Udbredelse af usability i en ad hoc organiseret virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbredelse af usability i en ad hoc organiseret virksomhed"

Transkript

1 Udbredelse af usability i en ad hoc organiseret virksomhed - et speciale om udfordringerne, når usability skal absorberes - ikke dikteres Udarbejdet af Lena Egede Frederiksen født: IT-Universitetet i København Linien for Design, Kommunikation og Medier Afleveret d. 31. maj 2005 Vejleder: Peter Carstensen

2 Abstract In an ad hoc organised company informal communication and self-organizing rules in favour of formal structure. It has a at hierarchy and the internal organisation is changing organically. This is what Mintzberg describes as an adhocracy (Mintzberg, 1983). An IT company organised like this poses some challenges to the usability professional that is going to implement usability in the development processes. Here usability has to be absorbed - not dictated. I have investigated the characteristics of these challenges. My approach is a case study of a young, middle size IT company. I have conducted qualitative interviews and used multiple observation techniques in my empirical studies. The implementation of usability is characterised by leaving all the responsibility to the usability professionals because the management do not dictate how to organise the implementation neither propose success criteria for it. If the usability professionals are to succeed they need to spread usability knowledge to every employee. There is no formal structure; hence, it is left to the employees to assure that usability is considered in the development projects. Another characteristic is that the usability professionals' own experiences forms the basis for the implementation process since only limited theory or documented experiences are available. They have to learn from their experiences. I suggest that the usability professional will benet from viewing herself as being a change agent and look at the implementation as the diusion of an innovation. Rogers' diusion theory (Rogers, 2003) combined with Mayhew's experience (Mayhew, 1999a) can form a framework for this change. Usability work alone will never ensure implementation of usability. Finally, I have proposed recommendations for the usability professional facing this challenge. I denne version af specialet er oplysninger relateret til specialets case holdt fortrolig. Derfor er casevirksomheden, deres produkter og interviewpersonerne anonymiserede. Ligeledes er bilag ikke vedlagt. - Lena Egede Frederiksen d i

3 Indhold 1 Indledende afsnit Indledning Problemfelt Problemformulering Hypoteser Afgrænsning Mine forudsætninger Rapportens formål og målgruppe Rapportens struktur Metode og udførelse Metodisk ramme Eksplorativ tilgang De empiriske undersøgelsers kronologiske forløb Metodevalg Casestudiet som metode Andre muligheder Litteratursøgning og teorianvendelse Et indledende eksplorativt studie Undersøgelsesdesign Observationer Kvalitative interviews Empirisk opsamling på undersøgelser Overvejelser og kritik Kritik af observationsmetoden og dens udførelse Kritik af interviewmetoden og dens udførelse Reliabilitet og validitet i undersøgelserne Introduktion til casevirksomhed Introducerende beskrivelse af casevirksomhed Marked og kunder Produkter Forhold til kunder Organisatorisk opbygning Usability funktionens opstart Beskrivelse af praksis ii

4 INDHOLD iii Organisering af projekter og arbejdsgange Medarbejderne tilrettelægger selv Kommunikation og videndeling mellem medarbejderne Beskrivelse af kultur Stor medarbejderindydelse Kultur præget af kommunikation Ledelsens indydelse på arbejdskulturen Indbygget frustration Casevirksomheden og adhocratiet Analyse og beskrivelser Analyseprocessen Fremgangsmåde i udvikling af analysepunkter Fremgangsmåde i analyse Denitioner Introducerende beskrivelse af usability arbejdet Arbejdsopgaver Medarbejdernes introduktion til usability Usability medarbejdernes syn på deres funktion Formålet med usability funktionen Beskrivelse Analyse Ledelsens rolle i forbindelse med usability funktionen Beskrivelse Analyse Usability medarbejdernes interne samarbejde Beskrivelse Analyse Usability medarbejdernes interaktion med kolleger Beskrivelse Analyse Medarbejdernes syn på usability funktionen Beskrivelse Analyse Delkonklusion Diskussion De overordnede udfordringer for usability professionelle Udfordring: Find balance mellem formel og uformel organisering Udfordring: Opnå brugbar erfaring med, hvad der virker i adhocratiet Udfordring: Forstå sig selv som mere end en usability professionel Principper, usability arbejdet kan organiseres efter Modenhedsmodel som ramme for udbredelsen af usability Mayhews bud på en fase-model for udbredelsen af usability Rogers' teori som en ramme for udbredelsen af usability Tiltag for at opnå en succesfuld udbredelse af usability Mayhews erfaringer i Rogers' ramme

5 INDHOLD iv Usability funktionens organisatoriske placering Anbefalinger til usability professionelle Analyse af styrker og svagheder Anbefalinger Sikring af usabilitys inddragelse og accept Sikring af brugbar inddragelse af usability Sikring af usability funktionens eksistens Konklusion og afslutning Konklusion Afdækning af hypoteser Mine forskningsbidrag Perspektivering Litteratur 95 8 Bilag Review af undersøgelser af usability professionelle i organisationer Tidslinie for casevirksomhed Organisationsdiagram for casevirksomhed Eksempler på jobannoncer Forskningsspørgsmål Bruttoliste med analysepunkter Eksempel på noter til analysepunkt Fotos af casevirksomhedens fysiske indretning Dagbog med observationer og noter Baggrundsmateriale: HCI-interview med usability medarbejder og chef for Løsningsafdelingen Baggrundsmateriale: HCI-møde Karakteristik af interviewpersoner Interviewguider Interview med Lone, usability konsulent Interview med løsningsarkitekt Interview med chef for Løsningsafdelingen Interview med Anna, senior usability konsulent Interview med udvikler Udfyldte organisationsdiagrammer fra interviews Opsamling på empiri Artefakt: Tekstmanual Artefakt: PowerPoint slides fra en intern usability præsentation Artefakt: Usability medarbejdernes interne opgavefordeling Artefakt: Mock-up Artefakt: Use cases Artefakt: Usability produktkatalog Artefakt: Udskrift fra fejl-log Oversigt over Earthys usability modenhedsmodel

6 Kapitel 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning Der er mange tegn på, at usability bliver mere og mere udbredt. Æskerne i computerforretningerne har i dag mærkater, der fremhæver produkterne som brugervenlige. Branchen mener også selv, den er på vej til at få mere indydelse i udviklingsprocesserne, viser undersøgelser blandt usability professionelle (eksempelvis (Mao et al., 2005) og (Gulliksen et al., 2004)). For mange it-virksomheder er brugervenlighed dermed blevet en måde til at fremhæve og dierentiere deres produkter på markedet på. Et af de markeder, der er på vej frem, er markedet for digital forvaltning. Jeg ved, via mit arbejde med digital forvaltning i det oentlige, at det er meget varierende, hvilke forudsætninger og krav slutbrugerne har til digital forvaltning. Derfor bør brugervenligheden være i højsædet - og det er ere oentlige udbydere af digitale services da også begyndt at fokusere på. For it-virkomhederne bag digital forvaltning er det en ny udfordring. Jeg k i forbindelse med mit føromtalte arbejde kontakt til en af disse, da den netop var begyndt at arbejde med usability. Da jeg k dybere kendskab til denne virksomhed, gav det indblik i en teknisk tung virksomhed, der bevæger sig på et komplekst marked, hvor den markerer sig ved at tilpasse sig kundens ønsker i ekstrem grad. Virksomheden omstrukturerer løbende sig selv for at levere det ønskede frem for at følge fastlagte procedurer. Nysgerrighed og undren har styret min proces. Hvordan kan en virksomhed, der ikke følger en etableret tilgang til systemudvikling, ikke har procedurer for videndeling eller etablerede kommandoveje og ansvarsområder, levere produkter, som er vigtige byggesten i oentlig digital forvaltning nationalt - og på vej mod også at blive det internationalt? Det udfordrer den etablerede teoris brugbarhed. Når en ad hoc organiseret it-virksomhed beslutter sig for at inkludere usability i udviklingsprocesserne - hvordan kan det så implementeres, og hvordan vil det fungere i en sådan type organisation? Det har gjort mig interesseret i, hvordan usability kan udbredes i udviklingsprocesser - og de udfordringer, som organisationen stiller i den forbindelse. Jeg har undersøgt emnet og fremlægger mine resultater i denne rapport. 1

7 KAPITEL 1. INDLEDENDE AFSNIT Problemfelt Jeg undersøger, hvordan usability fungerer inden for de rammer, som en ad hoc baseret itvirksomhed sætter. Med betegnelsen ad hoc baseret mener jeg virksomheder med et adt hierarki, som tilpasser sig situationen på markedet og kundens ønsker ved at have en meget løst struktureret, omskiftelig organisering og lav formalisering af adfærd. Det er virksomheder, som passer på organisationsteoretikeren H. Mintzbergs betegnelse adhocrati (Mintzberg, 1983, s.267). Mintzberg mener, at adhocratiet er en fremtidsorienteret måde at organisere sin virksomhed på: If Simple Structure and Machine Bureaucracy were yesterday's structures, and Professional Bureaucracy and the Divisionalized Form are today's then Adhocracy is clearly tomorrow's (Mintzberg, 1983, s.275). Mintzbergs beskrivelse af den adhocratiske organisation passer på mange af dot.comsucceserne, der dukkede op og ned i 1990erne - og måske også på mange virksomheder på fremtidens hurtigt yttende markeder. Jeg har ikke kunnet nde meget teori eller dokumenterede praktiske erfaringer med, h- vordan denne type virksomheder bør inddrage usability professionelle, eller hvordan usability bør udbredes i dem. Der ndes ikke meget at holde sig til, hvis virksomheden bevidst dyrker den mere innovative og kaotiske tilgang til systemudvikling. De este modeller og teorier for anvendelsen af usability i organisationer har nemlig strukturerede arbejdsgange og en kontrolleret organisation som det ypperste mål 1. Dermed ndes der heller ikke meget hjælp for praktikerne på feltet. Det er derfor et yderst relevant problemfelt at afdække. Jeg vil i mine undersøgelserne arbejde med én virksomhed som case. I denne virksomhed vil jeg særligt fokusere på strukturerne omkring de usability professionelle for at afklare den betydning, den uformelle organisering har for udbredelsen af usability. Jeg har ikke søgt efter en gennemsnitlig virksomhed eller usability professionel. I stedet har jeg undersøgt, hvordan usability arbejdet foregår i en virksomhed med det særlige karakteristika, at den er organiseret som et adhocrati. Jeg vil tage udgangspunkt i denne case og søge at sige noget generelt om udbredelsen af usability i virksomheder med denne organiseringsform Problemformulering Den problemformulering, som danner udgangspunkt for dette speciale, lyder: Hvad karakteriserer udbredelsen af usability i ad hoc baserede it-virksomheder? Med afsæt i dette spørgsmål vil jeg komme ind på den usability professionelles rolle. Desuden vil jeg komme med mit bud på, hvordan udbredelsen af usability kan organiseres i denne type virksomhed, og på hvordan det konkret kan udføres Hypoteser Jeg har formuleret nedenstående hypoteser for at fokusere mine undersøgelser: 1 Eksempler på disse tilgange er Usability Maturity Model: Human Centredness Scale (Earthy, 1998) og The Usability Engeineering Lifecycle (Mayhew, 1999b).

8 KAPITEL 1. INDLEDENDE AFSNIT 3 Den ad hoc baserede it-virksomhed er en kontekst, som har afgørende ind- ydelse på, om udbredelsen af usability bliver en succes. Som nævnt har jeg en forventning om, at denne kontekst har stor betydning. Det er relevant at afdække på hvilken måde, den inuerer arbejdet med at udbrede usability. Eksisterende erfaringer med udbredelse af usability i virksomheder kan kun anvendes i begrænset omfang i denne kontekst. Jeg har også en forventning om, at konteksten betyder, at der må helt nye midler i brug, og de eksisterende erfaringer må gentænkes, før de anvendes på de præmisser, den ad hoc baserede it-virksomhed stiller. Det er interessant at afdække, om dette er tilfældet. Resultatet af mit studie er vigtigt, fordi det påpeger de præmisser, som denne kontekst stiller for den usability professionelle. Desuden viser resultaterne, hvordan man kan anskue den usability professionelle og foreslår konkrete måder og metoder til at udbrede usability i den givne kontekst Afgrænsning Casevirksomhedens generelle forhold. Jeg ser virksomheden som et vilkår for usability funktionen. Mit fokus er på, hvordan usability funktionen skal fungere på virksomhedens præmisser. Dermed afgrænser jeg mig fra at at gå i dybden med virksomhedens generelle forhold og vurdere, hvordan virksomheden fungerer og eventuelt kunne ændres. Udviklingen i organisationen som helhed. Casevirksomheden er på vej fra at være en af en størrelse, hvor alle kunne snakke uformelt sammen til at en størrelse, hvor denne form for kommunikation får mere og mere fremtrædende ulemper. Ligeledes er deres måde at udvikle produkter på under forandring og har forskellige implikationer. Jeg vil ikke gå ind i, hvordan casevirksomheden bør komme igennem denne udvikling som virksomhed eller undersøge deres tilgang til produktudvikling nærmere - udover når det har betydning for udbredelsen af usability. Casevirksomhedens historik. Både organisation og usability funktion er i hurtig udvikling. Jeg har valgt at kigge på virksomheden og usability funktionen, som det så ud i december- februar Jeg vil kun komme ind på historikken, når det er nødvendigt for sammenhængen. Vurdering af ræsonnementet bag indførelsen af usability. Jeg beskæftiger mig ikke med, om det er en god ide, at casevirksomheden vil introducere usability i organisation. Ledelsen har taget beslutningen, og jeg har valgt ikke at stille spørgsmålstegn ved den, men derimod se på dens konsekvenser. Holdninger hos alle i ledelsen. I casevirksomhedens ledelse er der forskellige holdninger til usability og til, hvad usability medarbejderne skal arbejde med. Jeg har hovedsageligt beskæftiget mig med nogle de ledelsespersoner, der har størst betydning for usability medarbejderne og for usabilitys udbredelse. Det er dem, som usability medarbejderne søger at stille tilfredse, og deres holdninger har størst indydelse på usability medarbejdernes arbejde.

9 KAPITEL 1. INDLEDENDE AFSNIT 4 Aktørernes generelle opfattelse af usability. Jeg afgrænser mig fra at undersøge aktørerne generelle opfattelse af usability - eksempelvis en udviklers forståelse af usability, eller hvad han forestiller sig, at betegnelsen usability test dækker over. Kun når det er relevant for sammenhængen, går jeg overadisk ind i aktørernes mere generelle opfattelser af usability. Da fokus er på, hvordan aktørerne opfatter casevirksomhedens måde at udøve usability på, ser jeg dette som mindre relevant. Kundens rolle. Jeg vil ikke beskæftige mig særligt med kundens rolle. Kunderne har ingen direkte indydelse på usability funktionen i casevirksomheden, så derfor giver det mening at udelade dem i denne undersøgelse. Usability medarbejdernes interne forhold. Usability medarbejdernes interne forhold og syn på forholdene i virksomheden berører jeg kun overadisk. Dette er mindre relevant, da fokus ønskes på usability funktionen i et adhocrati - ikke detaljerne i casevirksomhedens forhold. Diskussion af usability som felt og begreb. Grænserne mellem betegnelser som usability 2, user-centered design 3, interaktionsdesign 4 etcetera er en interessant diskussion. Jeg tager ikke diskussionen i denne rapport, da det som nævnt er aktørernes opfattelse af casevirksomhedens måde at udøve usability på, der er interessant for at besvare problemformuleringen. Det er mindre interessant, hvorledes disse begreber behandles i forhold til hinanden af feltets teoretikere. Det medfører naturligvis ikke, at jeg selv ser begreberne unuanceret eller ikke er opmærksom på forskellene i den teori, der benyttes. Jeg anvender i denne rapport begrebet usability meget bredt som en generel betegnelse for processer, der i sidste ende har til formål at øge et produkts brugervenlighed. 1.3 Mine forudsætninger Jeg har en bachelorgrad i kommunikation og datalogi fra RUC. Under min kandidatuddannelse på linien for design, kommunikation og medier på IT-Universitetet har jeg særligt beskæftiget mig med webprogrammering, projektledelse og brugervenlighed i softwareudviklingsprocesser. Jeg havde stort set ingen erfaring med organisationsteori forud for dette speciale. Jeg har i to år arbejdet med kommunikationsopgaver i forbindelse med lancering af offentlige services inden for digital forvaltning i en statslig styrelse. Jeg har i dette job udført brugerundersøgelser af erhvervslivets brug af digital forvaltning og fået interesse for og kendskab til slutbrugerne af digital forvaltning. Desuden har det givet et bredt kendskab til det oentlige som køber af produkter til digital forvaltning. Jeg har stort set ingen forudgående praktisk erfaring med softwareudvikling i virksomheder. 1.4 Rapportens formål og målgruppe Formålet med denne rapport er at præsentere empiri og teori, som kan afdække mit problemfelt og besvare min problemformulering. 2 behandlet af eksempelvis J. Nielsen: Designing Web Usability: The Practice of Simplicity (1999) og S. Krug: Don't Make Me Think: A Common Sense Approach to Web Usability (2000). 3 behandlet af eksempelvis Vredenburg et al: User-Centered Design: An Integrated Approach (2002). 4 behandlet af eksempelvis Preece et al: Interaction Design - beyond human-computer interaction (2002).

10 KAPITEL 1. INDLEDENDE AFSNIT 5 Målgruppen for rapporten er akademiske læsere, som har kendskab til usability som teoretisk og praktisk fagområde, og som har interesse i dets praktiske anvendelse i en særlig kontekst. Læseren har ikke nødvendigvis et større organisationsteoretisk fundament eller besidder forhåndsviden om den kontekst, som den ad hoc baserede it-virksomhed udgør. Det er disse læsere, som jeg søger at tage hensyn til i fremstillingen og formidlingen. Den praktiserende usability professionelle vil især have glæde af at læse de praktiske anvisninger om, hvordan arbejdet med usability kan tilrettelægges i ad hoc baserede it-virksomheder (kapitel 6, s.83). Jeg gør opmærksom på, at denne rapport og undersøgelsen bag ikke er u- darbejdet for at løse en konkret problemstilling i en virksomhed. Derimod er hensigten at komme med generelle anbefalinger til usability professionelle i denne type organisation samt at afdække et forskningsmæssigt interessant felt. 1.5 Rapportens struktur Rapporten er struktureret i syv kapitler. Kapitel 1 indeholder indledning, problemfelt, problemformulering, hypoteser og overordnet metode og sætter således rammen for specialet. Kapitel 2 (Metode og udførelse) består først af en redegørelse for den overordnede metodiske ramme samt for valg af metoder. Derefter redegøres undersøgelsesdesignet, som er planlægningen og selve udførelse af de empiriske undersøgelser. Til slut vurderes anvendeligheden af undersøgelsesdesignet og værdien af de udførte undersøgelserne. Kapitel 3 (Introduktion til casevirksomhed) præsenterer den virksomhed, der udgør specialets case. Overordnede forhold beskrives samt dens kultur og praksis. Kapitel 4 (Analyse og beskrivelser) er rapportens største afsnit og indeholder skiftevis beskrivelse og analyse af visse aspekter. Indledningsvist redegøres for processen med at nde disse analysepunkter og til slut bringes en delkonklusion, der vurderer casestudiets brugbarhed og sammentrækker resultaterne af de empiriske undersøgelser. Kapitel 5 (Diskussion) diskuterer interessante aspekter af fokus, der er fremtrådt gennem analysen. Der søges at generalisere casestudiets resultater og inddrager relevant teori. Kapitel 6 (Anbefalinger til usability professionelle) arbejder sig via en kort analyse af styrker og svagheder frem til konkrete anbefalinger til praktikere på feltet. Kapitel 7 (Konklusion og afslutning) binder knude på de tråde, der har trukket sig gennem undersøgelsen ved at konkludere på problemformuleringen, vurdere de opstillede hypoteser samt overveje, hvor det ville være oplagt at bevæge sig hen, hvis man ville forske videre i disse problematikker og på dette felt. Signatursystem Jeg har anvendt følgende enkle signatur system i rapportens citater: kursiv markerer ord, som interviewpersonen betonede særligt kraftigt [... ] markerer udeladte ord i samme sætning... markerer at citatet starter midt i en sætning [ord] markerer at det pågældende ord er indsat for at afklare hvilket ord citatet henviser til I citater fra skriftlige kilder har jeg gengivet den oprindelige formatering af citatet, som eksempelvis ord skrevet i kursiv.

11 Kapitel 2 Metode og udførelse Formålet med dette kapitel er at forklare og begrunde den empiriske dataindsamling. Jeg fremlægger mine metodeovervejelser, redegør for udførelsen og reekterer over brugbarheden. Jeg indleder med et dette, da det udgør grundlaget for hele specialet. Derfor har jeg fundet det relevant at beskrive disse overvejelser udførligt. 2.1 Metodisk ramme Dette afsnit indeholder først overvejelser om den overordnede metode og tilgang og derefter et kronologisk overblik over den metodiske proces. Så præsenteres udfordringer i metodevalget og resultatet af den indledningsvise litteratursøgning samt den anvendte teori. Som overgang til selve designet og udførelsen af undersøgelserne redegøres for det introducerende eksplorative studie, som gjorde det muligt at tage kvalicerede valg i planlægningen af selve undersøgelsesdesignet. Den overordnede metodiske ramme udgør grundlaget for de empiriske undersøgelser. Udbredelsen af usability er helt afhængigt af de ansvarlige usability professionelle samt de øvrige aktører i casevirksomheden Derfor er det væsentligt at forstå, hvilke faktorer, der ifølge aktørerne, styrer deres handlinger i forhold til deres arbejde. En sådan tilgang lægger sig op af hermeneutisk (fortolkningsvidenskabelig) synsvinkel, idet hermeneutikken søger viden, der er baseret på forståelse af menneskers handlinger ud fra deres eget perspektiv. Baggrunden er, at handlinger opfattes som intentionelle og styret af den enkeltes subjektivitet (Andersen, 2002, s.25). Det giver ud fra mit livsverdensperspektiv ikke mening at analysere og forklare usability professionelles komplekse og kontekstuelle oplevelser med få, rkantede variable, som positivistisk objektivitet lægger op til. Ligeledes forudsætter positivismen, at forskeren er uden for tid og rum, adskilt fra det undersøgte, uafhængig af sprogets bindinger og sine egne bias på situationen. Dette er fra et fænomenologisk synspunkt ikke muligt, hvilket jeg erkender. Jeg vil komme nærmere ind på problematikken omkring bias og forskeren som insider i kritikken af mine undersøgelser (s. 25). 6

12 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE Eksplorativ tilgang Man kan generelt vælge mellem to poler i tilgangen til et speciale: en teoretisk afhandling eller en empirisk afhandling. Mens den rene teoretiske afhandling diskuterer, sammenligner, kombinerer og supplerer teorier, indeholder den empiriske afhandling både empiri og teori. Teorien bruges som redskab til at få afklaring på det iagttagede problem og er således induktiv (Andersen, 2002, s.39). I mit tilfælde var den empiriske tilgang nødvendig, da jeg hurtigt erfarede, at stort set ingen litteratur om emnet kunne lokaliseres. Jeg vil gerne bidrage til, at dette hul i litteraturen bliver lukket. Mit udgangspunkt for dette er en virksomhed, som dermed bliver studiets case. Jeg har valgt at gennemføre en empirisk undersøgelse og gå metodisk til værks på en måde, der tillader gradvis, empirisk forankret udvikling og tilsynekomst af problemfeltets centrale temaer og relevante begreber. En sådan eksplorativ tilgang er på sin vis en naturlig konsekvens af de fænomenologiske teknikker, men jeg betragter dem som særlig nødvendige, da jeg fokuserer på et felt, der mangler at blive underkastet videnskabelig analyse. Denne type undersøgelser har nemlig til formål at udforske forhold eller fænomener, som er mindre kendte eller helt ukendte og kan løbende frembringe interessante spørgsmål til nærmere undersøgelse (Andersen, 2002, s.23). I denne eksplorative tilgang lagde jeg konkret ud med en bred søgning i kilder til information om problemfeltet samt et kort eksplorativt studie af casevirksomheden. Jeg redegør for disse undersøgelser senere (s. 11 og s. 12) De empiriske undersøgelsers kronologiske forløb Udgangspunktet for mit speciale var undren over, hvordan usability kunne fungere og udbredes i en ad hoc baseret virksomhed. Denne undren blev stadfæstet i to hypoteser 1. Disse hypoteser var således udgangspunktet for min proces i specialeforløbet. Forløbet illustreres i gur 2.1 (kassernes størrelse er vilkårlig og afspejler ikke fasens størrelse eller betydning) Figuren er tænkt til at gøre læseren i stand til at bevare overblikket over empirien, da fremlæggelsen ikke sker i den rækkefølge, som undersøgelserne blev udført i. De enkelte elementer i gur 2.1 vil alle blive beskrevet udførligt. 1 Som nævnt i afsnit lyder hypoteserne: 1)Den ad hoc baserede it-virksomhed er en kontekst, som har afgørende indydelse på, om udbredelsen af usability bliver en succes. 2)Eksisterende erfaringer med udbredelse af usability i virksomheder kan kun anvendes i begrænset omfang i denne kontekst.

13 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE Metodevalg Figur 2.1: Kronologisk proces forløb (egen tilvirkning) En af de udfordringer, jeg tog højde for, var, at en organisation ikke er et entydigt fænomen. F. Borum 2, der har beskrevet det kvalitative interview som metode til organisationsanalyse (Borum, 1998), formulerer det således: At forskellige respondenter udtaler sig forskelligt om samme organisatoriske fænomen overasker næppe. Sådanne variationer kan imidlertid repræsentere meget forskellige faglige udfordringer for analytikeren (Borum, 1998, s.25). For blandt andet at imødegå disse udfordringer planlagde jeg forskellige typer undersøgelser. At anvende forskellige metoder og tilgange til det samme emne vil resultere i en mere udtømmende forståelse af det studerede, skriver G. Vinten 3 (Vinten, 1994, s.32). Denne metodetriangulering vil udgøre en slags tjek af de forskellige typer datas pålidelighed (Halkier, 2002, s.18). 2 F. Borum er professor i organisationsteori ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København. Har været leder af ere forskningsprojekter inden for såvel den private som den oentlige sektor. Har udgivet danske og udenlandske publikationer inden for emnerne magt, konikter, innovation, organisationsforandring og forskningsmetodik. 3 G. Vinten er Professor i Business Policy ved University of Luton, Storbritannien.

14 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 9 Kvalitative metoder Når det handler om at indfange sociale processer og meningsdannelsen bag handlinger, er den kvalitative metodetilgang velegnet. Denne tilgang giver forskeren mulighed for at møde aktørernes common-sense viden og undersøge, hvordan den omsættes til konkret adfærd (Kristiansen and Krogstrup, 1983, s.20). Kvalitative metoder respekterer kompleksiteten i sociale systemer og deres afhængighed af omgivelser. Samtidig tillader de, til forskel fra en kvantitativ undersøgelsesmetode, åbenhed over for nye informationer, man ikke havde overvejet ved undersøgelsens start. Desuden er mere dybdegående kvalitative metoder meget anvendelige, når konteksten er en organisation. Det argumenterer eksempelvis Borum for (Borum, 1998, s.8). Han begrunder det med den klassiske metafor inden for organisationsudviklingsteorier: det organisatoriske isbjerg (gur 2.2). Figur 2.2: Det organisatoriske isbjerg (frit efter (Borum, 1995, s.79)) Borum skriver, at den vestlige kulturs dominerende rationalitetsnormer får os til at fokusere på 1/10 af de organisatoriske fænomener og til at overse de resterende 9/10 (Borum, 1998, s.8). For at afdække min problemformulering, har jeg i høj grad brug for indsigt i de resterende 9/10. Så også af den årsag er kvalitative metoder anvendt. Mit valg indebærer, at jeg afskriver mulighederne for kvantitetsbaseret generaliserbarhed og positivistisk objektivitet, men til gengæld muliggøres det uddybende og kontekstnære livsverdensperspektiv, som specialets fokus lægger op til. Jeg har søgt at lade undersøgelsens problemstilling og genstandsfelt være afgørende for, hvilke metodiske fremgangsmåder, jeg betjener mig af. Konkret planlagde jeg følgende undersøgelser: Eksplorativt studie. Fordi: det kan give en indledende forståelse for casen og gøre det muligt af fokusere de videre undersøgelser på interessante og relevante aspekter. Passiv observation. Fordi: det kan give indblik i aspekter, som er svære at italesætte, samt mulighed for at forholde det sagte med praksis. Flere former for deltagende observation. Fordi: jeg som interagerende observatør kan følge usability medarbejdernes hverdag og få indblik i deres arbejde samt løbende få besvaret de spørgsmål, jeg måtte have for at forstå deres praksis og deres syn på denne. Kvalitative interviews. Fordi: de kan give dybdegående viden fra centrale aktører og afdække interessante temaer fra de øvrige undersøgelser.

15 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 10 Jeg vil senere begrunde disse valg og redegøre nærmere for dem Casestudiet som metode Man kan spørge, om det er muligt at drage generelle slutninger ved casestudier. Casestudiet er af kritikere beskyldt for at mangle stringens og objektivitet og måske især for manglende generaliserbarhed (Kristensen, 1996). Casestudiet er ydermere ringe belyst metodisk (Andersen, 2002, s.151). På trods af at metodens anvendelighed er omdiskuteret, vil jeg i det følgende begrunde, hvorfor den egner sig godt til dette speciale. Andersen argumenterer for, at et casestudie er oplagt, når casen repræsenterer en ny kombination af mere eller mindre kendte forhold, som ikke før har været gjort til genstand for et nøjere studie (Andersen, 2002, s.154). Det må siges at være gældende i mit tilfælde. Han ser det som en styrke ved casestudiet:...at vi håndplukker - alt afhængigt af formål og problemstilling - forskellige fænomener (enheder) for netop at kunne beskrive, forstå, forklare eller ændre nogle af de enheder, vi studerer (eksempelvis organisationer) (Andersen, 2002, s.154). Ved studier af en organisation er det desuden sjældent muligt at arbejde anderledes end med feltstudier (Andersen, 2002, s.150). I denne rapport vil jeg drage virksomhedsspecikke konklusioner på baggrund af casevirksomheden, velvidende at virksomheden, eller måden denne arbejder med usability på, ikke nødvendigvis er generaliserbar for alle virksomheder med denne organisering. I stedet ønskes casen brugt som det gode, illustrative eksempel, der kan hjælpe med en dybere forståelse for de muligheder og udfordringer, der er i arbejdet med at udbrede usability i virksomheder af denne type. Jeg holder forhold i casen op mod teori om organisationen og usability teori for at belyse dette. Jeg søger derved at arbejde med casen inden for det område min problemformulering og afgrænsning skitserer - og således undgå at stirre mig blind på alle interessante elementer i casevirksomheden. Casestudiet skal således give en bredere forståelse på et område, hvor der er behov for at udvide den eksisterende teori og forskning. Jeg vil lade det være op til andre efterfølgende undersøgelser at sammenholde resultaterne fra casevirksomheden med andre lignende virksomheder - og derved direkte afprøve, om mine resultater kan generaliseres. Særlige udfordringer som studerende i casevirksomhed Når man i et speciale arbejder tæt sammen med en virksomhed, er der en risiko for, at tilgangen bliver konsulentpræget. Man kan som specialestuderende let blive mere interesseret i at løse et problem i virksomheden end i at udarbejde en teoretisk funderet afhandling efter IT-Universitetets krav. Jeg har undervejs i mit forløb været meget opmærksom på dette. Samarbejdet med virksomheden er sket på min foranledning, og virksomheden havde ikke fra starten et konkret problem, den gerne ville have løsning på. Jeg har ikke oplevet, at virksomheden har søgt at dreje mit arbejde mod et specielt mål. Jeg udformede desuden en aftale for samarbejdet i form af et projektgrundlag baseret på Kensings et al. model for projektetablering (Kensing et al., 2000, s.124). Dette projektgrundlag blev ikke som sådan benyttet i løbet af projektperioden, men det førte til grundige indledende overvejelser og gjorde mig således bevidst om mulige faldgruber. Dermed mener jeg ikke, at risikoen for et konsulentpræget resultat er tilstede i en sådan grad, at det truer specialets validitet eller videnskabelighed.

16 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE Andre muligheder Jorgensen 4 nævner in-depth interviews og life histories (Jorgensen, 1989, s.90) som andre mulige interviewmetoder, men til min undersøgelse har det været mindre interessant at få stor indsigt i meget få menneskers viden om emnet. Samtidig vil det næppe have været praktisk muligt at lægge beslag på så meget af disse aktørers tid, som disse former for undersøgelser kræver. Derfor har jeg fravalgt det. Jeg kunne også have valgt en dybdegående analyse af aktefakter, da det er en kilde til viden om eksempelvis kulturen (Jorgensen, 1989, s.91) og (Borum, 1995, s.71). Jeg berører artefakters brug og betydning, men har fundet en større analyse for omfangsrig. Det ville give en bredere og mere nuanceret forståelse af problemfeltet at inddrage ere aktører, eksempelvis har usability medarbejderne samarbejdet med en enkelt kunde, som kunne give perspektiver på opfattelsen af usability funktion. Ligeledes overvejede jeg at interviewe i et stramt struktureret rma, for at opnå dybere forståelse for organiseringens betydning. Dette ville dog være en betydelig opgave i sig selv og langt overstige omfanget af denne undersøgelse, hvorfor jeg har fravalgt det Litteratursøgning og teorianvendelse Som nævnt kan litteraturen ikke give mange svar på, hvordan usability bør udbredes i ad hoc baserede it-virksomheder. Derfor er oplysninger fra eksisterende datakilder dog stadig relevante at inddrage. I specialet anvendes disse sekundærdata sammen med mine empiriske undersøgelser af feltet, som derved bliver primærdata (Andersen, 2002, s.63). Sekundærdata kan bidrage med værdifuld viden, som eksempelvis kan hjælpe mig til at forstå fænomener i casevirksomheden, eller som kan vise, hvordan denne virksomhed afviger fra andre. Jeg vil her redegøre for, hvordan min indsamling af sekundærdata forløb samt opsummere den teori, jeg har anvendt. Som guren procesforløb 2.1 illustrerer, startede jeg min specialeproces med at få overblik over relateret litteratur samtidig med et indledende eksplorativt studie af casevirksomheden. Jeg undersøgte litteraturen bredt og scannede artikler for at nde tekster om usability i organisationer. Desuden har jeg søgt vejledning og litteraturhenvisninger hos undervisere på IT-Universitetet og Copenhagen Business Schools Institut for Informatik. Da jeg så godt som intet materiale fandt om det specikke emne udbredelsen af usability i ad hoc baserede it-virksomheder, endte mine undersøgelser med især at kredse om følgende relaterede emner: Usabilitys funktion og inddragelse i organisationer og i udviklingsprocesser. Fordi: det måtte afklares, i hvilket omfang jeg kunne anvende viden om usability i andre typer organisationer - eksempelvis teorier eller fremgangsmåder for, hvordan usability traditionelt set anvendes og udbredes i organisationer. Usability professionelles erfaringer med at udbrede og arbejde med usability i organisationer. Fordi: der ndes få teorier eller fremgangsmåder for, hvordan usability arbejdet organiseres i organisationer, så professionelles erfaringer blev en vigtig kilde til information. 4 D.L. Jorgensen er lektor i sociologi ved University of south Florida, St. Petersburg.

17 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 12 Organisationer, der er ad hoc baserede. Fordi: jeg havde brug for en vis forståelse for ad hoc baserede virksomheder for at kunne undersøge, hvad der kendetegner udbredelsen af usability i ad hoc baserede it-virksomheder - eksempelvis viden om, hvilke krav og rammer denne særlige type organisation stille. Jeg fandt meget materiale om det første emne i form af artikler, bøger, websider, præsentationer med mere. Jeg har, efterhånden som jeg opnåede større kendskab til casevirksomheden, kritisk måtte vurdere, hvad der var mest relevant at inddrage. Især modenhedsmodeller for usability og udviklingsprocesser har været brugbare, som eksempelvis T. Jokela har behandlet indgående. Desuden har jeg studeret D.J. Mayhews modeller for, hvordan usability kan udbredes i organisationer og The UCD Decision Matrix, der omhandler Gunther, Janis og Butlers bud på hvordan, hvornår og hvor man kan sælge brugercentreret design ind i udviklingsforløb. Til det andet emne fandt jeg en del empiriske undersøgelser blandt usability professionelle, som sætter fokus på deres praksis og arbejdsmæssige udfordringer. Et review af disse er ses i bilag 8.1. Information om det tredje emne k H. Mintzbergs teori som omdrejningspunkt. Han rammer i sin redegørelse for organisationstypen adhocratiet casevirksomheden meget præcist. Jeg inddrager desuden materiale af andre forfattere, der omhandler Mintzbergs adhocrati. Herudover har jeg ladet analysen af empirien afgøre, hvad der var relevant at inddrage. Disse valg blev således truet efter empiri indsamlingen. Det har vist sig relevant at inddrage E.M. Rogers' diusionsteori, da min analyse af empirien gjorde det klart for mig, at udbredelsen af usability og af innovationer kan tillægges visse lighedstegn. Jeg har også anvendt relevante teoretikere til udførelsen af de empiriske studier. S. Kvale er benyttet til at afdække det kvalitative interview som metode. Jeg har her desuden anvendt Borum, da han har beskrevet, hvordan det kvalitative interview kan anvendes til at afdække fænomener i organisationer. Observationsmetoder belyser jeg primært ud fra Jorgensens teori. Med denne litteratursøgning opnåede jeg bred viden om problemfeltet, som jeg løbende kunne trække på ved senere analyse og diskussion. Det gjorde mig i stand til at fokusere på interessante elementer i empirien og opnå en dybere forståelse for dem Et indledende eksplorativt studie Jeg indledte et kort eksplorativt studie for at at erhverve mig en overordnet forståelse for casevirksomheden og således være i stand til at tage kvalicerede valg for fokus i de efterfølgende undersøgelser. Således søgte jeg at sikre mig mod, at mine egne umiddelbare forestillinger om, hvad og hvordan undersøgelsesdesignet skulle udformes, blev afgørende. Min tilgang til det indledende studie var derfor i høj grad ad hoc baseret og ustruktureret. Jeg fulgte usability medarbejdernes hverdag og deltog eksempelvis i møder og foretog uformel observation af hverdagen i virksomheden. Jeg benyttede på ad hoc basis contextual inquiry 5, brede ufokuserede observationer - både passivt og mere aktivt - samt uformelle interviews. Jorgensen redegør i bogen Participant Observation - A Methodology for Human Studies (Jorgensen, 1989) for deltagende observation som metode. Jeg vil senere redegøre for mine metodiske udførelse af observationer mere detaljeret, så her berøres kun Jorgensens syn på observationer i forbindelse med indledende eksplorative studier. Jorgensen formulerer meget præcist formålet med et indledende eksplorativt studie således: 5 Contextual inquiry er en etnogrask inspireret form for deltagende observatør, hvor man opnår forståelse for en aktør ved at følge dennes daglige opgaver - som en slags lærlinge-mester forhold (Preece et al., 2002, s.296). Metoden præsenteres mere detaljeret senere.

18 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 13 Aside from collecting information, the basic goal of these largely unfocused initial observation is to become increasingly familiar with the insiders' world so as to rene and focus subsequent observation and data collection (Jorgensen, 1989, s.82). Det er vigtigt at dokumentere sine iagttagelser fra start (Jorgensen, 1989, s.22). Jeg dokumenterede ved at skrive noter i dagbogsform over generelle iagttagelser, indtryk og enkelte episoder, som jeg vurderede som særligt interessante eller sigende (se dagbog i bilag 8.9). The strategy of focusing your observational eld is to begin with the widest possible range of phenomena, gradually limiting your attention to particular phenomena (Jorgensen, 1989, s.84). For at følge Jorgensens ovenstående råd noterede jeg de emner, som jeg anså som relevante for at afdække generelle forhold ved virksomheden. Eksempler på emner er: formelt og uformelt samarbejde, forhold til kunden og produkter (se også dagbog d og d (bilag 8.9)). Jeg skrev løbende spørgsmål ned til hvert emne. Siden hen tilføjede jeg noter og svar efterhånden, som jeg opnåede større indsigt. Jeg dokumentere mine erfaringer, så jeg senere kunne forstå, hvordan jeg opnåede den viden, der satte mig i stand til at fokusere min undersøgelse (Jorgensen, 1989, s.82). Jeg havde et spinkelt kendskab til casevirksomheden forinden 6, og dette forhåndsindtryk kan jeg naturligvis ikke fuldstændig lægge fra mig. Jeg søgte dog at se alt med friske øjne. Konkret gjorde jeg det ved at stræbe efter kun at anskue tidligere forestillinger om casevirksomheden som værende sande, hvis jeg kunne dokumentere dem empirisk, efter mit studie af casevirksomheden begyndte (Jorgensen, 1989, s.82). Resultat af indledende eksplorativt studie Det eksplorative studie gjorde mig i stand til at formulere et mere specikt formål med undersøgelserne. Jeg søgte at nde fokus ved at sammenholde det hul i litteraturen, jeg havde identiceret (som beskrevet i afsnit 2.3.3, s.11), med den viden jeg havde indsamlet via empirien. I processen brainstormede jeg på ideer i ere runder og skar mulighederne gradvist ned efter at have tænkt muligheder og konsekvenser i gennem. Et indledningsvist fokus vil i en vis grad være baseret på intuition, men jeg søgte at lade interessante elementer fra min indledningsvise litteratursøgning samt empirien være afgørende. Det førte til formuleringen af arbejdsspørgsmålet: Hvad kendetegner udbredelsen af usability i ad hoc baserede it-virksomheder og usability medarbejderens rolle heri? Dette anså jeg som et tilpas snævert fokus til at kunne planlægge undersøgelsesdesignet for de primære empiriske undersøgelser. 6 Mit indledende kendskab til virksomheden skyldtes, at jeg i et projektforløb i forbindelse med HCI-kursus (IT-Universitetet efteråret 2004) foretog et komparativt studie med blandt andet denne virksomhed. Empiriske data fra dette projektforløb er inddraget som baggrundsmateriale (bilag 8.10 og bilag 8.11).

19 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE Undersøgelsesdesign Dette afsnit indeholder først et overblik over de udførte empiriske undersøgelser. Derefter redegøres for planlægningen og udførelsen af hver undersøgelse samt for formålet med dem og resultatet af dem. Til slut bringes kritik af undersøgelserne og deres reliabilitet og validitet vurderes. Den overordnede metodiske ramme sætter scenen for designet af de empiriske undersøgelser. Undersøgelsesdesignet blev udformet efter det indledende eksplorative studie og indledende gennemgang af litteratur. S. Kvale beskriver i sin bog Interview - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview Kvale (1997) interviewundersøgelsens syv faser og hvilke overvejelser, man bør gøre sig i alle faser 7 Undersøgelserne bygger overordnet på Kvales stader for interviewundersøgelser. Jeg anvender dog observationer for gradvist at fokusere på en relevant tematisering af interviewene. Jeg vil her løbende relatere til Kvales syv stader for interviewundersøgelser for således at illustrere det overordnede undersøgelsesdesign. Det formulerede arbejdsspørgsmål var en ledetråd for designet af undersøgelserne. Jeg planlagde undersøgelsesdesignet for at afdække spørgsmålet bedst muligt og overvejede i dette forløb undersøgelsernes samlede forløb og samspil 8. Jeg genvurderede arbejdsspørgsmålets brugbarhed ere gange undervejs, men fandt ingen grund til at ændre det. I løbet af observationsfasen fremtrådte emner, som jeg så som potentielle kilder til at afdække arbejdsspørgsmålet. Det brede, indledende studie medførte således, at jeg k overblik over de overordnede strukturer i virksomheden. Observationerne gik tidsmæssigt forud for interviewene, og jeg kunne derved fokusere tematiseringen yderligere før udformningen af interviewguider 9. Udførte undersøgelser De samlede empiriske data kan deles op i indledende eksplorativt studie, kvalitative interviews samt deltagende observation, passiv observation og observation inspireret af contextual inquiry. Det kronologiske forløb af de udførte empiriske undersøgelser var således: Observationer Jeg har benyttet observerende teknikker under hele min empiriindsamling i casevirksomheden. Med denne metode ønskede jeg at få indblik i aspekter, som er svære at italesætte, såsom virksomhedens uformelle kommunikationsgange, kulturen og den reelle udførelse af praksis. At være observatør giver desuden mulighed for at anskue situationer som en insider og at sammenholde det sagte i interviewene med praksis - hvilket ofte kan være svært at opnå adgang til i en organisation (Vinten, 1994, s.33). Yderligere er metoden god til at indfange uventet viden og tegne mere end blot et øjebliksbillede af det sociale miljø, der er i fokus 7 Kvales stader er: 1)tematisering, 2)design, 3)interview, 4)transskribering, 5)analyse, 6)vericering, 7)rapportering (Kvale, 1997, s.95). Jeg vil i det følgende henvise til disse stader i gennemgangen af de empiriske undersøgelser. 8 Kvales stadie 2: Design - planlæg undersøgelsens design. Tag alle syv undersøgelsesstadier i betragtning før interviewene indledes (Kvale, 1997, s.95). 9 Således begyndte tematiseringen af de kvalitative interviews at tage form. Det hører under Kvales stadie 1: Tematisering - formuler formålet med undersøgelsen og beskriv det emne, der skal undersøges (Kvale, 1997, s.95).

20 KAPITEL 2. METODE OG UDFØRELSE 15 Periode Empiri Resultat Interview med usability medarbejder og afdelingschef ifm. et komparativt studie projekt som en del af HCI-kursus på ITU. OBS: Dette interview er baggrundsmateriale, da det blev udført med et andet fokus end specialets Indledende eksplorativt studie. Ad hoc contextual inquiry, samt forskellige former for observation Baggrundsinformation om usability arbejdet i casevirksomheden Viden opnået til valg af fokus område Observationer Viden om virksomhedens kultur og praksisser HCI-møde - diskussion resultater ved Baggrundsinformationer fra studie projekt ifm. HCI-kursus på ITU (baggrundsmateriale) direktør, afdelingschef og 2 usability medarbejdere interviews med aktører i casevirksomheden Input fra afdelingschef, 2 kolleger og 2 usability medarbej Opsamling på interviews via møder, mails og uformel samtale Tabel 2.1: Udførte empiriske undersøgelser dere Afklaring af spørgsmål, som dukkede op under bearbejdningen af empiri for undersøgelsen (Kristiansen and Krogstrup, 1983, s.8). Gennem observationerne har jeg oparbejdet en bank af ideer til analyser og mulige måder, hvorpå udbredelsen af usability kan forstås og fænomener forklares. Observationsteknikker minder om etnograske teknikker som antropologer anvender, selv om antropologer dog oftest tilbringer meget længere tid som beboere i fremmede kulturer (Vinten, 1994, s.30). Vinten argumenterer for, at en organisation også kan anskues som en fremmed kultur (Vinten, 1994, s.30). En observatør kan interagere med de observerede i større eller mindre grad. I det følgende vil jeg redegøre for, hvordan min interaktion med det observerede felt foregik. Observationsmetoden som dataindsamlingsmetode er ikke særligt grundigt belyst teoretisk (Kristiansen and Krogstrup, 1983, s.11). Jorgensen beskriver ret udførligt, hvorledes man kan planlægge og udføre observationer. Jeg vil i min redegørelse trække på hans teori. Opnåelse af personlig erfaring Jorgensen betegner opnåelsen af personlig erfaring som en vigtig kilde til at opnå indsigt i det observerede felt. Personal experience derived from direct participation in the insiders' world is an extremely valuable source of information, especially if the researcher has performed membership roles and otherwise experienced life as an insider. By becoming a member, the researcher generates the experiences of a member (Jorgensen, 1989, s.93). Dette har jeg ikke fundet hensigtsmæssigt at efterleve fuldstændigt. Jeg har ikke været et fuldbyrdet medlem af casevirksomhedens medarbejderstab. Det kunne jeg godt have arbejdet

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Henrik Holt Larsen, CBS Gitte Arnbjerg, COWI 1 Program Workshop nr. 112, AM 2014 Præsentation Om projektet Baggrund Beskrivelse Hvad fandt vi 1 + 2 Gruppedrøftelse

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere