I foråret 2012 stemte borgerne om, hvad der skulle med i Helsingør Kulturkanon.

Transkript

1 Stemmerne er talt op, og denne bog viser de 27 mest værdsatte bud på, hvad der gør kulturlivet i Helsingør Kommune til noget ganske særligt. Helsingør Kulturkanon I foråret 2012 stemte borgerne om, hvad der skulle med i Helsingør Kulturkanon.

2

3 Helsingør Kommune 2012 Forlagsredaktion Morten Herlev Jørgen Sprogøe Tekst Morten Herlev GRafisk tilrettelæggelse Produktion, tryk og indbinding Narayana Press ISBN xxxxxxxxxxx 1. oplag, 1. udgave 2012

4 Jeg er stolt over at bo i Helsingør Kommune. Der er så mange kvaliteter. Så mange perler og dejlige oplevelser. Så mange spændende historier, der vækker til eftertanke, inspirerer og binder os alle sammen, og som tiltrækker gæster fra nær og fjern. Jeg er ikke alene om at være glad og stolt. Det viser det store engagement, som virkelig mange mennesker i Helsingør Kommune har lagt i at finde de helt rigtige emner til Kulturkanonen, og selv har peget på det, de ser som kommunens største værdier. Det gør denne bog helt særlig. Selve tilblivelsen gør, at vi nu sidder med en kulturkanon, som vi ved rummer vores vigtigste fælles fortællinger. Fortællinger, som kan række tilbage til Kong Valdemar og fortællinger, som lige er startet. Hamlet er på forunderlig vis ikke kun et 400 år gammelt teaterstykke, men en historie der har sagt noget centralt til mennesker i 400 år. Værftet er ikke alene en historie om 100 års industri. Det er også et vidnesbyrd om, hvad Helsingør kunne frembringe. Både Hamlet og værftet indgår i det fundament, som Kulturværftet og Kulturhavnen er bygget på. Når man dykker ned i denne bog, er det indlysende, hvorfor kulturen står så centralt i Helsingørs fortid, nutid og fremtid. Jeg vil gerne takke alle, både de som har taget stort ejerskab til projektet og bidraget til bogen med ideer og forslag, og de som med stor faglighed og ildhu har været med til at udvikle alle ideerne til den Helsingør Kulturkanon, vi nu står med i hånden. Malene Carmel Kulturudvalgsformand 1

5 Helsingør Kulturkanons tilblivelse Udarbejdelsen af Helsingør Kulturkanon blev endeligt besluttet i kommunens kulturudvalg efteråret Til det daglige arbejde omkring projektet blev nedsat en arbejdsgruppe, men der blev udpeget et redaktionsudvalg til at følge processen og træffe væsentlige redaktionelle beslutninger. Som en meget central del af processen blev nomineringen af kandidater samt afstemningen lagt i hænderne på borgere i Helsingør Kommune. Igennem foråret og sommeren 2012 var der åbnet helt op for deltagelse. Ved arrangementer rundt i kommunens mange lokalsamfund var der mulighed for at afgive stemmer. Særlige kulturkanon-arrangementer blev afholdt lige fra besøg på plejehjem til ungdomskoncert i Multiparken. De lokale medier, herunder Lokalavisen Nordsjælland, sørgede for stor synlighed omkring projektet. Også de digitale medier var med hjemmeside og Facebook-side i fuldt brug. Ved afstemningen afgav 1200 borgere i alt 4619 stemmer på de 117 nominerede emner. Efter afstemningen samlede redaktionsudvalget de højst placerede forslag i 27 emner, som beskrives i denne bog. Helsingør Kulturkanon kan også findes på hjemmesiden www. helsingorkanon.dk. Her findes også en engelsk version, og der gives plads for debat og kommentarer. Helsingør Kommunes Kulturudvalg Malene Carmel Fuat Yalan Christian Saggau Per Slot Per Tærsbøl Redaktionsudvalg Lars Kjædegaard, forfatter Inger-Marie Larsen, Ungdomsskoleleder Jørgen Busch, Helsingør Sports Union Mikael Fock, chef for Kulturværftet Olivia Steffe, gymnasieelev Frederikke Lind Larsen, gymnasieelev Projektgruppe Laila Kildesgaard, direktør Helsingør Kommune Inge Kirk, projektkoordinator, Center for Kultur, Plan og Erhverv Jørgen Sprogøe Petersen, kulturchef, Center for Kultur, Plan og Erhverv Lasse Rye Rasmussen, idrætskonsulent, Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Morten Herlev, Team Kommunikation, Center for Politik og Organisation Peter Kruse Thomsen, planlægger, Center for Kultur, Plan og Erhverv Tanya Vorm, Team Kommunikation, Center for Politik og Organisation Udvikling af hjemmeside Arn Lehrmann, Team Kommunikation, Center for Politik og Organisation Henning Wettendorff, CELLA, programmering Bistand med korrektur Lars Bjørn Madsen og Laura Kjestrup Nielsen Tekst Morten Herlev GRafisk design Foto En række af de kanoniserede steder har bidraget med eget billedmateriale, og Helsingør Kommunes Museer har bistået med historiske fotos. Derudover har følgende fotografer leveret billeder til Helsingør Kulturkanon. Lars Johannesen // side 4, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 19, 20, 21, 23, 25, 26, 27, 32, 41, 43, 51, 54, 55, 56 Torben Sørensen // side 1, 9, 23, 36, 43, 48, 50 Morten Herlev // side 13, 17, 19, 22, 24, 25, 27, 31, 42, 46, 47, 51, 53, 55, 63 O2Design // side 5, 7, 30, 31, 58 Henrik Kroghøj Nielsen // side 9, 12, 55 Gadeteaterfestivalen // side 13 Mathias Vejerslev // side 38 og 39 Ane Thomsen // side 5, 40 Arne Magnussen // side 37 Ulrik Hansen // side 48 Jan Winther // side 35 Henrik Berg Hansen // side 55 Indholdsfortegnelse Spillestederne 18 Danserindebrønden 04 Aktivitetscentret Hamlet Badmintonhallen...58 Brostræde Isen...06 Byliv i Helsingør...12 Bymuseet...28 Danserindebrønden Flynderupgård...62 Gurre Slot Havnemiljøerne på Sydkysten Hellebæks historie, natur og nutid...46 Helsingørtapetet...10 Helsingør Børneasyl Helsingør Dagblad...08 Helsingør Pigegarde...09 Flynderupgård 62 LO-Skolen 60 Helsingørs gamle bydel...24 Karmeliterklostret...26 Kronborg Kulturhavnen i Helsingør...38 LO-Skolen...60 Marienlyst Slot og Kongens Have Multiparken...16 Sankt Olai Kirke...30 Sommerliv i Hornbæk...42 Skovene omkring Helsingør Spillestederne Elværket og Annexet...18 Toldkammeret med Børnekulturcentret Ungdomsskolen

6 Rudolph Tegners vandkunstværk med sit haveanlæg står som en livsbekræftende oase i udkanten af Helsingørs gamle bydel på vejen mod Kronborg. Danserindebrønden stod oprindeligt i Kongens Have i København, men værket blev flyttet til Helsingør i Morgensolen falder fra skorstenene på de gamle værftsbygningers tage og ned på Danserindebrønden. De skarpe solstråler giver springvandet i centrum en næsten levende glød. Vandet skyder opad i en stråle, der næsten bliver dansende i sin opstigning på grund af morgenbrisen. Så falder den nedad igen og rammer den indvendige bronzeskål med et metallisk klonk. Godt forsøgt. Selv fremhævet af sollysets skær kan springvandet ikke fange danserindernes opmærksomhed og byde dem op til dans. Deres opmærksomhed er rettet mod deres egne yndefulde bevægelser holdende hinanden i Hænderne i en livlig næsten kaad Runddans, som brygmester Carl Jacobsen havde ønsket det, da han satte sig for at forevige balletten i form af et kunstværk i Det blev Rudolph Tegner, der fik æren af at efterkomme brygmester Carl Jacobsens ønsker til et kunstværk, og den 6. juni 1913 blev Danserindebrønden opstillet i Kongens Have i København. I 1933 ankom Danserindebrønden til Helsingør, og siden 1941 har den stået på hjørnet af Kronborgvej og Allégade. Her tager de tre dansende kvinder hvert år imod tusindvis af forbipasserende turister på vej til Kronborg. De tager imod byens borgere, der kan sidde på bænkene rundt omkring springvandet, og de tager imod det årlige kuld af studenter, der hver sommer byder danserinderne op til dans. Vidste du, at tre af datidens mest feterede danserinder fra Den Kongelige Ballet stod model til kvinderne på brønden: Elna Jørgen Jensen Lauesgaard, Emilie Smith og Grethe Ditlevsen. Steffen Gerner fra espergærde, skriver // Danserindebrønden er det mest yndefylde vi har af Rudolph Tegners værker og er smukt placeret og vedligeholdt. Pernille Bruun fra ålsgårde, skriver // Helt enig. Og det fine ved haveanlægget som på fornemste vis understøtter Tegners skulptur er, at der ud fra centrummet af Danserindebrønden går koncentriske cirkler, som gentages i stisystemet. Anlægget afsluttes i en absolut og hel form med den cirkelformede støttemur. Anlægget er tegnet af den berømte havearkitekt G.N. Brandt en af Danmarks allerstørste havearkitekter gennem tiderne. 4 5

7 Brostræde isen Findes der noget mere helsingoransk end Brostræde en varm sommerdag? Danske flag hænger mellem husene på begge sider af strædet, og for enden kan man på en klar dag se færgerne lægge til. Men det er ikke altid, man kan se helt ned til enden. For cirka midt på Brostræde er der som regel samlet en stor klump af mennesker. De står i kø til en oplevelse, som de sikkert har prøvet før - eller i hvert fald har fået fortalt, at de skal huske at prøve, inden de forlader Helsingør. For hvad er en tur til Helsingør uden en Brostræde is? Den 22. november 1922 grundlagde Engelbrecht Nielsen en isbutik i Helsingør, som er gået hen og blevet noget af en institution. Det er essensen af lykkelige sommerbarndomsminder bagt sammen til en vaffel med flødeis og syltetøj. Måske med en flødebolle på toppen, hvis det skal være ekstra festligt. I dag er det Engelbrecht Nielsens børnebørn, der driver butikken, og de holder fast i de hjemmelavede vafler og det sparsomme udvalg af isvarianter. Sådan en mangel på innovation var nok ikke gået i andre isbutikker. Men nu er der jo heller ikke tale om en hvilken som helst isbutik. Der er tale om Brostræde Is. Og her skal minderne ikke udsættes for nytænkning. Fem varianter og ikke mere // I de fleste isbutikker fylder montrerne med forskellige varianter ofte flere meter. Men hos Brostræde Is er det ikke udvalget af kugler, man skal komme efter. Her findes nemlig kun fem forskellige varianter: vanilje, jordbær, chokolade, nougat og pistacie. Terese Christensen fra Nivå skriver // Brostræde Is er et kendt og hyggeligt sted, som bevarer gamle traditioner med hjemmebagte vafler og kun få slags is at vælge imellem. Siden jeg var barn, har Brostræde altid været associeret med noget hyggeligt med familien, og jeg synes, den bidrager til Helsingørs charme. Det er blandingen af hjemmebagt vaffel, sommerstemning i Brostræde og de nostalgiske minder om barndommens isoplevelse, der gør forskellen. Siden 1922 har Brostræde Is solgt is til lækkersultne helsingoranere og byens besøgende. Foto: O2Design 6 7

8 Byens avis har fortalt de fleste historier, der er værd at fortælle i Helsingør og omegn, siden den første avis udkom den 21. oktober Hver morgen fra mandag til lørdag dumper Helsingør Dagblad ned i cirka 6000 postkasser. For mange borgere er Helsingør Dagblad en lige så fast del af livet i Helsingør som Brostrædeisen, Helsingør Pigegarde og Kronborg. De seneste år har Helsingør Dagblad, modsat mange andre lokalaviser, oplevet en fremgang i oplagstallet, og avisen har præsteret positive regnskaber siden Opskriften på succesen er blandt andet nærværende lokaljournalistik, der tager læseren med helt ind i dagligstuen. Suzanne Schytt fra Helsingør skriver // Helsingør Dagblad som medie styrker fællesskabsfølelsen og medansvaret overfor vores lokalsamfund - i stort og småt! Styrker vores muligheder for at meddele os til hinanden, bruge vores ytringsfrihed på det nære plan, politisk, socialt, kulturelt. Med andre ord en lokal, demokratisk hjørnesten, som bør bevares, styrkes og udvikles. Siden 1958 har Helsingør Pigegarde været et fast paradeindslag i Helsingørs gader hver fredag hen over sommeren. Igennem årene har pigerne desuden spillet verden over og hevet mange medaljer med sig hjem. Trommer og fløjter sætter i gang. Så kommer blæserne. Helsingør Pigegarde marcherer af sted igen. I Stengade træder folk pænt til side, imens garden marcherer forbi. Ingen sommer i Helsingør er komplet uden pigegardens fredagsparader. Sådan har det været siden Helsingør Pigegarde er lidt af en institution i byen. En sjælden kombination af ungdom og spilleglæde iført traditioner, nostalgi og genkendelighed. Mette Hessner fra Helsingør skriver // Selvfølgelig skal Helsingør Pigegarde med i kulturkanonen. Har selv tilbragt 10 dejlige år i garden, og ville aldrig kunne forestille mig et liv uden de venskaber jeg har knyttet, den disciplin jeg har fået og selvfølgelig min musikalske uddannelse. Én gang gardist, altid gardist. Alberthe fra Espergærde skriver // Jeg syntes helt bestemt pigegarden skal med i Helsingør kanonen. Det er den bedste garde jeg nogen sinde har hørt. Hver gang jeg hører dem spille bliver jeg så glad. Det er også det flotteste vi har i hele Helsingør. 8 9

9 I februar 2001 blev de første sting til Helsingørtapetet syet i Stjernegade i Helsingør. 1 million sting senere blev arbejdet færdiggjort i tekstilværkstedet på Badevej. Da var der gået to et halvt år, og der var blevet brugt arbejdstimer på værket. Helsingørtapetet er lavet af 37 indvandrerkvinder, og det 31 meter lange broderi viser blandt andet deres fortolkning af mødet med Danmark, dansk kultur og Helsingør, da de kom til landet i 1970erne og 1980erne. Da tapetet var færdigbroderet, blev det i første omgang udstillet i Kronborgs riddersal. Siden har det blandt andet været udstillet på Munkeruphus i Gilleleje, på Vejle Museum, på Gjethuset i Frederiksværk og på Helsingør Bymuseum. Helsingørtapetet har ikke nogen permanent opholdstilladelse på nogen udstilling. Når det ikke er udlånt til forskellige midlertidige udstillinger, bliver tapetet derfor opbevaret i en kiste på Helsingør Bymuseum. Det 31 meter lange Helsingørtapet er ikke bare et stykke broderiarbejde af imponerende dimensioner. Det er også et håndgribeligt stykke integrationsarbejde, der præsenterer Helsingør i et fremmed lys. Inspireret af Bayeux-tapetet // Helsingørtapetet er inspireret af Bayeux-tapetet fra 1400-tallet, der hænger i byen af samme navn i Frankrig. Tapetet er et 70 meter langt vægtæppe, der er broderet med uldgarn på hørlærred. Det forestiller historien om Englands erobring af Normannerkongen Vilhelm Erobreren, som vandt over Harold Godwinson i Slaget ved Hastings i

10 Fra toppen af sin sokkel skuer Erik af Pommern ud over den by, han satte skub i, dengang for over 500 år siden. Under statuen samler en barmavet dreng med tuschtatoveringer på den hvide hud vand op i håndfladerne. Det luskede smil røber, at han er ude på ballade. Med et forventningsfuldt fnis sender han vandet af sted mod Farmand, der intetanende krummer ryg, da vandet rammer ham. Fniset bliver hurtigt til et hvin, da faren sætter efter ham. Ifølge det australske rejsebogsforlag Lonely Planet s bog om Danmark, emmer Helsingørs centrale torv, Axeltorv, af sydeuropæisk atmosfære om sommeren. Under dannebrogsflagene, der er spændt ud som rød-hvide guirlander over gågaden Stengade, slentrer folk af sted i et mageligt mylder. Stemningen er international. Her er kinesiske turister med blikket vendt mod kortet og kursen sat mod Kronborg. Her er danske børnefamilier med børn, der tager endnu en tur ned af den butiksgade, de kender så godt. Og så er her svenskere. Lokket hertil af en høj svensk kronekurs og de mange fordelagtige varer til danske priser pendulerer de ind og ud af butikkerne. En by med mange værtshuse // Helsingør bykerne er præget af havnen og de mange små baggårde, som tidligere rummede mange småindustrier og håndværkere. Det ofte hårde og beskidte arbejde skabte behov for at slukke tørsten på vej hjem fra arbejdet, og selvom antallet af værtshuse er dalet, kan man stadig få slukket tørsten på en lang række mere eller mindre moderne beværtninger i byen. Anja Rasmussen fra København skriver // Axeltorv er et sted fyldt med glæde. Selvfølgelig er det mest om sommeren, når solen skinner, fadøl bliver serveret og live musikken spillet Helsingør er på mange måder en typisk dansk handelsby med butikker, torve og spisesteder, men det store antal turister er med til at give byen et særligt internationalt præg. Især om sommeren summer her af liv på Stengade og Axeltorv. helsingør bykerne // Helsingør var oprindeligt ikke nogen torveby som de fleste danske købstæder. Helt frem til afståelsen af Skåne til Sverige indgik Helsingør i stedet i et torvefællesskab med Helsingborg. En række brande og husnedrivninger gjorde dog, at der pludselig blev plads til at anlægge et torv, og i 1692 blev Axeltorv anlagt. Det blev senere udvidet til sin nuværende størrelse i Gøgl i gaderne // Hver sommer bliver der afholdt Gadeteaterfestival i både Helsingør og Helsingborg. Det er en uge med optræden, teater og gadegøgl for store og små, og løjerne finder sted rundt omkring på gaderne i hele kommunen

11 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Helsingør Kommunale Ungdomsskoles to afdelinger i Espergærde og Helsingør er et socialt, kulturelt og fagligt samlingspunkt for hundredvis af unge mennesker. Ungdomsskolen er især kendt for sin musical. Sådan lyder ungdomsskolens opgave ifølge loven. Oversat til nutiden er det både undervisning i klassiske fag som eksempelvis engelsk, matematik og billedkunst. Men det er også tilblivelsen af en herremiddag for unge fyre, der vil fremtrylle et konge herremåltid, og det er et Glim & Glam-kursus for piger, der vil lave tøsede accessories anno Ungdomsskolemusicalen Det mest synlige kreative flagskib er utvivlsomt Ungdomsskolens musical. Den første blev opført i Siden da, er der blevet opført over 40 forestillinger, og ungdomsskolemusicalen er efterhånden blevet en fast tradition i Helsingør. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Ungdomsskolemusicalen ikke bare fem elever, der fremmumler en række replikker, de har øvet sig på en halv times tid. Forberedelserne til musicalen står på hele året, og der bliver lagt hundredvis af timer i arbejdet fra alle de medvirkende. Derfor er musicalen også blevet kendt for at avle talenter i stor stil, som senere folder sig ud i dansk film, musik og teater. Emma Melchiorsen fra Ålsgårde skriver // Ungdomsskolen kører på et godt koncept med gratis undervisning i fag, åbent for alle og et superhyggeligt sted at være. Der er mulighed for at komme, som du er, og lave en masse fælles ting

12 Multiparken danner rammen om uorganiserede sportsaktiviteter, og den er allerede blevet lidt af en magnet, der tiltrækker unge fra både Helsingborg og København. De baljeformede bowls tager imod skateboarderne, bmx-rytterne og rollerskaterne, og på banerne omkring kan man spille streetbasket, fodbold eller skøjte om vinteren. Der er fuld fart på fra åbningstid til lukketid, men det hele foregår i en slags kærligt, kontrolleret kaos. Veronica Jensen fra Snekkersten skriver // Det er et samlingssted for unge mennesker. I stedet for at lave ballade, er de her. Bodil Iversen fra Helsingør skriver // Der er mange af mine veninder fra Hamlet, der kommer med deres børnebørn og kører på løbehjul. Ahmed Yetik fra Helsingør skriver // Multiparken er et sygt sejt sted at hænge ud. Lena Seide fra Snekkersten skriver // Det er en fantastisk legeplads og multikulturel nyskabelse, som fortjener en plads i Helsingør Kulturkanon. Det er et udtryk for nutidens kulturtilbud. Det er et stykke gigantisk legeland pakket ind i beton. Her kan unge, dem som føler sig unge og dem, der bare godt kan lide sjov og socialt samvær i streetkulturens tegn, folde talenterne ud

13 De lokale spillesteder Elværket og Annexet fungerer som kreative frirum, hvor lokale musikere kan slippe talentet løs på instrumenterne og koncertgængerne kan lade håret hænge og give den fuld gas. Musikhuset Elværket har til huse på Rosenkildestien i byens tidligere elværk, som Helsingør Kommune har stillet til rådighed. Spillestedet kunne i 2011 fejre 20 års jubilæum samtidig med selve elværksbygningens 100 års jubilæum. Midt på Stengade ligger et andet spillested. Annexet fungerer både som bar og spillested for unge mellem 18 og 25 år, hvor unge musikanter kan prøve talentet foran et publikum. Siden Annexet genåbnede i august 2012, har over 3000 mennesker været inde og give en støttetilkendegivelse til stedet på Facebook. Freja Leonora Erlendsson fra Ålsgårde skriver // Elværket huser en stor samling engagerede unge, der er med til at skabe den helt særlige stemning, der kendetegner Elværket. Både som spillested, hvor mange alternative og nye som gamle bands kan få mulighed for at underholde, men også som samlingssted og et sted, hvor kreativiteten kan udfolde sig, blandt andet i de mange øvelokaler. Susanna Jacobsen fra Espergærde skriver // Det er et sted som Annexet, der tiltrak mig, da jeg flyttede til Espergærde. Et hyggeligt og sjovt sted med mennesker med fut i røven og åbne arme

14 Toldkammeret blev indviet 16. november 1891 og brugt af Toldvæsnet frem til 1976, hvor man rettede henvendelse til Helsingør kommune, om den ville erhverve sig bygningen. Det gav anledning til en heftig debat. Planer om at nedrive bygningen blev skrottet, da de mødte massiv modstand fra en række foreninger og interessegrupper, som var interesserede i at benytte den. Debatten om den fremtidige funktion stod på indtil 1979, hvor det blev endeligt besluttet at bevare den gamle bygning som en del af bybilledet. Og i 1989 blev Toldkammeret omdannet til den selvejende institution, Kulturhuset Toldkammeret. Året efter blev Kammercaféen indviet, inspireret af det københavnske cafémiljø. Siden 1991 har Toldkammeret huset Børnekulturcenteret. Her kan børn og unge opleve og arbejde med forskellige kunstneriske udtryksformer i det tilhørende værksted, hvor de bliver hjulpet godt på vej af udøvende voksne billedkunstnere. Toldkammeret har i en årrække fungeret som byens centrale rytmiske spillested og har huset skiftende kunstudstillinger. Med åbningen af Kulturværftet har musikmiljøet fået tilført en helt ny scene med plads til de store koncerter. De seneste år har Toldkammeret været det levende centrum for projekter og festivaler som den internationale gadeteaterfestival arrangeret af Helsingør Teater. Helsingørs tidligere toldkammer fungerer i dag som spillested og café. Derudover kan børn fra Helsingørområdet folde deres kreative talenter ud i børnekulturcenterets værksteder i den fredede bygning. Helsingør Toldkammer // Helsingør Toldkammer er tegnet med tanker på norditalienske renæssancepaladser af den kongelige bygningsinspektør Johan Daniel Herholdt. Toldkammeret afløste byens gamle toldkammerbygning fra 1700-tallet, der sammen med det store toldpakhus måtte lade livet, da den nye stationsbygning blev opført

15 Store hoteldrømme // Da en række bevaringsværdige huse blev revet ned på Havnegade efter en brand i 1938 fik folkene bag aktieselskabet Hotel Prins Hamlet en idé. De ville skabe et luksuriøst hotel bygget i tidens fremtrædende funkisstil. Så kom 2. verdenskrig og satte en stopper for de store planer. I stedet blev et mere beskedent hotel opført i 1950erne af den daværende hotelkonge, Oscar Petersen, og trods fraværet af funkisstil blev hotellet sammen med hotel Kystens Perle i Snekkersten en hjørnesten i det, der blev kendt som Nordens festlige hjørne. Festen sluttede dog efter nogle år, og i 1972 blev hotellet omdannet til Helsingør Kommunes første aktivitets- og dagscenter. Siden 1835 er der blevet passet børn i Helsingør Børneasyl i Stengade. Det gør Asylet til Danmarks ældste børnehavebygning, der stadig fungerer som børnehave. Samtidig er Asylet et historisk vidnesbyrd om byens sociale liv. Den 23. september 1835 stiftede 21 af byens førende kvinder Den Kvindelige Asylforening i Helsingør. Foreningen blev oprettet med det formål at udvise social ansvarlighed ved at tage sig af omstrejfende børn og børn af arbejderfamilier, der arbejdede hele dagen. I 1838 flyttede Asylet ind i de nuværende bygninger i Stengade 29. Her har man holdt til lige siden, og det gør Helsingør Børneasyl til landets ældste eksisterende børnehave der stadig har til huse i den oprindelige bygning. I dag fungerer Helsingør Børneasyl som en kommunal institution, selvom Asylet er selvejende. Til daglig har omkring 23 børn deres gang i børnehaven, og de har uden tvivl mere albuerum end i gamle dage, hvor der i Flemming Ottosen fra Espergærde skriver // Som Danmarks ældste daginstitution i samme lokaler, som er oprettet af folk i Helsingør by for 176 år siden, mener jeg det er helt unikt at fremhæve dette sted. Susanne Beligiannis fra Espergærde skriver // Et fantastisk sted for børn og voksne. Mange familier er gennem årene trådt ind ad den brune port i Stengade, for på den anden side at finde en oase. Stedet emmer af varme og gamle som nye traditioner. Et unikt sted der er værd at fremhæve og vise frem. Siden 1972 har hundredvis af pensionister og efterlønnere fra Helsingør dyrket det sociale og aktive liv i bygningerne ved Kronborgvej. Grete Jørgensen fra helsingør skriver // Det er et meget vigtigt sted for kommunens ældre, som kan komme og møde andre mennesker. Inge-Lise fra helsingør skriver // Det er et fantastisk sted. Jeg er dybt taknemmelig fordi det findes. Det giver os alle glæde og indhold i pensionisttilværelsen. Knipling, billard og bridge. EDB-kursus, træværksted og billedmaling. Sjov dans, patchwork og blomsterbinding. Bivokslys, drama og linedance. Vævning, motionsgymnastik, og engelsk. Aktiviteter, socialt samvær og underholdning. Aktivitetscentret Hamlet er samlingspunkt for en stor del af Helsingør Kommunes aktive ældre. Rundt om de skemalagte aktiviteter er der kaffe på kanden og hyggesnak ved bordene. Og hver dag serverer cafeteriet træfsikre varme retter som benløse fugle med skysovs, kødtimbale og revelsben. perioder var op til 110 børn tilknyttet

16 Selvom det fik tilført et ekstra skud middelalderstemning i 2009, da de ujævne marksten blev omlagt, og den oprindelige åbne rendesten blev anlagt på ny, er Gl. Færgestræde et stykke autentisk middelalder midt i Helsingør. Strædet blev etableret i 1500-tallet som et af bindeleddene mellem skibsbroerne på stranden og hovedgaden i en by, hvis strategiske placering ved porten til Øresund, sikrede fremgang og vækst via internationale handelsforbindelser. Allerede i 1426 gav Erik af Pommern byen særlige købstadsprivilegier, og en overgang var Helsingør Danmarks næststørste by. Sidenhen gik det ned ad bakke for Helsingør. Velstanden forsvandt blandt andet på grund af Sundtoldens afskaffelse i 1855, og fattigdommen satte ind. Skidt for datidens befolkning men godt for bygningsbevarelsen. I havde H.C. Andersen en tilknytning til Helsingør. Det var en ulykkelig og tung tid for den unge Andersen under rektor Meisling i Latinskolen i Kongensgade 12 a-b. Han fik dog tid til at digte blandet andet DET DØENDE BARN, ligesom han noterede sine indtryk af byen ned: Betragtet ude fra vejen lovede Helsingør mig ikke meget, men nu jeg er inde i den, synes den mig et lille København Hvilken færdsel! Hvor livligt på skibsbroen, hér taler nogle tykke hollændere deres hule sprog, dér hører jeg det harmoniske italienske, længere henne læsser de stenkul af en engelsk brig, så jeg tror at lugte London. Sundet er besået med skibe, der som strandmåger svæver forbi kysterne. I Stengade kan man se en række konkrete eksempler på, at Helsingør i stor stil byggede sin udvikling på den internationale handel. I den nordlige ende af gaden slog en række nederlandske købmænd og deres familier sig ned, og de har efterladt sig en række fine senmiddelalderlige og renæssancehuse fra slutningen af 1500-tallet, troligt nok opført med bistand af de fremmede håndværkere, der arbejdede med opførelsen af Kronborg. Prægtige palæer, ydmyge bindingsværksbyggerier og gotiske stenhuse. De gamle bygninger er rammen om det moderne byliv i Helsingørs mange gader, gyder og stræder. Lasse Kenneth Holm Hansen fra espergærde skriver // Facaderne på de gamle huse i Helsingørs gader. Det giver en dejlig stemning og er helt klart en vigtig faktor for, om jeg skal bo i Helsingør Kommune, når jeg bliver voksen

17 Hverdagens lyde og bekymringer er forment adgang bag Karmeliterklosterets røde munkestensmure. Herinde regerer roen. Når man står dér i krydset, hvor man kan vælge at gå den ene eller den anden vej rundt om den grønne klostergård, er det som om, skuldrene synker lidt sammen, og man kan ånde lettet op. Hvilken vej skal man gå rundt? Det er pludselig det eneste spørgsmål, man behøver at forholde sig til. Alt andet kan vente. Dagslyset fordeler sig i tykke striber henover det zigzag-mønstrede murstensgulv langs buegangene. Lyset falder ind ad vinduerne, hvorigennem man hele tiden kan se ud på det store træ, der er centralt placeret på plænen i klostergården. Efter et besøg i Karmeliterklosteret er man igen tanket op til at tage en tur i verden udenfor. Der indfinder sig en særlig ro i kroppen, når man går en tur i de åbne arkader og kigger ind på den grønne plæne og det store træ, der står midt i klostergården i Nordens bedst bevarede klosterkompleks. Berømt orgel og organist // En stor attraktion er Skt. Mariæ kirkes orgel, der stammer fra , hvor organisten var det berømte bysbarn, Diederich Buxtehude. Buxtehude blev en af Danmarks største komponister, og Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel var blandt hans beundrere. Kalkmalerier med vrængende ansigter // Sankt Mariæ kirke kan fremvise en lang række kalkmalerier, der stammer fra slutningen af 1400-tallet. Blandt malerierne er en række spøjse gabende hoveder rundt omkring i kirken, de såkaldte vrængemasker. Ud af ansigternes opspilede munde kommer der blandt andet en tudse, et nøgent menneske og en svane. Maskernes betydning er usikker

18 Det er i lige så høj grad bygningen og dens historie som udstillingerne, der gør Helsingør Bymuseum til noget særligt. Bygningen, der har knap 500 år på bagen, har igennem tiden været brugt til vidt forskellige funktioner på tværs af klasseskel. Sygehus, borgerhus, hestemølle, lensmandsbolig, latinskole, fattighus, folkebibliotek. Det er de funktioner, det nuværende bymuseum har dannet rammen om, siden Christian 2. i 1516 gav Karmeliterordenen tilladelse til at opføre et sygehus for sømænd. I 1630 overtog byen bygningen, og den daværende rigmandsbolig blev indrettet til fattighus i stedet. Denne funktion havde stedet frem til slutningen af 1800-tallet, hvor bygningerne efterhånden blev så forfaldne, at huset også på grund af sin funktion som fattighus blev kaldt Skændslens Hus. Derfor var det en overgang på tale at rive huset ned, men kulturhistorisk bevågenhed forhindrede at dette. I stedet blev bygningen restaureret, og i 1911 flyttede Helsingør Historiske Museum og folkebiblioteket ind. Biblioteket holdt til i bygningen frem til Til fest hos Trolle // I 1554 indrettede den højadelige lensmand Herluf Trolle en bolig til sig selv og sin hustru, Birgitte Gøye. Han udvidede bygningen og etablerede en stor dansesal, som i de kommende år blev flittigt brugt til fester for byens spidser. Der blev i øvrigt bygget en særlig trappeopgang til festsalen, hvis døråbning man stadig kan se i dag på bygningens nordside. Ting og sager // En tur igennem Bymuseet er en tur igennem Helsingørs historie som købstad. Museet kan fremvise tusindvis af historiske fund og kuriositeter lige fra sværd og mønter til skibstømmer og gamle kornvægte fra Sundtolddagene. En af de mest iøjnefaldende udstillinger er miniaturemodellen af byen, som den så ud i procent af husene fra dengang er i øvrigt stadig at finde i dag, hvis man går en tur rundt i byen

19 Da Erik af Pommern indførte Øresundstolden, begyndte Sankt Olai Kirke en forvandling. Kirken skulle matche Helsingørs voksende betydning for landet, og i 1450, 1521 og 1559 blev kirken udvidet af flere omgange. I 1600-tallet blev det katolske inventar udskiftet, og kirken er i dag kendt for sine mange borgerlige portrætter. I begyndelsen af 1600-tallet blev udvidelsen komplet, da det lille kamtakkede tårn i 1614 blev forsynet med et imponerende spir, der var endnu højere end det nuværende spirs 69 meter. Spiret fik navnet Helsingørs jomfru, og det var byens vartegn indtil 1736, hvor det blæste ned. De næste 162 år stod Sankt Olai uden spir, indtil det nuværende spir blev rejst i Siden 1961 har Sankt Olai Kirke haft status af domkirke, da det nordlige Sjælland blev udskilt fra Københavns Stift og gjort til Helsingør stift. På grund af den senere befolkningsvækst er Helsingør stift i dag Danmarks største. Udover de kirkelige handlinger lægger Skt. Olai også rum til en række klassiske koncerter. Med sit høje tårn er Sankt Olai Kirke meget synlig i bybilledet. Kirken blev grundlagt allerede i 1200-tallet, og den er et af byens vigtigste levn fra middelalderen. I 1961 blev kirken ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør Stift. Vidste du, at Sankt Olai Kirke er Helsingørs ældste bygning? På kirkemurens nordside kan man se levn fra begyndelsen af kirkens bygningshistorie, der går helt tilbage til 1200-tallet. Dødningehovedet // På østgavlen af kirken ses en lem, der viser ned til den franske konsuls gravkælder. Her ligger konsul Jacob Hansen og hustru Maria Buhrs. Smedejernsgitteret bærer borgmester Jørgen Buhrs og Anne Hansdatters initialer og årstallet Udsmykninger er her som så mange steder i vore kirker symboler på døden. Dødningehovedet og de korslagte ben skal få os til at betænke, at livet har en afslutning. Den franske tekst lyder i dansk oversættelse Således bliver vi alle

20 Det er en særlig fornemmelse at gå turen rundt om Kronborg. Det store slot vidner om, at historien er blevet skrevet med fede bogstaver her, og William Shakespeares Hamlet har tilføjet slottet en lyrisk dimension, der har sat Kronborg på verdenskortet. Men samtidig er der noget afslappende dagligdags ved at gå på voldene. Der bliver luftet hunde og spist madpakker. Og der bliver fisket. Især om foråret, når hornfiskene kommer forbi. På sundet sejler færgerne i pendulfart til og fra Sverige. Først når man træder ind bag voldene troner turistattraktionen Kronborg frem med sine himmelstræbende tårne og smukt dekorerede sandsten. Engelsk, tysk, svensk, dansk og kinesisk blander sig med hinanden, og der bliver knipset løs med kameraerne. Kronborg er hele verdens arv, og det kan man se besøgende lægger hvert år vejen forbi. Mange er draget af myten om Prins Hamlet, der blev udødeliggjort af Shakespeare for sine eksistentielle overvejelser om at være eller ikke at være. Andre kommer måske for at vurdere, hvor trygt ham Holger sover dernede i kasematterne. Slottet Kronborg er en yndet baggrund for gåture og hornfiskefangst og en stemningsfyldt kulisse for teater og mytedannelse. Samtidig er Kronborg en stor turistattraktion, der lokker folk til fra hele verden