HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER?
|
|
- Arnold Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVORDAN OPLEVES DET AT LÆSE E-BØGER? Brugertest af læseapparater Henrik Pers Ann Kathrine Poulsen Modul 1 projektopgave MCC-uddannelsen Roskilde Universitetscenter Maj
2 Indhold RESUMÉ 3 INDLEDNING 5 ANDRE UNDERSØGELSER OM E-BØGER 7 TEORETISK BAGGRUND FOR VALG AF UNDERSØGELSESDESIGN 9 UNDERSØGELSESDESIGN TIL BRUGERTEST AF E-BØGER 17 DATAANALYSE 24 KONKLUSION 36 PERSPEKTIVERING 41 EFTERSKRIFT 47 LITTERATUR 47 2
3 Resumé To kvinder og to mænd mellem 25 og 54 år afprøvede hver to forskellige læseapparater: Rocket ebook Pro (dedikeret læseapparat) og Casio Cassiopeia EM- 500 (Personal Digital Assistant). De havde det enkelte læseapparat til rådighed hjemme hos sig selv i 3-5 dage. Hensigten med brugertesten var at konstatere, hvor attraktive de afprøvede apparater var for nogle personer, som kan formodes at høre til gruppen af tidlige e-bogslæsere, og at få et indtryk af, hvilke forbedringer, der er behov for, før der kan blive tale om et gennembrud for e-bogen. Ved udleveringen af det første læseapparat gennemførte vi strukturerede interviews med testpersonerne omkring deres fortrolighed med Internettet, deres læsevaner og forventninger til mediet. Vi bad dem desuden om at eksperimentere med apparaternes faciliteter derhjemme. Ved afhentningen af det sidste læseapparat interviewede vi igen testpersonerne. De afsluttende interviews/debriefinger var ikke egentlig strukturerede, men baserede sig på brugernes egen udfyldelse af to spørgeskemaer, der var udleveret sammen med læseapparaterne. Tre af de fire testpersoner havde negative forventninger til, hvordan det ville være at læse e-bøger. De blev alle tre positivt overraskede. Den fjerde, som havde positive forventninger på forhånd, blev skuffet over skærmkvaliteten. To af testpersonerne oplevede det ligefrem bedre at bruge Rocket ebook end at læse i en trykt bog. Før testen svarede ingen af deltagerne ja på spørgsmålet, om de kunne forestille sig at købe et e-boglæseapparat. Efter testen svarede de alle ja omend de havde følgende ønsker til forbedringer: Større skærm (ca. som bogside, evt. dobbeltsidet) Lavere vægt Farver Skal kunne læse forskellige e-bogsformater Bedre overblik over bogen Testpersonerne var dog ikke parate til at erstatte den trykte bog med e-bogen og et læseapparat. De begrundede det bl.a. med, at den trykte bog er rar, hyggelig eller skaber stemning, og beskrev det selv som irrationelt og konservativt. 3
4 Flertallet af testpersonerne ville foretrække et multifunktionelt apparat, men gav udtryk for delte meninger med hensyn til, hvilken pris de var parat til at betale. Derimod var der en forventning om, at bøgerne skulle være billigere end trykte bøger. Vores brugertest giver sammen med spørgeskemaundersøgelser i biblioteksregi i USA og Norge følgende fingerpeg om situationen for e-bøger og læseapparater: De fleste læsere har ikke noget imod at læse bøger på et læseapparat Der er for dårligt et udvalg af bogtitler på dansk Bøger og læseapparater er for dyre Det er irriterende med de mange forskellige læseformater Der er en stærk kulturel barriere over for det nye medie. Folk foretrækker papirbogen med dens taktile fortrin og symbolværdier. Denne undersøgelse har således indikeret, at vanskelighederne for e-bogens udbredelse ikke primært ligger i teknologien. Problemerne vil snarere bestå i at bringe tilstrækkelig mange titler til veje til en pris, forbrugerne finder rimelig, og i den århundredgamle bogkultur, der har givet læserne en særlig, følelsesmæssig tilknytning til den trykte bog, som mange vil være kede af at opgive. Undersøgelsen peger også på, at brugere af e-bogslæseapparater kan forventes at stille forskellige krav både til apparattype og til hvilket indhold, de har lyst til at læse på det. Kravene afspejler med andre ord livsstilen, så de tiltag, der skal gøre e-bøger og læseapparater attraktive, må være differentierede i forhold dertil. 4
5 Indledning Den universelle eksplosion i anvendelsen af pc er og i udviklingen af Internettet i sidste halvdel af 90 erne har for en stor del af især den vestlige verdens indbyggere skabt en helt ny måde at tilegne sig information på. Ifølge Danmarks Statistik har 72 pct. af den danske befolkning i alderen år i 2001 adgang til Internettet enten fra hjemmet eller på deres arbejdsplads. (Danmarks Statistik, 2001) For disse mennesker bliver trykt information og information fra radio og tv således suppleret og i et vist omfang erstattet af online-information. 29 pct. af dem, der har adgang til nettet, har benyttet det til køb af varer og tjenester. Det er mest udbredt at købe teater-, biograf- og koncertbilletter, dvs. kulturelle oplevelser. Internettet gør det også muligt at distribuere litterære tekster, ja hele bøger. De elektroniske bøger kan læses på almindelige computere, på små, håndholdte computere (Personal Digital Assistants) eller på dedikerede læseapparater (e-book readers). Udtrykket e-bog bliver brugt både om datafilen og om læseapparatet. Vi vil bruge det om en publikation i form af en datafil (Engle, 2001) Interessen for e-bøger har i de seneste år været betragtelig i bogbranchen og biblioteksvæsenet, især i USA, men også i en række europæiske lande, herunder Danmark. Der er klare fordele ved e-bøger (Hawkins, 2000): Billige og hurtige at producere Lette at publicere for private Kan distribueres uden medvirken af boghandler eller bibliotek Miljøvenlige Slides ikke Bliver ikke udsolgt Øjeblikkelig levering Font og skiftstørrelse kan i mange tilfælde justeres efter personlige præferencer Ingen lageromkostninger for forlag og boghandlere Mulighed for fritekstsøgning i hel bog Belyste displays gør det muligt at læse ved dårligt lys Kan sammenkobles med ordbog eller leksikon Selv om alle disse fordele er håndgribelige, er der ikke noget der tyder på, at e- bøger er tæt på at slå igennem som en betydende del af bogmarkedet. De forlag, der har kastet sig ud i at eksperimentere med salg af e-bøger, melder om meget lave salgstal. 5
6 Gyldendal, som indledte salg af e-bøger i november 2000, oplyste i februar 2001, at man i alt havde solgt 72 eksemplarer (Jonasson, 2001), og en undersøgelse offentliggjort af det amerikanske analyseinstitut Forrester Research i december 2000 forudsagde, at væksten i salget af e-bøger vil blive langsom: Digital delivery of custom-printed books, textbooks, and ebooks will account for revenues of $7.8 billion ( ) 17.5% of publishing industry revenues ( ) in five years. Of this amount, only $251 million will come from ebooks for ebook devices. (O Brien, Bernoff, Gerson, Monso & Parr, 2000) PROBLEMOMRÅDER Årsagerne til, at e-bøger ikke er slået igennem, skal formentlig søges inden for følgende problemområder: Forlagene er tilbageholdende med at lancere attraktive titler som e-bøger, fordi der endnu ikke findes en sikker kopibeskyttelse. Da Stephen King i marts 2000 udgav novellen Riding the Bullet som e-bog til 2,5 dollars, blev den låste pdf-udgave meget hurtigt cracket og var derefter tilgængelig gratis på internettet. (Heide Petersen, 2000) Forlagene har ikke prissat bøgerne på et niveau, hvor læserne føler, de får økonomisk glæde af de billigere fremstillingsomkostninger. Riding the Bullet blev på to dage downloaded i ½ million eksemplarer (ibid., 2000). Det tyder på, at der vil være et stort marked for populære e-bøger, hvis de er billige. Læserne er forvirrede over de mange forskellige formater, som forskellige typer læseapparater kræver. De dominerende formater er for øjeblikket Microsoft Reader, Rocket ebook (en variant af HTML) og Acrobat ebook Reader. (Stork, in press, kap. 4) Læserne føler sig ikke tiltalt af at skulle læse bøger på skærm. De eksisterende læseapparater er funktionelt og prismæssigt ikke tilstrækkeligt attraktive til, at de kan konkurrere med den trykte bog. Journalist Henrik Palle, som ejer et e- bogslæseapparat, skriver, at det har nogle få fordele i forhold til den traditionelle bog, først og fremmest den baggrundsbelyste skærm, som gør det muligt at læse i sengen uden tændt sengelampe samt en betydelig lagerkapacitet, men det mangler aldeles den trykte bogs charme og personlighed. (Palle, 2001) PROBLEMFORMULERING I det følgende vil vi koncentrere os om det sidste af disse problemområder. Vi vil gennem en brugertest afdække, hvor attraktive nogle af de eksisterende former for e-bogslæseapparater er for en gruppe af mennesker, der jævnligt læser papirbøger, men samtidig kan tænkes at tilhøre kategorien af potentielt tidlige e- bogslæsere. På hvilke områder er der behov for forbedringer, før der kan blive tale om et gennembrud for e-bogen? 6
7 AFGRÆNSNING Da de forskellige typer af læseapparater har varierende specifikationer, har vi valgt at sammenligne to læseapparater: et dedikeret læseapparat og en Personal Digital Assistant (PDA). Apparaterne blev valgt først og fremmest på baggrund af deres formodede positive egenskaber i forhold til størrelse af skærm og skærmens læselighed (det typografiske indtryk bestemt af skrifttype og størrelse, skærmens opløsningsgrad samt baggrundsbelysning). SUCCESKRITERIUM De væsentligste parametre i vurderingen af, hvor attraktive læseapparaterne opleves, vil være om brugerne generelt synes godt om at læse e-bøger på læseapparaterne, og at de ved en sammenligning af læseoplevelsen i en papirbog og på læseapparatet finder, at den på læseapparatet er bedre eller lige så god. Andre undersøgelser om e-bøger Muligheden for at læse e-bøger på dedikerede apparater er så ny, at der endnu kun findes få evalueringer af anvendelsen af dem. Vi har fundet tre tilfælde, alle i biblioteksregi og i højere grad afrapportering af praktiske forsøg med mediet end undersøgelser baseret på teoretiske metoder. Herunder følger en kort præsentation af de tre biblioteksforsøg, hvor vi fokuserer på de områder, der har størst relevans i forhold til vores egen undersøgelse. ROCHESTER REGIONAL LIBRARY COUNCIL The Rochester Regional Library Council er et biblioteksnetværk, der omfatter fem counties i staten New York i USA. Netværket har iværksat et e-bogsprojekt fra oktober 1999 til september Projektet skal evaluere e-bøgers egnethed i forskellige bibliotekstyper: folkebiblioteker, børnebiblioteker og forskningsbiblioteker. Projektet fokuserede det første år på afprøvningen af to dedikerede læseapparater: Rocket ebook og SoftBook. Lånerne af læseapparaterne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, og undersøgelsens konklusioner baserer sig på 88 respondenter: 47 fra folkebiblioteker, 11 fra skolebiblioteker og 33 fra forskningsbiblioteker. Det fremgår blandt andet af undersøgelsen, at: Skærmen på læseapparaterne er ikke generende at læse på. Snarere tyder svarene på, at kombinationen af stor skrift og baggrundslys på læseapparaterne virker behageligt for øjnene. 35 pct. af respondenterne ville foretrække at læse deres næste bog på et læseapparat. De typiske begrundelser var: - baggrundslys - stor skriftstørrelse - lettere at læse - sjovere at læse 7
8 23 pct. havde ingen præference for papirbog eller e-bog 42 pct. foretrak at læse deres næste bog som papirbog. De hyppigst nævnte årsager var: - vane - mere holdbar - større udvalg af titler - intet batteri - billigere De hyppigste forslag til forbedringer af læseapparaterne var: - Lavere vægt - Langtidsholdbart batteri - Multifunktionelt apparat (forskningsbiblioteksbrugerne) (Rochester Regional Library Council, 2001) HORDALAND FYLKESBIBLIOTEK I Norge har man i folkebiblioteksregi testet Rocket ebook i et e-bogsprojekt, der varede godt et halvt år. Apparaterne blev taget i brug i eftersommeren 2000, og den afsluttende rapport var tilgængelig på Internettet i februar (Brevik & Mostraum, 2001) Fire biblioteker deltog i projektet, der var organiseret med evalueringsgrupper på fire-fem medlemmer (personale og lånere) fra hvert bibliotek. Ved afslutningen af projektet udfyldte hver deltager et spørgeskema. I alt 13 deltagere responderede. Resultaterne var blandt andet: De fleste fandt, at det i store træk var godt at læse på apparatet. Som positivt nævntes især baggrundslyset, stor skrift og at man kan have en stor mængde bøger i en lille bog. Som de største ulemper ved apparatet blev nævnt for lille skærmstørrelse og for høj vægt. Ti af deltagerne ville helst læse en papirbog som næste bog, hvis valget stod mellem den og en e-bog. Begrundelsen var det bedre overblik over papirbogens indhold, dens højere læselighed og lettere vægt. De hyppigste forslag til forbedringer af læseapparaterne var: - Større skærm end Rocket ebook - Farver - Bedre skærmopløsning Foretrukne litteraturtyper var: 8
9 - Fritidslæsning - Opslagsværker - Fagbøger - Lærebøger RANDERS BIBLIOTEK I Danmark er der ikke gennemført et afsluttet forsøg med e-bøger, men på få biblioteker, bl.a. Randers Bibliotek, udlåner man Rocket ebook. I Randers har man siden udlånet begyndte den 1. december 2000 bedt lånerne om at udfylde et spørgeskema, hvor de blandt andet angiver, hvad de synes om at læse e-bøger, samt om de foretrækker at læse i papirbog eller på e-bogslæseapparat. Der er endnu ingen formel opgørelse over svarene, men bibliotekar Pia Olesen skønner, at hovedparten af brugerne i deres besvarelse har givet udtryk for positiv overraskelse over læseoplevelsen. De fleste foretrækker e-bogen til korte tekster, hvorimod de ikke har lyst til at læse en hel roman som e-bog. Reaktionerne er dog meget blandede. Mest positive er studerende, der kan se fordele ved at kunne understrege og lave noter i faglitteraturen (Bibliotekar Pia Olesen, telefonsamtale 26. april 2001) Randers Bibliotek har i øvrigt fra Biblioteksstyrelsen modtaget projektmidler til at fungere som Dansk RessourceCenter på e-bogsområdet i perioden fra januar 2001 til december (Randers Bibliotek, 2001) De foreliggende undersøgelser indikerer, at mange brugere har haft en positiv oplevelse ved at benytte e-bogslæseapparater, men vi finder ikke, at disse opgørelser er grundige nok til, at man kan basere sikre konklusioner på dem. Kvalitative interviews vil nøjere kunne afdække, hvor der skal forbedringer til, for at give e- bogen universel appel. Teoretisk baggrund for valg af undersøgelsesdesign Som nævnt ønsker vi at finde ud af, hvor attraktivt det opleves at læse lange, sammenhængende tekster på to forskellige læseapparater. Det handler altså i høj grad om at teste apparaternes brugbarhed og brugervenlighed eller sagt med et andet ord - deres usability. Ved at teste to apparater bliver der implicit også tale om en sammenligning mellem dem. USABILITY En af de forfattere, der har beskæftiget sig mest med usability-spørgsmål, er Jakob Nielsen. I sin bog Usability Engineering, (Nielsen, 1993) kommer han meget bredt rundt om emnet, og selv om bogen handler om brugergrænseflader 9
10 generelt, finder vi belæg for i vid udstrækning at bygge vores test på hans metoder. Faktisk skriver han selv: The methods can be used for the development of interfaces to any kind of interactive system, including most consumer electronics products. (ibid, p. XI) Jakob Nielsen stiller følgende krav til usability i et product (ibid., p. 26): Det skal være behageligt at bruge (skal give subjektiv tilfredsstillelse) Det skal fungere effektivt Det skal være let at huske Det skal være let at lære Det skal fungere med få fejl Vi har ikke fulgt Jakob Nielsens rækkefølge i opstillingen af punkter, men har nævnt dem i den orden, som vi mener er den vigtigste i forhold til en test af læseapparater til e-bøger. Man må formode, at de for at få gennemslagskraft hos læserne ligesom papirbøgerne skal være behagelige og nemme at bruge, dvs. at åbne, læse og finde rundt i samt at sætte bogmærker og understregninger i. Det vigtigste for os har været at finde ud af, hvordan det opleves at læse på skærmen i længere tid ad gangen. Mange mennesker giver udtryk for, at de ikke bryder sig om at læse længere tekster på en computerskærm. I stedet printer de teksterne ud og læser dem på papir. Det kan måske skyldes, at det fysiologisk forholder sig sådan, at det menneskelige øje ser bedst nedad, når det skal betragte ting nær på. Hvis vi ser på nære ting, er de muskler, som drejer øjet, mindst spændte, når vi ser grader nedad. Det er den mest naturlige og afslappede position for øjnene (Noorden, 1990). Mennesket er gennem evolutionen blevet tilpasset, så det ser bedst, der hvor maden befinder sig, når vi skal spise. Hvis vi ser ligeud, er det for at se langt, for at opdage fjender. (Grant, 1987) Mange har også problemer med tørre og irriterede øjne, hvis de har siddet længe foran en computerskærm. Det hænger sammen med, at øjnene er helt åbne, når vi ser lige frem. Ser vi nedad som på et e-bogslæseapparat dækker øjenlåget omkring halvdelen af øjet, så fordampningen og dermed irritationen bliver mindre. (Produktchef Torben Helstrup, Synoptik, telefonsamtale maj 2001) Vi ved fra en litteraturoversigt om skærmlæsning (Dillon, 1994), at der har været gennemført mange undersøgelser og eksperimenter med at læse på computerskærm. Det gælder imidlertid for alle disse undersøgelser, at det kun er på korte tekster, man har undersøgt, om skærmlæsning var lige så hurtig og gav samme indholdsmæssige udbytte som læsning på papir. Det viste det sig i øvrigt at være 10
11 tilfældet, hvis skærm og tekstlayout var af god kvalitet. Litteraturgennemgangen nævner derimod eksplicit, at man ikke ved, hvordan det vil være at læse på skærm under mere virkelighedsnære forhold: one cannot but feel that the major issues involved in using screens for real-world reading scenarios are not addressed by such work. (ibid., p. 58). Det er disse mere virkelighedsnære forhold, som vores undersøgelse vil tage udgangspunkt i. Under henvisning til kravene om usability vil vi undersøge følgende: Er apparaterne behagelige at bruge? - Hvordan er skærmen at læse på i længere tid ad gangen? - Spiller valg af teksttype nogen rolle? - Hvor stor skal skærmen være? - Hvor stort må selve apparatet være? - Hvilken rolle spiller vægt og design? - Hvad betyder portabiliteten? Fungerer apparaterne effektivt? - Er der tilstrækkeligt med funktioner og er det de rette? (noter, understregninger, bogmærker, justering af tekststørrelse, søgning, justering af baggrundsbelysning) Er det let at huske betjeningen? - Er det nemt og enkelt at finde ud af funktionerne og at navigere mellem dem? - Er der en manual og hvordan fungerer den? Er apparaterne lette at lære at betjene? Da læseapparaterne er færdigudviklede, går vi ud fra, at der ikke er behov for at teste dem for deciderede fejlfunktioner. METODER TIL TEST AF USABILITY Jakob Nielsen omtaler i sin bog adskillige metoder til usabilitytests med hver deres fortrin og ulemper. Metoderne supplerer hinanden og bruges på forskellige stadier i The Usability Engineering Lifecycle, der dækker over alle faser i produktudviklingen til det færdige resultat er taget i brug. Læseapparaterne til e-bøger befinder sig i forhold til denne livscyklus i fasen, hvor de er taget i brug og med Jakob Nielsens ord er The main objective of usability work after the release of a product ( ) to gather usability data for the next version and for new, future products (ibid. 11
12 p ). Overordnet for en testmetode gælder, at den skal være gyldig (valid) og pålidelig (reliable). Jakob Nielsen siger herom: Validity is a question of whether the usability test in fact measures something of relevance to usability of real products in real use outside the laboratory. (ibid. s. 169) Reliability of usability tests is a problem because of the huge individual differences between test users. (ibid., p. 166) Om follow-up studies af installerede, dvs. ibrugtagne systemer, anfører Jakob Nielsen, at især metoder, der inkluderer interviews, spørgeskemaer og brugerobservationer, egner sig. (ibid. p. 110) Vi synes, at Jakob Nielsens råd langt hen ad vejen giver mening, men i forbindelse med læsning af længere tekster vurderede vi, at direkte observation af testpersonerne næppe ville være den bedste testmetode. Den ville eventuelt kunne anvendes i forbindelse med en afprøvning af læseapparaternes umiddelbare brugervenlighed i forhold til vurdering af design og betjening af funktioner, men det meget centrale spørgsmål, om man kan holde ud i længere tid ad gangen at læse lineær tekst fra skærmen, ville ikke blive besvaret. Til vores testmetode har vi derfor også hentet inspiration i en undersøgelse af WAP usability, som Nielsen Norman Group udførte med en gruppe af 20 brugere i London i efteråret 2000 (Ramsay & Nielsen, 2000). Undersøgelsen havde til hensigt at finde ud af, om en gruppe personer, der kunne betegnes som potentielle, tidlige brugere, efter en uges afprøvning af en WAP-telefon kunne forestille sig at blive permanente brugere inden for et givet tidsrum. Den anvendte metode baserede sig ganske vist delvis på observation af brugerne, mens de udførte pålagte opgaver. Men det særlige i undersøgelsen var, at man også lod testpersonerne have telefonerne hjemme hos sig selv i en uge. Brugerne udfyldte desuden spørgeskemaer henholdsvis før og efter afprøvningen i hjemmet. De blev derudover bedt om at føre dagbog over deres erfaringer, som de fik lejlighed til at formidle under den afsluttende debriefing, der blev optaget på bånd. Forfatterne påpeger selv, at denne sidste, kvalitative del af undersøgelsen udgør hovedparten af rapporten. De skriver: Direct observation of user behaviour is the best method for analyzing the details of a user interface design and deciding how to improve the design in future releases. Personal testimony is better for collecting insight into lifestyle issues and analyzing the impact of a system on the individual. Because WAP and mobile Internet in general are inherently very personal, it made sense to make a large proportion of this study dependent on the participant s use of the devices when they were on their own. (p. 12) 12
13 Da vi mener, at også en læseoplevelse i høj grad er en privat oplevelse, der er tæt knyttet til livsstil og desuden kræver tid og ro, fandt vi det naturligt ligesom i WAP-undersøgelsen at lade brugerne teste apparaterne i private omgivelser. Mennesker læser i forskellige situationer, på forskellige tidspunkter og steder, og vi syntes det var vigtigt at testpersonerne kunne bruge apparaterne i de samme omgivelser, som de normalt befinder sig i, når de læser. I stedet for observation lagde vi mere vægt på testpersonernes egne oplevelser af, hvordan læseapparaterne var at bruge. Også i denne vurdering kan vi hente støtte hos Jakob Nielsen: Subjective satisfaction can be an especially important usability attribute for systems that are used on a discretionary basis in a nonwork environment (Nielsen, 1993, p. 33 efter Virzi, 1991) Han anfører også: Many aspects of usability can best be studied by simply asking the users. This is especially true for issues relating to the users subjective satisfaction and possible anxieties, which are hard to measure objectively. Questionnaires and interviews are also useful methods for studying how users use systems and what feature they particularly like or dislike. (Nielsen, 1999, p. 209) Vi forventede i øvrigt ikke ud fra vores egne erfaringer, at der ville blive de store problemer med at finde ud af at betjene dem, og vi skønnede heller ikke, at brugernes endelige læseoplevelse ville have nogen sammenhæng med, hvor nemt det enkelte apparat i første omgang var at anvende. Blot skulle det i løbet af testperioden forekomme let og effektivt at betjene. Derimod har læseapparaternes faciliteter og design stor betydning for læseoplevelsen på længere sigt. Men nøjagtig hvilke faciliteter og hvilke designegenskaber, der er afgørende for at fremme en positiv læseoplevelse, vurderede vi som nævnt, at brugerne ville have bedre muligheder for at finde ud af gennem afprøvning under private forhold. I overensstemmelse med ovenstående betragtninger besluttede vi os derfor for en kvalitativ testmetode, der centrerede sig om personlige udsagn fra testpersoner i form af interviews og spørgeskemaer besvaret på baggrund af individuelle afprøvninger af læseapparaterne over en periode på 3-5 dage i private omgivelser. For at sikre os, at brugerne systematisk testede læseapparaternes usability, bad vi dem eksperimentere med de af apparaternes funktioner, som vi har nævnt på s
14 Denne afprøvning mindede i høj grad om en heuristisk evaluering: Heuristic evaluation ( ) is a systematic inspection of a user interface design for usability ( ) Heuristic evaluation involves having a small set of evaluators examine the interface and judge its compliance with recognized usability principles (the heuristics ). (ibid., p. 155 ). Til en heuristisk evaluering anbefaler Jakob Nielsen som et absolut minimum tre testpersoner, da de fundne problemer ellers ikke vil være tilstrækkeligt almene. (ibid. p. 156). Vi ser metoden som et supplement til interviews og spørgeskemaer. Metoden ville ikke kunne bruges til at stå alene i vores tilfælde, da det forholder sig således, at evaluatorer uden usability ekspertise finder langt færre mangler end evaluatorer med ekspertkendskab. (ibid., p. 161) Jakob Nielsen nævner, at man kan berige en heuristisk evaluering med en afsluttende debriefing, hvor alle evaluatorer og eventuelle observatører deltager. Den skal have form af en brainstorming session med fokus på forslag til forbedringer af produktet baseret på de væsentligste usability problemer, som deltagerne i fællesskab bliver enige om. En sådan fælles briefing har vi dog afstået fra, dels af tidsmæssige årsager, men også fordi de individuelle interviews/debriefinger var så fyldestgørende, at vi tvivlede på, hvor meget nyt den kunne tilføre. I stedet vil vi referere konklusionerne fra en brainstorming om kravspecifikation til e-bøger gennemført på MCC-studiet i januar TESTPERSONER: ANTAL OG UDVÆLGELSE Hovedreglen for udvælgelse af testpersoner er, at de skal være så repræsentative som muligt i forhold til målgruppen for det afprøvede produkt. (ibid., p. 175). Ved udvælgelsen af testpersoner skal man holde sig for øje, at testresultatet kan afhænge af mange forhold, hvoraf individuelle forskelle mellem testpersonerne som tidligere nævnt er blandt de vigtigste. Da vi valgte at lade de samme testpersoner afprøve begge læseapparater (en såkaldt within-subject metode), havde vi dog mulighed for at følge individuelle karakteristika hos testpersonerne. Hvis en bruger i sin bedømmelse af begge apparater på samme måde adskilte sig voldsomt fra resten af testpersonerne, ville man således kunne henføre det til individuel variation. En ulempe ved denne metode er imidlertid, at brugerne eventuelt vil være i stand til at overføre viden om betjening fra det første læseapparat til det næste, hvilket kan tænkes at påvirke deres vurdering af usability. Det kan man dog tage højde for ved at lade den ene halvdel af brugerne prøve det ene apparat først, mens den anden halvdel først prøver det andet apparat. (ibid. p. 179) Desuden spiller det ind på testresultatet, hvor erfarne brugerne er med andre lignende systemer eller eventuelt det konkrete testprodukt. Også alder, køn og forhåndsindstilling kan spille ind. (ibid. p. 43 og 48) 14
15 Med udgangspunkt i denne viden har vi forsøgt at sammensætte vores gruppe af testpersoner, så de havde en vis grad af fælles baggrund: vi har testet apparaterne på mennesker, der havde en åben og nysgerrig holdning til e-bøger og som i forvejen var læsevante, så de havde et reelt sammenligningsgrundlag mellem læseoplevelsen på papir og skærm. Vi ønskede også, at de alle var fortrolige med computere og Internet, så de var vant til at læse og navigere på skærm. Derimod ønskede vi bevidst en spredning i forhold til alder og køn, selv om testgruppen er for lille til at der kan drages statistisk holdbare konklusioner. Det anbefalede antal testpersoner varierer i forhold til de forskellige testmetoder. Ved interviews som metode nævner Jakob Nielsen fem personer. (ibid. p. 224) Da vi diskuterede vores specifikke undersøgelse med ansatte i Centre of User Experience i internetkonsulentfirmaet Framfab skønnede de, at det var begrænset, hvor mange flere problemer der kunne påpeges ved at øge antallet af testdeltagere til mere end fem (Jakob Ghisler & Lars Schmidt, samtale i Svaneke 3. marts 2001). Direktøren for firmaet DialogDesign, Rolf Molich, inddrog i en tænke-højt usability test af prototypen på sin virksomheds nye hjemmeside seks testpersoner: Vores erfaring siger, at vi ville se de samme problemer gentaget ved gennemførelse af flere test. Sandsynligheden for at overse et alvorligt eller kritisk problem, når vi gennemfører seks test med de valgte arbejdsopgaver, er lille (Molich, 1999) Med ovenstående in mente, men konfronteret med en virkelighed, der var præget af tidsnød og besvær med at skaffe læseapparater, blev den pragmatiske løsning for os et antal på fire testpersoner, som vi uddrog af foreningsmængden af vores individuelle netværk. Vi fandt det vigtigere at gennemføre en grundig, kvalitativ afprøvning end at få mange svar (som biblioteksundersøgelserne allerede havde leveret). INTERVIEWS OG SPØRGESKEMAER Forberedelse af spørgsmål til interviews, gennemførelse af interviews og udarbejdelse af spørgeskemaer affødte en lang række metodemæssige overvejelser. Vi fandt også her relevante overvejelser i Usability Engineering (Nielsen, 1993) samt i Problemorienteret projektarbejde (Bitsch Olsen & Pedersen, 1999), Den skinbarlige virkelighed (Andersen, 1997) og Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer (Strange Nielsen, 1983). Desuden har vi suppleret med undervisningsnoter (Jakob Ghisler og Lars Schmidt, Svaneke 3. marts 2001). Ud fra disse kilder sammensatte vi vores interviewguide og spørgeskema med udgangspunkt i, at spørgsmålene skulle være: præcise, entydige og letforståelige ikke ledende korte grupperet efter emne 15
16 Svaralternativer skulle være relevante og gensidigt udelukkende. Rækkefølgen af spørgsmål skulle gå fra det generelle til det specielle. Personlige spørgsmål skulle komme til sidst, da de af respondenterne kunne opfattes som enten trivielle eller eventuelt lettere ubehagelige (fx alder). Jakob Nielsen skriver, at Questionnaires may contain open questions where the users are asked to write in their own reply in natural language, but users often do not bother to do so, or they may write cryptic statements that are hard to interpret. Therefore, questionnaires normally rely heavily on closed questions, where the users have to supply a single fact ( ) or state their opinion on a rating scale. Checklists may have room for write-in options, but one should try to make the pre-printed list of options as complete as possible, as many users will only consider the options that are explicitly listed. (Nielsen, 1993, p. 212) På trods af Jakob Nielsens erfaringer forsøgte vi i spørgeskemaerne at anvende en blanding af åbne og lukkede spørgsmål. De lukkede gav os en bedre mulighed for at sammenligne testpersonernes svar, mens de åbne sikrede muligheden for en kvalitativ uddybning af svarene. Vi risikerede ikke at ende med mange ubesvarede spørgsmål, da der også indgik interviews i testen, hvor vi havde god mulighed for at få udfyldt eventuelt tomme svarfelter på åbne såvel som lukkede spørgsmål. DATAANALYSE I en undersøgelse som vores med data fra meget få testpersoner kan man som allerede nævnt ikke uddrage holdbare statistiske konklusioner, så derfor ville en statistisk bearbejdelse ikke have givet nogen mening. Vi har i stedet taget udgangspunkt i, hvordan anerkendte personer på området analyserer usability tests (Nielsen & Ramsay, 2000; Molich, 1999). Derudover har vi brugt en række pragmatiske råd i en lettilgængelig vejledning fra Internettet, som Jakob Ghisler og Lars Schmidt henviser til: How to plan, execute and report on a usability evaluation (CNET, 2001). Ifølge den begynder man således: Start by reviewing your notes with a highlighter to identify key quotes, recurring comments, and interesting findings. Then spend time determining which findings are most critical. Once key findings are identified and prioritized, it s time to start hammering out your report. Ghisler og Schmidt anbefaler foruden gennemlæsning af noter og konklusion på hvert afsnit også at vurdere handlinger, stemning og intonation etc. i mødet med testpersonerne. 16
17 Ud fra de nævnte kilder er usability-rapporter ofte struktureret i forhold til: Signifikant positiv feedback Signifikant negativ feedback Interessante opdagelser Resultater og potentielle løsninger EVALUATOREFFEKT Ifølge Niels Ebbe Jacobsen, usability-tester hos Nokia, (Hertzum & Jacobsen, 2001) forekommer der ved usability evaluering uanset evalueringsmetode en såkaldt evaluatoreffekt: når flere evaluatorer evaluerer den samme brugergrænseflade ved hjælp af den samme evalueringsmetode afdækker de signifikant forskellige problemer. Det gælder uanset om evaluatorerne er uøvede eller erfarne og for både kosmetiske og alvorlige problemer samt for evaluering af både enkle og komplekse systemer. Den gennemsnitlige enighed mellem to evaluatorer, som har evalueret det samme system med den samme metode varierer så meget som fra 5 til 65 pct. Blandt årsagerne dertil kan nævnes: upræcis målsætning for evalueringen, upræcise evalueringsprocedurer, der medfører anchoring (testlederen prøver at identificere sig med brugerne, idet han tager udgangspunkt i egne personlige opfattelser og vurderinger) samt upræcise kriterier, der medfører, at alt bliver accepteret som usability problemer. Den enkleste metode til (delvis) at eliminere evaluatoreffekten er at bruge flere evaluatorer i usability evalueringer. Vi har i vores test forsøgt at tage den anbefaling i betragtning så langt som det var praktisk muligt. Konkret har vi således begge deltaget i alle interviews/debriefinger og har skiftedes til at være testleder og referent. Endvidere har vi sørget for, at testlederen ikke i forvejen havde personligt kendskab til testpersonerne. Undersøgelsesdesign til brugertest af e-bøger OVERORDNET BESKRIVELSE To kvinder og to mænd mellem 25 og 54 år afprøvede hver to forskellige læseapparater: Rocket ebook Pro (dedikeret læseapparat) og Casio Cassiopeia EM- 500 (Personal Digital Assistant). De havde det enkelte læseapparat til rådighed hjemme hos sig selv i 3-5 dage. Ved udleveringen af det første læseapparat gennemførte vi strukturerede interviews med testpersonerne omkring deres fortrolighed med Internettet, deres læsevaner og forventninger til mediet. Interviewene blev gennemført ud fra 17
18 spørgsmål i en interviewguide (bilag 1). Spørgsmålene var i de fleste tilfælde halvåbne (dvs. en række svaralternativer kombineret med mulighed for åben besvarelse). Ved afhentningen af det sidste læseapparat interviewede vi igen testpersonerne. De afsluttende interviews/debriefinger var ikke egentlig strukturerede, men baserede sig på brugernes egen udfyldelse af to spørgeskemaer, der var udleveret sammen med læseapparaterne. Vi tog udgangspunkt i de områder, hvor testpersonerne havde specielt positive /negative udsagn, eller hvor de eventuelt havde forslag til forbedringer af apparaterne. Desuden bad vi dem i disse interviews om at sammenligne apparaterne. De afsluttende interviews optog vi på bånd, da det ville give bedre mulighed for at inddrage brugernes direkte citater i vores rapport. Ved udleveringen af apparaterne dannede vi os et generelt indtryk af, hvor nemt det var for brugerne - efter en introduktion til de vigtigste faciliteter - at bruge dem på egen hånd. Vi bad desuden brugerne om at eksperimentere med apparaternes faciliteter derhjemme, og i de afsluttende spørgeskemaer blev der på forskellig vis spurgt dertil. Testpersonernes personlige udsagn i Interviews/debriefinger baseret på spørgeguide/spørgeskemaer ved begyndelsen og afslutningen af testen udgør således sammen med den indledende uformelle observation undersøgelsens empiri. TESTDELTAGERNE Det har været vores ønske, at testdeltagerne skulle repræsentere den personkreds, der på lidt længere sigt kan forventes at udgøre den første gruppe, der for alvor vil tage e-bogsmediet i brug - hvis det slår igennem. Vi ønskede endvidere, at testdeltagerne skulle være personer, der i forvejen læser bøger regelmæssigt og som har en nysgerrig positiv/neutral holdning til e-bøger. Ingen af testpersonerne måtte have anvendt en e-bog tidligere, men skulle have basal brugererfaring med computere og Internet for at undgå undersøgelsesresultater, der i højere grad afspejler manglende IT-færdigheder end problemer i forhold til anvendelsen af e-bøger. I princippet henvender e-bøger sig ikke til nogen bestemt målgruppe. Muligheden for at udnytte det digitale tilbud står åben for alle internetbrugere (hvis e- bøger skal læses fra et læseapparat, kræver det dog for de fleste en økonomisk investering). Af forskellige årsager tager imidlertid ikke alle mennesker lige hurtigt ny teknologi i brug, så det formodede vi også vil være tilfældet i forhold til læsning af e-bøger. Vi ønskede at inddrage begge køn i undersøgelsen og foretrak så bred en aldersspredning som muligt for at se, om variation i alder og køn ville medføre en tilsvarende variation i accept af det afprøvede medie. 18
19 PROFILER FOR TESTDELTAGERE Navn og beskæftigelse: Gertrud, kursusleder Alder: 42 Læsevaner: Læser både skøn- og faglitteratur. Køber 1-3 bøger om året. Bruger biblioteket ofte Har læst 4-5 hele bøger inden for de sidste 2-3 mdr. Læser typisk i sofa, lænestol, sengen eller offentlige transportmidler. Erfaring med Internet : Let øvet erfaren Navn og beskæftigelse: Karen, skovbrugsstuderende Alder: 25 Læsevaner: Læser både skøn- og faglitteratur. Køber ca. 10 bøger om året. Bruger biblioteket ofte. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sofa, lænestol eller i offentlige transportmidler. Erfaring med Internet : Let øvet 19
20 Navn og beskæftigelse: Jan, fuldmægtig Alder: 54 Læsevaner: Læser faglitteratur. Køber ikke bøger, men får bøger til jul og fødselsdag. Bruger aldrig biblioteket. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sengen. Erfaring med Internet : Erfaren Navn og beskæftigelse: Ulrik, selvstændig konsulent inden for IT-branchen Alder: 37 Læsevaner: Læser faglitteratur. Køber ingen bøger. Bruger biblioteket jævnligt. Har læst 1 hel bog inden for den sidste måned. Læser typisk i sofa, lænestol eller ved et bord. Erfaring med Internet : Erfaren 20
DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension
DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mereBiblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015
Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater
Læs mereTESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP
TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereJEG GL DER MIG I DENNE TID PDF
JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this
Læs mereFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereRingkøbing-Skjern. Tovholder. "Læs igen"
Ringkøbing-Skjern "Læs igen" Her undersøges, hvorvidt konkurrenceelementet kan bidrage til at øge læsning og læselyst blandt en gruppe medarbejdere på to større produktionsvirksomheder. Medarbejderne på
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereE-bogslæsere og E-bøger på biblioteket
E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereIndledning: Testen foregår på tid, da jeg ønsker at finde ud af, hvor lang tid brugeren er om at komme til disse mål.
Indledning: En brugertest er et godt redskab at bruge, når man skal teste brugervenligheden på en hjemmeside. Det er en af de mest anvendte usability testmetoder. Testen kan have to formål: at informere,
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereVEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?
VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller
Læs mereEr danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?
Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
Læs mereDet åbne bibliotek i Lynge
Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens
Læs mereKoncept 3, Skan og find det usete
Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereODENSE KOMMUNE RAPPORT
ODENSE KOMMUNE RAPPORT SEBASTIAN BUDDE CHRISTENSEN NETEC IVS UDARBEJDET TIL Odense Kommune CVR: 35209115 NETEC IVS A Skæringvej 88, 8520 Lystrup W kontakt@netec.dk, www.netec.dk P +45 60 21 08 33 AFLEVERET
Læs mereGuide til din computer
Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereBilag 1: Interviewguide:
Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereAnalyse af værket What We Will
1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereEndeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen
Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer
Læs mereDANSKERNE & MAGASINER
DANSKERNE & MAGASINER MAGASINET - en mediegruppe med udfordringer Oplagstal falder Return to Print Kilde: Dansk Oplagskontrol DANSKERNE & MAGASINER - Hvad har vi undersøgt? Hvordan læser danskerne magasiner
Læs mereMarkedsinspiration 2013 De digitale unge
Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger
Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad
Læs mereVores kunder køber et produkt, men vi sælger en service
Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereEVALUERING AF UNDERVISNINGENS DAG 2018
EVALUERING AF UNDERVISNINGENS DAG 2018 SAMMENFATNING AAU Kompetenceudvikling har i løbet i maj 2018 gennemført en evaluering af Undervisningens Dag 2018. Evalueringen skal, udover at måle den generelle
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereProjektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.
Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen
Læs mereKoncept 1, Brugermatch.
Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereEn digital lydtegneserie til unge ordblinde
En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereResultater af prototypetesten
Resultater af prototypetesten Vi har prototypetestet use casene 1, 2, 4 og 5 1. For at undersøge, om vores prototypetest var forståelig for brugerne afholdt vi først en pilottest med en testperson for
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereSammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00
Læs mereBilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper
Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereVejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.
Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereHvem er Forlaget SMSpress?
Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereBrugerevalueringer i Aarhus Fortæller og hvordan vi bruger dem. Jeg skal fortælle kort om vores egen undersøgelse, der blev lavet som supplement til
Brugerevalueringer i Aarhus Fortæller og hvordan vi bruger dem. Jeg skal fortælle kort om vores egen undersøgelse, der blev lavet som supplement til Louises. 1 Konceptplan Målgruppen ikke udstillingsprofessionelle!
Læs mereBrugerundersøgelse Lægemiddelkorpus
1 Brugerundersøgelse Lægemiddelkorpus Vi føler, at vi med Korpus-redskabet har fået et løft i forbindelse med vores oversættelsesarbejde både kvalitets- og tidsmæssigt (lægemiddelvirksomhed) Oversættelsesredskabet
Læs mereOrientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave
Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereHvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?
Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereMARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD
DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews
Læs mereHvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice
Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering
Læs mereForudsætninger for innovation ved Trine Nielsen
Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov
Læs mereIT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere
IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Hardware / Software Program sprog version: Guide emne: Opsætning af netværksinformationer i printere Publikationsnr.: 040109.02.01 Udgivet
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereTeksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.
Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereCykelhandler projekt KOM / IT
2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mere