Film- og Medievidenskab,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Film- og Medievidenskab,"

Transkript

1 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Film- og Medievidenskab, 2015-ordningen Rettet, justeret og rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur samt titel Hjemmel Tilhørsforhold Normering og struktur Titel... 3 Kapitel 2. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition Stave- og formuleringsevne Pensum... 3 Kapitel 3. Faglig profil Uddannelsens formål Kompetenceprofil for den færdige bachelor... 4 Kompetencebeskrivelse... 4 Kompetencemål... 4 Kapitel 4. Det centrale fag på bachelorniveau i Film- og Medievidenskab Det centrale fag i Film- og Medievidenskab Det centrale fags moduler... 6 Modul 1: Introduktion til Film- og Medievidenskab... 6 Modul 3: Fiktionsteori og -analyse... 9 Modul 4: Filmhistorie Modul 5: Audiovisuel formidling: Fiktion og fakta Modul 6: Audiovisuel formidling: Web ,5 ECTS-point Modul 7: Audiovisuel formidling: Fri produktion Audiovisuel formidling: Fri produktion (obligatorisk og konstituerende) Modul 8: Film- og Mediesociologi Modul 9: Faktateori og -analyse Modul 10 Bachelorprojekt Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Studieaktivitet Afslutning af uddannelsen Kapitel 7. Merit og overgangsbestemmelser Merit Overgangsbestemmelser Kapitel 8. Studiestartsprøve, tilmelding til prøver og fag samt overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse Bestemmelser for studiestartsprøven Tilmelding til prøver og fag Overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse Kapitel 9. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur samt titel 1. Hjemmel 2015-studieordningen for bacheloruddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab (the 2015 Curriculum for for the Main Subject at Bachelor s Level in Film and Media Studies) er fastsat med hjemmel i 30 i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 2. Tilhørsforhold Bacheloruddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab hører under studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og censorkorpset for Film- og Medievidenskab. 3. Normering og struktur Bacheloruddannelsen består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 135 ECTS-point inkl. bachelorprojektet, samt bachelortilvalg på 45 ECTS-point. Stk. 2. Minimum 30 ECTS-point af bachelortilvalget skal tages uden for den studerendes centrale fag. 4. Titel En bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Film- og Medievidenskab giver ret til betegnelsen bachelor (BA) i Film- og Medievidenskab. På engelsk bruges Bachelor of Arts (BA) in Film and Media Studies. Kapitel 2. Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Der stilles krav om læsning af tekster på engelsk indenfor alle uddannelsens moduler. 6. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Illustrationer, fotografier og tabeller beregnes til 400 enheder. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i Pensum Information om gældende pensumbestemmelser for de enkelte fagelementer findes på studiesiderne i KUnet, under menupunktet: [Eksamen => Før Eksamen => Pensum]. 3

4 Kapitel 3. Faglig profil 9. Uddannelsens formål Formålet med det centrale fag på bachelorniveau i Film- og Medievidenskab er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til den adgangsgivende uddannelse samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle sine kompetencer med henblik på erhvervsfunktion eller fortsat uddannelse. 10. Kompetenceprofil for den færdige bachelor Kompetencebeskrivelse Bacheloruddannelsen i Film- og Medievidenskab har som sit kerneomra de de audiovisuelle medier, herunder film, tv og internet. I relation til dem bliver de øvrige moderne medier ogsa i et vist omfang inddraget og studeret. Uddannelsen giver systematisk viden om de audiovisuelle medier, om mediernes indbyrdes ligheder og forskelle, om deres æstetik, udtryksformer og virkemidler, om deres historiske udvikling og deres plads i det moderne samfund, og om hvordan de opleves og bruges. Studiet opøver ogsa praktiske færdigheder ba de i at udføre empiriske undersøgelser og i produktion af web og audiovisuelle forløb. Uddannelsen kvalificerer til videreuddannelse pa kandidatuddannelsen i Film- og Medievidenskab, og den studerende opna r en række kompetencer (beskrevet herunder), der sætter ham eller hende i stand til at arbejde med de audiovisuelle medier pa en velovervejet, velfunderet og saglig ma de. En besta et bacheloruddannelse med centralt fag i Film- og Medievidenskab giver adgang til kandidatuddannelsen i Film- og Medievidenskab samt Cognition and Communication. Kompetencemål En bachelor i Film- og Medievidenskab har følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af filmens og mediernes historiske udvikling og samspillet mellem medier, kultur og samfund, nationalt sa vel som internationalt mediernes opbygning, produktionsforhold og sammenhæng med politiske og markedsmæssige vilka r teorier om audiovisuelle og andre mediers genrer, værker og æstetik teorier om mediers sociale brug, reception og effekter. Færdigheder i at gennemføre analyser af genrer og værker i forskellige medier, herunder deres æstetik og tematik planlægge og gennemføre empiriske undersøgelser af forskellige typer medieorganisationer og brugergrupper planlægge og udføre praktisk formidling af et givet genstandsfelt i udvalgte medier og til bestemte ma lgrupper, såvel audiovisuel formidling som udarbejdelse af hjemmeside i forhold til interaktionsdesign. Kompetencer i at anvende og reflektere selvstændigt over relevante teorier i forhold til film- og medievidenskabelige genstandsfelter og problemstillinger vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige kvalitative og kvantitative metoder i relation til komplekse analysespørgsma l perspektivere teoretiske og metodiske tilgange til film og medier i forhold til deres praktiske anvendelser i offentlige og private virksomheder indgå selvstændigt i faglige samarbejder om analyse- og produktionsopgaver. 4

5 Kapitel 4. Det centrale fag på bachelorniveau i Film- og Medievidenskab 11. Det centrale fag i Film- og Medievidenskab Tilmelding til prøven i Modul 10: Bachelorprojekt forudsætter, at den studerende har bestået 120 ECTS-point inkl. evt. tilvalg. Stk. 2. Det strukturerede forløb for bacheloruddannelsen med centralt fag i Film- og Medievidenskab fremgår af følgende oversigt: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) Prøvebestemmelser 1. 1: Introduktion til Film- og Medievidenskab 2: Mediehistorie Kultur- og Kommunikationsteori (obligatorisk og konstituerende) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HFMB00641E Introduktion til audiovisuel teori og analyse (obligatorisk og konstituerende) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HFMB00651E Mediehistorie (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HFMB00661E Bunden hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/Ikke bestået Aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/Ikke bestået Bunden mundtlig prøve med forberedelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 2. 3: Fiktionsteori og -analyse 4: Filmhistorie Fiktionsteori og -analyse (obligatorisk valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HFMB00671E Filmhistorie (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HFMB00681E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern 7-trins-skalaen Bunden mundtlig prøve med forberedelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 3. 5: Audiovisuel formidling: Fiktion og fakta 7,5 ECTS-point 6: Audiovisuel formidling: Web 7,5 ECTS-point 7: Audiovisuel formidling: Fri produktion 15 ECTS Audiovisuel formidling: Fiktion og fakta (obligatorisk og konstituerende) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HFMB00691E Audiovisuel formidling: Web (obligatorisk og konstituerende) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HFMB00701E Audiovisuel formidling: Fri produktion (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HFMB00711E Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen Bunden mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv ndervisningsdeltagelse Ekstern 7-trins-skalaen 4. 8: Film- og Mediesociologi Film- og Mediesociologi (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HFMB00721E Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Ekstern 7-trins-skalaen 5

6 9: Faktateori og analyse Faktateori og analyse (obligatorisk valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HFMB00731E Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen 5. 10: Bachelorprojekt (det centrale fag) Bachelortilvalg (tilvalg) Bachelorprojekt (obligatorisk og konstituerende) Aktivitetskode: HFMB00741E Afhænger af det valgte tilvalg Fri skriftlig hjemmeopgave Ekstern 7-trins-skalaen 6. Mobilitetsvindue Bachelortilvalg (tilvalg) 30 ECTS-point Afhænger af det valgte tilvalg 12. Det centrale fags moduler Modul 1: Introduktion til Film- og Medievidenskab Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af hovedpunkter og grundlagsproblemer i de vigtigste humanistiske og samfundsvidenskabelige teoridannelser vedrørende medier og kommunikation basale problemstillinger vedrørende valg og anvendelse af videnskabelige metoder de centrale organisationsprincipper for audiovisuelle værker, herunder forskelle fra og ligheder med værker i andre medietyper basale aspekter af forholdet mellem fiktion og fakta basale metodiske aspekter af forholdet mellem kvalitative og kvantitative tilgange. Færdigheder i at udføre en shot-to-shot-analyse præcist anvende de fagudtryk, som beskriver forskellige audiovisuelle virkemidler benytte de vigtigste redskaber til informationssøgning udfærdige en litteraturliste. Kompetencer i at påvise videnskabsteoretiske problemstillingers relevans for film- og medievidenskab redegøre for en udvalgt teoretisk problemstillings relevans for et konkret film- og medievidenskabeligt emne reflektere over forskellige udgangspunkter for analyse, fortolkning ogvurdering af konkrete medieværker. 6

7 Kultur- og Kommunikationsteori (obligatorisk og konstituerende) Theories of Culture and Communication (compulsory and constituent) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HFMB00641E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan gengive basale problemstillinger vedrørende brugen af videnskabelige teorier og metoder, herunder forholdet mellem kvalitative og kvantitative metoder påvise disse problemstillingers relevans for film- og medievidenskab redegøre for hovedpunkter og grundlagsproblemer i de vigtigste humanistiske og samfundsvidenskabelige teoridannelser vedrørende medier og kommunikation redegøre for en udvalgt videnskabsteoretisk problemstillings relevans for et konkret film- og medievidenskabeligt emne. Forelæsninger, holdopdelte seminarer og øvelser i grupper. Prøveform: Bunden hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Syge-/omprøve: Samme som ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt som Bestået/Ikke bestået. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider. Der gives 7 dage til besvarelsen. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt som Bestået/Ikke bestået. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider. Der gives 14 dage til besvarelsen. Særlige bestemmelser Den aktive undervisningsdeltagelse fordrer aflevering af to mindre skriftlige redegørelser (1-2 normalsider). De to mindre skriftlige redegørelser tager udgangspunkt i fremlæggelser og diskussioner på seminarer og/eller gruppearbejde og har et omfang på 1-2 normalsider. Mindst den ene af redegørelserne demonstrerer færdighed i at udfærdige en litteraturliste. Den ene af redegørelserne kan efter aftale med underviser erstattes af et PowerPoint-materiale eller tilsvarende i et omfang, der svarer til 10 minutters oplæg. I tilfælde af at en redegørelse eller en besvarelse ikke kan godkendes, får den studerende mulighed for at omarbejde arbejdet i skriftlig form inden for en frist på 7 dage. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses den aktive undervisningsdeltagelse for ikke godkendt. For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed ved de efterfølgende 2 eksamensterminer. 7

8 Introduktion til audiovisuel teori og analyse (obligatorisk og konstituerende) Introduction to Audiovisual Theory and Analysis (compulsory and constituent) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HFMB00651E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan identificere og beskrive de centrale organisationsprincipper for audiovisuelle værker, herunder forskelle fra og ligheder med værker i andre medietyper forstå og præcist anvende de fagudtryk, som beskriver forskellige audiovisuelle virkemidler udføre en shot-to-shot-analyse karakterisere og reflektere over en eller flere klassiske analyser af audiovisuelle værker og medier redegøre for basale aspekter af forholdet mellem fiktion og fakta redegøre for basale aspekter af forholdet mellem kvalitative tekstanalyser og kvantitative indholdsanalyser. Forelæsninger og holdopdelte seminarer. Desuden vil der i løbet af semestret blive vist en række centrale værker i forbindelse med undervisningen. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse fordrer, at den studerende i løbet af undervisningen skal aflevere to bundne skriftlige øvelsesopgaver. Til hver af disse øvelsesopgaver udleverer underviseren tre spørgsma l, hvoraf den studerende skal besvare e t. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt som Bestået/Ikke bestået. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang ved syge-/omprøve: normalsider. Der gives 7 dage til besvarelsen. Hvis en øvelsesopgave ikke kan godkendes, fa r den studerende mulighed for at omarbejde den inden for en frist pa 7 dage. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses prøven for ikke besta et. Hver af øvelsesopgaverne er pa 6-8 normalsider. Modul 2: Mediehistorie Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forsta else af de moderne mediers historie fra midten af 1800-tallet til nutiden udviklingen af de væsentligste genrer inden for ba de fakta og fiktion samspillet mellem medierne indbyrdes, og mellem medier, kultur og samfund. Færdigheder i at afgrænse og karakterisere de væsentligste perioder i mediehistorien fra ca beskrive særtræk ved den historiske udvikling af presse, radio, tv og internet sammenligne udviklingen af forskellige mediers institutionstyper, genrer og brugsformer 8

9 analysere centrale genrer og kommunikationsformer i et sammenlig- nende historisk perspektiv. Kompetencer i at perspektivere mediernes udvikling i forskellige kulturelle kontekster,med særligt henblik pa Danmark, Europa og USA karakterisere og forklare medier som et produkt af sa vel som en aktør i deres samtid vurdere fremgangsma den i, og det kildekritiske grundlag for, mediehistoriske undersøgelser og fremstillinger Mediehistorie (obligatorisk og konstituerende) Media History (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HFMB00661E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan beskrive mediehistoriens lange linjer og centrale perioder karakterisere hovedtræk af pressens, radioens, tv s og internettets historie redegøre for mediernes indbyrdes forhold og samspil i et historisk perspektiv karakterisere mediernes vigtigste institutionsformer og deres historiske udvikling redegøre for udvalgte, væsentlige genrer og kommunikationsformer i deres historiske og kulturelle kontekst vurdere metoder og kilder i mediehistoriske fremstillinger. Forelæsninger og holdopdelte seminarer Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Syge-/omprøve: Samme som ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: 30 min, inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid. Tilladte hjælpemidler: Ingen hjælpemidler må benyttes til hverken forberedelsen eller eksaminationen. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må medtages til eksaminationen. Den studerende trækker ét spørgsmål blandt i alt 7-14 spørgsmål. Der gives adgang til spørgsmålene, som der trækkes fra, mindst en måned før eksamen. Den studerende gives maksimalt 10 minutter til sagsfremstilling, herefter vil prøven tage form af en dialog. Modul 3: Fiktionsteori og -analyse Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af centrale teoridannelser vedrørende fiktion med særligt henblik på audiovisuelle medier forholdet mellem stil, narration og genre 9

10 sociale såvel som psykologiske aspekter af reception og brug af fiktion typiske produktions- og institutionsforhold for fiktionsgenrer forskellige metoder og tilgange inden for fiktionsteori og -analyse, herunder kvalitative og kvantitative metoder. Færdigheder i at analysere audiovisuelle fiktionsværker ud fra en selvvalgt teoretisk afgrænsning og metodisk tilgang karakterisere og fortolke forskellige fiktionsformer, herunder spillefilm, tvserier, korte formater og computerspil beskrive fremgangsmåden i, og vurdere holdbarheden af, analyser af bestemte fiktionsværker. Kompetencer i at vurdere bestemte fiktionsteoriers og analysemetoders styrker og svagheder i forhold til konkrete problemstillinger formidle teoretisk-analytiske problemstillinger og indsigter vedrørende fiktion skriftligt. Fiktionsteori og -analyse (obligatorisk valgfag og konstituerende) Fiction Theory and Analysis (compulsory elective and constituent) Aktivitetskode: HFMB00671E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan anvende teorier om fiktion til analyse af konkrete audiovisuelle værker karakterisere og fortolke forskellige fiktionsformer ud fra genremæssige og brugsmæssige forhold beskrive fremgangsmåden i, og reflektere over holdbarheden af, analyser af bestemte fiktionsværker vurdere bestemte fiktionsteoriers styrker og svagheder i forhold til konkrete analysespørgsmål afgrænse et undersøgelsesfelt og vurdere den valgte metodes anvendelighed i analysen af konkrete fiktionsværker skriftligt formidle teoretisk-analytiske problemstillinger og indsigter vedrørende fiktion. Holdopdelt undervisning. Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse består af to korte oplæg af mundtlig og/eller skriftlig karakter, der gives i tilknytning til undervisningen. Syge-/omprøve: Samme som ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller i gruppe af maks. 4 deltagere. Omfang: normalsider. Ved en gruppeopgave med to deltagere består omfanget af normalsider, ved 3 deltagere: nomalsider, ved 4 studerende: normalsider. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: 10

11 Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider. Der gives 14 dage til besvarelsen. Særlige bestemmelser Et mundtligt oplæg kan afleveres individuelt eller i gruppe og har i begge tilfælde en varighed af 15 min., og et skriftligt oplæg har et omfang af 3-5 normalsider. I tilfælde af at oplæg ikke kan godkendes af underviseren, får den studerende mulighed for at omarbejde det i skriftlig form inden for en frist på 7 dage. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses den aktive undervisningsdeltagelse for ikke godkendt. For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i 2 efterfølgende eksamensterminer. Modul 4: Filmhistorie Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forsta else af filmhistoriens lange linjer og centrale perioder fra 1895, sa vel nationalt som internationalt filmhistoriens vigtigste hovedværker, stilretninger, organisationsformer, institutioner, enkeltpersoner og teknologier filmens samspil med andre medier og kulturformer. Færdigheder i at vurdere centrale filmværker og -genrer i et sammenlignende historisk og æstetisk perspektiv karakterisere de væsentligste genrer, værker, stilretninger og enkeltpersoners placering i filmhistorien. Kompetencer i at karakterisere og forklare film som et produkt af sa vel som en aktør i deres samtid. Filmhistorie (obligatorisk og konstituerende) Film History (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HFMB00681E Faglige mål Eksaminanden kan gengive den danske og internationale filmhistories lange linjer og centrale perioder redegøre for filmhistoriens vigtigste hovedværker, stilretninger, enkeltpersoner, organisationsformer, institutioner og teknologier vurdere centrale filmværker og -genrer i et sammenlignende historisk og 11

12 æstetisk perspektiv perspektivere filmens samspil med andre medier og kulturformer. Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Forelæsninger. Desuden bliver der vist et antal centrale filmværker i forbindelse med undervisningen. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse Syge-/omprøve: Samme som ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: 30 min, inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelsestid Tilladte hjælpemidler: Ingen hjælpemidler må benyttes til hverken forberedelsen eller eksaminationen. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må medtages til eksaminationen. Den studerende trækker ét spørgsmål blandt i alt spørgsmål. Der gives adgang til spørgsmålene, som der trækkes fra, mindst en måned før eksamen. Den studerende gives maksimalt 15 minutter til sagsfremstilling, herefter vil prøven tage form af en dialog. Modul 5: Audiovisuel formidling: Fiktion og fakta 7,5 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende Viden om og forståelse af teori og praksis i forbindelse med produktion af fiktion og fakta, herunder dramaturgi, stil, genre, idéudvikling, research, samt journalistiske og dokumentariske formidlingsformer forholdet mellem genre, formidlingsintention, medieplatform og målgruppe. Færdigheder i at afgrænse relevante teorier og metoder inden for fiktion og fakta med henblik på en produktion analysere forholdet mellem genre, formidlingsintention, medieplatform og målgruppe analysere brugen af audiovisuelle virkemidler, stil og dramaturgi i såvel egne som andres produktioner identificere succeskriterier for en given produktion. Kompetencer i at producere fiktion og fakta i kortere formater arbejde i teams i alle faser af en produktion, herunder idéudvikling, research, præ-produktion, optagelse og postproduktion, samt efterkritik anvende optage- og redigeringsudstyr til lyd og videoproduktion (bærbare devices og udstyr til produktion i high end-kvalitet), samt eksportere digitale formater til forskellige medieplatforme anvende genre-, medie- og målgrupperelevante kriterier i evaluering af produktionen reflektere over film- og medieteoretiske teorier og metoder i en produktions- og formidlingssammenhæng. 12

13 Audiovisuel formidling: Fiktion og fakta (obligatorisk og konstituerende) Audiovisual Communication: Fiction and Non-Fiction (compulsory and constituent) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HFMB00691E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan udvise indsigt i og beherskelse af de forskellige faser af den praktiske arbejdsproces i det omfang, som er nødvendigt for at kunne realisere en fiktions- eller faktaproduktion; reflektere kritisk og teoretisk over afgrænsede formidlingsteoretiske problemstillinger. Holdopdelte seminarer, samt vejledning og øvelser i grupper. Prøveform: Fri hjemmeopgave med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse består i udstyrsintroduktion, hvortil der kræves 100 pct. tilstedeværelse, og mindst 2 egenproduktioner, der dækker både fiktion og fakta, hver af en varighed på 2-8 minutter og på grundlag af en af underviser stillet opgave. Materialet består af en godkendt egenproduktion. Syge-/omprøve: Samme som ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Hjemmeopgave og egenproduktion indgår i en helhedsbedømmelse. Underviser godkender den aktive undervisningsdeltagelse. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men egenproduktion udarbejdes i gruppe. Omfang: 5-7 normalsider samt godkendt egenproduktion. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider, der knytter sig til mindst 2 egenproduktioner, der dækker både fiktion og fakta, hver af en varighed på 5-8 minutter, ligeledes stillet som opgave af underviseren. Der gives 14 dage til besvarelsen. Særlige bestemmelser Det er obligatorisk at deltage i udstyrsintroduktionen. Hvis den studerende undervejs bliver forhindret i at deltage, tilbydes de studerende et alternativt forløb, men kun ved gyldig dokumentation af fraværet. Som en del af undervisningen producerer den studerende mindst to egenproduktioner på baggrund af en opgave stillet af underviseren. Efter aftale med underviseren skal en egenproduktion indstilles til bedømmelse ved prøven, hvorefter den betragtes som godkendt. Hjemmeopgaven udarbejdes individuelt og indeholder såvel refleksioner og analyser som dokumenterende og illustrerende afsnit på baggrund af den til prøven indstillede egenproduktion. 13

14 Hvis den studerende ikke tager eller består prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i 2 efterfølgende eksamensterminer. Egenproduktioner er audiovisuelle. Modul 6: Audiovisuel formidling: Web 7,5 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende Viden om og forståelse af teori og praksis i forbindelse med alle faser af en hjemmesideproduktion, herunder interaktionsdesign, usability-test og integrationen af visuelle forløb, grafik og tekst forholdet mellem genre, formidlingsintention, medieplatform og målgruppe. Færdigheder i at afgrænse relevante teorier og metoder inden for film- og medievidenskaben med henblik på en produktion analysere forholdet mellem genre, formidlingsintention, medieplatform og målgruppe analysere en hjemmeside med fokus på interaktionsdesign, billeder, film, tekst og grafik i forhold til en specifik målgruppe identificere succeskriterier for en given produktion. Kompetencer i at producere en hjemmeside arbejde individuelt og i teams i alle faser af en produktion anvende den relevante software og udstyr til hjemmesideproduktion anvende genre-, medie- og målgrupperelevante kriterier i evaluering af produktionen organisere en hjemmeside i forhold til interaktionsdesign og forfatte og disponere tekst udføre en usability-test og receptionsanalyse af en hjemmeside reflektere over film- og medieteoretiske teorier og metoders relevans for en webproduktion. Audiovisuel formidling: Web (obligatorisk og konstituerende) Audiovisual Communication: Web (compulsory and constituent) 7,5 ECTS-point Aktivitetskode: HFMB00701E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan udvise indsigt og færdighed i de forskellige faser af den praktiske arbejdsproces i det omfang, der skønnes nødvendigt for at kunne realisere en webproduktion; reflektere kritisk over afgrænsede formidlingsteoretiske problemstillinger. Holdopdelte seminarer, samt vejledning og øvelser i grupper. Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse består i udstyrsintroduktion, hvortil der kræves 100 pct. tilstedeværelse, og udarbejdelse af en hjemmeside. 14

15 Syge-/omprøve: Samme som ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminator bedømt efter 7-trinsskalaen. Hjemmeopgave og egenproduktion indgår i en helhedsbedømmelse. Underviser godkender den aktive undervisningsdeltagelse. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men egenproduktionen udarbejdes i gruppe. Omfang: 5-7 normalsider samt godkendt egenproduktion. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider, der knytter sig til egenproduktion af en hjemmeside, ligeledes stillet som opgave af underviser. Der gives 14 dage til besvarelsen. Særlige bestemmelser Det er obligatorisk at deltage i udstyrsintroduktionen. Hvis den studerende undervejs bliver forhindret i at deltage, tilbydes de studerende et alternativt forløb, men kun ved gyldig dokumentation af fraværet. Som en del af undervisningen producerer den studerende mindst to egenproduktioner på baggrund af en opgave stillet af underviseren. Efter aftale med underviseren skal en egenproduktion indstilles til bedømmelse ved prøven, hvorefter den betragtes som godkendt. Hjemmeopgaven udarbejdes individuelt og indeholder såvel refleksioner og analyser som dokumenterende og illustrerende afsnit eller en usability-test og receptionsanalyse på baggrund af den til prøven indstillede egenproduktion. Hvis den studerende ikke tager eller består prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i 2 efterfølgende eksamensterminer. Egenproduktioner består af en hjemmeside. Modul 7: Audiovisuel formidling: Fri produktion Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende Viden om og forståelse af teori og praksis i forbindelse med produktion af enten fiktion, fakta eller hjemmede, herunder indsigt de forskellige fasers typiske probleer og løsningsmetoder forholdet mellem genre, formidlingsintention, medieplatform og målgruppe. Færdigheder i at afgrænse relevante teorier og metoder inden for enten fiktions-, faktaeller webproduktion analysere forholdet mellem genre, formidlingsintention, medieplatform og målgruppe analysere en egenproduktioner 15

16 identificere succeskriterier for en egenproduktion. Kompetencer i at producere enten fiktion, fakta eller hjemmeside arbejde i teams i alle faser af en produktion anvende det relevante udstyr i alle faser af produktionen anvende genre-, medie- og målgrupperelevante kriterier i evaluering af produktionen reflektere over film- og medieteoretiske teorier og metoders relevans i forbindelse med en egenproduktion. Audiovisuel formidling: Fri produktion (obligatorisk og konstituerende) Audiovisual Communication: Independent Production (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HFMB00711E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan udvise indsigt i og beherskelse af de forskellige faser af den praktiske arbejdsproces i det omfang, som er nødvendigt for at kunne realisere enten en fiktions-, fakta eller webproduktion reflektere kritisk og teoretisk over afgrænsede formidlingsteoretiske problemstillinger. Øvelser og vejledning i grupper. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse finder sted i et gruppevejledningsforløb, hvor gruppen udarbejder: a) 1-2 normalsider mindre synopsis, b) 6-10 normalsider udvidet. Materialet består af en godkendt egenproduktion i form af en videoproduktion på 8-10 minutters længde samt en udvidet synopsis (jf. ovenfor) eller i form af en hjemmeside samt en usability-test og receptionsanalyse på maksimalt 8 normalsider. Syge-/omprøve: Samme som ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Den mundtlige prøve og materialet indgår i en helhedsbedømmelse. Underviser godkender den aktive undervisningsdeltagelse. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men materiale udarbejdes i gruppe. Omfang: 30 minutter, inkl. votering, med 30 minutters forbederelse. Tilladte hjælpemidler: Det af eksaminanden udarbejdede materiale. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider, der knytter sig til egenproduktion i form af en videoproduktion på 5-8 minutter eller i form af en hjemmeside. Egenproduktionens kommunikationsgenre (fiktion, fakta eller web) fastsættes af underviseren. Der gives 14 dage til besvarelsen. 16

17 Særlige bestemmelser Hvis underviser ikke godkender en synopsis eller evaluering, har gruppen 4 dage til at omarbejde den. Hvis underviser heller ikke godkender den omarbejdede version, anses den aktive undervisningsdeltagelse for ikke godkendt. Til prøven har eksaminanden maksimalt 8 minutter til et oplæg, der tager udgangspunkt i et af eksaminator stillet spørgsmål, der trækkes af eksaminanden inden forberedelsen inden for max. 6 spørgsmål. Resten af eksaminationen tager form af en dialog. Hvis en gruppe studerende vælger at arbejde i en genre, f.eks. reklamefilm, hvor længden normalt er kortere, kan underviseren godkende en kortere produktion. Hvis den studerende ikke tager eller består prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i 2 efterfølgende eksamensterminer. Den studerende må kun benytte instituttets udstyr til egenproduktionen, såfremt den studerende kan dokumentere sin tilstedeværelse i den relevante udstyrsintroduktion under modul 5 og/eller 6. Ved prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse kan eksaminanden ikke benytte instituttets udstyr til egenproduktionen. De tilladte afleveringsformater (hardware og software) for egenproduktionen fremgår af eksamensvejledningen, som findes på afdelingens hjemmeside. Modul 8: Film- og Mediesociologi Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af klassiske og moderne samfundsvidenskabelige teorier om forholdet mellem medier, kommunikation og samfund teorier vedrørende medier som organisationer og institutioner, herunder deres politiske, juridiske og økonomiske rammevilkår teorier om mediebrug og medieeffekter. Færdigheder i at karakterisere bestemte samfundsvidenskabelige teoritraditioner og deres relevans for studiet af medier og kommunikation karakterisere og sammenligne forskellige kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, herunder survey, fokusgruppe, observation, tvmeter og data-mining planlægge og gennemføre empiriske undersøgelser af medieorganisationer og mediebrugere med brug af kvalitative og kvantitative metoder. Kompetencer i at vurdere forskellige samfundsvidenskabelige teorier og metoders relevans for bestemte medieanalytiske problemstillinger perspektivere mediernes rolle i samfunds- og kulturlivet, nationalt såvel som internationalt. 17

18 Film- og Mediesociologi (obligatorisk og konstituerende) Film and Media Sociology (compulsory and constituent) Aktivitetskode: HFMB00721E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for centrale klassiske og moderne samfundsvidenskabelige teorier om forholdet mellem medier, kommunikation og samfund analysere forskellige typer medier som organisationer og institutioner i politisk, juridisk og økonomisk perspektiv analysere forskellige faser og aspekter af mediebrug, reception og effekter planlægge og gennemføre konkrete empiriske undersøgelser af bestemte medieorganisationer og brugergrupper med anvendelse af relevante kvalitative og kvantitative metoder perspektivere mediernes rolle i samfunds- og kulturlivet, nationalt såvel som internationalt. Modulet består af forelæsninger, holdopdelt undervisning, øvelser enkeltvis og i gruppe, samt et kursus i TV- meter, web-trafikanalyse og statistik. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Materialet består af en empirisk undersøgelse. Den aktive undervisningsdeltagelse omfatter følgende elementer: a) en 2-3 normalsiders rapport om en TV-meter- eller web-trafikundersøgelse, b) en mundtlig præsentation af analyse af en medieinstitution (15 minutters varighed) og c) en 2-3 normalsiders skriftlig fremstilling af et medieteoretisk emne. Syge-/omprøve: Samme som ovenfor Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Den mundtlige prøve og materialet indgår i en helhedsbedømmelse. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt, men materialet kan udarbejdes i gruppe med maksimalt 4 deltagere. Omfang: 30 min. inkl. votering. Materialet godkendes af eksaminator og består af en 7-10 normalsiders empirisk undersøgelse. Hvis materialet er udarbejdet i gruppe består det af normalsider (ved 2 deltagere), normalsider (ved 3 deltagere) og normalsider (ved 4 deltagere). Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt Omfang: normalsider. Der gives 14 dage til besvarelsen. Særlige bestemmelser De opgaver, der indgår i aktiv undervisningsdeltagelse, stilles af underviserne, således at der vil være flere emner at vælge imellem. De to første opgaver kan være udarbejdet i grupper på højest 4 deltagere. Den sidste opgave skal aflægges individuelt. Til den mundtlige eksamen gives den studerende 5 minutter til egen frem- 18

19 læggelse. Emne og metodevalg af den empiriske undersøgelse godkendes af eksaminator. I tilfælde af at opgaverne i den aktive undervisningsdeltagelse ikke kan godkendes, får den studerende mulighed for at omarbejde arbejdet i skriftlig form inden for en frist på 7 dage. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses den aktive undervisningsdeltagelse for ikke godkendt. For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i 2 efterfølgende eksamensterminer. Modul 9: Faktateori og -analyse Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af centrale teoridannelser vedrørende faktagenrer, herunder journalistik, dokumentarisme, fakta-underholdning, reklame og strategisk kommunikation, og vedrørende tværmedial kommunikation og mediebrugerens egen kommunikation i sociale netværksmedier mm. typiske produktions-, institutions- og modtagerforhold for faktagenrer kvalitative og kvantitative metoder inden for faktateori og -analyse, herunder kvantitativ content analysis af faktatekster og kvalitative metoder såsom retorisk analyse, genreanalyse, framing analyse og diskursanalyse. Færdigheder i at analysere konkrete faktagenrer og -produkter ud fra en selvvalgt teoretisk afgrænsning og reflekteret metodisk tilgang karakterisere og fortolke faktagenrer i forskellige medier og på forskellige platforme beskrive fremgangsmåden i og vurdere holdbarheden af analyser af bestemte faktaprodukter. Kompetencer i at vurdere bestemte faktateoriers styrker og svagheder i forhold til at belyse konkrete problemstillinger redegøre for debatter om forholdet mellem fiktion og fakta samt spørgsmål om objektivitet og kildeforhold formidle teoretisk-analytiske problemstillinger og indsigter vedrørende fakta skriftligt. Faktateori og -analyse (obligatorisk valgfag og konstituerende) Non-Fiction Theory and Analysis (compulsory elective and constituent) Aktivitetskode: HFMB00731E Faglige mål Eksaminanden kan anvende teorier til analyse af konkrete faktagenrer og produkter som journalistik, dokumentarisme, fakta-underholdning, reklame og strategisk kommunikation, og af tværmedial kommunikation og mediebrugeres egen kommunikation i sociale netværksmedier med mere karakterisere og fortolke forskellige faktaformer ud fra genremæssige, 19

20 produktionsmæssige og brugsmæssige forhold beskrive fremgangsmåden i og reflektere over holdbarheden af analyser af bestemte faktaprodukter vurdere bestemte faktateoriers styrker og svagheder i forhold til konkrete analysespørgsmål vurdere forskellige kvalitative og kvantitative metoders relevans for faktaanalyse skriftligt formidle teoretisk-analytiske problemstillinger og indsigter vedrørende fakta. Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Holdopdelte seminarer. Prøveform: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse består af: a) et kort mundtligt oplæg (i grupper eller enkeltvist) samt b) en individuel skriftlig øvelse på 5-7 normalsider. Syge-/omprøve: Samme som ovenfor Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller i gruppe af maks. 4 deltagere. Omfang: normalsider. Ved en gruppeopgave med to deltagere består omfanget af normalsider, ved 3 deltagere: normalsider, ved 4 studerende: normalsider. Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider. Der gives 14 dage til besvarelsen. Særlige bestemmelser De mundtlige og skriftlige opgaver, der indgår i den aktive undervisningsdeltagelse, aftales med underviser. I tilfælde af at opgaverne i den aktive undervisningsdeltagelse ikke kan godkendes, får den studerende mulighed for at omarbejde arbejdet i skriftlig form inden for en frist på 7 dage. Kan den omarbejdede version heller ikke godkendes, anses den aktive undervisningsdeltagelse for ikke godkendt. For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, bevarer den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed i 2 efterfølgende eksamensterminer. 20

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Historie, 2015-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Historie, 2015-ordningen. Rettet 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen Rettet 2015 Saxo-Instituttet Det

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier

Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier på bachelorniveau med centralt fag i Balkanstudier, Grækenlandsstudier, Polsk eller Russisk, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Læs mere

Moderne Kultur og Kulturformidling

Moderne Kultur og Kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Moderne Kultur og Kulturformidling 2015-ordningen Institut

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Communication and IT, The 2012 Curriculum Rettet 2012 og 2014 Emended 2012 and 2014

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Spansk sprog og kultur,

Spansk sprog og kultur, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Spansk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013 Justeret 2014 og 2015 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Design and Architecture The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in the Psychology of Language The 2008 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011, 2013 og 2014 Rettet

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Cross Media Communication / Tværmedial kommunikation,

Cross Media Communication / Tværmedial kommunikation, Studieordning for masteruddannelsen i Cross Media Communication / Tværmedial kommunikation, 2013-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Engelsk, 2012-ordningen. Revideret 2013. Rettet 2014. Justeret 2014 samt juli og august 2015

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Engelsk, 2012-ordningen. Revideret 2013. Rettet 2014. Justeret 2014 samt juli og august 2015 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Engelsk, 2012-ordningen Revideret 2013 Rettet 2014 Justeret 2014 samt juli og august 2015 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Curriculum for the Elective Studies in Linguistic Communication Consulting The 2008 Curriculum. justeret 2015 adjusted 2015

Curriculum for the Elective Studies in Linguistic Communication Consulting The 2008 Curriculum. justeret 2015 adjusted 2015 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det 3/4-årige tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Sprog- og kommunikationsrådgivning 2008-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Italiensk. 2014-ordningen. Justeret 2014

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Italiensk. 2014-ordningen. Justeret 2014 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Italiensk 2014-ordningen Justeret 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Portugisiske og Brasilianske Studier

Portugisiske og Brasilianske Studier Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Portugisiske og Brasilianske Studier 2013-ordningen Rettet 2014 Justeret 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) UDKAST Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven),

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI - MASTER OF THE ANTHROPOLOGY OF HEALTH KAPITEL 1: FORMÅL OG KOMPETENCEPROFIL... 1 1.1 HJEMMEL OG INSTITUTIONSFORANKRING... 1 1.2 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1526. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 Generelle uddannelsesbestemmelser Studieordning for HD Regnskab og Økonomistyring I henhold til 11 stk. 2-4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere