Hflndvrrlsmetoder, der holder i generationer KALKI\ING. Ibhstvej ledning til videofilm. a NH-a. *mkn 'W, effer K@BENHAVNS MURERLAUG

Transkript

1 Hflndvrrlsmetoder, der holder i generationer KALKI\ING Ibhstvej ledning til videofilm a NH-a. *mkn 'W, effer K@BENHAVNS MURERLAUG

2 Ksbenhavns Murerlaugs videofilm om kalkning Indhold: Forord Ordforklaring Klargoring af overfl ader Sandkalkning Hvidkalkning Farvet kalkning Kalkning med jernvitriol Opskrifter pfl farvede kalkninger af gamle ejendomme vist i videofilmen Litteraturliste l0 Forord Hflndvcrksmetoder, der holder i generationer Ksbenhaus Murerlaug forsoger gennem en rrkke uddannelsesvideofilm at genskabe kendskabetil en lang rekke af fagets tradionelle teknikker. Da mange af fagets teknikker er giet i arv fra generation til generation uden at disse er blevet nedskrwet er megen viden giet tabt for stedse, fordi de ikke har veret anvendt kontinuerligt. Det er vores mil at fastholde den kunnen og viden, der er s[ hirdt brug for til vedligeholdelse og restaurering af vores bevaringwerdige bygntnger. Denne videofilm om kalkning har det klare mil at kunne instruere mestre og wende i den rette brug af ka[q siledes at denne overfladebehandling igen kan f;l den store udbredelse, som den fortjener. For fredede bygninger skal der ssges om tilladelse hos planstyrelsen til alle aftejdea der glr ud over almindelig vedligeholdelse, sflledes ogsa, hvis der valges en anden farve i facaderne. Byggetilladelse efter byggeloven og godkendelse i forhold til bwaringsbestemmelser indhentes hos kommunen. F o r sidefoto : fo r s t o rrc d e ka lkkry s t a I I e r fr o F m e Ka lkb ru d. I g kalk giver en overjlade pd 15 m2. Det er bl. a. forklaringen pd kalkens gode evne til at tilbagekaste lyset.

3 Ordforklaring: Kalksten: Calciumcaftonat (Ca Co3) brydes i naturen. Brendt kalk: Calciumoxid (CaO) brcndes ved l300oc. Melkalk: Brendt kalk tilsat en halv del vand. Tilsrettes den yderligere 3 dele vand bliver det til kalkdej. Lesket kalk: CaOrtLOz+Ca(OtDz = brrendt kalk tilsat vand. Nlrvandet senere frigives optages igen kulsyre (Caftondioxid) fra luften og der dannes pi ny kalksten (Calciumcaftona$. Stampet kalk os kulekalk: Er hsket kdk. Kalkdej: Fagudtrykket for den lcskede kalk, som den forhandles. Kallanelk eller hvidtekalk: Kalkdej oprort i ca. 5 dele vand eller kalkvand. Kallcvand: Ved at lade kalkmalk bundfelde i ca. I dsgn fernes den sverste hinde afkalkkrystaller (caftonatiseretkalk), og den sverste Hare veske er kallcvand. Proessen kan gentages 5 gange. Kallcvand krever tetsluttende lflg. Lanstidslesket kulekalk: Jo lrengere den lreskede kalk lagrer, desto mere gennemlasket og findelt bliver den og f;lr derved en forbedret vedhreftning og er mindre tilbojelig til afsmiuf ng. t\4an bsr se vidt muligt sikre sig kalt der har lagret mindst 3 ir. Kasein: (af tysk Kflse) er et ostestof (protein), der tilsat kalk forbedrer vedhreftningseuren. Benyttes isrr, hvor der tilsettes mere pigment end kalken naturligt kan binde, altse for at undgt afsmitning. Denne forbedring afbindeerrnen kan ogsfr vrere hensigtsmessig i forbindelse med kalkning pi tre. Kalk-kasein: I del l2o/olrvark til I del kalkdej. Anvendes tsrkasein opblodes denne fsrst ivand i forholdet 15 g tsrkasein til I liter vand. Opblodningen foretages med fordel dagen for. Der tilsettes nu l ttl % del o$lodt kasein til I del kalkdej. Denne blanding kan binde ll4 - ll2 del opblodt pigment. Herefter fortyndes med vand til strygekonsistens. Farvepigment skal vere opblsdt mindst 2 dage i forvejen. Blandinger, mellem kalk og kasein bsr ilke hensta i lrengere tid og skal helst anvende sarnme dag, som de er lavet. Manbsr endvidere v&re opmerksom pfr" at kasein er et udmarket neringssubstrat for mikroorganismer. Pl flader, der star fug[lge i lengere tid af gangen, kan tilstedeverelsen af kasein saledes give anledning til mug og skimmeldannelse. Dolomitbtus: Knust hvid marmor, fint som mel, kan med fordel tilsettes kalkmrelken til fsrste gangs opstrygning. Det giver

4 ' en bedre drekkende bund, iser en meget ru overflade filr en blsdere og panere struktur. Pl gnrnd af et mindre indhold af asbesq me dette materiale indtil videre ikke forhandles, i stedet benyttes sandkalk. Sandkalk: Hvidtekalk tilsat tvartssand (0-0,3 mm). Er serlig velegnet til meget udsatte steder og til at dekke nedslidt puds. Blandes i forholdet 5 dele kalkdej til I del sand.. Klargering af overflader Forudsetningen for en holdbar kalkning er, at underlaget er velafrenset og ensartet zugende. Det bedste underlag er sfrledes blodstrogne mursten, isrer rode, samt kalkpuds eller puds tilsat hydraulisk kalk. Kalk- cementbaseret puds kan ogsfl kalkes, hvis ikke cementindholdet er for stort. Hvis underlagetbestar af en gammel, ofte repareret puds, er det en god ide at forvande grundigt med kalkvan4 eller med en tynd kalkmelk, mest pl de sugende omrflder. Herefter fonanding med haveslange med qpreder, og foftehandling med kalkvan{ evt med qprojte. Sandkalkning, Som fsrste behandling anbefale sandkalk. Ved sandkalkning ma detpfises, at der rsres ustandseligt i spanden, da det bundfrlder. Ligeledes kalkes vfidt i vidt til et naturligt skel i facaden. Sfifremt sandkalken viser tilbsjelighed til for hurtig udtorring bsr den eftervandes - bedst med kalkvand fra sprojte.

5 Hvidkalkning Det anbefales at oprore kalkmelken flere dage forinden. Langtidslesketkulekalk (3-5 Argl.) sa*eopiskes med 5 dele vand. Blandingen henstartil denerbundfreldet. Den erverste del af ca$oniseret lcalk fernes forsigtigt. Den klare vreske kan fernes op til 5 gange, sl man har kallwand til foftehandling. Undgl kalkning i direkte solskin, da kalkning uvidt i vldt' derved er vanskeliggiort p. gir. af den hurtige udtorring. Ved starkt zugendebundbsr deranvendes entyndere kalkmalk - f. eks. I del kalkdej til E dele kallcvand. I(alken skal vrre helt afbundet fsr npste lag plfores (efter I dsgl). Alle strygninger pfifores med Mrkost, hel- eller halvanstryger og afsluttes med nrnde bwagelser. Normalt er 2-3 gange strygting nok til fuld drkning. Kalkningen afsluttes med paforing af kalkvand med sprojte. Faryet katkning Til farvet kalkning me kun benyttes kalkegte og lysegte farvestoffer. Hertil hsrer bl. a. jordfarverne, der er af mineralsk'uorganisk oprindelse. Hertil kommer kulstof, carbon og ultramarfur" sidstnevnte er ikke heltkalkegte og giver samtidig hydrauliske egenskaber, s[ den skal anvende samme dag den oprsres. Der har indtil 1965 vrret udvundet okker her i landet ved Lervskal i nerheden af Viborg. Okker er en jernholdig lerart. Den opslemmede gule olil<er, der tsrres ogbrendes ved temperaturer fra 350o o C, giver rsde farver: Terre di Siena brandt. Da farver fra samme leverandsr og producent kanvariere meget fra sending til sending, anbefales det at indksbe ogblande al favepulver, sl der er nok til hele huset. X'remstilling af fanet kalk Det, eller de snskede pigmenter opblodes i kalkvand '2 dage for brug i forholdet I del pigment til I del kallcvand. Det oslodte pigment kan herefter blandes med kalkmelken med ma:l ld%o, idet hulnrmmet i kalkkrystallerne ikke kan nrmme flere pigmentkorn Det kan anbefales at foretage provestrygninger mcd2%o, 4Vo,6yo ow., siledes at den endelige kulsr kan fastseffes.. Onskes sterkere kulsrer kan denne fremgangsmlde iltce anvendes p.gr.afkalkens egenfarve, i stedet anvendes her kun kaltvand

6 Pigmentet rores op med kvarh skummetmelk eller kernemelk i forholdet I del pulver til I del vedske, kun tilsat op til l0% kalkmelk. Denne kalkfarve pafores en frisk hvidkalket overflade. Farven kan fortyndes med kaftvan{ men v&r opmerksom pe, at det farvelsse kallcvands indhold af calcium hydroxid ved optorringen omdannes til calciumcarbonat" der vil gore kulsren lysere, foretag derfor en preweopstryping. Den ferdige overflade bor pflfores I - 2 gange kallvand med sprojte. Det bemarkes, at anvendelse af kasein som bindemiddel for at opne $srre optagelse af farvepigment indeberer, at der pl lengere sigt vil opsta vedheftningsproblemer ved tiltagende.lagtykkelser. Man bsr endvidere v@re opmerksom Pe at kasein, der er et organisk materiale, kan gfl i fonidnelse.hvorimod en 'renu kalkning, der udelukkende bestar af uorganisk materiale skaber god bund for en efterbehandling uden forudgiende omfattende foft ehandling. Khlt ning med jernvitriol (Ferrosulfat) Jernvitriol giver en smuk varm gul kulor (marsgul), der med irene glr over i en rodgul nuance. Vedblanding afjernsulfat og kalk dannes fenohydroxyd og gips. Fenohydroryd ilter derefter tit"ferrinyaoryd, hvilket forklarer, at kalkningen efter nogen tid antager sin gr4le kulsr. Fe (OILCaSOa2HTO). Kalkning med jernvitriol har algedrebend egenskaber. Tilberedning af jemvitriol I del jernvitriolkrystaller oprores med 5 dele kallcvand. Blandingen henstlr et dogn og tilsettes kalkmplk I til l. Denne blanding bliver tyk og ml tilscttes nux. ca. SDo/ovand, aftrangrg af bundens sugeeure. Ved stor sugeeure tilsettes al vandet, ved mindre sugeevne tilsrttes mindre vand. I stedet for kalkvand kan benyttes ca 60oC varmt vand. Her er det meget vigtlgt at kunne kontrollere vandtemperaturen med et termometer, idet blot en mindre forskel giver endringer i koncentrationen og derved ogsfl farven. Det anbefales at benytte de gronne fugttge krystaller.

7 Opskrifter pi farvede kalkninger af gamle ejendomme vist i videofilmen Fra "Den gamle by i Aarhus" Marius Beck"s Gaard (den gule farve): Kalkmelk og Sienna Naturel oprsres meget tyndt og pifores laserende. Frans Hansens Hus (urmuseet): ldel brandt Sienna I del Engelsk rsd I del okker - blandes og opslammes 4 dele af denne farveslamblandes med en %delkalkdej og 7 dele skummetmrelk De bldvesse: 4 dele ultramarinblfl farveslam l/4 del kalkmclk tilsattes skummetmelk til en tynd kalk, der pifores laserende Posthuset (AabenraahuseQ med den gronne gavl: I I cromorydgron 4l guldokker 2 dl sort 25 I kalkmelk tilsrettes skummetmelk til passende konsistens (tynd) X'ra Ksbenhavn: Sslcvesthuset: Er fsrst sandkalket efter folgende opskrift: 60 I fint bakkegnrs 15 I hydraulisk kalk 15 I kalkdej 5,25 okkerslam Okkeren slammes op med kalkvand mindst en dag forinden, henstar ursrt, si kallcvandet kan heldes fra. Vand tilsettes til passende konsistens Herefter indfarvet kallvand (2 gange): 25 kg. kalkdej 50 I kalkvand 3 I opblodet okkerslam NB: Sandkalken blandes bedst med wangsblander og kan anvendes flere dage. Kalldarven blandes med piskeris

8 Kastellet (den rode): Kalkmelk tilsettes 4,6Yo oxidrsd 0,6Yo gul okker 0,38Y oxidbrun Frcderiksberc Slot: Den eksisterende puds er afrensetil murstenen. Murverket er herefter repareret og har ftiet folgende behandling: Udkast : KKh Grovpuds :K 200/750 Finpuds : K 200/600 Kallcvand Sandkalk 2 x gul kalkmelk Kallcvand efter I ir: Kallrvand Gul kalkmplk Kallcvand Farvesammensatning: Konservator Lene Larsen Drasars samle bj)del: I del olil<er opslemmes med I del kalkvand Bundfeldes et dogn, hvorefter vandet heldes fra. I del okkerslam blandes med 8-9 dele l0 I dal*er ca. 14 rp )

9 Litteraturliste Miljoministeriet, Planstyrelsen m I 8. Miljoministeriet, Fredningsstyrelsen: Om byggeskik og vedligeholdelse. Skandinavisk Jurakalk A/S: Bygningsbevaring. Udvendig vedligeholdelse i Ksbstadmuseet"Den gamle Byu, af Lars Vester Jacobsen. Overfladebehandling med traditionelle maleteknikker, af arkitelt Bue Beck og konservator Lars Vester Jacobsen. Forfaldets sksnhed, af Lars Vester Jacobsen. Pigmenter, af Lars Vester Jacobsen, fra tidskriftet Bygning, by og land nr. 17. Dragar Kommune, lokalplan nr.25. Hy gna Laktidende, marts DSM materialenyt, af arkitekt m.a.a. Ssren Vadstrup, Ridvad. Stor tak til murerformand largen Olesen og konservator Lars Vester Jacobsen "Den gamle By i Aarhus". i i Tekswejledningen er udaftejdet for Ksbenhavns Murerlaug Sankt Anne Plads Ktrenhavn K TIf.: Fax: l Manuskript: Murermester Ssren Lynggaard Petersen l0

10 MURERLAUG SCT. ANN,T, PLADS 7. IISOKOBENHAVN K TLF. 33 l FAX l