Effektiv brug af usability testing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv brug af usability testing"

Transkript

1 , Usability testing er en kendt og efterprøvet metode til vurdering af brugbarheden af et produkt og den kan finde anvendelse i mange forskellige situationer og på forskellige tidspunkter i et projektforløb. Formålet med en usability test er altid at finde stærke og svage sider ved brugerinterfacet af et produkt. I denne artikel diskuterer vi, hvordan usability testing anvendes i udviklingsprojekter så man får det største udbytte af testen i forhold til det produkt, der søges udviklet. 2003, Side 1/12

2 Hvad er Usability Testing? Usabilty testing har ikke noget udbredt ord på dansk, derfor bruger vi det engelske ord. Ind imellem ser man ordet brugertest anvendt, men et bedre ord er nok brugbarhedsprøve 1. For det handler ikke om at afprøve brugerne; det handler om at afprøve, hvor brugbart produktet er. Man tester altså samspillet mellem produktet og de mennesker, der skal anvende det, og de situationer, hvori det skal anvendes. Dermed spiller produktets brugergrænseflade, brugerinterfacet, en betydelig rolle i usability tests. Brugbarhed af et produkt er flere ting: 1. Hvor godt kan brugeren lide at bruge det? Den subjektive opfattelse. Herunder falder æstetiske kvaliteter. 2. Hvor effektivt er det at bruge? Her arbejder man med direkte målelige størrelser, ofte i sammenligning med andre tilsvarende eller substituerende produkter. 3. Hvor let er det at lære at bruge? Man taler om indlæringskurvens stejlhed. Med en flad kurve kommer brugeren til at bruge lang tid på at nå en høj effektivitet, med en stejl går det hurtigt. 4. Hvor godt egner produktet sig til at løse de problemer som det var tiltænkt? Den overordnede anvendelighe. 5. Hvor let det er at huske, hvordan man bruger produktet? 6. Hvor mange fejl brugerne begår med produktet? Der findes forskellige metoder til at usability teste. Det vi i hovedsagen vil beskæftige os med i denne artikel er det, der hedder tænke-højt-metoden. Metoden er udmærket beskrevet i flere bøger og artikler, se side 12. Men vores diskussioner og anvisninger har relevans for mange andre former for brugsundersøgelser. Tænke-højt-metooden går ud på, at man får brugeren til at fortælle om, hvad han tænker, oplever og gør mens han udfører en opgave med produktet. I en typisk test efter metoden deltager seks repræsentative brugere én efter én, og man får som resultat af testen en liste over stærke og svage sider ved brugbarheden af ens produkt. De svage sider, problemerne, er inddelt i tre grader: Katastrofer, hvor brugeren må give op undervejs i opgaven (der er selvfølgelig én, der hjælper ham videre i så fald), alvorlige fejl, hvor han spilder lang tid på at løse et problem, og mindre fejl, hvor brugeren forsøger at gøre noget på en ikke-tiltænkt måde, men ret hurtigt finder den rigtige måde. Man laver tænke-højt-forsøg med en facilitator, der er specialist i metoden. Hans rolle er at stille opgaverne, tage notater, spørge brugeren hvis han glemmer at tænke højt. Det er også facilitatoren, der hjælper hvis brugeren kører helt fast. Ofte er der også udviklere med til forsøget, men det er vigtigt at de forholder sig helt tavse under seancen (hvis de kan, ellers må de gå). Facilitator, bruger og udviklere sidder normalt i samme rum og der er en rar, uformel atmosfære. Man bruger somme tider video og skærmoptager (der optager det, der sker på skærmen) til at dokumentere et forløb. 1 I denne artikel anvendes ordene usability, brugbarhed og brugervenlighed om det samme, nemlig hvor godt (i bredest mulige forstand) samspillet mellem bruger og apparat eller program er. Usability er det internationalt anderkendte udtryk for dette, mens der på dansk benyttes brugervenlighed (der i virkeligheden henviser til en særlig form for usability ) og inden for de seneste år brugbarhed, der ikke er det samme som anvendelighed. 2003, Side 2/12

3 En anden måde at teste på foregår i et laboratorium. Her er man mere opmærksom på omgivelsernes påvirkninger og søger at eliminere disse. Man anbringer brugeren alene i et rum, hvor der på den ene væg er et gennemsigtigt spejl. Bag spejlet sidder testlederen. Han kan kommunikere med brugeren gennem et samtaleanlæg, men ellers bliver brugeren bedt om at klare sig selv. Man sætter video på så man kan dokumentere. Laboratoriemetoden kan give meget præcise og målbare resultater. Microsoft har for eksempel anvendt den på meget videnskabelig vis til at opbygge en viden, der gør dem istand til kontekstfrit at vurdere brugbarheden af et ikon. En tredie måde at teste på foregår i virkeligheden, og er meget nyttig hvis man har at gøre med et produkt, der er stærkt afhængigt af det omgivne miljø. For eksempel en mobiltelefon eller en radiatortermostat. Ingen af disse to produkter har megen værdi uden for deres miljø, så vil man afprøve dem må man stille opgaven til virkelige brugere i virkelige situationer og anvende video til at dokumentere forløbet med. Vi har nævnt, at usability testing kan foregå på et færdigt produkt. Det kan også foregå på et produkt, der ikke er færdigt, eller på en model eller prototype af et produkt. For eksempel er det ganske almindeligt at afprøve brugbarheden af et brugerinterface, der kun findes som håndtegnede skærmbilleder. Dét kan man gøre før der er skrevet en eneste linjes kode. Usability testing med sådanne papir-prototyper har yderligere den fordel, at de er billige og hurtige at foretage. Dermed har man basis for at foretage den ofte, og således få adgang til opdaterede resultater. Ofte er det en god ide at lave flere mindre tests i stedet for få store og tids- og ressourcemæssigt kostbare tests. Man kan naturligvis også bygge en simulator af det virkelige produkt. Med teknisk komplicerede produkter kan det være en interessant mulighed, for dermed kan man nå at afprøve et brugerinterface mens der endnu er tid til at ændre på det. Hvornår man tester afhænger af, hvordan man ønsker at anvende resultatet af testen. Det kan umiddelbart være en særdeles nedslående oplevelse for alle parter at gennemføre en usability test på et tidspunkt, hvor mulighederne for at gøre noget ved problemerne er meget små. Også selvom resultaterne fra usability testen sagtens kan have stor værdi for den fremtidige planlægning, f.eks. i forbindelse med fremtidige versioner af produktet. Dette, og andre udfordringer ved usability testing er emnet for de følgende afsnit. 2003, Side 3/12

4 Hvordan får en usability test effekt? I et kommercielt udviklingsprojekt vil man vurdere brugbarheden for at denne vurdering kan få effekt på de færdige produkt. Ligesom man i øvrigt tilstræber med enhver anden aktivitet i et udviklingsprojekt. En test alene giver i sagens natur ingen direkte forbedringer, men der er flere muligheder for indirekte forbedringer: 1. En test fastslår problemer og gode egenskaber. Det kan stoppe mange af de ikke-konstruktive diskussioner, der alt for ofte opleves om brugervenlighed. Det er et emne som alle synes at have en mening om, så det er særlig populært at diskutere, og det er svært ved at opnå en konsensus uden fakta. Testen giver dokumentation og gør det muligt for udviklerne at forholde sig til virkeligheden. Dermed bliver man i stand til at træffe bedre og hurtigere beslutninger, ligesom man spilder mindre tid, og det giver erfaringsmæssigt en særdeles positiv indflydelse på resultatet. 2. En test kan afsløre problemer. Usability testen afslører næsten altid problemer som man ikke kendte til før. Ved at løse disse problemer opnår man en forbedring som man ikke kunne have opnået uden testen. 3. Problemer gradinddeles. På baggrund af usability testen gradinddeler man de fundne problemer, og det giver projektlederen et værktøj til at prioritere udviklingsopgaver. Prioritering er et af de vigtigste elementer i effektiv projektledelse. Med en usability tests resultat i hånden er det nemmere at projektlede et brugerinterfaceprojekt. 2003, Side 4/12

5 Tilrettelæggelse af usability testing Inden vi går igang med at diskutere, hvordan man bedst planlægger og tilrettelægger aktiviteterne med usability testing i et projektforløb, er det på sin plads at sammenligne med en anden form for test, der foregår i de allerfleste udviklingsprojekter: System- eller funktionstesten. Funktionstest udføres normalt på det færdige produkt og for at fange alvorlige fejl inden aflevering. De fleste virksomheder forsøger på mange forskellige måder at designe deres software så fejl undgås, men erfaringen tilsiger, at det er umuligt at lave software uden fejl, hvorfor det altid er nødvendigt at afprøve det færdige produkt og rette så mange fejl som muligt. Man kan usability teste efter et lignende princip: 1. I designfasen udvikles produktet så betjeningsfladen bliver logisk og nem at bruge. 2. Når produktet er færdigt, usability testes for at eliminere så mange uhensigtsmæssigheder som muligt. Tankegangen fungerer dog ikke så godt som for funktionstesten, fordi emnet for test er væsensforskelligt i usability testing og funktionstest: Funktionstesten afprøver en matematisk model opbygget af mennesker. Mennesker kan ikke overskue alle sammenhænge i en sådan model, hvorfor de generaliserer og laver fejl når de opbygger modellen. Usability test, derimod, afprøver et samspil mellem mennesker og produktet. Mennesker er organiske, og i matematisk henseende uforudsigelige 2, men de følger nogle indlærte og medfødte mønstre, der gør at man ofte med rimelig sikkerhed kan udtale sig om hvordan de vil agere. Der er dog tre problemer: 1. Man kan ikke kende mønstrene fuldt ud; hvert individ agerer selvstændigt. 2. Menneskers handlinger påvirkes af det miljø, hvori handlingerne foregår. 3. I tillæg hertil påvirkes menneskers handlinger stærkt af deres forventninger til virkeligheden ikke kun af virkeligheden i sig selv. Og man kan ikke kende forventningerne fuldt ud. Særligt det tredje punkt overses ofte. Man kan tro at man er på Herrens mark. Det er man nu ikke, for i praksis kan man udmærket generalisere og forudse menneskers handlinger med god sandsynlighed. Det kræver blot erfaring og konkret viden inden for et bestemt domæne. Denne viden kan man opbygge med en test. Det er vores erfaring, at usability testing er en udmærket metode til at lære om brugersamspil i det domæne, hvori man opererer med et specifikt produkt. Men for at den tilegnede viden kan have størst mulig indflydelse på det færdige produkt, er det nødvendigt at den opnås så tidligt som muligt i et projekt. 2 Den Tjekkiske matematiker Gödel førte i 1930erne bevis for, at matematikere ikke beregner sig frem til beviser for matematiske udsagn. Man kan ud fra Gödels Teorem argumentere for, at menneskers bevidsthed i almindelighed ikke er beregnende, så med matematik er det umuligt at forudse deres handlinger. 2003, Side 5/12

6 Dermed når man altså til det paradoksale, at man skal teste før produktet er færdigt. Jo tidligere, jo bedre. Som tidligere berørt kan man gøre det på flere måder: 1. Ved at teste på en tidligere udgave af produktet. 2. Ved at teste på en prototype eller model af produktet. Når man tester på en tidligere udgave af et produkt, kommer man sædvanligvis ud for at der er ting man som udvikler ved vil blive lavet om i næste udgave. Usability testeren tilrettelægger så sin test så der ikke fokuseres på disse områder. Når man tester på en model eller prototype, er der (som tidligere nævnt) forskellige udformninger, man kan vælge. En prototype på et grafisk brugerinterface (GUI) kan udgøres af en stak af papirark, hvor hvert ark afspejler en tilstand i brugerinterfacet. En bruger betjener brugerinterfacet ved at fortælle facilitatoren, hvad brugeren gør, hvorefter facilitatoren viser en ny side, der afspejler den nye tilstand. Dette kaldes en papir prototype. Hen over prototypen kan bruger, facilitator og udviklere få en god snak om, hvad der er forståeligt, og hvad der ikke er. Prototypen kan også være udformet elektronisk, for eksempel i PowerPoint eller lign. Ja, prototypen af et apparat kan endda udvikles så kommunikationen mellem den og en bagvedliggende styre-pc er trådløs (f.eks. med Bluetooth) det kan laves så brugeren slet ikke behøver at vide at apparatet ikke er færdigt 3. Endelig kan det være meget virkningsfuldt at bruge helt simple modeller til fysiske betjeningsflader. F.eks. en enkel mock-up i udskåret skumplast. Hvad man vælger at gøre afhænger af situationen: Hvis man udvikler et GUI eller Internet-brugerinterface vil man ofte vælge papirprototyper. Hvis man udvikler en fysisk betjeningsflade vil man vælge en mock-up med fuldstændig eller delvis funktionalitet implementeret i en standard-pc. Vi har dårlige erfaringer med at modellere fysiske brugerflader virtuelt, altså f.eks. med pc-software på en skærm, hvis det er samspillet med brugeren, man ønsker at vurdere. Det er sandsynligt at virtual reality teknologi gør dette bedre i fremtiden, men som situationen er i dag, står resultatet ikke mål med besværet, ja kan endda give helt forkerte resultater. 3 Dette er f.eks. udnyttet af en større mobiltelefonproducent til på en udstilling at demonstrere mulighederne med ny teknologi. Gæsterne kunne afprøve en meget avanceret platform, der i virkeligheden blot var en tom skal med knapper, display og Bluetooth element. Under udstillingsdisken lå en pc, der var tilsluttet Internet, og det var i virkeligheden dén, man brugte når man surfede på det nye apparat. Folk var meget imponerede. Her var det markedsføring der ønskedes, men det kunne lige så godt have været afprøvning af brugerinterfacet. 2003, Side 6/12

7 Test med et udgangspunkt Problemer, som man finder i en usability test, er nemme at omsætte til arbejde med at finde løsninger. Det bliver ekstra interessant, hvis man kan benytte resultatet af en usability test til at give tilstrækkelige oplysninger til udviklerne, således at de simpelthen kan løse problemerne ved at eliminere dem. Man bør opstille nogle udgangsteser som testen be- eller afkræfter. For eksempel kan man mene at brugerne vil have nemt ved at forstå en bestemt problemstilling. Med en sådan udgangstese kan man tilrettelægge testen således, at problemstillingen præsenteres for brugeren på forskellige måder, og tesen dermed be- eller afkræftes. Et konkret eksempel på en tese: Man antager, at brugerne kan vælge rigtigt når de ønsker at slette et ellement i et GUI, og de præsenteres for en dialogboks med svarmulighederne Ja og Nej og teksten Er du sikker? Der er eksempler i den virkelige verden på at brugerne bare klikker igennem (altså trykker på Ja -knappen uden at tænke sig om), og først opdager deres fejl når det er for sent, men det kan være en enkel teknisk løsning på undo -problematikken, og det er ikke sikkert at brugerne har problemet i den aktuelle situation. I en test kan man indbygge den nævnte dialog i forskellige realistiske situationer, og dermed få et helt klart svar på om tesen holder eller ej i det særlige domæne som produktet befinder sig i. En dygtig usability test specialist vil lede efter sådanne fakta i en test, også selvom de ikke var formuleret som teser på forhånd. En specialist vil også kunne bidrage med formulerede teser, ligesom hans erfaring vil kunne hjælpe ham med at styre testens forløb derhen, hvor den giver bedst mening i relation til domænet. 2003, Side 7/12

8 Operationalisering af resultatet Afgørende for at en usability test får indflydelse på det færdige produkt er at resultatet af testen operationaliseres, altså opstilles på en måde så det kan anvendes i det praktiske udviklingsforløb. Rapporteringen er afgørende her, og den skal ske til alle interessenter, men ikke nødvendigvis på samme måde. Vi vil i dette afsnit diskutere interessenterne og formen. Deltagere i udviklingsprojektet Nedenstående er en liste over deltagere, der typisk delagtiggøres i resultaterne af en usability test: Projektledelse Interfacedesignere, herunder grafikere og tekniske skribenter Softwareudviklere Produkttestere Supportere Ledelse Evt. salg og marketing Projektledelsen har behov for at få indsigt i resultatet af testen, idet det er dem, der skal prioritere forskellige aktiviteter mod hinanden. Derfor er det også vigtigt, at de får et værktøj til at foretage denne prioritering, hvilket består af en vurdering af effekten af problemet for det færdige produkt. Omkostningerne bør man også vurdere, f.eks. ved at bringe udviklere og interfacedesignerne sammen, så det optimale forhold mellem resultat og midler kan opnås. Det er oplagt at de, der udformer brugerinterfacet, har behov for at få viden om resultaterne af en usability test, ligesom det efter det vi har præsenteret indtil nu bør være oplagt, at også softwareudviklere har et vist behov for at få indsigt i resultaterne 4. Mindre oplagt synes det måske at produkttesterne skal have oplysningerne. Her tænker vi på de personer, der udfører funktions- og systemtest på det færdige produkt. Vores erfaring er at testerne har mulighed for at fange fejl ganske hurtigt, hvis de lærer om resultaterne af usability testen. De er nemlig dygtige til at fange konsistensfejl og har i det hele taget et større helhedssyn på produktet end udviklerne ofte har. Supportere kan have stor værdi af viden om problemer, idet de kan bruge det til at tilpasse deres supportydelser. Desuden kan det give dem en forventning om, hvor det er de skal sætte ind i deres rådgivning. Ledelsen bør være selvskrevet til i det mindste at modtage et resume af resultatet, der angiver om udviklingsprojektet synes at være på rette vej, eller om der er behov for større justeringer for at undgå eventuelle katastrofer på markedet. Som usability tester opnår man ofte en fornemmelse af, hvilken vej et udviklingsprojekt går, og hvis testen viser at det er i en meget uheldig retning, så er det ledelsens ansvar at styre projektet i den rigtige retning. Og til det har ledelsen behov for rationel argumentation og fakta, som det man kan skaffe sig gennem en usability test. 4 I nogle virksomheder er det softwareudviklerne, der designer brugerinterfacet, i så fald er der ingen undskyldning for at forholde dem oplysninger om testresultaterne. 2003, Side 8/12

9 Salgs- og marketingafdelinger kan have stor glæde af et resume af resultaterne. Eksempelvis hvis resultaterne indikerer et match eller mismatch mellem markedsføringen af produktet og det konkrete produkt, eller hvis resultaterne kan hjælpe salgsog marketingfolk i felten til at give bedre oplysninger omkring den konkrete brug af produktet. Rapporteringens form Den traditionelle usability test rapport er et dokument på ca 20 sider. Dokumentet indeholder følgende afsnit: 1. Sammendrag. 2. Positivliste: En liste over brugerinterfacemæssige styrker ved produktet. 3. Definition af problemklassifikationer. 4. Liste over problemer: De alvorligste først. For hvert enkelt problem en beskrivelse af problemet, en beskrivelse af brugernes reaktioner og handlinger, samt en række forslag til afhjælpning af problemet. 5. Konklusion over brugerinterfacets tilstand. Dertil kommer bilag med spørgeskemaer og afskrifter fra testenes forløb. Eventuelt videodokumentation. En mere moderne form er et intranetsted, hvor der kan linkes ind i fejlrapporter eller projektaktiviteter, hvor man direkte kan følge arbejdet med hver enkelt fundne problem. Endelig hører der en præsentation af resultaterne med. Særligt i præsentationen er det vigtigt at bevare den gode stemning. Det kan nemt blive til en særdeles mavesur oplevelse at gå igennem 20 til 40 fejl og uhensigtsmæssigheder i et brugerinterface, ikke mindst hvis man er tæt på at produktet er færdigt. Tilhørererne har det med at spørge sig selv og hinanden: Hvis skyld var det nu det var, at det blev så dårligt som det blev? Svaret på dét spørgsmål kan man ikke bruge til noget, hvis det kun er det bedst mulige resultat man holder for øje: Så er det kun interessant, hvordan man kommer videre. Den bedste måde at undgå den slags spørgsmål på, er at give en positiv stemning og at fremhæve de positive sider ved produktet. Det kan særligt lade sig gøre i de tilfælde, hvor man på forhånd har anført nogle mål for menneske-maskin-samspille, for så er det nemt at kigge efter disse mål i testen, og anføre i hvor stor grad de er opfyldt, hvilket altid kan gøres positivt. Som specialist må man ransage sig og gøre op med sig selv at uanset de nok så negative resultater en test må vise, så kan kunden ikke bruge mavesure kommentarer til ret meget. Så dem må man holde for sig selv. Eller skrive i en lille sort bog inden man går til møde. 2003, Side 9/12

10 Hvornår skal man ikke usability teste? VI har været lidt inde på dette område ovenfor. Blandt andet har vi nævnt at det kan være unyttigt at teste, hvis man har et færdigt produkt og ikke har mulighed for at ændre på det efter testen. Men der er andre situationer, hvor det ikke altid kan betale sig at afprøve brugbarhed. Hvis produktet er færdigt og man alligevel ikke kan ændre noget. Vær dog opmærksom på, at resultaterne fra en usability test kan være af stor værdi for f.eks. fremtidige versioner af produktet, selvom det ikke er muligt at ændre ved en eksisterende version. Hvis man kun eller overvejende er interesseret i brugernes subjektive holdning. Så er det langt bedre et interviewe brugerne om, hvad de synes er fedt. En fokusgruppe kan her være et oplagt valg. Eller hvis det er børn: Lave kulturstudier, der giver værdifulde oplysninger om, hvad der virker og hvad der ikke virker i børnenes leg. Hvis man er en lille udviklingsgruppe og udvikler til sig selv. Det kræver dog at man er i stand til at sondre mellem sin egen fascination af teknikken (som man jo har og skal have som udvikler), og produktets effekt på ens liv. Hvor det går godt forekommer der dog en form for usability test i disse miljøer ved at udviklerne prøver løsninger af på sig selv, og itererer indtil de har fundet noget godt. Her finder vi produkter fra nogle af verdens bedste bedste designere, og nogle af de bedste open-source programmer. Hvor det går skidt ender man med at blive styret af teknikken, og i denne ende finder vi nogle af de værste open-source programmer. Hvis udviklingsafdeligen lever på en drøm og man ikke nænner at afsløre virkeligheden for dem. Så skal man nok finde et andet sted at begå sig. 2003, Side 10/12

11 Konklusion Vi har i denne artikel beskrevet essensen i den måde vi mener man skal benytte usability testing i et udviklingsforløb for at opnå den maksimalt positive effekt på resultatet: Atlså det færdige produkt. Metoder til usability testing er et særdeles interessant emne, som der forskes meget i. Vi har kort beskrevet forskellige metoder, men vælger her at pege på, at det vigtigste er, at man som forretningsorienteret virksomhedsleder er i stand til at vælge den rette måde at teste på. Og ikke mindst den rette måde at bruge resultateterne på, afhængig af situationen. Bedømt ud fra lærebøgerne om usability testing kan man godt få den fornemmelse at metoderne i sig selv er værdifulde. Det mener vi ikke de er, som al anden teknologi er de værdiløse indtil de bruges til at skabe værdi i form af et bedre produkt. Sammenfattet kan man sige at det er vores holdning at man skal: Teste tidligt for at have de største muligheder for at benytte resultatet Lave små og billige tests i stedet for store og kostbare Være bevidst om, hvad man forventer at se inden man tester (opstille teser) Udnytte resultaterne til at lave retningslinjer, der gælder indenfor éns domæne Udnytte resultaterne til at lave et bedre produkt 2003, Side 11/12

12 Referencer [1] Rolf Molich et al: Advanced Usability Testing Methodologies. Præsenteres ved jævnlige seminarer over hele verden. [2] Jeffrey Rubin: Handbook of Usability Testing. John Wiley & Sons, [3] J. S. Dumas, J. C. Redish: A Practical Guide to Usability Testing. Intellect Books, [4] B. Shneiderman: Designing the User Interface. Addision Wesley, Forfatterne er tilknyttet ASYM som associeret specialist i roller som technical writer, grafisk designer og interaction designer, hvilket han har mere end 5 års erfaring i. Han har en Honours Degree in Library & Information Studies fra Leeds Metropolitan University, samt er efteruddannet i interaction design og usability. Han har stor erfaring i den praktiske anvendelse af usability testing. er civilingeniør og direktør i ASYM APS. Han har mere end 8 års erfaring i udvikling af brugerinterfaces i roller som udvikler, designer, usability specialist og projektleder. Han nærer et ønske om at tilrettelægge udviklingsaktiviteterne i brugerinterfaceudvikling på en sådan måde, at de giver direkte og målbare resultater for produktet. 2003, Side 12/12

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper?

Hvornår i udviklingsforløbet laves papirprototyper? Papirprototyper Af Julia Gardner, UNI-C Papirprototyper er et billigt og ekstremt nemt redskab til at få præcist feedback fra kommende brugere uden at skrive en eneste kodelinje. De sætter fokus på brugernes

Læs mere

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

1-1 Usability evaluering af den simple udgave BILAG 1 s. 2 af 19 Bilag 1 1-1 Usability evaluering af den simple udgave...5 1-2 Heuristisk inspektion af den simple udgave...6 1-3 Usability evaluering af den avancerede udgave...8 1-4 Heuristisk inspektion

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Intelligent brugerinvolvering. Udvikling af en model til berigelse af afleveringsøjeblikket. Projekt støttet af DDB-puljen 2014

Intelligent brugerinvolvering. Udvikling af en model til berigelse af afleveringsøjeblikket. Projekt støttet af DDB-puljen 2014 Intelligent brugerinvolvering Udvikling af en model til berigelse af afleveringsøjeblikket Projekt støttet af DDB-puljen 2014 Silkeborg Bibliotek November 2014 Indhold Historik... 2 Arbejdsgruppen... 2

Læs mere

Brugervenligt webdesign

Brugervenligt webdesign Brugervenligt webdesign 2. udgave Af Rolf Molich 3 Brugervenligt webdesign 2. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003 Ingeniøren bøger, Ingeniøren A/S Forlagsredaktion: Peter Bjerre Rosa og Peter Græbe Omslag:

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

YouYonder. så husker du det du lærer

YouYonder. så husker du det du lærer YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Automatisering Af Hverdagen

Automatisering Af Hverdagen Automatisering Af Hverdagen Programmering - Eksamensopgave 10-05-2011 Roskilde Tekniske Gymnasium (Kl. 3,3m) Mads Christiansen & Tobias Hjelholt Svendsen 2 Automatisering Af Hverdagen Indhold Introduktion:...

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX

Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX IT -Eksamen Andreas Lauge V. Hansen klasse 3.3t Roskilde HTX [Vælg en dato] Indhold Indledning... 2 Teori... 3 Hvorfor dette design... 4 Produktet... 4 Test og afprøvning... 9 Konklusion... 10 Indledning

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer, modul 3

Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer, modul 3 Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer, modul 3 Præsentation af data: design og evaluering af brugergrænseflader v/ Egil Boisen, AAU, Institut for Sundhedsteknologi Restaurant Skoven, Odense,

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

MOD og meget mere. Kom godt fra start Fokus på din salgsindsats

MOD og meget mere. Kom godt fra start Fokus på din salgsindsats mer-indtjening muligheder målsætninger mottoer målbar markedsføring MENING mindset målrettethed markedet morskab målgrupper medarbejdere mennesker mere fritid MOD og meget mere Kom godt fra start Fokus

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Brugergrænseflader i VSU

Brugergrænseflader i VSU 28-10-09 Side 1/5 Brugergrænseflader i Dette notat giver et praktisk eksempel på, hvordan brugergrænsefladen kan håndteres i. Notatet er en konsekvens af en lidt overfladisk beskrivelse i [B&D00] samt

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Datagrundlag Det er vigtigt, at de informationer man viser kan hentes let (hurtigt) fra bibliotekssystemet eller Brønden. Det vil betyde rigtig meget for hastighed i præsentationen

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder!

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! 10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! Jacob Elton og Martin Bengaard Jensen og Jensen Marketing ApS People search for information - to find solutions. When they do and it fits their

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.

Læs mere

DMX styring med USB-interface

DMX styring med USB-interface DMX styring med USB-interface Introduktion...2 DMX bibliotek...3 Programmering af kanaler...7 Sådan skabes et show/en lyssekvens...11 Introduktion DMX LightPlayer er en avanceret men meget brugervenlig

Læs mere

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009

udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 Inddrag brugerne i udviklingsfasen! Brugervenlighedskonsulent Elisabeth Landbo el@snitker.com Nyborg Strand 5. november 2009 1 Inddrag brugerne i udviklingsfasen - Om Snitker & Co. - Brugerundersøgelse

Læs mere

Arbejdsrum i ElevIntra

Arbejdsrum i ElevIntra Arbejdsrum i ElevIntra En stærk mulighed Version: Januar 2014 Indholdsfortegnelse Hvad er et arbejdsrum?...4 Dette materiale...4 De mange muligheder...5 Drejebog for kurset...6 Opret dit første arbejdsrum

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 Læringsprogram Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 R o s k i l d e T e k n i s k e G y m n a s i u m Indholdsfortegnelse FORMÅL...

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Resultater af prototypetesten

Resultater af prototypetesten Resultater af prototypetesten Vi har prototypetestet use casene 1, 2, 4 og 5 1. For at undersøge, om vores prototypetest var forståelig for brugerne afholdt vi først en pilottest med en testperson for

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for Mind Map Mind Map Få det visuelle overblik, du har brug for Bevar overblikket i alle situationer Giv dig selv et værktøj, der hjælper dig med at være oven på i de fleste situationer. Mind Map er et visuelt

Læs mere

Farvedisplays: Ny udfordring i apparatudvikling

Farvedisplays: Ny udfordring i apparatudvikling Farvedisplays - ny udfordring i ASYM APS IT-forskning og -udvikling Uafhængig, stiftet af Anders Dinsen Netværksvirksomhed Ét år ung Specialer: Informationsteknologi Menneske-maskin samspil Produktudvikling

Læs mere

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Ingrid Haug, 10. marts 2010 Hvorfor dette oplæg? Brugervenlige produkter opnås kun ved at arbejde målrettet med brugervenlighed Alt for sjældent er

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Brug af Video i Undervisningen

Brug af Video i Undervisningen Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Litteratursøgning Trin for trin

Litteratursøgning Trin for trin Litteratursøgning Trin for trin En webbaseret hjælpefunktion Rapport for udviklingsprojektet under NIL i UCSJ, sept. dec. 2008 Et samarbejde mellem fysioterapeutuddannelsen og det sundhedsfaglige bibliotek

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS5, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

klub-building Gode kampoplevelser til alle spillere temahæfte - den gode kampoplevelse Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

klub-building Gode kampoplevelser til alle spillere temahæfte - den gode kampoplevelse Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne klub-building temahæfte - den gode kampoplevelse DEL 1 UDVIKLING AF KLUBBENS FRIVILLIGHEDSSTRATEGI Gode kampoplevelser til alle spillere Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne DEN GODE KAMPOPLEVELSE

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Mere end flådestyring

Mere end flådestyring www.toyota-forklifts.dk TOYOTA I_SITE Mere end flådestyring Hvordan kan jeg reducere omkostninger i forbindelse med skader? Hvad er min optimale flådestørrelse? Hvordan kan jeg øge min udnyttelsesgrad?

Læs mere

Spørg dine læsere. Danske Mediers inspirationsseminar om læserundersøgelser 18. Marts Due & Partners

Spørg dine læsere. Danske Mediers inspirationsseminar om læserundersøgelser 18. Marts Due & Partners Spørg dine læsere Danske Mediers inspirationsseminar om læserundersøgelser 18. Marts 2014 www.due.dk med flere Mediesamarbejder over tiden Kristeligt Dagblad Ofir Søndagsavisen Bedre Hjem Audimagazine

Læs mere

AgroSoft A/S AgroSync

AgroSoft A/S AgroSync AgroSoft A/S AgroSync AgroSync er et AgroSoft A/S værktøj, der bliver brugt til filudveksling imellem WinSvin og PocketPigs. Fordele ved at bruge AgroSync: Brugeren bestemmer overførsels tidspunktet for

Læs mere

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason

Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere