Det giver mening, når man kan se resultaterne af sit

Transkript

1 Det giver mening, når man kan se resultaterne af sit arbejde Niels Erik Kokholm har arbejdet med alt fra ambulancekørsel til edb-systemer. Nu går han på efterløn efter 38 år i Falcks tjeneste. Niels Erik Kokholm kan nu se tilbage på 38 år og mange forskellige jobfunktioner i Falcks tjeneste. Jeg har været så heldig at komme på den rigtige hylde, og jeg har altid brændt for mit arbejde. Ellers var jeg nok heller ikke blevet i Falck så længe. Det fortæller Niels Erik Kokholm, som netop er gået på efterløn efter 38 år i korpset. Det har været vigtigt for mig hele tiden at få nye udfordringer, og det har jeg bestemt også fået. Først redder så afdelingsleder I 1969 startede Niels Erik Kokholm som redder på station Gladsaxe, og han afsluttede sin karriere som afdelingsleder i Falcks uddannelsesafdeling. Jeg har fulgt udviklingen i Falck gennem fire årtier, og der er virkelig sket meget i de år. Ikke mindst på uddannelsesområdet. I sin tid, da jeg blev Falckredder, var man jo ikke ret meget andet end en chauffør målt med nutidens målestok. Med sin store viden om redning, brand og førstehjælp fra Civilforsvarskorpset og Falck har Niels Erik Kokholm haft en solid faglig baggrund for det uddannelsesrelaterede udviklingsarbejde. Han har beskæftiget sig med redderuddannelsen, lavet et hav af efteruddannelseskurser og har været med til at udvikle og implementere edb-systemer til dokumentation af medarbejdernes uddannelse og kvalifikationer. Eksterne kurser Da Niels Erik Kokholm arbejdede som redder, havde han også selvstændig virksomhed, hvor han udbød førstehjælps- og brandkurser. Måske var det dette, som nogle år senere inspirerede ham til at opstarte Falcks eksterne kursusvirksomhed. Vi var to kollegaer, som i det små begyndte at sælge førstehjælps- og brandkurser til virksomheder, fordi vi syntes, det var en rigtig god idé. I første omgang vidste vores chef det ikke, men det kom han hurtigt til, for det viste sig jo at være en rentabel forretning. Siden da er det kun gået fremad med salget af førstehjælps- og brandkurser. I 2006 var ca danskere på kursus i Falck, og omsætningen var på ca. 60 millioner kr. Værdierne Det har betydet meget for Niels Erik Kokholm at medvirke til udformningen af Falcks seks nuværende værdier. Værdierne er for mig utrolig vigtige. Værdierne signalerer jo, hvad det er for en virksomhed, vi alle sammen ønsker, at Falck skal være både nu og i fremtiden. Hvis Falck fortsat skal udvikle sig, mener jeg, at virksomheden må holde fast i værdierne, som også skal afspejles i alle medarbejderes adfærd. Det største indtryk Det mangeårige forhold til kollegaerne i Falck har uden tvivl gjort det største indtryk på Niels Erik Kokholm. En af de bedste ting ved de mange år i Falck er, at jeg har haft muligheden for at tage del i redderuddannelsens udvikling og følge alle dem, som var redderelever dengang. De fungerer nu rundt omkring i landet på et højt fagligt niveau som reddere, førstehjælpsinstruktører, ambulancesupervisorer, udrykningsledere, stationsledere, redningschefer. Det giver mening, når man kan se resultaterne af sit arbejde! R SH Redningsberedskabspris til Falck-ansat Formand for priskomiteen Bjarne Lausten, prismodtager Mogens Christensen og beredskabschef i Hjørring Knud Børge Møller under prisoverrækkelsen. Brandstationsleder i Løkken, Mogens Christensen, modtog den 27. april Den Danske Redningsberedskabspris, der blev uddelt for første gang. Mogens Christensen fik prisen for at have reddet en mand, der 4. november 2006 blev trukket i havet med sin knallert, da en stor bølge skyllede ind over molen ved Løkken i Nordjylland. Da Mogens Christensen ankom til molen, var redningsbåden endnu ikke ankommet, så han hoppede selv ud i havet og fik bjærget manden ind på stranden. Manden var stærkt afkølet og havde hjertestop, men han blev genoplivet af redningsmandskabet, der nåede frem, og efter en uge på hospitalet udskrev han sig selv. Første modtager af Den Danske Redningsberedskabspris Det er denne heroiske indsats, som ligger til grund for overrækkelsen af Den Danske Redningsberedskabspris til Mogens Christensen. Som et led i prisen følger en honorering på kr. Prisens midler kommer fra sponsorer af materiel og serviceydelser til det danske redningsberedskab. Prisen blev uddelt ved en ceremoni i Provianthuset på Christiansborg fredag den 27. april, hvor forsvarsminister Søren Gade stod for overrækkelsen. Den Kgl. Belønningsmedalje til erhvervskonsulent Allan Elgaard Nielsen har modtaget Den Kgl. Belønningsmedalje for lang og tro tjeneste. Allan Elgaard Nielsen er forhenværende erhvervskonsulent i Falck Erhvervssalg, og han fratrådte Falck ved årsskiftet for at gå på efterløn efter mere end 40 års ansættelse. Udgiver: Ansvarshavende: Tlf /64 32/ Design og produktion Falck Danmark A/S, Louis Honoré 64 33/ Datagraf Polititorvet, 1780 Kbh. V Redaktion: Henvendelse til Falck nyt Falck nyt udsendes til alle Falck Nadia Mikkelsen, Mikkel Andreas kan ske på: medarbejdere i Danmark Beck, Rikke Straarup-Hansen og falcknyt@falck.dk Klaus Kristiansen

2 M E DA R B E J D E R AV IS FO R FA LC K DA N M A R K A / S N R. 5 M AJ 2007 Fokus på kørekort s. 2 På tur med Natteravnene s. 4 Polske reddere på besøg s. 5 Færre klager over Falcks ambulancer trods flere kørsler Selv om antallet af ambulancekørsler steg med mere end i fjor, faldt klageantallet. I 2006 modtog Falck 48 klager over ambulancernes akutte kørsler et fald fra 55 i Samtidig steg antallet af kørte ture fra til Antallet af klager svarer dermed til 0,149 promille eller til én klage pr ture. Hovedparten af årsagerne til klagerne vedrører adfærd og behandling i Dette er en ændring i forhold til 2003, hvor der var flere klager vedrørende telefonventetid og samlet responstid, som er tiden fra alarmen går, til ambulancen er fremme. Geografisk er der ingen særlige tendenser dog har hverken de daværende Vestsjællands, Ribe og Nordjyllands amter ikke haft en eneste klage i Klageantallet er altså meget lille i forhold til det samlede antal kørsler. Derfor kan udsvingene statistisk set være præget af tilfældigheder, og det er derfor umuligt at sige noget om udviklingen fra år til år. Trods den gode udvikling fastholder Falck et stærkt fokus på antallet af klager. Hvor mennesker er indblandet, kan der altid ske fejl, men én klage er én for mange, og Falck gør selvfølgelig alt for at undgå fejl og dermed klager, siger Falcks vicedirektør Ole Qvist Pedersen. Masser af takkebreve I samfundet som helhed er der dog en generel tendens til, at borgere og kunder klager hurtigere og over mindre ting end tidligere. Det ses både i sundhedssektoren, den offentlige forvaltning og i forskellige klage- og ankenævn, ligesom det offentlige har gjort en god indsats for at gøre bor- Falck Nyt gerne opmærksomme på deres klagemuligheder. Set i det perspektiv er det yderst tilfredsstillende, at antallet af klager over Falck ligger på et meget lavt niveau, siger Ole Qvist Pedersen, der glæder sig over, at Falck hver dag får takkebreve og andre tilkendegivelser, hvor Falcks indsats påskønnes. I lighed med tidligere år sammenligner man udviklingen i klagerne over ambulancetjenesten med klager over sammenlignelige tjenester/ydelser hos Politiet og Sundhedsvæsenet altså den del sundhedsvæsenet, der er omfattet af Patientklagenævnets kompetence. Klagerne for 2006 er endnu ikke registreret, så det er kun tallene fra 2005, der fremgår. I 2005 var der i alt 934 klager over politiet sammenfattet af adfærdsklager over politiet og straffesager Antallet af ambulanceklager er faldende, selv om der køres et sigende antal ture. mod politipersonale. Ligeledes modtag Patientklagenævnet i nye sager i sundhedsvæsnet en stigning på 6,7 procent, og det højeste antal klager i ti år. M A - b Falck vil fremover tilbyde lægevikarer Som en del af sin sundhedstjeneste kan Falck nu levere lægevikarer i hele Norden efter køb af firmaet VikTeam. Falck har købt den danskbaserede virksomhed VikTeam A/S, der formidler lægevikariater i hele Norden. Dermed kan Falck nu, ud over sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, også tilbyde læger som en del af sundhedstjenesten i de nordiske lande. VikTeam A/S har hovedkvarter i Esbjerg og formidler hvert år flere tusinde lægevikariater til blandt andet syge- og lægehuse i Danmark, Norge og Sverige. Lægerne kommer primært fra Danmark, men også fra andre nordiske lande. En stor del af virksomhedens aktiviteter foregår i Norge og Sverige. Købet af VikTeam ligger dermed i forlængelse af vores strategi, der går ud på at blive større på sundhedsområdet i hele Skandinavien. Med købet af VikTeam får vi en markant position i Norge og Sverige, siger Falcks koncernchef Allan Søgaard Larsen. Torben Evald bliver direktør I oktober 2006 opkøbte Falck virksomheden ActivCare A/S, der primært formidler vikariater til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i Danmark, Grønland og i mindre omfang i Norge, og erhvervelsen af VikTeam ligger dermed i forlængelse heraf. VikTeam blev etableret i 1997/98 og har en årlig omsætning på godt 60 millioner. Virksomheden har i alt 10 fastansatte medarbejdere og beskæftiger i alt flere hundrede lægevikarer. Det er ikke uden et vist vemod, at vi nu sælger virksomheden, der er inde i sin bedste periode nogensinde. Men skal den gode udvikling fortsætte, skal der stærkere kræfter til. Jeg er overbevist om, at VikTeam vil udvikle sig i en positiv retning med Falck som ny ejer, siger Vik- Teams medstifter og direktør Jens Ole Kristensen. Torben Evald, der også leder ActivCare, bliver ny direktør i VikTeam, mens VikTeams nuværende lægelige direktør Preben Joffe fortsætter med sin nuværende titel og som aktionær i firmaet. M A -b Glade reddere Døgnvagt 2 på station Taastrup fik en glædelig 1. maj de vandt nemlig hele kr. i Lotto. Det er den første nævneværdige præmie, de har vundet i de 18 år, de har spillet Lotto. Læs mere på side 3.

3 Fokus på ambulancekørekort Falck har i den seneste tid arbejdet på at få løst en række problemstillinger, som lovgivningen giver i forhold til kørekort for reddere i Danmark. Polske kørekort godkendt Rigspolitiet har netop godkendt, at polske reddere nu må sidde bag rattet i danske ambulancer. Det krævede en særlig godkendelse, for i de 27 EU-lande er der forskellige kørekortregler og 110 typer kørekort. I Falck lægger vi stor vægt på, at virksomhedens ansatte kan afløse på tværs af landegrænser og udveksle erfaringer og kultur. Derfor er det af stor betydning, at vi nu har fået myndighederne til at lytte og forstå vores behov. Og vi er glade for at have fået grønt lys til, at polske ambulancekørekort kan bruges i Danmark, siger divisionsdirektør Lars Vester. Kørekort for danske reddere bosat i Sverige De mange forskellige kørekortregler i EU har også betydning for de danske reddere, der bor i Sverige. Falck har derfor sammen med Erhvervsorganisationen HTS indledt en dialog med Justitsministeriet og fået en første positiv tilkendegivelse om, at man vil finde en løsning. Vi forventer, at en kommende dispensation for de danske kørekortsregler vil betyde, at danske reddere, der bor eller ønsker at bosætte sig i Sverige, uden problemer kan bevæge sig frit over grænsen, når de skal på arbejde. Fremtidens krav til ambulancekørekort Ændringer i de regler og vilkår, der gælder for ambulancer, har betydet, at der blandt andet er opstået nogen usikkerhed om, hvilket kørekort der vil blive krævet for at køre ambulance. I dag er ambulancer underlagt de almindelige kørekortsregler uden at være særligt nævnt. Men da ambulancerne hele tiden bliver udviklet, er spørgsmålet, om de på et tidspunkt vil blive kategoriseret som for eksempel en bus, lastbil eller taxa? For at få klare regler på området har Falck nedsat en arbejdsgruppe, der vil afdække problemstillingerne og som skal holde møde med Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet. Hvis en ambulance for eksempel blev kategoriseret som en bus, ville det få store konsekvenser for Falck, fordi reddere så skal have et udvidet kørekort. Men de første møder har været positive, så vi tror på, at der kan findes en praktisk løsning, der både er færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig og fremtidssikret. Med lidt held kan vi have en afklaring inden sommer, fortæller Heidi Schütt Larsen, der er afdelingsdirektør i Public Affairs og medlem af arbejdsgruppen. Falck håber på topplacering ved Copenhagen Marathon Materielchef Carsten Bregendorf fylder 60 år Carsten Bregendorf fylder 60 år den 17. maj 2007, og i den anledning afholdes der en reception: Onsdag den 16. maj kl i kantinen på Falck-Gården i Århus. Tilmelding til receptionen foretages til Pia Vithen på tlf eller på mail pvp@falck.dk. Det rekordstore Falckhold ved sidste års løb i år stiller Falck med 61 løbere. Igen i år er Falck flot repræsenteret ved Vi havde satset på at vinde holdkonkurrencen i år, for sidste år havde vi tre lø- Copenhagen Maraton, der bliver afholdt 20. maj i Københavns gader. bere i top 16. Men desværre er både Kent 61 deltagere vil løbe med Falcks logo på Jensen og Jan Knobelauch Hansen ude trøjen, og igen i år er der grund til optimisme og tro på et godt resultat. Sidste års lid til Lukasz Tymkow, fortæller Per Küh- med skader, så i stedet må vi sætte vores nummer seks, Lukasz Tymkow fra Falck i nell fra Falck Sport. Polen, stiller op igen, og han mener selv, at han er i bedre form end sidste år. Derimod Falck Healthcare deltager også er Falcks to andre håb ude af dette års løb: Ligesom sidste år vil Falck Healthcare have et telt i målområdet, hvor løberne kan få sig en velfortjent omgang massage til de trætte muskler. Sidste år var det et stort tilløbsstykke, så derfor gentager Falck succesen Fejl i organisationsoversigten i Falck Nyt Der var desværre et par fejl i den organisationsoversigt, vi bragte i sidste nummer af Falck Nyt det beklager vi. Stationen i Padborg var ikke med. Den ligger i Region Syd og stations-lederen er Leif Christiansen. Redningslederne i Region Sjælland manglede også de kommer her: Redningsledere i Region Sjælland: Kim Christiansen Flemming Hansen Pernille Mebus Carlsen Brian Lindekilde Hansen 2

4 Marketing søger reddere til reklamearkiv Tilmelding til Reklamearkivet Navn Mandskabs og St. nr Kører: Ambulance Auto P-vogn Dyr Brand (Sæt X) Falcks marketingafdeling søger reddere, der gerne vil medvirke i reklamer for Falck. Vi har brug for mange forskellige typer, for reklamens stil bestemmer, om vi for eksempel skal bruge en mand eller kvinde, lyst eller mørkt hår eller noget helt andet. Så jeg håber, at mange vil udfylde blanketten, så vi får et alsidigt arkiv, siger Christian Gram fra Falcks marketingafdeling. Alle interesserede bliver registreret i marketingsafdelingens reklamearkiv, så det er let at finde de typer, der er brug for, når det bliver aktuelt. Fotosession en sjov oplevelse Jesper Ingeman-Petersen, der er stationsleder i Lyngby, har medvirket i folderen for Falcks Børneklub. Fotosessionen varede halvanden time og var en sjov oplevelse: Det var hyggeligt. Jeg skulle underholde nogle børn, mens fotografen tog billederne. Børnene var søde og professionelle de var vant til fotografer, så det gik fint. Og så syntes jeg, at det var fint på denne måde at støtte firmaet, fortæller Jesper Ingeman-Petersen, der fik et gavekort for sin medvirken. Adresse Post Nr./By Tlf. Fastnet Mobil Arbejde Alder Fødselsdato/År Højde Hårfarve Øjenfarve Størrelse: Skjorte Bukser Sko Ønsker at medvirke ved fotooptagelser Videooptagelser (Sæt X) Indsend kuponen i udfyldt stand sammen med et vellignende foto, hvem ved, måske er det en dag lige dig vi mangler. Kuponen sendes til: Falck-Huset, Polititorvet, 1780 København V, Att: Christian Gram Falck fortsætter dykkerberedskab på Bornholm 13 brandmænd vinder 3,5 mio. kr. i Lotto Klippeøens lukningstruede dykkerafdeling fastholdes med ny, kommunal aftale. Bornholmerne kan stadig regne med Falcks dykkerassistance, når der skal sættes ud fra klippeøen. Regionskommunen Bornholm har nemlig takket ja til et tilbud fra Falck om en foreløbig femårig kontrakt, hvor Falck modtager et årligt beløb for at hjælpe med dykkeropgaver ved for eksempel drukne- eller kæntreulykker. Tidligere er dykkerassistancen på Bornholm blevet afregnet pr. enkeltopgave og ikke for selve beredskabet, men nu får øen altså et decideret redningsdykkerberedskab, hvor Falck kan rykke ud med en dykker og en lineholder 365 dage om året, 24 timer i døgnet. Det nye er, at vi fremover får en beredskabsbetaling, hvilket vi aldrig har fået tidligere. Det er den første aftale på landsplan i Danmark, hvor vi får betaling for at opretholde selve dykkerberedskabet. Jeg håber, at denne aftale kan være med til at bane vejen for lignende aftaler i resten af Danmark, siger en glad kontraktchef Henning Schreiber, der også glæder sig over, at det dermed er lykkedes at bevare de Falck-arbejdspladser, der på et tidspunkt så ud til at være i fare for at forsvinde. Christian Mejlvang, der er områdeleder på Bornholm, glæder sig også over, at aftalen kom på plads. Vi er meget tilfredse, for det betyder, at vi kan opretholde dykkerafdelingen, som ellers skulle have været lukket. Opretholdelsen kan også medvirke til, at vi får andre entreprisedykningsopgaver til afdelingen, siger Christian Mejlvang. Aftalen betyder, at dykkerafdelingen nu kan begynde at kigge efter både ny bil og båd til at varetage opgaverne. MA-B TV2 Lorry var mødt op, da Danske Spil overrakte de glade reddere den store check. Døgnvagt 2 på station Taastrup fik en glædelig Samme kupon i 18 år 1. maj. Da redder René Rasmussen skulle forny Holdet har spillet de samme rækker lige siden Lottos start i 1989, dog uden nævneværdige gevinster. lotto-kuponen, fik han at vide, at der var syv rigtige til i alt kr. Vi har nu haft klubben i 18 år, og det er første Det var en flere uger gammel gevinst, og da han gang, vi vinder noget af betydning. Men det har da havde fået forsikring om, at det ikke var en forsinket aprilsnar, gik det hurtigt med at få ringet til René Hyldegaard Larsen og fortsætter: været ventetiden værd, fortæller udrykningsleder kollegerne i lottoklubben. Det gode er, at alle på holdet er med. Når nogle Tanken om at beholde pengene selv, faldt mig er holdt op, er afløserne kommet med. I lottoklubben er der godt nok to, der har fået job på andre slet ikke ind. Jeg tænkte kun på at ringe til kollegerne, og der har vist aldrig været så mange jubelbrøl på stationen i Tåstrup, fortæller René Ras- kunne blive i klubben, så de er stadig med. Falck-stationer, men de stillede som krav, at de mussen, der er kassemester i lottoklubben. Hver af de 13 reddere får kr. i hånden, Og de store smil var stadig fremme næste formiddag, hvor blandt andet Danske Spil, TV2 Lorry ud af, hvad pengene skal bruges til. Men der skal og det er ikke dem alle, der allerede nu har fundet og Falck Nyt var på besøg til fotosession og interview. dog enige om en ting: Det skal fejres med en or- nok rejses lidt og måske lukkes et par huller. Alle er dentlig fest. 3

5 På tur med Natteravnene I Danmark er der frivillige i Natteravnene, som Falck sponserer med kr. om året. Falck Nyt tog til Silkeborg en fredag aften for at følge ambulanceredder Thomas Larsens tur gennem nattelivet iført Natteravnenes gule jakke. Natteravne på tur gennem Silkeborgs gader iført de karakteristiske gule jakker. Hej, giver I et bolsje og et kondom? Spørgsmålet kommer fra en ung pige, der i højt humør iler Natteravnene i møde. Med hende kommer tre venner, der også får et bolsje og et kondom, og efter en kort snak og et god aften skynder de sig videre ind på 80 eren, der er et af diskotekerne i Silkeborg. De tre Natteravne fortsætter op ad Nygade i Silkeborg, hvor de fleste af byens diskoteker og barer ligger. Der er heftig aktivitet i gaden, og næsten alle de festglade mennesker siger hej og god aften eller stopper op og spørger efter bolsjer og kondomer, som Natteravnene deler gratis ud. Langt de fleste er meget venlige over for os. Der kommer selvfølgelig nogle tilråb, men de er stort set altid positive. Det hjælper naturligvis også, at vi har bolsjer og kondomer de går som varmt brød og er med til at give et positivt indtryk af vores arbejde, fortæller Thomas Larsen, der er 39 år og ambulanceredder på Falck-stationen i Silkeborg. Han har været Natteravn i tre år, og det gør ham til den erfarne denne aften, hvor han går sammen med Hans Henrik Stege og Kim Thøgersen, der begge har haft få vagter. Vi er altid tre på en vagt, og denne aften er lidt speciel, fordi vi kun er mænd normalt er vi både kvinder og mænd, da det bløder vores udtryk lidt op, ellers kan nogen måske se os som et vagtværn, og det er vi ikke, siger Thomas Larsen, der har en eller to vagter i kvartalet. Natteravn ved et tilfælde Det var lidt af et tilfælde, at Thomas Larsen blev Natteravn. Ved et forældremøde i datterens klasse fortalte en af de lokale Natteravne om arbejdet, og at de skulle tænke på, at børnene snart var i den alder, hvor de begyndte at gå i byen. Min første tanke var, at det var lidt tidligt, for de var jo kun år, så jeg tænkte ikke så meget over det. Men da en af de andre forældre fra min datters klasse senere fortalte, at hun overvejede at blive Natteravn, gik jeg med til et introduktionsmøde. Her fortalte de blandt andet, at Falck sponserede Natteravnene med kr. om året, og så tænkte jeg, at det kunne jeg da også støtte. Så jeg tog med på en prøvetur og har så været fast mand siden, beretter Thomas Larsen fra Natteravnenes lokaler i Silkeborg. Her mødes Natteravnene kl fredag og lørdag, og omkring midnat bevæger de sig ud i byen. Normalt går vi rundt i Silkeborgs gader i to-fire timer nogle gange længere. Det kommer an på, hvordan stemningen er. Vi bliver så længe, der er brug for os, så når gaderne begynder at blive affolket, vender vi næsen hjemad fortæller Thomas Larsen, inden de begiver sig ud i natten. Falck-uniform kontra Natteravnjakke Natteravnenes opgave er at være til stede i bybilledet, men de har ingen aktiv rolle i forhold til at stoppe slagsmål eller på anden måde gribe ind i de unge menneskers gøren og laden. Vi går ikke ind og skiller folk ad i et slagsmål, men ofte er vores tilstedeværelse nok til at forhindre, at situationen tilspidses. Og det er den primære grund til, at jeg er Natteravn. Jeg føler, at vi gør en forskel og gør det lidt sikrere for de unge at færdes i nattelivet. Og så er det næsten altid en positiv oplevelse at møde de unge når de ser vores gule jakker, kommer de jo ofte over og snakker. De spørger også om råd eller hjælp, fordi de ser os som nogle ansvarlige voksne, der er til at stole på, fordi vi har en neutral rolle, fortæller Thomas Larsen. Han fortæller også, at de positive tilkendegivelser, som Natteravnene får fra de unge, står i stor kontrast til den reaktion, han ofte møder, når han færdes i nattelivet som Falckredder: 4

6 Om Natteravnene Danmark fik de første Natteravne i 1998, og siden er antallet af lokalforeninger og aktive steget støt, så der i dag er Natteravne og 194 lokalforeninger spredt over hele landet. Thomas Larsen foran diskoteket 80 eren i Silkeborg. Diskoteket ligger i Nygade, som også huser en stor del af byens andre barer og diskoteker. Falck støtter Natteravnene med kr. om året, og siden 2004 har Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, siddet i bestyrelsen i Fonden for Socialt Ansvar, der står bag Natteravnene. Natteravnenes andre hovedsamarbejdspartnere er Tryg Fonden, Carlsberg, SAS og Arriva. Når jeg er ude som redder, bliver vi set som en myndighed i uniform på linje med politiet. Og så er folk ikke så villige til at træde til siden eller gøre det, vi beder dem om. De problemer oplever jeg slet ikke som Natteravn. Til gengæld har jeg flere gange oplevet, at folk kan genkende mig. Når jeg for eksempel er Natteravn, møder jeg nogle gange dem, jeg har hentet i ambulancen. Så genkender de mig og snakker lidt om turen. Og det er positivt, at de ser, at der er andre sider af personen end en uniform. En forholdsvis fredelig aften Denne fredag aften i Silkeborg begyndte stille for Natteravnene, men efter en times tid blev byen fyldt med mennesker, der gik i pendulfart mellem de forskellige barer og diskoteker. Det er rimeligt sent, at der begynder at blive aktivitet i byen, og det er koncentreret omkring gågaden. I dag er det en typisk fredag, hvor der ikke er så meget at se til. Der er enkelte, der har fået for meget at drikke, men de fleste er bare i godt humør og kommer med sjove bemærkninger. Om lørdagen er der noget mere gang i den, fortæller Thomas Larsen. Pludselig ændrede stemningen sig dog, da to grupper havde en konfrontation i gågaden. Natteravnene observerede situationen, og den gik stille i sig selv. Men da de nåede op for enden af gågaden, havde en af de ivrigste fået brækket næsen, og der var en hektisk stemning. Selvom der var en god stemning, kan det vende på et splitsekund. I første omgang var vores tilstedeværelse med til at dæmpe situationen, og nogle af dem spurgte os til råds, men til sidst måtte vi tilkalde politiet, da det blev lovligt hedt. Men da politiet kom, faldt der hurtigt ro over gemytterne igen, siger Thomas Larsen om situationen. Efter tre timers vandretur i Silkeborgs gader vendte Natteravnene hjemad efter en kold og forholdsvis fredelig fredag aften. k l k r Støtten fra hovedsamarbejdspartnerne går til driften af Natteravnenes Landssekretariat, informationsmateriale, jakker, kurser m.m. Udover penge støtter Falck også Natteravnene med ulykkesbegrænsende førstehjælpskurser til nystartede lokalforeninger. Natteravnene modtager ikke fast støtte fra det offentlige, men får af og til penge til konkrete projekter, primært inden for integration. Interesseret? På hjemmesiden kan du læse mere om Natteravnene. Du kan også se, om der er en lokalforening i nærheden af dig. Hvis du er interesseret i at gå en uforpligtende prøvetur som Natteravn, kan du via hjemmesiden kontakte en lokalforening, eller også kan landssekretariatet hjælpe med at formidle en kontakt. Polske reddere på Danmarks-besøg Fem polske reddere var i april gæster hos Falck i hovedstadsområdet for at se nærmere på et eventuelt kommende arbejdsliv og for at få et indblik i dansk redderkultur. Fentanyl, adrenalin, diazepam. Overlæge Hans Rottensten fra Falcks akutlægebil på Hillerød Sygehus fortæller på dansk om bilen, dens funktioner og dens udstyr. Og medicinnavnene er noget Polske reddere kan måske aflaste reddermangel De polske reddere er en del af et pilotprojekt, der skal vurdere, om polske reddere kan dæmme op for manglen på reddere. De polske reddere, der måtte komme til at arbejde i Danmark, skal igennem et intensivt danskkursus og forskellige former for efteruddannelse, inden de kan starte. På grund af en række skattetekniske og andre juridiske problematikker er det uvist, hvornår de i givet fald kan starte. De polske reddere vil blive ansat på nøjagtig samme betingelser og have samme lønforhold som deres danske kolleger. af det, der ikke behøver oversættelse medicinen hedder nemlig stort det samme i Polen, hvor tilhørerne er fra. Der er dog også andre ord, som ikke behøver Falcks polskfødte projektleder Ewa Skov Christensens oversættelse. For de polske reddere er efterhånden så langt i deres forberedende danskundervisning, at flere af dem nikker forstående under den danske version. Snakken bag lægebilen er et led i fem polske redderes tredages besøg i Danmark. De polske kolleger var i april på besøg i Region Øst, som led i et pilotprojekt, der skal undersøge, om det er muligt at få polske reddere til at dække for reddermanglen. Her fik de blandt andet lov at køre med som gæster på ambulancer, så Vagtcentral Smørum og besøgte en paramediciner alt sammen for at lære mere om Danmark og for at få et indblik i den danske behandlerkultur. Før de polske reddere eventuelt kan tiltræde, skal Sundhedsstyrelsen dog godkende deres uddannelser, men besøget i Danmark vakte reddernes interesse for at arbejde her i landet. Medarbejderne har virkelig store kompetencer, og man kan mærke, at her er et godt kammeratskab, og at folk er stolte over deres arbejde, siger redder Mateusz Klich. Falcks korpslæge Sven Trautner håber på, at projektet kan lykkes. De er en del af familien Falck. Ikke som lillebror, men som ligeværdige medlemmer, og vi kan lære af deres erfaringer og professionalisme, lige såvel som de kan lære af os. Det vil kræve hårdt arbejde at gennemføre projektet, men det er vi klar til at levere, siger Sven Trautner. Beata Gasior er regionsdirektør i Opoleregionen, som er den region, der i fald projektet gennemføres, skal levere redderne til Danmark. Hun kvitterer for roserne. Vi håber, at polske redderes eventuelle arbejde i Danmark vil smitte af på Falck i Polen. For os har traditioner og engagement stor betydning, og vi vil gøre, hvad vi kan for at leve op til jeres stolte traditioner, siger Beata Gasior. m a - b 5

7 Falck-ansatte kan få hurtig diagnose Gennem Medicinsk Testcenter Care har Falcks medarbejdere mulighed for hurtigt at få stillet en diagnose og dermed komme i den rigtige behandling. Et kortere sygdomsforløb er en fordel for både samfund, arbejdsgiver og for den sygdomsramte. For et år siden købte Falck Medicinsk Test- heder og de sygdomsramte, fortæller normal arbejdstid, så lægerne modtager det personlige, for dem det rammer. center-gruppen, som nu er en del af Falck Finn Rosenthal, der etablerede Medicinsk dem i privat regi og får på den måde flere For patienter og pårørende er sygdoms- Healthcare. I Medicinsk Testcenter Care Testcenter-gruppen for 18 år siden, og patienter undersøgt, siger Finn Rosent- forløb meget belastende, og indtil der er varetages den del af aktiviteterne, hvor som i dag er leder af care-delen og står for hal. stillet en diagnose, kan tilværelsen nær- kunderne blandt andet kan få en hurtig af- salg og kundekontakt. mest gå i stå. Så den uvished og utryghed tale med relevante speciallæger og komme Medicinsk Testcenter Care har gennem Store omkostninger ved lange ventetiden skaber, er psykisk hård for de til røntgen- og scanningsundersøgelser. årene opbygget et stort netværk og har nu sygdomsforløb fleste mennesker, fortæller Finn Rosent- Derved kan en diagnose hurtigt blive stil- flere hundrede speciallæger tilknyttet i Medicinsk Testcenter Care har en bred hal. let. netværket. De mange kontakter betyder, at kundekreds, der tæller både private firma- I Danmark har vi behandlingsgaranti, Medicinsk Testcenter Care hurtigt kan er, kommuner og forsikringsselskaber. Et tilbud til Falcks ansatte så når en patient først har fået en diagnose, sende sine patienter til undersøgelse, og Fælles for dem alle er, at de ser en gevinst i Falcks ansatte har også mulighed for at få går det hurtigt med at få den rette behand- 85% af alle sagerne er afsluttet inden for hurtigt at få stillet en diagnose for medar- stillet en diagnose via Medicinsk Testcen- ling. Problemet er, at det ofte kan tage me- seks uger. bejderen, borgeren eller den forsikrede. ter Care det sker gennem henvisning fra get lang tid at få stillet den diagnose, og Mange tror, at vi med vores arbejde For lange sygdomsforløb er dyre for både lederen. Yderligere information finder du derfor trækker mange sygdomsforløb læn- springer folk på de offentlige ventelister arbejdsgivere og kommunerne, der skal på Healthcares portal på Falcks intranet. gere ud end nødvendigt. Og det har store over, men det er ikke tilfældet. Vi bruger betale sygedagpenge. Men udover det omkostninger for både samfund, virksom- godt nok de samme læger, men det er efter samfundsøkonomiske aspekt, er der også Kim Christiansen fik hjælp på Medicinsk Testcenter For tre år siden blev Kim Christiansen, der er redningsleder i Region Sjælland, opereret for en diskusprolaps. Ved samme lejlighed konstaterede lægerne, at han havde endnu en, men at de ikke kunne operere den. Operationen af den første diskusprolaps forløb fint, men to år senere begyndte den anden at give Kim Christiansen problemer. Det blev startskuddet til langvarige undersøgelser uden resultat, og Kim Christiansen fik at vide, at han måtte leve med det. Det var svært som 33-årig at skulle leve med problemerne. For smerterne påvirkede mit ene ben, så jeg kunne ikke stå op i mere end et par minutter ad gangen, fortæller Kim Christiansen, der ikke havde sygedage på grund af rygproblemerne. Men smerterne gjorde af og til arbejdet ulideligt og hæmmede ham både arbejdsmæssigt og privat. Derfor blev Kim Christiansen henvist til Medicinsk Testcenter Care af regionsdirektør Jan Kolbye Jensen. Her blev han undersøgt og sendt videre til udredning på Center for Rygkirurgi i Hellerup. På Center for Rygkirurgi blev jeg undersøgt, og de fortalte, at de godt kunne gøre noget ved ryggen. Problemet var bare, at det var et privathospital, så forsikringen dækkede ikke. Men Medicinsk Testcenter Care lavede en aftale med Hvidovre Hospital, og jeg havde en vellykket operation i Hvidovre en halv måned senere, fortæller Kim Christiansen, der nu er tilbage på vagtcentralen i Holbæk efter to måneders sygemelding. Kim Christiansen er begejstret over muligheden for undersøgelse på Medicinsk Testcenter Care: At vi i Falck kan blive undersøgt på Medicinsk Testcenter Care er meget positivt. Man får en hurtig og præcis diagnose, og det kan være med til at sætte en behandling i gang. Og i sidste ende er det jo en stor fordel for både Falck og for den enkelte ansatte. Kim Christiansen er tilbage på arbejdet igen efter to måneders sygemelding. Nye køretøjer til Falck Type lev. til station mærke afl. Dato Brandinspektørvogn 2108-Hillerød Ford Mondeo 2, Personvogn 2116-Nykøbing F. VW Touran Personvogn 2403-Brædsturp VW Touran Personvogn 2361-Ikast VW Touran Personvogn 2156-Vordingborg VW Touran Personvogn 2513-Svendborg VW Touran Personvogn 2432-Sønderborg VW Touran Personvogn 2156-Vordingborg VW Touran Personvogn 2112-Holbæk VW Touran Servicevogn 2938-Support Øst Ford Transit 280 S Servicevogn 2938-Support Øst Ford Transit 280 S

8 Jubilarer 25 år Jubilæumsdato: Andersen, Erig Siig 2513 Svendborg, Redder Brodersen, Kim Visti 2444 Toftlund, Redder Petersen, Mogens Aster 2401 Vejle, Stationsleder Pedersen, Søren Chresten 2211 Pandrup, Brandmand Pedersen, Ove Stilling 2209 Terndrup, Brandassistent Sørensen, Svend Bent 2268 Løkken (Hjørring), Brandassistent Nielsen, Tage Kjærsgaard 2211 Pandrup, Brandassistent Petersen, Bjarne 2450 Åbenrå, Redder Pedersen, Jens Ole 2204 Dronninglund, Brandmand Nielsen, Jens Martin 2185 Helsinge, Brandmand Clausen, Irene 2156 Vordingborg, Rengøringsassistent Jubilæumsdato: Pedersen, Preben Benny 2307 Randers, Redder Jubilæumsdato: Mortensen, Helge 2513 Svendborg, D-Brandmand Heise, Andreas 2432 Sønderborg, Redder Bønnelykke, Finn 2512 Rudkøbing, Brandassistent Lilballe, Henrik Torben 2105 Tårnby, Redder Thuesen, Morten 2320 Ebeltoft, Redder Christiansen, Bent Erik J Lyngby, Brandmand Houen, Christian Brogård 2203 Brønderslev, Redder Hansen, Kim Overby 2106 Gladsaxe, Redningsfører Mortensen, Palle 2505 Fåborg, Redder Kræmmergård, Arne 2219 Hjørring, Redder Bjerg, John-Ryan Milter 2322 Skanderborg, Redder Bruun, Carsten 2178 VC Øst, Vagtcentralmedarbejder 1 Kristiansen, Ole Emil V Falck Teknik, Montør FT Dalhammer, Jan 2145 Helsingør, Grundlæggende Redder Hald, Torben Søderstrøm 2104 Lyngby, Brandmand Jubilæumsdato: Egestrand, Lisbeth Mie 2821 Salg Erhv. Adm., Kontorassistent Hansen, Henrik 2133, Områderedder fast vagt Jubilæumsdato: Rasmussen, Ole V Ringsted, Redder Christensen, Per 2074 Centralværkstedet Greve, Mekaniker Jubilæumsdato: Larsen, Kim Elkjær 2431 Haderslev, Redder Jubilæumsdato: Madsen, Bodil 2488 VC Sydjylland, Vagtcentralmedarbejder 2 40 år Redder Mogens Pedersen Det var faktisk lidt en tilfældighed, at Mogens Pedersen for 40 år siden ansøgte om et job ved Falck i Odense. Jeg var lige blevet færdig som soldat, og så skulle jeg jo ud og have mig et job. Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville tilbage og stå i en fabrikshal, jeg var ellers blevet udlært som maskinarbejder, inden jeg kom ind som soldat. Men jeg var blevet vant til det lidt friere liv, og derfor havde jeg altså lyst til noget nyt og andet, og på den måde var det lidt tilfældigt, at det blev ved Falck, at jeg søgte job, fortæller Mogens Pedersen til Falck Nyt. Siden er det blevet til hele 40 år i korpset for Mogens Pedersen, der aldrig har haft behov for at prøve kræfter med andre jobs. Nej, det har jeg sådan set aldrig haft behov for. Jeg har altid været glad og rigtig godt tilfreds, og jeg kan forsikre dig, at jeg aldrig har fortrudt, at jeg skiftede jobbet som maskinarbejder i fabrikshallen ud med jobbet i Falck. Ikke alene har Mogens Pedersen godt og vel brugt hele sit arbejdsliv i Falck. Jobbet har endvidere altid været som redder på Station Odense. Jeg mener stadig den dag i dag, at redder-jobbet er det bedste job, man kan få i Falck. Det er os, der har kontakten med de mennesker, der har brug for hjælp, og derudover kan jeg godt lide, at man tager én opgave ad gangen, uddyber Mogens Pedersen. Når Mogens Pedersen ikke arbejder, ligger han ikke just på den lade side tværtimod. Vi har sådan et lille fritidslandbrug med syv hektar jord, som vi går og hygger os med. Det ligger på grunden, som er min kones fødehjem. Vi byggede hus i 1970, men vi overtog først landbruget i 1990, selvom det i årene inden vist også var mig, der passede det. Vi har et stykke med juletræer og et med græs, hvor der går tyrekalve på om sommeren. Desuden er der noget af jorden, hvor vi på traditionel vis dyrker korn. Landbruget er dog ikke det eneste, som Mogens Pedersen bruger sin fritid på. Mogens Pedersen går således og gemmer på lidt af en sportsmand. Jeg spiller fodbold og badminton, og så kører jeg nogle motionscykelløb. For at være i form til løbene træner jeg på cykel, og så cykler jeg de godt 20 kilometer frem og tilbage på arbejde. Sidst men ikke mindst bruger jeg også lidt tid på at gå på jagt, slutter en usædvanlig aktiv jubilar, Mogens Pedersen, sit jubilæums-interview med Falck Nyt. 40 år Grundlæggende redder Robert Dybdahl Da Robert Dybdahl i 1967 efter at have afsluttet sin uddannelse skulle ud og have sig et nyt job, var det ikke så sært, at det var Falck, der fik glæde af hans arbejdskraft. Efter real-eksamen og efter at jeg var blevet færdig som mekaniker, skulle jeg jo finde på noget andet. Og jeg havde i mange år opholdt mig en del på stationen i Øster Vrå, hvor min onkel i øvrigt også arbejdede. Så da en af de ældre reddere stoppede, spurgte stationslederen mig, om ikke jeg kunne tænke mig at få penge for at være på stationen, når jeg nu altid var der alligevel. Det sagde jeg ikke nej til, og sådan startede det faktisk, fortæller Robert Dybdahl til Falck Nyt. Et halvt år senere var det dog tid til en tur som soldat for Robert Dybdahl, der lå i henholdsvis Fredericia og Høvelte. Derefter fik jeg så tilbuddet om at komme til Dronningelund, og det passede helt perfekt, da min kone som var min daværende kæreste ikke boede langt derfra. Så siden 11. september 1967 har jeg været på stationen i Dronningelund. Jeg har altid haft en forkærlighed for biler og arbejdet med dem, derfor har autoopgaverne været velkomne, men jeg vil sige, at jeg altid har været glad for alle opgaver. Et job, hvor man har mulighed for at lave så meget forskelligt og samtidig hjælpe folk, er bare helt perfekt. I fritiden har Robert stadig et godt øje til arbejdet med biler, om end det er den mere eksotiske af slagsen. Jeg har sådan en beach-boogey. Det er bunden af en gammel Folkevogn, som man så afkorter lidt og åbner helt op, så man kan se motor og alting. Det er en rigtig sommerbil. Den går jeg og roder med, og glæder mig til når den er klar til at blive indregistreret. Selvom 40 år er længe, har Robert Dybdahl ingen planer om at takke af på jobbet lige foreløbig. Min kone og jeg har snakket lidt om det, men som min kone siger, har jeg nok bedst af at blive ved med at arbejde mange år endnu. Jeg har aldrig haft en dag, hvor jeg ikke har været glad for at komme på arbejde. Jeg elsker jobbet, og jeg har altid hygget mig og haft det sjovt med mine kolleger, så jeg har ingen planer om at stoppe, slutter Robert Dybdahl. 7