HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER?"

Transkript

1 HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER? Brugertest af læseapparater Henrik Pers Ann Kathrine Poulsen Modul 1 projektopgave MCC-uddannelsen Roskilde Universitetscenter Maj

2 Indhold RESUMÉ 3 INDLEDNING 5 ANDRE UNDERSØGELSER OM E-BØGER 7 TEORETISK BAGGRUND FOR VALG AF UNDERSØGELSESDESIGN 9 UNDERSØGELSESDESIGN TIL BRUGERTEST AF E-BØGER 17 DATAANALYSE 24 KONKLUSION 36 PERSPEKTIVERING 41 EFTERSKRIFT 47 LITTERATUR 47 2

3 Resumé To kvinder og to mænd mellem 25 og 54 år afprøvede hver to forskellige læseapparater: Rocket ebook Pro (dedikeret læseapparat) og Casio Cassiopeia EM- 500 (Personal Digital Assistant). De havde det enkelte læseapparat til rådighed hjemme hos sig selv i 3-5 dage. Hensigten med brugertesten var at konstatere, hvor attraktive de afprøvede apparater var for nogle personer, som kan formodes at høre til gruppen af tidlige e-bogslæsere, og at få et indtryk af, hvilke forbedringer, der er behov for, før der kan blive tale om et gennembrud for e-bogen. Ved udleveringen af det første læseapparat gennemførte vi strukturerede interviews med testpersonerne omkring deres fortrolighed med Internettet, deres læsevaner og forventninger til mediet. Vi bad dem desuden om at eksperimentere med apparaternes faciliteter derhjemme. Ved afhentningen af det sidste læseapparat interviewede vi igen testpersonerne. De afsluttende interviews/debriefinger var ikke egentlig strukturerede, men baserede sig på brugernes egen udfyldelse af to spørgeskemaer, der var udleveret sammen med læseapparaterne. Tre af de fire testpersoner havde negative forventninger til, hvordan det ville være at læse e-bøger. De blev alle tre positivt overraskede. Den fjerde, som havde positive forventninger på forhånd, blev skuffet over skærmkvaliteten. To af testpersonerne oplevede det ligefrem bedre at bruge Rocket ebook end at læse i en trykt bog. Før testen svarede ingen af deltagerne ja på spørgsmålet, om de kunne forestille sig at købe et e-boglæseapparat. Efter testen svarede de alle ja omend de havde følgende ønsker til forbedringer: Større skærm (ca. som bogside, evt. dobbeltsidet) Lavere vægt Farver Skal kunne læse forskellige e-bogsformater Bedre overblik over bogen Testpersonerne var dog ikke parate til at erstatte den trykte bog med e-bogen og et læseapparat. De begrundede det bl.a. med, at den trykte bog er rar, hyggelig eller skaber stemning, og beskrev det selv som irrationelt og konservativt. 3

4 Flertallet af testpersonerne ville foretrække et multifunktionelt apparat, men gav udtryk for delte meninger med hensyn til, hvilken pris de var parat til at betale. Derimod var der en forventning om, at bøgerne skulle være billigere end trykte bøger. Vores brugertest giver sammen med spørgeskemaundersøgelser i biblioteksregi i USA og Norge følgende fingerpeg om situationen for e-bøger og læseapparater: De fleste læsere har ikke noget imod at læse bøger på et læseapparat Der er for dårligt et udvalg af bogtitler på dansk Bøger og læseapparater er for dyre Det er irriterende med de mange forskellige læseformater Der er en stærk kulturel barriere over for det nye medie. Folk foretrækker papirbogen med dens taktile fortrin og symbolværdier. Denne undersøgelse har således indikeret, at vanskelighederne for e-bogens udbredelse ikke primært ligger i teknologien. Problemerne vil snarere bestå i at bringe tilstrækkelig mange titler til veje til en pris, forbrugerne finder rimelig, og i den århundredgamle bogkultur, der har givet læserne en særlig, følelsesmæssig tilknytning til den trykte bog, som mange vil være kede af at opgive. Undersøgelsen peger også på, at brugere af e-bogslæseapparater kan forventes at stille forskellige krav både til apparattype og til hvilket indhold, de har lyst til at læse på det. Kravene afspejler med andre ord livsstilen, så de tiltag, der skal gøre e-bøger og læseapparater attraktive, må være differentierede i forhold dertil. 4

5 Indledning Den universelle eksplosion i anvendelsen af pc er og i udviklingen af Internettet i sidste halvdel af 90 erne har for en stor del af især den vestlige verdens indbyggere skabt en helt ny måde at tilegne sig information på. Ifølge Danmarks Statistik har 72 pct. af den danske befolkning i alderen år i 2001 adgang til Internettet enten fra hjemmet eller på deres arbejdsplads. (Danmarks Statistik, 2001) For disse mennesker bliver trykt information og information fra radio og tv således suppleret og i et vist omfang erstattet af online-information. 29 pct. af dem, der har adgang til nettet, har benyttet det til køb af varer og tjenester. Det er mest udbredt at købe teater-, biograf- og koncertbilletter, dvs. kulturelle oplevelser. Internettet gør det også muligt at distribuere litterære tekster, ja hele bøger. De elektroniske bøger kan læses på almindelige computere, på små, håndholdte computere (Personal Digital Assistants) eller på dedikerede læseapparater (e-book readers). Udtrykket e-bog bliver brugt både om datafilen og om læseapparatet. Vi vil bruge det om en publikation i form af en datafil (Engle, 2001) Interessen for e-bøger har i de seneste år været betragtelig i bogbranchen og biblioteksvæsenet, især i USA, men også i en række europæiske lande, herunder Danmark. Der er klare fordele ved e-bøger (Hawkins, 2000): Billige og hurtige at producere Lette at publicere for private Kan distribueres uden medvirken af boghandler eller bibliotek Miljøvenlige Slides ikke Bliver ikke udsolgt Øjeblikkelig levering Font og skiftstørrelse kan i mange tilfælde justeres efter personlige præferencer Ingen lageromkostninger for forlag og boghandlere Mulighed for fritekstsøgning i hel bog Belyste displays gør det muligt at læse ved dårligt lys Kan sammenkobles med ordbog eller leksikon Selv om alle disse fordele er håndgribelige, er der ikke noget der tyder på, at e- bøger er tæt på at slå igennem som en betydende del af bogmarkedet. De forlag, der har kastet sig ud i at eksperimentere med salg af e-bøger, melder om meget lave salgstal. 5

6 Gyldendal, som indledte salg af e-bøger i november 2000, oplyste i februar 2001, at man i alt havde solgt 72 eksemplarer (Jonasson, 2001), og en undersøgelse offentliggjort af det amerikanske analyseinstitut Forrester Research i december 2000 forudsagde, at væksten i salget af e-bøger vil blive langsom: Digital delivery of custom-printed books, textbooks, and ebooks will account for revenues of $7.8 billion ( ) 17.5% of publishing industry revenues ( ) in five years. Of this amount, only $251 million will come from ebooks for ebook devices. (O Brien, Bernoff, Gerson, Monso & Parr, 2000) PROBLEMOMRÅDER Årsagerne til, at e-bøger ikke er slået igennem, skal formentlig søges inden for følgende problemområder: Forlagene er tilbageholdende med at lancere attraktive titler som e-bøger, fordi der endnu ikke findes en sikker kopibeskyttelse. Da Stephen King i marts 2000 udgav novellen Riding the Bullet som e-bog til 2,5 dollars, blev den låste pdf-udgave meget hurtigt cracket og var derefter tilgængelig gratis på internettet. (Heide Petersen, 2000) Forlagene har ikke prissat bøgerne på et niveau, hvor læserne føler, de får økonomisk glæde af de billigere fremstillingsomkostninger. Riding the Bullet blev på to dage downloaded i ½ million eksemplarer (ibid., 2000). Det tyder på, at der vil være et stort marked for populære e-bøger, hvis de er billige. Læserne er forvirrede over de mange forskellige formater, som forskellige typer læseapparater kræver. De dominerende formater er for øjeblikket Microsoft Reader, Rocket ebook (en variant af HTML) og Acrobat ebook Reader. (Stork, in press, kap. 4) Læserne føler sig ikke tiltalt af at skulle læse bøger på skærm. De eksisterende læseapparater er funktionelt og prismæssigt ikke tilstrækkeligt attraktive til, at de kan konkurrere med den trykte bog. Journalist Henrik Palle, som ejer et e- bogslæseapparat, skriver, at det har nogle få fordele i forhold til den traditionelle bog, først og fremmest den baggrundsbelyste skærm, som gør det muligt at læse i sengen uden tændt sengelampe samt en betydelig lagerkapacitet, men det mangler aldeles den trykte bogs charme og personlighed. (Palle, 2001) PROBLEMFORMULERING I det følgende vil vi koncentrere os om det sidste af disse problemområder. Vi vil gennem en brugertest afdække, hvor attraktive nogle af de eksisterende former for e-bogslæseapparater er for en gruppe af mennesker, der jævnligt læser papirbøger, men samtidig kan tænkes at tilhøre kategorien af potentielt tidlige e- bogslæsere. På hvilke områder er der behov for forbedringer, før der kan blive tale om et gennembrud for e-bogen? 6

7 AFGRÆNSNING Da de forskellige typer af læseapparater har varierende specifikationer, har vi valgt at sammenligne to læseapparater: et dedikeret læseapparat og en Personal Digital Assistant (PDA). Apparaterne blev valgt først og fremmest på baggrund af deres formodede positive egenskaber i forhold til størrelse af skærm og skærmens læselighed (det typografiske indtryk bestemt af skrifttype og størrelse, skærmens opløsningsgrad samt baggrundsbelysning). SUCCESKRITERIUM De væsentligste parametre i vurderingen af, hvor attraktive læseapparaterne opleves, vil være om brugerne generelt synes godt om at læse e-bøger på læseapparaterne, og at de ved en sammenligning af læseoplevelsen i en papirbog og på læseapparatet finder, at den på læseapparatet er bedre eller lige så god. Andre undersøgelser om e-bøger Muligheden for at læse e-bøger på dedikerede apparater er så ny, at der endnu kun findes få evalueringer af anvendelsen af dem. Vi har fundet tre tilfælde, alle i biblioteksregi og i højere grad afrapportering af praktiske forsøg med mediet end undersøgelser baseret på teoretiske metoder. Herunder følger en kort præsentation af de tre biblioteksforsøg, hvor vi fokuserer på de områder, der har størst relevans i forhold til vores egen undersøgelse. ROCHESTER REGIONAL LIBRARY COUNCIL The Rochester Regional Library Council er et biblioteksnetværk, der omfatter fem counties i staten New York i USA. Netværket har iværksat et e-bogsprojekt fra oktober 1999 til september Projektet skal evaluere e-bøgers egnethed i forskellige bibliotekstyper: folkebiblioteker, børnebiblioteker og forskningsbiblioteker. Projektet fokuserede det første år på afprøvningen af to dedikerede læseapparater: Rocket ebook og SoftBook. Lånerne af læseapparaterne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, og undersøgelsens konklusioner baserer sig på 88 respondenter: 47 fra folkebiblioteker, 11 fra skolebiblioteker og 33 fra forskningsbiblioteker. Det fremgår blandt andet af undersøgelsen, at: Skærmen på læseapparaterne er ikke generende at læse på. Snarere tyder svarene på, at kombinationen af stor skrift og baggrundslys på læseapparaterne virker behageligt for øjnene. 35 pct. af respondenterne ville foretrække at læse deres næste bog på et læseapparat. De typiske begrundelser var: - baggrundslys - stor skriftstørrelse - lettere at læse - sjovere at læse 7

8 23 pct. havde ingen præference for papirbog eller e-bog 42 pct. foretrak at læse deres næste bog som papirbog. De hyppigst nævnte årsager var: - vane - mere holdbar - større udvalg af titler - intet batteri - billigere De hyppigste forslag til forbedringer af læseapparaterne var: - Lavere vægt - Langtidsholdbart batteri - Multifunktionelt apparat (forskningsbiblioteksbrugerne) (Rochester Regional Library Council, 2001) HORDALAND FYLKESBIBLIOTEK I Norge har man i folkebiblioteksregi testet Rocket ebook i et e-bogsprojekt, der varede godt et halvt år. Apparaterne blev taget i brug i eftersommeren 2000, og den afsluttende rapport var tilgængelig på Internettet i februar (Brevik & Mostraum, 2001) Fire biblioteker deltog i projektet, der var organiseret med evalueringsgrupper på fire-fem medlemmer (personale og lånere) fra hvert bibliotek. Ved afslutningen af projektet udfyldte hver deltager et spørgeskema. I alt 13 deltagere responderede. Resultaterne var blandt andet: De fleste fandt, at det i store træk var godt at læse på apparatet. Som positivt nævntes især baggrundslyset, stor skrift og at man kan have en stor mængde bøger i en lille bog. Som de største ulemper ved apparatet blev nævnt for lille skærmstørrelse og for høj vægt. Ti af deltagerne ville helst læse en papirbog som næste bog, hvis valget stod mellem den og en e-bog. Begrundelsen var det bedre overblik over papirbogens indhold, dens højere læselighed og lettere vægt. De hyppigste forslag til forbedringer af læseapparaterne var: - Større skærm end Rocket ebook - Farver - Bedre skærmopløsning Foretrukne litteraturtyper var: 8

9 - Fritidslæsning - Opslagsværker - Fagbøger - Lærebøger RANDERS BIBLIOTEK I Danmark er der ikke gennemført et afsluttet forsøg med e-bøger, men på få biblioteker, bl.a. Randers Bibliotek, udlåner man Rocket ebook. I Randers har man siden udlånet begyndte den 1. december 2000 bedt lånerne om at udfylde et spørgeskema, hvor de blandt andet angiver, hvad de synes om at læse e-bøger, samt om de foretrækker at læse i papirbog eller på e-bogslæseapparat. Der er endnu ingen formel opgørelse over svarene, men bibliotekar Pia Olesen skønner, at hovedparten af brugerne i deres besvarelse har givet udtryk for positiv overraskelse over læseoplevelsen. De fleste foretrækker e-bogen til korte tekster, hvorimod de ikke har lyst til at læse en hel roman som e-bog. Reaktionerne er dog meget blandede. Mest positive er studerende, der kan se fordele ved at kunne understrege og lave noter i faglitteraturen (Bibliotekar Pia Olesen, telefonsamtale 26. april 2001) Randers Bibliotek har i øvrigt fra Biblioteksstyrelsen modtaget projektmidler til at fungere som Dansk RessourceCenter på e-bogsområdet i perioden fra januar 2001 til december (Randers Bibliotek, 2001) De foreliggende undersøgelser indikerer, at mange brugere har haft en positiv oplevelse ved at benytte e-bogslæseapparater, men vi finder ikke, at disse opgørelser er grundige nok til, at man kan basere sikre konklusioner på dem. Kvalitative interviews vil nøjere kunne afdække, hvor der skal forbedringer til, for at give e- bogen universel appel. Teoretisk baggrund for valg af undersøgelsesdesign Som nævnt ønsker vi at finde ud af, hvor attraktivt det opleves at læse lange, sammenhængende tekster på to forskellige læseapparater. Det handler altså i høj grad om at teste apparaternes brugbarhed og brugervenlighed eller sagt med et andet ord - deres usability. Ved at teste to apparater bliver der implicit også tale om en sammenligning mellem dem. USABILITY En af de forfattere, der har beskæftiget sig mest med usability-spørgsmål, er Jakob Nielsen. I sin bog Usability Engineering, (Nielsen, 1993) kommer han meget bredt rundt om emnet, og selv om bogen handler om brugergrænseflader 9

10 generelt, finder vi belæg for i vid udstrækning at bygge vores test på hans metoder. Faktisk skriver han selv: The methods can be used for the development of interfaces to any kind of interactive system, including most consumer electronics products. (ibid, p. XI) Jakob Nielsen stiller følgende krav til usability i et product (ibid., p. 26): Det skal være behageligt at bruge (skal give subjektiv tilfredsstillelse) Det skal fungere effektivt Det skal være let at huske Det skal være let at lære Det skal fungere med få fejl Vi har ikke fulgt Jakob Nielsens rækkefølge i opstillingen af punkter, men har nævnt dem i den orden, som vi mener er den vigtigste i forhold til en test af læseapparater til e-bøger. Man må formode, at de for at få gennemslagskraft hos læserne ligesom papirbøgerne skal være behagelige og nemme at bruge, dvs. at åbne, læse og finde rundt i samt at sætte bogmærker og understregninger i. Det vigtigste for os har været at finde ud af, hvordan det opleves at læse på skærmen i længere tid ad gangen. Mange mennesker giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at læse længere tekster på en computerskærm. I stedet printer de teksterne ud og læser dem på papir. Det kan måske skyldes, at det fysiologisk forholder sig sådan, at det menneskelige øje ser bedst nedad, når det skal betragte ting nær på. Hvis vi ser på nære ting, er de muskler, som drejer øjet, mindst spændte, når vi ser grader nedad. Det er den mest naturlige og afslappede position for øjnene (Noorden, 1990). Mennesket er gennem evolutionen blevet tilpasset, så det ser bedst, der hvor maden befinder sig, når vi skal spise. Hvis vi ser ligeud, er det for at se langt, for at opdage fjender. (Grant, 1987) Mange har også problemer med tørre og irriterede øjne, hvis de har siddet længe foran en computerskærm. Det hænger sammen med, at øjnene er helt åbne, når vi ser lige frem. Ser vi nedad som på et e-bogslæseapparat dækker øjenlåget omkring halvdelen af øjet, så fordampningen og dermed irritationen bliver mindre. (Produktchef Torben Helstrup, Synoptik, telefonsamtale maj 2001) Vi ved fra en litteraturoversigt om skærmlæsning (Dillon, 1994), at der har været gennemført mange undersøgelser og eksperimenter med at læse på computerskærm. Det gælder imidlertid for alle disse undersøgelser, at det kun er på korte tekster, man har undersøgt, om skærmlæsning var lige så hurtig og gav samme indholdsmæssige udbytte som læsning på papir. Det viste det sig i øvrigt at være 10

11 tilfældet, hvis skærm og tekstlayout var af god kvalitet. Litteraturgennemgangen nævner derimod eksplicit, at man ikke ved, hvordan det vil være at læse på skærm under mere virkelighedsnære forhold: one cannot but feel that the major issues involved in using screens for real-world reading scenarios are not addressed by such work. (ibid., p. 58). Det er disse mere virkelighedsnære forhold, som vores undersøgelse vil tage udgangspunkt i. Under henvisning til kravene om usability vil vi undersøge følgende: Er apparaterne behagelige at bruge? - Hvordan er skærmen at læse på i længere tid ad gangen? - Spiller valg af teksttype nogen rolle? - Hvor stor skal skærmen være? - Hvor stort må selve apparatet være? - Hvilken rolle spiller vægt og design? - Hvad betyder portabiliteten? Fungerer apparaterne effektivt? - Er der tilstrækkeligt med funktioner og er det de rette? (noter, understregninger, bogmærker, justering af tekststørrelse, søgning, justering af baggrundsbelysning) Er det let at huske betjeningen? - Er det nemt og enkelt at finde ud af funktionerne og at navigere mellem dem? - Er der en manual og hvordan fungerer den? Er apparaterne lette at lære at betjene? Da læseapparaterne er færdigudviklede, går vi ud fra, at der ikke er behov for at teste dem for deciderede fejlfunktioner. METODER TIL TEST AF USABILITY Jakob Nielsen omtaler i sin bog adskillige metoder til usabilitytests med hver deres fortrin og ulemper. Metoderne supplerer hinanden og bruges på forskellige stadier i The Usability Engineering Lifecycle, der dækker over alle faser i produktudviklingen til det færdige resultat er taget i brug. Læseapparaterne til e-bøger befinder sig i forhold til denne livscyklus i fasen, hvor de er taget i brug og med Jakob Nielsens ord er The main objective of usability work after the release of a product ( ) to gather usability data for the next version and for new, future products (ibid. 11

12 p ). Overordnet for en testmetode gælder, at den skal være gyldig (valid) og pålidelig (reliable). Jakob Nielsen siger herom: Validity is a question of whether the usability test in fact measures something of relevance to usability of real products in real use outside the laboratory. (ibid. s. 169) Reliability of usability tests is a problem because of the huge individual differences between test users. (ibid., p. 166) Om follow-up studies af installerede, dvs. ibrugtagne systemer, anfører Jakob Nielsen, at især metoder, der inkluderer interviews, spørgeskemaer og brugerobservationer, egner sig. (ibid. p. 110) Vi synes, at Jakob Nielsens råd langt hen ad vejen giver mening, men i forbindelse med læsning af længere tekster vurderede vi, at direkte observation af testpersonerne næppe ville være den bedste testmetode. Den ville eventuelt kunne anvendes i forbindelse med en afprøvning af læseapparaternes umiddelbare brugervenlighed i forhold til vurdering af design og betjening af funktioner, men det meget centrale spørgsmål, om man kan holde ud i længere tid ad gangen at læse lineær tekst fra skærmen, ville ikke blive besvaret. Til vores testmetode har vi derfor også hentet inspiration i en undersøgelse af WAP usability, som Nielsen Norman Group udførte med en gruppe af 20 brugere i London i efteråret 2000 (Ramsay & Nielsen, 2000). Undersøgelsen havde til hensigt at finde ud af, om en gruppe personer, der kunne betegnes som potentielle, tidlige brugere, efter en uges afprøvning af en WAP-telefon kunne forestille sig at blive permanente brugere inden for et givet tidsrum. Den anvendte metode baserede sig ganske vist delvis på observation af brugerne, mens de udførte pålagte opgaver. Men det særlige i undersøgelsen var, at man også lod testpersonerne have telefonerne hjemme hos sig selv i en uge. Brugerne udfyldte desuden spørgeskemaer henholdsvis før og efter afprøvningen i hjemmet. De blev derudover bedt om at føre dagbog over deres erfaringer, som de fik lejlighed til at formidle under den afsluttende debriefing, der blev optaget på bånd. Forfatterne påpeger selv, at denne sidste, kvalitative del af undersøgelsen udgør hovedparten af rapporten. De skriver: Direct observation of user behaviour is the best method for analyzing the details of a user interface design and deciding how to improve the design in future releases. Personal testimony is better for collecting insight into lifestyle issues and analyzing the impact of a system on the individual. Because WAP and mobile Internet in general are inherently very personal, it made sense to make a large proportion of this study dependent on the participant s use of the devices when they were on their own. (p. 12) 12

13 Da vi mener, at også en læseoplevelse i høj grad er en privat oplevelse, der er tæt knyttet til livsstil og desuden kræver tid og ro, fandt vi det naturligt ligesom i WAP-undersøgelsen at lade brugerne teste apparaterne i private omgivelser. Mennesker læser i forskellige situationer, på forskellige tidspunkter og steder, og vi syntes det var vigtigt at testpersonerne kunne bruge apparaterne i de samme omgivelser, som de normalt befinder sig i, når de læser. I stedet for observation lagde vi mere vægt på testpersonernes egne oplevelser af, hvordan læseapparaterne var at bruge. Også i denne vurdering kan vi hente støtte hos Jakob Nielsen: Subjective satisfaction can be an especially important usability attribute for systems that are used on a discretionary basis in a nonwork environment (Nielsen, 1993, p. 33 efter Virzi, 1991) Han anfører også: Many aspects of usability can best be studied by simply asking the users. This is especially true for issues relating to the users subjective satisfaction and possible anxieties, which are hard to measure objectively. Questionnaires and interviews are also useful methods for studying how users use systems and what feature they particularly like or dislike. (Nielsen, 1999, p. 209) Vi forventede i øvrigt ikke ud fra vores egne erfaringer, at der ville blive de store problemer med at finde ud af at betjene dem, og vi skønnede heller ikke, at brugernes endelige læseoplevelse ville have nogen sammenhæng med, hvor nemt det enkelte apparat i første omgang var at anvende. Blot skulle det i løbet af testperioden forekomme let og effektivt at betjene. Derimod har læseapparaternes faciliteter og design stor betydning for læseoplevelsen på længere sigt. Men nøjagtig hvilke faciliteter og hvilke designegenskaber, der er afgørende for at fremme en positiv læseoplevelse, vurderede vi som nævnt, at brugerne ville have bedre muligheder for at finde ud af gennem afprøvning under private forhold. I overensstemmelse med ovenstående betragtninger besluttede vi os derfor for en kvalitativ testmetode, der centrerede sig om personlige udsagn fra testpersoner i form af interviews og spørgeskemaer besvaret på baggrund af individuelle afprøvninger af læseapparaterne over en periode på 3-5 dage i private omgivelser. For at sikre os, at brugerne systematisk testede læseapparaternes usability, bad vi dem eksperimentere med de af apparaternes funktioner, som vi har nævnt på s

14 Denne afprøvning mindede i høj grad om en heuristisk evaluering: Heuristic evaluation ( ) is a systematic inspection of a user interface design for usability ( ) Heuristic evaluation involves having a small set of evaluators examine the interface and judge its compliance with recognized usability principles (the heuristics ). (ibid., p. 155 ). Til en heuristisk evaluering anbefaler Jakob Nielsen som et absolut minimum tre testpersoner, da de fundne problemer ellers ikke vil være tilstrækkeligt almene. (ibid. p. 156). Vi ser metoden som et supplement til interviews og spørgeskemaer. Metoden ville ikke kunne bruges til at stå alene i vores tilfælde, da det forholder sig således, at evaluatorer uden usability ekspertise finder langt færre mangler end evaluatorer med ekspertkendskab. (ibid., p. 161) Jakob Nielsen nævner, at man kan berige en heuristisk evaluering med en afsluttende debriefing, hvor alle evaluatorer og eventuelle observatører deltager. Den skal have form af en brainstorming session med fokus på forslag til forbedringer af produktet baseret på de væsentligste usability problemer, som deltagerne i fællesskab bliver enige om. En sådan fælles briefing har vi dog afstået fra, dels af tidsmæssige årsager, men også fordi de individuelle interviews/debriefinger var så fyldestgørende, at vi tvivlede på, hvor meget nyt den kunne tilføre. I stedet vil vi referere konklusionerne fra en brainstorming om kravspecifikation til e-bøger gennemført på MCC-studiet i januar TESTPERSONER: ANTAL OG UDVÆLGELSE Hovedreglen for udvælgelse af testpersoner er, at de skal være så repræsentative som muligt i forhold til målgruppen for det afprøvede produkt. (ibid., p. 175). Ved udvælgelsen af testpersoner skal man holde sig for øje, at testresultatet kan afhænge af mange forhold, hvoraf individuelle forskelle mellem testpersonerne som tidligere nævnt er blandt de vigtigste. Da vi valgte at lade de samme testpersoner afprøve begge læseapparater (en såkaldt within-subject metode), havde vi dog mulighed for at følge individuelle karakteristika hos testpersonerne. Hvis en bruger i sin bedømmelse af begge apparater på samme måde adskilte sig voldsomt fra resten af testpersonerne, ville man således kunne henføre det til individuel variation. En ulempe ved denne metode er imidlertid, at brugerne eventuelt vil være i stand til at overføre viden om betjening fra det første læseapparat til det næste, hvilket kan tænkes at påvirke deres vurdering af usability. Det kan man dog tage højde for ved at lade den ene halvdel af brugerne prøve det ene apparat først, mens den anden halvdel først prøver det andet apparat. (ibid. p. 179) Desuden spiller det ind på testresultatet, hvor erfarne brugerne er med andre lignende systemer eller eventuelt det konkrete testprodukt. Også alder, køn og forhåndsindstilling kan spille ind. (ibid. p. 43 og 48) 14

15 Med udgangspunkt i denne viden har vi forsøgt at sammensætte vores gruppe af testpersoner, så de havde en vis grad af fælles baggrund: vi har testet apparaterne på mennesker, der havde en åben og nysgerrig holdning til e-bøger og som i forvejen var læsevante, så de havde et reelt sammenligningsgrundlag mellem læseoplevelsen på papir og skærm. Vi ønskede også, at de alle var fortrolige med computere og Internet, så de var vant til at læse og navigere på skærm. Derimod ønskede vi bevidst en spredning i forhold til alder og køn, selv om testgruppen er for lille til at der kan drages statistisk holdbare konklusioner. Det anbefalede antal testpersoner varierer i forhold til de forskellige testmetoder. Ved interviews som metode nævner Jakob Nielsen fem personer. (ibid. p. 224) Da vi diskuterede vores specifikke undersøgelse med ansatte i Centre of User Experience i internetkonsulentfirmaet Framfab skønnede de, at det var begrænset, hvor mange flere problemer der kunne påpeges ved at øge antallet af testdeltagere til mere end fem (Jakob Ghisler & Lars Schmidt, samtale i Svaneke 3. marts 2001). Direktøren for firmaet DialogDesign, Rolf Molich, inddrog i en tænke-højt usability test af prototypen på sin virksomheds nye hjemmeside seks testpersoner: Vores erfaring siger, at vi ville se de samme problemer gentaget ved gennemførelse af flere test. Sandsynligheden for at overse et alvorligt eller kritisk problem, når vi gennemfører seks test med de valgte arbejdsopgaver, er lille (Molich, 1999) Med ovenstående in mente, men konfronteret med en virkelighed, der var præget af tidsnød og besvær med at skaffe læseapparater, blev den pragmatiske løsning for os et antal på fire testpersoner, som vi uddrog af foreningsmængden af vores individuelle netværk. Vi fandt det vigtigere at gennemføre en grundig, kvalitativ afprøvning end at få mange svar (som biblioteksundersøgelserne allerede havde leveret). INTERVIEWS OG SPØRGESKEMAER Forberedelse af spørgsmål til interviews, gennemførelse af interviews og udarbejdelse af spørgeskemaer affødte en lang række metodemæssige overvejelser. Vi fandt også her relevante overvejelser i Usability Engineering (Nielsen, 1993) samt i Problemorienteret projektarbejde (Bitsch Olsen & Pedersen, 1999), Den skinbarlige virkelighed (Andersen, 1997) og Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer (Strange Nielsen, 1983). Desuden har vi suppleret med undervisningsnoter (Jakob Ghisler og Lars Schmidt, Svaneke 3. marts 2001). Ud fra disse kilder sammensatte vi vores interviewguide og spørgeskema med udgangspunkt i, at spørgsmålene skulle være: præcise, entydige og letforståelige ikke ledende korte grupperet efter emne 15

16 Svaralternativer skulle være relevante og gensidigt udelukkende. Rækkefølgen af spørgsmål skulle gå fra det generelle til det specielle. Personlige spørgsmål skulle komme til sidst, da de af respondenterne kunne opfattes som enten trivielle eller eventuelt lettere ubehagelige (fx alder). Jakob Nielsen skriver, at Questionnaires may contain open questions where the users are asked to write in their own reply in natural language, but users often do not bother to do so, or they may write cryptic statements that are hard to interpret. Therefore, questionnaires normally rely heavily on closed questions, where the users have to supply a single fact ( ) or state their opinion on a rating scale. Checklists may have room for write-in options, but one should try to make the pre-printed list of options as complete as possible, as many users will only consider the options that are explicitly listed. (Nielsen, 1993, p. 212) På trods af Jakob Nielsens erfaringer forsøgte vi i spørgeskemaerne at anvende en blanding af åbne og lukkede spørgsmål. De lukkede gav os en bedre mulighed for at sammenligne testpersonernes svar, mens de åbne sikrede muligheden for en kvalitativ uddybning af svarene. Vi risikerede ikke at ende med mange ubesvarede spørgsmål, da der også indgik interviews i testen, hvor vi havde god mulighed for at få udfyldt eventuelt tomme svarfelter på åbne såvel som lukkede spørgsmål. DATAANALYSE I en undersøgelse som vores med data fra meget få testpersoner kan man som allerede nævnt ikke uddrage holdbare statistiske konklusioner, så derfor ville en statistisk bearbejdelse ikke have givet nogen mening. Vi har i stedet taget udgangspunkt i, hvordan anerkendte personer på området analyserer usability tests (Nielsen & Ramsay, 2000; Molich, 1999). Derudover har vi brugt en række pragmatiske råd i en lettilgængelig vejledning fra Internettet, som Jakob Ghisler og Lars Schmidt henviser til: How to plan, execute and report on a usability evaluation (CNET, 2001). Ifølge den begynder man således: Start by reviewing your notes with a highlighter to identify key quotes, recurring comments, and interesting findings. Then spend time determining which findings are most critical. Once key findings are identified and prioritized, it s time to start hammering out your report. Ghisler og Schmidt anbefaler foruden gennemlæsning af noter og konklusion på hvert afsnit også at vurdere handlinger, stemning og intonation etc. i mødet med testpersonerne. 16

17 Ud fra de nævnte kilder er usability-rapporter ofte struktureret i forhold til: Signifikant positiv feedback Signifikant negativ feedback Interessante opdagelser Resultater og potentielle løsninger EVALUATOREFFEKT Ifølge Niels Ebbe Jacobsen, usability-tester hos Nokia, (Hertzum & Jacobsen, 2001) forekommer der ved usability evaluering uanset evalueringsmetode en såkaldt evaluatoreffekt: når flere evaluatorer evaluerer den samme brugergrænseflade ved hjælp af den samme evalueringsmetode afdækker de signifikant forskellige problemer. Det gælder uanset om evaluatorerne er uøvede eller erfarne og for både kosmetiske og alvorlige problemer samt for evaluering af både enkle og komplekse systemer. Den gennemsnitlige enighed mellem to evaluatorer, som har evalueret det samme system med den samme metode varierer så meget som fra 5 til 65 pct. Blandt årsagerne dertil kan nævnes: upræcis målsætning for evalueringen, upræcise evalueringsprocedurer, der medfører anchoring (testlederen prøver at identificere sig med brugerne, idet han tager udgangspunkt i egne personlige opfattelser og vurderinger) samt upræcise kriterier, der medfører, at alt bliver accepteret som usability problemer. Den enkleste metode til (delvis) at eliminere evaluatoreffekten er at bruge flere evaluatorer i usability evalueringer. Vi har i vores test forsøgt at tage den anbefaling i betragtning så langt som det var praktisk muligt. Konkret har vi således begge deltaget i alle interviews/debriefinger og har skiftedes til at være testleder og referent. Endvidere har vi sørget for, at testlederen ikke i forvejen havde personligt kendskab til testpersonerne. Undersøgelsesdesign til brugertest af e-bøger OVERORDNET BESKRIVELSE To kvinder og to mænd mellem 25 og 54 år afprøvede hver to forskellige læseapparater: Rocket ebook Pro (dedikeret læseapparat) og Casio Cassiopeia EM- 500 (Personal Digital Assistant). De havde det enkelte læseapparat til rådighed hjemme hos sig selv i 3-5 dage. Ved udleveringen af det første læseapparat gennemførte vi strukturerede interviews med testpersonerne omkring deres fortrolighed med Internettet, deres læsevaner og forventninger til mediet. Interviewene blev gennemført ud fra 17

18 spørgsmål i en interviewguide (bilag 1). Spørgsmålene var i de fleste tilfælde halvåbne (dvs. en række svaralternativer kombineret med mulighed for åben besvarelse). Ved afhentningen af det sidste læseapparat interviewede vi igen testpersonerne. De afsluttende interviews/debriefinger var ikke egentlig strukturerede, men baserede sig på brugernes egen udfyldelse af to spørgeskemaer, der var udleveret sammen med læseapparaterne. Vi tog udgangspunkt i de områder, hvor testpersonerne havde specielt positive /negative udsagn, eller hvor de eventuelt havde forslag til forbedringer af apparaterne. Desuden bad vi dem i disse interviews om at sammenligne apparaterne. De afsluttende interviews optog vi på bånd, da det ville give bedre mulighed for at inddrage brugernes direkte citater i vores rapport. Ved udleveringen af apparaterne dannede vi os et generelt indtryk af, hvor nemt det var for brugerne - efter en introduktion til de vigtigste faciliteter - at bruge dem på egen hånd. Vi bad desuden brugerne om at eksperimentere med apparaternes faciliteter derhjemme, og i de afsluttende spørgeskemaer blev der på forskellig vis spurgt dertil. Testpersonernes personlige udsagn i Interviews/debriefinger baseret på spørgeguide/spørgeskemaer ved begyndelsen og afslutningen af testen udgør således sammen med den indledende uformelle observation undersøgelsens empiri. TESTDELTAGERNE Det har været vores ønske, at testdeltagerne skulle repræsentere den personkreds, der på lidt længere sigt kan forventes at udgøre den første gruppe, der for alvor vil tage e-bogsmediet i brug - hvis det slår igennem. Vi ønskede endvidere, at testdeltagerne skulle være personer, der i forvejen læser bøger regelmæssigt og som har en nysgerrig positiv/neutral holdning til e-bøger. Ingen af testpersonerne måtte have anvendt en e-bog tidligere, men skulle have basal brugererfaring med computere og Internet for at undgå undersøgelsesresultater, der i højere grad afspejler manglende IT-færdigheder end problemer i forhold til anvendelsen af e-bøger. I princippet henvender e-bøger sig ikke til nogen bestemt målgruppe. Muligheden for at udnytte det digitale tilbud står åben for alle internetbrugere (hvis e- bøger skal læses fra et læseapparat, kræver det dog for de fleste en økonomisk investering). Af forskellige årsager tager imidlertid ikke alle mennesker lige hurtigt ny teknologi i brug, så det formodede vi også vil være tilfældet i forhold til læsning af e-bøger. Vi ønskede at inddrage begge køn i undersøgelsen og foretrak så bred en aldersspredning som muligt for at se, om variation i alder og køn ville medføre en tilsvarende variation i accept af det afprøvede medie. 18

19 PROFILER FOR TESTDELTAGERE Navn og beskæftigelse: Gertrud, kursusleder Alder: 42 Læsevaner: Læser både skøn- og faglitteratur. Køber 1-3 bøger om året. Bruger biblioteket ofte Har læst 4-5 hele bøger inden for de sidste 2-3 mdr. Læser typisk i sofa, lænestol, sengen eller offentlige transportmidler. Erfaring med Internet : Let øvet erfaren Navn og beskæftigelse: Karen, skovbrugsstuderende Alder: 25 Læsevaner: Læser både skøn- og faglitteratur. Køber ca. 10 bøger om året. Bruger biblioteket ofte. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sofa, lænestol eller i offentlige transportmidler. Erfaring med Internet : Let øvet 19

20 Navn og beskæftigelse: Jan, fuldmægtig Alder: 54 Læsevaner: Læser faglitteratur. Køber ikke bøger, men får bøger til jul og fødselsdag. Bruger aldrig biblioteket. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sengen. Erfaring med Internet : Erfaren Navn og beskæftigelse: Ulrik, selvstændig konsulent inden for IT-branchen Alder: 37 Læsevaner: Læser faglitteratur. Køber ingen bøger. Bruger biblioteket jævnligt. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sofa, lænestol eller ved et bord. Erfaring med Internet : Erfaren 20

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek 13. januar 2017, Vejle & 16. januar, Roskilde Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 45 min o Hvem bruger det fysiske og digitale

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013

Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet.

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Læseproblemer Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Der må også tages forbehold for, at der findes mange forskellige produkter

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Overgangen fra det analoge til det digitale sendenet

Overgangen fra det analoge til det digitale sendenet Majbritt og Signe Overgangenfradetanalogetildetdigitalesendenet Case:Kampagnen Detnyetv signal fradetoffentlige.kampagnenerstartet somfølgeaffolketingetsbeslutningomlukningenafdetanalogetv signal,som erstattesafetdigitalt.kampagnenhartilformålatsikre,atingengårisort

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

Indledning: Testen foregår på tid, da jeg ønsker at finde ud af, hvor lang tid brugeren er om at komme til disse mål.

Indledning: Testen foregår på tid, da jeg ønsker at finde ud af, hvor lang tid brugeren er om at komme til disse mål. Indledning: En brugertest er et godt redskab at bruge, når man skal teste brugervenligheden på en hjemmeside. Det er en af de mest anvendte usability testmetoder. Testen kan have to formål: at informere,

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Adobe Digital Editions

Adobe Digital Editions Adobe Digital Editions Kom godt i gang Klik på knapperne nedenfor for at komme videre Forberedelse Download Adobe Digital Editions: Til Windows TRYK HER Til Mac OS TRYK HER Bemærk: Adobe Digital Editions

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad 07-07-2014 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App?... 3 2. Hvordan kommer jeg i gang?... 5 2.1 Hvordan logger jeg ind/ud?... 5 3. Mine lån... 7 4. Hvordan

Læs mere

Resultater af prototypetesten

Resultater af prototypetesten Resultater af prototypetesten Vi har prototypetestet use casene 1, 2, 4 og 5 1. For at undersøge, om vores prototypetest var forståelig for brugerne afholdt vi først en pilottest med en testperson for

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

IT Support Guide. Indledning. Program: Microsoft Office Outlook 2007. Publikationsnr.: 281208.01.03. Udgivet af: Michael Spelling 2008

IT Support Guide. Indledning. Program: Microsoft Office Outlook 2007. Publikationsnr.: 281208.01.03. Udgivet af: Michael Spelling 2008 IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Microsoft Office Outlook 2007 Program sprogver.: Guide emne: ENG (US) Opsætning af POP3 e mail accounts Publikationsnr.: 281208.01.03 Udgivet af:

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere