RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN"

Transkript

1 RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN

2 INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter fra begge sektorer. Regeringen har med regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen besluttet, at det oprindelige charter for samspillet skal fornys. Processen omkring fornyelsen består blandt andet af en brainstormingsproces, hvor både foreninger, organisationer, kommuner, regioner, råd, frivillige og borgere har haft mulighed for at bidrage til processen. Der er i denne sammenhæng gennemført fire forskellige høringer: En til frivillige foreninger og organisationer, en til kommuner og regioner, en til andre (institutioner og råd) og en folkehøring til borgere og frivillige bredt set. Denne rapport sammenfatter og redegør for resultaterne af folkehøringen. Der udgives lignende rapporter om høringerne til de frivillige foreninger og organisationer, kommuner og regioner samt andre råd og institutioner. RESUME AF HØRINGENS RESULTATER RESULTATERNE AF HØRINGEN VISER: Lidt over en tredjedel af respondenterne kender det eksisterende charter fra 2001, og lidt over en tiendedel af respondenterne har brugt det i praksis. Respondenterne bakker op om værdierne og principperne fra 2001-chartret. Adspurgt om vigtigheden af disse værdier og principper prioriterer respondenterne dem over en bred kam. Derudover gentager de dem i mere eller mindre omskrevne versioner flere gange igennem høringen. At værdierne og principperne fra 2001 suppleres af en række nye bud, der især vedrører det brede civilsamfund og nye og aktuelle aspekter af samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. At respondenterne både omfatter personer, som er kritiske overfor det øgede samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, og andre, som er mere positivt stemt. At det er nødvendigt at huske på den frivillige verdens mangfoldighed og behovet for at imødekomme mange forskellige typer frivillige. Respondenter opfordrer også til at medtænke nye typer af frivillige (for eksempel projektfrivillige og IT-frivillige) og gruppen af aktive medborgere, som har fået større opmærksomhed i de senere år. At rammerne for økonomi og tilskud er meget afgørende i og for samspillet. 2

3 KORT OM METODE OG RESPONDENTERNE Folkehøringen blev gennemført fra den 26. februar til den 27. marts I denne periode kunne alle interesserede gå ind og gennemføre undersøgelsen. Høringen blev gennemført som internetbaseret spørgeskema, hvor deltagerne via et link kunne gå ind på skemaet og udfylde det. Høringen blev formidlet til borgere og frivillige gennem flere kanaler: I første omgang i forbindelse med en pressemeddelelse fra social- og integrationsministeren, kulturministeren samt ministeren for sundhed og forebyggelse med en opfordring til at deltage via hvor der lå et link til høringen. Derudover blev folkehøringen promoveret via flere frivillige organisationers nyhedsbreve og kanaler (for eksempel de deltagende ministerier og en lang række andre foreninger og organisationer 1 ). 351 personer har deltaget i undersøgelsen. Heraf har 264 respondenter gennemført hele undersøgelsen. I høringens sidste spørgsmål kan respondenterne angive deres kontaktoplysninger og eventuelt organisationstilknytning. Langt fra alle har ønsket at oplyse dette, og vi kan derfor ikke sige noget præcist om deltagerne i undersøgelsen. Der er dog 186 personer, som har angivet kontaktoplysninger, og 162 af dem, som har opgivet, hvilken organisation de er fra. Her viser det sig, at lidt over en tredjedel er respondenter fra frivillige sociale organisationer. En fjerdedel er fra børneunge og fritidsområdet, mens knapt en tiendedel er fra idrætsområdet. Lidt under en tiendedel er ansatte i det offentlige, mens den sidste fjerdedel er fra andre frivillige organisationer (for eksempel på kulturområdet, natur og fagforbund), virksomheder og respondenter, som ikke har ønsket at angive eller ikke tilhører en organisation. Høringen har haft til formål at få bidrag fra borgere og frivillige bredt set, og analysen af materialet har taget udgangspunkt i dette. I arbejdet med denne rapport er der sorteret og søgt at skabe et overblik over, hvilke tendenser svarene viser. Formålet er dermed ikke at repræsentere borgeres og frivilliges holdninger bredt set men at omsætte respondenternes svar til brugbart bidrag i arbejdet med et nyt charter. Denne rapport er bygget op om besvarelserne af internetbaserede spørgeskemaer. Spørgsmålene i spørgeskemaerne er lagt an på både kvalitative og kvantitative besvarelser. Spørgsmål 1-4 er kvantitative besvarelser. De resterende spørgsmål er derimod åbne kvalitative svarkategorier, hvorfra vi har forsøgt at udlede tendenser og input til den videre proces 2. For at fremme læsevenligheden af rapporten og mindske kompleksiteten af de præsenterede data, er de kvalitative svar blevet kategoriseret. Samtidig er sigende eller typiske udsagn medtaget her i rapporten med kursiveret skrift. Hvor der optræder flere citater på én gang, stammer disse fra forskellige respondenter. I arbejdet med de åbne kvalitative besvarelser er der således anlagt en fortolkning, og som det er med fortolkning, kan denne aldrig indtage en helt objektiv position. Det skal dog understreges, at objektiviteten er kraftigt tilstræbt i analysen og inddelingen af de relevante svarkategorier i de åbne spørgsmål. I rapporten gennemgås spørgsmålene ét for ét, og under hvert spørgsmål angives, hvor mange respondenter der har besvaret spørgsmålet. Der vil være variation i antallet af besvarelser for de forskellige spørgsmål, da ikke alle respondenter har besvaret alle spørgsmål. 1. Ud fra en samlet liste over foreninger med nyhedsbreve, som eksempelvis: ADHD foreningen, DGI, DIF, KFUMs Sociale Arbejde, Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps, DUF, Center for frivilligt socialt arbejde, Dansk Folkeoplysnings Samråd og mange andre. 2. Se bilag 1 for mere information om bearbejdelsen af de kvalitative svar under spørgsmål 3 samt 5 til 12. 3

4 RESULTATER AF HØRINGEN Herunder en gennemgang af svarene på de 10 spørgsmål i folkehøringen. Spørgsmål 1: Kendskab til det eksisterende charter Lidt over 60 % af respondenterne svarer, at de ikke kender det eksisterende charter: JA NEJ VED IKKE Kender du det eksisterende charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige fra 2001? 349 har besvaret spørgsmålet. Resultatet er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 2: Brug af det eksisterende charter fra 2001 Svarene viser, at langt de fleste ikke har brugt chartret aktivt. Kun lidt over 10 % har brugt chartret: JA NEJ VED IKKE Har du brugt det eksisterende charter fra 2001 aktivt? 346 personer har besvaret spørgsmålet. Resultatet er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 3: Hvordan det eksisterende charter er blevet brugt Resultatet viser, at det eksisterende charter fra 2001 mest er blevet brugt i foreningssammenhæng og i det konkrete samarbejde mellem frivillige og det offentlige (reelle tal): Foreningssammenhæng Konkret samarbejde Samfundsdebat/politik Off. frivilligpolitikker Studier Andet Puljer og tilskud Hvis ja, hvordan har du brugt chartret? 40 personer har besvaret spørgsmålet. Resultatet er opgjort i reelle tal. 4

5 Spørgsmål 4: Prioritering af værdier og principper fra 2001 chartret Chartret fra 2001 skitserer en række værdier og principper for samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark/Foreningsdanmark. Det handler eksempelvis om anerkendelse af den frivillige verden og de frivillige organisationers selvbestemmelse. Hvilke af disse værdier og principper synes du er særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? (angiv max tre) (Herefter nævnes de nedenstående muligheder) 341 personer har besvaret spørgsmålet 3. Respondenternes svar er her opgjort i forhold til hvilke principper eller værdier fra det eksisterende charter, der flest gange er blevet angivet som værende særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige: SVARMULIGHEDER Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats At det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse At samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige skal basere sig på tillid og respekt De almindelige offentlige tilskud gives, så de frivillige organisationers selvbestemmelse ikke anfægtes De frivillige organisationer kan udvikle og afprøve nye løsninger på samfundsproblemer At foreninger der modtager offentlig støtte, bør have beskrevet værdier, mål og rammer for deres arbejde Love skal m.v. vurderes i forhold til deres konsekvenser for den frivillige indsats, således at de ikke får utilsigtede virkninger Andre principper og værdier fra 2001 charteret, som ikke er nævnt ovenfor BESVARELSER I PROCENT 55 % 48 % 47 % 46 % 40 % 32 % 31 % 26 % 23 % 3 % Resultatet viser, at svarene fordeler sig forholdsvist jævnt. Fire principper eller værdier får alle tilslutning fra omkring halvdelen af respondenterne. De øvrige fem muligheder får opbakning fra yderligere mellem en tredje- og fjerdedel af respondenterne. De fire principper eller værdier, som er blevet angivet flest gange, er: Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement. At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats. At det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats. De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse. 3. Spørgsmålet har været et åbent spørgsmål, hvor respondenterne frit har kunnet angive, hvor de har brugt chartret. Vi har dog her sorteret dem under de kategorier, som tabellen viser. 5

6 Spørgsmål 5: Forslag til principper og værdier, som ikke var med i 2001 Hvilke andre principper eller værdier, som ikke er med i chartret fra 2001, tænker du, er relevante for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? 153 personer har besvaret spørgsmålet. Svarene på spørgsmålene peger i mange retninger, og langt fra alle er formuleret som generelle principper eller værdier. Overordnet set fokuserer de fleste bud på rollerne og særkendet ved de to parter i samspillet: Den frivillige verden og det offentlige. Det drejer sig for eksempel om værdier og principper, der på den ene side tydeliggør det særlige ved den frivillige indsats og på den anden side søger at sætte rammer for det offentliges samspil og tilgang til den frivillige verden. En stor del af disse bud handler også specifikt om anerkendelsen af den frivillige indsats og om ønsket om ligeværdighed mellem det offentlige og den frivillige verden. UNDERSTREGNING AF VÆRDIERNE FRA 2001 Omkring halvdelen af svarene kan siges allerede at være omfattet af principperne fra 2001-chartret (spørgsmål 4), ofte blot sagt med lidt andre ord. Det vil sige, at respondenterne for en stor del gentager 2001 principperne og værdierne fra spørgsmål 4, som der netop ikke spørges til i dette spørgsmål. Dette understreger dog, at værdierne fra 2001 stadig i høj grad finder resonans blandt respondenterne, såsom: Frivillighed afløser ikke offentligt ansvar. Det er nødvendigt at erkende at meget frivilligt arbejde motivers af en (social) indignation. At man også ønsker at ændre noget. Lobbye! N i NGO bør fortsat stå for NON, og ikke for NEAR! FORSLAG TIL NYE PRINCIPPER OG VÆRDIER Den anden halvdel af svarene kredser om emner, principper og værdier, som er nye i forhold til Det drejer sig groft sagt om to grupper af forslag: 1. Principper og værdier om det de bredere civilsamfund/det aktive medborgerskab 2. Principper og værdier om samspil og samskabelse på nye måder DET BREDERE CIVILSAMFUND Under den første gruppe er en række forslag, som i højere grad fokuserer på det bredere civilsamfund: Den enkelte borger, frivillige eller brugere og deres betydning. Samtidig er der i forbindelse hermed også forslag, der vidner om, at der er en øget opmærksomhed på uorganiseret frivillighed, eksempelvis: Charteret kunne tænkes bredere, således at det generelt omhandlede forholdet mellem det civile samfund og staten/det offentlige. Det civile samfund er et bredere begreb end det frivillige Danmark. Større vægtning af borgerinitiativer og samfunds-innovation, som samfundsformende/omskabende. At frivillige organisationer skal være opmærksomme på - og imødekomme - nye måder at være frivillig på. 6

7 SAMSPIL PÅ NYE VILKÅR OG MÅDER Under den anden gruppe bliver der fokuseret på samspil både overordnet omkring hvilke værdier, der skal lægges i de mange nye former for samskabelse, og mere konkret i de nye virkeligheder, forventninger og udfordringer, det tættere samarbejde skaber. Høringssvarene bærer præg af, at respondenterne er meget optagede af nye udviklinger i samspillet mellem kommunerne og den frivillige verden, og at det spiller ind på de nye principper og værdier, respondenterne foreslår. Udviklingerne har især betydet, at forventningerne til det offentlige ikke kun handler om at respektere den frivillige verden, men også om at give plads til og indtænke den frivillige verden på nye måder i både politik og praksis. Eksempelvis peger respondenterne på: At foreningerne kunne høres som eksperter i den politiske proces i højere grad end nu. Der skal udvikles et nyt samspil mellem den offentlige sektor og de frivillige, så der arbejdes sammen om fælles mål. Inddragelse af frivillige skal promoveres i diverse offentlige institutioner, så ansatte her lærer at betragte frivillige som en ekstra ressource - og ikke en trussel mod deres beskæftigelsessituation. En form for forpligtelse for det offentlige til at tage de frivilliges forslag seriøst - en gensidighed. Udviklingerne betyder også, at der med udgangspunkt i principperne og værdierne fra 2001 er brug for at udvide disse for at passe til den nuværende situation. Dette understreger også den resonans, 2001-chartret har hos respondenterne. Det kan for eksempel handle om, at det offentlige ikke skal styre den frivillige indsats, hvordan økonomiske midler skal prioriteres i denne nye samspilsdagsorden, eller at respekten og anerkendelsen tager nye former: Kommunerne skal udvikle en afklaret rolle i forhold til den frivillige indsats og de specifikke initiativer, som samarbejdspartner frem for at opfatte den frivillige indsats som en ressource den kan trække på. Myndigheder, der anvender frivillig arbejdskraft, respekterer denne på lige fod med de ansatte. Tanken bag begrebet samproduktion, hvor det offentlige og frivillige (organiserede og uorganiserede) sammen skaber bedre velfærdsløsninger med større effekt. Spørgsmål 6: Udviklinger i samarbejdet siden 2001, som et nyt charter skal forholde sig til Siden 2001 er der sket meget i og omkring den frivillige verden. Hvilke særlige udviklinger i samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bør et revitaliseret charter forholde sig til? 192 personer har besvaret spørgsmålet. DEN FRIVILLIGE VERDENS INDDRAGELSE I DET OFFENTLIGE Omkring halvdelen af respondenterne peger på ændringer, som handler om frivilliges inddragelse i det offentlige og i løsningen af velfærdsopgaver. Halvdelen af disse respondenter udtrykker, at frivillige ikke bør erstatte ansatte og løfte opgaver, der bør være det offentliges ansvar. Den anden halvdel mener, at der bør være mere samarbejde, og at frivillige godt kan løfte velfærdsopgaver. 7

8 En del kommentarer handler om kommunal frivillighed. Den mest udbredte holdning er, at det offentlige burde samarbejde med foreninger frem for selv at rekruttere og lede frivillige. Det vil i højere grad sikre de frivillige, så de for eksempel ikke udnyttes af det offentlige. Flere nævner, at samarbejdet med det offentlige ikke altid er så vellykket. Der er brug for at give de frivillige et større råderum og medbestemmelse samt at respektere og anerkende de frivillige og deres særlige kompetencer. Derudover pointeres det, at chartret bør tage højde for forskellen på, om kommunen samarbejder med uorganiserede frivillige, professionelle organisationer eller selvejende organisationer og derudover at der er forskel på de forskellige områder (social, idræt, kultur mv.). I forbindelse hermed efterlyser en del også klare grænser for, hvad det offentlige og de frivillige bør varetage af opgaver. Flere fremhæver, at det er svært at samarbejde med det offentlige, da respondenterne vurderer, at de ansatte føler, at de frivillige truer deres job, og at de ansatte ikke anerkender de frivillige som kompetente samarbejdspartnere. Endelig har flere respondenter fremhævet, at de frivillige kan noget særligt og gerne vil samarbejde, men at det offentlige ikke skal diktere samarbejdet. FRIVILLIGHEDEN En gruppe af respondenterne er optaget af de ændringer, der er sket i frivilligheden siden De gør sig erfaringer med det, de betegner som nye typer af frivillige: Projektfrivillige, IT-frivillige, frivillige med etnisk minoritetsbaggrund, frivillige i naturen, flere unge frivillige, ad hoc-frivillige, færre der vil sidde i bestyrelser mv. Herunder pointerer flere, at foreningerne, tilskudsordninger og det offentlige ikke har fulgt med udviklingen. Foreningerne udfordres af kommercielle udbydere, for eksempel motionscentre, der i konkurrence med idrætsforeningerne tilbyder motionsaktiviteter. Respondenterne peger samtidig også på, at der i de frivillige organisationer er sket en professionalisering som følge af et ønske om at løfte velfærdsopgaver. BRUGERE OG MEDLEMMER Flere respondenter oplever også ændringer hos brugerne eller medlemmerne i det frivillige arbejde. Det hyppigst nævnte her er, at foreningerne mødes af for meget bureaukrati, for mange dokumentationskrav og for mange krav om effektmålinger i forhold til at registrere medlemmer og brugere fra kommunens side. De fleste mener, at det har en uheldig virkning på foreningslivet og skræmmer de frivillige væk. ØKONOMI Sidst men ikke mindst peger en del respondenter på ændringer i økonomiske forhold. Generelt er der en kritik af, at driftsmidler er blevet beskåret til fordel for kortvarige projektmidler. Det bliver kommenteret, at dette hindrer udvikling og videreførelse af gode tiltag. En del kritiserer, at kommunerne gennem deres tilskudspolitik i stigende grad styrer organisationerne. Nogle oplever også kommuner, som har skåret muligheden væk for at låne lokaler. 8

9 Spørgsmål 7: Samspillet om 10 år Hvordan ser du gerne, at samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fungerer om 10 år? 185 har besvaret spørgsmålet. Svarene her er primært fokuseret på interesse, anerkendelse og ligeværd i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige samt på henholdsvis det frivillige og det offentliges indsats og karakter i fremtiden. Svarene lægger vægt på tillid og dialog mellem sektorerne og en høj grad af gensidighed i samarbejdet. Samspillet skal være positivt og meningsfuldt og have fokus på helheden, det fælles gode og den højere mening. Samtidig lægger en del svar vægt på, at skellene mellem de to sektorer skal opretholdes. Det skal blandt andet ske ved at indarbejde respekten for forskellene direkte i samarbejdet. Mange af respondenterne er optaget af, at det frivilliges værd og resultater skal respekteres, samtidig med at man passer på ikke at opsluge eller ødelægge den. På den måde søger en stor del af respondenterne også at sætte rammer for det offentliges rolle i at facilitere og understøtte det frivillige. Eksempelvis: Tæt og respektfuldt samspil, hvor det giver gensidigt mening og skaber merværdi, med klar grænsedeling mellem foreningsliv og det offentlige. At de to parter løser velfærdsopgaver sammen, men i respekt for hinandens værdigrundlag og styringslogik. Tillige, at der er en anerkendelse af, at det frivillige arbejde ikke er gratis, men skal organiseres, faciliteres og næres med gode rammer. Og endelig at der er anerkendelse af den frivillige indsats forebyggende karakter. Om 10 år løser det offentlige stadig en række kerneopgaver men faciliterer de frivilliges store indsats inden for sundhed, trivsel, rehabilitering, inklusion og socialt fællesskab. ØKONOMI OG TILSKUD En del respondenter er optaget af økonomi og tilskud. De håber på, at fremtiden vil tilvejebringe flere driftsrettede midler til at sikre eksistensen af foreningerne og foreningernes kerneaktiviteter. Disse respondenter knytter også ønsket om flere eller mere stabile midler til ønsket om det offentliges anerkendelse og interesse for det frivillige arbejde og samspillet. SÆRLIGE ØNSKER TIL FREMTIDEN To typer af svar skiller sig ud fra de øvrige. En gruppe respondenter har fokus på, hvordan ændringerne om 10 år vil se ud altså en mere lavpraktisk tilgang til samarbejdet. De taler for eksempel om, hvor samspillet konkret skal finde sted (i råd og bestyrelser, frivilligcentre osv.), eller hvordan for eksempel en kommunal ombudsmand kunne iværksættes. En anden gruppe af svar er meget positive omkring fremtiden. De mener, at samarbejdet skal være tættere og mere innovativt og udvikle sig frem mod mere. 9

10 Spørgsmål 8 og 9: Indhold, områder, spørgsmål eller temaer til det nye charter Er der særlige områder, spørgsmål eller temaer, som du mener chartret skal berøre? Hvad skal et nyt revitaliseret charter efter din mening indeholde, hvis det skal have nytteværdi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige? 146 personer har besvaret spørgsmål 8 og 140 har besvaret spørgsmål 9. Begge spørgsmål omhandler ønsker til det nye charters indhold. Svarene på de to spørgsmål behandles her samlet, da de minder meget om hinanden. SAMSPILLET: TILGANGE OG ROLLER Under begge spørgsmål udtrykker mange besvarelser et håb om, at et nyt charter kan styrke eller ændre samspillets tilgange og former. Det kan være i form af ønsker om at styrke samspillet ved at se det frivillige som en ressource i stedet for en konkurrent eller sætte grænser for det offentliges styring eller indflydelse i den frivillige verden. En del ønsker også, at chartret beskriver samspillet tydeligere. Eksempler på dette kunne være: Tydeliggørelse af fordele, udfordringer, begrænsninger, muligheder og faremomenter i samarbejdet. Den største udfordring er pt., at frivillige mange steder i det offentlige betragtes som konkurrenter i stedet for ekstra ressourcer. Det må man gøre noget ved! Være opmærksom på at det bliver enklere for frivillige organisationer at samarbejde med kommunerne. Interessen og anerkendelsen af foreningslivet står også centralt hos mange respondenter. De fremhæver, at et nyt charter ikke må overse foreningerne ved at fokusere for meget på de uorganiserede frivillige, samt at foreningernes mulighed for at tale på vegne af en medlems-, bruger- eller borgergrupper skal bevares. Mange respondenters svar handler om rammesætning og roller i det konkrete samarbejde. Mange svar handler her om, at det offentlige ikke må bruge frivillige som erstatning for ansatte, og at der ikke må ske en sammensmeltning mellem de to. En del peger for eksempel på, at få sjælen tilbage i det offentlige og få beskrevet de frivilliges værdi tydeligere. Flere sætter meget præcise ord på, at værdien af foreningslivets indsats i en tid med øget samspil skal styrkes i et nyt charter: Det er i foreningen, at langt det meste frivillige arbejde lægges. Hvis man hele tiden fokuserer på individuelle frivillige og overser foreningerne, ender det med, at folk kun er frivillige i en meget kort periode. Tordenskjolds soldater findes i foreningerne. At det offentlige skal passe på med at skabe for mange stillinger, der skal fremme frivilligheden. Det smukke ved frivillighed er græsrodslysten, selvstændigheden, ikke-kommunal impulsiv virke og det at være fri for kommunale regler osv. Samtidig er der dog også enkelte, der er positive overfor udviklingen i samspillet og peger på muligheden for udbudsregler og udliciteringsmodeller. Enkelte peger derudover på, at chartret bør omhandle etiske og juridiske retningslinjer i samarbejdet (for eksempel omkring tavshedspligt, forsikring, fuldmagt og IT-sikkerhed). 10

11 En mindre gruppe respondenter fokuserer på uddannelse og kapacitetsopbygning i samspillet. Det drejer sig for eksempel om uddannelse af frivillige og offentligt ansatte, som de mener specifikt bør skrives ind i chartret. Der er både forslag om en særlig uddannelse til ansatte, der skal koordinere frivillige på sin arbejdsplads og en uddannelse til frivillige, der skal samarbejde med det offentlige. Endelig foreslås en form for situated learning, hvor frivillige og ansatte uddannes sammen i for eksempel projektledelse under/gennem et konkret projekt. NYTTEVÆRDIEN OG BRUGBARHEDEN AF CHARTRET Mange er særligt i forhold til spørgsmålet om nytteværdien af chartret optaget af, at chartret skal sikre handling udover det skrevne dokument; at der skal ske noget i praksis. Eksempelvis fremhæves det: Uanset hvad der står, så er det ånden og efterlevelsen, der tæller, og den skal gennemsyre hele vejen gennem den offentlige administration og hele vejen fra store landsdækkende foreninger og ned i det nære lokale. Det vigtigste er, at forandringer kan mærkes. Samtidig fremhæver flere respondenter, at chartret skal formuleres, så det bliver relevant for mange forskellige typer frivillige: Organiserede og uorganiserede frivillige og forskellige typer organisationer herunder også selvejende institutioner og socialøkonomiske virksomheder. Mangfoldigheden skal være i fokus: Frivilligt arbejde bør defineres bredere, så det i højere grad inddrager aktivt medborgerskab-tanken. ØKONOMI OG TILSKUD I en lidt anden boldgade fokuserer besvarelserne på økonomi og tilskudsordninger. De fleste kommentarer går her på at sætte foreningerne fri af økonomitænkningen og sikre deres uafhængighed. Samtidig er der et ønske om gennemsigtighed i støttemulighederne, og at det skal være nemmere at opnå støtte, selvom man krydser forskellige områder og målgrupper. I forbindelse med dette mener nogle også, at chartret skal berøre dokumentations- og afrapporteringskrav, så disse bedre passer til den frivillige verden. OMRÅDE/EMNE/MÅLGRUPPE Flere af respondenterne peger også på særlige områder, emner eller målgrupper, der bør omtales eller fremhæves i chartret. Især sundheds- og integrationsområdet fremhæves, ligesom naturområdet ligeledes har god opbakning fra respondenterne. Nogle stykker har fokus på særlige målgrupper, for eksempel børn og unge, ældre og ensomme. Endelig peger flere respondenter på, at kapacitetsopbygning og uddannelse i den frivillige verden er et vigtigt emne at få drøftet i arbejdet med det nye charter. 11

12 Spørgsmål 10: Gode råd til beslutningstagerne på campen Hvis du kunne give beslutningstagerne ét godt råd eller sende dem et centralt udsagn i forhold til arbejdet med at revitalisere chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvad skulle det så være? 173 har besvaret spørgsmålet. De gode råd og udsagn til beslutningstagerne omhandler, ligesom i mange af besvarelserne under de tidligere spørgsmål, anerkendelse og interessen for den frivillige verden. Samtidig er der igen en del fokus på det offentlige og den frivillige verdens konkrete samspil og rollefordeling. De gode råd i denne gruppe appellerer i høj grad til, at alle skal huske den frivillige verdens særkende, og særligt at det offentlige skal turde tro på og samarbejde med de frivillige. Eksempelvis: Lav rammevilkår, der oser af tillid og som giver lyst til at overgå forventninger frem for at lægge bånd på. Lad frivilligt arbejde være frivilligt ikke et supplement til kommunalt opgavevaretagelse..at forstå for alle parter det handler om fællesskab. Fælles løsning på fælles problemer. Dette vil være bedre, end at det er det frivillige der skal gøre noget for det offentlige og omvendt - fra dem og os til vi gør det sammen. Undgå kløft mellem ansatte og frivillige. En lang række besvarelser giver korte men noget upræcise råd, som er svære at kategorisere som andet end opbakkende udsagn, eksempelvis: vær modig og skab synergi. Det er værd at bemærke, at der, ligesom i besvarelserne på spørgsmål 8 og 9, er en del ønsker til, at chartret skal være praktisk anvendeligt. Det handler primært om, at beslutningstagerne skal være konkrete, keep it simple, og at der er mere brug for praktiske guides end mange floromvundne vendinger. En respondent forslår at lave en usability-test, hvor beslutningstagerne går i borgernes sko og arbejder med, hvordan det offentlige opleves, når man vil søge midler, lave en event, være frivillig osv. 12

13 AFRUNDING OG SAMMENFATNING Et samlet blik over svarene på folkehøringen giver et billede, der peger i flere retninger. Når det kommer til den overordnede tilgang til samspillet, kan respondenterne groft set siges at være delt i tre: Den ene gruppe er meget kritisk over for aspekter af et øget samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. De er eksempelvis bekymrede for, at kommuner organiserer frivillige uden om foreningerne, og at det offentlige i for høj grad vil styre den frivillige verden. Den anden gruppe af respondenter er mere positive over for samarbejdet og taler i højere grad for at styrke dialogen. De stiller krav til det offentlige om indflydelse og positiv dialog, og at det i praksis bliver nemmere at samarbejde. En tredje gruppe respondenter placerer sig mellem det positive og det kritiske. Disse er på den ene side positive overfor samarbejde, men samtidig meget kritiske over for den måde, de oplever dele af det offentlige agere på i praksis. Generelt er det tydeligt, at selv om respondenterne for en stor del ikke kender det eksisterende charter fra 2001, kan de i høj grad tilslutte sig de værdier og principper, chartret udpeger. Dette understreges af, at mange respondenters svar på høringens spørgsmål kobler sig på det eksisterende charter både direkte ved med andre ord at beskrive de samme værdier, men også ved at tolke disse ind i en nutidig kontekst. Udover de forskellige tilgange til samspillet viser der sig igennem høringens spørgsmål en række emner, som i høj grad optager respondenterne. Disse vil kort blive ridset op her: MANGFOLDIGHEDEN I DEN FRIVILLIGE VERDEN Det er især hensynet til mangfoldigheden i den frivillige verden, hvor mange respondenter bemærker, at chartret skal tage hensyn til den store forskel på frivillige, og at aktive borgere også må tænkes ind. Samtidig vidner en del udsagn også om, at respondenterne kommer fra særlige dele af den frivillige verden, når de for eksempel gerne vil have emner som idrætsfaciliteter, 18-tilskud, spejdernes ligestilling med idrætten osv. på dagsordenen. ØKONOMI OG TILSKUD Som det også fremgår i de foregående afsnit, har mange respondenter behov for at knytte samspilsdiskussionen til økonomi og tilskud. Holdningerne hertil er mangfoldige: Tilskuddene er for små, nogle tilskud er for store, det er svært at søge midler, der kræves for meget bureaukrati og dokumentation osv. Udsagnene vidner dels om, at økonomi og tilskud er meget vigtigt for respondenterne, dels om at økonomi og tilskud er en meget central del af samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. FRIVILLIGES RETTIGHEDER Mange respondenter har fokus på de enkelte frivilliges rettigheder, og mange understreger, at fokus må være på den enkeltes frivillige indsats i eller udenfor foreninger. Mange peger på, at man for alt i verden må undgå for mange krav og for meget bureaukrati. Derudover er en stærk gennemgående tendens, som ikke er blevet trukket frem tidligere, at mange respondenter ønsker adgangen til frivilligt arbejde for arbejdssøgende forbedret. Dette tyder på at være et meget stærkt ønske i den frivillige verden. 13

RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER

RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter

Læs mere

RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER

RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER

PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER Frivilligrådet Juni 2011 Copyright Frivilligrådet 2011 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Rapport: Kredshjemmesider i Danske Baptisters Spejderkorps. Jan 2012

Rapport: Kredshjemmesider i Danske Baptisters Spejderkorps. Jan 2012 Rapport: Kredshjemmesider i Danske Baptisters Spejderkorps Jan 2012 Af Henrik Andersen og Kenneth Yrke Jørgensen Danske Baptisters Spejderkorps IT-udvalg Kredshjemmesider i Danske Baptisters Spejderkorps

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere