Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere?"

Transkript

1 Aarhus University, Business and Social Sciences, Department of Business Communication Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Randi Petersen CLM fransk TT Vejleder: Patrick Leroyer typeenheder ekskl. blanktegn 1

2 Indholdsfortegnelse Fagoversætterens hjælp til selvhjælp hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Introduktion Problemformulering Specialets struktur Teori og metode Afgrænsning Fagoversættelse som proces Hvad er oversættelse? Kommunikationssituation Oversættelsesprocessen Forberedelsesfasen Oversættelsesfasen Revisionsfasen Delkonklusion Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 hvordan ser billedet ud? Baggrund for spørgeskema Kommentering af besvarelserne Termlister Brug af ordbøger, databaser mm Teksttyper Gennemlæsning og revision Delkonklusion Brug den rette terminologi kend dine værktøjer Ordbøger Fagordbøger Monolingvale ordbøger Visuelle ordbøger Leksika Papirudgave vs. elektronisk Internettet som værktøj Søgemaskiner Tekstkorpora og paralleltekster Sammenlignelige tekster Fagfolk Billeder Tekstbehandlingsprogrammer Øvrige værktøjer Delkonklusion Investér i ny teknologi men med måde Den er ikke bedre, end du selv er Maskinoversættelse Fuldautomatisk maskinoversættelse CAT - Softwareprogram som oversættelsesværktøj TM - Translations memories WinAlign

3 5.6 Ordbøger Brugere af CAT Fejltyper i maskinoversættelse vs. menneskeoversættelse Pris vs. Effektivitet Kvalitet Hvad er Trados velegnet til Fordele og ulemper ved oversættelsesprogrammer Fordele Ulemper Delkonklusion: Opbyg dine egne termlister Oversætterens behov for hjælp Sprogudvikling Primitive termlister SDL Multiterm Fordele ved Multiterm Indhold i termlisterne Virksomhedsspecifikke termlister Substantiver Verber Adjektiver Billeder Egenavne/institutioner/organisationer Termlistens målgruppe Genreopdelte termlister Tekniske genrer Økonomiske genrer Markedsføringstekster Delkonklusion: Gode råd til fagoversætteren Konklusion Perspektivering Résumé Litteraturliste Bilag

4 Introduktion 1. Introduktion Udgangspunktet for mit speciale er den frustration, jeg har følt i forbindelse med oversættelsesopgaver i løbet af min tid som studerende. Min frustration har især været fremtrædende, når jeg ikke har kunnet finde en ækvivalent til en given term. Først kiggede jeg i diverse ordbøger, som i mange tilfælde ikke var tilstrækkelige, når det kom til de fagtekster, vi blev udsat for. Det betød, at jeg måtte ty til internettet og den kæmpe mængde information, der er til rådighed der. Problemet var bare, at jeg hurtigt kunne bruge flere timer på at søge efter en term, og når jeg så troede, at jeg havde fundet den rigtige, så var det alligevel ikke den korrekte term. Det skete også, at vi skulle bruge de samme termer igen og igen, og så var det frustrerende ikke at kunne huske, hvor termen sidst var blevet fundet eller brugt, og hvilket papir den stod på. Tit overvejede jeg, om jeg skulle lave min egen ordbog af alle de termer, jeg kom i kontakt med i de forskellige tekster, vi brugte i undervisningen, men det virkede umiddelbart uoverskueligt, hvordan det skulle gribes an. Det, jeg gerne vil med mit speciale, er derfor at finde frem til, hvordan man som fagoversætter kan gøre det nemmere for sig selv. Hvilke hjælpemidler kan man som fagoversætter benytte sig af, og hvordan får man det sat i system, så man ikke skal starte forfra, hver gang man får en ny oversættelsesopgave inden for et givent område og dermed optimere oversættelsesprocessen. 1.1 Problemformulering Formålet med dette speciale er at undersøge og vurdere, hvilke hjælpemidler fagoversætteren har adgang til både konventionelle og nye elektroniske hjælpemidler - og hvordan de hver især kan bidrage til at lette og optimere oversættelsesprocessen. Kan man blindt stole på dem? Specialet har endvidere til formål at opstille en række praktiske retningslinjer henvendt til den udøvende fagoversætter, herunder opbygning af egne termlister samt råd og vejledning til brug af hjælpemidler under oversættelsens forskellige faser. 2

5 Introduktion 1.2 Specialets struktur For at opfylde dette formål er mit speciale metodisk opbygget i tre dele, hvor jeg i første del, kapitel 2 og 3, vil lave en teoretisk gennemgang af oversættelsesprocessen med særlig henblik på anvendelse af egnede hjælpemidler og hjælpeforanstaltninger. Jeg vil se på de faser, man som fagoversætter gennemgår, og de problemer og udfordringer man kan komme ud for i de respektive faser. Jeg vil ligeledes komme med løsningsforslag til de problemer, jeg forelægger. Efterfølgende vil jeg ud fra en undersøgelse af oversættelse i praksis i dag forsøge at give et billede af, hvordan oversættere anno 2010 rent faktisk arbejder med specielt fokus på anvendelse af hjælpemidler. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i et spørgeskema, som jeg har rundsendt til praktiserende oversættere, der har besvaret spørgsmål angående deres arbejdsmetode samt hvilke værktøjer, de gør brug af i deres arbejde. I anden del, kapitel 4 og 5, vil jeg give et indblik i de forskellige værktøjer, en fagoversætter har til rådighed og se på deres fordele og ulemper. Først vil jeg se på mere konventionelle værktøjer såsom forskellige typer ordbøger, herunder papirordbøger, onlineordbøger og fagordbøger. Jeg vil ligeledes se på databaser, tekstkorpora, paralleltekster og værktøjer til rådighed på internettet. Ud fra denne gennemgang af værktøjer kan man danne sig en idé om, hvad der er værd at anvende. I anden del vil jeg ligeledes tage et kritisk kig på den nyere teknologi inden for oversættelse. Herunder SDL Trados, maskinoversættelse og sprogteknologi. Den tredje del af mit speciale, kapitel 6 og 7, er en praktisk del, hvor jeg kommer med en gennemgang af, hvordan man kan opbygge ens egne termlister, som man kan benytte som et værktøj til at optimere oversættelsesprocessen. Sidst, men ikke mindst, vil jeg opsummere specialet med at lave en liste med mine råd til fagoversætteren før, under og efter oversættelse af en opgave. 1.3 Teori og metode Jeg vil i mit kapitel 2 om oversættelsesprocesser tage udgangspunkt i det som Niels Krogh-Hansen, Viggo Hjørnager Pedersen (1994) og Anne Schjoldager (2003) har skrevet om oversættelsesprocesser, samt kigge på oversættelsesstrategier ud fra Lita Lundquists (1997) gennemgang af disse. Jeg vil ligeledes tage udgangspunkt i 3

6 Introduktion materialer udleveret i undervisningen i oversættelse til og fra fransk på cand.ling.merc. studiet og herudfra danne min egen model. Mit indblik i, hvordan en oversætter arbejder anno 2010, er baseret på besvarelserne på mit rundsendte spørgeskema, som jeg drager nogle konklusioner ud fra. Det er et kvantitativt spørgeskema, der har fokus på, hvordan en oversætter arbejder, og hvilke værktøjer oversætteren bruger, men som ikke spørger ind til baggrunden for de valg oversætteren har truffet f.eks. i valg af værktøjer. Det ville have krævet et opfølgende interview med de adspurgte som fokusgruppe, men pga. tidsmangel og det faktum at de adspurgte er bosat både i udlandet og forskellige steder i Danmark, ville det have været for omfattende. Mit kapitel 5 om bl.a. SDL Trados Studio 2009 vil være baseret på min deltagelse i Karrieremodulets undervisning givet af Peter Svenningsen, samt en gæsteforelæsning givet af to personer fra Oversætterhuset A/S, Jesper O. Andersen og Torben Dahl Jensen. Jeg bruger ligeledes Frank Austermühl s (2001) gennemgang, samt Tina Paulsen Christensen & Anne Schjoldagers artikel: Translation-Memory (TM) Research: What Do We Know and How Do We Know It? (2010). SDL Trados Studio 2009 vil i specialet blive omtalt som Trados. Jeg har også fundet megen information i KOM Magasinet nr. 55, April 2011, der havde et tema om sprogteknologi. Kapitel 6 har fokus på opbygning af termlister, hvor jeg kommer med forslag til, hvordan man kan oprette ens egne termlister. Jeg kommer med eksempler på, at man kan få brug for nogle af de samme termer og formuleringer inden for forskellige brancher, og dermed kan drage nytte af termlister og oversættelseshukommelser. Det gør jeg bl.a. ud fra tekster fra og Jeg bruger tekster fra forskellige afsendere med forskellige produkter, for selvom man sælger biler, kan man godt bruge nogle af de samme formuleringer og termer, som hvis man sælger vindmøller eller gulvtæpper. Ud fra de ovennævnte tekster vil jeg vise, hvordan man kan oprette termlister, der på den mest hensigtsmæssige måde kan genbruges i forskellige sammenhænge. 4

7 Introduktion Jeg vil ligeledes give en gennemgang af, hvad der kan være nyttigt at medtage af informationer i termlisterne, da der er forskellige terminologiske behov i brugen og oprettelsen af termlister inden for de forskellige tekstgenrer, herunder tekniske tekster, markedsføringstekster og økonomiske tekster. Den sidste del af specialet, vil være en liste af råd til fagoversætteren, som er opstillet ud fra de forskellige emner, der er gennemgået i specialet. 1.4 Afgrænsning Der er forskellige måder at være oversætter på, man kan arbejde freelance eller være fastansat i et oversætterbureau eller i institutioner som EU og FN. Jeg vil i mit speciale fokusere på de forhold, der gælder for freelanceoversættere, da de ikke nødvendigvis har de samme hjælpemidler til deres rådighed som oversættere, der er fastansat et sted. Som freelanceoversætter er man på egen hånd og skal i hver enkelt situation overveje, om man har råd til at sige nej til en oversættelse, om man har råd til at investere i forskellige værktøjer eller råd til at lade være. Jeg vil dog nævne oversætterbureauer og EU som et sammenligningsgrundlag, men jeg vil ikke uddybe dem nærmere. Jeg har valgt at arbejde eksemplarisk med opbygningen af termlisterne, og der vil derfor ikke vær tale om komplette lister eller udtømmende oversættelsesmanualer. Det er ment som en inspiration til fagoversætteren, så vedkommende selv kan vælge, hvordan han eller hun ønsker at gribe termlister an på. Mine eksempler vil tage udgangspunkt i fransk og engelsk, da det er de sprog jeg har studeret på bachelorniveau og på kandidaten. Jeg har valgt at fokusere på oversættelse af fagtekster, da jeg ikke har nogen særlig erfaring med oversættelse af litterære tekster, og fordi fagtekster er mere sammenlignelige ud fra det synpunkt, at det er de samme tekstgenrer med samme trækstrukturer, der går igen. 5

8 Fagoversættelse som proces 2. Fagoversættelse som proces Formålet med dette kapitel er at give et indblik i, hvad oversættelse er, og den proces en fagoversætter gennemgår, når vedkommende laver en oversættelse. Jeg vil gøre brug af en model, der er blevet udleveret som en del af undervisningen på cand.ling.merc. studiet, samt komme med min egen model over, hvad oversættelsesprocessen indebærer. Jeg vil beskrive de forskellige faser og se på, hvor man som fagoversætter kan effektivisere og gøre processen mere enkelt for sig selv med særlig henblik på den hjælp, der er at hente under hele processen. 2.1 Hvad er oversættelse? I vores hverdag løber vi dagligt ind i oversatte tekster. Det være sig, når vi køber udenlandsk producerede varer i supermarkedet, når vi læser nyheder fra udlandet, når vi lader os friste af reklamer eller læser en bog af en udenlandsk forfatter. Mange af os tænker ikke over det, men det er en enorm mængde tekster, der er tale om. Som danskere har vi et sprog, som fåtallet taler eller forstår, og det kan derfor være nødvendigt at få oversat vore tekster til fremmedsprog som fransk, spansk, tysk, engelsk, kinesisk osv. Samtidig er vi, som en del af en globaliseret verden, også afhængige af at få oversat tekster på de førnævnte sprog til dansk. Ifølge FN s befolkningskontor er der ca. 6,9 mia. indbyggere på jorden og ca. 5,4 mio. indbyggere i DK [FN s Befolkningskontor], så som danskere udgør vi en ganske lille del af verdens befolkning. Dansk er nok heller ikke lige det første fremmedsprog, man vælger at lære, medmindre man har en direkte forbindelse til dansk via familierelationer eller en handelsforbindelse, der har vakt interessen. Der er megen information at hente ude i verdenen, og dokumenter, om de er oversatte eller ej, giver adgang til megen information. Tager man et kig på en af statsministeriets publikationer, står det tydeligt: Danmark som førende vidensamfund. Forskning og innovation skal have topprioritet i de kommende år. Danmark skal blive et af verdens mest idérige og 6

9 Fagoversættelse som proces højteknologiske samfund. Og vi skal blive bedre til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og nye arbejdspladser. Danmark som førende vidensamfund indgår i den første søjle i strategien Danmark i den globale økonomi [Statsministeriet]. Hvis Danmark som land vil være med forrest i den teknologiske udvikling, er det vigtigt at kunne indhente viden fra forskning andre steder, og det kræver oversættelse af tekster på mange sprog, medmindre man som tekniker eller forsker har lyst til at lære sig mange sprog. Som medlem af EU er vi også nødt til at få oversat de lovtekster, der bliver vedtaget for at kunne leve op til kravene, samt oversætte de tekster, der ligger til grund for nye vedtægter, love osv. Uden oversættelser kan det være svært at tage et standpunkt for eller imod, eller forstå grundlaget for en ny lov, især hvis der er tale om tilfælde, hvor medlemsstaternes befolkninger skal til folkeafstemning om det. Så oversættelse er en stor og vigtig del af hverdagen. Fagoversættere spiller derfor en vigtig rolle i vores samfund i dag. De er et led, der binder folk sammen og viderefører viden om videnskabelige opdagelser samt teknisk og økonomisk udvikling [Clas; Safar, 1992:XX]. Men hvad er oversættelse så? Den russisk- amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Jakobson skelner mellem tre former for oversættelse: 1. Intralingval oversættelse, hvor man oversætter sprogtegn med andre sprogtegn fra samme sprog. 2. Interlingval oversættelse, hvor man oversætter sprogtegn fra et sprog med sprogtegn fra et andet sprog og endelig 3. Intersemiotisk oversættelse, hvor man oversætter sproglige tegn med ikke sproglige tegn, som f.eks. symboler [Schjoldager, 2003:8]. Kort sagt er oversættelse en fortolkning af sprogtegn ved hjælp af andre tegn. Man kan også definere oversættelse som en overførsel af et budskab eller en tekst på et sprog til et andet sprog, f.eks. : Den lille pige er køn (dansk) The little girl is pretty (engelsk) La petite fille est jolie (fransk) 7

10 Fagoversættelse som proces Eksemplet er relativt enkelt og skaber ikke de store problemer for oversætteren. Der er tale om en kort sætning bestående af et subjekt i bestemt form, et finit verbum og to adjektiver. På de tre sprog eksisterer der en referentiel og denotativ [Baker, 2008: 77] ækvivalent til alle tre sætningsled og i samme ordklasse. Pige à girl à fille. Det er ikke altid tilfældet. Hvis man f.eks. skal oversætte en beskrivelse af, eller en manual til en teknisk nyopfunden maskine, så er det ikke sikkert, at det er muligt at finde en ækvivalent på målsproget. Man mangler simpelthen en referentiel ækvivalent. Det vil sige, at man ikke har noget tilsvarende på målsproget, der dækker over termen på kildesproget. Det at finde en ækvivalent er ikke det nemmeste i verden, selvom mange måske tror, at man bare kan slå ordet op i en ordbog. Det er dog ikke altid så enkelt, for hvad hedder de dele en termostat er lavet af? Det er måske muligt at finde en ækvivalent for termostat, men det betyder ikke nødvendigvis, at man finde ækvivalenter for termostatens bestanddele. Det betyder, at man må i gang med et større detektivarbejde, hvor det at finde en enkelt term kan kræve flere timers arbejde. I nogle tilfælde vil man måske heller ikke kunne finde en ækvivalent til selve maskinen. Man ville i så fald være nødsaget til at vælge en oversættelsesstrategi og f.eks. vælge at bibeholde maskinens navn i målteksten eller forklare dets betydningen eller oversætte navnet direkte. Det kan man f.eks. gøre, hvis navnet er et udtryk for dens funktion, som det er i tilfældet med ordet kaffemaskine. Men oversættelsesstrategier er et helt kapitel for sig selv inden for oversættelse. Her taler man bl.a. både om parafrase, transskription, oversættelseslån og tilpasning [Lundquist 1997: 38-44]. Det er forskellige strategier, som oversætteren kan gøre brug af i sit valg af oversættelse, hvilket vil blive uddybet senere i kapitlet. Det kan også ske, at man skal oversætte et fænomen, som ikke eksisterer på målsproget. Hvis man f.eks. tager det famøse danske ord hygge, som mange danskere har forsøgt at forklare fremmede. Det kan være svært at finde et dækkende ord på et fremmedsprog, da det er en del af den danske kultur, som er en følelse og kan beskrive ufatteligt mange situationer af samvær. Men hvis man siger til en dansker at nu skal vi rigtig hygge os, eller det var ren hygge, så er vedkommende ikke i tvivl om, hvad man mener. Det er et kulturelt fænomen. 8

11 Fagoversættelse som proces Noget andet, der kan være svært at finde ækvivalenter for, er alle de dyr og planter, der findes rundt om i verden, som ikke har en dansk benævnelse, da disse ikke er kendt i Danmark. Generelt har kultur også stor indflydelse på den måde, hvorpå vi kommunikerer med hinanden og udtrykker os på. I en oversættelse skal man helst ramme den rigtige betydning og den rigtige tone, for at det rigtige budskab kommer igennem [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994: 36]. Man kan f.eks. komme ud for, at der i en tekst er brugt en historiske reference, som giver mening på det ene sprog, da det er en historisk begivenhed, alle kender til inden for landets grænser, men som for en fremmed kan være det rene volapyk [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994: 110]. Hvis man f.eks. har lidt et nederlag og siger, at man føler sig slået som ved slaget i Dybbøl, så ville en franskmand måske bedre kunne forstå det, hvis man skriver, at man føler sig slået som Napoleon ved Waterloo. Andre kulturelle forskelle er traditioner, hvor man som udenforstående ikke altid har mulighed for at gennemskue, hvad en helligdag eller tradition dækker over bare ved at få navnet i en oversat udgave. Hvis man f.eks. taler om jul, så er det ikke noget, der er ens for alle. Det handler alt sammen om at fejre Jesus Kristi fødsel, men i nogle lande fejrer man det den 24. december om aftenen, og andre steder er det den 25. december om morgenen. Det kan især være vigtig information for f.eks. folk med andre trosretninger, der ikke fejre jul. Fra land til land har man forskellige helligdage, nogle er religionsbestemte, nogle er nationalt betingede så som Befrielsesdagen, Grundlovsdag etc. Derfor skal der tages højde for kulturelle forskelle, når man oversætter. Det kan man gøre ved at tilføje en kort uddybende bemærkning, der gør det nemmere for læseren at få et indblik i kildekulturen. Det er ikke noget, man nødvendigvis skal gøre hver eneste gang, men det skal vurderes fra situation til situation. 2.2 Kommunikationssituation Hvis man skal se på fagoversætterens rolle i en kommunikationssituation, så fungerer vedkommende som en mellemmand imellem afsender og modtager. En klassisk kommunikationsmodel er IMK- modellen [Frandsen et al. 2004:52]. 9

12 Fagoversættelse som proces Modellen afbilleder en klassisk kommunikationssituation, hvor én videregiver et budskab i form af en tekst til en anden via et medie i en given kontekst. Hvis man indsætter oversættersituationen i denne model, så vil Afsender være virksomheden eller den person, der står bag teksten og Modtageren vil være den, der skal læse den oversatte tekst. Oversætteren mangler i denne model, men bør placeres som et led imellem de to. En bedre model kunne derfor se ud som nedenfor. 10

13 Fagoversættelse som proces Teksten kan være alt imellem himmel og jord f.eks. en brochure, et brev etc., men det er det, som oversætteren skal oversætte. Teksten er der, hvor man finder de forskellige retoriske strategier, som varierer fra tekst til tekst i overensstemmelse med tekstens formål og forfatterens valg. Referenten er det teksten referer til, og i en brochure vil det være det produkt, som virksomheden prøver at sælge eller beskrive. Fagoversætteren skal her være opmærksom på formålet med brochuren, så det, der bliver fremstillet positivt på det ene sprog, også fremstår positivt på det andet sprog. Det vil være ærgerligt for virksomheden, hvis fagoversætteren ikke formår at fremhæve de positive egenskaber, der differentierer produktet fra lignende produkter på markedet. Referenten afhænger selvfølgelig af teksten, og i visse tilfælde kan det være ganske indlysende bare at oversætte det, der står. Fagoversætteren skal være opmærksom på, om det er et luksusprodukt, der prøves på at sælge, eller om det er et standardprodukt. For virksomheden er det vigtigt, fordi image kan have stor indflydelse på en virksomheds succes. Der er f.eks. forskel på, om man omtaler et produkt ved dets generiske betegnelse, eller om man bruger dets brandnavn [Frandsen et al. 2004:56]. Taler man om skraldespanden eller Vipp spanden? Koden er den måde vi kommunikerer på, og det kan variere fra sprog til sprog. Man kan på det ene sprog være utroligt høflig og bruge mange høflighedsfraser, imens man på det andet er mere direkte [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994]. 11

14 Fagoversættelse som proces Konteksten og kulturen kan både referere til den i teksten interne kultur eller referere til noget i den omliggende kultur, der omgiver Afsenderen. Fagoversætteren skal være opmærksom på, om det er nødvendigt at tilpasse teksten til Modtagerens kultur. Hvis der f.eks. er en specifik kulturel reference i teksten, kan det være nødvendigt at benytte forskellige oversættelsesstrategier, for at gengive referencen på en forståelig måde på målsproget. 2.3 Oversættelsesprocessen Som fagoversætter er ens job at oversætte en tekst fra et sprog til et andet. Man modtager en tekst fra en person eller en virksomhed og skal derpå levere en oversat tekst tilbage. I undervisningen på Handelshøjskolen i Århus blev følgende model udleveret [ISEK 2009: 33] for oversættelse mellem fransk og dansk: 12

15 Fagoversættelse som proces Modellen virker umådeligt forenklet i forhold til en oversættelsesproces. Den virker mere som en beskrivelse af den indledende fase til at påbegynde en oversættelse, hvor man finder sine hjælpemidler frem og gør dem klar, samt en liste over hvilke hjælpemidler man kan benytte sig af i oversættelsesprocessen. I modellen er der ikke nævnt nogen oversættelses-, revisions- eller gennemlæsningsfase. Men den er et godt udgangspunkt for at gå i gang. Ifølge modellen er den ideelle situation, at oversætteren læser hele teksten igennem før oversættelsen påbegyndes. På den måde får oversætteren et overblik over, hvad teksten handler om, hvordan den skrider frem, og ser teksten i sin helhed. Modellen viser ikke, hvor selve oversættelsen går i gang, men efter at teksten er læst igennem kan man gå ud fra at oversætteren kan begynde at oversætte. Hvis man skulle lave en mere fyldestgørende model over hvilke faser, der indgår i oversættelsesprocessens, kunne den f.eks. se ud som følgende: Oversættelsesprocessen 1. Forberedelsesfase Modtage tekst Læse igennem Forstå kontekst, diskurs, afsender, modtager Finde baggrundsviden Finde redskaber, gl. termlister 2. Oversættelsesfase Slå ord op Formulere sig Gemme kildehenvisninger 3. Revisionsfase Læse igennem, dobbelttjekke udtryk Modersmålstalende gennemlæsning Tjekke font og formater 13

16 Fagoversættelse som proces Forberedelsesfasen Oversætteren modtager teksten, læser den igennem, sætter sig ind i hvad den handler om og forstår hvem, der skriver hvad til hvem. Det er ikke sikkert, at man skal oversætte teksten, som den er. Kunden ønsker måske, at man tilpasser teksten til en bestemt målgruppe, at man laver et resumé af teksten eller populariserer teksten, dvs. skabe en letforståelig tekst ud fra en teknisk tung tekst. Det er noget man, diskuterer med kunden, inden man går i gang med teksten. Des mere man ved om teksten og dens formål, før man går i gang med oversættelsen, des mere sikker er man på udformningen af målteksten. Med andre ord kigger man på tekstens skopos, dvs. måltekstens funktion i målkulturen [Schjoldager, 2003:45]. Som indikeret i kommunikationsmodellen tidligere, er det som fagoversætter uundgåeligt at tænke over, hvilken målgruppe og hvilken kultur man oversætter til. Man skal vide, hvem der vil sige hvad til hvem på hvilken måde. Hvis man f.eks. skal lave en brugsanvisning eller en manual til det amerikanske marked kan det være nødvendigt at tilføje visse advarsler, hvad angår brugen af produktet, da de juridiske muligheder for at søge om erstatning i USA er meget større end i f.eks. Danmark. På den anden side kan man sige, at oversætter man en manual til et amerikansk produkt til det danske marked, er det måske muligt at undlade visse advarsler [Bilag1:131], da det ikke nødvendigvis er på samme måde i Danmark. Undladelser bør dog diskuteres med kunden før dette gøres. Det er meget vigtigt, at fagoversætteren forstår teksten, hvilket emne opererer teksten inden for f.eks. medicin, økonomi osv. Man skal også forstå hvilken holdning eller mening, der kommer til udtryk i teksten, eller om den er neutral, så målteksten ikke kommer til at afspejle en forkert holdning [Lundquist, 1997:19]. Taler man om mere tekniske tekster, er det vigtigt, at fagoversætteren forstår produktets funktion og sammensætning. Hvis vedkommende skal lave en manual eller en produktbeskrivelse, så skal forbrugeren, der i sidste ende skal læse teksten, forstå hvordan produktet skal håndteres og bruges. Fagoversætteren skal selvfølgelig ikke vide alt om alt, men skal kunne finde viden om alt. 14

17 Fagoversættelse som proces Når formålet med oversættelsen er forstået, kan man gå i gang med en informationssøgning. Man kan søge baggrundsviden og få større indblik i emnet, og dermed øge ens ekspertise [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:119]. Hvis det er et område, som fagoversætteren kender godt og har et stort indblik i, kan det være ret enkelt at gå i gang. Hvis det er en meget kompleks tekst, eller et emne fagoversætteren ikke kender særligt godt, så kan det være en længere proces, der går i gang. Det kan være, at vedkommende vælger at læse paralleltekster på begge sprog og se, om der er en bestemt skrivestil eller formuleringsstil, der skal bruges på målsproget. Paralleltekster vil blive uddybet i kapitel 4 om værktøjer. Måske læser man nogle artikler om emnet eller søger viden forskellige steder. Ved at sætte sig ind i emnet og berige sig selv med viden om et område, kan man som fagoversætter bedre forstå det, der står i kildeteksten. Desto bedre man forstår en tekst, desto lettere er det at oversætte den. Fagoversætteren kan nemmere finde en ækvivalent til en term, da fagoversætteren ved, hvad den referer til. I denne fase bør fagoversætteren forberede de værktøjer, som vedkommende ønsker at drage nytte af under selve oversættelsesprocessen, da det på den måde gør det nemmere at gå i gang. Værktøjerne dækker over alt fra elektroniske og papirordbøger, internet, oversættelsessoftware, leksika, paralleltekster, termlister og fagfolk. Udvalget afhænger af, hvad man har til rådighed, og hvor rutineret og etableret en oversætter man er. Ved at gøre værktøjerne klar før man påbegynder oversættelsen, bliver man ikke hele tiden afbrudt i sin arbejdsgang ved at skulle finde værktøjer frem. Hvis man har læst teksten igennem, inden man går i gang, har man en idé om hvilke værktøjer, der er brug for, da man har set hvilke problemstillinger, der er i teksten. Hvis man f.eks. skal oversætte en tekst, der minder meget om nogle paralleltekster, man har læst, eller hvor noget ligefrem kan bruges i oversættelsen, så er det lettest, hvis teksten er fundet frem. Det kan tage lang tid, hvis man skal til at finde den et sted på internettet, eller hvor man nu har den fra. Det er en stor hjælp i arbejdsprocessen, da man undgår at afbryde oversættelsesprocessen og bliver 15

18 Fagoversættelse som proces ikke distraheret af andet, man kunne falde over. Det handler om at tage hele værktøjskassen med sig og ikke hente en skruenøgle af gangen Oversættelsesfasen Når man går i gang med at oversætte, skal man gøre det sig klart, hvilken global oversættelsesstrategi man vil anvende. Vil man oversætte så tekstnært som muligt og dermed vælge en imitativ strategi, eller vil man tilpasse teksten til læseren og tekstens formål, så vælger man den funktionelle strategi [Lundquist, 1997:31-32]. Dette valg kan selvfølgelig være bestemt på forhånd ud fra, hvad kunden har anmodet om, men det kan også være op til fagoversætteren selv at vurdere, hvad der er bedst i situationen. Hvis man på forhånd har besluttet sig for en strategi, er det nemmere at holde en mere stringent stil i oversættelsen. Man er hele tiden bevidst om, at teksten f.eks. ved en imitativ strategi skal lægge sig op af kildeteksten. På den måde kan man spare tid både i oversættelsesprocessen og i revisionsfasen. I oversættelsesfasen oversætter man og slår de termer op, man ikke kender. Nogle vil måske foretrække at slå ord op imedens de gennemlæser teksten i forberedelsesfasen. Hvis der er termer, der går igen og igen, kan det være forstyrrende ikke at forstå teksten pga. manglende forståelse af disse termer. Ved at slå termerne op imedens man læser teksten, hjælper man sig selv ved at lette forståelsen af det, man læser, samtidig med at man finder nogle af de termer, man skal bruge i oversættelsen. Hvis man anvender oversættelsessoftware, som automatisk kan indsætte oversættelser, så er det er en fordel at lave opslagene på forhånd. Man kan på den måde få termerne lagt ind i programmet, før man går i gang med oversættelsen. Når man laver disse opslag, er det en god idé at lave termlister over termerne, da de kan være brugbare på et senere tidspunkt. Man skal selvfølgelig ikke gemme alle de ukendte termer, men afveje om der er tale om en term, man vil kunne få brug for på et senere tidspunkt, samt hvor svær termen er at finde. Hvis termen er i ens ordbog, og dermed er lettilgængelig, er det rent tidsspilde at skrive ens ordbog af, bare for at lave en termliste. 16

19 Fagoversættelse som proces Hvis man laver termlister eller anvender en megen specifik term, kan det være en god idé at gemme en kildehenvisning, så man senere kan finde tilbage til det samme sted og redegøre for brugen af den eksakte term, hvis dette skulle blive udbedt fra kundens side. Kildehenvisninger kan være nyttige, hvis man ofte oversætter inden for samme område, da en enkelt kilde kan være et godt grundlag for en masse oversættelser, hvis den er af høj kvalitet og dermed til stor gavn for fagoversætteren. Det gør det nemmere for oversætteren hurtigt at finde tilbage til, hvor man har fundet termen. Termlister og hvad der bør medtages i dem vil blive uddybet i kapitel 6. Desto mere arbejde man lægger i sine oversættelser, desto større chance er der for, at man kan drage nytte af dem på et senere tidspunkt. Nogle tekster indeholder termer, som man ikke kan finde en ækvivalent til, og så må man gøre brug af forskellige oversættelsesstrategier. Der findes syv forskellige lokale oversættelsesstrategier [Lundquist, 1997:37-42], tre af dem er direkte og fire er indirekte. De tre direkte er Lån, Oversættelseslån og Ordret oversættelse Direkte oversættelsesstrategier Lån Ved Lån tager man et ord fra fremmedsproget og anvender det direkte på målsproget i stedet for at lave en oversættelse. Eksempler på lån på dansk er software, brie og whisky. Oversættelseslån Ved Oversættelseslån låner man konstruktionen, men oversætter ordet/ordene Ordret oversættelse Ved Ordret oversættelse oversætter man så vidt muligt ord for ord Eksempel: occupational therapy à beskæftigelsesterapi à thérapie occupationnelle Eksempel: Den lille pige synger godt à La petite fille chante bien à The little girl sings well. 17

20 Fagoversættelse som proces Indirekte oversættelsesstrategier Af indirekte oversættelsesstrategier er der Ordklasseskift, Synsvinkelskift, Ækvivalens og Tilpasning. Ordklasseskift Ved ordklasseskift bliver et verbum på dansk f.eks. substantiveret på fransk Eksempel: produktionsvæksten stabiliseres à stabilisation de la croissance de la production [Schmidt, 2002:125] Synsvinkelskift Ved Synsvinkelskift gør man f.eks. en negativ sætning positiv, eller man gør en passiv sætning aktiv. Eksempel: he wasn t bad à han var okay, cyklen rengøres af efter brug à Clean the bike after use Ækvivalens Ved Ækvivalens finder man et ord eller udtryk, der er tilsvarende på målsproget, det kan f.eks. forekomme ved idiomatiske udtryk. Eksempel: Man kan ikke blæse og have mel i munden à on ne peut pas avoir le beurre et l argent du beurre à You cannot have your cake and eat it too [Cassagne; Nisset-Raidon 1998:46]. Tilpasning Ved tilpasning erstatter man et fænomen i kildesproget med et fænomen fra målsproget, der minder om. Eksempel: Tour de France à Post Danmark Rundt. De ovennævnte strategier kan anvendes, alt efter hvilken oversættelsesmæssig udfordring, man står over for. Det vigtigste er bare, at give en retvisende oversættelse af kildeteksten, så man ikke fordrejer betydningen [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:37]. Ved at anvende en af strategierne kan man i nogle tilfælde komme uden om problemet med, at man ikke kan finde den korrekte term eller ækvivalent. Det kan være, at man finder den senere, men som udgangspunkt er strategierne en god metode til at komme videre med 18

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Clarified Communications

Clarified Communications Clarified Communications WebWorks Kapitel 1 Hvem er vi? WebWorks blev grundlagt med udgangspunkt i elektronikindustriens behov for danske vejledninger. Historien WebWorks blev grundlagt i 2004 som en direkte

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Dette lille hæfte er til dig, der har svært ved at læse og skrive. www.mobillaesning.dk Det giver inspiration til, hvordan mobiltelefonen kan hjælpe dig med

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV Det vigtigste først Vores guide til et godt CV Hos Kelly Services vil vi gerne hjælpe dig til at lykkedes på arbejdsmarkedet. Derfor har vi dedikeret noget tid, til at udarbejde en guide, som skal hjælpe

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Integration af flere forskellige værktøjer i oversættelsesprocessen. Nancy L. Underwood Center for Sprogteknologi

Integration af flere forskellige værktøjer i oversættelsesprocessen. Nancy L. Underwood Center for Sprogteknologi Integration af flere forskellige værktøjer i oversættelsesprocessen Nancy L. Underwood Center for Sprogteknologi Integration af forskellige værktøjer i oversættelsesprocessen Hvorfor? Oversigt Hvordan?

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Maskinoversættelse i et dansk perspektiv

Maskinoversættelse i et dansk perspektiv Maskinoversættelse i et dansk perspektiv - En empirisk undersøgelse af kvaliteten af maskinoversættelse for sprogparret engelsk- dansk - Af Marianne Lund Laursen (404468) Vejleder: Anne Gram Schjoldager

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af Undervisningsvejledning Min egen kirke Informationssøgning og hjemmeside-produktion for 5. - 6. klasse Kolofon Materialet er samlet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Din virksomheds internationale website. Eksport

Din virksomheds internationale website. Eksport Din virksomheds internationale website Eksport Din virksomheds internationale website Denne guide skal hjælpe dig med at sikre, at din virksomheds website også fremstår professionelt, når sproget er et

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Indhold Annoncer... 2 Gode råd til annoncering... 2 Grafik og teknik... 2 Tekst og indhold... 2 Alternativer til annoncering... 3 Brevpapir...

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

http://ecolore.leeds.ac.uk

http://ecolore.leeds.ac.uk (econtent Localisation Resources for Translator Training) http://ecolore.leeds.ac.uk Lokalisering af eindhold I dag er størstedelen af al information 'digital'. Alle de hjælpetekster vi ser på en computerskærm

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt...

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... 3 Information... 3 Programmering... 3 Design... 4 Brochure... 4 Hjemmeside...

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Profilpartners tips og tricks til den gode ansøgning og samtale

Profilpartners tips og tricks til den gode ansøgning og samtale Profilpartners tips og tricks til den gode ansøgning og samtale Ansøgning En ansøgning består af et brev og et CV. Brevet skal i bund og grund fortælle, hvad der har fået dig til at søge stillingen samt

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv.

Stx - oversigt over prøver, eksaminationstid, forberedelsestid, hjælpemidler mv. I tabellen refererer overskrifterne i kolonnerne til: M/S: Mundtlig/skriftlig prøve /G: y eller gammel læreplan Valg: Valg mellem flere prøveformer, jf. fagbilag/læreplan Sp. kendt:, hvis opgaverne/temaerne

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere