RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN"

Transkript

1 RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN

2 INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter fra begge sektorer. Regeringen har med regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen besluttet, at det oprindelige charter for samspillet skal fornys. Processen omkring fornyelsen består blandt andet af en brainstormingsproces, hvor både foreninger, organisationer, kommuner, regioner, råd, frivillige og borgere har haft mulighed for at bidrage til processen. Der er i denne sammenhæng gennemført fire forskellige høringer: En til frivillige foreninger og organisationer, en til kommuner og regioner, en til andre (institutioner og råd) og en folkehøring til borgere og frivillige bredt set. Denne rapport sammenfatter og redegør for resultaterne af folkehøringen. Der udgives lignende rapporter om høringerne til de frivillige foreninger og organisationer, kommuner og regioner samt andre råd og institutioner. RESUME AF HØRINGENS RESULTATER RESULTATERNE AF HØRINGEN VISER: Lidt over en tredjedel af respondenterne kender det eksisterende charter fra 2001, og lidt over en tiendedel af respondenterne har brugt det i praksis. Respondenterne bakker op om værdierne og principperne fra 2001-chartret. Adspurgt om vigtigheden af disse værdier og principper prioriterer respondenterne dem over en bred kam. Derudover gentager de dem i mere eller mindre omskrevne versioner flere gange igennem høringen. At værdierne og principperne fra 2001 suppleres af en række nye bud, der især vedrører det brede civilsamfund og nye og aktuelle aspekter af samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. At respondenterne både omfatter personer, som er kritiske overfor det øgede samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, og andre, som er mere positivt stemt. At det er nødvendigt at huske på den frivillige verdens mangfoldighed og behovet for at imødekomme mange forskellige typer frivillige. Respondenter opfordrer også til at medtænke nye typer af frivillige (for eksempel projektfrivillige og IT-frivillige) og gruppen af aktive medborgere, som har fået større opmærksomhed i de senere år. At rammerne for økonomi og tilskud er meget afgørende i og for samspillet. 2

3 KORT OM METODE OG RESPONDENTERNE Folkehøringen blev gennemført fra den 26. februar til den 27. marts I denne periode kunne alle interesserede gå ind og gennemføre undersøgelsen. Høringen blev gennemført som internetbaseret spørgeskema, hvor deltagerne via et link kunne gå ind på skemaet og udfylde det. Høringen blev formidlet til borgere og frivillige gennem flere kanaler: I første omgang i forbindelse med en pressemeddelelse fra social- og integrationsministeren, kulturministeren samt ministeren for sundhed og forebyggelse med en opfordring til at deltage via hvor der lå et link til høringen. Derudover blev folkehøringen promoveret via flere frivillige organisationers nyhedsbreve og kanaler (for eksempel de deltagende ministerier og en lang række andre foreninger og organisationer 1 ). 351 personer har deltaget i undersøgelsen. Heraf har 264 respondenter gennemført hele undersøgelsen. I høringens sidste spørgsmål kan respondenterne angive deres kontaktoplysninger og eventuelt organisationstilknytning. Langt fra alle har ønsket at oplyse dette, og vi kan derfor ikke sige noget præcist om deltagerne i undersøgelsen. Der er dog 186 personer, som har angivet kontaktoplysninger, og 162 af dem, som har opgivet, hvilken organisation de er fra. Her viser det sig, at lidt over en tredjedel er respondenter fra frivillige sociale organisationer. En fjerdedel er fra børneunge og fritidsområdet, mens knapt en tiendedel er fra idrætsområdet. Lidt under en tiendedel er ansatte i det offentlige, mens den sidste fjerdedel er fra andre frivillige organisationer (for eksempel på kulturområdet, natur og fagforbund), virksomheder og respondenter, som ikke har ønsket at angive eller ikke tilhører en organisation. Høringen har haft til formål at få bidrag fra borgere og frivillige bredt set, og analysen af materialet har taget udgangspunkt i dette. I arbejdet med denne rapport er der sorteret og søgt at skabe et overblik over, hvilke tendenser svarene viser. Formålet er dermed ikke at repræsentere borgeres og frivilliges holdninger bredt set men at omsætte respondenternes svar til brugbart bidrag i arbejdet med et nyt charter. Denne rapport er bygget op om besvarelserne af internetbaserede spørgeskemaer. Spørgsmålene i spørgeskemaerne er lagt an på både kvalitative og kvantitative besvarelser. Spørgsmål 1-4 er kvantitative besvarelser. De resterende spørgsmål er derimod åbne kvalitative svarkategorier, hvorfra vi har forsøgt at udlede tendenser og input til den videre proces 2. For at fremme læsevenligheden af rapporten og mindske kompleksiteten af de præsenterede data, er de kvalitative svar blevet kategoriseret. Samtidig er sigende eller typiske udsagn medtaget her i rapporten med kursiveret skrift. Hvor der optræder flere citater på én gang, stammer disse fra forskellige respondenter. I arbejdet med de åbne kvalitative besvarelser er der således anlagt en fortolkning, og som det er med fortolkning, kan denne aldrig indtage en helt objektiv position. Det skal dog understreges, at objektiviteten er kraftigt tilstræbt i analysen og inddelingen af de relevante svarkategorier i de åbne spørgsmål. I rapporten gennemgås spørgsmålene ét for ét, og under hvert spørgsmål angives, hvor mange respondenter der har besvaret spørgsmålet. Der vil være variation i antallet af besvarelser for de forskellige spørgsmål, da ikke alle respondenter har besvaret alle spørgsmål. 1. Ud fra en samlet liste over foreninger med nyhedsbreve, som eksempelvis: ADHD foreningen, DGI, DIF, KFUMs Sociale Arbejde, Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps, DUF, Center for frivilligt socialt arbejde, Dansk Folkeoplysnings Samråd og mange andre. 2. Se bilag 1 for mere information om bearbejdelsen af de kvalitative svar under spørgsmål 3 samt 5 til 12. 3

4 RESULTATER AF HØRINGEN Herunder en gennemgang af svarene på de 10 spørgsmål i folkehøringen. Spørgsmål 1: Kendskab til det eksisterende charter Lidt over 60 % af respondenterne svarer, at de ikke kender det eksisterende charter: JA NEJ VED IKKE Kender du det eksisterende charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige fra 2001? 349 har besvaret spørgsmålet. Resultatet er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 2: Brug af det eksisterende charter fra 2001 Svarene viser, at langt de fleste ikke har brugt chartret aktivt. Kun lidt over 10 % har brugt chartret: JA NEJ VED IKKE Har du brugt det eksisterende charter fra 2001 aktivt? 346 personer har besvaret spørgsmålet. Resultatet er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 3: Hvordan det eksisterende charter er blevet brugt Resultatet viser, at det eksisterende charter fra 2001 mest er blevet brugt i foreningssammenhæng og i det konkrete samarbejde mellem frivillige og det offentlige (reelle tal): Foreningssammenhæng Konkret samarbejde Samfundsdebat/politik Off. frivilligpolitikker Studier Andet Puljer og tilskud Hvis ja, hvordan har du brugt chartret? 40 personer har besvaret spørgsmålet. Resultatet er opgjort i reelle tal. 4

5 Spørgsmål 4: Prioritering af værdier og principper fra 2001 chartret Chartret fra 2001 skitserer en række værdier og principper for samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark/Foreningsdanmark. Det handler eksempelvis om anerkendelse af den frivillige verden og de frivillige organisationers selvbestemmelse. Hvilke af disse værdier og principper synes du er særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? (angiv max tre) (Herefter nævnes de nedenstående muligheder) 341 personer har besvaret spørgsmålet 3. Respondenternes svar er her opgjort i forhold til hvilke principper eller værdier fra det eksisterende charter, der flest gange er blevet angivet som værende særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige: SVARMULIGHEDER Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats At det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse At samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige skal basere sig på tillid og respekt De almindelige offentlige tilskud gives, så de frivillige organisationers selvbestemmelse ikke anfægtes De frivillige organisationer kan udvikle og afprøve nye løsninger på samfundsproblemer At foreninger der modtager offentlig støtte, bør have beskrevet værdier, mål og rammer for deres arbejde Love skal m.v. vurderes i forhold til deres konsekvenser for den frivillige indsats, således at de ikke får utilsigtede virkninger Andre principper og værdier fra 2001 charteret, som ikke er nævnt ovenfor BESVARELSER I PROCENT 55 % 48 % 47 % 46 % 40 % 32 % 31 % 26 % 23 % 3 % Resultatet viser, at svarene fordeler sig forholdsvist jævnt. Fire principper eller værdier får alle tilslutning fra omkring halvdelen af respondenterne. De øvrige fem muligheder får opbakning fra yderligere mellem en tredje- og fjerdedel af respondenterne. De fire principper eller værdier, som er blevet angivet flest gange, er: Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement. At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats. At det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats. De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse. 3. Spørgsmålet har været et åbent spørgsmål, hvor respondenterne frit har kunnet angive, hvor de har brugt chartret. Vi har dog her sorteret dem under de kategorier, som tabellen viser. 5

6 Spørgsmål 5: Forslag til principper og værdier, som ikke var med i 2001 Hvilke andre principper eller værdier, som ikke er med i chartret fra 2001, tænker du, er relevante for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? 153 personer har besvaret spørgsmålet. Svarene på spørgsmålene peger i mange retninger, og langt fra alle er formuleret som generelle principper eller værdier. Overordnet set fokuserer de fleste bud på rollerne og særkendet ved de to parter i samspillet: Den frivillige verden og det offentlige. Det drejer sig for eksempel om værdier og principper, der på den ene side tydeliggør det særlige ved den frivillige indsats og på den anden side søger at sætte rammer for det offentliges samspil og tilgang til den frivillige verden. En stor del af disse bud handler også specifikt om anerkendelsen af den frivillige indsats og om ønsket om ligeværdighed mellem det offentlige og den frivillige verden. UNDERSTREGNING AF VÆRDIERNE FRA 2001 Omkring halvdelen af svarene kan siges allerede at være omfattet af principperne fra 2001-chartret (spørgsmål 4), ofte blot sagt med lidt andre ord. Det vil sige, at respondenterne for en stor del gentager 2001 principperne og værdierne fra spørgsmål 4, som der netop ikke spørges til i dette spørgsmål. Dette understreger dog, at værdierne fra 2001 stadig i høj grad finder resonans blandt respondenterne, såsom: Frivillighed afløser ikke offentligt ansvar. Det er nødvendigt at erkende at meget frivilligt arbejde motivers af en (social) indignation. At man også ønsker at ændre noget. Lobbye! N i NGO bør fortsat stå for NON, og ikke for NEAR! FORSLAG TIL NYE PRINCIPPER OG VÆRDIER Den anden halvdel af svarene kredser om emner, principper og værdier, som er nye i forhold til Det drejer sig groft sagt om to grupper af forslag: 1. Principper og værdier om det de bredere civilsamfund/det aktive medborgerskab 2. Principper og værdier om samspil og samskabelse på nye måder DET BREDERE CIVILSAMFUND Under den første gruppe er en række forslag, som i højere grad fokuserer på det bredere civilsamfund: Den enkelte borger, frivillige eller brugere og deres betydning. Samtidig er der i forbindelse hermed også forslag, der vidner om, at der er en øget opmærksomhed på uorganiseret frivillighed, eksempelvis: Charteret kunne tænkes bredere, således at det generelt omhandlede forholdet mellem det civile samfund og staten/det offentlige. Det civile samfund er et bredere begreb end det frivillige Danmark. Større vægtning af borgerinitiativer og samfunds-innovation, som samfundsformende/omskabende. At frivillige organisationer skal være opmærksomme på - og imødekomme - nye måder at være frivillig på. 6

7 SAMSPIL PÅ NYE VILKÅR OG MÅDER Under den anden gruppe bliver der fokuseret på samspil både overordnet omkring hvilke værdier, der skal lægges i de mange nye former for samskabelse, og mere konkret i de nye virkeligheder, forventninger og udfordringer, det tættere samarbejde skaber. Høringssvarene bærer præg af, at respondenterne er meget optagede af nye udviklinger i samspillet mellem kommunerne og den frivillige verden, og at det spiller ind på de nye principper og værdier, respondenterne foreslår. Udviklingerne har især betydet, at forventningerne til det offentlige ikke kun handler om at respektere den frivillige verden, men også om at give plads til og indtænke den frivillige verden på nye måder i både politik og praksis. Eksempelvis peger respondenterne på: At foreningerne kunne høres som eksperter i den politiske proces i højere grad end nu. Der skal udvikles et nyt samspil mellem den offentlige sektor og de frivillige, så der arbejdes sammen om fælles mål. Inddragelse af frivillige skal promoveres i diverse offentlige institutioner, så ansatte her lærer at betragte frivillige som en ekstra ressource - og ikke en trussel mod deres beskæftigelsessituation. En form for forpligtelse for det offentlige til at tage de frivilliges forslag seriøst - en gensidighed. Udviklingerne betyder også, at der med udgangspunkt i principperne og værdierne fra 2001 er brug for at udvide disse for at passe til den nuværende situation. Dette understreger også den resonans, 2001-chartret har hos respondenterne. Det kan for eksempel handle om, at det offentlige ikke skal styre den frivillige indsats, hvordan økonomiske midler skal prioriteres i denne nye samspilsdagsorden, eller at respekten og anerkendelsen tager nye former: Kommunerne skal udvikle en afklaret rolle i forhold til den frivillige indsats og de specifikke initiativer, som samarbejdspartner frem for at opfatte den frivillige indsats som en ressource den kan trække på. Myndigheder, der anvender frivillig arbejdskraft, respekterer denne på lige fod med de ansatte. Tanken bag begrebet samproduktion, hvor det offentlige og frivillige (organiserede og uorganiserede) sammen skaber bedre velfærdsløsninger med større effekt. Spørgsmål 6: Udviklinger i samarbejdet siden 2001, som et nyt charter skal forholde sig til Siden 2001 er der sket meget i og omkring den frivillige verden. Hvilke særlige udviklinger i samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bør et revitaliseret charter forholde sig til? 192 personer har besvaret spørgsmålet. DEN FRIVILLIGE VERDENS INDDRAGELSE I DET OFFENTLIGE Omkring halvdelen af respondenterne peger på ændringer, som handler om frivilliges inddragelse i det offentlige og i løsningen af velfærdsopgaver. Halvdelen af disse respondenter udtrykker, at frivillige ikke bør erstatte ansatte og løfte opgaver, der bør være det offentliges ansvar. Den anden halvdel mener, at der bør være mere samarbejde, og at frivillige godt kan løfte velfærdsopgaver. 7

8 En del kommentarer handler om kommunal frivillighed. Den mest udbredte holdning er, at det offentlige burde samarbejde med foreninger frem for selv at rekruttere og lede frivillige. Det vil i højere grad sikre de frivillige, så de for eksempel ikke udnyttes af det offentlige. Flere nævner, at samarbejdet med det offentlige ikke altid er så vellykket. Der er brug for at give de frivillige et større råderum og medbestemmelse samt at respektere og anerkende de frivillige og deres særlige kompetencer. Derudover pointeres det, at chartret bør tage højde for forskellen på, om kommunen samarbejder med uorganiserede frivillige, professionelle organisationer eller selvejende organisationer og derudover at der er forskel på de forskellige områder (social, idræt, kultur mv.). I forbindelse hermed efterlyser en del også klare grænser for, hvad det offentlige og de frivillige bør varetage af opgaver. Flere fremhæver, at det er svært at samarbejde med det offentlige, da respondenterne vurderer, at de ansatte føler, at de frivillige truer deres job, og at de ansatte ikke anerkender de frivillige som kompetente samarbejdspartnere. Endelig har flere respondenter fremhævet, at de frivillige kan noget særligt og gerne vil samarbejde, men at det offentlige ikke skal diktere samarbejdet. FRIVILLIGHEDEN En gruppe af respondenterne er optaget af de ændringer, der er sket i frivilligheden siden De gør sig erfaringer med det, de betegner som nye typer af frivillige: Projektfrivillige, IT-frivillige, frivillige med etnisk minoritetsbaggrund, frivillige i naturen, flere unge frivillige, ad hoc-frivillige, færre der vil sidde i bestyrelser mv. Herunder pointerer flere, at foreningerne, tilskudsordninger og det offentlige ikke har fulgt med udviklingen. Foreningerne udfordres af kommercielle udbydere, for eksempel motionscentre, der i konkurrence med idrætsforeningerne tilbyder motionsaktiviteter. Respondenterne peger samtidig også på, at der i de frivillige organisationer er sket en professionalisering som følge af et ønske om at løfte velfærdsopgaver. BRUGERE OG MEDLEMMER Flere respondenter oplever også ændringer hos brugerne eller medlemmerne i det frivillige arbejde. Det hyppigst nævnte her er, at foreningerne mødes af for meget bureaukrati, for mange dokumentationskrav og for mange krav om effektmålinger i forhold til at registrere medlemmer og brugere fra kommunens side. De fleste mener, at det har en uheldig virkning på foreningslivet og skræmmer de frivillige væk. ØKONOMI Sidst men ikke mindst peger en del respondenter på ændringer i økonomiske forhold. Generelt er der en kritik af, at driftsmidler er blevet beskåret til fordel for kortvarige projektmidler. Det bliver kommenteret, at dette hindrer udvikling og videreførelse af gode tiltag. En del kritiserer, at kommunerne gennem deres tilskudspolitik i stigende grad styrer organisationerne. Nogle oplever også kommuner, som har skåret muligheden væk for at låne lokaler. 8

9 Spørgsmål 7: Samspillet om 10 år Hvordan ser du gerne, at samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fungerer om 10 år? 185 har besvaret spørgsmålet. Svarene her er primært fokuseret på interesse, anerkendelse og ligeværd i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige samt på henholdsvis det frivillige og det offentliges indsats og karakter i fremtiden. Svarene lægger vægt på tillid og dialog mellem sektorerne og en høj grad af gensidighed i samarbejdet. Samspillet skal være positivt og meningsfuldt og have fokus på helheden, det fælles gode og den højere mening. Samtidig lægger en del svar vægt på, at skellene mellem de to sektorer skal opretholdes. Det skal blandt andet ske ved at indarbejde respekten for forskellene direkte i samarbejdet. Mange af respondenterne er optaget af, at det frivilliges værd og resultater skal respekteres, samtidig med at man passer på ikke at opsluge eller ødelægge den. På den måde søger en stor del af respondenterne også at sætte rammer for det offentliges rolle i at facilitere og understøtte det frivillige. Eksempelvis: Tæt og respektfuldt samspil, hvor det giver gensidigt mening og skaber merværdi, med klar grænsedeling mellem foreningsliv og det offentlige. At de to parter løser velfærdsopgaver sammen, men i respekt for hinandens værdigrundlag og styringslogik. Tillige, at der er en anerkendelse af, at det frivillige arbejde ikke er gratis, men skal organiseres, faciliteres og næres med gode rammer. Og endelig at der er anerkendelse af den frivillige indsats forebyggende karakter. Om 10 år løser det offentlige stadig en række kerneopgaver men faciliterer de frivilliges store indsats inden for sundhed, trivsel, rehabilitering, inklusion og socialt fællesskab. ØKONOMI OG TILSKUD En del respondenter er optaget af økonomi og tilskud. De håber på, at fremtiden vil tilvejebringe flere driftsrettede midler til at sikre eksistensen af foreningerne og foreningernes kerneaktiviteter. Disse respondenter knytter også ønsket om flere eller mere stabile midler til ønsket om det offentliges anerkendelse og interesse for det frivillige arbejde og samspillet. SÆRLIGE ØNSKER TIL FREMTIDEN To typer af svar skiller sig ud fra de øvrige. En gruppe respondenter har fokus på, hvordan ændringerne om 10 år vil se ud altså en mere lavpraktisk tilgang til samarbejdet. De taler for eksempel om, hvor samspillet konkret skal finde sted (i råd og bestyrelser, frivilligcentre osv.), eller hvordan for eksempel en kommunal ombudsmand kunne iværksættes. En anden gruppe af svar er meget positive omkring fremtiden. De mener, at samarbejdet skal være tættere og mere innovativt og udvikle sig frem mod mere. 9

10 Spørgsmål 8 og 9: Indhold, områder, spørgsmål eller temaer til det nye charter Er der særlige områder, spørgsmål eller temaer, som du mener chartret skal berøre? Hvad skal et nyt revitaliseret charter efter din mening indeholde, hvis det skal have nytteværdi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige? 146 personer har besvaret spørgsmål 8 og 140 har besvaret spørgsmål 9. Begge spørgsmål omhandler ønsker til det nye charters indhold. Svarene på de to spørgsmål behandles her samlet, da de minder meget om hinanden. SAMSPILLET: TILGANGE OG ROLLER Under begge spørgsmål udtrykker mange besvarelser et håb om, at et nyt charter kan styrke eller ændre samspillets tilgange og former. Det kan være i form af ønsker om at styrke samspillet ved at se det frivillige som en ressource i stedet for en konkurrent eller sætte grænser for det offentliges styring eller indflydelse i den frivillige verden. En del ønsker også, at chartret beskriver samspillet tydeligere. Eksempler på dette kunne være: Tydeliggørelse af fordele, udfordringer, begrænsninger, muligheder og faremomenter i samarbejdet. Den største udfordring er pt., at frivillige mange steder i det offentlige betragtes som konkurrenter i stedet for ekstra ressourcer. Det må man gøre noget ved! Være opmærksom på at det bliver enklere for frivillige organisationer at samarbejde med kommunerne. Interessen og anerkendelsen af foreningslivet står også centralt hos mange respondenter. De fremhæver, at et nyt charter ikke må overse foreningerne ved at fokusere for meget på de uorganiserede frivillige, samt at foreningernes mulighed for at tale på vegne af en medlems-, bruger- eller borgergrupper skal bevares. Mange respondenters svar handler om rammesætning og roller i det konkrete samarbejde. Mange svar handler her om, at det offentlige ikke må bruge frivillige som erstatning for ansatte, og at der ikke må ske en sammensmeltning mellem de to. En del peger for eksempel på, at få sjælen tilbage i det offentlige og få beskrevet de frivilliges værdi tydeligere. Flere sætter meget præcise ord på, at værdien af foreningslivets indsats i en tid med øget samspil skal styrkes i et nyt charter: Det er i foreningen, at langt det meste frivillige arbejde lægges. Hvis man hele tiden fokuserer på individuelle frivillige og overser foreningerne, ender det med, at folk kun er frivillige i en meget kort periode. Tordenskjolds soldater findes i foreningerne. At det offentlige skal passe på med at skabe for mange stillinger, der skal fremme frivilligheden. Det smukke ved frivillighed er græsrodslysten, selvstændigheden, ikke-kommunal impulsiv virke og det at være fri for kommunale regler osv. Samtidig er der dog også enkelte, der er positive overfor udviklingen i samspillet og peger på muligheden for udbudsregler og udliciteringsmodeller. Enkelte peger derudover på, at chartret bør omhandle etiske og juridiske retningslinjer i samarbejdet (for eksempel omkring tavshedspligt, forsikring, fuldmagt og IT-sikkerhed). 10

11 En mindre gruppe respondenter fokuserer på uddannelse og kapacitetsopbygning i samspillet. Det drejer sig for eksempel om uddannelse af frivillige og offentligt ansatte, som de mener specifikt bør skrives ind i chartret. Der er både forslag om en særlig uddannelse til ansatte, der skal koordinere frivillige på sin arbejdsplads og en uddannelse til frivillige, der skal samarbejde med det offentlige. Endelig foreslås en form for situated learning, hvor frivillige og ansatte uddannes sammen i for eksempel projektledelse under/gennem et konkret projekt. NYTTEVÆRDIEN OG BRUGBARHEDEN AF CHARTRET Mange er særligt i forhold til spørgsmålet om nytteværdien af chartret optaget af, at chartret skal sikre handling udover det skrevne dokument; at der skal ske noget i praksis. Eksempelvis fremhæves det: Uanset hvad der står, så er det ånden og efterlevelsen, der tæller, og den skal gennemsyre hele vejen gennem den offentlige administration og hele vejen fra store landsdækkende foreninger og ned i det nære lokale. Det vigtigste er, at forandringer kan mærkes. Samtidig fremhæver flere respondenter, at chartret skal formuleres, så det bliver relevant for mange forskellige typer frivillige: Organiserede og uorganiserede frivillige og forskellige typer organisationer herunder også selvejende institutioner og socialøkonomiske virksomheder. Mangfoldigheden skal være i fokus: Frivilligt arbejde bør defineres bredere, så det i højere grad inddrager aktivt medborgerskab-tanken. ØKONOMI OG TILSKUD I en lidt anden boldgade fokuserer besvarelserne på økonomi og tilskudsordninger. De fleste kommentarer går her på at sætte foreningerne fri af økonomitænkningen og sikre deres uafhængighed. Samtidig er der et ønske om gennemsigtighed i støttemulighederne, og at det skal være nemmere at opnå støtte, selvom man krydser forskellige områder og målgrupper. I forbindelse med dette mener nogle også, at chartret skal berøre dokumentations- og afrapporteringskrav, så disse bedre passer til den frivillige verden. OMRÅDE/EMNE/MÅLGRUPPE Flere af respondenterne peger også på særlige områder, emner eller målgrupper, der bør omtales eller fremhæves i chartret. Især sundheds- og integrationsområdet fremhæves, ligesom naturområdet ligeledes har god opbakning fra respondenterne. Nogle stykker har fokus på særlige målgrupper, for eksempel børn og unge, ældre og ensomme. Endelig peger flere respondenter på, at kapacitetsopbygning og uddannelse i den frivillige verden er et vigtigt emne at få drøftet i arbejdet med det nye charter. 11

12 Spørgsmål 10: Gode råd til beslutningstagerne på campen Hvis du kunne give beslutningstagerne ét godt råd eller sende dem et centralt udsagn i forhold til arbejdet med at revitalisere chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvad skulle det så være? 173 har besvaret spørgsmålet. De gode råd og udsagn til beslutningstagerne omhandler, ligesom i mange af besvarelserne under de tidligere spørgsmål, anerkendelse og interessen for den frivillige verden. Samtidig er der igen en del fokus på det offentlige og den frivillige verdens konkrete samspil og rollefordeling. De gode råd i denne gruppe appellerer i høj grad til, at alle skal huske den frivillige verdens særkende, og særligt at det offentlige skal turde tro på og samarbejde med de frivillige. Eksempelvis: Lav rammevilkår, der oser af tillid og som giver lyst til at overgå forventninger frem for at lægge bånd på. Lad frivilligt arbejde være frivilligt ikke et supplement til kommunalt opgavevaretagelse..at forstå for alle parter det handler om fællesskab. Fælles løsning på fælles problemer. Dette vil være bedre, end at det er det frivillige der skal gøre noget for det offentlige og omvendt - fra dem og os til vi gør det sammen. Undgå kløft mellem ansatte og frivillige. En lang række besvarelser giver korte men noget upræcise råd, som er svære at kategorisere som andet end opbakkende udsagn, eksempelvis: vær modig og skab synergi. Det er værd at bemærke, at der, ligesom i besvarelserne på spørgsmål 8 og 9, er en del ønsker til, at chartret skal være praktisk anvendeligt. Det handler primært om, at beslutningstagerne skal være konkrete, keep it simple, og at der er mere brug for praktiske guides end mange floromvundne vendinger. En respondent forslår at lave en usability-test, hvor beslutningstagerne går i borgernes sko og arbejder med, hvordan det offentlige opleves, når man vil søge midler, lave en event, være frivillig osv. 12

13 AFRUNDING OG SAMMENFATNING Et samlet blik over svarene på folkehøringen giver et billede, der peger i flere retninger. Når det kommer til den overordnede tilgang til samspillet, kan respondenterne groft set siges at være delt i tre: Den ene gruppe er meget kritisk over for aspekter af et øget samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. De er eksempelvis bekymrede for, at kommuner organiserer frivillige uden om foreningerne, og at det offentlige i for høj grad vil styre den frivillige verden. Den anden gruppe af respondenter er mere positive over for samarbejdet og taler i højere grad for at styrke dialogen. De stiller krav til det offentlige om indflydelse og positiv dialog, og at det i praksis bliver nemmere at samarbejde. En tredje gruppe respondenter placerer sig mellem det positive og det kritiske. Disse er på den ene side positive overfor samarbejde, men samtidig meget kritiske over for den måde, de oplever dele af det offentlige agere på i praksis. Generelt er det tydeligt, at selv om respondenterne for en stor del ikke kender det eksisterende charter fra 2001, kan de i høj grad tilslutte sig de værdier og principper, chartret udpeger. Dette understreges af, at mange respondenters svar på høringens spørgsmål kobler sig på det eksisterende charter både direkte ved med andre ord at beskrive de samme værdier, men også ved at tolke disse ind i en nutidig kontekst. Udover de forskellige tilgange til samspillet viser der sig igennem høringens spørgsmål en række emner, som i høj grad optager respondenterne. Disse vil kort blive ridset op her: MANGFOLDIGHEDEN I DEN FRIVILLIGE VERDEN Det er især hensynet til mangfoldigheden i den frivillige verden, hvor mange respondenter bemærker, at chartret skal tage hensyn til den store forskel på frivillige, og at aktive borgere også må tænkes ind. Samtidig vidner en del udsagn også om, at respondenterne kommer fra særlige dele af den frivillige verden, når de for eksempel gerne vil have emner som idrætsfaciliteter, 18-tilskud, spejdernes ligestilling med idrætten osv. på dagsordenen. ØKONOMI OG TILSKUD Som det også fremgår i de foregående afsnit, har mange respondenter behov for at knytte samspilsdiskussionen til økonomi og tilskud. Holdningerne hertil er mangfoldige: Tilskuddene er for små, nogle tilskud er for store, det er svært at søge midler, der kræves for meget bureaukrati og dokumentation osv. Udsagnene vidner dels om, at økonomi og tilskud er meget vigtigt for respondenterne, dels om at økonomi og tilskud er en meget central del af samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige. FRIVILLIGES RETTIGHEDER Mange respondenter har fokus på de enkelte frivilliges rettigheder, og mange understreger, at fokus må være på den enkeltes frivillige indsats i eller udenfor foreninger. Mange peger på, at man for alt i verden må undgå for mange krav og for meget bureaukrati. Derudover er en stærk gennemgående tendens, som ikke er blevet trukket frem tidligere, at mange respondenter ønsker adgangen til frivilligt arbejde for arbejdssøgende forbedret. Dette tyder på at være et meget stærkt ønske i den frivillige verden. 13

RAPPORT OM HØRING BLANDT KOMMUNER OG REGIONER

RAPPORT OM HØRING BLANDT KOMMUNER OG REGIONER RAPPORT OM HØRING BLANDT KOMMUNER OG REGIONER INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter

Læs mere

RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER

RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter

Læs mere

RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER

RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune

Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab. Projektplan Dragør Kommune Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab Projektplan Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Indledning...3 Kommunale bevillinger og støtte...3 Statsligt bloktilskud:...4 Kortlægning - Frivillighed

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik. Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund(DIF) DIF har foretaget en undersøgelse af idrætsforeningernes muligheder for at agere i 93 danske kommuner.

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Frivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark. Julie Becher Holbæk Kommune

Frivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark. Julie Becher Holbæk Kommune Frivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark Julie Becher Holbæk Kommune > Mit bidrag til konferensen i dag 1. Frivillighed nationale tendenser i Danmark 2. Frivillighed erfaringer

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 Intro: FORMÅLET MED SPILLEREGLER Formålet med spillereglerne er at skabe de overordnede retningslinjer / principper for

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik

Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik Punkt 9. Godkendelse af Aalborg Kommunes Værdighedspolitik 2016-000683 Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Ældre- og Handicapforvaltningens værdighedspolitik for ældreplejen. Mette

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016

OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016 OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016 TEMA 1 EN KOMMUNE I ØJENHØJDE Tema 1 1) For meget fokus på økonomi Penge kommer til at fylde for meget, hvilket betyder, at kreativiteten dør Kommunen skal hjælpe

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Statens Administration

Statens Administration Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere