VANDRER MOD LYSET! MICHAEL AGERSKOV. Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden. Udgivet af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VANDRER MOD LYSET! MICHAEL AGERSKOV. Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden. Udgivet af"

Transkript

1 VANDRER MOD LYSET!

2

3 VANDRER MOD LYSET! Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden 127. Salme, 1. V.: Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa;... Udgivet af MICHAEL AGERSKOV

4 Vandrer mod Lyset! Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden. Udgivet af Michael Agerskov. København PDF-udgaven, ISBN , Vandrer mod Lysets Forlag ApS, København. Netadresser: Fond & forlag: Netversion: Information: PDF-udgaver: pdf.vandrermodlyset.dk Ret til oversættelser forbeholdes PDF-udgaven er baseret på 3. trykte oplag fra 1939

5 FOR at undgaa al Misforstaaelse og for at imødegaa mulige Beskyldninger om selv at være Ophavsmand til det her foreliggende Skrift, vil jeg, der har været Mellemled mellem vor Verden og den oversanselige, herved erklære: 1) at det Budskab, der ved min Mediumitet er givet til Menneskeheden, hverken skyldes min Over- eller min Underbevidsthed; 2) at jeg fuldtud er vidende om, at jeg kun har været det nødvendige Redskab for de Intelligenser, der har manifesteret sig; 3) at jeg ikke egenmægtig har slettet noget eller lagt noget som helst til de Meddelelser, der er givet mig, men i eet og alt har søgt at gengive dem saa klart, som det var mig muligt. Johanne Agerskov, f. Malling-Hansen. I min Mands Fortale paa en af de næstfølgende Sider staar: De, der læser det her meddelte, maa ikke dømme eller fordømme, før alle Bogens Tanker er nøje gennemtænkte. Da bør de bringe den for deres Samvittigheds Domstol. Til Trods for denne tydelige Advarsel har mange Mennesker med lidet eller intet Kendskab til det her foreliggende Værk, naar Talen drejede sig om det, trukket paa Skuldren og sagt: Det er jo ikke andet end Spiritisme! Denne fordømmende Udtalelse vil jeg herved bestemt vise tilbage. Lige fra Begyndelsen af vort Arbejde har min Mand og jeg været psykiske Forskere, hvilket er langt, langt mere end det at være Spiritister. Vi har aldrig nogen Sinde kaldt paa de dødes Aander for at sætte os i Forbindelse med dem, saaledes som Spiritister gør det, hvilken Handling er imod Guds Love! Derimod blev der fra oversanselig Side fra Menneskehedens aandelige Ledere kaldt paa mig (se: Nogle psykiske Oplevelser, pag. 10 og 13) med en Anmodning om, at jeg vilde sætte mig i Forbindelse med dem for paa forskellig Maade at være dem behjælpelig i deres Arbejde for Menneskeheden. I en længere Aarrække arbejdede vi under disse høje aandelige Intelligen-

6 sers Vejledning og Indflydelse, idet vi bl.a. fulgte Veje, som de saakaldte Spiritister ikke følger og ikke kan følge. Resultatet af vor psykiske Forskning foreligger i Hovedværket Vandrer mod Lyset, samt i de to Supplementer: Spørgsmaal og Svar I og II, Forsoningslæren og Genvejen, og Hilsen til Danmark. Hvis Mennesker i Fremtiden, trods min Mands og mine alvorlige Advarsler, vedblivende vil sige om Vandrer mod Lyset og de til dette Værk knyttede Bøger, at det er Spiritisme, opnaar de kun overfor deres mere klartseende og forstaaende Medmennesker at vise, hvilken aandelig Kategori de selv tilhører. Maj Johanne Agerskov, f. Malling-Hansen.

7 FORORD DET Værk, som herved overgives til Menneskeheden, er fremkommet ad intuitiv og inspiratorisk Vej gennem et kvindeligt Medium, min Hustru, Johanne Elisabeth, f. Malling-Hansen. Værket falder i følgende Hovedafdelinger: En historisk Fremstilling, Ardors Beretning, der gaar fra de ældste Tider til vore Dage; 2 Taler af etisk-religiøst Indhold, Kristi Tale og Guds Tjeners Tale, med nogle tilknyttede Lignelser ; samt en Kommentar til Ardors Beretning, der bliver fulgt Kapitel efter Kapitel (dog med Undtagelse af Kapitlerne 18, 20 og 21); hertil er føjet en Oversigt af etisk, religiøst og filosofisk Indhold. Hvor ikke andet er bemærket, skyldes Noterne under Teksten Forfatteren af Kommentaren og Oversigten, Mediets aandelige Leder. De forekommende bibelske Navne er af Værkets Forfattere meddelt i den Form, hvorunder de er kendt af den danske Almenhed. Angaaende de nærmere Omstændigheder ved Arbejdets Fremkomst og Udarbejdelse henvises til den udførlige Efterskrift (pag. 316), der ligeledes skyldes Forfatteren af Kommentaren. Værkets Hovedformaal er at klarlægge for Menneskene deres Oprindelse, Guds Forhold til dem og Kampen mellem det gode og det onde, Lyset og Mørket, samt at meddele Kristi sande Lære, befriet for Aarhundreders Tildigtninger og Forvanskninger; paa dette Punkt fortsætter og afslutter det saaledes de kirkelige Reformatorers Gerning. Angaaende det øvrige Indhold maa henvises til Bogen. Efter Ønske fra oversanselig Side skal en Advarsel fremsættes til alle, der faar Bogen i Hænde: De, der læser det her meddelte, maa ikke dømme eller fordømme, før alle Bogens Tanker er nøje gennemtænkte. Da bør de bringe den for deres Samvittigheds Domstol. Naar Samvittigheden har svaret, da kan de tale og skrive, hvad den tilsiger dem. Men alle bør erindre, at, taler de imod deres

8 Samvittighed, da synder de imod det guddommelige i Selvet, da begaar de den Synd, som Bibelen har kaldt Synden mod den Hellig-Aand, og hvorom Kristus udtaler sig saaledes (Se Ardors Beretning pag. 50): Hvad I have syndet mod det hellige i eder, det skal ikke tilgives eder, før I have lidt for det og angret det onde, I have gjort. Ja, jeg siger eder: vogter eder for Dommens Dag; thi da skulle eders Ord vidne imod eder, og eders Ord skulle dømme eder. Sluttelig skal der udtrykkelig gøres opmærksom paa, at min Opgave som Udgiver af Værket kun har været den: at fremføre Værket saa nøjagtigt som det er modtaget gennem Mediet. (Se foranstaaende Erklæring). Nytaarsaften Udgiveren. Andet Oplag er et uforandret Optryk af første. Marts Udgiveren. Da Forfatterne af Vandrer mod Lyset og de dertil knyttede Bøger tilhører en aandelig Verden, der er uendelig meget højere end vor, maatte de have et Menneske til at repræsentere sig her paa Jorden. De henvendte sig derfor til min Mand med en Opfordring om, at han vilde paatage sig denne Opgave, hvilket han beredvilligt lovede. Skønt min Mand er gaaet hjem for flere Aar siden, vil han, i denne tredie Udgave samt i alle følgende Udgaver, staa som Udgiveren, selv om jeg eller andre besørger Udgivelsen. Maj Johanne Agerskov, f. Malling-Hansen.

9 ARDORS BERETNING TILGIVER EDERS FJENDER!

10

11 JEG HILSER EDER I VOR GUDS OG FADERS NAVN! JEG, Ardor, er af den Almægtige sendt til eder for at besvare eders Spørgsmaal, og jeg har lovet at forme mine Tanker saaledes, at de Ord, hvormed Tankerne gengives, kunne fattes af Mennesker. Dog beder jeg eder ihukomme, at Ordet er Midlet, hvorved den guddommelige Tanke bliver aabenbaret for Mennesker; thi mange mene, at Ordet er i og af Gud; men dette er urigtigt. Ordet, i de Former, der kendes af eder, er af jordisk Oprindelse. Men jo enklere Ordet er, jo klarere vil det gengive Tanken, der kommer fra Gud og er i Gud, Tanken, der er altings Ophav. 1. Var Gud fra Evighed af, og er Gud en Personlighed? Fra Evighed af var Mørket overalt. I Mørket var Lyset; i Lyset vare Tanken og Villien. Men Tanken og Villien vare ikke i Mørket. I Lyset var alt det godes Mulighed, men i Mørket var alt det ondes Mulighed. Ukendte Evigheder svandt. Langsomt droges Tanken og Villien mod hinanden. Langsomt bredte Lyset sig, det blev klarere og renere. Det blev Dæmring. Ukendte Evigheder svandt. Tanken og Villien droges end nærmere mod hinanden. Lyset bredte sig mere og mere, det straalede klart og skønt. Det blev Morgen. Atter svandt ukendte Evigheder. Tanken og Villien nærmede sig hinanden end mere.

12 Lyset vældede frem overalt, det flammede klart, skønt og herligt. Det blev Dag. 4 Atter svandt ukendte Evigheder. Tanken og Villien forenedes. Da fremsteg af Lyset ved Tankevilliens Kraft en flammende Skikkelse, et aandeligt Væsen Gud. Men i samme Stund lod Gud tolv straalende Skikkelser, aandelige Væsener, fremtræde af Lyset. Og disse bleve Guds Hjælpere, Guds Tjenere. Da begyndte Tiden. Men intet Menneske kan, og intet Menneske vil kunne udmaale de Evigheder, der ere svundne fra Tidens Begyndelse til eders Dage. Da Gud fremsteg af Lyset, var Mørket besejret, men ikke tilintetgjort. Ved Tankevilliens Kraft drog Han Mørket ind under Lyshavets dækkende Bølger. For at udskille og lutre det onde og slette lader Gud Mørket i evigt bølgende Kredsløb gennemstrømme sit flammende Væsen. Mørket svinder og svinder; men naar den Dag vil indtræde, da alt ondt og urent er opsuget af Lyset og lutret af Guds Flammevæsen, ved kun Han, der er alvidende. Da Gud fremsteg af Lyset, var Han fuldkommen alvidende, alkærlig, almægtig. Og Han gav sine Hjælpere megen Viden, megen Kærlighed, megen Magt. Ved Tanken og af Lyset dannede og skabte Han et udstrakt Rige, fuldkomment i sin Herlighed. Ved Tanken og af Lyset dannede og skabte Han Boliger til sig og sine Hjælpere. Da blev Gud Skaberen. Men intet kan jeg sige eder om dette Rige og disse Boliger, intet, der kan fattes af Mennesker; thi Jordens skønneste Egn er taaget og kold sammenlignet med Guds Herlighedsrige. 2. Hvorledes er Englene kommet ind i Guds Rige, og i hvilket Forhold staar de til Gud? I Gud hvilede Muligheder til uendelige Livsformer; thi Gud bar al Skabningen i sig. Ved Tanken og af sit eget flammende Væsen dannede og skabte Han Tusinder og atter Tusinder af herlige, skønne Skikkelser aandelige Væsener Englene. Og Han gav dem Visdom, Kærlighed og Magt, og Han gav dem alle Boliger i sit udstrakte Rige.

13 5 Da blev Gud Faderen. Da Gud og Hans tolv Hjælpere fremgik og fremstege af Lyset, vare de Toheder; thi de bare alt mandligt og alt kvindeligt i deres Væsen. Men de Skikkelser, Gud skabte af sit eget, skabte Han til at være Enheder, til at være Mand og Kvinde, bestemte til at udfylde og fuldstændiggøre hinanden i Visdom og i Kærlighed, bestemte til i al Evighed at være adskilte at være to og dog een. Disse Børn af sit eget gav Gud sin dybe, sin uendelige Kærlighed; thi de vare af Ham, med Ham og i Ham. Og Han var i Sandhed i dem alle. Og de levede et Liv i Herlighed og Glæde i Guds Rige. Og Gud gav dem Evnen og Villien til at granske og at lære. Og Hans Hjælpere vejledede dem i Lysets Love og Hemmeligheder; lærte dem ved Tanken og af Lyset at danne og at forme. Men Guds Hjælpere formaaede ikke at løse Livets Gaade; den kendte kun Han alene, der var og er Tankens og Livets Herre. 3. Hvorledes og i hvilket Øjemed skabte Gud Universets Kloder? Mange Tidsevigheder svandt. Faderen glædede sig over sine Børns Fremgang i Visdom og i Kærlighed. Se, da fremsteg hos Gud den Tanke at skabe nye Væsener. Og Han besluttede at skabe dem skønne og gode, med aabne Muligheder til, vejledede af Hans ældre Børn, at naa den samme Fylde af Visdom og Kærlighed. Og Han besluttede at danne Opholdssteder til sine endnu uskabte Børn, Opholdssteder, hvor de kunde leve et liv i Skønhed og Glæde, stræbende efter at naa til det fulde Lys og til Hans Herlighedsrige. Da udkastede Gud Planen og gav Lovene for Universets Vorden og Væren. Ved Tanken og af Lyset dannede og skabte Gud fire mægtige Sole, og i deres flammende Skød nedlagde Han mangeartede Livsformer. Baarne i Rummet af Guds Tanke, fastholdende hinanden ved lige Tiltrækning, ved lige Frastødning, svinge de glødende Sole to og to hinanden modsatte i evigt Kredsløb om Guds Rige.

14 6 Men af disse Modersole ere alle Universets Kloder udslyngede og dannede. Baarne og ordnede i Rummet af Guds Tanke, svinge de alle i bestemte Baner efter de forud givne Love. 4. Er Mennesket skabt af Gud? Hvorfra og hvorfor er Synden og Døden kommen til Menneskeslægten? Mange Tidsevigheder svandt. Da saa Gud, at tunge Taager slørede enkelte af de dannede Kloder. Og Han saa i sin Visdom, at disse om nogle Evigheder vare tjenlige til Opholdssteder for de Væsener, Han tænkte at skabe. Se, da udvalgte Han een Klode, eders Verden Jorden 1. Ved Tanken og af Lyset dannede Gud en straalende skøn aandelig Verden uden om Klodens Taager og Dampe, at Lyset fra hint Skønhedsrige kunde gennemtrænge og overstraale Jorden og forme den i Lighed med det af Ham dannede, aandelige Forbillede. Langsomt bredte Lyset sig over Jorden for at modne den til Liv, for at befrugte den og af dens Skød fremdrage de hvilende Muligheder af mangeartede Livsformer. Nogle Evigheder svandt. Da saa Gud, at Taagerne om Kloden vare mindre tætte og tunge. Og Han vidste i sin Visdom, at Jorden om nogen Tid var sin Fuldendelse nær. Da talede Gud til sine Børn. Og Han sagde: Jeg, eders Fader, vil delagtiggøre eder i min Skabelse, thi jeg vil skabe nye Væsener, skabe dem af mit eget og af Klodens stærke Udstraalinger. Jeg vil skabe dem skønne og gode, med aabne Muligheder til, vejledede af eder, at modtage alt ved Lyset. Og de skulle leve et Liv i Skønhed og i Glæde paa en af de dannede Kloder, paa den, jeg har udvalgt dertil. Naar da Tidens Fylde er kommen, vil jeg blandt eder udvælge nogle, og disse vil jeg give Bolig i den Verden, jeg har lagt uden om Jorden; thi derfra skulle I lede mine yngste Børn, lede dem ad Lysets Veje, til de naa frem til mit Herlighedsrige. Men de udvalgte Ledere kunne, naar de ønske det, vende tilbage til deres Boliger her i mit Rige, for at hvile; thi ingen Gerning bliver vel udført, naar den ikke ledsages af Hvilen. Og Gud bød sine Hjælpere at vise dem Jorden og den Verden, der omgav den, og hvorefter den dannedes. 1) Ardor nævner her Kloden med det Navn, Menneskene senere har givet den.

15 7 Og de droge alle dertil. Men Guds Hjælpere vejledede dem i meget af det tilkommende. Og de forstode, at Faderen vilde give dem en vanskelig Opgave at løse. Nogen Tid svandt. Guds Børn talede med hverandre om, hvem Faderen vilde udvælge. Og mange af de Ældste mente, at Valget maatte falde paa dem. Disse droge ofte og for lange Tider til den nydannede Verden, der var lagt om Jorden, og de fandt stort Behag i at opholde sig dér; thi der var saare skønt. En Tid svandt. Da sagde nogle af de Ældste: Hvi tøver vor Fader med at skabe? Se, Jorden er nu tjenlig til Opholdssted. Hvi tøver da vor Fader? Men i samme Stund lod Gud sin Stemme lyde til dem for at advare dem. Og Gud sagde: Mine Børn, vender tilbage til eders Boliger her i mit Rige; thi jeg har ikke udvalgt eder; kun de taalmodige ere brugbare. Og de hørte alle Faderens Stemme. Men de vendte ikke tilbage; thi de mente endda, at Valget maatte falde paa dem. Atter svandt en Tid. Da sagde en af de Ældste: Endnu tøver vor Fader, og vi ere utaalmodige. Lader os forsøge at løse Livsgaaden og selv skabe de nye Væsener; thi da blive de Børn af os, og vor Magt over dem bliver større. Og de bleve alle enige. Ved Tanken og af Lyset søgte de Ældste at danne og at skabe aandelige Væsener. Men de formaaede ikke at løse Livets Gaade. Da bleve de end mere utaalmodige. Og nogle sagde: Vi vide, at der ogsaa findes Liv i Mørket. Lader os tage deraf. Da lød atter Guds Stemme til dem. Og Gud sagde: Mine Børn, vender tilbage til eders Boliger her i mit Rige; thi jeg har ikke udvalgt eder; kun de taalmodige ere brugbare. Men I, der vakle mellem Godt og Ondt, mellem Lys og Mørke, I ere ikke værdige til at lede andre. Mine Børn, jeg siger eder: ingen Sinde formaa I at udgrunde Lysets Livsgaade, om I end søgte i al Evighed; thi I ere ikke fremstegne ved eders egen Villies Kraft, I ere dannede og skabte af mig, eders Fader, dannede og skabte af mit eget. Men I, der ere af mig, I have vel Magt til at skabe af Mørket, Magt til at løse dets Livsgaade; dog siger jeg eder: b e f a t t e r e d e r i k k e d e r m e d! t h i M ø r k e t s L i v e r ikke blivende! thi i Mørket ere Muligheder til alt

16 8 Ondt til Synden og til Døden! Men ville I endda tage af det onde og kalde eder dets Herrer, da ser vel til, at I ikke blive dets Tjenere! Og de hørte alle Guds Stemme. Men de agtede ikke derpaa; thi de vare saare utaalmodige. Da traadte den Ældste af de Ældste frem. Og han sagde: Vor Fader siger, at Mørkets Liv er ikke blivende; m e n vi vide det ikke! Lader os søge at skabe deraf, og er Livet ikke blivende, da vende vi tilbage til vore Boliger og forblive dér, til vor Fader kalder. Atter lød Guds Stemme til dem. Og Gud sagde: Min Søn! hvi vil du befatte dig med det onde? Se vel til, at du ikke bliver dets Tjener! thi jeg alene er Herren den Almægtige. Min Søn, du skal vide, at de Væsener, du ved din Tankes Kraft kan fremdrage af Mørket, ingen Sinde ville velsigne dig, men kun forbande dig og det, hvoraf de ere tagne. Thi du skal vide, at hvert Liv, hvor usselt og ringe det end er, stedse vil søge frem imod Lyset, det, der har sejret ved mig. Min Søn, vil du tage af det onde, da vil Mørket binde dig og alle, der følge dig, binde eder, til eders Børn have lært at ynke eder, i Stedet for at forbande eder. Min Søn, mine Børn! jeg har talt til eder, at I kunde vælge det rette. Og de hørte alle Guds Stemme. Men ingen agtede derpaa; thi de vare alle enige. Da tav Gud, deres Fader. Thi Gud tvinger ingen til at gøre det rette. Men Han saa med Sorg paa deres Færd. Megen Tid svandt. De Ældste søgte ved Tankevilliens Kraft at drage Mørket frem af det dækkende Lyshav. Langsomt veg Lyset tilbage og Mørket brød frem. I tunge Bølger vældede det hen over dem, gennemstrømmede dem, bandt dem til sig, forurenede og forvirrede deres Tanker. I tunge Bølger gennemstrømmede Mørket deres skønne Verden, nedbrød den og lagde den øde, medens tætte Taager styrtede deres Boliger og bortslettede de rene, straalende Farver, medens onde Dunster bredte sig overalt. I tunge Bølger vældede Mørket ind over Jordkloden, befrugtede den og fremkaldte til Liv nogle af de hvilende, mangeartede Livsformer. Men de Ældste saa med Rædsel det skønnes Ødelæggelse. Og de sagde: Hvorledes er dette sket? thi dette vilde vi ikke; thi dette var ikke i vore Tanker.

17 I Sandhed, Mørkets Magt er forfærdelig! 9 Megen Tid svandt. Guds yngste Børn sørgede meget over det onde, der var sket. Og de enedes om at drage til det ødelagte Rige for at kalde deres Brødre og Søstre tilbage. Og de droge alle dertil. De Ældste hørte deres kaldende Stemmer, og de lyttede alle. Men Raabene løde svage og fjerne, og de Ældste vovede ikke at svare; thi de formaaede ikke at se deres yngre Brødres og Søstres straalende Skikkelser; thi Mørkets Taager og Dampe dækkede alt. Da sørgede de Yngste end mere. Og de vendte atter tilbage til Guds Herlighedsrige; men de formaaede ikke at glemme det onde, de havde set. Og de gik til deres Fader. Og de sagde: Fader, tilgiv vore Brødre og Søstre! Fader, byd dem at vende tilbage! Men Gud svarede dem og sagde: Jeg byder ingen at gøre det rette; og ikke jeg, men deres onde Gerninger binde dem til Mørket. Men for eders Bøns Skyld vil jeg, den sidste Stund i hver svindende Tidsevighed, lade min Stemme lyde til dem, at de kunne mindes, hvad de have forladt, og angre, hvad de have gjort. Thi formaa de at angre, da vil Lyset i deres Hjerter løse dem fra Mørkets bindende Magt og drage dem tilbage til deres rette Hjem; og jeg, deres Fader, vil tilgive dem; thi jeg elsker eder alle. Da tav de Yngste; thi de saa, at Faderens Sorg var uendelig. Megen Tid svandt. De Ældste søgte at nyskabe det ødelagte Rige; men de formaaede det ikke. Tætte Taager og Dampe omstyrtede og tilintetgjorde alt, hvad de søgte at opbygge. Og de vare hjemløse i deres ufuldendte Boliger. Alt var øde og mørkt. Og der var ingen Glæde. Megen Tid svandt. Da sagde den Ældste: Vi formaa ikke at bringe Orden i dette; thi vi have ingen Magt dertil. Lader os stige ned paa Jordkloden; thi jeg ser, at ogsaa Jordkloden er formørket. Og de droge alle derned. Men da blev deres Rædsel end større; thi Mørket her var end mørkere, Taagerne end tættere, og Dampene vare meget hede. Men Liv var der overalt. Thi Mørket havde fremdraget mangfoldige tunge, hæslige og frygtindgy-

18 10 dende Skabninger; thi Mørket havde fremkaldt en Mangfoldighed af svagt farvede, uskønne Vækster. Uden Orden spirede og voksede de mellem hverandre smaa, store og mægtige. Men disse uskønne Vækster og disse hæslige Skabninger vare for de Ældste Jordens første Planteformer og Jordens første Dyreformer; thi de havde ikke set, hvorledes Mørket havde ødelagt det, der alt var dannet under Lysets Straaler; thi de havde ikke set, hvorledes Mørket havde befrugtet og fremkaldt nogle af de hvilende, mangeartede Livsmuligheder. Men de Ældste saa med Undren det onde og det hæslige. Mægtige Udyr vadede i Sumpene og trampede paa Jorden. Nogle af Udyrene bevægede sig tungt gennem Luften, nogle bugtede sig gennem Vandene, mange udstødte Brøl og stygge Skrig. Alt var Uorden og Forvirring. De Ældste saa Udyrene parre sig, saa dem frembringe nye Skabninger. Og de saa Udyrene fare mod hverandre, styrte hverandre til Jorden, sønderslide og søndertrampe hverandre. Men de, der styrtede, rejste sig ikke. Og de Ældste saa Udyrenes sønderslidte Legemer langsomt opløses og opsuges af Jorden, medens onde Dunster bredte sig overalt. Og de saa mørke Skygger hæve sig fra de sønderslidte Legemer og langsomt opsuges af det omgivende Mørke. Da sagde den Ældste: I Sandhed, Mørkets Liv er ikke blivende; thi vi se de jordiske Legemer opløses og opsuges af Jorden, og vi se de aandelige Legemer opsuges af det omgivende Mørke. Saaledes vender alt tilbage til det, hvoraf det er taget. I Sandhed dette er Døden! Mørkets Magt er forfærdelig! Og de vandrede videre hen over Kloden. Men overalt fandtes det samme Liv, den samme Forvirring. Da sagde den Ældste: Disse Skabninger kunde vi ikke lede; thi vi have ingen Magt dertil. Men lader os nu udføre vor Tanke: at danne og skabe jordiske Væsener i vor egen Lignelse; lader os give dem Evnen og Villien til at parres og til at frembringe nye Væsener. Thi vi have set, at ikke den enkelte, men Slægten lever. Og naar vi have dannet og skabt vore Børn, da ville vi lede dem, at de kunne blive Herskere over denne Klode, og vi ville give dem saa megen Magt, at de kunne gøre sig til Herrer over disse Udyr. Og de Ældste bleve alle enige; thi de mente, at dette var godt. Men da lød Guds Stemme til dem; thi en Tidsevighed var svunden fra den Stund, da Gud lovede sine yngste Børn at hjælpe deres faldne Brødre og Søstre. Og Gud sagde: Mine Børn, jeg, eders Fader, taler til eder, at I kunne mindes, hvad I have forladt, og angre, hvad I have gjort; thi formaa I at

19 11 angre, da vil Lyset i eders Hjerter løse eder fra Mørkets bindende Magt og drage eder tilbage til eders rette Hjem; og jeg, eders Fader, vil tilgive eder. De Ældste hørte Guds Stemme; men den lød fjern og svag. Og de frygtede alle. Og de vovede ikke at svare. Da tav Gud; thi Han tvinger ingen til at gøre det rette. Men Han saa med Sorg paa deres Færd. Megen Tid svandt. Ved Tanken af Mørkets og af Jordens Udstraalinger søgte de Ældste at danne og at skabe jordiske Væsener i deres egen Lignelse. Men deres Tanker vare forvirrede, og de gjorde mange forgæves Forsøg. Atter svandt megen Tid, medens de søgte at forme deres Tankers Skikkelser i det jordiske Ler. Og efter megen Møje og efter meget Besvær naaede de Ældste at frembringe Væsener, der kunde aande og leve i Jordens tætte Taager og Dampe. Disse Væsener vare Menneskeslægtens første; men de vare ingenlunde skønne, de vare ingenlunde gode, og deres Skabere formaaede ikke at give dem Magt, men kun Magtbegær. I S a n d h e d, M e n n e s k e n e e r e i k k e d a n n e d e o g s k a b t e af Gud, men dannede og skabte af Guds ældste, faldne Børn. 5. Har Menneskene da ingen Ret til at kalde sig Guds Børn? Da Menneskene vare dannede og skabte, udvalgte de Ældste Steder og Egne, der vare hævede noget over Sumpene og Vandene. Og de førte de nye Væsener dertil, at de kunde gøre sig til Herrer over Jorden og Dyrene. Men da Menneskene vaagnede til Liv og saa de mægtige Udyr, flygtede de i stor Angest og Rædsel. Nogle søgte Skjul bag de tætvoksende, sammenslyngede Vækster; nogle dannede Huler, dannede dem med Hænderne i de stejle Jordskrænter; andre flygtede ind mellem de nøgne Bjerge; og ingen vovede sig frem, før Sulten drev dem til at søge Føde. Da kastede de sig over de mindre Dyr, dræbte dem og udsugede Blodet. Saaledes opretholdt de Livet. De Ældste søgte ved Tanken at paavirke og at lede deres Skabninger.

20 12 Men de Ældstes Tankestrømme vare onde og syndige og ledte Menneskene til mange slette, mange grufulde Gerninger. Menneskene formaaede ikke at se deres Skabere, men naar de fornam de onde Strømme, der udgik fra de Ældstes Tanker, da rakte de ængstelige Hænderne mod Jordens Sol, der lyste rødlig gennem Taagerne. Og den Ældste sagde: Se, vore Børn søge Hjælp hos Jordens Lys, vore Børn vende sig fra os, vende sig fra Mørket. Menneskene saa ondt til hverandre, de stredes, de ihjelsloge hverandre, og de levende udsugede de dødes Blod. Men de Ældste saa de dræbtes aandelige Legemer langsomt rejse sig fra Jorden og vandre videre mellem de levende. Og de saa disse døde vandre uden Tanke, uden Villie, uden Maal. De saa dem som blege Skygger, levende og dog livløse. Og nogle af de Ældste sagde: Menneskenes aandelige Legemer opsuges ikke af det omgivende Mørke, men de jordiske Legemer opløses og vende tilbage til det, hvoraf de ere tagne. Hvi opsuger Mørket da ikke de aandelige Legemer? Men den Ældste svarede dem og sagde: Da vi dannede og skabte disse Væsener af Mørkets og af Jordens Udstraalinger, da glemte vi at stænge for vort eget, og noget af det, hvoraf vi ere dannede og skabte, strømmede med Mørkets Bølger ind i vore Skabningers aandelige Legemer. Og I vide, at det Lys, der er af vor Fader, hvor ringe det end er, ingen Sinde kan tilintetgøres. Og disse Skygger ville være i al Evighed. Da svarede nogle af de Ældste: Dette er forfærdeligt; thi dette vilde vi ikke. Lader os søge at stænge for vort eget, at ikke flere Skygger skulle leve og dog være uden Liv. Megen Tid svandt. Menneskene fulgte Dyrenes Færd, levede lig Dyrene, parrede sig lig Dyrene, og deres Afkom blev meget stort. Og Mørkets strømmende Bølger droge aandelig Livskraft fra de Ældste og førte den til alle de nyfødte Menneskebørn. Og de Ældste søgte at bryde Mørkets Magt, søgte at stænge for deres eget; men de formaaede det ikke; thi Mørket bandt dem. Da sagde nogle af de Ældste: I Sandhed, vi ere Mørkets Tjenere; thi vi formaa ikke at løse os fra vore Skabninger, vi formaa ikke at stænge for vort eget, Mørket vedbliver at gennemstrømme os, Mørket binder os. Og Menneskeskyggerne ville vedblive at være i al Evighed. Den Ældste svarede dem og sagde: Lader os søge, til vi naa at blive Mørkets Herrer! Men de, der havde talet, vilde ikke høre ham, thi de vare ikke med ham. Og de sagde til hverandre: Lader os forblive i vort ødelagte Rige, lader os forblive i vore ufuldendte Boliger og ingen Sinde oftere stige ned

21 13 paa Jorden; thi vi have ingen Magt til at ordne denne Forvirring. Megen Tid svandt. Menneskene vedbleve at formere sig. Og de droge videre frem over Jorden; men deres Skygger fulgte dem. Og disse bleve flere og flere. Nogle af Skyggerne fandt Vej til det ødelagte Rige, dragne af de Ældstes Tanker. Men da forfærdedes de Ældste. Mange bleve tavse. Og for dem var der ingen Glæde; thi de sørgede meget. Skyggerne droge ind i de ufuldendte Boliger, vandrede om i det ødelagte Rige uden Tanke, uden Villie, uden Maal, levende og dog livløse. Og de Ældste saa det. Men de formaaede ikke at hjælpe. Da lød paa ny Guds Stemme til dem; thi en Tidsevighed var atter svunden. Og de Ældste lyttede alle. Men Guds Stemme var fjern og svag. Og Gud sagde: Mine Børn, jeg, eders Fader, taler til eder, at I kunne mindes, hvad I have forladt, og angre, hvad I have gjort! Da svarede nogle af de Ældste. Og de raabte: Fader, Fader, vær barmhjertig mod disse elendige Skygger, vore Skabninger! Fader, giv dem af Lysets blivende Liv, at de ikke i al Evighed skulle være levende og dog livløse! Fader, vær barmhjertig! Tilgiv os vore onde Gerninger! Da de have raabt saaledes, hørtes atter Guds Stemme; men da lød den klar og skøn. Og Gud svarede dem og sagde: For eders Bøns Skyld vil jeg antage mig eders Børn. For eders Bøns Skyld vil jeg gøre eders Skabninger til mine og give dem af mit eget, give dem af det evige Liv. Mine Børn, lader Angeren i eders Hjerter drage eder til eders rette Hjem. Jeg, eders Fader, tilgiver eder; thi jeg elsker eder alle! Men de, der ikke svarede, da Gud talede, saa deres Brødre og Søstre forlade det ødelagte Rige, baarne af Lysets straalende Bølger. Og Mørket lukkede sig bag dem; og det blev end mørkere om dem, der bleve tilbage. Men Gud gav sine angrende Børn Boliger i fjerne Egne af sit udstrakte Rige. Og Han sagde: Bliver her i Ro og Hvile, til Lyset har gennemstrømmet eder og lutret eder; bliver her, til jeg kalder eder, at I kunne hjælpe eders

22 Skabninger, hjælpe dem at vandre frem imod Lyset, frem til mit Rige! 14 Og Gud gik til sine yngste Børn. Og Han sagde: Mine Børn, nogle af eders ældre Brødre og Søstre ere vendte tilbage; byder dem velkommen; thi de have lidt meget. Mine Børn, jeg, eders Fader, har lovet disse eders Brødre og Søstre at antage mig deres Skabninger og gøre dem til mine Børn. Se, jeg vil sende en Gnist af mit eget flammende Væsen til hver enkelt Menneskeskygge, at de ved Hjælp af den kunne stride sig frem, gennem talrige Jordeliv, fra det yderste Mørke til mit Herlighedsrige. Mine Børn, jeg, eders Fader, ved, at Tidsevigheder ville svinde, førend det sidste Menneske er løst fra Mørkets Baand og fra Livet paa Jorden. Men jeg ved og, at I, mine Børn, kunne afkorte denne Tid meget, hvis I ville lade eders lysende Aand binde til jordiske Legemer, hvis I ville leve lig Mennesker og lide Menneskers Lidelser for at bringe Aandens Lys til Jorden, at eders tilkommende Brødre og Søstre bedre kunne finde Vejen til mit Herlighedsrige. Mine Børn, uden Tvang skulle I vandre til Jorden; men ville I af eders frie Villie gøre dette, da vil jeg, eders Fader, takke eder. De Yngste tav alle; thi de vovede ikke at svare; thi de mindedes det onde, de havde set. Men da alle havde tiet en Stund, traadte den ældste af de Yngste frem. Og han sagde: Fader, jeg er rede; jeg vil bringe Lyset til Jordens Børn, jeg vil blive dem lig, jeg vil leve med dem og søge at hjælpe dem, mine tilkommende Brødre og Søstre. Fader, send mig til Jorden! Men da raabte de alle: Fader, vi ere rede, vi ville hjælpe vore tilkommende Brødre og Søstre, at de engang kunne indgaa i dit Rige. Da saa Gud kærligt paa dem alle. Og Han sagde: Mine Børn, I have valgt det rette. Jeg, eders Fader, takker eder. Men jeg siger eder: skulde Menneskene have kæmpet sig frem uden eders Hjælp, kæmpet ene mod Mørket og stridt sig gennem Lidelser og Sorger, gennem Synd og Død, til de havde naaet deres rette Hjem, da var deres Herlighed bleven større end eders, da vare Menneskene blevne de første og I vare blevne de sidste; thi da havde de selv maattet kæmpe sig frem til alt det, jeg, eders Fader, har givet eder. Men formaa I at holde eders Løfte: at hjælpe eders jordiske Brødre og Søstre, da ville I, naar I engang samles i mit Hjem, alle være lige, og jeg, eders Fader, vil elske eder alle.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Wudasie Maryam. Etiopiske Mariasprisninger. Oversættelse er til review og afventer godkendelse. www.tewahedo.dk 1

Wudasie Maryam. Etiopiske Mariasprisninger. Oversættelse er til review og afventer godkendelse. www.tewahedo.dk 1 Wudasie Maryam Etiopiske Mariasprisninger 2009 3 Oversættelse er til review og afventer godkendelse. www.tewahedo.dk 1 Oversættelse er til review og afventer godkendelse. www.tewahedo.dk 2 Indhold Mandag...

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere