeg virkelig overveje det alvorligt, hvis jeg skulle starte på en ph.d. i dag. Hvis vi bare skal være billig arbejdskraft, ikke får nogen ordentlig undervisningssupervision, og hvis der ikke er nogen, der interesserer sig for sammenhængen i ens ph.d.-forløb, hvad er der så tilbage? Det skal jo også være sjovt, siger Mette Mortensen. magisterbladet 19/07 7

8 DM på sagen L af Pernille Siegumfeldt Arbejdsgiveren skal vide besked Fortæl din arbejdsgiver, at du er gravid, før du fortæller det til din mor! I hvert fald, hvis du vil nyde godt af den særlige beskyttelse, som ligger i ligebehandlingsloven. Efter ligebehandlingsloven er niveauet for en godtgørelse op til 12 måneders løn, hvis du bliver fyret, mens du er gravid eller er på barsel. Og det er arbejdsgiveren, som har bevisbyrden og skal sandsynliggøre, at det ikke skyldes hverken graviditet eller barselsorlov, hvis du mister dit job. Men det forudsætter, at din arbejdsgiver kender til din situation. Så selv om du som ansat ikke har pligt til at fortælle noget til din arbejdsplads, før tre måneder inden du skal på barsel, så anbefaler DM, at arbejdsgiveren får besked allerede tidligt i graviditeten. Og at meddelelsen er skriftlig. Følgende sag viser hvorfor. Efter cirka et års ansættelse i en mindre, privat virksomhed blev et kvindeligt DM-medlem fyret af sin arbejdsgiver øjeblikkeligt, uden varsel og begrundet i samarbejdsvanskeligheder. På det tidspunkt var kvinden tre måneder henne i sin graviditet, men hun havde hverken fortalt noget til kollegerne eller til chefen. Først da hun hentede sine ting dagen efter fyringen, fik arbejdspladsen besked. Hun kontaktede efterfølgende sin fagforening, og DM s faglige konsulent kunne hurtigt konstatere, at hun i hvert fald havde ret til en godtgørelse for uberettiget fyring, da hun ikke havde modtaget en advarsel om forholdet af sin arbejdsgiver. Derimod kunne fyringen ikke opfattes som en ligebehandlingssag, fordi chefen ikke havde haft nogen dokumenterbar chance for at vide, at hun var gravid. Men pga. medlemmets situation tog den faglige konsulent og DM s advokat alligevel kontakt til kvindens arbejdsgiver. Det gav pote. Et enkelt forhandlingsmøde sikrede kvinden et resultat, som ud fra sagens fakta må betegnes som tilfredsstillende. Kvinden fik nemlig en større fratrædelsesgodtgørelse, end hun egentlig havde krav på. Ligebehandlingsloven I Også i to andre tilfælde lykkedes det at forhandle rigtig gode fratrædelsesgodtgørelser hjem med ligebehandlingsloven i hånden. Siden 1. juli 2005 havde et DM-medlem været ansat i en HRafdeling i en større medievirksomhed. I februar 2007 gik hun på barsel i seks måneder. Da orloven var ved at være slut, modtog hun brev fra sin arbejdsgiver, som hellere ville beholde barselsvikaren. Kvinden blev tilbudt en fratrædelsesgodtgørelse på fire måneders løn, hvilket hun umiddelbart var ved at sige ja til. Heldigvis rådførte hun sig først med en konsulent i DM s faglige afdeling og blev klar over, at hun ifølge ligebehandlingsloven stod til en langt større kompensation. Da fagforeningen først blev bragt ind i forhandlingen, lykkedes det hurtigt at få lavet et godt forlig: DM s medlem fik en kompensation på 12 måneders løn og blev fritstillet fra dags dato. Derudover betalte virksomheden for hendes internetopkobling og telefon i en del af perioden, og endelig fik hun lov at beholde den computer og telefon, som arbejdsgiveren havde stillet til hendes rådighed. Ligebehandlingsloven II På en uddannelsesinstitution et andet sted i hovedstaden søgte et medlem en stilling som underviser. Hun fik jobbet og modtog efterfølgende et helt almindeligt ansættelsesbrev. Kvinden havde et stykke tid forinden skrevet sig op til adoption. Men da adoptionsforløb normalt er en langstrakt proces, havde hun intet nævnt om det til jobsamtalen. Umiddelbart inden sin tiltrædelse fik hun imidlertid et barn i tilbud, som hun kunne hente inden for tre-fem måneder. Da hun fortalte dette til sin kommende chef, blev stemningen omkring hende ualmindeligt kølig. Ledelsen mente, at det ville stille hende i et meget dårligt lys, også blandt hendes fremtidige kolleger, hvis hun gik på orlov efter ganske få måneder. Kvinden følte sig meget presset og foreslog derfor, at hun fik en tidsbegrænset ansættelse på tre måneder med garanti for at kunne vende tilbage efter sin orlov. I en mail bekræftede uddannelsesinstitutionens skoleleder, at det ville være en mindelig løsning på et moralsk dilemma. Under orloven kom DM-medlemmet efter samtaler med venner og familie ikke desto mindre i tvivl om den aftale, hun havde indgået. Hun kontaktede en konsulent i DM, der ganske rigtigt kunne bekræfte, at det, der var hændt, var i strid med ligebehandlingsloven. DM skrev til institutionens ledelse og bad om et møde. En domsudskrift vedrørende en tilsvarende sag overbeviste hurtigt skolens ledelse om, at de havde en rigtig dårlig sag. Det tog kun det ene møde, før medlemmet fik tilkendt et halvt års løn i godtgørelse. En anden del af forliget med arbejdsgiveren blev, at kvinden ikke skulle vende tilbage til jobbet efter endt orlov. En afgørelse, som kvinden absolut var tilfreds med. 8 magisterbladet 19/07

9 en god karriere går ikke altid mod toppen DM Offentlig Godt nok er lønnen i de private virksomheder et stærkt kort i kampen om at tiltrække dygtige akademikere. Men på en række andre afgørende parametre har staten, regionerne og kommunerne gode kort på hånden i konkurrencen om at tiltrække højt uddannet arbejdskraft. Karrierebegrebet er under forandring, og på Instituttet for Fremtidsforskning taler man ligefrem om et paradigmeskifte. Hvis de ellers tager signalerne alvorligt og bliver bedre til at sælge sig selv som samfundets rygrad og velfærdens fortrop, så vil arbejdspladserne i det offentlige stå stærkt, når det gælder om at blive et attraktivt valg for fremtidens akademikere, siger Gitte Larsen fra Instituttet. Professor Niels Åkerstrøm fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School ser nogle af de samme tendenser. Det er i dag oftere andre aspekter end de rent fag-faglige, der er afgørende for de højtuddannedes karrierevalg, fx en følelse af høj intensitet og af, at her sker noget eller en fornemmelse af at kunne gøre en forskel. Den politiske indflydelse tiltrækker også mange, så arbejdspladserne i den offentlige sektor har flere parametre, de med fordel kan profilere sig på, siger Niels Åkerstrøm. Tal fra DM s afdeling for Kompetence & Karriere viser, at de offentligt ansatte DM-medlemmer fylder mere og mere i statistikkerne over både de personlige og telefoniske henvendelser. Mange magistre har valgt uddannelse med hjertet ud fra et ønske om at få et indholdsrigt arbejdsliv med værdier, der matcher deres egne, så de har store krav til arbejdslivet, siger karrierekonsulent Bodil Egede-Lassen. Det er ofte en snigende utilfredshed eller simpelthen et ønske om at blive afklaret gennem konkret individuel karriere- og kompetencevejledning der får de højtuddannede til at kontakte en af DM s konsulenter. To ting hører vi jævnligt, når de offentligt ansatte henvender sig: Klager over dårlig ledelse og en udstrakt bekymring for, om kvalitetsreformen vil få en negativ indflydelse på deres arbejdsliv, forklarer Lars Meibom, der er uddannelseschef i DM Kompetence & Karriere. psi Læs mere i DM Offentligs karrieretema på siderne Hvordan går det med miljøet ét år efter kommunalreformen? en konference for DM Offentligs medlemmer 23. januar 2008 Sinatur Hotel Storebælt Yderligere information samt tilmelding: DM Nimbusparken Frederiksberg T_MB19_MK.indd 1 20/11/07 9:38:33 magisterbladet 19/07 9

10 10 magisterbladet 19/07

11 DM hædrer to fremragende forskere DM s forskningspriser er i år vundet af en kemiker og en sociolog. Begge forskere er ivrige fortalere for grundforskning. Begge forskere er efterspurgte praktikere. af Lisbeth Ammitzbøll DM s formand, Ingrid Stage: Mest nyttig er den frie forskning. Biokemiker Jesper Wengel har fået DM s forskningspris for sin naturvidenskabelige forskning. Sociolog Dominique Bouchet har fået DM s forskningspris for sin grænseoverskridende forskning. De er begge professorer ved et universitet. De er begge ivrige fortalere for den fordomsfri udforskning af deres respektive emner. De er begge i udsøgt grad i stand til at gøre deres forskning relevant for det omgivende samfund. God grundforskning vil før eller siden med stor sandsynlighed føre til god anvendt forskning. Men rækkefølgen er vigtig. Grundforskningen kommer først, siger DM s formand, Ingrid Stage. Hun kunne forleden ønske tillykke til de to fremragende forskere ved et årsmøde for tillidsrepræsentanter i DM. Med hver pris følger foruden æren også kroner. Foto: Henrik Petit DM s forskningspris blev indstiftet i 2006 for at skabe opmærksomhed om den forskning, som ikke umiddelbart har et synligt mål eller giver et økonomisk afkast. I dag vurderes forskning fra regeringens side i stigende grad efter sin kommercielle nytteværdi. Vi ønsker med priserne at understrege forskningen som drivkraft bag samfundets udvikling. Det gælder den teknologiske udvikling, den samfundsmæssige og den kulturelle og idémæssige udvikling. Forskning er nyttig og mest nyttig, når den fortæller os noget nyt og skaber blivende forandringer. Det kan den kun, hvis den er fri, siger Ingrid Stage. Læs mere om årets to prismodtagere på de følgende sider. Priser falder på et tørt sted Det har været en sand fornøjelse at læse de mange CV er og indstillinger til denne pris. Kvaliteten hos dem, der fik prisen, taler for sig selv, siger Lene Lange, formand for bedømmelsesudvalget for DM s forskningspriser. Forskning er en central sag for hele samfundet, og DM s forskningspriser er med til at sætte fokus på dette faktum efter et folketingsvalg, hvor forskning, viden og videregående uddannelser var næsten totalt fraværende i avisernes spalter og tv-duellernes temavalg, fremhæver Lene Lange, der er professor og leder på Institut for Molekylærbiologi på Københavns Universitet. Formand for priskomitéen Lene Lange: DM fortjener ros for initiativet og medlemmerne for at betale. DM fortjener ros for initiativet og medlemmerne for at betale. Det er en klog investering. Det er noget, vi kan være fælles om og beriges af, understreger hun. Bedømmelsesudvalget består desuden af: Professor Valery Forbes, RUC. Professor Jeppe Dyre, RUC. Eventchef Claus Christian Koch, Eventhouse i Odense. Cand.scient. Poul Kattler, Experimentarium i København. la magisterbladet 19/07 11

12 DM s forskningspris 2007 Dominique Bouchet formår at bringe sin forskning ind i et grænseoverskridende videnskabeligt rum, der udfordrer den danske tradition inden for samfundsvidenskaberne. Bouchet bringer med sin levende interesse for forandringens kerne stor inspiration til videnskaben. Som en original og grænseoverskridende forsker tildeles Dominique Bouchet derfor forskernes egen pris. Bedømmelsesudvalget Dominique Bouchet. Vinder af DM s forskningspris magisterbladet 19/07

13 han undrer sig grænseløst Evig gymnasieelev og statsautoriseret systemkritiker, siger Dominique Bouchet om sig selv. Nu modtager han DM s forskningspris for sin grænseoverskridende forskning. af Lisbeth Ammitzbøll foto: Heidi Lundsgaard KOMPLEKS hed det. Koordinerende Metodologisk Panel for Lærdom på tværs af de Etablerede Kundskabers Sagområder. Panelet bestod af en filosof, en psykolog, en komponist, en sociolog, en hjerneforsker, en biolog, en økonom, en teolog, en fysiker og et par stykker flere. De udforskede i fællesskab det frodige grænseland mellem disciplinerne og udgav deres resultater i tidsskrifterne Paradigma og Paradoks. I dag ville panelet hedde netværk, og ingen ville løfte et øjenbryn over den tværfaglige rigdom. Men i begyndelsen af 1980 erne var det en lille revolution. Jeg kan ikke holde op med at undre mig over mennesker og kulturer og især mennesket i kulturen. Samfundsmæssige forandringer og kulturelle forskelligheder kan da kun forstås tværfagligt?, lyder det fra Dominique Bouchet, grundlægger af KOMPLEKS, i dag professor ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet. Fremtid hviler på metaforer Gennem sin videnskabelige karriere har Bouchet været ansat som nationaløkonom, sociolog, socialpsykolog og afsætningsøkonom. Hans forskningsområde i dag er marketing, forbrugeradfærd og kommunikation. Hans særlige speciale er kulturelle forskelle og samfundsforandringer og deres betydning for virksomheder og organisationer. Senest har han kastet sig over en grundlæggende analyse af marketingdisciplinens begrebslige forankring. Reklamerne taler til os, som om vi har behov, der skal tilfredsstilles på omtrent samme måde som lige efter krigen. Mad, Jeg forsker i, hvad der ændrer sig i samfundet, og hvorfor man ikke kan sælge ting og sager på samme måde til alle og enhver på denne planet. tøj, varme, plæneklipper, vaskepulver. Men vores problem i dag er generelt ikke at få varer, men at få sorteret i varer og tilbud. Vi døjer med det overflødige. Men det har mange virksomheder svært ved at omstille sig til, påpeger Bouchet. Hans forskningsfelt er ikke varer og heller ikke vore behovs foranderlighed, men snarere de antagelser, der ligger og lurer under ord som vare og behov. De kan blokere for en ægte forståelse af marked og forbrug, hævder han. Teorier om management, forvaltning, marketing og forbrug hviler på metaforer. Bag metaforerne er fordomme eller værdidomme, og hvis de er kommet ud af trit med tiden, får man utilstrækkelige teorier, og senere får man dårlig management, ineffektiv forvaltning, forfejlet marketing og intet forbrug. Danmarks mulighed for økonomisk fremskridt og global samhandel afhænger i høj grad af vores brug af metaforer, siger den 58-årige forsker, der elsker at ryste op i vanetænkning, fordomme og intellektuel magelighed. Afskyr fordomme Jeg forsker i, hvad der ændrer sig i samfundet, og hvorfor man ikke kan sælge ting og sager på samme måde til alle og enhver på denne planet, lyder hans egen version af en forskning, der trækker på viden fra filosofi, antropologi, psykologi, socialpsykologi, sprogteori, fra etologi, biologi, zoologi, primatologi og neurobiologi. Også hans uddannelse er tværfaglig. Bouchet er født i Paris og er doktor i international økonomi fra Sorbonne, magister i sociologi fra Paris VII Universitetet, licentiat i byplanlægning, kandidat i erhvervsøkonomi og har diplomer i latinamerikanske studier samt i erhvervssprogligt engelsk. Han kan forelæse på dansk, fransk, engelsk og spansk og kan tale nogenlunde norsk, svensk, tysk, italiensk og catalansk. Og han gør det. I indland og udland. For studerende og forskere. For ingeniører, sygeplejersker, politifolk, reklamefolk, læger, politikere, lærere og elever. Om management og marketing. Om gerontologi, kriminologi og andre sociale fag. Altid med mennesket i centrum. Dominique Bouchet er kendt for utrættelige forsøg på at skabe forståelse på tværs af kulturer, generationer og nationaliteter. Fusioner i store, børsnoterede virksomheder og etniske kulturmøder i sociale ghettoer er lige værdige emner for hans forskning. Hans drivkraft? Uh, svært spørgsmål. Både fascination og afsky, tror jeg. Fascination af menneskets muligheder for at skabe fornuftige, smukke relationer og samfund. Og afsky for fremmedgørelse, fordomme og vold. magisterbladet 19/07 13

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge netværkene til at inspirere dig

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09

Fokus på jobsøgning. Kort nyt: DIGITAL JOBSØGNING MED DSA. DSAjobsøger NYUDDANNET. Én epoke er slut en ny begynder JOBSØGNING 02-03-09 DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 02-03-09 Fokus på jobsøgning De fleste af os vil på et tidspunkt af lyst eller nødvendighed søge et nyt arbejde. Der

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Kort & klart 1 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Hvor mange akademikere har virksomheder i det vestlige Midtjylland brug

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Ledelse og anerkendelse

Ledelse og anerkendelse INVITATION TIL Ledelse og anerkendelse Konference for statslige ledere 5. november 2008 INVITATION Anerkendelse er blevet et nyt plusord, som også konsulent- og kursusbranchen har taget til sig. Der tilbydes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere