InnovationDanmark. Strategi for styrket innovation i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "InnovationDanmark. Strategi for styrket innovation i den offentlige sektor"

Transkript

1 InnovationDanmark Strategi for styrket innovation i den offentlige sektor 1

2 Styrket innovation i samfundet gennem en mere innovativ offentlig sektor [Forord] 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Visionen om en af verdens mest innovative offentlige sektorer 2.2 Målsætningerne. 3 Generelle udfordringer for den offentlige sektor. 4. Fokus for strategien 4.2 Vidensamfundet og den offentlige sektor 4.3 Den offentlige sektor i åbne innovationsprocesser og innovationsalliancer 4.4 Styring og innovationsledelse i offentlige organisationer 4.5 Innovationsprocesser og drivkræfter 5 Strategiens indsatsområder 5.1 Udbredelse af eksisterende indsatsområder under RTI Innovationsnetværk Innovationsprojekter ErhvervsPhD Teknologisk service Proof of concept og innovationsmiljøer 5.2 Andre indsatser Innovationsstatistik Oprettelse af et videnscenter for offentlig innovation Innovationsrejsehold Afprøvning af ideer / Oprettelse af living labs Rådgivning for den offentlige sektor om EU s forsknings- og innovationsprogrammer Strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne Innovationsledelse Særlige indsatser under andre ministerier 6 Hvordan ser det offentlige innovationsfremmesystem ud? 3

4 2 Indledning Rådet for Teknologi og Innovation har udarbejdet nærværende strategi om, hvorledes rådet kan bidrage til at understøtte videnspredning og innovation i den offentlige sektor. Strategien indeholder rådets anbefalinger til regeringen og Folketinget. På nuværende tidspunkt er rådets økonomiske rammer øremærket til især at understøtte erhvervslivets behov, og rådets hovedformål er, i henhold til lov om teknologi og innovation, at fremme vækst og innovation i erhvervslivet. Rådet anbefaler derfor, at der stilles særskilte midler til rådighed til at gennemføre initiativer i strategien. Rådet foreslår også, at det i lov om teknologi og innovation understreges, at rådets indsatser kan fremme vækst og innovation i hele samfundet. Den offentlige sektor er i dag både effektiv og velfungerende, men den vil i de kommende årtier stå over for betydelige samfundsmæssige udfordringer og forandringer, som kan stille store krav til fornyelse og nytænkning. Regeringen har i sin kvalitetsreform og i trepartsaftalen med KL, Danske Regioner, LO, AC, Djøf og FTF anmodet Rådet for Teknologi og Innovation om at udarbejde en strategi for innovation i den offentlige sektor. Rådet indledte sit arbejde med strategien i begyndelsen af dette år med udarbejdelse af debatpublikationen Øget videnspredning og innovation i den offentlige sektor. Publikationen satte fokus på drivkræfter for innovation i den offentlige sektor. I debatpublikation blev der også sat fokus på, hvad innovation i den offentlige sektor er, hvad der eksisterer af barrierer for at fremme offentlig innovation samt eksempler på offentlig innovation, og hvordan innovation i den offentlige sektor kan fremmes. Denne publikation kan med fordel læses til inspiration for arbejdet med innovation i de enkelte offentlige organisationer. Som næste skridt blev der afholdt et åbent strategiseminar med emnet Hvordan skaber vi bedre service og bedre arbejdspladser i den offentlige sektor?. Strategiseminaret havde dels til formål at komme med indspark og input til rådets strategi dels at identificere de væsentligste barrierer og udfordringer for at fremme innovation i den offentlige sektor. 4

5 Strategiseminaret havde bred deltagelse af kommuner, regioner, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, forskere, GTSinstitutter og private virksomheder. Strategiseminaret bidrog med mange gode ideer og forslag, hvoraf en række af de fremkomne forslag er inddraget i nærværende strategi. Blandt andet blev der peget på, at mange problemstillinger går på tværs af sektorområder, og at rådets eksisterende virkemidler ikke i tilstrækkelig grad er målrettet den offentlige sektor. Der peges derfor i strategien dels på udbredelsen af eksisterende virkemidler, så de også målrettes den offentlige sektors behov og dels på helt nye virkemidler for at imødekomme behov, som ellers ikke vil kunne opfyldes. Strategien skal bidrage til at styrke innovationen i den offentlige sektor til gavn for innovation i samfundet. Der er andre igangværende arbejder, som ikke har et specifikt innovationsfokus, men som ligeledes bidrager til udviklingen af den offentlige sektor, herunder et arbejde omkring OPP-samarbejder, et omkring offentlige indkøb, en fond til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi i den offentlige sektor, en pulje til medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor samt øvrige tiltag i regeringens kvalitetsreform mv. Rådets strategi skal supplere denne indsats. Innovation er idéer omsat til bedre praksis, så det skaber merværdi - fx gennem nye serviceydelser, produkter, processer, organisationsformer osv. Innovation kan foregå i alle typer af virksomheder og organisationer. Der kan være mange forskellige kilder og drivkræfter til innovation, heriblandt medarbejdere, brugere, ny forskning og teknologi, samarbejdspartnere, priskonkurrencen mv. Videnskabsministeriet har igangsat et projekt, som har til formål at udvikle en fælles international definition på offentlig innovation og en sammenlignelig statistik for innovation i den offentlige sektor, som pendant til den såkaldte Oslo manual, der danner en international ramme for EU-statistikken for innovation i erhvervslivet (Community Innovation Survey - OECD s og EU s definition på innovation (i private virksomheder) Innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for, eksisterende viden og teknologier. 5

6 CIS). Definitionen kommer nok ikke til at adskille sig væsentligt fra den definition på innovation, som er lavet med det private erhvervsliv i tankerne, men arbejdet vil bidrage til, at forståelsen for fornyelsesprocesser og udvikling i den offentlige sektor og servicesektoren kan øges. Hertil kommer, at fremme af innovation i den offentlige sektor vil have positive effekter for hele samfundet. Indtil videre bruges den gængse definition på innovation. Dertil kan tilføjes, at offentlig innovation må skabe værdi på mindst én af fire parametre: 1. Øget effektivitet i offentlige processer og ydelser 2. Bedre kvalitet i offentlige serviceydelser til virksomheder og borgere 3. Styrket demokrati, legitimitet og retssikkerhed i samfundet 4. Større medarbejdertilfredshed gennem dynamiske og attraktive arbejdspladser der fremmer rekruttering og fastholdelse af medarbejdere 2.1. Visionen om en af verdens mest innovative offentlige sektorer Rådet for Teknologi og Innovation vil gerne bakke op om regeringens målsætning om, at Danmark skal have en af verdens mest innovative offentlige sektorer. Visionen er, at den offentlige sektor systematisk tænker i, hvordan der kan arbejdes med drivkræfter for innovation og innovationsprocesser, dvs. samarbejde og udnyttelse af viden og ressourcer på tværs af medarbejdere og faglige skel, offentlige institutioner, private virksomheder, borgere og videninstitutioner. Nøgleordet er med andre ord innovationsalliancer, der skal understøtte udviklingen af kompetencer og kvaliteten i de offentlige serviceydelser og skabe bedre arbejdspladser for medarbejderne i den offentlige sektor. Visionen understøtter derigennem en innovativ og innovativt tænkende offentlig sektor til gavn for borgerne, erhvervslivet og det omkringliggende samfund, der i højere og højere grad skal stå sig i den globale konkurrence om viden og arbejdskraft. 2.2 Mål og rammebetingelser 6

7 Målet for strategien er at fremme en innovationskultur i den offentlige sektor. Det skal ske ved rammebetingelser, der bidrager til: at udbrede god praksis for innovation og potentialet herfor i den offentlige sektor, at fremme medarbejderdreven innovation, at sikre synligheden og udbredelsen af en øget indsats i forhold til en systematisk videnopsamling og videnspredning i den offentlige sektor, således at alle offentlige institutioner kan lære af de bedste på området, at synliggøre behovet for bedre rammer for innovation blandt beslutningstagerne på det politiske niveau i den offentlige sektor, at synliggøre behovet for bedre rammer for innovation blandt topchefer og ledere i den offentlige sektor at sikre rammer og vilkår i arbejdet som fremmer motivation og engagement samt et innovativt miljø Indsatsområder der vil være behov for: at øge fokus på innovationsledelse og innovative organisationer i den offentlige sektor at øge offentlige organisationers opmærksomhed på innovation og innovationssystemet at fremme videnopbygning, -opsamling og spredning at fremme netværksskabelse og innovationsalliancer at understøtte offentlige organisationers muligheder for innovation Rådet for Teknologi og Innovation vil udvikle en konsolideret handlingsplan med mere konkrete og operationelle målsætninger over aktiviteter, resultater og effekter, når der er skabt overblik over de økonomiske rammer. 3 Generelle udfordringer for den offentlige sektor Den danske offentlige sektor er både effektiv og velfungerende, men den vil i de kommende årtier stå overfor betydelige udfordringer i form af store krav til fornyelse, strukturelle forandringer og nye innovative løsninger. I løbet af de næste år vil vi opleve en række ændringer. For eksempel vil store årgange af den nuværende offentlige sektors 7

8 arbejdsstyrke i disse år gå på pension, efterløn og lignende samtidig med, at den unge generation, der træder ind på arbejdsmarkedet, er væsentlig mindre. Dette betyder, at der vil være færre i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet. Traditionelt har den offentlige sektor været udbudsorienteret og normsættende. Men i takt med den øgede velstand generelt i samfundet øges kravene til god og effektiv offentlig service, og den offentlige sektor trækkes i en stadigt mere efterspørgselsorienteret retning. Borgerne forventer høj kvalitet og maksimal individuel tilpasning og fleksibilitet i serviceleverancerne. Dette stiller store krav til udviklingen af socialsektoren, sundhedsvæsenet, transportsystemet, uddannelsessektoren, den offentlige forvaltning samt den offentlige sektors bidrag til bl.a. energi- og klimaspørgsmålet. Disse generelle udfordringer rejser spørgsmålet om, hvordan de store samfundsmæssige og velfærdsmæssige opgaver såsom uddannelse, sundhed, ældrepleje og børnepasning mv. bliver løst i fremtiden uden, at det samlede offentlige udgiftsniveau eksploderer og undergraver landets økonomiske udvikling. Samfundsudviklingen stiller betydelige krav til nytænkning og innovation i den offentlige opgaveløsning. Den offentlige sektor udgør samtidigt et væsentligt konkurrenceparameter for erhvervslivet. Virksomhedernes konkurrenceforhold afhænger bl.a. af, om uddannelsessystemet og den offentlige infrastruktur er velfungerende, om den offentlige sagsbehandling er hurtig og kompetent, om mulighederne for hurtigt og effektivt at starte og udvikle egen virksomhed osv. Samtidig udgør den offentlige sektor ofte en drivkraft for innovation i den private sektor. Der er dermed tale om en gensidig påvirkning til gavn for begge sektorers innovation. En af de væsentligste drivere for innovation i IKT-sektoren for eksempel, er det offentliges brug af IKT, og de krav, der stilles til funktionalitet og grænseflader for, at det offentlige kan servicere meget forskellige brugere og sikre effektive sagsgange i det offentlige. En anden væsentlig faktor for serviceinnovation i virksomheder er det offentliges serviceefterspørgsel. 8

9 Barrierer Manglende viden om innovation. Fravær af måling af innovative tiltag. Lav grad af risikovillighed hos ledere og medarbejdere. Krav til dokumentation og effektivitet Krav til opfyldelse af kvalitetsmål og resultater sat oven fra Manglende fokus på sammensætningen af medarbejderkompetencer. Manglende fokus på brugerbehov og forventninger. Forudsætninger Viden om hvordan man leder innovative projekter. Ledelsesmæssig prioritering af innovation. Måling og opfølgning på innovative projekter og resultater. Belønning af succesfuld nytænkning og accept af behov for omprioritering, hvis idéerne ikke kan realiseres. Systematisk vurdering af muligheder og risici ved innovative projekter. Ledelsens fokus på medarbejdere, der bidrager til innovation. Rekruttering og fastholdelse af de rette medarbejderkompetencer. Systematisk inddragelse af brugere af den offentlige service. Skema 1: Barrierer og forudsætninger for offentlig innovation, kilde: Red Accociates og Quartz Strategy Consultans, Bedre innovation i den offentlige sektor, Udarbejdet for Finansministeriet. Gennem attraktive arbejdspladser dannes grundlaget for rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige, engagerede og motiverede medarbejdere. Attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor er således et grundlag for innovation, nytænkning, kvalitetsudvikling og effektiv opgaveløsning, ligesom det kan være et mål med innovationen, jf. de fire bundlinjer. Vi må derfor spørge os selv, hvordan den offentlige sektor kan skabe bedre arbejdspladser for medarbejderne, bedre service for borgerne samt bidrage til løsningen af vigtige samfundsudfordringer. I forbindelse med strategiarbejdet afholdt Videnskabsministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation sammen med trepartsorganisationerne et seminar under overskriften Øget innovation i den offentlige sektor - hvordan skaber vi bedre service og bedre arbejdspladser i den offentlige sektor?. Seminaret samlede en bred vifte af interessenter med interesse for innovation 9

10 i den offentlige sektor. Der blev på strategiseminaret peget på de særlige udfordringer, som deltagerne så inden for fire væsentlige sektorområder. De særlige problemstillinger, som deltagerne pegede på, at der bør findes innovative løsninger for, fremgår af nedenstående skema. Sektor Sygehus-og sundhedssektoren Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet Børn/unge- og uddannelsesområdet Problemstillinger I dag er der stort behov for bedre bedre sammenhæng i informationsflowet på tværs mellem de forskellige sundhedsaktører. Denne opgave er ikke mindst vigtigt i tilknytning til det stigende antal af kronikere, som både er i berøring med kommuner, praktiserende læger og sygehusvæsenet. Silotænkning, f.eks. mellem forskellige faggrupper på sygehusene, hvilket fører til manglende opgaveglidning. Stort fokus på drifts- og produktionsresultater, hvilket ikke giver plads til egentlige innovations- og udviklingsmål Der er hverken tid eller mulighed for medarbejderne til at sætte sig ordentlig ind i ny teknologi, og dermed er man måske mindre tilbøjelig til at se evt. fordele ved teknologien på lang sigt. Medarbejderne og brugerne skal samtidig være klædt på til mødet med den nye teknologi Ny teknologi indføres ikke over natten. På jobcentrene hæmmer for meget bureaukrati medarbejdernes ideudvikling og realisering af ideer. Høj detailstyring giver for lidt albuerum til innovation for den enkelte medarbejder IT-systemer snakker ikke godt nok sammen. Jobnet har lav legitimitet blandt virksomheder som jobdatabase. Stadig ledige som ikke kan anvende IT-systemerne Mere fokus på matchningen mellem ledige og virksomheder. For meget fokus på at ledighed kun er de lediges problem Kerneopgaven med børn og unge er mange ting (skole, dagtilbud, udsatte børn mv.), men fælles afgørende kvalitetsfaktorer er relationskompetencer - at skabe og være i gode relationer og at være anerkendende i sit arbejde med (alle) børn. Dét skaber trygge og kreative børn. Der bør derfor fokuseres på innovation, der understøtter udviklingen af holdninger og adfærd i forhold til at være anerkendende, udvikle inddragelses-former og udvikle viden om, hvordan vi skaber kreative børn. Detailregler, procedurer og registreringskrav 10

11 skaber en legalitets-og nulfejls-kultur. Der er behov for - gennem tillid, fokus på faglighed og arbejdsglæde - at give mere medarbejder- og ledelsesrum og dermed skabe bedre rammer for kreativitet og innovative processer. Der opfindes og afprøves hele tiden mange nye guldæg, men udfordringen er at se og dyrke innovative processer. Der er behov for i højere grad og mere systematisk at dele erfaringer og viden for at kunne understøtte innovation i egen og andre organisationer/ institutioner. Ældreområdet Ældreområdet er præget af, at der gennem de senere år har været taget forskellige styringsværktøjer og administrative teknologier i anvendelse. Eksempelvis bruger alle kommuner elektroniske omsorgssystemer, PDA ere er et kendt værktøj i hjemmeplejen, og fritvalgsreglerne betyder, at kommunerne beregner hjemmeplejens brugertidsprocent (BTP). Ældreområdet er dermed præget af, at være et af de bedst monitorerede områder i den sociale sektor. Rekrutterings og fastholdelsesproblematikken blandt plejepersonalet er stigende. Den høje udskiftningsprocent blandt plejepersonalet gør det vanskeligt at arbejde med længerevarende udviklingsprojekter eller at bevare et fælles fagligt viden- og kompetenceniveau Personalet er præget af et stigende antal ufaglærte medarbejdere og dermed et lavt uddannelsesniveau. Ældreplejen er karakteriseret at medarbejderne i mange sammenhænge arbejder alene specielt de medarbejdere, der kommer uden for plejecentrene. Det giver dårlige vilkår for praktisk erfaringsudveksling. Fritvalgsreglerne har gjort det vanskeligere for kommunerne at etablere et offentligt-privat samarbejde om bl.a. udviklingsprojekter. Er der flere private leverandører i kommunen ønsker de private leverandører ikke at indgå i fælles udviklingsprojekter fordi de reelt deler viden med konkurrenter. Skema 2: Oversigt over hovedudfordringer for de forskellige sektorområder, strategiseminar 7. maj 2008 Rådet for Teknologi og Innovation kan enten direkte eller indirekte understøtte løsningen af nogle af udfordringerne, men enkelte af udfordringerne ligger også uden for rådets virkefelt. Ud over disse 11

12 sektorspecifikke udfordringer er der også en række tværgående udfordringer. Problemstillinger, som er fælles for den offentlige sektor: Videnspredning: Projekter om innovation i en enkelt institution skal spredes til flere offentlige institutioner. Dette sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag, og det er en stor og markant udfordring. Kulturændring: Innovation kan møde modstand i den kultur der er på den enkelte arbejdsplads. Fremme af en innovationskultur kan komme i konflikt med en nulfejlskultur, med overdrevet bureaukrati og detailstyring, som eksisterer nogle steder. Ved nogle typer af opgaver er det et krav at fejl undgås, mens der ikke kan være det samme krav ved andre typer af opgaver. Ved de opgaver hvor der ikke er en god begrundelse for risikoaversion er det en udfordring at give mere tid og mulighed for, at medarbejderne kan tænke nyt og at give en højere grad af anerkendelse for den enkelte medarbejders innovative indsats. Den offentlige sektor skal generelt blive bedre til at fokusere på udvikling og innovation. Organisationsstruktur: Der er behov for, at den offentlige sektor ser på de nuværende strukturer og rammer for både politikere, den administrative topledelse og medarbejderne. Der skal bl.a. være rum for medarbejderne til at tænke nyt samt afprøve nye samarbejdsformer, og både den administrative og politiske ledelse skal give mulighed herfor. Derfor skal der i højere grad ske en inddragelse af det politiske niveau. Silotænkning: mellem forskellige faggrupper, forskellige afdelinger og mellem offentlige institutioner og organisationer samt eksterne parter kan føre til uhensigtsmæssigheder i form af manglende koordinering, nytænkning og videnspredning. Brug af teknologi: På især det plejemæssige og sundhedsmæssige område er der enighed om, at teknologi kan være godt til f.eks. at hjælpe medarbejdere med mange tunge løft, men at der også er et stort behov for, at teknologien i højere grad afprøves, og at medarbejderne og brugerne bliver inddraget, inden den implementeres. Behov for mere uddannelse af offentlige ledere og medarbejdere i innovationsledelse og udviklingsprojekter. Forbedring af rammevilkår: den nuværende støttestruktur indenfor innovationsområdet er i høj grad målrettet den private sektor. Der er behov for også at målrette indsatser i forhold til den offentlige sektor. Boks 2. Tværgående udfordringer identificeret ved Strategiseminaret 7. maj

13 4. Fokus for strategien Der er som beskrevet i det ovenstående en række problemstillinger for den offentlige sektor, både specifikt på sektorområder og problemstillinger som er fælles for den offentlige sektor på tværs af sektorområder. Rådet for Teknologi og Innovation har i 2008 haft fokus på energiog klimaspørgsmålet og bidrager allerede markant til de investeringer, der i disse år sker inden for klima, energi og miljø. Hovedindsatsen sker i et offentlig-privat samarbejde med deltagelse af især private virksomheder og offentlige videninstitutioner. Omvendt er velfærdsområdet, som er et arbejdskraftintensivt område med fokus på især serviceydelser til borgerne, ikke tilnærmelsesvist dækket af rådets nuværende indsatser. Det kræver en særskilt strategi for at håndtere dette område i en innovationspolitisk sammenhæng. Det vil være fokus for denne strategi, ligesom fokus vil være på de tværgående problemstillinger, det vil særligt sige problemstillinger omkring den manglende systematik i opbygning, håndtering og spredning af viden, innovationskultur, manglende samarbejde mellem enheder og selve arbejdet med innovationsprocesser, de menneskelige ressourcer/kompetencer og drivkræfter for innovation. 4.2 Videnssamfundet og den offentlige sektor Vi lever i dag i et samfund, hvor frembringelsen og anvendelsen af viden har afgørende indflydelse på udviklingen af samfundet. Det danske samfund er et vidensamfund, som kan defineres ved, at viden er den største enkeltbidragsyder til frembringelse af værdi. Eksemplerne på, at viden er afgørende, er mange. Eksempelvis er det danske uddannelsesniveau generelt stigende, og den offentlige sektor er med til at understøtte dette gennem uddannelsessystemet. Efteruddannelse og livslang læring er noget, der er med til at sørge for, at vores viden hele tiden opbygges. Forskning og udvikling bliver også vigtigere. Regeringen har eksempelvis forpligtet sig til, at Danmark i 2010 skal investere 3 % af BNP i forskning og udvikling, hvoraf 1% skal være offentligt finansieret. IT og teleanvendelse vokser. Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker har internetforbindelse, og som bruger IT mest. IT 13

14 gør videnopbygningen hurtigere og billigere og vores kommunikation nemmere. Det er blevet et stadig mere integreret element i kommunikation, forvaltning, produkter og i privatsfæren. Viden og innovation hænger uløseligt sammen. Ideer omsat til bedre praksis, så det skaber merværdi, har selvfølgelig noget med viden at gøre, og viden indgår i innovationsprocesser i forskellige afskygninger uanset om innovationen kan siges at være forskningsdreven, teknologidreven, medarbejderdreven, brugerdreven, om der er tale om en lukket eller en åben innovationsproces osv.. Der foregår masser af innovation i den offentlige sektor, men det kræver en ekstra indsats at sørge for, at den dybe tallerken bliver kendt af andre, så den ikke skal opfindes flere gange. Derved vil der kunne spares tid, som er en mangelvare. Der er derfor behov for, at der, i langt højere grad end tilfældet er i dag, sker en systematisk videnopsamling, -opbygning og -spredning 4.3 Den offentlige sektor i åbne innovationsprocesser og innovationsalliancer I disse år oplever vi et stigende fokus på det, der betegnes åben innovation. Åben innovation betyder, at innovationsprocessen er åben overfor en række eksterne partnere, mens den klassiske innovationsproces foregår inden for egne mure. Denne åbne tilgang til innovation passer godt til den offentlige sektor, som har en lang tradition for at samarbejde med eksterne interessenter. Nogle offentlige institutioner har i de senere år eksperimenteret med nye innovations- og samarbejdsformer. I forvaltningslitteraturen peges der på, at den offentlige styring er gået fra government, som indebærer en tro på det offentliges suveræne og hierarkiske styring til governance, der ser samfundsstyring som en kompleks proces, der involverer en mængde private og offentlige aktører. Der er herved opstået en række netværk dels internt i de enkelte offentlige institutioner i form af selvstyrende teams, dels på tværs af grænsen mellem offentlig og privat ud fra tanken om, at en enkelt aktør ikke kan overskue alle aspekter af en problemstilling og uproblematisk implementere løsninger. Det er væsentligt at få inddraget både interne som eksterne kompetencer i netværkssamarbejder mellem de personer, der har 14

15 viden eller andre former for ressourcer, der er centrale for idéudviklingen og realiseringen af målsætningerne. En åben innovationsproces er ensbetydende med samarbejde med en række eksterne aktører for herigennem at få adgang til ekstra viden. Baggrunden er, at den viden, der kræves for at løse komplekse problemer, i sig selv er kompleks. Ofte findes den tilstrækkelige viden til at skabe løsninger simpelthen ikke inden for en enkelt afdeling eller organisation. Erhvervsli Innovatio Virksomheder Konkurrenceevn Globaliserin Offentlig Stat, Mere regioner, kommuner Kvalitet i og offentlige Ressourceudnyttels institutioner Videninstitutione Ny viden og Videninstitutioner Vidensprednin Myndighedsopgave Brugere/borger Bedre Brugere/borgere Sammen ængskraf /kunder Styrket Figur 1: Innovationsalliancer, kilde: Rådet for Teknologi og Innovation, Øget videnspredning og innovation i den offentlige sektor, 2008 Flere og flere virksomheder har måttet erkende, at de ikke inden for deres egne fire vægge vil være i stand til at realisere de opstillede mål. På samme måde har den offentlige sektor måttet erkende, at det i mange sammenhænge kan være hensigtsmæssigt at inddrage kompetencer udenfor den enkelte institution for at få de bedste løsninger. Derfor vil det være væsentligt at fremme innovationsalliancer mellem offentlige myndigheder og deres medarbejdere, det private erhvervsliv, videninstitutioner og brugere (både som enkeltpersoner og som er organiserede). Begrebet innovationsalliancer henviser dermed ikke til udlicitering eller partnerskaber i forhold til driftsopgaver, men derimod til at relevante parter går sammen i mere eller mindre formaliserede fora/grupper/projekter/netværk om at skabe innovation. Det er i 15

16 brudfladerne mellem kulturer, organisationer og fagtraditioner, at de afgørende nybrud spirer frem. Den store udfordring er at sikre de optimale rammer for og incitamenter til at skabe innovationsalliancer på tværs af de eksisterende siloer. Med denne strategi for innovation i den offentlige sektor peges på, hvordan innovation i den offentlige sektor kan understøttes, så kvaliteten af den offentlige sektors serviceydelser gøres til genstand for innovation gennem inddragelse af de relevante interessenter. Kun i fællesskab kan vi løse de store og komplekse udfordringer samfundet står overfor, og det kræver, at vi tør dele viden og indgå i innovationsalliancer på tværs af de hidtidige grænser. Udgangspunktet er den offentlige sektors centrale placering i og betydning for det danske samfund. [eksempel på innovationsalliance indsættes] 4.4 Styring og innovationsledelse i offentlige organisationer Den offentlige sektor har været genstand for store omvæltninger og reformer, hvor mange af tiltagene har haft deres udspring i ønsket om at effektivisere. Styringsformerne ændrer sig i lige så høj grad som i den private sektor, hvor nogle former for styring består, mens andre kommer til. Set med innovationspolitiske briller på har vi på nogle områder styringsformer med lidt rigelig fokus på kontrol og dokumentation. Dermed ikke sagt at kontrol og dokumentation er dårligt. Tværtimod skal vi vide, hvor vi står for at kunne sætte mål om at gøre det bedre. Lige så vel som benchmarking kan være et godt redskab til at finde frem til den bedste praksis. Dermed kan man måle sig i forhold til andre, så man eventuelt kan lade sig inspirere af de bedste. Innovation handler blandt andet om at finde frem til en bedre praksis, som kan blive morgendagens løsning. Der findes en bred vifte af styringsformer, og det er vigtigt, at de offentlige organisationer, hvor det er muligt, foretager strategiske valg i forhold til styringsform og i forhold til områder, hvor de ønsker at skabe rum for innovation. Stram styring har det med at virke demotiverende, fordi der hermed signaleres mistillid fra ledelsens side. Tillid til medarbejderne bør forstås som et plussumsspil i form af en investering i medarbejderpotentialet. At udøve indirekte styring i 16

17 stedet for direkte detailstyring gør det muligt for medarbejderne at være innovative. Det skaber mere attraktive arbejdspladser, og det muliggør også, at lederne kan udrette mere gennem andre. Der er ofte tale om, at medarbejderne skal præstere noget, som lederen ikke på forhånd kan beskrive præcist eller forudsige, og som måske ligger på kanten af eller uden for lederens faglige ekspertise. Den kompetente arbejdsstyrke som findes i den offentlige sektor, såvel som i den private, har kompetencerne til at indgå i selvstyrende grupper. Det drejer sig om at sætte medarbejderne i centrum, så innovation og faglighed fremmes i stedet for kontrol. Styring bliver dermed et spørgsmål om at styre indirekte (styring af selvstyring). Styring kan i dagens Danmark foregå indirekte ved at påvirke i bestemte retninger. Det er også styring at formulere visioner, skabe engagement for bestemte ting, tage initiativ til dannelsen af en innovationsalliance, være med til at sammensætte de kompetencer der skal inddrages, sætte rammerne for innovationsarbejdet, være med til at formulere de overordnede mål osv. 4.5 Innovationsprocesser Der tales nogle gange om innovationsprocessens syv cirkler, som en måde at beskrive forskellige faser af innovationsprocessen fra idé til implementering. I det følgende vil hovedvægten ligge på at igangsætte innovationsprocesser i det offentlige og den del af innovationsprocessen, som handler om at udvikle ideer, der kan føre til innovation. [Figur indsættes] I forhold til selve det at igangsætte innovationsprocesser vil der ofte være en mindre grad af risikovillighed i offentlige institutioner. En barriere for offentlig innovation er, at der i mange offentlige systemer er et stort fokus på at undgå fejl. Der eksisterer en såkaldt nulfejlskultur. Dette skyldes blandt andet, at selv små fejl kan resultere i store problemer for f.eks. institutionsledere, borgmestre og ministre. Dette vil i nogle sammenhænge være et grundvilkår, men ofte er denne fokus på ikke at lave fejl overdreven. Innovation kræver, at man prøver at tænke nyt, og derfor må kulturen ikke være en begrænsning. Der kan ligeledes være en slags frygt for at afgive kontrol, men en del af denne usikkerhed vil sandsynligvis kunne afhjælpes ved, at de offentlige institutioner på forhånd får gennemtænkt innovationsprocesserne og de muligheder, der er for at styre processerne. 17

18 En anden udfordring i forhold til innovationsprocesserne er, når der er et overdrevent og ødelæggende fokus på kontrol med frontlinien. Medarbejderdreven innovation vil være et centralt element i den offentlige sektors innovationsarbejde, fordi brugere og medarbejdere besidder relevant viden om de erkendte og uerkendte behov hos brugerne, og innovationsprocesserne må derfor give mulighed for, at disse behov kan formuleres og imødekommes gennem udviklingen af nye former for offentlig service. Ved medarbejderdreven innovation kommer innovationen også fra neden. Den adskiller sig fra almindelige innovationsprocesser ved, at der arbejdes målrettet, strategisk og systematisk med at involvere medarbejdernes ideer og bidrag i innovationsprocessen. Der kan være mange forskellige kilder og drivkræfter til innovation. Udover medarbejderne kan der peges på brugerne/borgerne, forskning og ny teknologi, virksomheder i form af samarbejdspartnere og leverandører, priskonkurrencen/omkostningseffektivisering. Eksterne krav som statslig regulering kan også virke som en drivkraft for innovation. Ofte vil der være tale om at bruge en kombination af forskellige drivkræfter. Fx er det helt oplagt at inddrage medarbejdernes viden, når der introduceres ny teknologi (der eksisterer allerede i dag pligt for arbejdsgivere til at diskutere konsekvenserne af ny teknologi med de ansatte). En analyse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen fra 2007 viser, at servicevirksomheder, der formår at arbejde med en åben innovationsproces dvs. inddrage slutbrugerne, anvende den nyeste viden, inddrage medarbejderne aktivt i arbejdsprocesserne og samarbejde med videninstitutioner, leverandører og den offentlige sektor, statistisk set har tre gange så stor sandsynlighed for at være innovative som andre servicevirksomheder. Figur 2 illustrerer, at jo flere forskellige kilder, der inddrages i innovationsprocessen, jo større er den statistiske sandsynlighed for innovation. 18

19 350% 300% 250% 200% 150% 100% 50% 0% Medarbejderdreven Forskningsdreven Samarbejdsdreven Brugerdreven Alle innovationskilder Figur 2: Kilder til innovation i servicesektoren, kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Inside service innovation - Challenging Policy Den offentlige sektor skal generelt blive bedre til at fokusere på udvikling og innovation. De offentlige organisationer skal fokusere strategisk og udvælge de områder, hvor de ønsker at udvikle sig og derefter give tid og mulighed for, at medarbejderne kan tænke nyt. Samtidig må det være en del af innovationsprocessen at forholde sig til drivkræfterne for innovation og overveje inddragelsen af de eksterne interessenter og videnspersoner, der findes på området. På den måde bliver innovationen mest gavnlig for den offentlige sektor selv såvel som for resten af samfundet. Der skal således være fokus på at aktivere kreativitet, idérigdom og engagement omkring udviklingen af den offentlige sektor blandt alle relevante parter. Som første trin i innovationsprocesserne bør offentlige ledere gøre det legitimt, at der igangsættes processer, som de ikke helt ved, hvor ender, men som de dog kan fastsætte et overordnet mål for søge at fremme en innovationskultur overveje om der er rammebetingelser i innovationsfremmesystemet som kan understøtte projektet tænke i de forskellige drivkræfter for innovation og inddrage en mangfoldighed af interessenter og kompetencer, synsvinkler og nye ideer på et givent felt I det følgende sætter vi fokus på de forbedringer af rammebetingelserne, som Rådet for Teknologi og Innovation anbefaler. 19

20 5 Strategiens indsatsområder Rådet for Teknologi og Innovation har hidtil haft fokus på at styrke innovationen i det private erhvervsliv. Med denne strategi for styrket innovation i den offentlige sektor bevæger rådet sig således ind på et nyt område, som er oplagt at få inddraget i innovationspolitikken til gavn for borgerne, erhvervslivet og det øvrige omkringliggende samfund. Der er tale om en gensidig påvirkning mellem de to sektorer til gavn for begge sektorers innovation. Blandt andet udgør den offentlige sektor et væsentligt konkurrenceparameter for erhvervslivet. Virksomhedernes konkurrenceforhold afhænger blandt andet af, om den offentlige infrastruktur er velfungerende, og om den offentlige sagsbehandling er hurtig og kompetent. Den offentlige sektor samarbejder ofte med virksomheder om udviklingen af nye offentlige serviceydelser. Private virksomheder har derfor en vigtig interesse i offentlig innovation. Derudover er den offentlige sektors efterspørgsel og køb af produkter og serviceydelser en vigtig drivkraft for innovation i den private sektor. Den offentlige sektor tilbyder en række serviceydelser til private virksomheder og kvaliteten og udviklingen af disse ydelser har derfor en direkte indflydelse på private virksomheder og deres konkurrenceevne. Endelig er grænsefladerne mellem offentlig og privat blevet mere flydende, hvor den offentlige sektor også kan siges at indeholde private eller semi-private virksomheder, som eksempelvis opererer inden for det offentlige sundhedsvæsen, socialsystemer mv. Det hidtidige fokus på innovation i det private erhvervsliv udspringer af Lov om Teknologi og Innovation (lov nr. 419 af 6. juni 2002). Formålet med denne lov, som Rådet for Teknologi og Innovation udmønter, er at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet og herunder særligt at fremme: 20

Strategi for styrket innovation i den offentlige sektor

Strategi for styrket innovation i den offentlige sektor INNOVATIONDANMARK Strategi for styrket innovation i den offentlige sektor Virksomheder Stat, regioner, kommuner og offentlige institutioner Brugere/ borgere/ kunder Videninstitutioner Rådet for Teknologi

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Rammer for innovationsledelse

Rammer for innovationsledelse Rammer for innovationsledelse Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet Kurt Espersen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1 Betingelser for det danske sundhedsvæsen Forventninger Øget

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

POINT OF CARE / TEMADAG

POINT OF CARE / TEMADAG POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere