Udbredelse af usability i en ad hoc organiseret virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbredelse af usability i en ad hoc organiseret virksomhed"

Transkript

1 Udbredelse af usability i en ad hoc organiseret virksomhed - et speciale om udfordringerne, når usability skal absorberes - ikke dikteres Udarbejdet af Lena Egede Frederiksen født: IT-Universitetet i København Linien for Design, Kommunikation og Medier Afleveret d. 31. maj 2005 Vejleder: Peter Carstensen

2 Abstract In an ad hoc organised company informal communication and self-organizing rules in favour of formal structure. It has a at hierarchy and the internal organisation is changing organically. This is what Mintzberg describes as an adhocracy (Mintzberg, 1983). An IT company organised like this poses some challenges to the usability professional that is going to implement usability in the development processes. Here usability has to be absorbed - not dictated. I have investigated the characteristics of these challenges. My approach is a case study of a young, middle size IT company. I have conducted qualitative interviews and used multiple observation techniques in my empirical studies. The implementation of usability is characterised by leaving all the responsibility to the usability professionals because the management do not dictate how to organise the implementation neither propose success criteria for it. If the usability professionals are to succeed they need to spread usability knowledge to every employee. There is no formal structure; hence, it is left to the employees to assure that usability is considered in the development projects. Another characteristic is that the usability professionals' own experiences forms the basis for the implementation process since only limited theory or documented experiences are available. They have to learn from their experiences. I suggest that the usability professional will benet from viewing herself as being a change agent and look at the implementation as the diusion of an innovation. Rogers' diusion theory (Rogers, 2003) combined with Mayhew's experience (Mayhew, 1999a) can form a framework for this change. Usability work alone will never ensure implementation of usability. Finally, I have proposed recommendations for the usability professional facing this challenge. I denne version af specialet er oplysninger relateret til specialets case holdt fortrolig. Derfor er casevirksomheden, deres produkter og interviewpersonerne anonymiserede. Ligeledes er bilag ikke vedlagt. - Lena Egede Frederiksen d i

3 Indhold 1 Indledende afsnit Indledning Problemfelt Problemformulering Hypoteser Afgrænsning Mine forudsætninger Rapportens formål og målgruppe Rapportens struktur Metode og udførelse Metodisk ramme Eksplorativ tilgang De empiriske undersøgelsers kronologiske forløb Metodevalg Casestudiet som metode Andre muligheder Litteratursøgning og teorianvendelse Et indledende eksplorativt studie Undersøgelsesdesign Observationer Kvalitative interviews Empirisk opsamling på undersøgelser Overvejelser og kritik Kritik af observationsmetoden og dens udførelse Kritik af interviewmetoden og dens udførelse Reliabilitet og validitet i undersøgelserne Introduktion til casevirksomhed Introducerende beskrivelse af casevirksomhed Marked og kunder Produkter Forhold til kunder Organisatorisk opbygning Usability funktionens opstart Beskrivelse af praksis ii

4 INDHOLD iii Organisering af projekter og arbejdsgange Medarbejderne tilrettelægger selv Kommunikation og videndeling mellem medarbejderne Beskrivelse af kultur Stor medarbejderindydelse Kultur præget af kommunikation Ledelsens indydelse på arbejdskulturen Indbygget frustration Casevirksomheden og adhocratiet Analyse og beskrivelser Analyseprocessen Fremgangsmåde i udvikling af analysepunkter Fremgangsmåde i analyse Denitioner Introducerende beskrivelse af usability arbejdet Arbejdsopgaver Medarbejdernes introduktion til usability Usability medarbejdernes syn på deres funktion Formålet med usability funktionen Beskrivelse Analyse Ledelsens rolle i forbindelse med usability funktionen Beskrivelse Analyse Usability medarbejdernes interne samarbejde Beskrivelse Analyse Usability medarbejdernes interaktion med kolleger Beskrivelse Analyse Medarbejdernes syn på usability funktionen Beskrivelse Analyse Delkonklusion Diskussion De overordnede udfordringer for usability professionelle Udfordring: Find balance mellem formel og uformel organisering Udfordring: Opnå brugbar erfaring med, hvad der virker i adhocratiet Udfordring: Forstå sig selv som mere end en usability professionel Principper, usability arbejdet kan organiseres efter Modenhedsmodel som ramme for udbredelsen af usability Mayhews bud på en fase-model for udbredelsen af usability Rogers' teori som en ramme for udbredelsen af usability Tiltag for at opnå en succesfuld udbredelse af usability Mayhews erfaringer i Rogers' ramme

5 INDHOLD iv Usability funktionens organisatoriske placering Anbefalinger til usability professionelle Analyse af styrker og svagheder Anbefalinger Sikring af usabilitys inddragelse og accept Sikring af brugbar inddragelse af usability Sikring af usability funktionens eksistens Konklusion og afslutning Konklusion Afdækning af hypoteser Mine forskningsbidrag Perspektivering Litteratur 95 8 Bilag Review af undersøgelser af usability professionelle i organisationer Tidslinie for casevirksomhed Organisationsdiagram for casevirksomhed Eksempler på jobannoncer Forskningsspørgsmål Bruttoliste med analysepunkter Eksempel på noter til analysepunkt Fotos af casevirksomhedens fysiske indretning Dagbog med observationer og noter Baggrundsmateriale: HCI-interview med usability medarbejder og chef for Løsningsafdelingen Baggrundsmateriale: HCI-møde Karakteristik af interviewpersoner Interviewguider Interview med Lone, usability konsulent Interview med løsningsarkitekt Interview med chef for Løsningsafdelingen Interview med Anna, senior usability konsulent Interview med udvikler Udfyldte organisationsdiagrammer fra interviews Opsamling på empiri Artefakt: Tekstmanual Artefakt: PowerPoint slides fra en intern usability præsentation Artefakt: Usability medarbejdernes interne opgavefordeling Artefakt: Mock-up Artefakt: Use cases Artefakt: Usability produktkatalog Artefakt: Udskrift fra fejl-log Oversigt over Earthys usability modenhedsmodel

6 Kapitel 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning Der er mange tegn på, at usability bliver mere og mere udbredt. Æskerne i computerforretningerne har i dag mærkater, der fremhæver produkterne som brugervenlige. Branchen mener også selv, den er på vej til at få mere indydelse i udviklingsprocesserne, viser undersøgelser blandt usability professionelle (eksempelvis (Mao et al., 2005) og (Gulliksen et al., 2004)). For mange it-virksomheder er brugervenlighed dermed blevet en måde til at fremhæve og dierentiere deres produkter på markedet på. Et af de markeder, der er på vej frem, er markedet for digital forvaltning. Jeg ved, via mit arbejde med digital forvaltning i det oentlige, at det er meget varierende, hvilke forudsætninger og krav slutbrugerne har til digital forvaltning. Derfor bør brugervenligheden være i højsædet - og det er ere oentlige udbydere af digitale services da også begyndt at fokusere på. For it-virkomhederne bag digital forvaltning er det en ny udfordring. Jeg k i forbindelse med mit føromtalte arbejde kontakt til en af disse, da den netop var begyndt at arbejde med usability. Da jeg k dybere kendskab til denne virksomhed, gav det indblik i en teknisk tung virksomhed, der bevæger sig på et komplekst marked, hvor den markerer sig ved at tilpasse sig kundens ønsker i ekstrem grad. Virksomheden omstrukturerer løbende sig selv for at levere det ønskede frem for at følge fastlagte procedurer. Nysgerrighed og undren har styret min proces. Hvordan kan en virksomhed, der ikke følger en etableret tilgang til systemudvikling, ikke har procedurer for videndeling eller etablerede kommandoveje og ansvarsområder, levere produkter, som er vigtige byggesten i oentlig digital forvaltning nationalt - og på vej mod også at blive det internationalt? Det udfordrer den etablerede teoris brugbarhed. Når en ad hoc organiseret it-virksomhed beslutter sig for at inkludere usability i udviklingsprocesserne - hvordan kan det så implementeres, og hvordan vil det fungere i en sådan type organisation? Det har gjort mig interesseret i, hvordan usability kan udbredes i udviklingsprocesser - og de udfordringer, som organisationen stiller i den forbindelse. Jeg har undersøgt emnet og fremlægger mine resultater i denne rapport. 1

7 KAPITEL 1. INDLEDENDE AFSNIT Problemfelt Jeg undersøger, hvordan usability fungerer inden for de rammer, som en ad hoc baseret itvirksomhed sætter. Med betegnelsen ad hoc baseret mener jeg virksomheder med et adt hierarki, som tilpasser sig situationen på markedet og kundens ønsker ved at have en meget løst struktureret, omskiftelig organisering og lav formalisering af adfærd. Det er virksomheder, som passer på organisationsteoretikeren H. Mintzbergs betegnelse adhocrati (Mintzberg, 1983, s.267). Mintzberg mener, at adhocratiet er en fremtidsorienteret måde at organisere sin virksomhed på: If Simple Structure and Machine Bureaucracy were yesterday's structures, and Professional Bureaucracy and the Divisionalized Form are today's then Adhocracy is clearly tomorrow's (Mintzberg, 1983, s.275). Mintzbergs beskrivelse af den adhocratiske organisation passer på mange af dot.comsucceserne, der dukkede op og ned i 1990erne - og måske også på mange virksomheder på fremtidens hurtigt yttende markeder. Jeg har ikke kunnet nde meget teori eller dokumenterede praktiske erfaringer med, h- vordan denne type virksomheder bør inddrage usability professionelle, eller hvordan usability bør udbredes i dem. Der ndes ikke meget at holde sig til, hvis virksomheden bevidst dyrker den mere innovative og kaotiske tilgang til systemudvikling. De este modeller og teorier for anvendelsen af usability i organisationer har nemlig strukturerede arbejdsgange og en kontrolleret organisation som det ypperste mål 1. Dermed ndes der heller ikke meget hjælp for praktikerne på feltet. Det er derfor et yderst relevant problemfelt at afdække. Jeg vil i mine undersøgelserne arbejde med én virksomhed som case. I denne virksomhed vil jeg særligt fokusere på strukturerne omkring de usability professionelle for at afklare den betydning, den uformelle organisering har for udbredelsen af usability. Jeg har ikke søgt efter en gennemsnitlig virksomhed eller usability professionel. I stedet har jeg undersøgt, hvordan usability arbejdet foregår i en virksomhed med det særlige karakteristika, at den er organiseret som et adhocrati. Jeg vil tage udgangspunkt i denne case og søge at sige noget generelt om udbredelsen af usability i virksomheder med denne organiseringsform Problemformulering Den problemformulering, som danner udgangspunkt for dette speciale, lyder: Hvad karakteriserer udbredelsen af usability i ad hoc baserede it-virksomheder? Med afsæt i dette spørgsmål vil jeg komme ind på den usability professionelles rolle. Desuden vil jeg komme med mit bud på, hvordan udbredelsen af usability kan organiseres i denne type virksomhed, og på hvordan det konkret kan udføres Hypoteser Jeg har formuleret nedenstående hypoteser for at fokusere mine undersøgelser: 1 Eksempler på disse tilgange er Usability Maturity Model: Human Centredness Scale (Earthy, 1998) og The Usability Engeineering Lifecycle (Mayhew, 1999b).

8 KAPITEL 1. INDLEDENDE AFSNIT 3 Den ad hoc baserede it-virksomhed er en kontekst, som har afgørende ind- ydelse på, om udbredelsen af usability bliver en succes. Som nævnt har jeg en forventning om, at denne kontekst har stor betydning. Det er relevant at afdække på hvilken måde, den inuerer arbejdet med at udbrede usability. Eksisterende erfaringer med udbredelse af usability i virksomheder kan kun anvendes i begrænset omfang i denne kontekst. Jeg har også en forventning om, at konteksten betyder, at der må helt nye midler i brug, og de eksisterende erfaringer må gentænkes, før de anvendes på de præmisser, den ad hoc baserede it-virksomhed stiller. Det er interessant at afdække, om dette er tilfældet. Resultatet af mit studie er vigtigt, fordi det påpeger de præmisser, som denne kontekst stiller for den usability professionelle. Desuden viser resultaterne, hvordan man kan anskue den usability professionelle og foreslår konkrete måder og metoder til at udbrede usability i den givne kontekst Afgrænsning Casevirksomhedens generelle forhold. Jeg ser virksomheden som et vilkår for usability funktionen. Mit fokus er på, hvordan usability funktionen skal fungere på virksomhedens præmisser. Dermed afgrænser jeg mig fra at at gå i dybden med virksomhedens generelle forhold og vurdere, hvordan virksomheden fungerer og eventuelt kunne ændres. Udviklingen i organisationen som helhed. Casevirksomheden er på vej fra at være en af en størrelse, hvor alle kunne snakke uformelt sammen til at en størrelse, hvor denne form for kommunikation får mere og mere fremtrædende ulemper. Ligeledes er deres måde at udvikle produkter på under forandring og har forskellige implikationer. Jeg vil ikke gå ind i, hvordan casevirksomheden bør komme igennem denne udvikling som virksomhed eller undersøge deres tilgang til produktudvikling nærmere - udover når det har betydning for udbredelsen af usability. Casevirksomhedens historik. Både organisation og usability funktion er i hurtig udvikling. Jeg har valgt at kigge på virksomheden og usability funktionen, som det så ud i december- februar Jeg vil kun komme ind på historikken, når det er nødvendigt for sammenhængen. Vurdering af ræsonnementet bag indførelsen af usability. Jeg beskæftiger mig ikke med, om det er en god ide, at casevirksomheden vil introducere usability i organisation. Ledelsen har taget beslutningen, og jeg har valgt ikke at stille spørgsmålstegn ved den, men derimod se på dens konsekvenser. Holdninger hos alle i ledelsen. I casevirksomhedens ledelse er der forskellige holdninger til usability og til, hvad usability medarbejderne skal arbejde med. Jeg har hovedsageligt beskæftiget mig med nogle de ledelsespersoner, der har størst betydning for usability medarbejderne og for usabilitys udbredelse. Det er dem, som usability medarbejderne søger at stille tilfredse, og deres holdninger har størst indydelse på usability medarbejdernes arbejde.

9 KAPITEL 1. INDLEDENDE AFSNIT 4 Aktørernes generelle opfattelse af usability. Jeg afgrænser mig fra at undersøge aktørerne generelle opfattelse af usability - eksempelvis en udviklers forståelse af usability, eller hvad han forestiller sig, at betegnelsen usability test dækker over. Kun når det er relevant for sammenhængen, går jeg overadisk ind i aktørernes mere generelle opfattelser af usability. Da fokus er på, hvordan aktørerne opfatter casevirksomhedens måde at udøve usability på, ser jeg dette som mindre relevant. Kundens rolle. Jeg vil ikke beskæftige mig særligt med kundens rolle. Kunderne har ingen direkte indydelse på usability funktionen i casevirksomheden, så derfor giver det mening at udelade dem i denne undersøgelse. Usability medarbejdernes interne forhold. Usability medarbejdernes interne forhold og syn på forholdene i virksomheden berører jeg kun overadisk. Dette er mindre relevant, da fokus ønskes på usability funktionen i et adhocrati - ikke detaljerne i casevirksomhedens forhold. Diskussion af usability som felt og begreb. Grænserne mellem betegnelser som usability 2, user-centered design 3, interaktionsdesign 4 etcetera er en interessant diskussion. Jeg tager ikke diskussionen i denne rapport, da det som nævnt er aktørernes opfattelse af casevirksomhedens måde at udøve usability på, der er interessant for at besvare problemformuleringen. Det er mindre interessant, hvorledes disse begreber behandles i forhold til hinanden af feltets teoretikere. Det medfører naturligvis ikke, at jeg selv ser begreberne unuanceret eller ikke er opmærksom på forskellene i den teori, der benyttes. Jeg anvender i denne rapport begrebet usability meget bredt som en generel betegnelse for processer, der i sidste ende har til formål at øge et produkts brugervenlighed. 1.3 Mine forudsætninger Jeg har en bachelorgrad i kommunikation og datalogi fra RUC. Under min kandidatuddannelse på linien for design, kommunikation og medier på IT-Universitetet har jeg særligt beskæftiget mig med webprogrammering, projektledelse og brugervenlighed i softwareudviklingsprocesser. Jeg havde stort set ingen erfaring med organisationsteori forud for dette speciale. Jeg har i to år arbejdet med kommunikationsopgaver i forbindelse med lancering af offentlige services inden for digital forvaltning i en statslig styrelse. Jeg har i dette job udført brugerundersøgelser af erhvervslivets brug af digital forvaltning og fået interesse for og kendskab til slutbrugerne af digital forvaltning. Desuden har det givet et bredt kendskab til det oentlige som køber af produkter til digital forvaltning. Jeg har stort set ingen forudgående praktisk erfaring med softwareudvikling i virksomheder. 1.4 Rapportens formål og målgruppe Formålet med denne rapport er at præsentere empiri og teori, som kan afdække mit problemfelt og besvare min problemformulering. 2 behandlet af eksempelvis J. Nielsen: Designing Web Usability: The Practice of Simplicity (1999) og S. Krug: Don't Make Me Think: A Common Sense Approach to Web Usability (2000). 3 behandlet af eksempelvis Vredenburg et al: User-Centered Design: An Integrated Approach (2002). 4 behandlet af eksempelvis Preece et al: Interaction Design - beyond human-computer interaction (2002).

10 KAPITEL 1. INDLEDENDE AFSNIT 5 Målgruppen for rapporten er akademiske læsere, som har kendskab til usability som teoretisk og praktisk fagområde, og som har interesse i dets praktiske anvendelse i en særlig kontekst. Læseren har ikke nødvendigvis et større organisationsteoretisk fundament eller besidder forhåndsviden om den kontekst, som den ad hoc baserede it-virksomhed udgør. Det er disse læsere, som jeg søger at tage hensyn til i fremstillingen og formidlingen. Den praktiserende usability professionelle vil især have glæde af at læse de praktiske anvisninger om, hvordan arbejdet med usability kan tilrettelægges i ad hoc baserede it-virksomheder (kapitel 6, s.83). Jeg gør opmærksom på, at denne rapport og undersøgelsen bag ikke er u- darbejdet for at løse en konkret problemstilling i en virksomhed. Derimod er hensigten at komme med generelle anbefalinger til usability professionelle i denne type organisation samt at afdække et forskningsmæssigt interessant felt. 1.5 Rapportens struktur Rapporten er struktureret i syv kapitler. Kapitel 1 indeholder indledning, problemfelt, problemformulering, hypoteser og overordnet metode og sætter således rammen for specialet. Kapitel 2 (Metode og udførelse) består først af en redegørelse for den overordnede metodiske ramme samt for valg af metoder. Derefter redegøres undersøgelsesdesignet, som er planlægningen og selve udførelse af de empiriske undersøgelser. Til slut vurderes anvendeligheden af undersøgelsesdesignet og værdien af de udførte undersøgelserne. Kapitel 3 (Introduktion til casevirksomhed) præsenterer den virksomhed, der udgør specialets case. Overordnede forhold beskrives samt dens kultur og praksis. Kapitel 4 (Analyse og beskrivelser) er rapportens største afsnit og indeholder skiftevis beskrivelse og analyse af visse aspekter. Indledningsvist redegøres for processen med at nde disse analysepunkter og til slut bringes en delkonklusion, der vurderer casestudiets brugbarhed og sammentrækker resultaterne af de empiriske undersøgelser. Kapitel 5 (Diskussion) diskuterer interessante aspekter af fokus, der er fremtrådt gennem analysen. Der søges at generalisere casestudiets resultater og inddrager relevant teori. Kapitel 6 (Anbefalinger til usability professionelle) arbejder sig via en kort analyse af styrker og svagheder frem til konkrete anbefalinger til praktikere på feltet. Kapitel 7 (Konklusion og afslutning) binder knude på de tråde, der har trukket sig gennem undersøgelsen ved at konkludere på problemformuleringen, vurdere de opstillede hypoteser samt overveje, hvor det ville være oplagt at bevæge sig hen, hvis man ville forske videre i disse problematikker og på dette felt. Signatursystem Jeg har anvendt følgende enkle signatur system i rapportens citater: kursiv markerer ord, som interviewpersonen betonede særligt kraftigt [... ] markerer udeladte ord i samme sætning... markerer at citatet starter midt i en sætning [ord] markerer at det pågældende ord er indsat for at afklare hvilket ord citatet henviser til I citater fra skriftlige kilder har jeg gengivet den oprindelige formatering af citatet, som eksempelvis ord skrevet i kursiv.

11 Kapitel 2 Metode og udførelse Formålet med dette kapitel er at forklare og begrunde den empiriske dataindsamling. Jeg fremlægger mine metodeovervejelser, redegør for udførelsen og reekterer over brugbarheden. Jeg indleder med et dette, da det udgør grundlaget for hele specialet. Derfor har jeg fundet det relevant at beskrive disse overvejelser udførligt. 2.1 Metodisk ramme Dette afsnit indeholder først overvejelser om den overordnede metode og tilgang og derefter et kronologisk overblik over den metodiske proces. Så præsenteres udfordringer i metodevalget og resultatet af den indledningsvise litteratursøgning samt den anvendte teori. Som overgang til selve designet og udførelsen af undersøgelserne redegøres for det introducerende eksplorative studie, som gjorde det muligt at tage kvalicerede valg i planlægningen af selve undersøgelsesdesignet. Den overordnede metodiske ramme udgør grundlaget for de empiriske undersøgelser. Udbredelsen af usability er helt afhængigt af de ansvarlige usability professionelle samt de øvrige aktører i casevirksomheden Derfor er det væsentligt at forstå, hvilke faktorer, der ifølge aktørerne, styrer deres handlinger i forhold til deres arbejde. En sådan tilgang lægger sig op af hermeneutisk (fortolkningsvidenskabelig) synsvinkel, idet hermeneutikken søger viden, der er baseret på forståelse af menneskers handlinger ud fra deres eget perspektiv. Baggrunden er, at handlinger opfattes som intentionelle og styret af den enkeltes subjektivitet (Andersen, 2002, s.25). Det giver ud fra mit livsverdensperspektiv ikke mening at analysere og forklare usability professionelles komplekse og kontekstuelle oplevelser med få, rkantede variable, som positivistisk objektivitet lægger op til. Ligeledes forudsætter positivismen, at forskeren er uden for tid og rum, adskilt fra det undersøgte, uafhængig af sprogets bindinger og sine egne bias på situationen. Dette er fra et fænomenologisk synspunkt ikke muligt, hvilket jeg erkender. Jeg vil komme nærmere ind på problematikken omkring bias og forskeren som insider i kritikken af mine undersøgelser (s. 25). 6

12 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE Eksplorativ tilgang Man kan generelt vælge mellem to poler i tilgangen til et speciale: en teoretisk afhandling eller en empirisk afhandling. Mens den rene teoretiske afhandling diskuterer, sammenligner, kombinerer og supplerer teorier, indeholder den empiriske afhandling både empiri og teori. Teorien bruges som redskab til at få afklaring på det iagttagede problem og er således induktiv (Andersen, 2002, s.39). I mit tilfælde var den empiriske tilgang nødvendig, da jeg hurtigt erfarede, at stort set ingen litteratur om emnet kunne lokaliseres. Jeg vil gerne bidrage til, at dette hul i litteraturen bliver lukket. Mit udgangspunkt for dette er en virksomhed, som dermed bliver studiets case. Jeg har valgt at gennemføre en empirisk undersøgelse og gå metodisk til værks på en måde, der tillader gradvis, empirisk forankret udvikling og tilsynekomst af problemfeltets centrale temaer og relevante begreber. En sådan eksplorativ tilgang er på sin vis en naturlig konsekvens af de fænomenologiske teknikker, men jeg betragter dem som særlig nødvendige, da jeg fokuserer på et felt, der mangler at blive underkastet videnskabelig analyse. Denne type undersøgelser har nemlig til formål at udforske forhold eller fænomener, som er mindre kendte eller helt ukendte og kan løbende frembringe interessante spørgsmål til nærmere undersøgelse (Andersen, 2002, s.23). I denne eksplorative tilgang lagde jeg konkret ud med en bred søgning i kilder til information om problemfeltet samt et kort eksplorativt studie af casevirksomheden. Jeg redegør for disse undersøgelser senere (s. 11 og s. 12) De empiriske undersøgelsers kronologiske forløb Udgangspunktet for mit speciale var undren over, hvordan usability kunne fungere og udbredes i en ad hoc baseret virksomhed. Denne undren blev stadfæstet i to hypoteser 1. Disse hypoteser var således udgangspunktet for min proces i specialeforløbet. Forløbet illustreres i gur 2.1 (kassernes størrelse er vilkårlig og afspejler ikke fasens størrelse eller betydning) Figuren er tænkt til at gøre læseren i stand til at bevare overblikket over empirien, da fremlæggelsen ikke sker i den rækkefølge, som undersøgelserne blev udført i. De enkelte elementer i gur 2.1 vil alle blive beskrevet udførligt. 1 Som nævnt i afsnit lyder hypoteserne: 1)Den ad hoc baserede it-virksomhed er en kontekst, som har afgørende indydelse på, om udbredelsen af usability bliver en succes. 2)Eksisterende erfaringer med udbredelse af usability i virksomheder kan kun anvendes i begrænset omfang i denne kontekst.

13 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE Metodevalg Figur 2.1: Kronologisk proces forløb (egen tilvirkning) En af de udfordringer, jeg tog højde for, var, at en organisation ikke er et entydigt fænomen. F. Borum 2, der har beskrevet det kvalitative interview som metode til organisationsanalyse (Borum, 1998), formulerer det således: At forskellige respondenter udtaler sig forskelligt om samme organisatoriske fænomen overasker næppe. Sådanne variationer kan imidlertid repræsentere meget forskellige faglige udfordringer for analytikeren (Borum, 1998, s.25). For blandt andet at imødegå disse udfordringer planlagde jeg forskellige typer undersøgelser. At anvende forskellige metoder og tilgange til det samme emne vil resultere i en mere udtømmende forståelse af det studerede, skriver G. Vinten 3 (Vinten, 1994, s.32). Denne metodetriangulering vil udgøre en slags tjek af de forskellige typer datas pålidelighed (Halkier, 2002, s.18). 2 F. Borum er professor i organisationsteori ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København. Har været leder af ere forskningsprojekter inden for såvel den private som den oentlige sektor. Har udgivet danske og udenlandske publikationer inden for emnerne magt, konikter, innovation, organisationsforandring og forskningsmetodik. 3 G. Vinten er Professor i Business Policy ved University of Luton, Storbritannien.

14 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 9 Kvalitative metoder Når det handler om at indfange sociale processer og meningsdannelsen bag handlinger, er den kvalitative metodetilgang velegnet. Denne tilgang giver forskeren mulighed for at møde aktørernes common-sense viden og undersøge, hvordan den omsættes til konkret adfærd (Kristiansen and Krogstrup, 1983, s.20). Kvalitative metoder respekterer kompleksiteten i sociale systemer og deres afhængighed af omgivelser. Samtidig tillader de, til forskel fra en kvantitativ undersøgelsesmetode, åbenhed over for nye informationer, man ikke havde overvejet ved undersøgelsens start. Desuden er mere dybdegående kvalitative metoder meget anvendelige, når konteksten er en organisation. Det argumenterer eksempelvis Borum for (Borum, 1998, s.8). Han begrunder det med den klassiske metafor inden for organisationsudviklingsteorier: det organisatoriske isbjerg (gur 2.2). Figur 2.2: Det organisatoriske isbjerg (frit efter (Borum, 1995, s.79)) Borum skriver, at den vestlige kulturs dominerende rationalitetsnormer får os til at fokusere på 1/10 af de organisatoriske fænomener og til at overse de resterende 9/10 (Borum, 1998, s.8). For at afdække min problemformulering, har jeg i høj grad brug for indsigt i de resterende 9/10. Så også af den årsag er kvalitative metoder anvendt. Mit valg indebærer, at jeg afskriver mulighederne for kvantitetsbaseret generaliserbarhed og positivistisk objektivitet, men til gengæld muliggøres det uddybende og kontekstnære livsverdensperspektiv, som specialets fokus lægger op til. Jeg har søgt at lade undersøgelsens problemstilling og genstandsfelt være afgørende for, hvilke metodiske fremgangsmåder, jeg betjener mig af. Konkret planlagde jeg følgende undersøgelser: Eksplorativt studie. Fordi: det kan give en indledende forståelse for casen og gøre det muligt af fokusere de videre undersøgelser på interessante og relevante aspekter. Passiv observation. Fordi: det kan give indblik i aspekter, som er svære at italesætte, samt mulighed for at forholde det sagte med praksis. Flere former for deltagende observation. Fordi: jeg som interagerende observatør kan følge usability medarbejdernes hverdag og få indblik i deres arbejde samt løbende få besvaret de spørgsmål, jeg måtte have for at forstå deres praksis og deres syn på denne. Kvalitative interviews. Fordi: de kan give dybdegående viden fra centrale aktører og afdække interessante temaer fra de øvrige undersøgelser.

15 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 10 Jeg vil senere begrunde disse valg og redegøre nærmere for dem Casestudiet som metode Man kan spørge, om det er muligt at drage generelle slutninger ved casestudier. Casestudiet er af kritikere beskyldt for at mangle stringens og objektivitet og måske især for manglende generaliserbarhed (Kristensen, 1996). Casestudiet er ydermere ringe belyst metodisk (Andersen, 2002, s.151). På trods af at metodens anvendelighed er omdiskuteret, vil jeg i det følgende begrunde, hvorfor den egner sig godt til dette speciale. Andersen argumenterer for, at et casestudie er oplagt, når casen repræsenterer en ny kombination af mere eller mindre kendte forhold, som ikke før har været gjort til genstand for et nøjere studie (Andersen, 2002, s.154). Det må siges at være gældende i mit tilfælde. Han ser det som en styrke ved casestudiet:...at vi håndplukker - alt afhængigt af formål og problemstilling - forskellige fænomener (enheder) for netop at kunne beskrive, forstå, forklare eller ændre nogle af de enheder, vi studerer (eksempelvis organisationer) (Andersen, 2002, s.154). Ved studier af en organisation er det desuden sjældent muligt at arbejde anderledes end med feltstudier (Andersen, 2002, s.150). I denne rapport vil jeg drage virksomhedsspecikke konklusioner på baggrund af casevirksomheden, velvidende at virksomheden, eller måden denne arbejder med usability på, ikke nødvendigvis er generaliserbar for alle virksomheder med denne organisering. I stedet ønskes casen brugt som det gode, illustrative eksempel, der kan hjælpe med en dybere forståelse for de muligheder og udfordringer, der er i arbejdet med at udbrede usability i virksomheder af denne type. Jeg holder forhold i casen op mod teori om organisationen og usability teori for at belyse dette. Jeg søger derved at arbejde med casen inden for det område min problemformulering og afgrænsning skitserer - og således undgå at stirre mig blind på alle interessante elementer i casevirksomheden. Casestudiet skal således give en bredere forståelse på et område, hvor der er behov for at udvide den eksisterende teori og forskning. Jeg vil lade det være op til andre efterfølgende undersøgelser at sammenholde resultaterne fra casevirksomheden med andre lignende virksomheder - og derved direkte afprøve, om mine resultater kan generaliseres. Særlige udfordringer som studerende i casevirksomhed Når man i et speciale arbejder tæt sammen med en virksomhed, er der en risiko for, at tilgangen bliver konsulentpræget. Man kan som specialestuderende let blive mere interesseret i at løse et problem i virksomheden end i at udarbejde en teoretisk funderet afhandling efter IT-Universitetets krav. Jeg har undervejs i mit forløb været meget opmærksom på dette. Samarbejdet med virksomheden er sket på min foranledning, og virksomheden havde ikke fra starten et konkret problem, den gerne ville have løsning på. Jeg har ikke oplevet, at virksomheden har søgt at dreje mit arbejde mod et specielt mål. Jeg udformede desuden en aftale for samarbejdet i form af et projektgrundlag baseret på Kensings et al. model for projektetablering (Kensing et al., 2000, s.124). Dette projektgrundlag blev ikke som sådan benyttet i løbet af projektperioden, men det førte til grundige indledende overvejelser og gjorde mig således bevidst om mulige faldgruber. Dermed mener jeg ikke, at risikoen for et konsulentpræget resultat er tilstede i en sådan grad, at det truer specialets validitet eller videnskabelighed.

16 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE Andre muligheder Jorgensen 4 nævner in-depth interviews og life histories (Jorgensen, 1989, s.90) som andre mulige interviewmetoder, men til min undersøgelse har det været mindre interessant at få stor indsigt i meget få menneskers viden om emnet. Samtidig vil det næppe have været praktisk muligt at lægge beslag på så meget af disse aktørers tid, som disse former for undersøgelser kræver. Derfor har jeg fravalgt det. Jeg kunne også have valgt en dybdegående analyse af aktefakter, da det er en kilde til viden om eksempelvis kulturen (Jorgensen, 1989, s.91) og (Borum, 1995, s.71). Jeg berører artefakters brug og betydning, men har fundet en større analyse for omfangsrig. Det ville give en bredere og mere nuanceret forståelse af problemfeltet at inddrage ere aktører, eksempelvis har usability medarbejderne samarbejdet med en enkelt kunde, som kunne give perspektiver på opfattelsen af usability funktion. Ligeledes overvejede jeg at interviewe i et stramt struktureret rma, for at opnå dybere forståelse for organiseringens betydning. Dette ville dog være en betydelig opgave i sig selv og langt overstige omfanget af denne undersøgelse, hvorfor jeg har fravalgt det Litteratursøgning og teorianvendelse Som nævnt kan litteraturen ikke give mange svar på, hvordan usability bør udbredes i ad hoc baserede it-virksomheder. Derfor er oplysninger fra eksisterende datakilder dog stadig relevante at inddrage. I specialet anvendes disse sekundærdata sammen med mine empiriske undersøgelser af feltet, som derved bliver primærdata (Andersen, 2002, s.63). Sekundærdata kan bidrage med værdifuld viden, som eksempelvis kan hjælpe mig til at forstå fænomener i casevirksomheden, eller som kan vise, hvordan denne virksomhed afviger fra andre. Jeg vil her redegøre for, hvordan min indsamling af sekundærdata forløb samt opsummere den teori, jeg har anvendt. Som guren procesforløb 2.1 illustrerer, startede jeg min specialeproces med at få overblik over relateret litteratur samtidig med et indledende eksplorativt studie af casevirksomheden. Jeg undersøgte litteraturen bredt og scannede artikler for at nde tekster om usability i organisationer. Desuden har jeg søgt vejledning og litteraturhenvisninger hos undervisere på IT-Universitetet og Copenhagen Business Schools Institut for Informatik. Da jeg så godt som intet materiale fandt om det specikke emne udbredelsen af usability i ad hoc baserede it-virksomheder, endte mine undersøgelser med især at kredse om følgende relaterede emner: Usabilitys funktion og inddragelse i organisationer og i udviklingsprocesser. Fordi: det måtte afklares, i hvilket omfang jeg kunne anvende viden om usability i andre typer organisationer - eksempelvis teorier eller fremgangsmåder for, hvordan usability traditionelt set anvendes og udbredes i organisationer. Usability professionelles erfaringer med at udbrede og arbejde med usability i organisationer. Fordi: der ndes få teorier eller fremgangsmåder for, hvordan usability arbejdet organiseres i organisationer, så professionelles erfaringer blev en vigtig kilde til information. 4 D.L. Jorgensen er lektor i sociologi ved University of south Florida, St. Petersburg.

17 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 12 Organisationer, der er ad hoc baserede. Fordi: jeg havde brug for en vis forståelse for ad hoc baserede virksomheder for at kunne undersøge, hvad der kendetegner udbredelsen af usability i ad hoc baserede it-virksomheder - eksempelvis viden om, hvilke krav og rammer denne særlige type organisation stille. Jeg fandt meget materiale om det første emne i form af artikler, bøger, websider, præsentationer med mere. Jeg har, efterhånden som jeg opnåede større kendskab til casevirksomheden, kritisk måtte vurdere, hvad der var mest relevant at inddrage. Især modenhedsmodeller for usability og udviklingsprocesser har været brugbare, som eksempelvis T. Jokela har behandlet indgående. Desuden har jeg studeret D.J. Mayhews modeller for, hvordan usability kan udbredes i organisationer og The UCD Decision Matrix, der omhandler Gunther, Janis og Butlers bud på hvordan, hvornår og hvor man kan sælge brugercentreret design ind i udviklingsforløb. Til det andet emne fandt jeg en del empiriske undersøgelser blandt usability professionelle, som sætter fokus på deres praksis og arbejdsmæssige udfordringer. Et review af disse er ses i bilag 8.1. Information om det tredje emne k H. Mintzbergs teori som omdrejningspunkt. Han rammer i sin redegørelse for organisationstypen adhocratiet casevirksomheden meget præcist. Jeg inddrager desuden materiale af andre forfattere, der omhandler Mintzbergs adhocrati. Herudover har jeg ladet analysen af empirien afgøre, hvad der var relevant at inddrage. Disse valg blev således truet efter empiri indsamlingen. Det har vist sig relevant at inddrage E.M. Rogers' diusionsteori, da min analyse af empirien gjorde det klart for mig, at udbredelsen af usability og af innovationer kan tillægges visse lighedstegn. Jeg har også anvendt relevante teoretikere til udførelsen af de empiriske studier. S. Kvale er benyttet til at afdække det kvalitative interview som metode. Jeg har her desuden anvendt Borum, da han har beskrevet, hvordan det kvalitative interview kan anvendes til at afdække fænomener i organisationer. Observationsmetoder belyser jeg primært ud fra Jorgensens teori. Med denne litteratursøgning opnåede jeg bred viden om problemfeltet, som jeg løbende kunne trække på ved senere analyse og diskussion. Det gjorde mig i stand til at fokusere på interessante elementer i empirien og opnå en dybere forståelse for dem Et indledende eksplorativt studie Jeg indledte et kort eksplorativt studie for at at erhverve mig en overordnet forståelse for casevirksomheden og således være i stand til at tage kvalicerede valg for fokus i de efterfølgende undersøgelser. Således søgte jeg at sikre mig mod, at mine egne umiddelbare forestillinger om, hvad og hvordan undersøgelsesdesignet skulle udformes, blev afgørende. Min tilgang til det indledende studie var derfor i høj grad ad hoc baseret og ustruktureret. Jeg fulgte usability medarbejdernes hverdag og deltog eksempelvis i møder og foretog uformel observation af hverdagen i virksomheden. Jeg benyttede på ad hoc basis contextual inquiry 5, brede ufokuserede observationer - både passivt og mere aktivt - samt uformelle interviews. Jorgensen redegør i bogen Participant Observation - A Methodology for Human Studies (Jorgensen, 1989) for deltagende observation som metode. Jeg vil senere redegøre for mine metodiske udførelse af observationer mere detaljeret, så her berøres kun Jorgensens syn på observationer i forbindelse med indledende eksplorative studier. Jorgensen formulerer meget præcist formålet med et indledende eksplorativt studie således: 5 Contextual inquiry er en etnogrask inspireret form for deltagende observatør, hvor man opnår forståelse for en aktør ved at følge dennes daglige opgaver - som en slags lærlinge-mester forhold (Preece et al., 2002, s.296). Metoden præsenteres mere detaljeret senere.

18 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 13 Aside from collecting information, the basic goal of these largely unfocused initial observation is to become increasingly familiar with the insiders' world so as to rene and focus subsequent observation and data collection (Jorgensen, 1989, s.82). Det er vigtigt at dokumentere sine iagttagelser fra start (Jorgensen, 1989, s.22). Jeg dokumenterede ved at skrive noter i dagbogsform over generelle iagttagelser, indtryk og enkelte episoder, som jeg vurderede som særligt interessante eller sigende (se dagbog i bilag 8.9). The strategy of focusing your observational eld is to begin with the widest possible range of phenomena, gradually limiting your attention to particular phenomena (Jorgensen, 1989, s.84). For at følge Jorgensens ovenstående råd noterede jeg de emner, som jeg anså som relevante for at afdække generelle forhold ved virksomheden. Eksempler på emner er: formelt og uformelt samarbejde, forhold til kunden og produkter (se også dagbog d og d (bilag 8.9)). Jeg skrev løbende spørgsmål ned til hvert emne. Siden hen tilføjede jeg noter og svar efterhånden, som jeg opnåede større indsigt. Jeg dokumentere mine erfaringer, så jeg senere kunne forstå, hvordan jeg opnåede den viden, der satte mig i stand til at fokusere min undersøgelse (Jorgensen, 1989, s.82). Jeg havde et spinkelt kendskab til casevirksomheden forinden 6, og dette forhåndsindtryk kan jeg naturligvis ikke fuldstændig lægge fra mig. Jeg søgte dog at se alt med friske øjne. Konkret gjorde jeg det ved at stræbe efter kun at anskue tidligere forestillinger om casevirksomheden som værende sande, hvis jeg kunne dokumentere dem empirisk, efter mit studie af casevirksomheden begyndte (Jorgensen, 1989, s.82). Resultat af indledende eksplorativt studie Det eksplorative studie gjorde mig i stand til at formulere et mere specikt formål med undersøgelserne. Jeg søgte at nde fokus ved at sammenholde det hul i litteraturen, jeg havde identiceret (som beskrevet i afsnit 2.3.3, s.11), med den viden jeg havde indsamlet via empirien. I processen brainstormede jeg på ideer i ere runder og skar mulighederne gradvist ned efter at have tænkt muligheder og konsekvenser i gennem. Et indledningsvist fokus vil i en vis grad være baseret på intuition, men jeg søgte at lade interessante elementer fra min indledningsvise litteratursøgning samt empirien være afgørende. Det førte til formuleringen af arbejdsspørgsmålet: Hvad kendetegner udbredelsen af usability i ad hoc baserede it-virksomheder og usability medarbejderens rolle heri? Dette anså jeg som et tilpas snævert fokus til at kunne planlægge undersøgelsesdesignet for de primære empiriske undersøgelser. 6 Mit indledende kendskab til virksomheden skyldtes, at jeg i et projektforløb i forbindelse med HCI-kursus (IT-Universitetet efteråret 2004) foretog et komparativt studie med blandt andet denne virksomhed. Empiriske data fra dette projektforløb er inddraget som baggrundsmateriale (bilag 8.10 og bilag 8.11).

19 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE Undersøgelsesdesign Dette afsnit indeholder først et overblik over de udførte empiriske undersøgelser. Derefter redegøres for planlægningen og udførelsen af hver undersøgelse samt for formålet med dem og resultatet af dem. Til slut bringes kritik af undersøgelserne og deres reliabilitet og validitet vurderes. Den overordnede metodiske ramme sætter scenen for designet af de empiriske undersøgelser. Undersøgelsesdesignet blev udformet efter det indledende eksplorative studie og indledende gennemgang af litteratur. S. Kvale beskriver i sin bog Interview - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview Kvale (1997) interviewundersøgelsens syv faser og hvilke overvejelser, man bør gøre sig i alle faser 7 Undersøgelserne bygger overordnet på Kvales stader for interviewundersøgelser. Jeg anvender dog observationer for gradvist at fokusere på en relevant tematisering af interviewene. Jeg vil her løbende relatere til Kvales syv stader for interviewundersøgelser for således at illustrere det overordnede undersøgelsesdesign. Det formulerede arbejdsspørgsmål var en ledetråd for designet af undersøgelserne. Jeg planlagde undersøgelsesdesignet for at afdække spørgsmålet bedst muligt og overvejede i dette forløb undersøgelsernes samlede forløb og samspil 8. Jeg genvurderede arbejdsspørgsmålets brugbarhed ere gange undervejs, men fandt ingen grund til at ændre det. I løbet af observationsfasen fremtrådte emner, som jeg så som potentielle kilder til at afdække arbejdsspørgsmålet. Det brede, indledende studie medførte således, at jeg k overblik over de overordnede strukturer i virksomheden. Observationerne gik tidsmæssigt forud for interviewene, og jeg kunne derved fokusere tematiseringen yderligere før udformningen af interviewguider 9. Udførte undersøgelser De samlede empiriske data kan deles op i indledende eksplorativt studie, kvalitative interviews samt deltagende observation, passiv observation og observation inspireret af contextual inquiry. Det kronologiske forløb af de udførte empiriske undersøgelser var således: Observationer Jeg har benyttet observerende teknikker under hele min empiriindsamling i casevirksomheden. Med denne metode ønskede jeg at få indblik i aspekter, som er svære at italesætte, såsom virksomhedens uformelle kommunikationsgange, kulturen og den reelle udførelse af praksis. At være observatør giver desuden mulighed for at anskue situationer som en insider og at sammenholde det sagte i interviewene med praksis - hvilket ofte kan være svært at opnå adgang til i en organisation (Vinten, 1994, s.33). Yderligere er metoden god til at indfange uventet viden og tegne mere end blot et øjebliksbillede af det sociale miljø, der er i fokus 7 Kvales stader er: 1)tematisering, 2)design, 3)interview, 4)transskribering, 5)analyse, 6)vericering, 7)rapportering (Kvale, 1997, s.95). Jeg vil i det følgende henvise til disse stader i gennemgangen af de empiriske undersøgelser. 8 Kvales stadie 2: Design - planlæg undersøgelsens design. Tag alle syv undersøgelsesstadier i betragtning før interviewene indledes (Kvale, 1997, s.95). 9 Således begyndte tematiseringen af de kvalitative interviews at tage form. Det hører under Kvales stadie 1: Tematisering - formuler formålet med undersøgelsen og beskriv det emne, der skal undersøges (Kvale, 1997, s.95).

20 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 15 Periode Empiri Resultat Interview med usability medarbejder og afdelingschef ifm. et komparativt studie projekt som en del af HCI-kursus på ITU. OBS: Dette interview er baggrundsmateriale, da det blev udført med et andet fokus end specialets Indledende eksplorativt studie. Ad hoc contextual inquiry, samt forskellige former for observation Baggrundsinformation om usability arbejdet i casevirksomheden Viden opnået til valg af fokus område Observationer Viden om virksomhedens kultur og praksisser HCI-møde - diskussion resultater ved Baggrundsinformationer fra studie projekt ifm. HCI-kursus på ITU (baggrundsmateriale) direktør, afdelingschef og 2 usability medarbejdere interviews med aktører i casevirksomheden Input fra afdelingschef, 2 kolleger og 2 usability medarbej Opsamling på interviews via møder, mails og uformel samtale Tabel 2.1: Udførte empiriske undersøgelser dere Afklaring af spørgsmål, som dukkede op under bearbejdningen af empiri for undersøgelsen (Kristiansen and Krogstrup, 1983, s.8). Gennem observationerne har jeg oparbejdet en bank af ideer til analyser og mulige måder, hvorpå udbredelsen af usability kan forstås og fænomener forklares. Observationsteknikker minder om etnograske teknikker som antropologer anvender, selv om antropologer dog oftest tilbringer meget længere tid som beboere i fremmede kulturer (Vinten, 1994, s.30). Vinten argumenterer for, at en organisation også kan anskues som en fremmed kultur (Vinten, 1994, s.30). En observatør kan interagere med de observerede i større eller mindre grad. I det følgende vil jeg redegøre for, hvordan min interaktion med det observerede felt foregik. Observationsmetoden som dataindsamlingsmetode er ikke særligt grundigt belyst teoretisk (Kristiansen and Krogstrup, 1983, s.11). Jorgensen beskriver ret udførligt, hvorledes man kan planlægge og udføre observationer. Jeg vil i min redegørelse trække på hans teori. Opnåelse af personlig erfaring Jorgensen betegner opnåelsen af personlig erfaring som en vigtig kilde til at opnå indsigt i det observerede felt. Personal experience derived from direct participation in the insiders' world is an extremely valuable source of information, especially if the researcher has performed membership roles and otherwise experienced life as an insider. By becoming a member, the researcher generates the experiences of a member (Jorgensen, 1989, s.93). Dette har jeg ikke fundet hensigtsmæssigt at efterleve fuldstændigt. Jeg har ikke været et fuldbyrdet medlem af casevirksomhedens medarbejderstab. Det kunne jeg godt have arbejdet

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til brugsoplevelsen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere