Vurdering af digitale læremidler Vejle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af digitale læremidler Vejle 19.11.2012"

Transkript

1 UNVERSTY COLLEGE LLLEBÆLT Vurdering af digitale læremidler Vejle Karina Kiær Pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler

2 Dagsorden Tildelingskriterier nteraktivitet hvordan kan begrebet forstås? Mellem didaktik og usability Evalueringsparametre: Læremiddel.dk/DPU Teknologi som stillads hvad så med læreren? Processer i undervisningen Eksempler Blev vi klogere?

3 Forvirret...? technicalsafari.com

4 Materialeplatformen

5 Online og interaktivt nteraktivt Det digitale læremiddel opfylde følgende: Brugeren skal være mulig input-kilde for læremidlet Brugerens input skal påvirke læremidlets udtryks- og indholdsside Den interaktive dimension skal understøtte elevens aktive læreproces og tilegnelse af faglig viden og færdigheder.

6 Tildelingskriterier Ministeriet for Børn og Undervisning Det digitale læremiddel skal være: Online-baseret nteraktivt (dialog, kontrol, manipulation) Produceret med henblik på læring i grundskolen Målrettet dansk, matematik, naturfaglige fag eller engelsk Kilde: UVM (s.2)

7 Dialog, kontrol og manipulation Dialogisk interaktivitet består fx i, at eleven kan give et svar på et spørgsmål og modtage feedback fra læremidlet. Når eleven kan modtage feedback fra læremidlet, er det fx fordi læremidlet har integreret test- eller quizspørgsmål programmeret med rigtig/forkert svarmulighed. Kontrollerende interaktivitet består fx i, at eleven bestemmer læsevej og navigation i et læringsforløb. Når eleven selv skal bestemme læsevej og navigation, er det fx fordi læremidlet har moduliseret et fagligt indhold og tilbyder eleven menuer til at navigere i og aktualisere bestemte dele af materialet. Manipulerende interaktivitet består fx i, at eleven kan kombinere, justere eller ændre et fagligt indhold. Når eleven kan kombinere, justere eller ændre et fagligt indhold, er det fx fordi, læremidlet muliggør drag and drop -aktiviteter, tillader, at der kan sættes parametre for en simulation eller åbner for, at materiale direkte kan bearbejdes.

8 Anbefalinger Der er tale om digitale læremidler, der: Kan målrettes og tilpasses forskellige læringssituationer og forskellige målgrupper (differentieret elevbehov) Giver mulighed for differentieret undervisning Tilgodeser forskellige måder at lære på (læringsstile) Frigiver tid for læreren til at give udvalgte elever mere støtte, vejledning og tilbagemelding Kan målrettes og tilpasses en faglig målsætning eller faglig problemstilling Giver mulighed for samarbejde på tværs af fagene og på tværs af brugere Giver mulighed for fleksibel adgang (mindre moduler, kortere tidsperiode) Har en høj grad af åbenhed (genanvendelse af indhold, fungerer på tværs af platforme) Kilde: UVM (s.3)

9 Hvad vil det sige at vurdere? Vurdering som analytisk proces betyder, at man tager stilling til værdien af noget ud fra fagligt acceptable kriterier. Vurderingen forudsætter: en undersøgelse, dvs. at man søger viden om hvad noget dækker over, dets tilstand, egenskaber og kvalitet ved at underkaste det et nøje eftersyn. Vurderingskriterier (eller målestokke) er centrale begreber. Vurderingskriterier er både bestemmende for undersøgelsens optik, dvs. de briller man kigger med fx læremidlers kvalitet med, og vurderingen, dvs. det grundlag man afsiger sin værdidom ud fra. Synliggørelse af kriterier er også vigtige for omverdenen fordi det dokumenterer vurderingens grundlag, og gør at andre kan forholde sig til vurderingens validitet: Siger vurderingen noget om det den hævder at sige noget om? (Jens Jørgen Hansen "Læremiddelvurdering i skolen - fire evalueringsmodeller",

10 Udfordringer»De digitale læremidler er svære at overskue, fordi man ikke hurtigt kan bladre dem igennem som en lærebog. Det kræver mere forberedelsestid, og man ved ikke umiddelbart, hvordan lærerrollen skal være, og hvordan man skal organisere undervisningen? De kan ikke bare glide ind i nogle gængse og vante didaktiske rutiner«. Karsten Gynther "Digitale læremidler kræver tilvænning", Folkeskolen, 19.januar 2010

11 Didaktik og usability Alle digitale læremidler befinder sig i feltet mellem didaktik og usability. Usability kan forstås som brugbarhed og brugervenlighed. Brugbarheden og brugervenligheden må igen ses i den didaktiske kontekst dvs. i forhold til skolen, en undervisningssituation.

12 Teknologi som stillads "Teknologi skal først og fremmest kunne bruges til at bygge et stillads op om elevernes læring" Thomas llum Hansen "Evaluering af digitale læremidler", 2012 Roy Pea (2004) taler om fading

13

14

15 Stilladseringens 6 faser Kilde: Wood et al. 1976

16

17

18

19 Hvad med læreren? Selv om teknologien stilladserer, kan læreren ikke undværes. "Derimod er det aktuelt at vurdere, hvordan teknologier kan bruges som læremidler der understøtter elevernes læring og lærerens undervisning". Thomas llum Hansen "Evaluering af digitale læremidler", 2012

20 Curriculære bestemmelser Alle fag er underlagt de curriculære bestemmelser i form af faghæfter for fag og for de timeløse fag (fx. Faghæfte 48 t- og mediekompetencer)

21 Makroniveau Digitale læremidler systemer, portaler, hjemmesider Mellemniveau forløb Mikroniveau didaktiske delelementer Thomas llum Hansen "Evaluering af digitale læremidler", 2012

22 Digitale læremidler Hvad er det bærende element i det digitale læremiddel? Kilde: Thomas llum Hansen, 2012

23 Repetitive læremidler Repetitive Læremidler til træning af simple rutiner, procedurer og fakta Karakteristika Kontekstuafhængig Simpel enten/eller-logik (fx sand/falsk, rigtig/forkert) Feedback i form af fx klapsalver, smileys eller fejllyd Valgfrit tempo (tidtagning) og umiddelbar respons Privat feedback og ubegrænset tålmodighed Har det transferværdi? (Kilde: Thomas llum Hansen, 2012)

24 eksempler

25

26 Formidlende læremidler Formidlende Læremidler til formidling af viden inden for et fag, fagligt område eller tværfagligt tema, fx historie, litteratur eller danske dyr. Karakteristika Lærercentreret transportmodel (overførsel) Generaliseret og komprimeret viden Formidlingsorienterede forløb Sproglig repræsentationsform Omfangsrige (Kilde: Thomas llum Hansen, 2012)

27

28

29

30 Stilladserende læremidler Stilladserende Stilladserende læremidler støtter elever og bygger et stillads op om deres refleksive erfaringer med et indhold inden for et fag, et fagligt område eller et tværfagligt tema. Karakteristika Elevcentreret stilladsbygning Konstruktion af viden Problemorienterede forløb Dialogiske/eksperimentelle Afgrænset omfang (Kilde: Thomas llum Hansen, 2012)

31

32

33

34

35

36

37 Eksempler ilitt

38

39

40

41

42

43

44 Praksisstilladserende Praksisstilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler støtter elever i at samarbejde og bygger et stillads op om løsning af virkelighedsnære problemer i et praksisfællesskab. Karakteristika Stilladsering af praksisfællesskab Kollektiv vidensopbygning Projektorienterede forløb Autentiske og komplekse problemstillinger Afgrænset omfang (Kilde: Thomas llum Hansen, 2012)

45

46 Evaluering af didaktiske læremidler - Portaler, systemer og supplerende hjemmesider Kilde: Thomas llum Hansen, 2012

47 Didaktiske læremidler - digitale F.eks. fagportaler, reservoirer, temaportaler ndhold og aktiviteter er stilladseret og der er tænkt en progression ind. Læreren er stilladseret (lærervejledning og undervisningsforløb/ didaktiske designs), idet opgaverne er didaktisereret inden for en faglig begrebsramme dvs. faget

48 ndholdskvalitet o o o o o o o Er læremidlet autentisk og relevant? Behandler det emner og problemstillinger, som kan relateres til elevernes hverdag? Repræsenterer indholdet væsentlige dele af faget? Og relaterer det til elevernes problemhoristont? Har det transferværdi? Rækker det ud over en skolesammenhæng? Er det troværdigt (gengiver virkeligheden, overbevisende) og pålideligt (stabilt, taler sandt)? Er det opdateret i forhold til ny faglig og pædagogisk viden? Stemmer det overens med gældende læreplaner?

49

50 Omfang o o o o Rummer læremidlet et bredt repertoire af indhold (elevers forskellige behov/forudsætninger, interesser) Dækkende, fyldestgørende ift. et fag eller et fagligt område? Mulighed for at tilrettelægge en varieret undervisning? Variation af metoder og indhold? fx. CL, projektorienteret, eksperimenterende, RF, kollaboration m.fl. Forskellige ELEVaktiviteter Afbalanceret faglig vægtning? Dominerer et indhold eller en bestemt type aktiviteter?

51

52

53 Differentiering o o o o o o Lægger læremidlet op til differentiering? Mulighed for differentieret progression, der er tilgængelig for flere typer af elever? Er der en vejledning til læreren i undervisningsdifferentiering? Støtter læremidlet undervisningsdifferentiering direkte gennem redskaber til stilladsering, organisering og lærerstøtte? Er indhold og aktiviteter forståelige, struktur og kompleksitet set i forhold til elevernes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer? ndhold og aktiviteters åbenhed, alsidighed og kompleksitet? Bliver eleverne engageret og udfordret som deltagere (faghæfte 48) i undervisningen?

54

55 o o o o o Genbrugelighed Fungerer læremidlet med andre læremidler? Et åbent eller lukket system? Kan det integreres med skolens intranet (Skolentra) og porteføljeværktøjer? Er det tilladt for elever og lærere at redigere eller integrere indholdet fx billeder, animationer, tekster i lærernes og elevernes eget arbejde? Tilstrækkelig rettigheder til systemet? Er der adgang til systemet eller producerede produkter i elevernes skoletid og efterfølgende? Kan elevernes produkter overføres til andre systemer?

56

57

58 Brugervenlighed o o o o Har læremidlet appel/er det appetitvækkende? Hvordan er navigationsstrukturen - hvor er man, og hvor kan man komme hen? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm.? Fleksibelt - genvejstaster, frihed, nemt at omgøre fejl. Udnyttes computerens interaktive potentiale hensigtsmæssigt? Fungerer det teknisk? Ukompliceret at logge ind? Responderer læremidlet hurtigt? Nemt at gemme og genfinde produkter? Er der integreret hjælp til at løse tekniske problemer? Tilpas afgrænset, men tilstrækkelig/ forståelig fejlmelding og brugervejledning?

59

60

61

62 nteraktivitet - et kriterium? Kilde: Thomas llum Hansen, 2012, U.S. Department of Defense

63 Didaktiske læremidler Didaktiske læremidler har en indbygget didaktik, der varetager flere opgaver i undervisningen: de udpeger faglige mål de formidler et indhold de rammesætter aktiviteter og opgaver de støtter og vejleder læreren Kilde: Jeppe Bundsgaard, Jens Jørgen Hansen og Thomas llum Hansen

64 Semantiske læremidler Semantiske læremidler indgår i digitale didaktiske læremidler og i didaktiske delelementer (blogindlæg, computerspil, skønlitteratur) De har et betydningsindhold, men ikke en indbygget didaktik

65 Funktionelle læremidler Funktionelle læremidler er kendetegnet ved at fungere som redskaber og værktøjer, der bruges til at håndtere indhold og arbejdsprocesser i undervisningen: produktion præsentation kommunikation evaluering kompensation dataindsamling databearbejdning processtyring Funktionelle læremidler indgår som digitale didaktiske delelementer fx web 2.0- ressourcer eller som delelement i et didaktisk læremiddel. Kilde: Jeppe Bundsgaard, Jens Jørgen Hansen og Thomas llum Hansen

66 Læremiddeltrekanten

67 Læremiddeltrekanten som lærerens stillads Læremiddeltrekanten opererer med almene begreber, som kan hjælpe (stilladsere) læreren i forhold til planlægning af didaktiske designs - undervisningsforløb - med f.eks. funktionelle læremidler - web 2.0-ressourcer. Læremiddeltrekanten kan skabe en ramme, hvorudfra læreren kan undersøge teknologiens didaktiske potentiale. Læremiddeltrekanten kan danne ramme for lærerens tilrettelæggelse af undervisningsforløb (didaktiske designs).

68 Forskellige læremidler forskellige processer

69 Processer i undervisning - aktiviteter Hvilke processer sætter læremidlet i gang i en undervisningssituation? Afdækning af de aktiviteter, som læremidlet lægger op til. Kig f.eks. på verberne: o o o o o o o læs skriv giv eksempler på reflekter udforsk redegør for analysér/diskuter

70 En ændret taksonomi? huske og regelfølge, forstå og anvende, analysere og fortolke, vurdere og kritisere og skabe og konstruere

71 LFOP-workflow, RF - hvad med de digitale læremidler? Hvad er LFOP-workflow? nteraktioner mellem lærer og elever, som kan beskrives som: Lærerfremlæggelse Forståelseskontrol Opgaveløsning Plenumbearbejdning

72 RF Sinclair & Coulthard (1975) identificerede i deres klasserumsstudier den mest almindelig interaktionssekvens, nemlig RF: nitier (lærerens igangsættende spørgsmål) Respons (elevens svar) Feedback (lærerens evaluering af svaret) Aukrust (2003) konstaterer at RF stadigvæk er almindelig i mange klasserum

73 Hvad er problemet? lukkede spørgsmål overhøring? domænespecifik kommunikationssituation? skolsk (Moslet 1993) eleven som modtager? udemokratisk?

74 Spørgsmål til overvejelse... Hvilken sammenhæng er der mellem læremidlet og kommunens overordnede digitaliseringsstrategi? Hvilken sammenhæng er der mellem læremidlet og skolens overordnede pædagogisk-faglige målsætninger? Hvilken sammenhæng er der mellem læremidlet og de curriculære bestemmelser dvs. fagenes formål og trinmål? Hvilken sammenhæng er der mellem læremidlet og lærermålgruppen? Hvordan kan læremidlet bruges inden for skolens nuværende rammefaktorer/faciliteter? Hvilken sammenhæng er der mellem læremidlet og faghæfte 48 "tog mediekompetencer"?

75 Hvad kan undervisere bruge den til? reflektere over egen brug af læringsteknologi inddrage i planlægningen af egen undervisning vurdere digitale læremidler SAMR-modellen Ophav: Ruben R. Puentedura, Kilde: og

76 Faghæfte 48: t- og mediekompetencer De fire temaer: 1. nformationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.

77 Konteksten i analysen af læremidlet? Hvad kan der ellers tages højde for i vurdering af læremidler? Ud fra hvilke parametre analyserer vi læremidlet, så: det lever op til kommunens digitaliseringsstrategi? KONTEKSTEN så det kan udnyttes inden for de rammer, som skolerne har? Lokalt eleven sættes i deltagende situationer og oplever interaktivitet, manipulation og kontrol? det lever op til fagformål og faghæfte 48? Hvordan kan læreren bruge det? Hvilke forudsætninger kræver det af læreren?

78 Findes det fuldendte digitale læremiddel?

79 Litteratur Aukrust, V.G. (2003): Klassrumssamtal, deltagarstrukturer och lärande. : Dysthe, O. (Red), Dialog, samspel och lärande. (s ). Lund: Studentlitteratur. Bundsgaard, J. (2010a). Supporting the processes of teaching and learning: how digital learning platforms support progressive teaching : European Conference on e-learning, Vol. 9, Bundsgaard, J. & Hansen, T.. (2010b): Processer i undervisningen: om brugerdreven innovation af digitale procesværktøjer. : Læremiddeldidaktik, 4, p Bundsgaard, J & Hansen, T.. (2010c): Arbejdspapir. Processer i undervisningen. Rapport fra delprojekt i projektet Brugerdreven nnovation af Digitale Læremidler. (lokaliseret på www den Bundsgaard, J & Hansen, T.. (2011e): Evaluation of Learning Materials a Holistic Framework. : Journal of Learning Design 4(4). p Bundsgaard, J & Hansen, T. (2011g): Holistic evaluations of learning materials. : Local, National and Transnational dentities in Textbooks and Educational Media. Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011h): KOMPS Faglighed der virker i virkeligheden : Liv i skolen: tidsskriftet om lærernes hverdag og det gode arbejde i skolen. S

80 Hansen, T.. (2012): Evaluering af digital e læremidler. - fortsat Hansen, J.J. (2010): Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag. Hansen, T.. m.fl. (2011): Fælles mål og midler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis. Klim. Hetmar,V. (2011): Kommunikationsformer som didaktisk kategori. : Cursiv, Nr. 7, 2011, s Pea, R. (2004): The social and tecnological dimensions of scaffolding and related theoretical concepts for learning, education, and human activity. : The journal of the learning sciences, 13 (3), Wood, D; Bruner, J. S.; Ross, G. (1976): "The Role of Tutoring in Problem Solving" : Journal of Child Psychology and Psychiatry. Vol. 17.

81 Evaluering af digitale læremidler Publikation fra Læremiddel.dk 2012/ny_vejledning_til_evaluering_af_digitale_laremidle

82

83 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ær e m id l l e EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita m id l l e l ær e er EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Digitale læremidler og læremiddelkulturer

Digitale læremidler og læremiddelkulturer Digitale læremidler og læremiddelkulturer Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Måde, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter 19. september 2015 Didaktik med digitale ressourcer Find slides på jeppe.bundsgaard.net Professor Jeppe Bundsgaard Program Kl. 9 Didaktik og it Kl. 10.15 Oplæg til

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

ANVENDELSE AF DIGI- TALE LÆREMIDLER EFFEKTMÅLING

ANVENDELSE AF DIGI- TALE LÆREMIDLER EFFEKTMÅLING Til Styregruppen for it i Folkeskolen Dokumenttype Rapport Dato September 2014 ANVENDELSE AF DIGI- TALE LÆREMIDLER EFFEKTMÅLING ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER EFFEKTMÅLING INDHOLD 1. Introduktion 1

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Reform og digitale læremidler Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Reform og digitale læremidler Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Reform og digitale læremidler Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Vi skal sørge for, at der bliver udviklet flere digitale læremidler i en høj

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik

Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013. It-didaktik Pædagogisk inspirationsdag 28. februar 2013 It-didaktik Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net En tendens: Nye refleksioner

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1

med digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1 Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Malling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv

Malling Skole 8. august 2013. Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Malling Skole 8. august 2013 Autentisk læring og IT-didaktik i et web 2.0 perspektiv Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod Lærervejledning Runerod - et digitalt læringsspil til matematik L Ærervejledning Om Runerod Runerod er et digitalt læringsspil, som foregår i en parallelverden, som hedder Runerod. Spillet indeholder opgaver/missioner,

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere det?

Hvordan kan vi evaluere det? Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Digital læring styrker forståelsen af geografi. - med eksempler fra Geografifaget.dk

Digital læring styrker forståelsen af geografi. - med eksempler fra Geografifaget.dk Undervisningsportalen Geografifaget.dk Geografifaget.dk følger Fælles Mål 2009 og er den første større, digitale indgang til faget geografi i folkeskolen. Digital læring styrker forståelsen af geografi

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere