HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER?"

Transkript

1 HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER? Brugertest af læseapparater Henrik Pers Ann Kathrine Poulsen Modul 1 projektopgave MCC-uddannelsen Roskilde Universitetscenter Maj

2 Indhold RESUMÉ 3 INDLEDNING 5 ANDRE UNDERSØGELSER OM E-BØGER 7 TEORETISK BAGGRUND FOR VALG AF UNDERSØGELSESDESIGN 9 UNDERSØGELSESDESIGN TIL BRUGERTEST AF E-BØGER 17 DATAANALYSE 24 KONKLUSION 36 PERSPEKTIVERING 41 EFTERSKRIFT 47 LITTERATUR 47 2

3 Resumé To kvinder og to mænd mellem 25 og 54 år afprøvede hver to forskellige læseapparater: Rocket ebook Pro (dedikeret læseapparat) og Casio Cassiopeia EM- 500 (Personal Digital Assistant). De havde det enkelte læseapparat til rådighed hjemme hos sig selv i 3-5 dage. Hensigten med brugertesten var at konstatere, hvor attraktive de afprøvede apparater var for nogle personer, som kan formodes at høre til gruppen af tidlige e-bogslæsere, og at få et indtryk af, hvilke forbedringer, der er behov for, før der kan blive tale om et gennembrud for e-bogen. Ved udleveringen af det første læseapparat gennemførte vi strukturerede interviews med testpersonerne omkring deres fortrolighed med Internettet, deres læsevaner og forventninger til mediet. Vi bad dem desuden om at eksperimentere med apparaternes faciliteter derhjemme. Ved afhentningen af det sidste læseapparat interviewede vi igen testpersonerne. De afsluttende interviews/debriefinger var ikke egentlig strukturerede, men baserede sig på brugernes egen udfyldelse af to spørgeskemaer, der var udleveret sammen med læseapparaterne. Tre af de fire testpersoner havde negative forventninger til, hvordan det ville være at læse e-bøger. De blev alle tre positivt overraskede. Den fjerde, som havde positive forventninger på forhånd, blev skuffet over skærmkvaliteten. To af testpersonerne oplevede det ligefrem bedre at bruge Rocket ebook end at læse i en trykt bog. Før testen svarede ingen af deltagerne ja på spørgsmålet, om de kunne forestille sig at købe et e-boglæseapparat. Efter testen svarede de alle ja omend de havde følgende ønsker til forbedringer: Større skærm (ca. som bogside, evt. dobbeltsidet) Lavere vægt Farver Skal kunne læse forskellige e-bogsformater Bedre overblik over bogen Testpersonerne var dog ikke parate til at erstatte den trykte bog med e-bogen og et læseapparat. De begrundede det bl.a. med, at den trykte bog er rar, hyggelig eller skaber stemning, og beskrev det selv som irrationelt og konservativt. 3

4 Flertallet af testpersonerne ville foretrække et multifunktionelt apparat, men gav udtryk for delte meninger med hensyn til, hvilken pris de var parat til at betale. Derimod var der en forventning om, at bøgerne skulle være billigere end trykte bøger. Vores brugertest giver sammen med spørgeskemaundersøgelser i biblioteksregi i USA og Norge følgende fingerpeg om situationen for e-bøger og læseapparater: De fleste læsere har ikke noget imod at læse bøger på et læseapparat Der er for dårligt et udvalg af bogtitler på dansk Bøger og læseapparater er for dyre Det er irriterende med de mange forskellige læseformater Der er en stærk kulturel barriere over for det nye medie. Folk foretrækker papirbogen med dens taktile fortrin og symbolværdier. Denne undersøgelse har således indikeret, at vanskelighederne for e-bogens udbredelse ikke primært ligger i teknologien. Problemerne vil snarere bestå i at bringe tilstrækkelig mange titler til veje til en pris, forbrugerne finder rimelig, og i den århundredgamle bogkultur, der har givet læserne en særlig, følelsesmæssig tilknytning til den trykte bog, som mange vil være kede af at opgive. Undersøgelsen peger også på, at brugere af e-bogslæseapparater kan forventes at stille forskellige krav både til apparattype og til hvilket indhold, de har lyst til at læse på det. Kravene afspejler med andre ord livsstilen, så de tiltag, der skal gøre e-bøger og læseapparater attraktive, må være differentierede i forhold dertil. 4

5 Indledning Den universelle eksplosion i anvendelsen af pc er og i udviklingen af Internettet i sidste halvdel af 90 erne har for en stor del af især den vestlige verdens indbyggere skabt en helt ny måde at tilegne sig information på. Ifølge Danmarks Statistik har 72 pct. af den danske befolkning i alderen år i 2001 adgang til Internettet enten fra hjemmet eller på deres arbejdsplads. (Danmarks Statistik, 2001) For disse mennesker bliver trykt information og information fra radio og tv således suppleret og i et vist omfang erstattet af online-information. 29 pct. af dem, der har adgang til nettet, har benyttet det til køb af varer og tjenester. Det er mest udbredt at købe teater-, biograf- og koncertbilletter, dvs. kulturelle oplevelser. Internettet gør det også muligt at distribuere litterære tekster, ja hele bøger. De elektroniske bøger kan læses på almindelige computere, på små, håndholdte computere (Personal Digital Assistants) eller på dedikerede læseapparater (e-book readers). Udtrykket e-bog bliver brugt både om datafilen og om læseapparatet. Vi vil bruge det om en publikation i form af en datafil (Engle, 2001) Interessen for e-bøger har i de seneste år været betragtelig i bogbranchen og biblioteksvæsenet, især i USA, men også i en række europæiske lande, herunder Danmark. Der er klare fordele ved e-bøger (Hawkins, 2000): Billige og hurtige at producere Lette at publicere for private Kan distribueres uden medvirken af boghandler eller bibliotek Miljøvenlige Slides ikke Bliver ikke udsolgt Øjeblikkelig levering Font og skiftstørrelse kan i mange tilfælde justeres efter personlige præferencer Ingen lageromkostninger for forlag og boghandlere Mulighed for fritekstsøgning i hel bog Belyste displays gør det muligt at læse ved dårligt lys Kan sammenkobles med ordbog eller leksikon Selv om alle disse fordele er håndgribelige, er der ikke noget der tyder på, at e- bøger er tæt på at slå igennem som en betydende del af bogmarkedet. De forlag, der har kastet sig ud i at eksperimentere med salg af e-bøger, melder om meget lave salgstal. 5

6 Gyldendal, som indledte salg af e-bøger i november 2000, oplyste i februar 2001, at man i alt havde solgt 72 eksemplarer (Jonasson, 2001), og en undersøgelse offentliggjort af det amerikanske analyseinstitut Forrester Research i december 2000 forudsagde, at væksten i salget af e-bøger vil blive langsom: Digital delivery of custom-printed books, textbooks, and ebooks will account for revenues of $7.8 billion ( ) 17.5% of publishing industry revenues ( ) in five years. Of this amount, only $251 million will come from ebooks for ebook devices. (O Brien, Bernoff, Gerson, Monso & Parr, 2000) PROBLEMOMRÅDER Årsagerne til, at e-bøger ikke er slået igennem, skal formentlig søges inden for følgende problemområder: Forlagene er tilbageholdende med at lancere attraktive titler som e-bøger, fordi der endnu ikke findes en sikker kopibeskyttelse. Da Stephen King i marts 2000 udgav novellen Riding the Bullet som e-bog til 2,5 dollars, blev den låste pdf-udgave meget hurtigt cracket og var derefter tilgængelig gratis på internettet. (Heide Petersen, 2000) Forlagene har ikke prissat bøgerne på et niveau, hvor læserne føler, de får økonomisk glæde af de billigere fremstillingsomkostninger. Riding the Bullet blev på to dage downloaded i ½ million eksemplarer (ibid., 2000). Det tyder på, at der vil være et stort marked for populære e-bøger, hvis de er billige. Læserne er forvirrede over de mange forskellige formater, som forskellige typer læseapparater kræver. De dominerende formater er for øjeblikket Microsoft Reader, Rocket ebook (en variant af HTML) og Acrobat ebook Reader. (Stork, in press, kap. 4) Læserne føler sig ikke tiltalt af at skulle læse bøger på skærm. De eksisterende læseapparater er funktionelt og prismæssigt ikke tilstrækkeligt attraktive til, at de kan konkurrere med den trykte bog. Journalist Henrik Palle, som ejer et e- bogslæseapparat, skriver, at det har nogle få fordele i forhold til den traditionelle bog, først og fremmest den baggrundsbelyste skærm, som gør det muligt at læse i sengen uden tændt sengelampe samt en betydelig lagerkapacitet, men det mangler aldeles den trykte bogs charme og personlighed. (Palle, 2001) PROBLEMFORMULERING I det følgende vil vi koncentrere os om det sidste af disse problemområder. Vi vil gennem en brugertest afdække, hvor attraktive nogle af de eksisterende former for e-bogslæseapparater er for en gruppe af mennesker, der jævnligt læser papirbøger, men samtidig kan tænkes at tilhøre kategorien af potentielt tidlige e- bogslæsere. På hvilke områder er der behov for forbedringer, før der kan blive tale om et gennembrud for e-bogen? 6

7 AFGRÆNSNING Da de forskellige typer af læseapparater har varierende specifikationer, har vi valgt at sammenligne to læseapparater: et dedikeret læseapparat og en Personal Digital Assistant (PDA). Apparaterne blev valgt først og fremmest på baggrund af deres formodede positive egenskaber i forhold til størrelse af skærm og skærmens læselighed (det typografiske indtryk bestemt af skrifttype og størrelse, skærmens opløsningsgrad samt baggrundsbelysning). SUCCESKRITERIUM De væsentligste parametre i vurderingen af, hvor attraktive læseapparaterne opleves, vil være om brugerne generelt synes godt om at læse e-bøger på læseapparaterne, og at de ved en sammenligning af læseoplevelsen i en papirbog og på læseapparatet finder, at den på læseapparatet er bedre eller lige så god. Andre undersøgelser om e-bøger Muligheden for at læse e-bøger på dedikerede apparater er så ny, at der endnu kun findes få evalueringer af anvendelsen af dem. Vi har fundet tre tilfælde, alle i biblioteksregi og i højere grad afrapportering af praktiske forsøg med mediet end undersøgelser baseret på teoretiske metoder. Herunder følger en kort præsentation af de tre biblioteksforsøg, hvor vi fokuserer på de områder, der har størst relevans i forhold til vores egen undersøgelse. ROCHESTER REGIONAL LIBRARY COUNCIL The Rochester Regional Library Council er et biblioteksnetværk, der omfatter fem counties i staten New York i USA. Netværket har iværksat et e-bogsprojekt fra oktober 1999 til september Projektet skal evaluere e-bøgers egnethed i forskellige bibliotekstyper: folkebiblioteker, børnebiblioteker og forskningsbiblioteker. Projektet fokuserede det første år på afprøvningen af to dedikerede læseapparater: Rocket ebook og SoftBook. Lånerne af læseapparaterne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, og undersøgelsens konklusioner baserer sig på 88 respondenter: 47 fra folkebiblioteker, 11 fra skolebiblioteker og 33 fra forskningsbiblioteker. Det fremgår blandt andet af undersøgelsen, at: Skærmen på læseapparaterne er ikke generende at læse på. Snarere tyder svarene på, at kombinationen af stor skrift og baggrundslys på læseapparaterne virker behageligt for øjnene. 35 pct. af respondenterne ville foretrække at læse deres næste bog på et læseapparat. De typiske begrundelser var: - baggrundslys - stor skriftstørrelse - lettere at læse - sjovere at læse 7

8 23 pct. havde ingen præference for papirbog eller e-bog 42 pct. foretrak at læse deres næste bog som papirbog. De hyppigst nævnte årsager var: - vane - mere holdbar - større udvalg af titler - intet batteri - billigere De hyppigste forslag til forbedringer af læseapparaterne var: - Lavere vægt - Langtidsholdbart batteri - Multifunktionelt apparat (forskningsbiblioteksbrugerne) (Rochester Regional Library Council, 2001) HORDALAND FYLKESBIBLIOTEK I Norge har man i folkebiblioteksregi testet Rocket ebook i et e-bogsprojekt, der varede godt et halvt år. Apparaterne blev taget i brug i eftersommeren 2000, og den afsluttende rapport var tilgængelig på Internettet i februar (Brevik & Mostraum, 2001) Fire biblioteker deltog i projektet, der var organiseret med evalueringsgrupper på fire-fem medlemmer (personale og lånere) fra hvert bibliotek. Ved afslutningen af projektet udfyldte hver deltager et spørgeskema. I alt 13 deltagere responderede. Resultaterne var blandt andet: De fleste fandt, at det i store træk var godt at læse på apparatet. Som positivt nævntes især baggrundslyset, stor skrift og at man kan have en stor mængde bøger i en lille bog. Som de største ulemper ved apparatet blev nævnt for lille skærmstørrelse og for høj vægt. Ti af deltagerne ville helst læse en papirbog som næste bog, hvis valget stod mellem den og en e-bog. Begrundelsen var det bedre overblik over papirbogens indhold, dens højere læselighed og lettere vægt. De hyppigste forslag til forbedringer af læseapparaterne var: - Større skærm end Rocket ebook - Farver - Bedre skærmopløsning Foretrukne litteraturtyper var: 8

9 - Fritidslæsning - Opslagsværker - Fagbøger - Lærebøger RANDERS BIBLIOTEK I Danmark er der ikke gennemført et afsluttet forsøg med e-bøger, men på få biblioteker, bl.a. Randers Bibliotek, udlåner man Rocket ebook. I Randers har man siden udlånet begyndte den 1. december 2000 bedt lånerne om at udfylde et spørgeskema, hvor de blandt andet angiver, hvad de synes om at læse e-bøger, samt om de foretrækker at læse i papirbog eller på e-bogslæseapparat. Der er endnu ingen formel opgørelse over svarene, men bibliotekar Pia Olesen skønner, at hovedparten af brugerne i deres besvarelse har givet udtryk for positiv overraskelse over læseoplevelsen. De fleste foretrækker e-bogen til korte tekster, hvorimod de ikke har lyst til at læse en hel roman som e-bog. Reaktionerne er dog meget blandede. Mest positive er studerende, der kan se fordele ved at kunne understrege og lave noter i faglitteraturen (Bibliotekar Pia Olesen, telefonsamtale 26. april 2001) Randers Bibliotek har i øvrigt fra Biblioteksstyrelsen modtaget projektmidler til at fungere som Dansk RessourceCenter på e-bogsområdet i perioden fra januar 2001 til december (Randers Bibliotek, 2001) De foreliggende undersøgelser indikerer, at mange brugere har haft en positiv oplevelse ved at benytte e-bogslæseapparater, men vi finder ikke, at disse opgørelser er grundige nok til, at man kan basere sikre konklusioner på dem. Kvalitative interviews vil nøjere kunne afdække, hvor der skal forbedringer til, for at give e- bogen universel appel. Teoretisk baggrund for valg af undersøgelsesdesign Som nævnt ønsker vi at finde ud af, hvor attraktivt det opleves at læse lange, sammenhængende tekster på to forskellige læseapparater. Det handler altså i høj grad om at teste apparaternes brugbarhed og brugervenlighed eller sagt med et andet ord - deres usability. Ved at teste to apparater bliver der implicit også tale om en sammenligning mellem dem. USABILITY En af de forfattere, der har beskæftiget sig mest med usability-spørgsmål, er Jakob Nielsen. I sin bog Usability Engineering, (Nielsen, 1993) kommer han meget bredt rundt om emnet, og selv om bogen handler om brugergrænseflader 9

10 generelt, finder vi belæg for i vid udstrækning at bygge vores test på hans metoder. Faktisk skriver han selv: The methods can be used for the development of interfaces to any kind of interactive system, including most consumer electronics products. (ibid, p. XI) Jakob Nielsen stiller følgende krav til usability i et product (ibid., p. 26): Det skal være behageligt at bruge (skal give subjektiv tilfredsstillelse) Det skal fungere effektivt Det skal være let at huske Det skal være let at lære Det skal fungere med få fejl Vi har ikke fulgt Jakob Nielsens rækkefølge i opstillingen af punkter, men har nævnt dem i den orden, som vi mener er den vigtigste i forhold til en test af læseapparater til e-bøger. Man må formode, at de for at få gennemslagskraft hos læserne ligesom papirbøgerne skal være behagelige og nemme at bruge, dvs. at åbne, læse og finde rundt i samt at sætte bogmærker og understregninger i. Det vigtigste for os har været at finde ud af, hvordan det opleves at læse på skærmen i længere tid ad gangen. Mange mennesker giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at læse længere tekster på en computerskærm. I stedet printer de teksterne ud og læser dem på papir. Det kan måske skyldes, at det fysiologisk forholder sig sådan, at det menneskelige øje ser bedst nedad, når det skal betragte ting nær på. Hvis vi ser på nære ting, er de muskler, som drejer øjet, mindst spændte, når vi ser grader nedad. Det er den mest naturlige og afslappede position for øjnene (Noorden, 1990). Mennesket er gennem evolutionen blevet tilpasset, så det ser bedst, der hvor maden befinder sig, når vi skal spise. Hvis vi ser ligeud, er det for at se langt, for at opdage fjender. (Grant, 1987) Mange har også problemer med tørre og irriterede øjne, hvis de har siddet længe foran en computerskærm. Det hænger sammen med, at øjnene er helt åbne, når vi ser lige frem. Ser vi nedad som på et e-bogslæseapparat dækker øjenlåget omkring halvdelen af øjet, så fordampningen og dermed irritationen bliver mindre. (Produktchef Torben Helstrup, Synoptik, telefonsamtale maj 2001) Vi ved fra en litteraturoversigt om skærmlæsning (Dillon, 1994), at der har været gennemført mange undersøgelser og eksperimenter med at læse på computerskærm. Det gælder imidlertid for alle disse undersøgelser, at det kun er på korte tekster, man har undersøgt, om skærmlæsning var lige så hurtig og gav samme indholdsmæssige udbytte som læsning på papir. Det viste det sig i øvrigt at være 10

11 tilfældet, hvis skærm og tekstlayout var af god kvalitet. Litteraturgennemgangen nævner derimod eksplicit, at man ikke ved, hvordan det vil være at læse på skærm under mere virkelighedsnære forhold: one cannot but feel that the major issues involved in using screens for real-world reading scenarios are not addressed by such work. (ibid., p. 58). Det er disse mere virkelighedsnære forhold, som vores undersøgelse vil tage udgangspunkt i. Under henvisning til kravene om usability vil vi undersøge følgende: Er apparaterne behagelige at bruge? - Hvordan er skærmen at læse på i længere tid ad gangen? - Spiller valg af teksttype nogen rolle? - Hvor stor skal skærmen være? - Hvor stort må selve apparatet være? - Hvilken rolle spiller vægt og design? - Hvad betyder portabiliteten? Fungerer apparaterne effektivt? - Er der tilstrækkeligt med funktioner og er det de rette? (noter, understregninger, bogmærker, justering af tekststørrelse, søgning, justering af baggrundsbelysning) Er det let at huske betjeningen? - Er det nemt og enkelt at finde ud af funktionerne og at navigere mellem dem? - Er der en manual og hvordan fungerer den? Er apparaterne lette at lære at betjene? Da læseapparaterne er færdigudviklede, går vi ud fra, at der ikke er behov for at teste dem for deciderede fejlfunktioner. METODER TIL TEST AF USABILITY Jakob Nielsen omtaler i sin bog adskillige metoder til usabilitytests med hver deres fortrin og ulemper. Metoderne supplerer hinanden og bruges på forskellige stadier i The Usability Engineering Lifecycle, der dækker over alle faser i produktudviklingen til det færdige resultat er taget i brug. Læseapparaterne til e-bøger befinder sig i forhold til denne livscyklus i fasen, hvor de er taget i brug og med Jakob Nielsens ord er The main objective of usability work after the release of a product ( ) to gather usability data for the next version and for new, future products (ibid. 11

12 p ). Overordnet for en testmetode gælder, at den skal være gyldig (valid) og pålidelig (reliable). Jakob Nielsen siger herom: Validity is a question of whether the usability test in fact measures something of relevance to usability of real products in real use outside the laboratory. (ibid. s. 169) Reliability of usability tests is a problem because of the huge individual differences between test users. (ibid., p. 166) Om follow-up studies af installerede, dvs. ibrugtagne systemer, anfører Jakob Nielsen, at især metoder, der inkluderer interviews, spørgeskemaer og brugerobservationer, egner sig. (ibid. p. 110) Vi synes, at Jakob Nielsens råd langt hen ad vejen giver mening, men i forbindelse med læsning af længere tekster vurderede vi, at direkte observation af testpersonerne næppe ville være den bedste testmetode. Den ville eventuelt kunne anvendes i forbindelse med en afprøvning af læseapparaternes umiddelbare brugervenlighed i forhold til vurdering af design og betjening af funktioner, men det meget centrale spørgsmål, om man kan holde ud i længere tid ad gangen at læse lineær tekst fra skærmen, ville ikke blive besvaret. Til vores testmetode har vi derfor også hentet inspiration i en undersøgelse af WAP usability, som Nielsen Norman Group udførte med en gruppe af 20 brugere i London i efteråret 2000 (Ramsay & Nielsen, 2000). Undersøgelsen havde til hensigt at finde ud af, om en gruppe personer, der kunne betegnes som potentielle, tidlige brugere, efter en uges afprøvning af en WAP-telefon kunne forestille sig at blive permanente brugere inden for et givet tidsrum. Den anvendte metode baserede sig ganske vist delvis på observation af brugerne, mens de udførte pålagte opgaver. Men det særlige i undersøgelsen var, at man også lod testpersonerne have telefonerne hjemme hos sig selv i en uge. Brugerne udfyldte desuden spørgeskemaer henholdsvis før og efter afprøvningen i hjemmet. De blev derudover bedt om at føre dagbog over deres erfaringer, som de fik lejlighed til at formidle under den afsluttende debriefing, der blev optaget på bånd. Forfatterne påpeger selv, at denne sidste, kvalitative del af undersøgelsen udgør hovedparten af rapporten. De skriver: Direct observation of user behaviour is the best method for analyzing the details of a user interface design and deciding how to improve the design in future releases. Personal testimony is better for collecting insight into lifestyle issues and analyzing the impact of a system on the individual. Because WAP and mobile Internet in general are inherently very personal, it made sense to make a large proportion of this study dependent on the participant s use of the devices when they were on their own. (p. 12) 12

13 Da vi mener, at også en læseoplevelse i høj grad er en privat oplevelse, der er tæt knyttet til livsstil og desuden kræver tid og ro, fandt vi det naturligt ligesom i WAP-undersøgelsen at lade brugerne teste apparaterne i private omgivelser. Mennesker læser i forskellige situationer, på forskellige tidspunkter og steder, og vi syntes det var vigtigt at testpersonerne kunne bruge apparaterne i de samme omgivelser, som de normalt befinder sig i, når de læser. I stedet for observation lagde vi mere vægt på testpersonernes egne oplevelser af, hvordan læseapparaterne var at bruge. Også i denne vurdering kan vi hente støtte hos Jakob Nielsen: Subjective satisfaction can be an especially important usability attribute for systems that are used on a discretionary basis in a nonwork environment (Nielsen, 1993, p. 33 efter Virzi, 1991) Han anfører også: Many aspects of usability can best be studied by simply asking the users. This is especially true for issues relating to the users subjective satisfaction and possible anxieties, which are hard to measure objectively. Questionnaires and interviews are also useful methods for studying how users use systems and what feature they particularly like or dislike. (Nielsen, 1999, p. 209) Vi forventede i øvrigt ikke ud fra vores egne erfaringer, at der ville blive de store problemer med at finde ud af at betjene dem, og vi skønnede heller ikke, at brugernes endelige læseoplevelse ville have nogen sammenhæng med, hvor nemt det enkelte apparat i første omgang var at anvende. Blot skulle det i løbet af testperioden forekomme let og effektivt at betjene. Derimod har læseapparaternes faciliteter og design stor betydning for læseoplevelsen på længere sigt. Men nøjagtig hvilke faciliteter og hvilke designegenskaber, der er afgørende for at fremme en positiv læseoplevelse, vurderede vi som nævnt, at brugerne ville have bedre muligheder for at finde ud af gennem afprøvning under private forhold. I overensstemmelse med ovenstående betragtninger besluttede vi os derfor for en kvalitativ testmetode, der centrerede sig om personlige udsagn fra testpersoner i form af interviews og spørgeskemaer besvaret på baggrund af individuelle afprøvninger af læseapparaterne over en periode på 3-5 dage i private omgivelser. For at sikre os, at brugerne systematisk testede læseapparaternes usability, bad vi dem eksperimentere med de af apparaternes funktioner, som vi har nævnt på s

14 Denne afprøvning mindede i høj grad om en heuristisk evaluering: Heuristic evaluation ( ) is a systematic inspection of a user interface design for usability ( ) Heuristic evaluation involves having a small set of evaluators examine the interface and judge its compliance with recognized usability principles (the heuristics ). (ibid., p. 155 ). Til en heuristisk evaluering anbefaler Jakob Nielsen som et absolut minimum tre testpersoner, da de fundne problemer ellers ikke vil være tilstrækkeligt almene. (ibid. p. 156). Vi ser metoden som et supplement til interviews og spørgeskemaer. Metoden ville ikke kunne bruges til at stå alene i vores tilfælde, da det forholder sig således, at evaluatorer uden usability ekspertise finder langt færre mangler end evaluatorer med ekspertkendskab. (ibid., p. 161) Jakob Nielsen nævner, at man kan berige en heuristisk evaluering med en afsluttende debriefing, hvor alle evaluatorer og eventuelle observatører deltager. Den skal have form af en brainstorming session med fokus på forslag til forbedringer af produktet baseret på de væsentligste usability problemer, som deltagerne i fællesskab bliver enige om. En sådan fælles briefing har vi dog afstået fra, dels af tidsmæssige årsager, men også fordi de individuelle interviews/debriefinger var så fyldestgørende, at vi tvivlede på, hvor meget nyt den kunne tilføre. I stedet vil vi referere konklusionerne fra en brainstorming om kravspecifikation til e-bøger gennemført på MCC-studiet i januar TESTPERSONER: ANTAL OG UDVÆLGELSE Hovedreglen for udvælgelse af testpersoner er, at de skal være så repræsentative som muligt i forhold til målgruppen for det afprøvede produkt. (ibid., p. 175). Ved udvælgelsen af testpersoner skal man holde sig for øje, at testresultatet kan afhænge af mange forhold, hvoraf individuelle forskelle mellem testpersonerne som tidligere nævnt er blandt de vigtigste. Da vi valgte at lade de samme testpersoner afprøve begge læseapparater (en såkaldt within-subject metode), havde vi dog mulighed for at følge individuelle karakteristika hos testpersonerne. Hvis en bruger i sin bedømmelse af begge apparater på samme måde adskilte sig voldsomt fra resten af testpersonerne, ville man således kunne henføre det til individuel variation. En ulempe ved denne metode er imidlertid, at brugerne eventuelt vil være i stand til at overføre viden om betjening fra det første læseapparat til det næste, hvilket kan tænkes at påvirke deres vurdering af usability. Det kan man dog tage højde for ved at lade den ene halvdel af brugerne prøve det ene apparat først, mens den anden halvdel først prøver det andet apparat. (ibid. p. 179) Desuden spiller det ind på testresultatet, hvor erfarne brugerne er med andre lignende systemer eller eventuelt det konkrete testprodukt. Også alder, køn og forhåndsindstilling kan spille ind. (ibid. p. 43 og 48) 14

15 Med udgangspunkt i denne viden har vi forsøgt at sammensætte vores gruppe af testpersoner, så de havde en vis grad af fælles baggrund: vi har testet apparaterne på mennesker, der havde en åben og nysgerrig holdning til e-bøger og som i forvejen var læsevante, så de havde et reelt sammenligningsgrundlag mellem læseoplevelsen på papir og skærm. Vi ønskede også, at de alle var fortrolige med computere og Internet, så de var vant til at læse og navigere på skærm. Derimod ønskede vi bevidst en spredning i forhold til alder og køn, selv om testgruppen er for lille til at der kan drages statistisk holdbare konklusioner. Det anbefalede antal testpersoner varierer i forhold til de forskellige testmetoder. Ved interviews som metode nævner Jakob Nielsen fem personer. (ibid. p. 224) Da vi diskuterede vores specifikke undersøgelse med ansatte i Centre of User Experience i internetkonsulentfirmaet Framfab skønnede de, at det var begrænset, hvor mange flere problemer der kunne påpeges ved at øge antallet af testdeltagere til mere end fem (Jakob Ghisler & Lars Schmidt, samtale i Svaneke 3. marts 2001). Direktøren for firmaet DialogDesign, Rolf Molich, inddrog i en tænke-højt usability test af prototypen på sin virksomheds nye hjemmeside seks testpersoner: Vores erfaring siger, at vi ville se de samme problemer gentaget ved gennemførelse af flere test. Sandsynligheden for at overse et alvorligt eller kritisk problem, når vi gennemfører seks test med de valgte arbejdsopgaver, er lille (Molich, 1999) Med ovenstående in mente, men konfronteret med en virkelighed, der var præget af tidsnød og besvær med at skaffe læseapparater, blev den pragmatiske løsning for os et antal på fire testpersoner, som vi uddrog af foreningsmængden af vores individuelle netværk. Vi fandt det vigtigere at gennemføre en grundig, kvalitativ afprøvning end at få mange svar (som biblioteksundersøgelserne allerede havde leveret). INTERVIEWS OG SPØRGESKEMAER Forberedelse af spørgsmål til interviews, gennemførelse af interviews og udarbejdelse af spørgeskemaer affødte en lang række metodemæssige overvejelser. Vi fandt også her relevante overvejelser i Usability Engineering (Nielsen, 1993) samt i Problemorienteret projektarbejde (Bitsch Olsen & Pedersen, 1999), Den skinbarlige virkelighed (Andersen, 1997) og Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer (Strange Nielsen, 1983). Desuden har vi suppleret med undervisningsnoter (Jakob Ghisler og Lars Schmidt, Svaneke 3. marts 2001). Ud fra disse kilder sammensatte vi vores interviewguide og spørgeskema med udgangspunkt i, at spørgsmålene skulle være: præcise, entydige og letforståelige ikke ledende korte grupperet efter emne 15

16 Svaralternativer skulle være relevante og gensidigt udelukkende. Rækkefølgen af spørgsmål skulle gå fra det generelle til det specielle. Personlige spørgsmål skulle komme til sidst, da de af respondenterne kunne opfattes som enten trivielle eller eventuelt lettere ubehagelige (fx alder). Jakob Nielsen skriver, at Questionnaires may contain open questions where the users are asked to write in their own reply in natural language, but users often do not bother to do so, or they may write cryptic statements that are hard to interpret. Therefore, questionnaires normally rely heavily on closed questions, where the users have to supply a single fact ( ) or state their opinion on a rating scale. Checklists may have room for write-in options, but one should try to make the pre-printed list of options as complete as possible, as many users will only consider the options that are explicitly listed. (Nielsen, 1993, p. 212) På trods af Jakob Nielsens erfaringer forsøgte vi i spørgeskemaerne at anvende en blanding af åbne og lukkede spørgsmål. De lukkede gav os en bedre mulighed for at sammenligne testpersonernes svar, mens de åbne sikrede muligheden for en kvalitativ uddybning af svarene. Vi risikerede ikke at ende med mange ubesvarede spørgsmål, da der også indgik interviews i testen, hvor vi havde god mulighed for at få udfyldt eventuelt tomme svarfelter på åbne såvel som lukkede spørgsmål. DATAANALYSE I en undersøgelse som vores med data fra meget få testpersoner kan man som allerede nævnt ikke uddrage holdbare statistiske konklusioner, så derfor ville en statistisk bearbejdelse ikke have givet nogen mening. Vi har i stedet taget udgangspunkt i, hvordan anerkendte personer på området analyserer usability tests (Nielsen & Ramsay, 2000; Molich, 1999). Derudover har vi brugt en række pragmatiske råd i en lettilgængelig vejledning fra Internettet, som Jakob Ghisler og Lars Schmidt henviser til: How to plan, execute and report on a usability evaluation (CNET, 2001). Ifølge den begynder man således: Start by reviewing your notes with a highlighter to identify key quotes, recurring comments, and interesting findings. Then spend time determining which findings are most critical. Once key findings are identified and prioritized, it s time to start hammering out your report. Ghisler og Schmidt anbefaler foruden gennemlæsning af noter og konklusion på hvert afsnit også at vurdere handlinger, stemning og intonation etc. i mødet med testpersonerne. 16

17 Ud fra de nævnte kilder er usability-rapporter ofte struktureret i forhold til: Signifikant positiv feedback Signifikant negativ feedback Interessante opdagelser Resultater og potentielle løsninger EVALUATOREFFEKT Ifølge Niels Ebbe Jacobsen, usability-tester hos Nokia, (Hertzum & Jacobsen, 2001) forekommer der ved usability evaluering uanset evalueringsmetode en såkaldt evaluatoreffekt: når flere evaluatorer evaluerer den samme brugergrænseflade ved hjælp af den samme evalueringsmetode afdækker de signifikant forskellige problemer. Det gælder uanset om evaluatorerne er uøvede eller erfarne og for både kosmetiske og alvorlige problemer samt for evaluering af både enkle og komplekse systemer. Den gennemsnitlige enighed mellem to evaluatorer, som har evalueret det samme system med den samme metode varierer så meget som fra 5 til 65 pct. Blandt årsagerne dertil kan nævnes: upræcis målsætning for evalueringen, upræcise evalueringsprocedurer, der medfører anchoring (testlederen prøver at identificere sig med brugerne, idet han tager udgangspunkt i egne personlige opfattelser og vurderinger) samt upræcise kriterier, der medfører, at alt bliver accepteret som usability problemer. Den enkleste metode til (delvis) at eliminere evaluatoreffekten er at bruge flere evaluatorer i usability evalueringer. Vi har i vores test forsøgt at tage den anbefaling i betragtning så langt som det var praktisk muligt. Konkret har vi således begge deltaget i alle interviews/debriefinger og har skiftedes til at være testleder og referent. Endvidere har vi sørget for, at testlederen ikke i forvejen havde personligt kendskab til testpersonerne. Undersøgelsesdesign til brugertest af e-bøger OVERORDNET BESKRIVELSE To kvinder og to mænd mellem 25 og 54 år afprøvede hver to forskellige læseapparater: Rocket ebook Pro (dedikeret læseapparat) og Casio Cassiopeia EM- 500 (Personal Digital Assistant). De havde det enkelte læseapparat til rådighed hjemme hos sig selv i 3-5 dage. Ved udleveringen af det første læseapparat gennemførte vi strukturerede interviews med testpersonerne omkring deres fortrolighed med Internettet, deres læsevaner og forventninger til mediet. Interviewene blev gennemført ud fra 17

18 spørgsmål i en interviewguide (bilag 1). Spørgsmålene var i de fleste tilfælde halvåbne (dvs. en række svaralternativer kombineret med mulighed for åben besvarelse). Ved afhentningen af det sidste læseapparat interviewede vi igen testpersonerne. De afsluttende interviews/debriefinger var ikke egentlig strukturerede, men baserede sig på brugernes egen udfyldelse af to spørgeskemaer, der var udleveret sammen med læseapparaterne. Vi tog udgangspunkt i de områder, hvor testpersonerne havde specielt positive /negative udsagn, eller hvor de eventuelt havde forslag til forbedringer af apparaterne. Desuden bad vi dem i disse interviews om at sammenligne apparaterne. De afsluttende interviews optog vi på bånd, da det ville give bedre mulighed for at inddrage brugernes direkte citater i vores rapport. Ved udleveringen af apparaterne dannede vi os et generelt indtryk af, hvor nemt det var for brugerne - efter en introduktion til de vigtigste faciliteter - at bruge dem på egen hånd. Vi bad desuden brugerne om at eksperimentere med apparaternes faciliteter derhjemme, og i de afsluttende spørgeskemaer blev der på forskellig vis spurgt dertil. Testpersonernes personlige udsagn i Interviews/debriefinger baseret på spørgeguide/spørgeskemaer ved begyndelsen og afslutningen af testen udgør således sammen med den indledende uformelle observation undersøgelsens empiri. TESTDELTAGERNE Det har været vores ønske, at testdeltagerne skulle repræsentere den personkreds, der på lidt længere sigt kan forventes at udgøre den første gruppe, der for alvor vil tage e-bogsmediet i brug - hvis det slår igennem. Vi ønskede endvidere, at testdeltagerne skulle være personer, der i forvejen læser bøger regelmæssigt og som har en nysgerrig positiv/neutral holdning til e-bøger. Ingen af testpersonerne måtte have anvendt en e-bog tidligere, men skulle have basal brugererfaring med computere og Internet for at undgå undersøgelsesresultater, der i højere grad afspejler manglende IT-færdigheder end problemer i forhold til anvendelsen af e-bøger. I princippet henvender e-bøger sig ikke til nogen bestemt målgruppe. Muligheden for at udnytte det digitale tilbud står åben for alle internetbrugere (hvis e- bøger skal læses fra et læseapparat, kræver det dog for de fleste en økonomisk investering). Af forskellige årsager tager imidlertid ikke alle mennesker lige hurtigt ny teknologi i brug, så det formodede vi også vil være tilfældet i forhold til læsning af e-bøger. Vi ønskede at inddrage begge køn i undersøgelsen og foretrak så bred en aldersspredning som muligt for at se, om variation i alder og køn ville medføre en tilsvarende variation i accept af det afprøvede medie. 18

19 PROFILER FOR TESTDELTAGERE Navn og beskæftigelse: Gertrud, kursusleder Alder: 42 Læsevaner: Læser både skøn- og faglitteratur. Køber 1-3 bøger om året. Bruger biblioteket ofte Har læst 4-5 hele bøger inden for de sidste 2-3 mdr. Læser typisk i sofa, lænestol, sengen eller offentlige transportmidler. Erfaring med Internet : Let øvet erfaren Navn og beskæftigelse: Karen, skovbrugsstuderende Alder: 25 Læsevaner: Læser både skøn- og faglitteratur. Køber ca. 10 bøger om året. Bruger biblioteket ofte. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sofa, lænestol eller i offentlige transportmidler. Erfaring med Internet : Let øvet 19

20 Navn og beskæftigelse: Jan, fuldmægtig Alder: 54 Læsevaner: Læser faglitteratur. Køber ikke bøger, men får bøger til jul og fødselsdag. Bruger aldrig biblioteket. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sengen. Erfaring med Internet : Erfaren Navn og beskæftigelse: Ulrik, selvstændig konsulent inden for IT-branchen Alder: 37 Læsevaner: Læser faglitteratur. Køber ingen bøger. Bruger biblioteket jævnligt. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sofa, lænestol eller ved et bord. Erfaring med Internet : Erfaren 20

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Digital formidling i det fysiske rum

Digital formidling i det fysiske rum Digital formidling i det fysiske rum lyt! leg! se! læs! smug-kig! Marianne Krogbæk, ITK - Jannik Mulvad, Aarhus Hovedbibliotek KONCEPT_INTERAKTIV BOGREOL Hvem er vi? Hovedbiblioteket i Aarhus Urban Mediaspace

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Sådan får du e-bøger på læseren

Sådan får du e-bøger på læseren Sådan får du e-bøger på læseren 2010 Sony Corporation 4-259-024-11(1) Få e-bøger Få e-bøger e-boghandel Reader Library-software Læser Med Sony Reader Library-softwaren (Reader Library) kan du indkøbe og

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Photo Story 3. Photo Story 3

Photo Story 3. Photo Story 3 Side 1 af 8 Photo Story 3 Introduktion Når jeg tager på ferie, tager jeg altid en masse videoer og billeder, som jeg så efter hjemkomsten redigerer, så jeg selv og andre kan have glæde af at se indtryk

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed Grafisk design og tilgængelighed Mange tilgængelighedsproblemer bliver skabt allerede i forbindelse med udviklingen af netstedets grafiske udtryk. Tilgængelige netsteder er ikke nødvendigvis ensbetydende

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad 07-07-2014 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App?... 3 2. Hvordan kommer jeg i gang?... 5 2.1 Hvordan logger jeg ind/ud?... 5 3. Mine lån... 7 4. Hvordan

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Vejledning til ereolens app til Android enheder

Vejledning til ereolens app til Android enheder Vejledning til ereolens app til Android enheder 26-01-2015 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App til smartphones og tablets?... 3 2. Opdatering af styresystem på din Android enhed... 4 3. Hvordan

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

DAGSORDEN. 1. Mobil prototype. 2. Service i forhold til OOOJA. 3. Slut.

DAGSORDEN. 1. Mobil prototype. 2. Service i forhold til OOOJA. 3. Slut. DAGSORDEN 1. Mobil prototype. Den mobile prototype Heuristisk inspektion af prototypen Tænke højt test af prototypen 2. Service i forhold til OOOJA 3. Slut. Service Gap-servicemodellen Fokus interview

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Milestone 1 Usability test. Test-dokument. Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna

Milestone 1 Usability test. Test-dokument. Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna Milestone 1 Usability test Test-dokument VOXHALL Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna 1 INDHOLD 3 Problemformulering 3 Formål med test 3 Arbejdshypoteser 4 Brugerprofiler (krav til segmentet) 4 Metode 4

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere