VEJEN UD AF VÆKSTKRISEN
|
|
- Ellen Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJEN UD AF VÆKSTKRISEN En kampagne der skaber et styrket konkurrencedygtigt image for fødevareuddannelserne i Danmark Case: Modul 3 - Første Semester F Multimediedesigneruddannelsen - Københavns Erhvervsakademi - Lygten København 1
2 Intro fremtidens fødevareforbrugere Markedet for fødevarer er under konstant forandring. Den moderne forbruger har grundet samfundets øgede velstand fået flere penge mellem hænderne og køber ikke længere fødevarer blot for at tilfredsstille sulten, men stiller øgede krav til sundhed, sikkerhed, tilgængelighed og muligheden for uforglemmelige smagsoplevelser. Fødevarer er blevet et livsstilsprodukt med signalværdi, et løfte om et bedre og længere liv (Instituttet for Fremtidsforskning 2008). Ifølge Dansk Industri (DI, 2010) vidner den voksende efterspørgsel efter eksempelvis casual, convenience- og costumized food om et globaliseret samfund med travle og bevidste forbrugere der for at spare tid, efterlyser nemme fødevarer og derved fortsat har mulighed for, at opnå en bekvem og lettere hverdag med fokus på frihed, fællesskab og fritid. En trendanalyse fra YouGovZapera (Food & Health 2009) peger ligeledes på at fremtidens fødevareforbrugere kræver reel merværdi i produkterne der samtidigt skal være målrettet deres individuelle behov og situationer. Denne gruppe er i dag mellem13-18 år gamle, er vokset op med internet og mobilteknologi og har et dagligt medieforbrug på mellem 6-7 timer. I forhold til de øvrige målgrupper er disse forbrugere særligt kendetegnet ved deres positive holdning overfor specialprodukter tilvejebragt ved genmodificering (GMO) eller beriget med vitaminer, mineraler og proteiner, de såkaldte functional foods. Tendensen til sammensmeltning af den fysiske og virtuelle verden er således en naturlig integreret del af deres forbrugsmønster, hvor bl.a. det stigende forbrug af sociale medier stimulerer og tiltrækker fødevareproducenter såvel som deres brancheorganisationers opmærksomhed. En undersøgelse foretaget af MTVnetworks (2010) peger på, at netop fordi denne integration er blevet indlejret i forbrugernes hverdag i forhold til socialisering og underholdning så vil fremtidens fødevareindkøb også forventes at foregå over nettet, hvor mobiltelefonen foruden at agere rollen som betalingsmiddel også fungerer som en servicemedarbejder, der besvarer spørgsmål om produkternes indhold, anvendelse og tilberedning. Derfor er det ikke overraskende at stimuli fra online markedsføring af produkterne allerede er effektueret gennem anvendelsen af særlige tracking cookies, der baseret på e-metrics, herunder behavioral targeting og search strategier, sikrer, at tilbudsavisen skifter udseende alt efter hvem forbrugeren er, eller hvor meget tid man har til rådighed (FDIH 2011) Fremtidens fødevareforbrugere forventes derfor at efterspørge nye produkter og services, hvilket åbner op for innovativ produktudvikling i fødevarebranchen, hvor nye teknologier hastigt tages i brug i såvel forskning som 2 fremstilling af nye fødevarer og hvor Danmark traditionelt har været og fortsat bør være en af de dominerende drivkræfter såfremt branchen fortsat skal kunne tiltrække nye investeringer, virksomheder og højtuddannet arbejdskraft og dermed sikre konkurrenceevne og vækst på et hastigt globaliserende marked. Indledning Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri publicerede i august 2011 deres visioner for Danmarks fremtidige fødevareforksning 1. I rapporten fremhæves fødevarebranchens afgørende betydning for det danske samfund, således er den danske landbrugs- og fødevareklynge med ca beskæftigede 2, den største erhvervsklynge i Danmark og som en af de største fødevareklynger på det globale fødevaremarked bidrager den gennem eksport og beskæftigelse massivt til landets velstand. Det fremgår ligeledes, at der er store forventninger om vækst på eksportmarkederne for fødevarer og ny teknologi, specielt hvad angår produktionen af fødevarer, foder og industrielle biobaserede produkter. Der er forskellige globale udviklingstendenser der understøtter disse forventninger. Eksempelvis forventes verdens befolkning at 1 Kilde: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (2011): Fødevareplan en plan for fødevareforskning, udvikling og demonstration 2 Kilde: Monitor Groups Global Cluster Database (2006).
3 vokse fra 7 til 10 mia. frem til 2050, og de senere års økonomiske vækst især i de såkaldte BRIK lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har foranlediget en voldsom udvikling i disse landes levestandard, båret af en hastigt voksende købedygtig middelklasse der naturligt efterspørger fødevarer af høj kvalitet. Konkurrencen om markedsandele mellem de globale fødevareproducenter er derfor ikke overraskende intens og hård og Danmark har ligesom de øvrige udviklede højtlønslande følt sig trængt på verdensmarkedet af nye globale 3 aktører. Eksempelvis forventes flere af de ovennævnte BRIK lande at øge produktionen for at dække efterspørgslen på deres hjemmemarkeder, lande der jf. Monitor (2011) nyder godt af lavere produktionsomkostninger samt bedre naturgivne forhold.
4 Desuden er fødevarebranchen udfordret mht. klimaforandringer, global knaphed på nødvendige ressourcer som energi, vand, næringsstoffer og biomasse der fordrer en omstilling til en mere bæredygtig fødevareproduktion der fokuserer på sundhed, økologi, grøn energi og miljøteknologi, produkter der ifølge en enig branche har et højt værdiindhold og således et stort eksportpotentiale. (DI 2010, Fødevareministeriet 2011, Landbrug og Fødevarer (L&F 2011). Forskning og klyngesamarbejde er vejen til øget vækst For at sikre innovation, udvikling og produktion af produkter med højt værdiindhold anbefaler fødevareministeriet (2011) at dansk landbrug og fødevareindustri satser på differentierede ernæringsrigtige kvalitetsmærkevarer med fokus på miljø og øget fødevaresikkerhed. Det kunne ifølge DI-fødevarer(2010) være områder som udvikling og produktion af ingredienser, enzymer, og kulturer der indgår i sundhedsfremmende produkter. Danmark har ligeledes internationale kompetencer indenfor det biotekniske forskningsområde som bl.a. omfatter vand- og luftrensning, biomasseenergi akvakultur, nanoteknologi, sensorteknologi, syntesebiologi og generel ekspertise indenfor ernæring og sundhed med det overordnede formål at udvikle sundere fødevarer til bekæmpelse af livsstilssygdomme 4 Svaret på den stigende konkurrence er ifølge fødevareministeriets rapport (Ibid.) at videreudvikle og styrke den danske fødevareforskning, men i en mere holistisk og tværgående ramme end tilfældet er i dag. Nutidens problemer som fødevareforskningen forventes at bidrage til er komplekse og for at skabe tilstrækkelig synergi er der behov for en intensivering af- og samspil mellem teknologier og videns felter. Fødevareministeriet (2011) anbefaler derfor, at fødevareforskningen foregår i et tæt og systematisk samarbejde mellem relevante private og offentlige organisationer således at vidensdelingen kan styrke forskningen og resultater fra forskningen hurtigere omsættes til innovation i danske fødevarevirksomheder. Dette samspil er ifølge Peter Olesen, formand for Strategisk forskningsråd og tidl.
5 professor ved LIFE, det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (2010) en vigtig forudsætning for at sikre en innovativ fødevareproduktion. For at bearbejde og udvikle ny viden kræves der optimale rammevilkår. Det sikres bedst gennem et tæt samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og lovgivning, den såkaldte Triple Helix model. Klynger og Triple Helix begrebslig afklaring Danmark bør i fremtiden satse på de klynger, hvor Danmark har særlige forudsætninger for at blive verdensførende (Finansrådet 2009). Budskabet er klart fra den danske finansielle sektor der henstiller til at regeringen fremlægger en klar strategi og prioritering for fremtidens klyngeudvikling. Hensigten er at undgå at blive fanget i lavproduktive brancher, hvor konkurrencen fra de asiatiske lande er dominerende. Fokus på klynger som en stærk økonomisk konkurrencefaktor er ikke af nyere dato, men findes eksemplificeret siden industriens barndom overalt på kloden. Lige fra filmproduktionen i Hollywood og stålfremstillingen i Sheffield til den moderne 5
6 høj-industrielle udvikling af chips i Silicon Valley, Schweitzerure og ikke mindst fødevareprodukter fra Danmark. Der er tale om klynger af beslægtede virksomheder, der producerer beslægtede produkter i geografisk afgrænsede regioner og nyder fordele af gensidig ressourceinteraktion herunder udveksling af viden og erfaringer. other and have reached a sufficient scale to develop specialized expertise, services, resources, and skills EU-kommissionen (2008) definerer en klynge som: clusters are geographic concentrations of interconnected companies and institutions in a particular field. Clusters encompass an array of linked industries and other entities important to competition. They include, for a group of firms, related economic factors, and institutions that are located near each En mere detaljeret definition, eller måske snarere begrebslig afklaring finder vi hos industriøkonomen Harwardprofessor Michael Porter (1998): 6 example, suppliers of specialized inputs such as components, machinery and services, and providers of specialized infrastructure. Clusters also often extend downstream to channels and customers and laterally to manufacturers of complementary products and to companies in industries related by skills, technologies, or common inputs. Finally many clusters include governmental and other institutions such as universities, standard-setting agencies, think tanks, vocational training providers, and trading organizations that provide specialized training, education, information, research and technical support
7 Effektivitets- og andre stordriftsfordele udgør således kernen og formålet med disse klyngedannelser og det er særligt vigtigt at understrege afhængigheden, infrastrukturen og samarbejdet med de institutioner og partnere der omgiver virksomhederne og har betydning for deres adgang til råvarer, investeringer og kompetent arbejdskraft og spiller en afgørende rolle for deres overordnede innovations- og konkurrenceevne. CASE Foodbest Øresund Org., et dansk-svensk regionalt klyngeprojekt blev grundlagt i 1997 med det formål at fungere som klyngefascilitator for regionens større erhvervsklynger. Bag Øresund Org. stod 11 af regionens største universiteter, der med økonomisk støtte fra Regionerne og EU og havde til formål at etablere og koordinere det overordnede klyngesamarbejde. Som en platform, der udspringer fra Øresund Org. samarbejdet, har Øresund Food Network siden 1999 figureret som klyngekoordinator for fødevarebranchen i Øresundsregionen (fra 2002 permanent organisation forkortet til Øresund Food i 2009). Udgangspunktet var et triple helix med formålet at fremme samarbejdet mellem private, offentlige og akademiske institutioner i regionen. Det har fra starten været hensigten at fungere som et forum for opbygning af netværk og vidensdeling et forskningslaboratorium for udveksling og udvikling af idéer indenfor områder som bl.a. bæredygtighed, sundhed og gastronomi. Netværket har favnet bredt og forsøgt at involvere hele værdikæden fra studerende, 7 forskere til investorer, virksomhedsledere og politikere. Inden Øresund University i marts 2011 besluttede sig for at nedlægge Øresund Org. platformen, var projektet Foodbest (= business, education, science and technology) blevet etableret i 2010 med Øresund Food som projektleder. Projektet køres nu videre i et europæisk sammensat konsortium 3, med de erklærede mål at tilskynde til oprettelsen af et
8 dannelser. Det ærgrer os.. for der er konstant ledige job og det hæmmer erhvervet, at der ikke bliver uddannet flere kandidater inden for fødevarevidenskab. (Børsen 2010) Der var dog også visse lyspunkter at spore, idet den faldende tendens i antallet af ansøgere tilsyneladende var ovre og for at sikre denne positive udvikling efterlyste han en styrket indsats for at forbedre fødevareerhvervets image. europæisk Knowledge and Innovation Community (KIC) og desuden opbygge og facilitere et innovativt fødevarekonsortium der kan opnå KIC status (Foodbest 2011). Udfordringen med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft Som det fremgår af introduktionen og indledningen til opgaven så er Fødevarebranchens fremtidige succes stærkt afhængig af den evne til fortsat at kultivere og udnytte kompleks viden i sit produktionsapparat. Den er således stærkt afhængig af dens evne til at tiltrække den stærkt motiverede og højtuddannede arbejdskraft. Budskabet var utvetydigt da daværende direktør for Landbrug og Fødevarer, Michael Stevns i 2010 redegjorde for fødevarebranchens frustrerede uddannelsessituation, Selv om fremtiden tegner lys for uddannede inden for fødevarer, er det småt med ansøgere til de fødevarevidenskabelige ud- 3 Kilde: Foodbest antyder, at den danske fødevarebranche overordnet anses for at være konservativ og lidt tung at danse med. Det image mener de, der skal laves om på. Fødevarebranchen er en af de stærkeste og vigtigste brancher for Danmark, og Foodbest skal være med til at sørge for, at den får de bedste betingelser for at innovere, vækste og styrke sin konkurrenceevne på globalt plan. Foodbest mener, at en af vejene frem, er at stille skarpt på personprofilerne der udklækkes fra de mest betydningsfulde videregående fødevareuddannelser i Danmark. Vi skal have fat i de skarpeste og mest innovative studerende, der har et drive til at gå ud og ændre verden. (Foodbest 2011) Opgaveformuleringen Med udgangspunkt i to af de største uddannelsesinstitutioner indenfor fødevareud- 8
9 dannelser, her KU-life og Metropol, skal de studerende skabe en samlende identitet, der signalerer nyskabelse, hype, coolness, kreativitet og professionalitet. Opgaven er således: Skab en kampagne, der kombineret med en mobil applikation kan tiltrække de skarpeste og mest innovative hjerner til de danske fødevareuddannelser! Målgruppe: Den primære målgruppe er studerende der stiler mod en videregående uddannelse - i denne sammenhæng især gymnasiestuderende. Den sekundære målgruppe er studerende på vej til videregående uddannelser, videreuddannelse samt efteruddannelse, her især folk i erhvervslivet og studerende på andre universiteter/uddannelsesinstitutioner mm. Rapporten Sideløbende med designet af kampagnen skal I udarbejde en rapport, der har til formål at præsentere jeres koncepter samt dokumentere de udviklingsmetoder og arbejdsprocesser, der er medgået ved produktionen. Formaliteter Max tegn (med mellemrum) eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Typografi: frit valg; skriftstørrelse: 12 pkt.; linjeafstand: 1,5; margin: 2,5 cm i alle dimensioner. Delrapporten skal afleveres i Word. Den endelige rapport afleveres i PDF-format. (Som layout må gerne anvendes InDesign.) Forsiden skal indeholde, gruppens nr. samt navne på gruppemedlemmerne. Desuden skal der tilføjes KEA-WEB-adresse (el. lign.), hvor websitet kan studeres. Syntax for upload: 9 grp.nr._modul3_foodbest_titel på aflevering Rapportens struktur (optionel) 1. Indledning. 2. Problemstilling herunder problemformulering og afgrænsning. 3. Metodebeskrivelse, opgavens struktur og anvendte udviklingsmodeller, herunder Gantt-kort og risikovurdering. 4. Konceptbeskrivelse. a. præsentation af løsningsforslaget 5. Strategisk analyse. a. Resultater og designovervejelser af jeres SWOT-TOWS-analyse af LIFE og Metropol. 6. Værdi- og identitetsanalyse af LIFE og Metropol. a. Redegør for uddannelsesinstitionernes værdigrundlag, herunder identitet. b. Udfør struktur og kuluranalyse. c. Analytiske overvejelser relateret til kampagneløsningen.
10 7. Segmentering og målgruppeanalyse. a. Inddragelse af demografiske, geografiske og psykografiske segmenterinskriterier. b. Brugerprofil og brugerscenarier. 8. Kommunikationsplan, differentiering og positionering. a. Inddragelse af målgruppeanalyse og markedsføringstiltag. 9. Resultater af jeres kvantitative og kvalitative test. a. Spørgeskemaundersøgelser. b. Fokusgruppetest. (eks. roughboardets visualisering ) og usability test. c. Testresultaternes konsekvens. 10. Designmanual. 11. Konklusion, eventuelt perspektivering. Det digitale produkt Jeres produktløsning skal indeholde enkombination af elementer fra interaktionsundervisningen (såsom XHTML/HTML5/Flash/ JAVA script/jquery Mobile) og valgfrie designværktøjer. Visualiseringsforslag: prøv at videreføre ånden fra modul II, men brug jeres fantasi og kreativitet. samt jeres viden om intuitiv navigation. Prøv at undgå traditionelle rækker af knapper, dog under hensyntagen til gestaltlove. Undgå overdreven brug af tekst, anvend journalist-metoden. Undervisningsforløbet Uge 18: Strategisk planlægning, dataindsamlingsteknik og organisations teori (værdianalyse). Uge 19: Rapportteknik, identitets- og værdianalyse samt usability tests. Uge 20: Vejledning, aflevering af midtvejsrapport og prototype. Uge 21: Midtvejsevaluering og vejledning. Uge 22: Vejledning fortsat, aflevering af endelig rapport. Uge 23: Endeligt produkt afleveres. Præsentation og evaluering. Milepæle : ~ Gruppekontrakt : ~ Roughboard (individuel/men samlet i et dokument) : ~ Strategisk analyse af fødevareuddannelsernes image : ~ Roughboard (grp.) : ~ Synopsis ~ digital skitse : ~ Identitets- og værdianalyse : ~ Midtvejsrapport* skeleton report : ~ Prototype** : ~ Endelig rapport : ~Endeligt produkt uploades og præsenteres. *Midtvejsrapporten forventes at indeholde: 1. forside og indholdsfortegnelse (inkl. endnu ikke komplette kapitler) 2. synopsis, indledning, emne, problemformulering, metodebeskrivelse. 3. Værdi- og identitetsnalyse af LIFE og Metropol, 4. Strategisk analyse af LIFE og Metropols image 5. Foreløbig litteraturliste samt bilagsoversigt **Prototypekrav: En aflevering der utvetydigt viser hvordan i forestiller jer jeres endelige kampagne ser ud og fungerer og naturligvis i overensstemmelse med jeres foreliggende analyse - og dokumentationsarbejde.
11 11
12 12
Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag
Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.
Læs mereØresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network
Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network 1 Øresund Food en klynge? En geografisk afgrænset kritisk masse af sammenkædede industrier og institutioner fra leverandører til universiteter
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereVeje til vækst i fødevarebranchen
Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive
Læs mereDansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst
Ole Linnet Juul et fundament for fremtidig Branchedirektør Ole Linnet Juul DI Fødevarer Væksten skal tilbage Udviklingen i BNP Mia. kr., kædede 2005-priser, sæsonkorrigeret Mia kr. 1650 Mia kr. 1650 1600
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereSTÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores
Læs mereVækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?
Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs merePræsentation af anbefalinger
Præsentation af anbefalinger Vækstteamet for fødevarer Peter Olesen, medlem af vækstteamet Vækstteamet for fødevarer Medlemmer Peder Tuborgh, CEO, Arla Foods Hanne Risgaard, ejer, Skærtoft Mølle A/S Hans
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereSpor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI
Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereNogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland
Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereNy interaktion mellem jordbrug og forskning
Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereDanish Food Cluster er en landsdækkende organisation og inddrager alle relevante parter i udviklingsprojektet.
Connector Ansøgning af Connector i forlængelse af Brobygger 1.0 og Brobygger 2.0, til videreudvikling og konsolidering af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland og betydelig
Læs mereDanske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet
November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Læs mereInnovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold
Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs merewww.futurefoodinnovation.dk
Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere
Læs mereFødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereKKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND
FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer
Læs mereKommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium
Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereStrategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereOffshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables
Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore
Læs mereDEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?
GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereVISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereEt internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø
Læs mere> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse
< > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af
Læs mereIKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth
Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereFødevarestyrelsens 13 strategi 16
Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereStålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent
Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,
Læs mereTeknik & Miljø 2017 Viborg Kommunes internationale arbejde
Teknik & Miljø 2017 Viborg Kommunes internationale arbejde v/international Projektleder, Henrik Holmskov, Viborg Kommune Baggrund: Viborg en aktiv international kommune siden 1990 erne Væsentligste elementer:
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereGREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering
GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering Greater Copenhagen har meget at byde på. Vi har 4 mio. borgere, over 100.000 virksomheder og 17 universiteter i regionen.
Læs mereIT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor
IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs mereSPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:
SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv
Læs merePræsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation
Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.
Læs mereKONCEPT NAVIGATION STRUKTUR KEA
KONCEPT NAVIGATION STRUKTUR FOR NYT.DK KONCEPT NAVIGATION STRUKTUR DEN VIDERE PROCES AGENDA DEN PRESSERENDE GRUND FOR ET NYT WEBSITE ER, AT DER ER BRUG FOR FØLGENDE MÅLET MED DET HELE MEN ER IKKE SAT I
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereINNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City
INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering
Læs mereStrategiske satsninger i Region Sjælland. v. Koncerndirektør
Strategiske satsninger i Region Sjælland v. Koncerndirektør Per Bennetsen Vækstforum Vækstforums formål er at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Målet er økonomisk vækst
Læs mereLean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk
Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning
Læs mereKlog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011
Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del IV: Valgfrit fagelement - Specialemodul - Emnekatalog Ikrafttrædelse: 21. august 2017 Gældende for indskrivning
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereHvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?
Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning? V. Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Dias 1 Strategisk forskning Udfordringsorienteret tilgang snarere end disciplinbaseret
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereOplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereHvorfor satse på den maritime klynge?
Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereCLEAN SDSD. Innovating Green Solutions
CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt
Læs mereVORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V
Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mere