Vivaldi. Furesø LBR Rapport 4. Kvartal
|
|
- Anita Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vivaldi Furesø LBR 2013 Rapport 4. Kvartal Generelt Projektet er afsluttet og gennemført som planlagt. Projektets vigtigste resultater Deltagere Projektet har opnået, at 73% af deltagerne er stoppet i projektet grundet udsigt til job, uddannelse eller efterløn. (deltagernes egne oplysninger) Virksomheder Via tillidsmandssystemet og gennem direkte henvendelser har projektet kontaktet de virksomheder i Furesø, der er skønnet at være relevante for projektet (146 virksomheder). Der er indledt en dialog med 31 af disse virksomheder. Denne dialog har givet 20 jobåbninger. Projektet har derudover via tillidsmandssystemet og gennem uopfordrede ansøgninger kontaktet 1536 virksomheder i hovedstadsregionen, hvilket har givet yderligere 23 jobåbninger. Samarbejdsmodel Projektet har afdækket samarbejdsmuligheder mellem a-kasse, jobcenter og fagforbund, og på den baggrund udviklet anbefalinger og IT støtteværktøj Forankring De metoder, der er blevet udviklet i er projektet, er blevet forankret på følgende møde: Nyudviklede forløb for ressourcestærke ledige i et samarbejde mellem Furesø Jobcenter og IMC Ny visitations og rådgivningspraksis i Teknikernes A-kasse Undervisning på diplom- og akademiuddannelserne i beskæftigelse på Professionshøjskolen Metropol Projektet har dermed gennemført de lovede aktiviteter med de forventede resultater. I det følgende vil jeg uddybe projektets aktiviteter med afsæt i den tidligere fremsendte rapportering for 3. kvartal. 1. og 2. Virksomhedskontakt via jobcentrets kontakter og tillidsmandssystemet Er tidligere rapporteret Side 1
2 3. og 4. Koordinering af samtalen med den ledige, samt gennemgang og modning af - Kontakt til virksomheden, hvor den lediges kompetencer målrettes virksomhedens behov. Som angivet i rapporten for 3. kvartal har projektet arbejdet målrettet på at præsentere deltagernes ressourcer som præcise ydelser, der kan give en merværdi for en virksomhed. Til dette har projektet udviklet et IT-støtteværktøj, der kan understøtte deltagerens arbejde med at præcisere deres kompetencer i forhold til konkrete jobs i konkrete virksomheder. Resultatet af dette arbejde, er at deltagerne har søgt mere fokuseret, er blevet bedre til at viderebringe jobønsker via deres netværk, og har mulighed for at tilbyde deres ydelser via uopfordrede ansøgninger. Disse uopfordrede henvendelser uddybes under punkt 5. Vi kan ikke dokumentere, at det er denne metode, der har fået deltagerne i arbejde; men vi kan konstatere at projektets deltagere, der for størstedelens vedkommende har været ledige i 1½ år, har øget succesraten fra 55% til 73% på 3 måneder efter implementering af denne metode. Det er således vores oplevelse, at metoden har været et brugbart redskab i den øgede jobsøgningsaktivitet, der sker når ledige nærmer sig falddatoen for dagpengeret. De bagved liggende tal ser således ud: I rapporten for 3. kvartal informerede vi om nedenstående status: Deltageropgørelse efter 3. kvartal: I forløb Stoppet 1) I alt % Optag ) Optag 2) ) I alt 4) ) Stoppet i projektet grundet udsigt til job, uddannelse eller efterløn Ved projektets afslutning d ser tallene således ud: Deltageropgørelse efter 4. kvartal: I forløb Stoppet 2) I alt Stoppet 2) % Stoppet 3) 1) Optag 1.3 2) Optag 3) ) I alt ) Stoppet i projektet grundet udsigt til job, uddannelse eller efterløn 3) Stoppet af anden årsag Side 2
3 Som det ses har projektet opnået at 76% af de deltagere, der blev visiteret d. 1.3 er stoppet p.g.a. udsigt til job, uddannelse eller efterløn. 67% af de detagere, der blev visiteret d er stoppet p.g.a. job, uddannelse eller efterløn. 5. En tovholder/mentor funktion der sikrer koordinationen mellem den ledige, jobcenter, faglig organisation og virksomhed Ifølge rapporten fra 3. kvartal lovede vi følgende: Med udgangspunkt i deltagernes kompetencer, vil vi definere profiler/ydelser, der potentielt vil give selekterede virksomheder en merværdi. Disse profiler vil blive omformet til uopfordrede ansøgninger, der formuleres som produktblade og fremsendes til udvalgte virksomheder i Storkøbenhavn. Virksomheder i Furesø kommune og særligt interessante virksomheder udenfor Furesø kommune, vil modtage et individuelt udformet projektforslag fulgt op af en opringning i et Business to Business koncept. Sådan har vi gjort: Da den ovenfor beskrevne metode indebærer fremsendelse af uopfordrede henvendelser vie s, så har vi indledningsvis undersøgt om denne aktivitet overtræder bestemmelserne i markedsføringsloven. Markedsføringsloven Ifølge markedsføringslovens 6 er det ikke tilladt at fremsende uopfordrede henvendelser med tilbud om ydelser: 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det. Vi har derfor forespurgt Konkurrence og forbrugerstyrelsen om uopfordrede henvendelser til virksomheder i jobsøgnings øjemed er omfattet af markedsføringsloven. Styrelsen informerer om, at anvendelse af elektroniske medier til uopfordrede henvendelser i jobsøgnings øjemed ikke er omfattet af markedsføringsloven. Heller ikke i tilfælde, hvor sådanne henvendelser koordineres af en virksomhed som en del af dennes kommercielle ydelser i beskæftigelsesindsatsen. Da metoden, således ikke overtræder markedsføringsloven (eller andre regelsæt vi er bekendt med), har vi gjort følgende: Side 3
4 Nøgletal i markedsføring Det er kendt markedsføringsviden, at man kan forvente følgende resultater ved uopfordrede henvendelser: 1. Hvis man sender et kvalitetstilbud til samtlige virksomheder, så kan man forvente 1-2 % respons (ikke at forveksle med ordrer) 2. Hvis man fremsender et kvalitetstilbud til et udvalg af virksomheder, som man analyserer sig frem til har et særligt behov for denne ydelse, så kan man forvente 5-10 % respons 3. Hvis man sætter sig ind i en konkret virksomhed eller branches problemstillinger og beskriver en løsning på netop disse problemer, og hvis man kontakter den person i virksomheden, der har ansvaret for det pågældende område, så kan man forvente 20 % respons. Anvendt metode Projektet har for en række deltagere anvendt følgende metode: 1. Med udgangspunkt i det arbejde der er gennemført under punkt 3 og 4, har deltageren udformet en brochure på ydelser, som baggrund for uopfordrede henvendelser via 2. Med udgangspunkt i de beskrevne ydelser har deltagerne gennemgået alle virksomheder med mere end 5 ansatte i hovedstadsregionen, samt Roskilde og Køge. (ca ), og har typisk udvalgt mellem og virksomheder. Udvælgelsen sker via Kontaktfirma.dk, der er baseret på CVR data og virksomhedernes regnskaber med beregning af virksomhedernes vækst 3. Derefter er denne virksomhedsselektion blevet opbrudt i kampagner á 150 virksomheder, hvis behov ligner hinanden. 4. Derefter er den udarbejdede brochure blevet konkretiseret og målrettet de specifikke behov i hver kampagne. 5. Projektet har for de fleste deltagere gennemført den første af kampagne, og lært deltagerne hvordan de selv kan gennemføre de øvrige kampagner. En kampagne designes således, at den kan gennemføres på 2 måneder. 6. En kampagne bliver gennemført således: a. De 25 mest interessante virksomheder udvælges til en håndholdt indsats, der indebærer personlig kontakt via opringning og individuelle projektforslag. 25 kan nås på 2 måneder. En succesrate på 20 % vil resulterer i 5 åbninger for en videre dialog. b. De resterende 125 modtager en standard brochure via brevfletning til ved hjælp af Word, Excel og Outlook. Udsendelsen kalkulerer med en fejlrate i datagrundlaget på 25 % = 94 brugbare virksomheder. En succesrate på 5-10 % vil ca. indebære 4,5 9,5 åbninger for en videre dialog. De gennemførte kampagner har vist resultater, der matcher succesraterne. Vi har ikke kunnet verificere, hvilke af de 2 tilgange, der giver det bedste resultat. Der er lige stort ansættelsespotentiale. Den personlige henvendelse giver bedre mulighed for at styre sin karriere, hvis man har overskud til at folde sine kompetencer ud i en udviklingsaktivitet. udsendelsen giver ofte uventede nye jobvinkler til personer, der er kørt fast i en generisk jobsøgning. Begge aktiviteter giver ca. 5-6 muligheder for at gå videre med en virksomhed. Side 4
5 Kontrol af nøgletal For at verificere gyldigheden i de forventede procentsatser, fremsendte vi en standard uopfordret ansøgning til 2007 virksomheder via brevfletning til . Resultatet af denne udsendelse blev flg.: Antal % af fremsendte % af modtagne Fremsendte s % Forkert data, , personer % - Venlig respons; men intet behov pt % 28 % Jobåbninger 24 1,1 % 1,5 % Forsøget viser at: det forventede niveau på fejldata på ca. 25 % er korrekt (23 %) det forventede niveau på interesse fra virksomheder der modtager masseudsendelser i forbindelse med jobsøgning på 1 %-2 % er korrekt (1,5%) Derudover viser det overraskende, at 28 % giver venlig respons, med invitation til evt. at kontakte virksomheden senere. Dette bekræfter tal fra et socialfondsprojekt gennemført i samarbejde mellem Køge Handelsskole og HK (25 %) 6. Fastholdelse af tværfaglig samarbejdsmodel Projektet har undersøgt samarbejdsmuligheder mellem jobcenter, a-kasser og faglige organisationer. Konkret har projektet gennemført møder med: Jobcentre, Furesø og CBSI, København A-kasser, Teknikkernes, 3F, Magistrene, Akademikernes, Dansk Metal, Dansk El forbund Fagforbund/tillidsmænd, HK, Teknikkernes, 3F, FOA, Magistrene, Akademikernes, Dansk Metal, Dansk El forbund Projektets indledende forventninger Ved projektets start havde vi en forventning om at jobcentre, og kombination af a-kasse og faglig organisation, arbejder parallelt i indsatsen fra ledighed til ansættelse i en virksomhed. Vi havde desuden en forventning om at tillidsfolk kunne se muligheder for ansættelser i virksomheden som var blinde vinkler for ledelsen, og at en tillidsmand godt kunne se behov og jobmuligheder for medlemmer af andre fagforeninger/a-kasser. Side 5
6 Vores forventninger kunne grafisk fremstilles således: Jobcenter A-kasse / Faglig organisation Jobkonsulent A-kasse Virksomheds konsulent Faglig Organisation Ledelse HR Drift Virksomhed Den løbende revision gennem projektet i forhold til vore forventninger Jobcentret - Forskel på om virksomhedskontakten målrettet drift eller udvikling Ovenstående figur er en retvisende principskitse for indsatsen overfor de arbejdsmarkedsparate borgere. For de borgere, der ikke er arbejdsmarkedsparate (de aktivitetsparate), har jobkonsulenten/sagsbehandleren ofte en direkte kontakt til virksomheden, uden om virksomhedskonsulenterne. Generelt har virksomhedskonsulenternes adgang til virksomhederne via de drifts ansvarligere ledere i virksomheden det problem, at denne kontakt er konjunkturfølsom, idet man i højkonjunkturer ikke ansætter flere i ledelsen i nævneværdig grad; men flere i drift og produktion. Omvendt afskediges der ikke mange ledere i en lavkonjunktur i forhold til ansatte i drift, produktion og logistik etc. Ansatte i driften kommer derfor ofte til at fungere som en buffer for udsving i virksomhedens aktiviteter, med lav jobsikkerhed til følge. For projektets målgruppe gælder det desuden, at ganske få får ansættelse i driften i små virksomheder. Det typiske billede er, at langvarigt uddannede får ansættelse i mindre virksomheder i forbindelse med udviklingsaktiviteter, der er igangsat af virksomhedens ledelse. Vivaldi har eftervist, at en målrettet henvendelse til virksomhedens ledelse m.h.b. på udviklingsaktiviteter, har en effekt. Side 6
7 Om anvendelse af jobcentrets redskaber i virksomhedskontakten (virksomhedspraktik & løntilskud) Når der opstår en interesse for et seriøst samarbejde mellem en ledig og en virksomhed, så er man som regel i den situation, at den ledige ikke umiddelbart kan udføre sine opgaver p.g.a. nye versioner af IT programmer, organisering af ansvarsområder, projektopbygning, rutiner o.m.a. Situationen kan skitseres således: Beskæftigelsesindsats Erhvervsfremme Ej arb.markedsparat Arb.markedsparat Virksomhed Forklaring af figur: Det er beskæftigelsesindsatsens formål, at sikre arbejdsudbuddet ved at flest mulige bliver arbejdsmarkedsparate. Det er ikke beskæftigelsesindsatsens formål at understøtte virksomheders drift og udvikling. Disse opgaver ligger i andre ministerier. Når en ledig stort set aldrig kan udføre sine arbejdsopgave uden oplæring, står vi derfor i en følgende diskussion: 1. om dette er fordi den ledige ikke er arbejdsmarkedsparat, og derfor kan gøre nytte af beskæftigelsesindsatsens redskaber, eller 2. om der er tale om en sædvanlig arbejdspladsintroduktion og oplæring som altid vil være knyttet til ansættelse af en ny medarbejder, og som derfor skal finansieres af virksomheden, eller 3. både og Virksomhedspraktik og løntilskud er redskaber i beskæftigelsesindsatsen, der er rettet mod den enkelte ledige m.h.b. på at vurdere og opkvalificere den enkelte i forhold til jobmuligheder. Redskaberne er således ikke beregnet på at støtte virksomhederne. I grænselandet mellem den lediges kompetencer og en konkret ansættelse, har det dog vist sig, at være særdeles svært at trække skarpe linier i praksis. På den ene side er det et faktum at mange tilsyneladende arbejdsmarkedsparate ledige, har brug for en opdatering og/eller oplæring i nye arbejdsfunktioner. På den anden side er det hverken hensigtsmæssigt eller lovligt, at alle ansættelser startes med en virksomhedspraktik og/eller et løntilskud. Der er i høj grad brug for nogle overvejelser som baggrund for jobcentermedarbejderes vurdering fra sag til sag. Ikke mindst fordi flere jobcentermedarbejdere i hovedstadsregionen oplever, at Side 7
8 ønsket om få gjort den ledige selvforsørgende, medfører at man anvender virksomhedspraktik og løntilskud i tilfælde, hvor man måske ikke burde. Jeg vil derfor i de følgende beskrive hvordan virksomhedspraktik og løntilskud vil virke, hvis de målrettes henholdsvis drift og udvikling. Min beskrivelse omhandler de tilfælde, hvor man bevilger disse ordninger som andet og mere end kompensation, for at den ledige ikke er fuldt arbejdsmarkedsparat. Drift: For Vivaldis målgruppe vil et match med mindre virksomheder, ofte indebære at det er den ledige, der er den vidende. Den ledige skal derfor tilføre virksomheden kompetencer, og det er virksomheden, der skal fortælle i hvilken form den har brug for denne viden. I disse tilfælde vil det være svært at argumentere for at den ledige skal opkvalificeres og/eller arbejdsprøves. Oplæringen har karakter af at virksomheden beskriver sine problemstillinger for at den lediges viden kan bringes i spil. Hvis man anvender virksomhedspraktik og/eller løntilskud i en sådan driftssituation, vil det være oplagt at diskutere om der i virkeligheden er tale om et driftstilskud. Det er det fordi ordningerne hverken anvendes til at kompensere for den lediges manglende kompetencer eller til at skabe nye job. Der er tale om en eksisterende driftssituation, der kræver en elementær arbejdsplads introduktion. Udvikling: Hvis kontakten rettes mod virksomhedens ledelse m.h.b. på at modne og igangsætte udviklingsaktiviteter, så vil virksomhedspraktik og løntilskud kunne anskues som erhvervsfremmetilskud, der understøtter virksomhedernes vækst med fornyet ansættelsespotentiale. I denne situation vil beskæftigelsessystemets redskaber formindske virksomhedernes risici ved udviklingsaktiviteter og dermed desuden fremrykke break even for den igangsatte aktivitet. Det er et faktum, at hverken virksomhedspraktik eller løntilskud kan gives som virksomhedsstøtte. Men hvis man ønsker at udfordre grænserne for regelsættet om i hvilke tilfælde man kan virksomhedspraktik og løntilskud, så vil projektet anbefale, at jobcentrets virksomhedskonsulenter henvender sig til virksomhedens ledelse m.h.b. på udvikling. Især m.h.b. på : 1. Produktudvikling 2. Markedsudvikling 3. Effektivisering Side 8
9 A-kasse og faglige organisationer De indledende interviews med repræsentanter fra a-kasser, faglige organisationer og tillidsfolk, viste, at der ikke er det forventede samarbejde mellem a-kasser og faglig organisation m.h.b. på at få ledige medlemmer i arbejde. I A-kassernes (og fagbevægelsernes) selvforståelse er en a-kasse en forsikringsordning, der på baggrund af en rådighedsvurdering udbetaler dagpenge. Det er således ikke a-kassernes opgave at videreformidle lediges kompetencer til virksomheder. Der etableres kurser for ledige i jobsøgning, men man formidler sædvanligvis ikke lediges kompetencer videre til de faglige organisationer og deres tillidsfolk eller til virksomheder. I de seneste år er denne selvforståelse blevet udfordret. Der er i a-kasserne kommet en større og større interesse for at indgå i samarbejdet med den ledige om dennes jobsøgning og i flere tilfælde er man begyndt at flirte med formidling. Bl.a. projektet Den gode samtale, skal ses som en del af denne udvikling fra policeforvalter til samarbejdspartner for a-kasse medlemmet i dennes arbejdsliv fra job til job. Udviklingen har også udfordret samarbejdet mellem a-kasse og faglig organisation i flere forbund, idet især de faglige organisationer stadigt anser a-kassen for en forsikrings ordning, der har hele ansvaret for de ledige. I flere interviews med repræsentanter fra de faglige organisationer har vi således hørt udtrykket.. vi skal da ikke gøre deres arbejde.. (a-kassens). De faglige organisationers selvforståelser er således præget, at de ikke er en del af beskæftigelsesindsatsen, og at de derfor ikke arbejder med ledige. I forhold til tillidsmandsværket er deres opgave, at sikre de bedst mulige forhold for deres medlemmer i hver enkelt virksomhed. Hvis tillidsmændene skal spille en rolle i jobskabelse og jobformidling, så skal a-kassen derfor kontakte de enkelte tillidsmænd i virksomhederne uden om den faglige organisation, og tillidsmanden kan eventuelt efterfølgende sikre sig opbakning i deres faglige bagland. Hvis man anskuer mulighederne på denne måde, så sker kontakten til tillidsmændene ikke gennem de faglige organisationer, men direkte fra a-kasse til tillidsmand. Med denne forståelse opstillede projektet den tése at jobcentrets virksomhedskonsulenter måske kunne have samme fordel af at kontakte tillidsmændene direkte? En skitse over projektets tilgang ved 2. milepæl ca. halvvejs i projektet så derfor således ud: Side 9
10 Jobcenter A-kasse / Faglig organisation Jobkonsulent A-kasse Virksomheds konsulent Tillidsfolk Ledelse HR Faglig Organisation Drift Virksomhed Samarbejde mellem Jobcentrets jobkonsulenter og A-kassen En gennemgang af Beskæftigelseslovgivningen (LAB) og A-kasselovgivningen, viser at A-kassen er forpligtiget til at gennemføre en C.V. samtale i indenfor dem første måned. Derefter er Jobcentret forpligtet til at hjælpe den ledige til løbende at kvalitetsudvikle og opdatere sit C.V. A-kassen er forpligtiget til at vurdere den lediges C.V. til hver samtale. I interviews med medarbejdere i a-kasser og jobcentre har det vist sig, at a-kasse medarbejdere i praksis i stort omfang vurderer de C.V. er som jobcentrets konsulenter eller anden aktør har udarbejdet. I sådanne situationer opleves arbejdet som spild af tid. Ikke mindst fordi medarbejdere fra a- kasser og jobcentre er af den mening, at de C.V. som den ledige udarbejder i Jobnet, er ubrugelige. Ikke alene for LVU er; men også for en række andre ressource stærke ledige. Fokusgruppe interview med medarbejdere fra a-kasse og jobcentre har peget på, at et samarbejde er ligegyldigt, hvis den nuværende håndtering af c.v. erne fortsættes. Hvis C.V. i stedet udvikles til noget der faktisk kan anvendes, så ville begge parter kunne anvende dette i det videre rådgivningsarbejde og understøttende virksomhedskontakter. Denne anbefaling er baggrunden for det arbejde, der er beskrevet i afsnit 4 og 5, og som indebærer at den ledige omdefinerer sit C.V. til en kompetencebeskrivelse, der i ansøgningen indlejres i en konkret løsningsbeskrivelse, der matcher en virksomheds behov. Side 10
11 Tillidsfolk og deres muligheder Som det fremgår af skitsen kan den enkelte tillidsmand blive et centralt omdrejningspunkt for en kontakt til virksomheden. Derfor har projektet foretaget en grundig afdækning af handlemulighederne hos 12 tillidsfolk. Samstemmende fortæller disse tillidsfolk, at det ikke er deres opgave at formidle job mellem ledige og virksomhed. Langt de fleste fortæller dog, at de finder idéen spændende, og at de gerne vil medvirke. Tillidsfolkenes rolle i virksomhederne er dog meget forskellig. Nogle har et stort kendskab til hele virksomhedens drift og ledelse. Nogle kender ikke ledelsens overvejelser Nogle er ikke engang informeret om de medarbejdere, der ansættes indenfor det fagområde, de er tillidsrepræsentant for. Indledningsvis havde vi en forestilling om at tillidsfolk kunne se jobmuligheder i organisationen som er skjult for ledelsen. I flere tilfælde har dette været korrekt. I intet tilfælde har vi dog oplevet, at ledelsen accepterede sådanne forslag, og derfor har vi heller ikke oplevet at sådanne idéer har ført til job. Det er dog ikke ensbetydende med at tillidsmandens vurdering af virksomhedens behov har været forkert. Vi har desuden oplevet at tillidsfolk er særdeles loyale overfor beslutninger i virksomhedens ledelse. Vore undersøgelser peger derfor på at henvendelser til en virksomhed vedrørende innovation/effektivisering/implementering af specifikke ydelser skal rettes direkte til virksomhedens ledelse, eller funktionschefer i større virksomheder. Denne henvendelse kan dog med fordel kvalificeres ved at man som forberedelse henvender sig til tillidsmanden for at skærpe og målretter sin ydelse og forslag til implementering af denne ydelse i virksomheden. Set i dette perspektiv bliver tillidsmanden en del af den lediges netværk, og det er da også netværksteori, der bedst kan forklare de fænomener og udsagn vi har mødt. Side 11
12 I en skitse ser det således ud: Jobcenter A-kasse / Faglig organisation Jobkonsulent A-kasse Fælles referenceramme Virksomheds konsulent Tillidsfolk Ledig LVU Ledelse HR Drift Virksomhed Tillidsmandsværket som en del af den lediges netværk Hvis man gennemgår undersøgelser vedrørende anvendelse af netværk til jobsøgning, så understøtter disse undersøgelser det forhold, at den lediges netværk kan anvendes i de tilfælde hvor netværket har tillid til den ledige, og derfor gerne vil hjælpe med at bringe denne videre i job. Det ser ud som om, at netværket har svært ved at videreformidle den tillid, som man har til den ledige, til 3. mand, hvis ikke denne tillid er indlejret i konkrete ydelser, der målrettes et behov som man skønner at 3.mand har. Dette understøttes ikke alene af Vivaldi projektet, men også af Arbejdsmarkedsstyrelsens evaluering af seniornetværk, og af metodikken i internationale netværksorganisationer som f.eks. BNI (Business Network International) En traditionel netværkstilgang ser i principskitse således ud: Tillid til personen Ydelser Side 12
13 I uopfordrede henvendelser direkte til virksomhederne er det sædvanligvis en stor fordel at præcisere sine ydelse; men mange (og ikke mindst LVU er over 45 år; Seniorerfaringer Eu socialfond- IMC 2007) har særdeles svært ved at præcisere, hvilken merværdi de kan tilføre en virksomhed. Seniornetværk har været gode til at formidle den lediges kompetencer til virksomheder, fordi de øvrige netværksdeltagere har kunnet fastholde den lediges kvalifikationer og personlige egenskaber og omsætte disse til ydelser, som de kunne formidle til virksomhederne via telefonopringninger. BNI træner de personer, der skal anvende netværket, til at formulere skarpe budskaber som de øvrige netværksdeltagere kan bringe videre. Men mange ledige har altså meget svært ved at definere hvilke ydelser de kan levere, og ikke sjældent ved de jo ikke hvad virksomhederne har brug for. Dette er ofte et problem ved opslåede stillinger. Virksomhedskontakt via tillidsmændene har den fordel, at den ledige kan kontakte tillidsmanden i virksomheden og forvente en goodwill for ens person, også selvom den ledige og tillidsmanden ikke kender hinanden. Fordi der opstår en goodwill, der er baseret på deres fælles faglige referenceramme. Tillidsmanden kan derfor medvirke til formulere og målrette den lediges budskab til virksomhedens ledelse, baseret på den kombination af behov som tillidsmanden har vurderet at virksomheden har. Principskitsen ser således ud: Tillid til personen som baggrund for forespørgsel Tillidsmand er med til at formulere ydelser Ledig Tillidsmand Ansøgning En af konsekvenserne af denne forståelse er at Jobcentrets virksomhedskonsulent ikke nødvendigvis kan forvente samme loyalitet fra tillidsmænd i virksomheder. Det må forventes at virksomhedskonsulenten skal investere i opbygning af en tillidsrelation til tillidsmændene før denne metode kan anvendes. Virksomhedskonsulenten kan overveje om der er andre medarbejdere i drift og ledelse, som vil være lige så gode at opbygge relationer til. Side 13
Vivaldi. Bent Mortensen og Henrik West 2014
Vivaldi Bent Mortensen og Henrik West 2014 Om Vivaldi Vivaldi er en fællesbetegnelse for 2 projekter, der er gennemført i Københavns og Furesø kommune med støtte fra de lokale beskæftigelsesråd i disse
Læs mereVivaldi. Furesø LBR 2013. Rapport 3. Kvartal
Vivaldi Furesø LBR 2013 Rapport 3. Kvartal Generelt Projektet forløber generelt som planlagt med den forventede progression indenfor alle projektets aktivitetsområder, dog med en forskel mellem virksomhedernes
Læs mereAnsøgningskema. Interaktivt MedieCenter Rugmarken Farum.
Ansøgningskema Ansøger Adresse Post nr. / By Telefonnummer Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé Interaktivt MedieCenter www.imc.dk Rugmarken 23 3520 Farum 45880811 Bent@imc.dk Bent Mortensen
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereUdkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs
1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne
Læs mereForsøg på en definition af tværfagligt samarbejde
Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde Hvad er tværfagligt samarbejde? Den enkle forklaring er at: det er når fagene arbejder sammen. Men det kan de gøre på mange forskellige måder og med mange
Læs mereDriftsstrategi for de forsikrede ledige 2015
Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og
Læs mereFlere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService
METAL A-KASSE MÅLRETTER INDSATSEN Se de konkrete indsatser og forløb under a-kasseforsøget i 00-03, der hjælper ledige hurtigere i job og uddannelse. Flere end 11.000 medlemmer har fået nyt job med Metal
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereStrategi for forsikrede ledige.
Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE 2015
FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand
Læs mereVejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet
Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Tønder
BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Tønder AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon,
Læs mereINVESTERINGSPROJEKT TIDLIG INDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE
INVESTERINGSPROJEKT TIDLIG INDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE Ledige på dagpenge skal hurtigere i arbejde via en intensiv indsats med hyppige jobrettede samtaler først i ledighedsperioden 29. november 2016
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereNotat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd
Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereNyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere
Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud
Læs mereSnitflader for a-kasse og jobcenter Få registreret eventuel manglende pasningsmulighed uden for institutioners åbningstid hos dit jobcenter
Dagens program A-kassen og Jobcentret Kontaktforløb, workshops og selvbook ved Jobcenter Aarhus Joblog, Mit CV og kandidatbanker Rekrutteringstendenser Virksomhedspraktik og virksomhedskampagne Faglig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereSkema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse
Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær
Læs mereKLAP-job til førtidspensionister
EVALUERING SAMMENFATNING KLAP-job til førtidspensionister Evaluering af samarbejdet med jobcentre Juni 2017 Jesper Pedersen 2 Sammenfatning Dette er en sammenfatning af hovedrapporten, hvor jobcentrenes
Læs mereSeniorjob i Ikast-Brande Kommune. Version 2,0
Seniorjob i Ikast-Brande Kommune Version 2,0 April 2019 1 Seniorjob ordningen generelt Personer der har ret til efterløn og hvis ret til dagpenge udløber indenfor 5 år før efterlønsalderen, har ret til
Læs mereKLAPjob til førtidspensionister
EVALUERING SAMMENFATNING KLAPjob til førtidspensionister Evaluering af samarbejdet med jobcentre Juni 2017 Jesper Pedersen Sammenfatning Dette er en sammenfatning af hovedrapporten, hvor jobcentrenes samarbejde
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereVejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:
Læs mereOPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN. RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s
OPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s DAGSORDEN Kort om baggrunden for opkvalificeringsforløbet Opkvalificeringsforløbets
Læs mereOpkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling
Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU - Arbejdsgange og rollefordeling Indholdsfortegnelse 1. Formål med opkvalificering 2. Rollefordeling omkring opkvalificering
Læs mereAnbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog
Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre
Læs mereJOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE
1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale
Læs mereUddannelsesindsats i Københavns Kommune. Oplæg til BIU møde den 18. februar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Uddannelsesindsats i Københavns Kommune Oplæg til BIU møde den 18. februar 2019 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Fokusområde 2 Arbejdskraft til virksomhederne Oplæggets indhold Formål med indsatsen
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereSølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte
Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag
Læs mereSamtaler i a-kassen og jobcenteret
Samtaler i a-kassen og jobcenteret 1 A-kassen Indhold Samtaler når du bliver ledig... 3 CV samtalen i a-kassen... 3 Jobsamtaler i Jobcentret... 4 Personlige samtaler i a-kassen... 4 1. Samtale om Uddannelsesmuligheder...
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereSpørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen
NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereSnitflader for a-kasse og jobcenter Få registreret eventuel manglende pasningsmulighed uden for institutioners åbningstid hos dit jobcenter
Dagens program A-kassen og Jobcentret Kontaktforløb, workshops og selvbook ved Jobcenter Aarhus Joblog, Mit CV og kandidatbanker Virksomhedspraktik og praktikportal Geografisk mobilitet, virksomhedsrettede
Læs mereNotat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for
Læs merePartnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne
Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats mellem Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne Formål A-kasserne og Jobcenter Haderslev indgår denne partnerskabsaftale for at styrke den samlede beskæftigelsesindsats
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse
BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereFra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde
Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde mbma@phmetropol.dk http://vaeksthusetsforskningscenter.dk/wpcontent/uploads/2016/0
Læs mereUANSET MÅLGRUPPEN HAR MPROVE ALTID SAMME FOKUS
UANSET MÅLGRUPPEN HAR MPROVE ALTID SAMME FOKUS Gennem mange års erfaring indenfor beskæftigelsesrettede forløb, har vi udviklet en række forskellige forløb for borgere visiteret til fleksjob, aktivitets-
Læs mereJobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet
Bilag 1 JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 18. september 2015 J.nr. 15/04549 1. Baggrund Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mere1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne
Læs mereProjekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed
Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed 2010 Samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og A2B Periode: 18. oktober 2010 14. januar 2011 Slutrapport Jobcenter Roskilde fik med midler fra "Puljen til
Læs mereDet lokale beskæftigelsesråd 1. februar 2011 Bilag punkt 3
Det lokale beskæftigelsesråd 1. februar 2011 Bilag punkt 3 1 Det lokale beskæftigelsesråd 1. februar 2011 Bilag punkt 3 2 Det lokale beskæftigelsesråd 1. februar 2011 Bilag punkt 3 3 Det lokale beskæftigelsesråd
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereNotat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra
Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra 1.1.2017 31.12.2018 Som en del af budget 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen i oktober 2016 at
Læs mereAktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014
Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret
Læs mereJobserviceaftale Én virksomhed én indgang
Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes
Læs mereOpsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved
Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af
Læs mereProjekt Forskel gør en forskel
Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mere8. maj Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats NOTAT 8. maj 2019 Orienteringsnotat med foreløbig evaluering af business casen
Læs mereLO konference den 15. september 2005
,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereBilag vedr. tværkommunale samarbejder
NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereStrategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice
Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring
Læs mereOpkvalificering på transportområdet
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering
Læs mereDIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE.
JOBSERVICEAFTALE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs merePointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO)
Pointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO) Pointer og tip fra deltagerne på kurset Styrket samarbejde om kontaktforløbet (SOKO) Om kurset Styrket samarbejde om
Læs mereUdvidet akademikerkampagne med trainee-forløb. Præsentation af AC s model for udvidet akademikerkampagne med T-forløb i
Udvidet akademikerkampagne med trainee-forløb Præsentation af AC s model for udvidet akademikerkampagne med T-forløb i 2012-13 Dimittendernes udfordringer 13.000 nye LVU ere om året 4.000 LVU ere trækker
Læs merePulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4.
Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4. december Formålet med puljen på i alt ca. 26,5 mio. kr. er at gennemføre et
Læs mereStrategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt
Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor
Læs mereI forbindelse med første visitationssamtale orienteres den jobparate ledige borger om, at vedkommende er visiteret til aktivering i Job & Nytte.
Social, Job & Sundhed Sagsnr. 311100 Brevid. 2947117 Ref. BML Dir. tlf. 4631 7982 betinaml@roskilde.dk NOTAT: Jobcenter Roskildes indsats overfor jobparate kontanthjælpsmodtagere 18. september Baggrund
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg
SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereJobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job
Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereSide 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune
Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final
Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod
Læs mereVelkommen til vejledningsmøde i MA
Velkommen til vejledningsmøde i MA Dagens program INFORMATION PÅ FÆLLESMØDE MA Aalborg Medlemstilbud Rådighed og jobsøgning MA, jobcenter og anden aktør Aktivering Muligheder som jobsøgende INDIVIDUEL
Læs mereTips og tricks til jobsøgning
Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Ledelsessekretariatet Politik, Jura og Strategi Odense Kommunes redegørelse vedr. manglende indsats
Læs mereDet sker i. Jobboxen JANUAR, FEBRUAR & MARTS Tilmelding via hjemmesiden
Det sker i Jobboxen JANUAR, FEBRUAR & MARTS 2019 Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Personligt CV/ ansøgning Vi gennemgår forskellige CV eksempler. Du får inspiration og vejledning
Læs merePulje til Håndholdt ressourceforløb
Ansøgningsskema for Pulje til Håndholdt ressourceforløb Finanslovskonto 17.46.78.30. Ansøgningen skal sendes til styrelsen via tilskudsportalen Projektets navn: Ressourceforløb med jobperspektiv Ansøger
Læs mereFællesmøde for nyledige dagpengemodtagere
Dagens program Fællesmøde for nyledige dagpengemodtagere Dagens program: Jobcenter /A-kasse Forløbet hos Jobcentret Jobsøgning ABC Jobstrategi Forberedelsesskema CV og Jobnet Selvbooking af møder Virksomhedsrettet
Læs mereROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020
ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde
Læs mere