Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere?"

Transkript

1 Aarhus University, Business and Social Sciences, Department of Business Communication Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Randi Petersen CLM fransk TT Vejleder: Patrick Leroyer typeenheder ekskl. blanktegn 1

2 Indholdsfortegnelse Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Introduktion Problemformulering Specialets struktur Teori og metode Afgrænsning Fagoversættelse som proces Hvad er oversættelse? Kommunikationssituation Oversættelsesprocessen Forberedelsesfasen Oversættelsesfasen Revisionsfasen Delkonklusion Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 hvordan ser billedet ud? Baggrund for spørgeskema Kommentering af besvarelserne Termlister Brug af ordbøger, databaser mm Teksttyper Gennemlæsning og revision Delkonklusion Brug den rette terminologi kend dine værktøjer Ordbøger Fagordbøger Monolingvale ordbøger Visuelle ordbøger Leksika Papirudgave vs. elektronisk Internettet som værktøj Søgemaskiner Tekstkorpora og paralleltekster Sammenlignelige tekster Fagfolk Billeder Tekstbehandlingsprogrammer Øvrige værktøjer Delkonklusion Investér i ny teknologi men med måde Den er ikke bedre, end du selv er Maskinoversættelse Fuldautomatisk maskinoversættelse CAT - Softwareprogram som oversættelsesværktøj TM - Translations memories WinAlign

3 5.6 Ordbøger Brugere af CAT Fejltyper i maskinoversættelse vs. menneskeoversættelse Pris vs. Effektivitet Kvalitet Hvad er Trados velegnet til Fordele og ulemper ved oversættelsesprogrammer Fordele Ulemper Delkonklusion: Opbyg dine egne termlister Oversætterens behov for hjælp Sprogudvikling Primitive termlister SDL Multiterm Fordele ved Multiterm Indhold i termlisterne Virksomhedsspecifikke termlister Substantiver Verber Adjektiver Billeder Egenavne/institutioner/organisationer Termlistens målgruppe Genreopdelte termlister Tekniske genrer Økonomiske genrer Markedsføringstekster Delkonklusion: Gode råd til fagoversætteren Konklusion Perspektivering Résumé Litteraturliste Bilag

4 Introduktion 1. Introduktion Udgangspunktet for mit speciale er den frustration, jeg har følt i forbindelse med oversættelsesopgaver i løbet af min tid som studerende. Min frustration har især været fremtrædende, når jeg ikke har kunnet finde en ækvivalent til en given term. Først kiggede jeg i diverse ordbøger, som i mange tilfælde ikke var tilstrækkelige, når det kom til de fagtekster, vi blev udsat for. Det betød, at jeg måtte ty til internettet og den kæmpe mængde information, der er til rådighed der. Problemet var bare, at jeg hurtigt kunne bruge flere timer på at søge efter en term, og når jeg så troede, at jeg havde fundet den rigtige, så var det alligevel ikke den korrekte term. Det skete også, at vi skulle bruge de samme termer igen og igen, og så var det frustrerende ikke at kunne huske, hvor termen sidst var blevet fundet eller brugt, og hvilket papir den stod på. Tit overvejede jeg, om jeg skulle lave min egen ordbog af alle de termer, jeg kom i kontakt med i de forskellige tekster, vi brugte i undervisningen, men det virkede umiddelbart uoverskueligt, hvordan det skulle gribes an. Det, jeg gerne vil med mit speciale, er derfor at finde frem til, hvordan man som fagoversætter kan gøre det nemmere for sig selv. Hvilke hjælpemidler kan man som fagoversætter benytte sig af, og hvordan får man det sat i system, så man ikke skal starte forfra, hver gang man får en ny oversættelsesopgave inden for et givent område og dermed optimere oversættelsesprocessen. 1.1 Problemformulering Formålet med dette speciale er at undersøge og vurdere, hvilke hjælpemidler fagoversætteren har adgang til både konventionelle og nye elektroniske hjælpemidler - og hvordan de hver især kan bidrage til at lette og optimere oversættelsesprocessen. Kan man blindt stole på dem? Specialet har endvidere til formål at opstille en række praktiske retningslinjer henvendt til den udøvende fagoversætter, herunder opbygning af egne termlister samt råd og vejledning til brug af hjælpemidler under oversættelsens forskellige faser. 2

5 Introduktion 1.2 Specialets struktur For at opfylde dette formål er mit speciale metodisk opbygget i tre dele, hvor jeg i første del, kapitel 2 og 3, vil lave en teoretisk gennemgang af oversættelsesprocessen med særlig henblik på anvendelse af egnede hjælpemidler og hjælpeforanstaltninger. Jeg vil se på de faser, man som fagoversætter gennemgår, og de problemer og udfordringer man kan komme ud for i de respektive faser. Jeg vil ligeledes komme med løsningsforslag til de problemer, jeg forelægger. Efterfølgende vil jeg ud fra en undersøgelse af oversættelse i praksis i dag forsøge at give et billede af, hvordan oversættere anno 2010 rent faktisk arbejder med specielt fokus på anvendelse af hjælpemidler. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i et spørgeskema, som jeg har rundsendt til praktiserende oversættere, der har besvaret spørgsmål angående deres arbejdsmetode samt hvilke værktøjer, de gør brug af i deres arbejde. I anden del, kapitel 4 og 5, vil jeg give et indblik i de forskellige værktøjer, en fagoversætter har til rådighed og se på deres fordele og ulemper. Først vil jeg se på mere konventionelle værktøjer såsom forskellige typer ordbøger, herunder papirordbøger, onlineordbøger og fagordbøger. Jeg vil ligeledes se på databaser, tekstkorpora, paralleltekster og værktøjer til rådighed på internettet. Ud fra denne gennemgang af værktøjer kan man danne sig en idé om, hvad der er værd at anvende. I anden del vil jeg ligeledes tage et kritisk kig på den nyere teknologi inden for oversættelse. Herunder SDL Trados, maskinoversættelse og sprogteknologi. Den tredje del af mit speciale, kapitel 6 og 7, er en praktisk del, hvor jeg kommer med en gennemgang af, hvordan man kan opbygge ens egne termlister, som man kan benytte som et værktøj til at optimere oversættelsesprocessen. Sidst, men ikke mindst, vil jeg opsummere specialet med at lave en liste med mine råd til fagoversætteren før, under og efter oversættelse af en opgave. 1.3 Teori og metode Jeg vil i mit kapitel 2 om oversættelsesprocesser tage udgangspunkt i det som Niels Krogh-Hansen, Viggo Hjørnager Pedersen (1994) og Anne Schjoldager (2003) har skrevet om oversættelsesprocesser, samt kigge på oversættelsesstrategier ud fra Lita Lundquists (1997) gennemgang af disse. Jeg vil ligeledes tage udgangspunkt i 3

6 Introduktion materialer udleveret i undervisningen i oversættelse til og fra fransk på cand.ling.merc. studiet og herudfra danne min egen model. Mit indblik i, hvordan en oversætter arbejder anno 2010, er baseret på besvarelserne på mit rundsendte spørgeskema, som jeg drager nogle konklusioner ud fra. Det er et kvantitativt spørgeskema, der har fokus på, hvordan en oversætter arbejder, og hvilke værktøjer oversætteren bruger, men som ikke spørger ind til baggrunden for de valg oversætteren har truffet f.eks. i valg af værktøjer. Det ville have krævet et opfølgende interview med de adspurgte som fokusgruppe, men pga. tidsmangel og det faktum at de adspurgte er bosat både i udlandet og forskellige steder i Danmark, ville det have været for omfattende. Mit kapitel 5 om bl.a. SDL Trados Studio 2009 vil være baseret på min deltagelse i Karrieremodulets undervisning givet af Peter Svenningsen, samt en gæsteforelæsning givet af to personer fra Oversætterhuset A/S, Jesper O. Andersen og Torben Dahl Jensen. Jeg bruger ligeledes Frank Austermühl s (2001) gennemgang, samt Tina Paulsen Christensen & Anne Schjoldagers artikel: Translation-Memory (TM) Research: What Do We Know and How Do We Know It? (2010). SDL Trados Studio 2009 vil i specialet blive omtalt som Trados. Jeg har også fundet megen information i KOM Magasinet nr. 55, April 2011, der havde et tema om sprogteknologi. Kapitel 6 har fokus på opbygning af termlister, hvor jeg kommer med forslag til, hvordan man kan oprette ens egne termlister. Jeg kommer med eksempler på, at man kan få brug for nogle af de samme termer og formuleringer inden for forskellige brancher, og dermed kan drage nytte af termlister og oversættelseshukommelser. Det gør jeg bl.a. ud fra tekster fra og Jeg bruger tekster fra forskellige afsendere med forskellige produkter, for selvom man sælger biler, kan man godt bruge nogle af de samme formuleringer og termer, som hvis man sælger vindmøller eller gulvtæpper. Ud fra de ovennævnte tekster vil jeg vise, hvordan man kan oprette termlister, der på den mest hensigtsmæssige måde kan genbruges i forskellige sammenhænge. 4

7 Introduktion Jeg vil ligeledes give en gennemgang af, hvad der kan være nyttigt at medtage af informationer i termlisterne, da der er forskellige terminologiske behov i brugen og oprettelsen af termlister inden for de forskellige tekstgenrer, herunder tekniske tekster, markedsføringstekster og økonomiske tekster. Den sidste del af specialet, vil være en liste af råd til fagoversætteren, som er opstillet ud fra de forskellige emner, der er gennemgået i specialet. 1.4 Afgrænsning Der er forskellige måder at være oversætter på, man kan arbejde freelance eller være fastansat i et oversætterbureau eller i institutioner som EU og FN. Jeg vil i mit speciale fokusere på de forhold, der gælder for freelanceoversættere, da de ikke nødvendigvis har de samme hjælpemidler til deres rådighed som oversættere, der er fastansat et sted. Som freelanceoversætter er man på egen hånd og skal i hver enkelt situation overveje, om man har råd til at sige nej til en oversættelse, om man har råd til at investere i forskellige værktøjer eller råd til at lade være. Jeg vil dog nævne oversætterbureauer og EU som et sammenligningsgrundlag, men jeg vil ikke uddybe dem nærmere. Jeg har valgt at arbejde eksemplarisk med opbygningen af termlisterne, og der vil derfor ikke vær tale om komplette lister eller udtømmende oversættelsesmanualer. Det er ment som en inspiration til fagoversætteren, så vedkommende selv kan vælge, hvordan han eller hun ønsker at gribe termlister an på. Mine eksempler vil tage udgangspunkt i fransk og engelsk, da det er de sprog jeg har studeret på bachelorniveau og på kandidaten. Jeg har valgt at fokusere på oversættelse af fagtekster, da jeg ikke har nogen særlig erfaring med oversættelse af litterære tekster, og fordi fagtekster er mere sammenlignelige ud fra det synpunkt, at det er de samme tekstgenrer med samme trækstrukturer, der går igen. 5

8 Fagoversættelse som proces 2. Fagoversættelse som proces Formålet med dette kapitel er at give et indblik i, hvad oversættelse er, og den proces en fagoversætter gennemgår, når vedkommende laver en oversættelse. Jeg vil gøre brug af en model, der er blevet udleveret som en del af undervisningen på cand.ling.merc. studiet, samt komme med min egen model over, hvad oversættelsesprocessen indebærer. Jeg vil beskrive de forskellige faser og se på, hvor man som fagoversætter kan effektivisere og gøre processen mere enkelt for sig selv med særlig henblik på den hjælp, der er at hente under hele processen. 2.1 Hvad er oversættelse? I vores hverdag løber vi dagligt ind i oversatte tekster. Det være sig, når vi køber udenlandsk producerede varer i supermarkedet, når vi læser nyheder fra udlandet, når vi lader os friste af reklamer eller læser en bog af en udenlandsk forfatter. Mange af os tænker ikke over det, men det er en enorm mængde tekster, der er tale om. Som danskere har vi et sprog, som fåtallet taler eller forstår, og det kan derfor være nødvendigt at få oversat vore tekster til fremmedsprog som fransk, spansk, tysk, engelsk, kinesisk osv. Samtidig er vi, som en del af en globaliseret verden, også afhængige af at få oversat tekster på de førnævnte sprog til dansk. Ifølge FN s befolkningskontor er der ca. 6,9 mia. indbyggere på jorden og ca. 5,4 mio. indbyggere i DK [FN s Befolkningskontor], så som danskere udgør vi en ganske lille del af verdens befolkning. Dansk er nok heller ikke lige det første fremmedsprog, man vælger at lære, medmindre man har en direkte forbindelse til dansk via familierelationer eller en handelsforbindelse, der har vakt interessen. Der er megen information at hente ude i verdenen, og dokumenter, om de er oversatte eller ej, giver adgang til megen information. Tager man et kig på en af statsministeriets publikationer, står det tydeligt: Danmark som førende vidensamfund. Forskning og innovation skal have topprioritet i de kommende år. Danmark skal blive et af verdens mest idérige og 6

9 Fagoversættelse som proces højteknologiske samfund. Og vi skal blive bedre til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og nye arbejdspladser. Danmark som førende vidensamfund indgår i den første søjle i strategien Danmark i den globale økonomi [Statsministeriet]. Hvis Danmark som land vil være med forrest i den teknologiske udvikling, er det vigtigt at kunne indhente viden fra forskning andre steder, og det kræver oversættelse af tekster på mange sprog, medmindre man som tekniker eller forsker har lyst til at lære sig mange sprog. Som medlem af EU er vi også nødt til at få oversat de lovtekster, der bliver vedtaget for at kunne leve op til kravene, samt oversætte de tekster, der ligger til grund for nye vedtægter, love osv. Uden oversættelser kan det være svært at tage et standpunkt for eller imod, eller forstå grundlaget for en ny lov, især hvis der er tale om tilfælde, hvor medlemsstaternes befolkninger skal til folkeafstemning om det. Så oversættelse er en stor og vigtig del af hverdagen. Fagoversættere spiller derfor en vigtig rolle i vores samfund i dag. De er et led, der binder folk sammen og viderefører viden om videnskabelige opdagelser samt teknisk og økonomisk udvikling [Clas; Safar, 1992:XX]. Men hvad er oversættelse så? Den russisk- amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Jakobson skelner mellem tre former for oversættelse: 1. Intralingval oversættelse, hvor man oversætter sprogtegn med andre sprogtegn fra samme sprog. 2. Interlingval oversættelse, hvor man oversætter sprogtegn fra et sprog med sprogtegn fra et andet sprog og endelig 3. Intersemiotisk oversættelse, hvor man oversætter sproglige tegn med ikke sproglige tegn, som f.eks. symboler [Schjoldager, 2003:8]. Kort sagt er oversættelse en fortolkning af sprogtegn ved hjælp af andre tegn. Man kan også definere oversættelse som en overførsel af et budskab eller en tekst på et sprog til et andet sprog, f.eks. : Den lille pige er køn (dansk) The little girl is pretty (engelsk) La petite fille est jolie (fransk) 7

10 Fagoversættelse som proces Eksemplet er relativt enkelt og skaber ikke de store problemer for oversætteren. Der er tale om en kort sætning bestående af et subjekt i bestemt form, et finit verbum og to adjektiver. På de tre sprog eksisterer der en referentiel og denotativ [Baker, 2008: 77] ækvivalent til alle tre sætningsled og i samme ordklasse. Pige à girl à fille. Det er ikke altid tilfældet. Hvis man f.eks. skal oversætte en beskrivelse af, eller en manual til en teknisk nyopfunden maskine, så er det ikke sikkert, at det er muligt at finde en ækvivalent på målsproget. Man mangler simpelthen en referentiel ækvivalent. Det vil sige, at man ikke har noget tilsvarende på målsproget, der dækker over termen på kildesproget. Det at finde en ækvivalent er ikke det nemmeste i verden, selvom mange måske tror, at man bare kan slå ordet op i en ordbog. Det er dog ikke altid så enkelt, for hvad hedder de dele en termostat er lavet af? Det er måske muligt at finde en ækvivalent for termostat, men det betyder ikke nødvendigvis, at man finde ækvivalenter for termostatens bestanddele. Det betyder, at man må i gang med et større detektivarbejde, hvor det at finde en enkelt term kan kræve flere timers arbejde. I nogle tilfælde vil man måske heller ikke kunne finde en ækvivalent til selve maskinen. Man ville i så fald være nødsaget til at vælge en oversættelsesstrategi og f.eks. vælge at bibeholde maskinens navn i målteksten eller forklare dets betydningen eller oversætte navnet direkte. Det kan man f.eks. gøre, hvis navnet er et udtryk for dens funktion, som det er i tilfældet med ordet kaffemaskine. Men oversættelsesstrategier er et helt kapitel for sig selv inden for oversættelse. Her taler man bl.a. både om parafrase, transskription, oversættelseslån og tilpasning [Lundquist 1997: 38-44]. Det er forskellige strategier, som oversætteren kan gøre brug af i sit valg af oversættelse, hvilket vil blive uddybet senere i kapitlet. Det kan også ske, at man skal oversætte et fænomen, som ikke eksisterer på målsproget. Hvis man f.eks. tager det famøse danske ord hygge, som mange danskere har forsøgt at forklare fremmede. Det kan være svært at finde et dækkende ord på et fremmedsprog, da det er en del af den danske kultur, som er en følelse og kan beskrive ufatteligt mange situationer af samvær. Men hvis man siger til en dansker at nu skal vi rigtig hygge os, eller det var ren hygge, så er vedkommende ikke i tvivl om, hvad man mener. Det er et kulturelt fænomen. 8

11 Fagoversættelse som proces Noget andet, der kan være svært at finde ækvivalenter for, er alle de dyr og planter, der findes rundt om i verden, som ikke har en dansk benævnelse, da disse ikke er kendt i Danmark. Generelt har kultur også stor indflydelse på den måde, hvorpå vi kommunikerer med hinanden og udtrykker os på. I en oversættelse skal man helst ramme den rigtige betydning og den rigtige tone, for at det rigtige budskab kommer igennem [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994: 36]. Man kan f.eks. komme ud for, at der i en tekst er brugt en historiske reference, som giver mening på det ene sprog, da det er en historisk begivenhed, alle kender til inden for landets grænser, men som for en fremmed kan være det rene volapyk [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994: 110]. Hvis man f.eks. har lidt et nederlag og siger, at man føler sig slået som ved slaget i Dybbøl, så ville en franskmand måske bedre kunne forstå det, hvis man skriver, at man føler sig slået som Napoleon ved Waterloo. Andre kulturelle forskelle er traditioner, hvor man som udenforstående ikke altid har mulighed for at gennemskue, hvad en helligdag eller tradition dækker over bare ved at få navnet i en oversat udgave. Hvis man f.eks. taler om jul, så er det ikke noget, der er ens for alle. Det handler alt sammen om at fejre Jesus Kristi fødsel, men i nogle lande fejrer man det den 24. december om aftenen, og andre steder er det den 25. december om morgenen. Det kan især være vigtig information for f.eks. folk med andre trosretninger, der ikke fejre jul. Fra land til land har man forskellige helligdage, nogle er religionsbestemte, nogle er nationalt betingede så som Befrielsesdagen, Grundlovsdag etc. Derfor skal der tages højde for kulturelle forskelle, når man oversætter. Det kan man gøre ved at tilføje en kort uddybende bemærkning, der gør det nemmere for læseren at få et indblik i kildekulturen. Det er ikke noget, man nødvendigvis skal gøre hver eneste gang, men det skal vurderes fra situation til situation. 2.2 Kommunikationssituation Hvis man skal se på fagoversætterens rolle i en kommunikationssituation, så fungerer vedkommende som en mellemmand imellem afsender og modtager. En klassisk kommunikationsmodel er IMK- modellen [Frandsen et al. 2004:52]. 9

12 Fagoversættelse som proces Modellen afbilleder en klassisk kommunikationssituation, hvor én videregiver et budskab i form af en tekst til en anden via et medie i en given kontekst. Hvis man indsætter oversættersituationen i denne model, så vil Afsender være virksomheden eller den person, der står bag teksten og Modtageren vil være den, der skal læse den oversatte tekst. Oversætteren mangler i denne model, men bør placeres som et led imellem de to. En bedre model kunne derfor se ud som nedenfor. 10

13 Fagoversættelse som proces Teksten kan være alt imellem himmel og jord f.eks. en brochure, et brev etc., men det er det, som oversætteren skal oversætte. Teksten er der, hvor man finder de forskellige retoriske strategier, som varierer fra tekst til tekst i overensstemmelse med tekstens formål og forfatterens valg. Referenten er det teksten referer til, og i en brochure vil det være det produkt, som virksomheden prøver at sælge eller beskrive. Fagoversætteren skal her være opmærksom på formålet med brochuren, så det, der bliver fremstillet positivt på det ene sprog, også fremstår positivt på det andet sprog. Det vil være ærgerligt for virksomheden, hvis fagoversætteren ikke formår at fremhæve de positive egenskaber, der differentierer produktet fra lignende produkter på markedet. Referenten afhænger selvfølgelig af teksten, og i visse tilfælde kan det være ganske indlysende bare at oversætte det, der står. Fagoversætteren skal være opmærksom på, om det er et luksusprodukt, der prøves på at sælge, eller om det er et standardprodukt. For virksomheden er det vigtigt, fordi image kan have stor indflydelse på en virksomheds succes. Der er f.eks. forskel på, om man omtaler et produkt ved dets generiske betegnelse, eller om man bruger dets brandnavn [Frandsen et al. 2004:56]. Taler man om skraldespanden eller Vipp spanden? Koden er den måde vi kommunikerer på, og det kan variere fra sprog til sprog. Man kan på det ene sprog være utroligt høflig og bruge mange høflighedsfraser, imens man på det andet er mere direkte [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994]. 11

14 Fagoversættelse som proces Konteksten og kulturen kan både referere til den i teksten interne kultur eller referere til noget i den omliggende kultur, der omgiver Afsenderen. Fagoversætteren skal være opmærksom på, om det er nødvendigt at tilpasse teksten til Modtagerens kultur. Hvis der f.eks. er en specifik kulturel reference i teksten, kan det være nødvendigt at benytte forskellige oversættelsesstrategier, for at gengive referencen på en forståelig måde på målsproget. 2.3 Oversættelsesprocessen Som fagoversætter er ens job at oversætte en tekst fra et sprog til et andet. Man modtager en tekst fra en person eller en virksomhed og skal derpå levere en oversat tekst tilbage. I undervisningen på Handelshøjskolen i Århus blev følgende model udleveret [ISEK 2009: 33] for oversættelse mellem fransk og dansk: 12

15 Fagoversættelse som proces Modellen virker umådeligt forenklet i forhold til en oversættelsesproces. Den virker mere som en beskrivelse af den indledende fase til at påbegynde en oversættelse, hvor man finder sine hjælpemidler frem og gør dem klar, samt en liste over hvilke hjælpemidler man kan benytte sig af i oversættelsesprocessen. I modellen er der ikke nævnt nogen oversættelses-, revisions- eller gennemlæsningsfase. Men den er et godt udgangspunkt for at gå i gang. Ifølge modellen er den ideelle situation, at oversætteren læser hele teksten igennem før oversættelsen påbegyndes. På den måde får oversætteren et overblik over, hvad teksten handler om, hvordan den skrider frem, og ser teksten i sin helhed. Modellen viser ikke, hvor selve oversættelsen går i gang, men efter at teksten er læst igennem kan man gå ud fra at oversætteren kan begynde at oversætte. Hvis man skulle lave en mere fyldestgørende model over hvilke faser, der indgår i oversættelsesprocessens, kunne den f.eks. se ud som følgende: Oversættelsesprocessen 1. Forberedelsesfase Modtage tekst Læse igennem Forstå kontekst, diskurs, afsender, modtager Finde baggrundsviden Finde redskaber, gl. termlister 2. Oversættelsesfase Slå ord op Formulere sig Gemme kildehenvisninger 3. Revisionsfase Læse igennem, dobbelttjekke udtryk Modersmålstalende gennemlæsning Tjekke font og formater 13

16 Fagoversættelse som proces Forberedelsesfasen Oversætteren modtager teksten, læser den igennem, sætter sig ind i hvad den handler om og forstår hvem, der skriver hvad til hvem. Det er ikke sikkert, at man skal oversætte teksten, som den er. Kunden ønsker måske, at man tilpasser teksten til en bestemt målgruppe, at man laver et resumé af teksten eller populariserer teksten, dvs. skabe en letforståelig tekst ud fra en teknisk tung tekst. Det er noget man, diskuterer med kunden, inden man går i gang med teksten. Des mere man ved om teksten og dens formål, før man går i gang med oversættelsen, des mere sikker er man på udformningen af målteksten. Med andre ord kigger man på tekstens skopos, dvs. måltekstens funktion i målkulturen [Schjoldager, 2003:45]. Som indikeret i kommunikationsmodellen tidligere, er det som fagoversætter uundgåeligt at tænke over, hvilken målgruppe og hvilken kultur man oversætter til. Man skal vide, hvem der vil sige hvad til hvem på hvilken måde. Hvis man f.eks. skal lave en brugsanvisning eller en manual til det amerikanske marked kan det være nødvendigt at tilføje visse advarsler, hvad angår brugen af produktet, da de juridiske muligheder for at søge om erstatning i USA er meget større end i f.eks. Danmark. På den anden side kan man sige, at oversætter man en manual til et amerikansk produkt til det danske marked, er det måske muligt at undlade visse advarsler [Bilag1:131], da det ikke nødvendigvis er på samme måde i Danmark. Undladelser bør dog diskuteres med kunden før dette gøres. Det er meget vigtigt, at fagoversætteren forstår teksten, hvilket emne opererer teksten inden for f.eks. medicin, økonomi osv. Man skal også forstå hvilken holdning eller mening, der kommer til udtryk i teksten, eller om den er neutral, så målteksten ikke kommer til at afspejle en forkert holdning [Lundquist, 1997:19]. Taler man om mere tekniske tekster, er det vigtigt, at fagoversætteren forstår produktets funktion og sammensætning. Hvis vedkommende skal lave en manual eller en produktbeskrivelse, så skal forbrugeren, der i sidste ende skal læse teksten, forstå hvordan produktet skal håndteres og bruges. Fagoversætteren skal selvfølgelig ikke vide alt om alt, men skal kunne finde viden om alt. 14

17 Fagoversættelse som proces Når formålet med oversættelsen er forstået, kan man gå i gang med en informationssøgning. Man kan søge baggrundsviden og få større indblik i emnet, og dermed øge ens ekspertise [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:119]. Hvis det er et område, som fagoversætteren kender godt og har et stort indblik i, kan det være ret enkelt at gå i gang. Hvis det er en meget kompleks tekst, eller et emne fagoversætteren ikke kender særligt godt, så kan det være en længere proces, der går i gang. Det kan være, at vedkommende vælger at læse paralleltekster på begge sprog og se, om der er en bestemt skrivestil eller formuleringsstil, der skal bruges på målsproget. Paralleltekster vil blive uddybet i kapitel 4 om værktøjer. Måske læser man nogle artikler om emnet eller søger viden forskellige steder. Ved at sætte sig ind i emnet og berige sig selv med viden om et område, kan man som fagoversætter bedre forstå det, der står i kildeteksten. Desto bedre man forstår en tekst, desto lettere er det at oversætte den. Fagoversætteren kan nemmere finde en ækvivalent til en term, da fagoversætteren ved, hvad den referer til. I denne fase bør fagoversætteren forberede de værktøjer, som vedkommende ønsker at drage nytte af under selve oversættelsesprocessen, da det på den måde gør det nemmere at gå i gang. Værktøjerne dækker over alt fra elektroniske og papirordbøger, internet, oversættelsessoftware, leksika, paralleltekster, termlister og fagfolk. Udvalget afhænger af, hvad man har til rådighed, og hvor rutineret og etableret en oversætter man er. Ved at gøre værktøjerne klar før man påbegynder oversættelsen, bliver man ikke hele tiden afbrudt i sin arbejdsgang ved at skulle finde værktøjer frem. Hvis man har læst teksten igennem, inden man går i gang, har man en idé om hvilke værktøjer, der er brug for, da man har set hvilke problemstillinger, der er i teksten. Hvis man f.eks. skal oversætte en tekst, der minder meget om nogle paralleltekster, man har læst, eller hvor noget ligefrem kan bruges i oversættelsen, så er det lettest, hvis teksten er fundet frem. Det kan tage lang tid, hvis man skal til at finde den et sted på internettet, eller hvor man nu har den fra. Det er en stor hjælp i arbejdsprocessen, da man undgår at afbryde oversættelsesprocessen og bliver 15

18 Fagoversættelse som proces ikke distraheret af andet, man kunne falde over. Det handler om at tage hele værktøjskassen med sig og ikke hente en skruenøgle af gangen Oversættelsesfasen Når man går i gang med at oversætte, skal man gøre det sig klart, hvilken global oversættelsesstrategi man vil anvende. Vil man oversætte så tekstnært som muligt og dermed vælge en imitativ strategi, eller vil man tilpasse teksten til læseren og tekstens formål, så vælger man den funktionelle strategi [Lundquist, 1997:31-32]. Dette valg kan selvfølgelig være bestemt på forhånd ud fra, hvad kunden har anmodet om, men det kan også være op til fagoversætteren selv at vurdere, hvad der er bedst i situationen. Hvis man på forhånd har besluttet sig for en strategi, er det nemmere at holde en mere stringent stil i oversættelsen. Man er hele tiden bevidst om, at teksten f.eks. ved en imitativ strategi skal lægge sig op af kildeteksten. På den måde kan man spare tid både i oversættelsesprocessen og i revisionsfasen. I oversættelsesfasen oversætter man og slår de termer op, man ikke kender. Nogle vil måske foretrække at slå ord op imedens de gennemlæser teksten i forberedelsesfasen. Hvis der er termer, der går igen og igen, kan det være forstyrrende ikke at forstå teksten pga. manglende forståelse af disse termer. Ved at slå termerne op imedens man læser teksten, hjælper man sig selv ved at lette forståelsen af det, man læser, samtidig med at man finder nogle af de termer, man skal bruge i oversættelsen. Hvis man anvender oversættelsessoftware, som automatisk kan indsætte oversættelser, så er det er en fordel at lave opslagene på forhånd. Man kan på den måde få termerne lagt ind i programmet, før man går i gang med oversættelsen. Når man laver disse opslag, er det en god idé at lave termlister over termerne, da de kan være brugbare på et senere tidspunkt. Man skal selvfølgelig ikke gemme alle de ukendte termer, men afveje om der er tale om en term, man vil kunne få brug for på et senere tidspunkt, samt hvor svær termen er at finde. Hvis termen er i ens ordbog, og dermed er lettilgængelig, er det rent tidsspilde at skrive ens ordbog af, bare for at lave en termliste. 16

19 Fagoversættelse som proces Hvis man laver termlister eller anvender en megen specifik term, kan det være en god idé at gemme en kildehenvisning, så man senere kan finde tilbage til det samme sted og redegøre for brugen af den eksakte term, hvis dette skulle blive udbedt fra kundens side. Kildehenvisninger kan være nyttige, hvis man ofte oversætter inden for samme område, da en enkelt kilde kan være et godt grundlag for en masse oversættelser, hvis den er af høj kvalitet og dermed til stor gavn for fagoversætteren. Det gør det nemmere for oversætteren hurtigt at finde tilbage til, hvor man har fundet termen. Termlister og hvad der bør medtages i dem vil blive uddybet i kapitel 6. Desto mere arbejde man lægger i sine oversættelser, desto større chance er der for, at man kan drage nytte af dem på et senere tidspunkt. Nogle tekster indeholder termer, som man ikke kan finde en ækvivalent til, og så må man gøre brug af forskellige oversættelsesstrategier. Der findes syv forskellige lokale oversættelsesstrategier [Lundquist, 1997:37-42], tre af dem er direkte og fire er indirekte. De tre direkte er Lån, Oversættelseslån og Ordret oversættelse Direkte oversættelsesstrategier Lån Ved Lån tager man et ord fra fremmedsproget og anvender det direkte på målsproget i stedet for at lave en oversættelse. Eksempler på lån på dansk er software, brie og whisky. Oversættelseslån Ved Oversættelseslån låner man konstruktionen, men oversætter ordet/ordene Ordret oversættelse Ved Ordret oversættelse oversætter man så vidt muligt ord for ord Eksempel: occupational therapy à beskæftigelsesterapi à thérapie occupationnelle Eksempel: Den lille pige synger godt à La petite fille chante bien à The little girl sings well. 17

20 Fagoversættelse som proces Indirekte oversættelsesstrategier Af indirekte oversættelsesstrategier er der Ordklasseskift, Synsvinkelskift, Ækvivalens og Tilpasning. Ordklasseskift Ved ordklasseskift bliver et verbum på dansk f.eks. substantiveret på fransk Eksempel: produktionsvæksten stabiliseres à stabilisation de la croissance de la production [Schmidt, 2002:125] Synsvinkelskift Ved Synsvinkelskift gør man f.eks. en negativ sætning positiv, eller man gør en passiv sætning aktiv. Eksempel: he wasn t bad à han var okay, cyklen rengøres af efter brug à Clean the bike after use Ækvivalens Ved Ækvivalens finder man et ord eller udtryk, der er tilsvarende på målsproget, det kan f.eks. forekomme ved idiomatiske udtryk. Eksempel: Man kan ikke blæse og have mel i munden à on ne peut pas avoir le beurre et l argent du beurre à You cannot have your cake and eat it too [Cassagne; Nisset-Raidon 1998:46]. Tilpasning Ved tilpasning erstatter man et fænomen i kildesproget med et fænomen fra målsproget, der minder om. Eksempel: Tour de France à Post Danmark Rundt. De ovennævnte strategier kan anvendes, alt efter hvilken oversættelsesmæssig udfordring, man står over for. Det vigtigste er bare, at give en retvisende oversættelse af kildeteksten, så man ikke fordrejer betydningen [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:37]. Ved at anvende en af strategierne kan man i nogle tilfælde komme uden om problemet med, at man ikke kan finde den korrekte term eller ækvivalent. Det kan være, at man finder den senere, men som udgangspunkt er strategierne en god metode til at komme videre med 18

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Indsæt eget foto her

Indsæt eget foto her Indsæt eget foto her Præsentation af og stillingen Fabrikschef hos NN A/S Dette materiale skal behandles fortroligt, og indholdet må under ingen omstændigheder videregives til 3. part 12. september 2012

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas

Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Opgave formulering : Projekt : Målgrupper og segmentering Dig og dit team er blevet hyret til at lave en målgruppeundersøgelse for et stort mediehus,

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Clarified Communications

Clarified Communications Clarified Communications WebWorks Kapitel 1 Hvem er vi? WebWorks blev grundlagt med udgangspunkt i elektronikindustriens behov for danske vejledninger. Historien WebWorks blev grundlagt i 2004 som en direkte

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

DEN GRAFISKE BRANCHE SENDER EN HYLDEST TIL MAGASINET MAG 2012 FÅR MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSCHEFER TIL AT FORDYBE SIG

DEN GRAFISKE BRANCHE SENDER EN HYLDEST TIL MAGASINET MAG 2012 FÅR MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSCHEFER TIL AT FORDYBE SIG DEN GRAFISKE BRANCHE SENDER EN HYLDEST TIL MAGASINET MAG 2012 FÅR MARKETING- OG KOMMUNIKATIONSCHEFER TIL AT FORDYBE SIG Selv den mest kræsne og travle målgruppe stopper op og fordyber sig, når de bliver

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser? OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere