magisterbladet DM s forskningspriser DM Offentlig side side Mange nye medlemmer i DM side 5 Akademikere indtager finansverdenen side 20-24

Transkript

1 nr. 19 nr november jannuar 2007 magisterbladet Mange nye medlemmer i DM side 5 Den digitale boheme side Akademikere indtager finansverdenen side I en lykkelig duft af malt og mæsk side DM Offentlig side DM s forskningspriser uddelt side 11-15

2 DM efteruddannelse for højtuddannede Gå i dybden bliv klogere kom videre DM Efteruddannelse har specialiseret sig i kurser, der er målrettet de udfordringer, du som højtuddannet møder i dit arbejdsliv. Virksomhedsinterne kurser Skal hele afdelingen på kursus? DM Efteruddannelse skræddersyr kurser, så de passer netop til din virksomheds behov. Det kan være løsningen, når en gruppe eller afdeling skal udvikle sig sammen og på samme tid. Fordelene ved interne kurser er, at de: målrettes medarbejdernes og virksomhedens behov skaber fælles sprog, forståelse og værdier anvender cases og eksempler, som alle kender til kan skræddersyes efter behov og økonomi medfører en stor prisreduktion ift. tilmelding af enkeltpersoner. Et typisk 2-dages kursus for 12 deltagere koster kroner ekskl. moms. Kompetencegivende kurser Med et kompetencegivende kursus får du mulighed for at tage et enkeltfag på et halvt år, sideløbende med dit arbejde. Kurserne er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at teorien skal blive til praksis. I foråret 2008 udbyder vi følgende kompetencegivende kurser: Ledelseskommunikation og virksomhedsretorik Markedsføring og ekstern kommunikation Innovation Human Resource Management (HRM) Facilitering Evaluering Forandringsprocesser Projektledelse og -styring. Besøg os på og læs mere om de enkelte kursusforløb. DM Efteruddannelse Nimbusparken Frederiksberg telefon dme@dm.dk

3 indhold magisterbladet 19/07 : I hvert nummer 4 Leder I giver DM styrke! 8 DM på sagen Aktuelle medlemssager 30 Boglisten 38 Nyt om navne 48 Boglisten 49 Jobsektionen Ledige stillinger 61 Meddelelser 31 Det akademiske kvarter Plimpplamppletteren 6 Unge forskere dropper karrieren 9 En god karriere går ikke altid mod toppen 1 1 DM hædrer to fremragende forskere 12 Han undrer sig grænseløst 14 Han ser det store i det små 16 KU i frit fald 17 Stor lønstigning til privatansatte DM-medlemmer 20 Akademikere indtager finansverdenen 5 Mange nye medlemmer i DM Medlemsfremgang på 6,4 % på et år. Den største i AC-familien. 22 Økonomi er mere end tal 23 Ikke hårdkogt investment banking 28 Aktive seniormagistre 29 Pensionist med meningsfulde opgaver 32 Dansker bag kemisk redningsaktion 34 Forskere skal også have gule kort 37 De gamle blogger på bibliotek.dk IDA Fremgang: 2,6 pct. DJØF Fremgang: 3,6 pct. DM Fremgang: 6,4 pct. DM Offentlig side Den digitale boheme Stadig flere tyske akademikere dropper det faste job til fordel for en tilværelse som digital boheme. 26 I en lykkelig duft af malt og mæsk Magister med profil. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Janneke Abildskov, sekretær ja@dm.dk Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Heidi Lundsgaard Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 14. dec. 3. dec. 4. dec. 4. dec. 18. jan. 7. jan. 8. jan. 8. jan. 1. feb. 21. jan. 22. jan. 22. jan. magisterbladet 19/07 3

4 leder! af Ingrid Stage I giver DM styrke! Højdepunktet i DM s kalender er vores TR-dag, der hvert år i november samler tillidsrepræsentanter på tværs af alle sektorer og ansættelsesområder. Dagen markerer tillidsrepræsentanternes helt centrale rolle i DM og er fagforeningens tak til vores lokale repræsentanter for det arbejde, de udfører for kollegerne på arbejdspladsen: DM s medlemmer. En kombination af en faglig og festlig dag. Det festlige islæt består især af uddelingen af DM s forskningspriser. Priserne er udtryk for den helt afgørende betydning, DM tillægger den frie og nyskabende forskning. Vi vil med priserne holde fast i den debat om forskningsfrihed, der mærkeligt nok var helt fraværende i den netop overståede valgkamp på trods af helt aktuelle eksempler på de stadig mere trange kår, der bydes den frie forskning. Dagens faglige indslag drejer sig om fagbevægelsens aktuelle position og udfordringer. Medieopmærksomheden har været stor gennem det sidste halve år. Den har primært drejet sig om LOforbundenes tab af medlemmer og i den forbindelse valg af ny formand, fremstillet som en kamp mellem fornyelse og tradition. En diskussion, der også føres i og om AC-organisationerne, hvor det frie valg af organisation giver en stadig skarpere konkurrence om medlemmerne. DM s TR-netværk har på den baggrund ønsket, at vi skal tage en grundig diskussion om de særlige udfordringer, som dette giver DM. Kan det lade sig gøre både at fastholde klassiske fagforeningsværdier og samtidig være attraktiv for nye generationer af akademiske lønmodtagere? Min påstand er, at dette er både muligt og ønskværdigt. I den forbindelse kan det være værd at erindre sig følgende citat fra LO s første formand, Jens Jensen: Den armé, vi skal skabe, skal være stærk og fast, thi den skal erobre en verden. Den skal være demokratisk ordnet, thi den skal udvikle mennesker. Omsat til en nutidig kontekst betyder det, at en fagforening som DM, der organiserer højtuddannede stort set inden for alle brancher på både det private og det offentlige arbejdsmarked, skal arbejde for en humanisering og demokratisering af arbejdslivet, politikken og kulturen i en mere globaliseret verden, aktualiseret ved forhandlingerne om en offentlig kvalitetsreform. Den omsiggribende standardiserings-, måle- og evalueringsmani er i realiteten en afhumanisering af den offentlige sektor, som vi som fagforening nødvendigvis må gøre op med. Kvalitet i offentlige ydelser kan Gennem tillidsrepræsentanternes indsats vil de idealer, som fagbevægelsen er grundlagt på, fortsat kunne give mening for den enkelte på arbejdspladsen. ikke standardiseres så let. Kvaliteten er afhængig af rammerne omkring arbejdet, et godt arbejdsmiljø med direkte medarbejderindflydelse. De ansattes faglighed og erfaringer skal inddrages, og der skal være gode muligheder for efteruddannelse. Det er en opgave, som tydeligt viser tillidsrepræsentanten som den helt centrale nøglespiller. Det er TR, der varetager kollegernes interesser. Og det er TR, der kan sætte gang i arbejdspladskollektivets diskussioner om kvalitetens kerne og sætte den faglige stolthed og arbejdsglæden i højsædet. Gennem tillidsrepræsentanternes indsats vil de idealer, som fagbevægelsen er grundlagt på, fortsat kunne give mening for den enkelte på arbejdspladsen og DM leve op til det oprindelige mål: en stærk, fast og demokratisk fagforening, som bygger forandringer op nedefra, står vagt om ildsjæle, repræsenterer den kollektive intelligens og er bidsk, begavet og begejstret på samme tid. DM en fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 19/07

5 mange nye medlemmer i DM På blot et enkelt år har DM tiltrukket næsten 1600 nye erhvervsaktive medlemmer. Fremgangen gør DM til Danmarks hurtigst voksende akademiske fagforening. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk De strømmer til. Både fra naturvidenskabelige og humanistiske fag finder flere og flere nye kandidater vej til DM. På et enkelt år er DM vokset med erhvervsaktive medlemmer. Stigningen er over 6 procent. Det viser nye tal fra Akademikernes Centralorganisation, AC. AC, der tæller 10 akademiske fagforeninger, er selv vokset med næsten to procent i perioden. DM s formand, Ingrid Stage, er glad for, at så mange højtuddannede vælger at organisere sig. AC s fremgang er opmuntrende, fordi det generelt er vigtigt med en høj organisationsprocent. Vores egen meget kraftige vækst er jeg glad for, fordi den signalerer, at vi som fagforening gør vores arbejde godt. Vi går frem i medlemstal både inden for naturvidenskab og humaniora, og det er naturligvis glædeligt, at vi kan servicere alle vore faggrupper på en tilfredsstillende og ordentlig måde, siger Ingrid Stage. DM s seneste vækst bringer foreningens samlede antal erhvervsaktive medlemmer op på lidt over Ifølge DM s egne medlemstal er især antallet af privatansatte medlemmer steget. Fra november sidste år til november i år lod næsten flere DM ere sig ansætte i private virksomheder og organisationer. Foreningens største gruppe er dog fortsat universitets- og seminarielærere. Dem er der næsten af. Næststørste gruppe i DM består af lidt over privatansatte. Derefter følger gruppen af offentligt administrativt ansatte med næsten samt en række mindre grupper med blandt andre sektorforskere, I DJØF blandt jurister og økonomer er antallet af erhvervsaktive medlemmer steget med til Fremgang: 3,6 pct. I IDA blandt ingeniører er antallet af erhvervsaktive medlemmer steget med til Fremgang: 2,6 pct. DM vokser hurtigst ansatte på museer, arkiver og biblioteker samt gruppen af ledige. DM s store fremgang på over 6 procent gælder erhvervsaktive medlemmer. Derudover har DM også studerende, pensionister og medlemmer ude af erhverv. I alt er over akademikere i dag medlemmer af DM. Graferne viser det seneste års stigning i medlemstal uden studerende og pensionister i tre akademiske fagforeninger: DM, DJØF og IDA. I DM blandt naturvidenskabsfolk og humanister er antallet af erhvervsaktive medlemmer steget med til Fremgang: 6,4 pct. magisterbladet 19/07 5

6 unge forskere dropper karrieren Næsten hver tredje humanistiske ph.d.-studerende springer fra uddannelsen, viser nye tal. Vi gør skam noget ved det, siger man på Aarhus Universitet, men planlægger samtidig en markant forøgelse af de ph.d.-studerendes arbejdsbyrde. af Thomas Bøttcher tegning: Bob Kazenelson Overvej det grundigt, før du siger ja tak til en karriere som humanioraforsker. Siger du ja, er der nemlig 30 procents sandsynlighed for, at du senere fortryder beslutningen og dropper ud af uddannelsen. Det viser en ny undersøgelse fra Videnskabsministeriet. Også for universiteterne må undersøgelsen give anledning til seriøse overvejelser. For ved siden af manglende lyst peger de frafaldne nemlig på dårlig vejledning som den vigtigste årsag til, at de droppede ud af uddannelsen. På Aarhus Universitet (AU) indfører man fra næste år et obligatorisk kursus for både vejledere og ph.d.-studerende. Ifølge planerne skal forløbet afstemme de to parters forventninger til hinanden, ligesom kurset skal føre til en egentlig certificering af vejlederne. Bodil Due, dekan på Det Humanistiske Fakultet på AU, afviser, at universitetet har reageret langsomt, selvom en undersøgelse fra Forskeruddannelsesrådet allerede i 2001 afslørede høje frafald. Også dengang var det vejledningen, der stod for skud. Selvom vi nu mener, at der skal være en egentlig vejledercertificering, er det jo ikke sådan, at vi ikke har diskuteret problemet eller ikke har haft retningslinjer for vejledningen. Dem har jeg selv været med til at skrive, da jeg var formand for ph.d.-udvalget. Så det er forkert at sige, at vi i seks år har siddet med hænderne i skødet, siger Bodil Due. På Københavns Universitet har man ikke besluttet, om der skal være obligatoriske kurser for vejlederne. Fra januar går vi i gang med at indsamle oplysninger om, hvad det er for problemer, vejlederne har haft i forbindelse med vejledningen. Man kan altid knalde en masse kurser af, men de skal jo målrettes og ramme rigtigt, siger prodekan Mette Thunø. Ny uddannelse På Aarhus Universitet har der været andre forsøg på at styrke ph.d.-uddannelsen. Indførelsen af en fireårig ph.d.-ordning, hvor man starter på forløbet allerede som specialestuderende, vil forhåbentlig få en positiv effekt på gennemførelsesprocenten, siger Johnny Laursen, prodekan for forskning på Det Humanistiske Fakultet. Vi kan se, at der er en meget betydelig foryngelse blandt dem, der får en ph.d. Hvor folk før var et godt stykke oppe i 30 erne, så er dem under den nye ordning i midten af 20 erne. Det betyder også Frafaldsprocenter på ph.d.- uddannelsen fra Humaniora 30 % Naturvidenskab 12 % Sundhedsvidenskab 8 % færre bindinger til familie og lignende. Fordelen, som vi ser den, er, at man kommer nogle år ind i forskerforløbet og først derefter stifter familie. At de er yngre, betyder også, at de er mere mobile, og derfor bedre kan udnytte den internationale dimension, siger han. Andre veje Undersøgelsen peger også på, at mange er hoppet fra uddannelsen, fordi tilværelsen som ph.d.-studerende er isoleret. En integration af de nuværende forskerskoler i fakulteternes ph.d.-skoler, som en ny bekendtgørelse lægger op til, vil hjælpe til at indramme de ph.d.-studerende i et klarere fællesskab, mener man i både København og Århus. Med en samlet ph.d.-skole på fakultetet håber vi at skabe bedre netværk og forbindelser og en større gruppeidentitet. Samtidig kan det forhåbentlig være med til at prikke ved traditionen på humaniora med meget individuelle forskningsprojekter, siger Johnny Laursen. Mens udsigten til tre års ensomhed kan være nok så skræmmende, bliver det ikke nødvendigvis bedre, når ph.d.en først er i hus. Karrieremulighederne hænger ikke på træerne, og det ved de humanistiske ph.d.- studerende kun alt for godt. Koblingen til det, man efterfølgende skal i gang med, er ret usikker, og der er et ekstremt pres på dig for at producere, hvis du går efter en post doc. eller et adjunktur. Adjunkturet er jo småutopisk, så hvis man er i en situation, hvor man har chance for at gøre et bierhverv til hovederhverv, 6 magisterbladet 19/07

7 Hvorfor dropper ph.d.-studerende studiet? 1 = Ingen betydning 7 = Afgørende betydning Manglende lyst til at fortsætte 4, Vejledningen var svag eller utilstrækkelig 4, Tilværelsen som ph.d.-studerende var for ensom og isoleret 4, Overgang til mere attraktiv beskæftigelse 3, Personlige forhold 3, Der var for meget fokus på at publicere 3, Dårlige karrieremuligheder inden for forskning 2, Lønniveauet var for lavt 2, Der var for stor arbejdsbyrde med undervisnings-/formidlingsopgaver 2, Kilde: Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d.-studerende, så er der en stor tilskyndelse til at droppe uddannelsen, siger Morten Thaning, ph.d.-studerende på Filosofi i Århus. Lars Feldvoss hører til de frafaldne ph.d.-studerende og arbejder i dag som konsulent i Dansk Flygtningehjælp. Han siger: Det var på mange måder en ikke særlig attraktiv fremtid, der lå foran mig, og jeg fandt ud af, at jeg havde behov for at lave noget andet på det tidspunkt. Ph.d.- arbejdet er jo ensomt, og så kan det godt virke tyngende, at hele ens arbejde skal legitimeres ved, at det er interessant. Nytteeffekten er ret uhåndgribelig, og selv om jeg ikke har grund til at klage over vejledningen, så er karakteren af arbejdet bare sådan, at man ikke ligefrem dagligt bliver bekræftet af omverdenen. Så man skal virkelig ville det. AU: Mere arbejde Selvom Aarhus Universitet ifølge Bodil Due løbende arbejder for at forbedre ph.d.- uddannelsen, tumler fakultetet imidlertid med en plan, der vil forværre de ph.d.- studerendes vilkår. Hvis planen gennemføres, kan de ph.d.-studerende se frem til en markant forøget arbejdsbyrde herunder øgede undervisningsforpligtelser. Og det bliver ikke hilst velkomment af fakultetets ph.d.-studerende. Det lader til, at vi nu skal arbejde meget mere, uden at man i den anden ende sammentænker, hvad ph.d.-forløbet egentlig skal rumme, og hvordan man skal kunne nå det hele på tre år. Det er klart medvirkende til, at man overvejer, om man overhovedet gider, siger Mette Mortensen, ph.d.-studerende på Historie. Ifølge Mette Mortensen er de ansatte på fakultetet i forvejen overbebyrdede med arbejde. Alle arbejder 60 timer om ugen, fordi vi blandt andet arbejder ud fra nogle helt absurde forberedelsesnormer, siger hun og tilføjer: Med det, fakultetet nu melder ud, ville jeg virkelig overveje det alvorligt, hvis jeg skulle starte på en ph.d. i dag. Hvis vi bare skal være billig arbejdskraft, ikke får nogen ordentlig undervisningssupervision, og hvis der ikke er nogen, der interesserer sig for sammenhængen i ens ph.d.-forløb, hvad er der så tilbage? Det skal jo også være sjovt, siger Mette Mortensen. magisterbladet 19/07 7

8 DM på sagen L af Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Arbejdsgiveren skal vide besked Fortæl din arbejdsgiver, at du er gravid, før du fortæller det til din mor! I hvert fald, hvis du vil nyde godt af den særlige beskyttelse, som ligger i ligebehandlingsloven. Efter ligebehandlingsloven er niveauet for en godtgørelse op til 12 måneders løn, hvis du bliver fyret, mens du er gravid eller er på barsel. Og det er arbejdsgiveren, som har bevisbyrden og skal sandsynliggøre, at det ikke skyldes hverken graviditet eller barselsorlov, hvis du mister dit job. Men det forudsætter, at din arbejdsgiver kender til din situation. Så selv om du som ansat ikke har pligt til at fortælle noget til din arbejdsplads, før tre måneder inden du skal på barsel, så anbefaler DM, at arbejdsgiveren får besked allerede tidligt i graviditeten. Og at meddelelsen er skriftlig. Følgende sag viser hvorfor. Efter cirka et års ansættelse i en mindre, privat virksomhed blev et kvindeligt DM-medlem fyret af sin arbejdsgiver øjeblikkeligt, uden varsel og begrundet i samarbejdsvanskeligheder. På det tidspunkt var kvinden tre måneder henne i sin graviditet, men hun havde hverken fortalt noget til kollegerne eller til chefen. Først da hun hentede sine ting dagen efter fyringen, fik arbejdspladsen besked. Hun kontaktede efterfølgende sin fagforening, og DM s faglige konsulent kunne hurtigt konstatere, at hun i hvert fald havde ret til en godtgørelse for uberettiget fyring, da hun ikke havde modtaget en advarsel om forholdet af sin arbejdsgiver. Derimod kunne fyringen ikke opfattes som en ligebehandlingssag, fordi chefen ikke havde haft nogen dokumenterbar chance for at vide, at hun var gravid. Men pga. medlemmets situation tog den faglige konsulent og DM s advokat alligevel kontakt til kvindens arbejdsgiver. Det gav pote. Et enkelt forhandlingsmøde sikrede kvinden et resultat, som ud fra sagens fakta må betegnes som tilfredsstillende. Kvinden fik nemlig en større fratrædelsesgodtgørelse, end hun egentlig havde krav på. Ligebehandlingsloven I Også i to andre tilfælde lykkedes det at forhandle rigtig gode fratrædelsesgodtgørelser hjem med ligebehandlingsloven i hånden. Siden 1. juli 2005 havde et DM-medlem været ansat i en HRafdeling i en større medievirksomhed. I februar 2007 gik hun på barsel i seks måneder. Da orloven var ved at være slut, modtog hun brev fra sin arbejdsgiver, som hellere ville beholde barselsvikaren. Kvinden blev tilbudt en fratrædelsesgodtgørelse på fire måneders løn, hvilket hun umiddelbart var ved at sige ja til. Heldigvis rådførte hun sig først med en konsulent i DM s faglige afdeling og blev klar over, at hun ifølge ligebehandlingsloven stod til en langt større kompensation. Da fagforeningen først blev bragt ind i forhandlingen, lykkedes det hurtigt at få lavet et godt forlig: DM s medlem fik en kompensation på 12 måneders løn og blev fritstillet fra dags dato. Derudover betalte virksomheden for hendes internetopkobling og telefon i en del af perioden, og endelig fik hun lov at beholde den computer og telefon, som arbejdsgiveren havde stillet til hendes rådighed. Ligebehandlingsloven II På en uddannelsesinstitution et andet sted i hovedstaden søgte et medlem en stilling som underviser. Hun fik jobbet og modtog efterfølgende et helt almindeligt ansættelsesbrev. Kvinden havde et stykke tid forinden skrevet sig op til adoption. Men da adoptionsforløb normalt er en langstrakt proces, havde hun intet nævnt om det til jobsamtalen. Umiddelbart inden sin tiltrædelse fik hun imidlertid et barn i tilbud, som hun kunne hente inden for tre-fem måneder. Da hun fortalte dette til sin kommende chef, blev stemningen omkring hende ualmindeligt kølig. Ledelsen mente, at det ville stille hende i et meget dårligt lys, også blandt hendes fremtidige kolleger, hvis hun gik på orlov efter ganske få måneder. Kvinden følte sig meget presset og foreslog derfor, at hun fik en tidsbegrænset ansættelse på tre måneder med garanti for at kunne vende tilbage efter sin orlov. I en mail bekræftede uddannelsesinstitutionens skoleleder, at det ville være en mindelig løsning på et moralsk dilemma. Under orloven kom DM-medlemmet efter samtaler med venner og familie ikke desto mindre i tvivl om den aftale, hun havde indgået. Hun kontaktede en konsulent i DM, der ganske rigtigt kunne bekræfte, at det, der var hændt, var i strid med ligebehandlingsloven. DM skrev til institutionens ledelse og bad om et møde. En domsudskrift vedrørende en tilsvarende sag overbeviste hurtigt skolens ledelse om, at de havde en rigtig dårlig sag. Det tog kun det ene møde, før medlemmet fik tilkendt et halvt års løn i godtgørelse. En anden del af forliget med arbejdsgiveren blev, at kvinden ikke skulle vende tilbage til jobbet efter endt orlov. En afgørelse, som kvinden absolut var tilfreds med. 8 magisterbladet 19/07

9 en god karriere går ikke altid mod toppen DM Offentlig Godt nok er lønnen i de private virksomheder et stærkt kort i kampen om at tiltrække dygtige akademikere. Men på en række andre afgørende parametre har staten, regionerne og kommunerne gode kort på hånden i konkurrencen om at tiltrække højt uddannet arbejdskraft. Karrierebegrebet er under forandring, og på Instituttet for Fremtidsforskning taler man ligefrem om et paradigmeskifte. Hvis de ellers tager signalerne alvorligt og bliver bedre til at sælge sig selv som samfundets rygrad og velfærdens fortrop, så vil arbejdspladserne i det offentlige stå stærkt, når det gælder om at blive et attraktivt valg for fremtidens akademikere, siger Gitte Larsen fra Instituttet. Professor Niels Åkerstrøm fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School ser nogle af de samme tendenser. Det er i dag oftere andre aspekter end de rent fag-faglige, der er afgørende for de højtuddannedes karrierevalg, fx en følelse af høj intensitet og af, at her sker noget eller en fornemmelse af at kunne gøre en forskel. Den politiske indflydelse tiltrækker også mange, så arbejdspladserne i den offentlige sektor har flere parametre, de med fordel kan profilere sig på, siger Niels Åkerstrøm. Tal fra DM s afdeling for Kompetence & Karriere viser, at de offentligt ansatte DM-medlemmer fylder mere og mere i statistikkerne over både de personlige og telefoniske henvendelser. Mange magistre har valgt uddannelse med hjertet ud fra et ønske om at få et indholdsrigt arbejdsliv med værdier, der matcher deres egne, så de har store krav til arbejdslivet, siger karrierekonsulent Bodil Egede-Lassen. Det er ofte en snigende utilfredshed eller simpelthen et ønske om at blive afklaret gennem konkret individuel karriere- og kompetencevejledning der får de højtuddannede til at kontakte en af DM s konsulenter. To ting hører vi jævnligt, når de offentligt ansatte henvender sig: Klager over dårlig ledelse og en udstrakt bekymring for, om kvalitetsreformen vil få en negativ indflydelse på deres arbejdsliv, forklarer Lars Meibom, der er uddannelseschef i DM Kompetence & Karriere. psi Læs mere i DM Offentligs karrieretema på siderne Hvordan går det med miljøet ét år efter kommunalreformen? en konference for DM Offentligs medlemmer 23. januar 2008 Sinatur Hotel Storebælt Yderligere information samt tilmelding: DM Nimbusparken Frederiksberg T_MB19_MK.indd 1 20/11/07 9:38:33 magisterbladet 19/07 9

10 10 magisterbladet 19/07

11 DM hædrer to fremragende forskere DM s forskningspriser er i år vundet af en kemiker og en sociolog. Begge forskere er ivrige fortalere for grundforskning. Begge forskere er efterspurgte praktikere. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk DM s formand, Ingrid Stage: Mest nyttig er den frie forskning. Biokemiker Jesper Wengel har fået DM s forskningspris for sin naturvidenskabelige forskning. Sociolog Dominique Bouchet har fået DM s forskningspris for sin grænseoverskridende forskning. De er begge professorer ved et universitet. De er begge ivrige fortalere for den fordomsfri udforskning af deres respektive emner. De er begge i udsøgt grad i stand til at gøre deres forskning relevant for det omgivende samfund. God grundforskning vil før eller siden med stor sandsynlighed føre til god anvendt forskning. Men rækkefølgen er vigtig. Grundforskningen kommer først, siger DM s formand, Ingrid Stage. Hun kunne forleden ønske tillykke til de to fremragende forskere ved et årsmøde for tillidsrepræsentanter i DM. Med hver pris følger foruden æren også kroner. Foto: Henrik Petit DM s forskningspris blev indstiftet i 2006 for at skabe opmærksomhed om den forskning, som ikke umiddelbart har et synligt mål eller giver et økonomisk afkast. I dag vurderes forskning fra regeringens side i stigende grad efter sin kommercielle nytteværdi. Vi ønsker med priserne at understrege forskningen som drivkraft bag samfundets udvikling. Det gælder den teknologiske udvikling, den samfundsmæssige og den kulturelle og idémæssige udvikling. Forskning er nyttig og mest nyttig, når den fortæller os noget nyt og skaber blivende forandringer. Det kan den kun, hvis den er fri, siger Ingrid Stage. Læs mere om årets to prismodtagere på de følgende sider. Priser falder på et tørt sted Det har været en sand fornøjelse at læse de mange CV er og indstillinger til denne pris. Kvaliteten hos dem, der fik prisen, taler for sig selv, siger Lene Lange, formand for bedømmelsesudvalget for DM s forskningspriser. Forskning er en central sag for hele samfundet, og DM s forskningspriser er med til at sætte fokus på dette faktum efter et folketingsvalg, hvor forskning, viden og videregående uddannelser var næsten totalt fraværende i avisernes spalter og tv-duellernes temavalg, fremhæver Lene Lange, der er professor og leder på Institut for Molekylærbiologi på Københavns Universitet. Formand for priskomitéen Lene Lange: DM fortjener ros for initiativet og medlemmerne for at betale. DM fortjener ros for initiativet og medlemmerne for at betale. Det er en klog investering. Det er noget, vi kan være fælles om og beriges af, understreger hun. Bedømmelsesudvalget består desuden af: Professor Valery Forbes, RUC. Professor Jeppe Dyre, RUC. Eventchef Claus Christian Koch, Eventhouse i Odense. Cand.scient. Poul Kattler, Experimentarium i København. la magisterbladet 19/07 11

12 DM s forskningspris 2007 Dominique Bouchet formår at bringe sin forskning ind i et grænseoverskridende videnskabeligt rum, der udfordrer den danske tradition inden for samfundsvidenskaberne. Bouchet bringer med sin levende interesse for forandringens kerne stor inspiration til videnskaben. Som en original og grænseoverskridende forsker tildeles Dominique Bouchet derfor forskernes egen pris. Bedømmelsesudvalget Dominique Bouchet. Vinder af DM s forskningspris magisterbladet 19/07

13 han undrer sig grænseløst Evig gymnasieelev og statsautoriseret systemkritiker, siger Dominique Bouchet om sig selv. Nu modtager han DM s forskningspris for sin grænseoverskridende forskning. af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk foto: Heidi Lundsgaard KOMPLEKS hed det. Koordinerende Metodologisk Panel for Lærdom på tværs af de Etablerede Kundskabers Sagområder. Panelet bestod af en filosof, en psykolog, en komponist, en sociolog, en hjerneforsker, en biolog, en økonom, en teolog, en fysiker og et par stykker flere. De udforskede i fællesskab det frodige grænseland mellem disciplinerne og udgav deres resultater i tidsskrifterne Paradigma og Paradoks. I dag ville panelet hedde netværk, og ingen ville løfte et øjenbryn over den tværfaglige rigdom. Men i begyndelsen af 1980 erne var det en lille revolution. Jeg kan ikke holde op med at undre mig over mennesker og kulturer og især mennesket i kulturen. Samfundsmæssige forandringer og kulturelle forskelligheder kan da kun forstås tværfagligt?, lyder det fra Dominique Bouchet, grundlægger af KOMPLEKS, i dag professor ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet. Fremtid hviler på metaforer Gennem sin videnskabelige karriere har Bouchet været ansat som nationaløkonom, sociolog, socialpsykolog og afsætningsøkonom. Hans forskningsområde i dag er marketing, forbrugeradfærd og kommunikation. Hans særlige speciale er kulturelle forskelle og samfundsforandringer og deres betydning for virksomheder og organisationer. Senest har han kastet sig over en grundlæggende analyse af marketingdisciplinens begrebslige forankring. Reklamerne taler til os, som om vi har behov, der skal tilfredsstilles på omtrent samme måde som lige efter krigen. Mad, Jeg forsker i, hvad der ændrer sig i samfundet, og hvorfor man ikke kan sælge ting og sager på samme måde til alle og enhver på denne planet. tøj, varme, plæneklipper, vaskepulver. Men vores problem i dag er generelt ikke at få varer, men at få sorteret i varer og tilbud. Vi døjer med det overflødige. Men det har mange virksomheder svært ved at omstille sig til, påpeger Bouchet. Hans forskningsfelt er ikke varer og heller ikke vore behovs foranderlighed, men snarere de antagelser, der ligger og lurer under ord som vare og behov. De kan blokere for en ægte forståelse af marked og forbrug, hævder han. Teorier om management, forvaltning, marketing og forbrug hviler på metaforer. Bag metaforerne er fordomme eller værdidomme, og hvis de er kommet ud af trit med tiden, får man utilstrækkelige teorier, og senere får man dårlig management, ineffektiv forvaltning, forfejlet marketing og intet forbrug. Danmarks mulighed for økonomisk fremskridt og global samhandel afhænger i høj grad af vores brug af metaforer, siger den 58-årige forsker, der elsker at ryste op i vanetænkning, fordomme og intellektuel magelighed. Afskyr fordomme Jeg forsker i, hvad der ændrer sig i samfundet, og hvorfor man ikke kan sælge ting og sager på samme måde til alle og enhver på denne planet, lyder hans egen version af en forskning, der trækker på viden fra filosofi, antropologi, psykologi, socialpsykologi, sprogteori, fra etologi, biologi, zoologi, primatologi og neurobiologi. Også hans uddannelse er tværfaglig. Bouchet er født i Paris og er doktor i international økonomi fra Sorbonne, magister i sociologi fra Paris VII Universitetet, licentiat i byplanlægning, kandidat i erhvervsøkonomi og har diplomer i latinamerikanske studier samt i erhvervssprogligt engelsk. Han kan forelæse på dansk, fransk, engelsk og spansk og kan tale nogenlunde norsk, svensk, tysk, italiensk og catalansk. Og han gør det. I indland og udland. For studerende og forskere. For ingeniører, sygeplejersker, politifolk, reklamefolk, læger, politikere, lærere og elever. Om management og marketing. Om gerontologi, kriminologi og andre sociale fag. Altid med mennesket i centrum. Dominique Bouchet er kendt for utrættelige forsøg på at skabe forståelse på tværs af kulturer, generationer og nationaliteter. Fusioner i store, børsnoterede virksomheder og etniske kulturmøder i sociale ghettoer er lige værdige emner for hans forskning. Hans drivkraft? Uh, svært spørgsmål. Både fascination og afsky, tror jeg. Fascination af menneskets muligheder for at skabe fornuftige, smukke relationer og samfund. Og afsky for fremmedgørelse, fordomme og vold. magisterbladet 19/07 13