Studietur til Stockholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studietur til Stockholm"

Transkript

1 Studietur til Stockholm Ill.: Otto Dickmeiss December 2002

2 Indholdsfortegnelse På kryds og tværs 4 Brøndby-Bibliotekerne udfordringerne står i kø 33 Centralbibliotekets tilfredshedsundersøgelse for år Skrivopgave.dk en service til de unge 36 Kompetenceudvikling for 1,2 mio. kr. 10 Kalender for arrangementer i CB regi 38 Benchlearningsprojekt Materialets vej fra skranke til hylde 12 Mit liv i en rullende skråbogvog eller se verden fra en ny side 16 Ny version af Spørg Olivia på nettet 18 Musikken i Bibliotekerne og musikbibliotekarernes toolbox 22 De digitale årbøger 24 Er det attraktivt at blive ansat på vores bibliotek? 26 Hjemmesider med klare budskaber og uovertruffen funktionalitet? 27 Lille Arne en oplevelsesudstilling for børn om Arne Jacobsen 29 Samarbejde med aftenskolerne om arrangementer 32 Redaktionsudvalget Bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte, (ansv. redaktør) Vicestadsbibliotekar Anne Marie Brems, Albertslund, Vicekontorchef Hanne Bach Sørensen, Rødovre, Systemadm. Pernille Saunte Schjerning, Værløse, Bibliotekar Ole Olav Jensen, Gentofte, Overassistent Anette Flügge, Gentofte,

3 På kryds og tværs Af kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, Centralbiblioteket fra år bliver et overgangsår, hvor vi skal planlægge samarbejdet mellem de 2 amter. Hvad, der skal ændres og hvordan ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men vi har den kæmpe fordel sammenlignet med tidligere revolutioner, at vi er blevet rigtigt gode til at håndtere usikre og uoverskuelige situationer. Netop i disse dage afholdes der fællesmøder på ledelsesplan mellem centralbiblioteket og bibliotekerne i amtet. Møderne er arrangeret med 3-4 biblioteker ad gangen og dagsordenen er omfattende, lige fra fungerer kørselsordningen? til konsekvenser for betjeningen, når nu Gentofte også skal være CB for Frederiksborg Amt. Vi fra Gentofte har utrolig stort udbytte af disse møder, som giver os en viden, vi ikke kan få på anden måde både om den daglige service og forventningerne til den fremtidige service. Formidlingen af interurbanlån og elektroniske materialer samt kørselsordningen mellem de to amter skal vi nok få til at fungere. Ligeledes med kompetenceudviklingen, hvor vi jo har erfaringer fra Kompetencebib i Netværksområde 1. Hvad der straks bliver sværere, er samordningen af fagudvalgsstrukturen i Storkøbenhavn og de faglige netværk i Frederiksborg Amt. Fredag den 6. december afholdes det første fælles biblioteksledermøde for København og Frederiksborg amter, og på mødet vil vi bl.a. drøfte, hvilke parametre skal indgå i dette arbejde, og hvordan organiserer vi det. På møderne med bibliotekerne i Københavns Amt er der fremkommet mange forskellige synspunkter, og næste skridt bliver nu at drøfte sagen med bibliotekerne i Frederiksborg Amt. Det er dog helt sikkert at de gode elementer og erfaringer fra de eksisterende fagudvalg og netværk skal fastholdes i den nye struktur. Fremtidens fælleskataloger Danbibopdragsgiverne (= kommunerne og staten) har udarbejdet en rapport omhandlende fremtidens fælleskatalog. Rapportens scenarier er udarbejdet med udgangspunkt i DanMarc 2 formatet og Z39.50 protokollen. Scenarie 1 foreslår ét fælles bibliotekssystem hvor katalog, lånerregister, udlånsdata m.m. er centraliseret. Scenarie 2 svarer meget godt til Danbib og bibliotek.dk, medens scenarie 3 svarer til Deff.kat. Rapporten har været drøftet på diverse møder, på en konference, og der er indsendt adskillige høringssvar. Generelt er der enighed om, at vi har brug for et fysisk fælleskatalog som Danbib, men også at der skal være mulighed for at udvikle virtuelle fælleskataloger á la Deff.kat. I flere høringssvar opfordres Biblioteksstyrelsen til at udarbejde en analyse med udgangspunkt i brugernes behov. I denne analyse skal der skelnes mellem service til henholdsvis folke- og forskningsbibliotekernes brugere samt ønsker, der vil være fælles for begge brugergrupper. Mange høringssvar efterlyser mere gennemskuelige priser, og at det er muligt at prioritere forskellige ydelser på baggrund af prisen. Netop p.gr.a. DBC s naturlige monopol i forhold til Danbib er det yderst væsentligt, at kunderne kan gennemskue prispolitikken og har indflydelse på udviklingen. Det kan umiddelbart virke besnærende med et mere centraliseret bibliotekssystem, hvor mindre biblioteker ikke behøver at have problemer med teknikken. Desværre er der en ubehagelig sammenhæng mellem centralisering eller ligefrem monopolisering og manglende udvikling. Bibliotekerne i Danmark har gennem de seneste år udviklet mange nye servicer baseret på udnyttelse af teknologien. En udvikling, der forudsætter en indsigt i teknologiens muligheder og som ikke vil være til stede ved en centraliseret løsning. Hvad skal bibliotek.dk indeholde? Biblioteksstyrelsen har udarbejdet et udkast til udviklingsplanen for 2003, som kan ses på deres hjemmeside. Kommentarer til planen kan indsendes indtil den 16. december og den 19. december er repræsentanter fra lederforeninger m.fl. inviteret til et møde, hvor planen skal drøftes. De væsentligste udviklingsområder er efter min mening en forbedring af søgning og bestilling af materialer samt fremvisningen. I udkastet er også medtaget udviklingsforslag, der vil give borgerne adgang til netpublikationer med begrænset adgang og dynamiske websider. Denne del af forslaget indeholder et spørgsmål om, hvad bibliotek.dk skal indeholde. Ifølge brugerundersøgelsen fra foråret 2002 skyldes bibliotek.dk s store succes primært, at borgerne har fået adgang til alle materialer på alle biblioteker i landet. Ingen kan være i tvivl om, at netpublikationer som f.eks. en rapport eller en årsberetning skal indgå i bibliotek.dk på lige fod med materialer i fastform. Men spørgsmålet er, om brugeren vil anse det som en forbedring i samme søgning også at blive præsenteret for mindre artikler, dynamiske websider og tidsskriftsartikler, som der alligevel ikke er adgang til? Det er vigtigt at bevare og forbedre bibliotek.dk s succes og netop derfor er det væsentligt nøje at overveje hvad bibliotk.dk skal indeholde. 4 5

4 Centralbibliotekets tilfredshedsundersøgelse for år 2001 Af vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, Tilfredshedsundersøgelsen for 2001 er en del af det samlede cb-virksomhedsregnskab til Biblioteksstyrelsen. Tilfredshedsundersøgelsen tager udgangspunkt i det samme skema, som Biblioteksstyrelsen tidligere har anvendt, dog i en mere forenklet udgave, og med den variation, at bibliotekerne bliver bedt om at besvare hvilke ydelser, ud af 13 mulige, som de vil prioritere fra centralbiblioteket. Samtlige biblioteker i amtet har besvaret spørgeskemaet, og flere biblioteker har udfyldt et skema for voksenafdelingen og et for børnebiblioteket. Skemaet på næste side viser de enkelte bibliotekers besvarelser. Spørgsmålene er optrykt sidst i artiklen. Centralbiblioteket er meget tilfreds med amtets tilbagemeldinger. Laveste score er 3,3, som er fra børnebibliotekernes besvarelser, og de er givet inden for 3 områder. Alle tilbagemeldinger, der ligger under 3,5 vil centralbiblioteket gøre noget ved. På voksenområdet ligger den største tilfredshed inden for områderne omfang af den biblioteksfaglige undervisning, omfang af faglige udvalg og erfagrupper samt frekvens i kørselsordningen. Desuden er der stor tilfredshed med kvaliteten af de faglige udvalg og erfagrupper (som amtets biblioteker jo selv er en meget væsentlig del af), kvaliteten af de udbudte kurser, centralbibliotekets initiativer til folkebibliotekssamarbejde i centralbiblioteksområdet, kvaliteten af biblioteksledermøderne, kvaliteten af svarene til spørgsmål til centralbibliotekets informationstjeneste samt titelspredningen inden for trykte materialer. På børneområdet er validiteten tvivlsom, idet flere af besvarelserne dækker over tilbagemeldinger fra et enkelt eller to biblioteker. Der er dog to områder, som har fået flere tilbagemeldinger og som scorer højt på tilfredshedskurven: Det er Rådgivning og vejledning i forsøgs- og udviklingsprojekter samt Muligheden for at blive betjent af centralbibliotekets personale. På både børne- og voksenområdet er der mindst tilfredshed (3,5 eller derunder) med Prisen på kørslen og med Muligheden for at komme i kontakt med centralbiblioteket. Prisen på kørselen opfatter jeg mere som en generel utilfredshed med, at bibliotekerne skal betale for denne ydelse end utilfredshed med den faktuelle pris. Men det kan være forkert. Biblioteksstyrelsen har meldt ud, at staten betaler for 3 kørselsdage, og at kørsel derudover skal finansieres af bib- Resultat af tilfredshedsundersøgelsen blandt amtets voksenafd. i 2002 Resultat af tilfredshedsundersøgelsen blandt amtets voksenafdelinger i 2002 Spørgsmål Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse Sum Gennemsnit , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 Sum GS 3,6 3,7 3,5 4,8 3,9 3,7 3,9 3,8 4,6 4,3 4,4 4,0 4,3 3,6 4,7 4,0 4,1 6 7

5 liotekerne selv. Muligheden for at blive betjent af centralbibliotekets personale scorer heller ikke højt, men er dog steget fra 2,7 i 1999 til 3,4 i Centralbiblioteket har i 2000 anskaffet et telefonanlæg med større kapacitet og med direkte telefonnumre til alle ansatte. Der er anskaffet en cb-telefon med et direkte nummer, og telefonen er bemandet hver dag fra kl.9.00 til bibliotekets lukketid, men der er meget, meget få opringninger på denne telefon. Forslag til hvordan centralbiblioteket kan forbedre sig på dette område, modtages meget gerne. Voksenafdelingerne er desuden mindre tilfredse med den tid der går, før bestilte lydbøger og multimedier modtages. I 2001 tilførte centralbiblioteket lydbogskontoen kr. Pengene blev brugt til indkøb af flere eksemplarer, med henblik på hurtigere at nedbringe antallet af reserveringer. Effekten af den forøgede materialekonto vil forhåbentlig kunne mærkes fra M.h.t. den tid, der går før amtets biblioteker modtager multimedie-materialer bygger besvarelserne på 226 interurbanlån til amtet, inden for denne kategori. På børneområdet er det titelspredningen inden for materialekategorierne musik og multimedier og den tid der går før et reserveret musikmateriale modtages, at der er mindst tilfredshed med. Børnebibliotekets besvarelser dækker over tilbagemeldinger fra 6 biblioteker. Problematikken med titeludbuddet inden for multimedier har tidligere været diskuteret på et fagudvalgsmøde for ledende børnebibliotekarer, og er bl.a. en diskussion om kvalitetskriterier og spørgsmålet om, hvorvidt centralbiblioteket skal anskaffe f.eks. Tele-tubbies på cd-rom, for statslige overbygningspenge Børnebibliotekernes svar viser desuden en mindre tilfredshed med omfanget af faglige udvalg og erfa-grupper. Det er Biblioteksledermødet, der tager stilling til og beslutter hvilke fagudvalg, der skal være i Københavns Amt, og i forbindelse med den nye centralbiblioteksstruktur, gældende fra 2004, vil hele fagudvalgsstrukturen blive taget op til debat, idet der på dette område skal foregå en integrering med Frederiksborg Amt. I Tilfredshedsundersøgelsen for 2001 blev bibliotekerne tillige bedt om at angive, hvordan centralbiblioteket skal prioritere sin fremtidige indsats. Spørgeskemaet er opstillet således, at det enkelte bibliotek har 100 kr. at gøre godt med, og disse 100 kr. kan biblioteket fordele på 13 serviceområder, der bedst honorerer det enkelte biblioteks behov. Der er stor forskel på bibliotekernes prioriteringer, men samlet er det de traditionelle centralbiblioteksopgaver som Opbygning og vedligeholdelse af materialebestand, Lånesamarbejde og formidling af materialer samt Kørselsordning, der får flest kroner. Dernæst kommer Initiativer til folkebibliotekssamarbejde i centralbiblioteksområdet, Biblioteksfaglige undervisnings- og kursussessioner og Faglige udvalg og erfa-grupper. I efteråret 2002 besøger centralbiblioteket amtets biblioteker, og ovenstående prioriteringer vil bl.a. danne baggrund for diskussion af, hvilke ønsker og forventninger som amtets biblioteker har til centralbiblioteket. Spørgeskemaet brugt i tilfredshedsundersøgelsen 1. Hvor tilfreds er I med titelspredningen (bredden) i centralbibliotekets materialebestand, fordelt på materialetype. Hvis du er i tvivl om hvad materialetypen dækker over så se i definitionerne i vejledningen til biblioteksstatistikken Bøger 1.2. Seriepublikationer (aviser, tidsskrifter) 1.3. Lydbøger 1.4. Musikoptagelser 1.5. Levende billeder (videofilm) 1.6. Multimediematerialer 1.7. Elektroniske seriepublikationer i fuld tekst 1.8. Digitale dokumenter i fuld tekst 2.Desuden beder vi jer om at give udtryk for jeres tilfredshed med den tid der går, før I modtager et reserveret / bestilt materiale fra centralbiblioteket. Vurderingen ønskes angivet for hver materialetype. 2.1 Bøger 2.2 Seriepublikationer 2.3 Lydbøger 2.4 Musikoptagelser 2.5 Levende billeder 2.6 Multimediematerialer 2.7 Elektroniske seriepublikationer i fuld tekst 2.8 Digitale dokumenter i fuld tekst 3.I det følgende beder vi jer om at angive jeres tilfredshed med centralbibliotekets ydelser, hvor tilfredse er I med: 3.1. Kvaliteten af svarene på spørgsmål til vores informationstjeneste 3.2. Svartid: Den tid der går, før I modtager svar på spørgsmål til vores informationstjeneste 3.3. Kvaliteten af vores rådgivning og vejledning i biblioteksfaglige spørgsmål 3.4. Kvaliteten af vores rådgivning og vejledning i IT-spørgsmål 3.5. Kvaliteten af vores rådgivning og vejledning i forsøgs- og udviklingsprojekter 3.6. Vores initiativer til folkebibliotekssamarbejde i centralbiblioteksområdet 3.7. Kvaliteten af biblioteksledermøderne 3.8. Omfanget af vores biblioteksfaglige undervisnings- og kursussessioner 3.9. Kvaliteten af vores biblioteksfaglige undervisnings- og kursussessioner 3.10 Omfanget af vores faglige udvalg/ erfagrupper 3.11 Kvaliteten af vores faglige udvalg/ erfagrupper Frekvensen i vores kørselsordning Prisen for vores kørselsordning Vores åbningstid for jeres henvendelser Muligheden for at blive betjent af vores personale Betjeningens kvalitet 8 9

6 Kompetenceudvikling for 1,2 mio. kr. Kompetencebib.dk - projektet stopper Af konsulent Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, Det særlige Udviklingsprogram i Netværksområde 1, der har omfattet årene 2001 og 2002, nærmer sig nu sin afslutning. Den 17. december holder styregruppen for projektet det afsluttende møde. Projektet har arbejdet ud fra 2 hovedformål: 1. At kompetenceudvikle de biblioteksansatte i områdets 54 biblioteker til arbejdet med at implementere den nye bibliotekslov med fokus inden for fire faglige områder: Musik, Internet som bibliotekarens arbejdsredskab, web-design og udvikling af web-tjenester samt Internetintroduktioner for biblioteksbrugere. Til at forestå denne kompetenceudvikling uddannes et antal faglige nøglepersoner som trænere/undervisere 2. At introducere projektarbejdsformen ved give de 54 biblioteker mulighed for at få uddannet mindst én projektleder hver. Hvad har netværksområdet så fået ud af de 1,2 mio. kroner? Projektlederuddannelsen Der blev i alt uddannet 60 projektledere i projektperioden. I alt 81,5% af netværksområdets biblioteker har fået uddannet en eller flere projektledere. Uddannelsens struktur med en praktisk periode mellem de mere teoribaserede moduler hvor man kunne arbejde med et rigtigt projekt og afprøve teorierne, har ifølge evalueringerne været meget frugtbart. Gennem arbejdet med de lokale projekter er også andre kolleger samt ledelsen blevet berørt/introduceret til projektarbejdsformen. Kompetencebib.dk s projektlederuddannelse har uden tvivl bidraget til at sætte ikke bare fokus på projektarbejdsformen og interesse for de fordele den rummer, men også betydet en vis forankring i det enkelte bibliotek. En foreløbig opgørelse af biblioteksledernes evalueringer af uddannelsen og dens effekt i områdets biblioteker understøtter denne antagelse. Træneraktiviteterne 13 trænere fik inden de gik i gang med kompetenceudviklingen en uddannelse af dages varighed, koncentreret om pædagogik, metode og formidling. I alt har trænerne i projektperioden afviklet 169 kursusforløb med ikke mindre end deltagere inden for de faglige fokusområder. Dette skal sammenholdes med, at der i Netværksområdets biblioteker er ansat ca årsværk altså ca. 1,1 kursus pr. ansat. Kursusdeltagernes evalueringer viser generelt en meget høj grad af tilfredshed med princippet, hvor kolleger underviser kolleger. De mange biblioteksansatte, der har deltaget i de faglige kompetenceudviklingskurser har givet tilegnet sig megen nyttig viden, men hvad med det enkelte biblioteks udbytte af kursusvirksomheden? Det spørgsmål blev bibliotekslederne bedt om at besvare, og det foreløbige svar er, at bibliotekets udbytte af de ansattes kursusdeltagelse bliver bedømt til at være højt. Projektets formål må siges at være opfyldt, og projektet er et bevis på, at netværkstanken er rigtig, for det er samarbejdet mellem de fire centralbiblioteker i området, lederne, trænerne og de ansatte, der har skabt disse fine resultater for 1,2 mio. statskroner. Kompetenceudvikling i 2003? Denne store interesse for fagkurser, hvor kolleger underviser kolleger, som aktiviteterne er udtryk for, vil givet være tilstede også efter projektets afslutning. For det første er fokusområdernes faglige indhold i stadig udvikling, og der vil derfor være interesse og behov for opfølgningskurser. For det andet er der et stort udækket behov for kompetenceudvikling inden for specifikke kurser på børneområdet samt for kompetenceudvikling i arbejdsmetoder og andre emner inden for bibliotekernes faglige nøglepersoners ekspertiseområde og -niveau. Nu er spørgsmålet, hvordan videreføres den øjensynlig givtige kompetenceudvikling? Projektarbejdsformen er nået bredt ud, (Her i efteråret uddannes endnu et hold projektledere med 100% deltagerbetaling), men hvordan fastholdes og videreudvikles projektarbejdsformen? Det foreløbige svar er, at kompetenceudviklingen fortsætter om end i formindsket omfang. Biblioteksstyrelsen har ultimo oktober meddelt, at det statslige engagement i kompetenceudviklingen også vil gælde for 2003, idet de fire netværk får tildelt i alt 1 mio. kroner til deling. Til mødet for netværkets biblioteksledere den 6. december vil der foreligge oplæg til kompetenceudviklingens form og indhold for Fra primo januar 2003 kan projektets rapport ses på

7 Hvad har flowdiagrammer, tidsmålinger og fejlprocenter med almindeligt skrankearbejde at gøre? Benchlearningsprojekt Materialets vej fra skranke til hylde Af Dorthe Bay-Pedersen og Lycette Engelsborg, Stadsbiblioteket i Lyngby Hvad har flowdiagrammer, tidsmålinger og fejlprocenter med almindeligt skrankearbejde at gøre? Og har man som ansat i en skranke tænkt over, hvad der giver prestige i arbejdet og prestige for den enkelte ansatte? Det er i alt fald ikke emner, der indgår i det daglige arbejde på bibliotekerne. Men det var emner de 3 biblioteker i benchlearnings projektet Materialets vej fra skranke til hylde, fik lejlighed til at se nærmere på. I april 2002 mødtes projektgruppen med deltagere fra bibliotekerne i Høje- Taastrup, Lyngby og Værløse for første gang med konsulenterne Ole Olav Jensen og Mads Gaml fra Gentofte Bibliotekerne. Forud for projektets start havde en styregruppe, som bestod af ledere fra de 3 biblioteker og Mads Gaml opstillet rammen om projektet med formål, mål og succeskriterier. En af de første ting vi i projektgruppen tog fat på, var at beskrive, hvad der sker fra et materiale bliver afleveret til det står på hylden. Det skete ved hjælp af flowdiagrammer, der med symboler visuelt beskrev processen helt ned i den mindste deltalje: Scanning af materiale, hvor mange gange et materiale blev flyttet, kontrolleret, lå stille, stod på bogvogn før det endte på hylden og var tilgængeligt for lånerne igen. Denne detaljerede beskrivelse af en daglig proces kunne syntes noget overdreven. Men den gjorde det muligt at sammenligne bibliotekerne med hinanden. Og den tvang os til at analysere egne arbejdsgange til bunds. Flytter vi for meget rundt på materialerne, før de når hylden i udlånet? Kan vi springe nogle arbejdsgange over? Og har vi indrettet os hensigtsmæssigt i skrankeområdet? Tidsmålinger var en anden ting vi tog fat på. Hvor lang tid målt i dage tog det gennemsnitligt materialerne at nå fra skranke til hylde? Var der nogle materialer, der var længere tid undervejs? Og hvor lang tid stod materialerne stille på bogvogne, hvor de ventede på at blive sat på plads i udlånet? Det gav mulighed for at se, hvor der var svage led. Og få diskuteret, hvad grunden kunne være. Fejlprocenter blev ligeledes diskuteret. Hvad betyder det, når bøgerne står forkert på hylderne i udlånet? Er kvaliteten af bogopsætning i orden? Og hvordan kan man minimere fejlene? Det kom der en række forslag ud af, som står i rapporten. I rapporten er der desuden opført en række hovedbibliotekstal der viser, hvor stor gennemstrømningen er af materialer i de 3 biblioteker. Her er det ikke mindst interessant at se, at mellem 15 og 30% af alle afleveringer, er interne afleveringer. Dvs. materialer, der ikke bliver afleveret af lånere. Hvad betyder det for indretningen af skrankeområdet? Og hvis man ser ud i fremtiden, hvad betyder det da i forhold til et automatisk sorteringsanlæg, at det skal bruges både til lånerafleveringer og til interne afleveringer? Et afsnit i rapporten vi specielt vil referere her, er prestige i arbejdet Styregruppen havde nedfældet, hvad man ønsker at opnå: øge stolthed og engagement, et øget ansvar hos medarbejderne og øget prestige i jobbet. Projektgruppen formulerede, hvad det er for betingelser, der skal være til stede for at opnå dette. Selvopfattelse I organisationen som sådan har det en lav status at arbejde i udlånsskranken. Dette er dårligt for vores selvopfattelse. Det burde ikke være sådan. Det ville hjælpe, hvis organisationens opfattelse af udlånsskranken ændredes, således at den tillægges større værdi. At udlåne og hjemkalde materiale som er kernefunktionen, er jo trods alt en vigtig faktor i biblioteksvirksomheden. Og det kræver da også en fortrolighed med udlånsmodulet, 12 13

8 som udlånsskrankens medarbejdere er de eneste, der har. Dette i sig selv burde give arbejdet en vis prestige. En grund til den lave status i organisationen kan være manglende viden fra de øvrige medarbejdergrupper om, hvad vi egentlig laver og kan. Ansvar Både for afdelingen og for den enkelte medarbejder gælder det, at det øger selvopfattelsen og dermed følelsen af at have en vis prestige, jo mere ansvar man får uddelegeret. Derfor er det godt at få tildelt et arbejdsområde, som man har ansvar for bliver udført tilfredsstillende. Det betyder at man også tildeles ansvaret for at finde ud af, hvordan opgaven skal udføres. Det er altså ikke godt for arbejdsklimaet, hvis man blot ovenfra får at vide, at nu skal en opgave udføres på en allerede fastlagt måde. Det gælder om at have en vis grad af selvledelse. Hvilket betyder, at man gives selvstændighed. Selvstændighed For at have mulighed for at løse sine egne arbejdsopgaver kræves, at man gives selvstændighed til selv at planlægge arbejdsopgavernes udførelse. Dette betyder at man vises tillid. Tillid til at man er sin opgave voksen. Følelsen af at blive vist tillid og have ansvar øger den enkeltes identitet i arbejdet og dermed ansvaret for udførelsen af arbejdsopgaven. Hvis man føler at ledelsen anser een for at være kompetent, øger det viljen til at udvide sin kompetence. Variation Variation i arbejdet er en vigtig faktor for at øge den enkeltes prestige. Hvis arbejdsprocesserne bliver for samlebåndsagtige er det svært at fastholde arbejdsglæden og dermed ansvaret for og identiteten i arbejdet. Det er derfor vigtigt at afdelingen tillægges andre arbejdsopgaver udover kernefunktionen (ekspedition, materialesortering og -opsætning). Kernefunktionen skal selvfølgelig bevares, men personalets faglige kvalifikationer skal udfordres og bruges. Det gælder om at variere arbejdet for den enkelte medarbejder i løbet af en dag, så det mere ensformige arbejde som materialesortering og -opsætning varieres med arbejde som udfordrer intellektet i kreativ og problemløsende retning. Ligesom det hurtige og til tider det gælder om at være alle steder på én gang prægede ekspeditionsarbejde varieres med arbejde, som giver den enkelte mulighed for fred til fordybelse i kreativ tænkning. Der ligger arbejdsområder i udlånsskrankerne, som ikke direkte hører ind under kernefunktionerne. De giver mulighed for at bruge de kompetencer en stor del af medarbejderne har fået via deres uddannelse på f.eks. kommunomuddannelsen. Vi mener det er vigtigt, at disse funktioner bevares i afdelingerne og der må gerne komme flere til! Der findes mange personaleressourcer i afdelingerne, som organisationen med fordel kan udnytte. I stedet for at se udelukkende på, hvilken afdeling en personale er tilknyttet, kan man se på de kompetencer (såvel faglige som personlige) den enkelte medarbejder besidder. Anvendelse af den enkeltes kvalifikationer Både den enkelte medarbejder og organisationen vil få glæde af, at der bliver taget hensyn til den enkeltes særlige kvalifikationer på en sådan måde, at man får tildelt arbejdsområder herudfra. Det sker i dag til en vis udstrækning på de forskellige biblioteker. Der er arbejdsopgaver, som ligger i afdelingerne, fordi der er personale i de respektive afdelinger, som har specielle kvalifikationer der gør, at de har fået tildelt en speciel arbejdsopgave. Disse arbejdsopgaver knytter sig til medarbejderen og forsvinder derfor måske ud af afdelingen, når denne medarbejder ikke længere er ansat her. Men vi mener, at bibliotekerne i endnu højere grad kunne anvende de individuelle ressourcer, hvis der i højere grad blev sat fokus på hvilke kvalifikationer, der er tilstede. Til slut vil vi anbefale andre at deltage i Gentofte Bibliotekernes benchlearningsprojekter. Vi har haft megen glæde af at have haft tid til at sætte fokus på vores arbejdsområde. Og de to konsulenter har været gode til at sætte processen i gang. Ved at optræde som provokatører har de fået os til at se os selv udefra med nye øjne. Den fulde rapport kan læses på:

9 Mit liv i en rullende skråbogvog eller se verden fra en ny side Af Nina Madsen, leder af publikumsafd. Værløse, Jeg har siden den 1. maj 2002 ikke haft et fast kontor, hvor jeg hver morgen kunne smide min jakke, min gamle rygsæk og min madpakke. Jeg har en gammel brun skråbogvogn, og det fungerer faktisk fint, og hvorfor har jeg nu det? Da jeg blev ansat på Værløse Bibliotek for snart 7 år siden fik jeg et meget flot kontor med en masse reoler fyldt med mange papirer, en gammel PH-lampe, en flot udsigt til en lille indhegnet gårdhave med et lille bassin med guldfisk i. Det første jeg gjorde var at smide halvdelen af reoler med papirer ud, så der kom lidt luft og rum. Der sad jeg så, når jeg ikke passede vagter, var til møder, kurser, ferie og måske en enkelt sygedag; nogle dage blev mit kontor også brugt til mødelokale, når andre mødelokaler var optaget, men kontoret fungerede ikke godt som mødelokale; der var et klodset skrivebord og kun to stole, men det gik. 1. maj 2001 var Værløse Kommune så heldig, at kunne ansætte en børnekulturkonsulent, men hvor skulle hun sidde rent fysisk? Jeg foreslog, at børnekulturkonsulenten kunne sidde på biblioteket, det var da et oplagt sted, synes jeg, og da mit kontor var rigelig stort til to, flyttede børnekulturkonsulent Ingrid Barsballe ind ved siden af PHlampen og udsigt til guldfisken, og der sad vi så og tænkte tanker om børnekulturarbejdet i Værløse Kommune, på amtsplan, landsplan og sågar om Porsgrunn Kommune. Når de kan det der med børnekulturarbejde i Porsgrunn i Norge, må vi også kunne i Værløse Kommune. Af og til var vi jo så til møder, kurser, ferier, og kontoret blev så brugt til møder. Den 1. maj 2002 blev der ansat en ny børnebibliotekar Nina Rise, og hvor skulle hun nu sidde? Jeg flyttede ud af mit kontor og Nina Rise fik mit skrivebord ved siden af Ingrid, PH-lampen og guldfisken. Jeg er nu kontorløs. Når jeg kommer om morgenen, er der altid et ledig kontor, hvor jeg kan smide min jakke, rygsæk og madpakke, tænde en pc er, læse min post og arbejde, når jeg altså ikke passer vagt, er til møder, kurser og ferie. En af mine pointer med dette er, at jeg tror der sker meget i kommunikationen mellem mennesker, når man flytter sig, og at vores stive kontorer ikke passer til den måde, vi arbejder på i dag. Vi er i Værløse Bibliotekerne i gang med en større organisationsændring, som har til formål at fremme det projekt og udviklingsorienterede arbejde, sådan at biblioteket kan indtage en både aktiv og koordinerende rolle i det samlede kulturliv i Værløse Kommune. Et væsentligt udgangspunkt har været at skabe en organisation som er slankere og mere tidssvarende, som tager udgangspunkt i medarbejdernes kvalifikationer på tværs af faggrænser og som mere fleksibelt lader sig indrette på brugernes ønsker og behov. På Værløse Bibliotek har vi typisk to-personers kontorer til bibliotekarerne og det administrative kontorpersonale, mens kontorpersonalet i skranken har haft et fælles skrankekontor, hvor også den tidligere leder af skranken sad, og resten af skrankepersonalet havde en hylde til deres arbejdspapirer. På en eller anden måde synes jeg ikke at vores kontorindretning passer til vores vision. Vi mangler små hurtige mødelokaler, enkeltstående pc er, hvor man hurtigt lige kan tjekke sin mail på vej fra udlånsvagt til et møde. Vi mangler også stillerum, hvor man kan sidde og arbejde i rigtig ro og måske kigge på guldfisken og PH-lampen, og lade tankerne flyve. Så summa-summarum det er derfor jeg har prøvet at leve med en brun skråbogvogn, og indtil videre har det fungeret godt. Jeg har stadig nogle reoler på et kontor og jeg har et enkelt fotografi af et sovende afrikansk barn (Mogens G. Stryhn) som jeg kan kigge på en gang imellem. Mit kontor har ikke været mit hjem med billeder af min søns moster eller andre pyntegenstande og potteplanter de står derhjemme

10 Ny version af Spørg Olivia på nettet Af Berit Lærkes, Gentofte Bibliotekerne, Efter 1 års projektperiode gik spørgetjenesten i drift den 15. september i stærkt udvidet og forbedret version. Projektperioden 15. september 2001 til 15. september 2002 er slut, og Spørg Olivia på nettet er gået i drift efter et udfordrende, (kompetence)udviklende, arbejdskrævende og heldigvis også morsomt år for alle de implicerede parter: - Følgeforskeren Carsten Jessen, DPU, har på baggrund af interviews med 97 skolebørn fra 4., 5. og 6. klasser i Gentofte, Herning og Silkeborg udarbejdet en evalueringsrapport, som nu ligger klar til udgivelse. - Samarbejdet med Danmarks Radio er udvidet og konsolideret til fordel for begge parter, så det nu både omfatter radioprogrammet Spørg Olivia, TV- programmerne Olivia-hvoffor hvoffor diit og hvoffor dat og hjemme-siden - Projektperiodens 9 børnebibliotekarer bag Olivia havde den 15. september behandlet over indkomne mails og derudover passet online vagten (35 ugentlige åbningstimer), hvor antallet af børn og spørgsmål er i støt stigning. - Sideløbende med dette, og med udgangspunkt i såvel børnenes kommentarer og forslag som i projektgruppens egne ønsker og ideer, er der i løbet af projektårets sidste del udarbejdet en helt ny version af Spørg Olivia på nettet i samarbejde med webfirmaet Tihii. I Olivias hus er et værelse nedlagt og to nye kommet til, så huset nu rummer 5 værelser i helt nyt design: Værelse 1. Spørg på mail Her kan spørgsmål til Olivia stadig indsendes hele døgnet. Hvis man opgiver sin adresse, vil man, samtidig med offentliggørelsen i værelset De nyeste svar, få svar direkte i sin egen postkasse. Nyt er det, at hvis man opgiver sit mobiltelefonnummer, vil man få SMS-besked om, at svar nu foreligger. Værelse 2. Spørg online Her stilles spørgsmål til Olivia i direkte dialog i vagttjenestens åbningstid (mandag til torsdag 14 20, fredag og lørdag 10-15). Dialogen mellem Olivia og spørgeren kan følges af alle, der befinder sig i værelset, uden at der dog er mulighed for at blande sig. I den nye version er der nu indføjet en underholdende vidste du - funktion til at fordrive ventetiden, ligesom der nu oplyses om ventekøens længde. Der er desuden på administrationssiden af Spørg online inført en række ændringer, der har gjort livet betydeligt lettere for onlineholdet: Her kan nu løbende følges med i hvor mange og hvem, der står i kø. Det vises, hvor længe den enkelte samtale har varet, og der er indlagt funktioner, så brugere der misbruger tjenesten kan smides af, og dialogen automatisk slettes. Værelse 3. De nyeste svar Svarbase med samtlige besvarede spørgsmål. De 100 nyeste svar ligger stadig til visning uden anden kategorisering end svardatoen men basen er nu tillige forsynet med søgefunktioner, sådan at brugerne i den samlede base dels kan søge på eget navn dels på prægnante ord fra spørgsmålets titel. I dette værelse ligger også svar på alle de spørgsmål, som ikke blev besvaret i Jimmy Stahrs radioudsendelse Spørg Olivia, samt på de spørgsmål der kommer til Olivia-programmerne via DR s hjemmeside. Også her er der sket meget store forbedringer på administrationssiden. Fra vores side er der indlagt flere søgemuligheder end de to der er åbnet for brugerne. Vi kan også fremsøge spørgsmål og svar via spørgerens adresse og mobiltelefonnummer. Så vi har fået en meget stor aflastning, da vi nu let kan fremfinde tidligere formulerede svar og genbruge dem efter tilpasning til den nye spørgers alderstrin. Det har også løst problemet med at fremfinde 18 19

11 spørgsmål, som børnene rykker for, for at checke om vi virkelig ikke allerede har svaret. Værelse 4. Tårnværelset Tårnværelset er det ene af de to nye værelser. Her er indrettet et herligt håndbogsbibliotek med hjælp til selvhjælp. Via figurerne på hylderne i reolerne findes et omfattende, emneordnet udvalg af større leksika, opslagsværker og ordbøger for børn på nettet. Der er desuden links til andre spørgetjenester og til børnerådgivninger. Værelse 5. Olivias værelse Også Olivias værelse er nyt. Her er samlet en række underholdende aktiviteter alle af typen edutainment. Her kan man kaste sig over quizzen eller ordspillet hangman, der begge jævnligt udskiftes. Man kan også deltage i månedens konkurrence og (måske) vinde den eftertragtede Olivia T-shirt. Sidst men bestemt ikke mindst, kan man bladre i Olivias bog og få stillet noget af sin nysgerrighed om Olivia selv. Ikke mindst dette sidste værelse er et scoop. Det vælter ind med løsninger på månedens konkurrence, og det er en stor lettelse for online-holdet, at kunne henvise til Olivias bog. Der kommer nemlig rigtig mange spørgsmål online til Olivia om hendes interesser, familie, yndlingsfarver, -retter, -popstjerner etc. Det er jo egentlig ikke spørgetjenestens primære funktion at chatte om Olivia, så det er fint at kunne henvise til videre læsning. Allerede nu, 2 måneder efter vi gik i luften, har vi indhøstet masser af ros og slet ingen ris for den nye side. Olivia, du styrer for vildt, Sej side, Fedt at du gider svare på alle vores spørgsmål er kommentarer som jævnligt kommer ind via mail. Ingen tvivl om at Spørg Olivia på nettet er en succes og opfylder et stort behov. Vores oprindelige målgruppe var de 8-14 årige, der selv kan skrive. Men brugergruppen er langt større. Den omfatter også de 3-7 årige, der spørger via forældre og bedsteforældre, og unge og sågar også voksne, der spørger pænt om lov til at bruge tjenesten. Og spørgsmålene spænder vidt: Fra faktuelle spørgsmål i relation til fritidsinteresser, samfundsforhold, naturfænomener og skoleopgaver over eksistentielle spørgsmål om religion, liv og død til personlige spørgsmål om sygdom, sex, mobning og ensomhed. Men gå selv ind i værelset med De nyeste svar og få syn for sagn!!! I sandhedens navn må det dog indrømmes, at Olivia også får kritik, og den kritik er berettiget. Man kan ikke tillade sig at klage over at være en succes, men det er præcis dét, der er ondets rod. For Olivias svartider er desværre for lange. Det laveste vi har været nede på, er et par dage, men i perioder har ventetiden været helt op til en uge! Det er det al kritikken går på. Det er en af konsekvenserne af at blive nævnt i radioen uge efter uge og af at ligge som et link på DR s hjemmeside under overskriften Spørg om alt mellem himmel og jord! For selvom der selvfølgelig også er mange børn, der kommer ind via børnebibliotekernes og enkelte skolers hjemmesider, så er det tydeligt, at mange kommer ind via DR s side. Det er en stor oplevelse og udfordring, såvel fagligt som personligt, at komme i kontakt med så mange forskelligartede (også tydeligt biblioteksuvante) brugere. Men det er et erklæret mål, at bringe ventetiden ned på biblioteksvagtens standard for svartider. Der skulle jo helst ikke være forskel på servicen for børn og voksne. Heldigvis har vores hvervekampagne betydet en betragtelig udvidelse af kredsen af deltagende biblioteker/børnebibliotekarer. Pr. 15. September 2002 deltager nu 12 biblioteker mod tidligere 3, og det samlede vagthold er på 22 børnebibliotekarer mod tidligere 9. Deltagerantallet stiger yderligere pr. 1. januar 2003, hvor endnu 5-6 biblioteker går ind i samarbejdet. Så vi krydser fingre for, at vi kan leve op til børnenes forventninger og klare presset, også når vi for alvor slår på tromme for spørgetjenesten i pressen i forbindelse med den officielle åbningsdag den 29. november

12 Musikken i Bibliotekerne og musikbibliotekarernes toolbox Af Marianne Horn, projektleder for Musikbibliotekarernes Toolbox, For snart 40 år siden åbnede det første musikbibliotek i Danmark i Lyngby. Siden fulgte andre kommuner efter og med årene blev der opbygget store væsentlige samlinger og bibliotekerne lagde ramme til koncerter og musikforedrag. Da musikken altid har været en væsentlig del af min tilværelse var jeg ikke meget i tvivl om, hvilken uddannnelse jeg skulle vælge: bibliotekaruddannelsen for musikkens skyld! Da jeg som helt nyuddannet fik mit første job i Gentofte, måtte jeg sande at musikkens klingende toner ikke var nået sideløbende med dette har man tænkt musikformidling ind i nye baner ved at åbne hvor der løbende skrives nyheder, artikler og anbefalinger af interesse for alle. En fin fælles platform/præsentation af musikkens mangfoldighed i bibliotekerne. Sideløbende med udviklingen af musikbibliotek.dk har det hele tiden været tænkt ind at der skulle laves et intranet for kolleger et virtuelt arbejdsredskab, der er relevant for al musikbiblioteksarbejde: Musikbibliotekarernes TOOLBOX. vision og en faglig udfordring af format. Kunsten består blot i at omsætte visionen i praksis. Med en projektgruppe på 11 personer (fra Lyngby, Søllerød, Hillerød, Hvidovre, Frederiksberg, Roskilde, Odense, Vejle, Herning, Silkeborg og Statsbiblioteket) er Toolbox ens indhold, struktur og udviklingsmuligheder blevet gennemdiskuteret. Sammen med til vores kunnen i vejret. Når jeg tænker tilbage på det bibliotek jeg mødte i 1974 og sammenligner med selvsamme bibliotek år 2002 føles det næsten som en rumrejse. Det kan virkelig være svært at følge med men det positive i denne udvikling er, at bibliotekarens kvalifikationer er blevet så synlige. I forbindelse med Musikbibliotekarernes Toolbox har jeg talt med utrolig mange kolleger og deres viden og faglighed er imponerende. Meget af denne viden bliver nu kanaliseret ind i Musikbibliotekarernes Toolbox til glæde for alle. Det samlede landsdækkende projekt: Musikbibliotek.dk og Musikbibliotekarernes Toolbox åbnes officielt den 24. januar 2003 og et par dage efter følger fyldige artikler i Bibliotekspressen. ud til alle kroge af landet. Til gengæld fik jeg 3 gode læreår som referencebibliotekar på hovedbiblioteket, inden jeg fandt drømmejobbet i et rigtigt musikbibliotek. Sidenhen nåede musikken også til Gentofte, hvor man gradvist og til stadighed opbygger en musiksamling. Men I januar måned fik jeg tilbudt jobbet som projektleder for musikbibliotekarernes Toolbox og jeg behøvede ikke lang betænkningstid for at takke ja! Tanken om at skulle opbygge et intranet for kolleger og hjælpe musikken på vej ud i alle landets kroge nu hvor obligatoriet på musikområdet træder i kraft er en flot Gentofte Bibliotekernes IT-afdeling og Webudviklere fra firmaet Mus & Mænd er vi nået frem til et regulært intranet, med masser af muligheder for at lette den enkelte i dagligdagens travle arbejde. Med informationsteknologien har bibliotekerne undergået en utrolig forandring: Plejer er definitivt død, overskueligheden er væk og erstattet af uendelige muligheder, som skruer forventningerne 22 23

13 De digitale årbøger Af bibliotekar Susanne Brinch, Gentofte Bibliotekerne, Den elektroniske udgave af Bil-/ MC-/ Båd-/ og HIFI-revyerne lever og har det godt. Ja, de lever rent faktisk et meget aktivt liv! Siden folkebibliotekerne i slutningen af 2000 fik mulighed for at stille dem til rådighed for benyttelse på bibliotekerne, har brugen af dem været støt stigende. Statistikken måler antal viste billeder i samtlige revyer. I indeværende år er tallet til og med september 2002: På ét år, fra oktober 2001 til oktober 2002, er tallet: Samtlige folkebiblioteker fik som sagt tilbud om at tilslutte sig benyttelsen i slutningen af 2000 og heraf har ca. 187 incl. Grønland og Færøerne benyttet sig af tilbuddet om at tilkoble sig. Et kort vue hen over statistikken viser dog, at det desværre ikke er alle biblioteker, der er repræsenteret. Noget af dette skyldes sikkert, at mange biblioteker må benytte adgangen via password og ikke via IPadresse. Desuden er det helt op til det enkelte bibliotek, at promovere og reklamere for årbøgerne. Men det er mit indtryk, at flere og flere biblioteker via hjemmesiderne gør opmærksom på den elektroniske udgave. Hvilke biblioteker er så de flittigste bruger og hvilken af revyerne er den meste besøgte? Her giver et nyt vue over de statistiske oplysninger et broget billede af hvad angår TopTi-benyttelsen. Nogle store biblioteker, såsom Vejle, København, Holstebro og Slagelse optræder næsten konstant på listen, som derudover næsten altid indeholder mindre biblioteker som f.eks. Egtved, Skibby, Ry og Sindal. Det er, måske ikke uventet, bilerne der er størst interesse for (6076), men de er tæt fulgt af motorcyklerne (4440). Bådene og HIFI lever en mere stille og til tider sæsonbestemt tilværelse (hhv og 339). Og så er det skam ikke kun på det indenlandske plan, der er interesse for revyerne. Jeg har fået flere henvendelser fra vore broderlande, Norge og Sverige. Disse henvendelser har primært og overraskende nok drejet sig om Bådrevyen. Årbøgerne og jeg har endog fået tildelt en stjärna i himmelen af Anders Nyblom fra Sverige i bar glæde over at få tilsendt et billede af Honda 750 VFR. Der har desuden været et par henvendelser fra England, den ene fra en Aston Martin Lagonda-fan, der simpelthen indsamler ALT om den bil. For andre interesserede har han en hjemmeside: Vel hjemme igen får jeg løbende henvendelser fra private, der ønsker adgang til årbøgerne. Jeg besvarer alle henvendelser med henvisning til folkebibliotekerne. Desuden har jeg talt med MCforhandlere, der er yderst interesseret i at få adgang, men igen henviser jeg til folkebibliotekerne. Det er mit indtryk, at flere biblioteker ikke længere opbevarer ældre udgaver af årbøgerne fordi de nu foreligger elektronisk og har forbedrede søgefaciliteter i forhold til den trykte udgave. Selv om brugen af årbøgerne afspejler et noget varieret mønster så er der alligevel en konstant interesse for produktet og sandsynligvis også for en målgruppe, der normalt ikke er biblioteksbrugere

14 Er det attraktivt at blive ansat på vores bibliotek? Af udviklingskonsulent Mads Gaml, Gentofte Bibliotekerne, Hjemmesider med klare budskaber og uovertruffen funktionalitet? Temadag om brugervenlighed på hjemmesider Af bibliotekar Sanne Caft, Gentofte Bibliotekerne, Dette spørgsmål var på dagsordenen, da Danmarks Biblioteksskole inviterede til erhvervsdag Fra studium til job, torsdag d. 10. oktober 2002 på Danmarks Biblioteksskole i København. Dagen bød på foredrag, hvor de studerende bl.a. kunne høre om jobmarkedet og de muligheder en højtuddannet har, arbejdet som børnebibliotekar, og om at arbejde på et forskningsbibliotek. Der var paneldiskussion, hvor folkebiblioteket i det kommunalpolitiske rum var til diskussion. Endelig var der også udstillere fra bl.a. fagforeninger, folke- og forskningsbiblioteker. I udstillingen havde de studerende rig mulighed for at få en snak med deres fremtidige arbejdsgivere, kolleger og biblioteksfaglige repræsentanter. Det var en mulighed mange af de studerende benyttede sig af. Mange interessante spørgsmål kom fra de studerende, der var ivrige for at høre om de arbejdsopgaver, bibliotekerne kan tilbyde. Desværre var der også lidt malurt i bægeret. Set fra et udstillerperspektiv kom de studerende desværre ud til udstillingen i bølger. Foredragene var skemalagt meget stramt, sådan at de studerende kunne få flest mulige input på kortest mulig tid. Dette betød, at udstillerne og de studerende ikke havde lang tid til at tale med hinanden, før de studerende skulle til det næste foredrag. Dette betød at de studerende flere gange måtte videre inden samtalen rigtig var kommet i gang. Arrangementet ville både for udstillerne og ikke mindst for de studerende havde været bedre tjent med færre oplæg, og mere tid mellem oplæggene, sådan at der var kommet en god dialog i gang mellem udstillerne og de studerende. Men hvis vi skal bevæge os tilbage til det spørgsmål, som det hele indledte med: Er det attraktivt at være ansat på vores biblioteker? Dette skulle de studerende på Danmarks Biblioteksskole gerne være overbevist om efter en dag i selskab med bl.a. politikere, folkebiblioteker, fagforeninger og forskningsbiblioteker. Udfra den interesse, der er vist fra Danmarks Biblioteksskole, udstillerne og ikke mindst de studerende, så må svaret være ja. Det bliver i hver fald spændende at se, om erhvervsdagen har givet flere studerende mod og lyst til at arbejde på og med bibliotekerne. Flere og flere bruger internettet. Den første fascination af mediet er for længst ovre, og brugerne stiller større og større krav til indhold og funktionalitet på websteder. Idealet for enhver hjemmeside er derfor, at brugeren ved første blik skal kunne overskue budskab, informationsmængde og navigation. Men hvad virker for brugeren? Hvordan skaber vi hjemmesider med klare budskaber og uovertruffen funktionalitet? Sådan spurgte Gentofte Bibliotekerne og Silkeborg bibliotek, da de inviterede til temadag en onsdag i september. Det foregik i Gentoftes store Øregårdssal, som var fyldt til bristepunktet med forventningsfulde tilhørere, der bl.a. skulle høre om hvilke teorier, der ligger til grund for produktionen af en brugervenlig hjemmeside også kaldet usability. Problemet er nok kendt for de fleste: Man har fundet en hjemmeside, som burde indeholde de informationer, man er på udkig efter men HVOR? Forskning viser, at mange navigerer på større websteder ved hjælp af en eventuel søgefunktion. Andre klikker sig ned i hierarkiet, med større eller mindre held. For måske virker grupperingen af de enkelte elementer logisk for dem, der har lavet siden, men ikke i samme grad logisk for dem, der skal bruge siden efterfølgende. Lene Nielsen, phd-studerende ved Handelshøjskolen i København kom i sit indlæg bl.a. ind på, at usability handler om at gøre det nemmere for brugerne at udføre en bestemt handling. Man skal som websted-designer tænke over, hvad der skal udtrykkes, til hvem og hvordan. Og hvordan den kommunikation modtages. Lene Nielsen gjorde rede for, at usability-test kun er et lille hjørne inden for human factors forskningen: Den forskning, der studerer, hvordan mennesker interagerer med ikke-menneskelige interfaces. Sagt med jævne ord, hvordan bruger vi maskiner? Hvad enten det drejer sig om en opvaskemaskine, en fjernbetjening eller en computer. Lene Nielsen sluttede sit spændende oplæg af med at pointere, at man skal bruge usability på flere stadier i udviklingen af et websted. I research-fasen, hvor man får et kendskab til brugerne, i design-fasen og i evalueringsfasen. Nok værd at tænke over, når biblioteket skal præsenteres i cyperspace

15 Usability i praksis var overskriften på Linda Passarges indlæg. Med udgangspunkt i Kommunedatas Center for Brugervenlighed, talte hun ud fra det mantra, at hvis man inddrager brugerne i starten af et udviklingsforløb, slipper man for at skulle bruge tid og ressourcer på at ændre i slutningen af udviklingsfasen. Man kan enten benytte sig af feltstudier, dvs. interview og observation af en udvalgt brugergruppe, eller en workshop eller fokusgruppe, dvs. en gruppe personer, der giver feedback på de idéer, skitser eller prototyper, man som producent kommer med. På disse måder får man luget ud i forestillinger, fordomme og forudsætninger, man måske ikke selv er klar over, at man har. Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i, hvad brugeren skal kunne gøre med systemet, fremfor hvad systemet skal kunne. En meget vigtig pointe at holde sig for øje. Indlægget sluttede med tips til bl.a. skærmkommunikation hvis dette var en tekst beregnet til skærmlæsning, ville du allerede nu være stået af. For man skimmer i høj grad en skærmtekst. Så denne er både for lang og for tung rent tekstmæssigt. Inden frokosten kom Jacob Bonde Rasmussen fra Danmarks Blindebibliotek ind på, hvordan man sikrer sig, at webstedet er tilgængeligt for alle. Hvilket i hans optik vil sige blinde og svagtseende. Meget illustrativt lod han en maskine med talesyntese læse op fra en hjemmeside, så alle kunne høre, hvor umuligt det ville være for en synshæmmet at se en side, der ikke tager hensyn til dette handicap. Og så fortsatte han med at vise alle de elementer, der skal tænkes på, hvis det skal være et websted for alle. At pop-up bokse og bevægelige reklamebannere ikke kun er til gene for seende, kunne ikke komme som den store overraskelse. Men at alle felter til indtastning af data f.eks. det tidligere omtalte søgefelt skal være koblet sammen med en tekst til talesyntesemaskinen, er nok ikke det, de fleste tænker på. Dernæst tog Julia Gardner fra Uni-C tråden op fra de foregående indlæg og satte fokus på vigtigheden af at tænke målgruppe, informationsbehov, tekstfremtoning og grafik. Alle elementer, der gør navigationen på webstedet så hensigtsmæssig for brugeren som muligt. Endelig tog Per Hofman Hansen fra Silkeborg bibliotek udgangspunkt i de mange forandringer Silkeborg Biblioteks hjemmeside har undergået i tæt sammenhæng med de usability-test, der løbende er blevet foretaget. En praktisk gennemgang af, hvordan man kan omsætte al dagens teori til praksis, og en måde for bibliotekerne at få taget fat i dette meget vigtige område. Dagen var tæt pakket med indlæg, informationer, nye vinkler, teori og praksis. Og da temperaturen i salen steg synkront med antallet af informationer, der flimrede ud fra de mange powerpoint slides, var det en lettere skeløjet, men informationsmættet flok, der forlod Gentofte dén eftermiddag. Lille Arne - en oplevelsesudstilling for børn om Arne Jacobsen Af børnekulturkonsulent Anna Enemark, Gentofte Bibliotekerne, Gentofte kaldes også for Arne Jacobsenland. Én af grundene er, at kommunen rummer det største samlede antal bygninger fra hans hånd. Fx anlægget omkring Strandvejen med bl.a. Mattsons Rideskole, Bellevue Teater og Bellavista, som tilsammen regnes blandt hans absolutte hovedværker. I 2002 ville Arne Jacobsen været fyldt 100 år. Det er blevet markeret overalt i landet, og her i Gentofte har vi bl.a. udgivet en guide til hans værker i kommunen, udviklet en webside, samt arrangeret en fotoudstilling. Se gentofte.dk Med først Dansk Design Centers udstilling: Evergreens og nevergreens, og siden Louisianas Absolut Moderne, har den voksne befolkning fået rig lejlighed til at studere Arne Jacobsens opfattelse af form og design. Tanken om at formidle den berømte arkitekts arbejder for børn, ligger snublende nær, særligt når man tænker på, at Arne Jacobsen rent faktisk også designede for små størrelser. Et liv i egen ret Arne Jacobsen tegnede både skoler og børnemøbler. Hans mest berømte skole, Munkegårdssskolen, er beliggende i Gentofte Kommune. Med inspiration fra udlandet vinder en række nye reformpædagogiske retninger indpas i Danmark fra slutningen af 40 erne og frem. Tidligere tiders arbejdsdyder som flid og lydighed, bliver afløst af krav om selvstændighed og kreativitet. Barndommen anerkendes som en selvstændig periode af menneskers liv i egen ret. Disse holdninger kommer til at præge udformningen af Munkegårdsskolen, som Arne Jacobsen påbegynder tegningen af i 1949 (indviet i 1957). Det går op for mig, at Munkegårdsskolens elever stadig sidder på Arne Jacobsens berømte skalstole, designet i en særlig udgave til skolen i 3 forskellige størrelser, og ideen til at lave en udstilling bliver konkret. Projektet får for alvor næring, da jeg på et dametoilet i 28 29

16 kælderen under Rødovre Hovedbibliotek, støder på en anden af hans børnestole, tegnet til bibliotekets børneafdeling. Udstillingen får navnet Lille Arne. Ideen er, at formidle Arne Jacobsens design til mindre børn. Man kan bl.a. opleve en kæmpemyre, en udstoppet svane og et stort glasfiberæg, der sammen med de originale møbler på livagtig vis og fornemme Arne Jacobsens design, med alle sansers brug. Konsulent med fingrene i melet Blandt en børnekulturkonsulents primære opgaver hører, at sætte fokus på nødvendigheden af kultur i børns hverdag. Oftest arbejder vi med at koordinere, igangsætte og bygge broer og det er viteter sammen med børn. På udstillingen Lille Arne, var jeg selv tilstede 3 dage om ugen, for at omvise for de besøgende børn og voksne. Ved at sætte sig selv i spil, åbner man for en dialog om børnekultur på en anden måde, end hvis man udelukkende kommer som koordinator/konsulent. For så er vi jo sammen om at give børnene oplevelser samt miniature-skalstole alt sammen fra Arne Jacobsens hånd, og med på udstillingen Lille Arne. Til udstillingen blev der produceret et katalog rettet mod børn. Teksten i kataloget stiller spørgsmål til form, funktion, kvalitet og smag i forhold til Arne Jacobsens design. Sammen med udstillingen kan det være med til at inspirere til at tale Illustrator Otto Dickmeiss fik til opgave at fortælle børn noget om hvordan en arkitekt bliver inspireret af naturens former. Det blev til tre vidunderlige striber, der levendegør hans berømte stole: Svanen, Ægget og Myren. fortæller om formfællesskabet med det berømte design. Arne Jacobsen har engang udtalt: En kage smager i reglen bedst, når den er pæn. Dermed mente Arne Jacobsen, at det ikke kun er tingenes funktion der har betydning. Det er også vigtigt, at tingene taler til vores sanser. Den sansende tilgang til tilværelsen er kendetegnende for børn, og udstillingen Lille Arne inviterer børn og voksne til at undersøge, opleve ikke så ofte, at børnekulturkonsulenten selv er aktør og går i direkte clinch med børn. Før jeg kom til Gentofte, arbejdede jeg med formidling af kunst til børn og unge og erfaringerne med at styrke børns kulturelle kompetencer helt konkret, har jeg taget med mig i arbejdet som konsulent. Sideløbende med fx arbejdet omkring vedtagelsen af en børne-ungepolitik i Gentofte, laver jeg konkrete akti- og høster erfaringerne i fællesskab. Dette er én måde at skabe nye partnerskaber omkring børnekulturen på, samt ikke mindst at skabe sammenhæng mellem alt det vi siger og handling. At arrangere en udstilling er en omfattende opgave. Heldigvis synes de fleste, at ideen med Lille Arne var sjov og rigtig, og viste derfor stor velvillighed overfor projektet. Jeg havde fra starten entreret med Rødovre Hovedbibliotek, som er i besiddelse af helt unikke og sjove genstande, som fx en pladebar med tilhørende stole på søjler, et skakbord om det design, der omgiver os i hverdagen. Lille Arne er senest vist på Rødovre Hovedbibliotek og i Værløse Kulturhus og i det nye år kommer Lille Arne bl.a. til Lyngby. Der er desuden udgivet undervisningsmateriale til mellemtrinnet om Arne Jacobsen i Gentofte, der kan rekvireres hos nedenstående. Udstillingen kan lånes. Henvendelse til børnekulturkonsulent Anna Enemark, Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup. Tlf

17 Samarbejde med aftenskolerne om arrangementer Af bibliotekar Rosa Andersen, Gentofte Bibliotekerne, Brøndby-Bibliotekerne - udfordringerne står i kø Af kulturchef Gert Fabrin, Brøndby-Bibliotekerne, Et samarbejde med kommunens aftenskoler udsprang sig af at Gentofte Hovedbibliotek fra 1. januar 2002 udvidede åbningstiden til kl. 22 mandag aften. I den forbindelse var det et ønske, at gøre huset mere levende og få flere mennesker til at lægge vejen forbi ved at afholde forskellige arrangementer. Biblioteket havde ikke økonomi til et samlet arrangementsprogram og aftenskolerne havde svært ved at udnytte deres 10% pulje, som er den del af det kommunale tilskud som øremærkes til debatskabende arrangementer. Biblioteket foreslog derfor et samarbejde. Tre aftenskoler var meget interesserede, og vi blev enige om at lave fælles markedsføring for alle arrangementerne, mens planlægning og økonomi lå hos den enkelte. Biblioteket stiller sal til rådighed og står både økonomisk og planlægningsmæssigt for 2 af de i alt 13 arrangementer. Derudover udarbejdes en hjemmeside og en folder med det samlede program og der laves udstillinger tilknyttet de enkelte arrangementer. I planlægningen kunne vi trække på aftenskolernes erfaringer. Det er svært at få folk til at gå til foredrag, og derfor er det nødvendigt at satse på populære foredragsholdere. I samarbejde med aftenskolerne blev der enighed om at lave et bredt program ud fra temaerne Børn, opdragelse og opvækst, Parforhold, familie og karriere, Livsstil og livserfaring samt Generationernes møde under titlen Forny dit liv. Resultatet kan ses på Arrangementerne har været pænt besøgt, men salen har langt fra været fuld. Samarbejdet har givet biblioteket mulighed for at præsentere en anden type arrangementer end der typisk afholdes, og desuden har det været meget positivt, at kunne præsentere en sammenhængende foredragsrække. Det tager tid at skabe en tradition hos publikum. Biblioteket holder jo typisk mere enkeltstående arrangementer, ofte med et mere smalt sigte, i modsætning til at profilere sig på en lang række populærarrangementer. Dette kan ses som en midtvejsrapport og i det nye år evalueres der på projektet sammen med aftenskolerne. Store sparekrav Med et vedtaget budget for årene , hvor alle forvaltninger i løbet af perioden skal spare 11% af driftsbudgettet, ligger der nogle drøje år og beslutninger foran Brøndby Kommune. Før sommerferien var udmeldingen, at der skulle spares 2% af driftsbudgettet i 2003, 4% i 2004 og 6% i Efter regeringens aftale med KL så verden lige pludselig anderledes dyster ud. August måned bød på en lang række budgetmøder med forskellige udmeldinger. Resultatet var fra begyndelsen af nye sparekrav, diskussionerne gik på fordelingen. Der blev yderligere generelle sparekrav på 2% i 2003 (herefter i alt 4%), 4 % i 2004 (i alt 8%), 4,5% i 2005 (i alt 10,5%) og 5% i 2006 (i alt 11%). Flere forvaltninger på rådhuset blev ikke stillet over for de samme massive sparekrav som resten af organisationen. IT-afdelingen, personaleafdelingen, økonomisk forvaltning, skatteforvaltningen og borgmesterkontoret var i første omgang friholdt for sparekrav. De fleste af disse har dog bidraget lidt til besparelserne i sidste del af forløbet. Ikke desto mindre er resultatet, at det er de dele af kommunen, som betjener borgerne i første række, der må holde for. I tal skal Kulturelt Udvalgs område spare kr. i 2003 stigende til i alt kr. i Eftersom en stor del af udvalgets område er biblioteksvæsenet, kommer den overvejende del af besparelserne til at ligge her. I 2003 er det kr. af det samlede beløb på kr. Det kan ikke undgå at komme til at gøre rigtig ondt. På nuværende tidspunkt er der allerede nedlagt to stillinger, og flere kan forventes at følge efter. Organisationsudvikling Brøndby-Bibliotekerne er i gang med et længerevarende forløb, hvor medarbejderne diskuterer mål og visioner. En sådan pludselig ændring af virksomheden, som besparelserne er udtryk for, spiller selvfølgelig ind. Før konsekvenserne af sparekravene for tegner sig, er det vanskeligt at fortsætte denne proces. Der er ingen tvivl om, at vi må omog nytænke megen virksomhed. En hjælp hertil er bl.a. benchlearning. Vi er i gang med det andet forløb, som omhandler materialevalg. Vil erfaringerne herfra sammen med evt. anskaf

18 felse af Matilda give os kompensation for nogle personalereduktioner? Arbejdet med organisationsudviklingen har nået et punkt, hvor medarbejderne har kunnet vælge, hvilke af fem emner de vil arbejde med. Mange ønsker at arbejde med den interne organisation, og vi har haft flere personalemøder om den gode arbejdsplads. Kommunikation, konfliktskyhed og korpsånd har været hovedtemaer i denne sammenhæng. Nye biblioteksbygninger? Alle tre afdelinger af Brøndby-Bibliotekerne er i større eller mindre omfang i spil i øjeblikket. Selvom biblioteksvæsenet sidste år fik afslag på anlægsbevillinger til forundersøgelser af nye bygninger i Brøndbyøster og Brøndbyvester, rumsterer diskussionerne stadig. Hovedbiblioteket i Brøndbyøster har til huse i en lejet bygning. Sidste år fik vi påbud af Arbejdstilsynet om at forbedre indeklimaet, bl.a. ventilationen. Eftersom der ikke er et, men adskillige ventilationsanlæg i bygningen, er det en kompliceret affære at forbedre indeklimaet. Denne situation forværres af, at den person, som har konstrueret ventilationsanlægget, er død. Det lyder som en frygtelig bekostelig affære, og det er det også. Nu banker Arbejdstilsynet på døren med trusler om politianmeldelse, udlejeren er svær at få til at lave de økonomiske beregninger, og Brøndby Kommune har ingen penge til at få udført arbejdet. Situationen virker fastlåst, og diskussionen er den samme, som den har været i mange år: Skal Brøndby Kommune lave endnu en lappeløsning, så biblioteket i de kommende år kan forhandle med udlejeren og kommunen om de andre problemer: utætte vinduer, lugtgener osv.? Skal kommunen købe hele eller en del af bygningen med biblioteket? Skal kommunen bygge et nyt bibliotek? Filialen i Brøndbyvester har været i midlertidige bygninger i 33 år. Er der håb om, at denne tilstand ændrer sig? Biblioteket kan konstatere, at der i en lokalplan for området er sat plads af til et nyt bibliotek sammen med musikskolen. Og biblioteket har fået et nyt vejnummer, så der er plads til at nummerere det evt. kommende nye bibliotek med det eksisterende biblioteks gamle nummer! I Brøndby Strand skal der bygges et nyt Kvarterhus, som det officielt kaldes. En del af det skal være et kulturhus á la Kulturhuset Kilden i Brøndbyøster. Adskillige lokale beboere i Brøndby Strand ser gerne, at det eksisterende bibliotek her flytter ud af Brøndby Strand centret og bliver en del af det kommende Kvarterhus. Så kan vi få hovedbiblioteket herned, som de siger. At forklare, at hovedbiblioteket blot indeholder den overordnede biblioteksadministration, og at bibliotekstilbuddet ikke vil ændre sig i området, er en af den kommende tids pædagogiske opgaver. Identitet Brøndby-Bibliotekerne har sammen med lokalarkivet, kulturforvaltningen og andre arbejdet en del med den lokale Brøndby-identitet i det seneste år. De tre nævnte samarbejdspartnere, alle med samme adresse på Nygårds Plads i Brøndbyøster, har været med i et landsdækkende identitetsprojekt. I Brøndby resulterede det i udstillinger, forskellige konkurrencer og udgivelse af en bog og en plakat. Der er ingen tvivl om, at de lokale beboere i Brøndby er interesserede i deres kommune. Biblioteket kan være med til at være identitetsskabende på mange måder. Flere medarbejdere har i forskellige sammenhænge været med til at producere information om kommunen, som så f.eks. er formidlet på busture for børn under Den gode historie, for kommunens pensionister og for udenlandske gæster. Fra at formidle viden til at bearbejde og producere viden er der et stykke vej. Det kræver en holdningsændring hos adskillige medarbejdere. Der ligger mange spændende opgaver og venter her. Arbejdet med nettjenester hører til samme kategori. Det, at medvirke til at skabe lokal identitet, er samtidig en del af en dynamisk samfundsudvikling, hvor bibliotekerne medvirker til at styrke demokratiet. For nogle måneder siden havde vi besøg af en delegation af embedsmænd fra en forstad til Seul i Sydkorea, som undersøgte, hvordan man skaber identitet i forstæderne. Det gav nogle gode diskussioner, og vi er langt fremme med hensyn til at give befolkningen mulighed for livslang læring, som var et af undertemaerne for turen. Andet Der sker meget andet i øjeblikket. Al budgetsnak har ikke udelukkende været sparekrav. Vi har fået bevilget hævesænke skranker til Brøndbyvester og Brøndby Strand Bibliotek til næste år. Vi har fået opsat en på Brøndbyøster Bibliotek i år. Det og opfyldelse af Arbejdstilsynets krav med hensyn til indretning af arbejdspladser fylder en del. Sikkerhedsorganisationen er ved at kikke på APV er. Edb-mæssigt er vi ved at gå over til en grafisk baseret version af vort bibliotekssystem. Det giver også anledning til adskillige overvejelser hos den enkelte medarbejder. For nogle er det en helt ny måde at tænke på, mens det for andre ligger i forlængelse af kendte arbejdsgange. I foråret blev kultur-, idræts- og fritidsområderne slået sammen til en ny forvaltning i Brøndby Kommune. Der ligger et stort arbejde i at få bygget den nye forvaltning op, og der ligger spændende muligheder i at kombinere arbejdsopgaver fra de forskellige dele af forvaltningen. Og så er en del af bibliotekets sociale liv også blevet ændret med nye kolleger. Jo, der er masser af udfordringer

19 Skrivopgave.dk en service til de unge Af projektleder Marianne Christensen, Københavns Hovedbibliotek, Denne artikel blev også bragt i sidste nummer af På kryds og tværs, men desværre var dele af artiklen faldet ud, derfor bringes den igen, denne gang i den fulde længde. Skrivopgave er en internet-guide, som elever kan bruge, når de skal skrive opgaver og lave projekter. Guidens ambition er at lære elever fra bl.a. folkeskoler, handelsskoler og gymnasier, hvordan man laver en ordentlig informationssøgning, hvornår de forskellige kilder skal anvendes, og hvor informationerne findes. Hjemmesiden blev åbnet sidst i februar måned af Københavns kulturborgmester og indtil juli har mere end klikket sig ind på www. skrivopgave.dk. Projektet skrivopgave.dk s formål er nu en videreudvikling af guiden, gerne i samarbejde med brugerne. Baggrunden Bibliotekaren i udlånet kender situationen til hudløshed. En dreng fra 9. klasse spørger: Jeg vil gerne have alt hvad I har om racisme for jeg skal aflevere opgaven om 2 dage. Jeg har søgt på nettet, men fandt ikke ret meget. Afhængig af hvor travlt der er lige den dag, får han hjælp til at afgrænse sit emne og finde materialer virtuelle og fysiske. Situationen er ikke ny, men det nye er, at der stilles større krav til eleverne. Opgaver og projekter er hverdag fra tidligt i skoleforløbet og eleverne skal selv finde baggrundsmateriale på forskelligt niveau afhængig af klassetrin og skoletype. Selvom mange unge er vant til at bruge internettet til at få oplysninger om musik, film, sport o.s.v. samt til at spille eller chatte så er de dårlige til at finde baggrundsstof til opgaver. Nye læringsbegreber og læring på nettet De unge har derfor behov for at lære systematisk informationssøgning, så de kan samle information til deres opgaver. De nye tendenser inden for uddannelse og pædagogik som bl.a. fleksibilitet, differentiering og ansvar for egen læring er også nøglebegreber i grunduddannelserne, men endnu ikke praksis så mange steder. SkrivOpgave.dk vil forsøge at afspejle de nye undervisningsbegreber og dække det konkrete behov, som eleverne har. Ligeledes vil vi gerne skabe et redskab, der kan hjælpe både lærere og bibliotekarer med vejledningen af eleverne. Skrivopgave.dk er en service, som udnytter internettets muligheder og afspejler de nye tendenser på nettet. Nu skal der elementer af læring og undervisning med på hjemmesider og det er endnu ikke udviklet i særlig høj grad. De unges virkelighed Skrivopgave.dk tager udgangspunkt i de unges virkelighed og deres brug af nettet og pc er. Derfor har vi valgt at lægge meget vægt på design, pædagogisk opbygning og interaktive elementer i samarbejde med web-designere og pædagogiske konsulenter. Vi har også i udviklingsfasen testet struktur og navigation på to grupper elever hvilket resulterede i en helt ny struktur med afsæt i de unges måde at tænke på. Indhold Skrivopgave.dk skal være den hurtige indgang, når der er brug for konkret hjælp i opgavesituationen. Hvordan får jeg indkredset emnet eller hvordan laver jeg en litteraturliste. Men den skal også være en a-z anvisning på informationssøgning. Hvordan går jeg i gang med opgaven, hvilke kilder findes der, hvornår kan jeg bruge internettet, hvor får jeg fat i informationerne, hvad har mit eget bibliotek o.s.v. I de enkelte dele er der animationer, som illustrerer teksten visuelt. Dette for at imødekomme elever med mere visuel tilgang til indlæring. Skrivopgave er udviklet i et samarbejde mellem 4 biblioteker i København, Gentofte, Roskilde og Herning, og er bl.a. finansieret via Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker. Adresser: Projektleder Marianne Christensen, Københavns Hovedbibliotek, tlf

20 Kalender for arrangementer i CB regi nov. Projektlederuddannelse 6. december Biblioteksledermøde 9. december Fagudvalget for børnebiblioteksarbejde 10. januar Biblioteksledermøde 13. januar Fagudvalget for gymnasiebibliotekarer 23. januar Fagudvalget for musik 5. februar Fagudvalget for reference 7. februar Biblioteksledermøde 25. februar Generalforsamling i Biblioteksforeningen for Storkøbenhavn 25. februar Temadag: Kontorpersonalets nye roller 7. marts Biblioteksledermøde Marts/april Konference: Medindflydelse for børn og unge Marts/april Præsentation af Musikbibliotek.dk og TOOLBOX 38 39

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2004 1 Beretning for Gentofte Centralbibliotek Gentofte Centralbiblioteks målsætning og ambition er, i et tæt samarbejde med brugerne, at fastholde centralbiblioteket

Læs mere

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt Gentofte Bibliotekerne Centralbibliotek for København Amt Virksomhedsregnskab for år 2000 1 Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2000 Indledning Gentofte bibliotekerne varetager

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2001

Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2001 Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2001 1. Beretning. Beskrivelse af centralbiblioteksvirksomheden. Gentofte Bibliotekerne varetager i henhold til Biblioteksloven 9, 10,

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Modul 2 - "Usability at work" Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner

Modul 2 - Usability at work Usability i organisationer. Vær tålmodig. Ledelsens opbakning. Synliggørelse. Effektive arbejdsrutiner World Usability Day 2006 14. november, Århus Modul 2 - "Usability at work" Af Kristian Krämer I dette modul var overskriften Usability at work og det dækkede bl.a. over usability-folkets arbejdsvilkår

Læs mere

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002 Øvelse 3 Interview Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU Januar 2002 Udarbejdet af Gruppe 18 ved Ida Cecilie Willemoes-Wissing og Jonas Rabbe Indhold 1. Fremgangsmåde 3 1.1. Anvendt metode 3 1.2.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden. Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Høringssvar. Kirkebækskolens MED ønsker at afgive følgende høringssvar til det fremsendte materiale:

Høringssvar. Kirkebækskolens MED ønsker at afgive følgende høringssvar til det fremsendte materiale: Driftssted: Kommunikationspolitik: Digitaliseringsstrategi og Kanalstrategi: Samlede bem.: Borger- og Socialservice God politik, dog ønskes det, at Kommunikation udarbejder fælles ramme/skabelon for e-mails

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Biblioteket Campus Roskilde 29. oktober 2013 Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: Dette er Campus Roskildes egen søgebase. Indeholder

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune i Viborg Kommune Indledning Kilde Consult skal gennemføre en brugerundersøgelse på genbrugsstationerne i Viborg Kommune. Undersøgelsen er gennemført i starten af 2009 i forbindelse med, at der skal udarbejdes

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: 370-4 9. december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design Dekoration Modul 9 Velkommen til det niende og sidste modul i dit dekorationskursus. Du har nu været igennem en bred vifte af grundlæggende dekorations viden. Med den viden du nu har samt de opgaver du

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Intelligent Materiale Styring

Intelligent Materiale Styring Intelligent Materiale Styring Hindsgavl 29. maj 2015 Special konsulent Britta Bitsch, Borgerservice og biblioteker, Aarhus Aarhus Kommunes Biblioteker Hovedbibliotek 18 Lokalbiblioteker Udvikling af bibliotekerne

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 Peter Kragh Hansen Microsoft PowerPoint 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e PowerPoint 2013... 3 Præsentation... 4 Oprettelsen af præsentationer... 5 Skabeloner og

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014

STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014 STADS brugerundersøgelse for perioden JAN DEC 2014 1. Undersøgelsen blev gennemført medio januar 2015 med følgende resultat: 1.1. Status for besvarelser 1.2. Resume/vurdering. 1.2.1. Der foreligger besvarelse

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Skolens digitale univers

Skolens digitale univers For it- og webansvarlige på friskolerne, bestyrelsesmedlemmer, forældre og andre interesserede Skolens digitale univers September-oktober 2015 Friskolernes Hus Kursusrække: Sådan udvikler du digitale univers

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012

ElevIntra. En gennemgang af ElevIntra-modulet. Version: August 2012 ElevIntra En gennemgang af ElevIntra-modulet Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er ElevIntra?...5 ElevIntra/LærerIntra...5 Login på ElevIntra eleven...6 Login på ElevIntra læreren...6 Arbejdsfladen...7

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Gratis reservationssystem på Internettet

Gratis reservationssystem på Internettet Gratis reservationssystem på Internettet www.bookingportal.com Introduktion Valuenetics a/s introducerer nu version 2, af sit bookingsystem til sportsklubber, foreninger, virksomheder og private. Systemet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse i Svenstrup og Haraldslund uge 10 og 11 2010. Deltagere Køn Alder Antal 21-30 4 31-40 12 41-50 6 51-60 8 61-25

Resultater af spørgeskemaundersøgelse i Svenstrup og Haraldslund uge 10 og 11 2010. Deltagere Køn Alder Antal 21-30 4 31-40 12 41-50 6 51-60 8 61-25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse i Svenstrup og Haraldslund uge 10 og 11 2010 Deltagere Køn Alder Antal Mand 14-20 3 21-30 4 31-40 12 41-50 6 51-60 8 61-25 Mænd 58 Kvinde 14-20 4 21-30 20 31-40 23

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 I perioden fra 3. april til 9. juni 2009 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsen viser først

Læs mere

Kom godt i gang med DanaShop

Kom godt i gang med DanaShop Kom godt i gang med DanaShop Tillykke med jeres nye webshop I din webshop fra DanaWeb findes der utroligt mange muligheder for at tilpasse den til lige netop jeres behov. DanaWeb har opsat alle shoppens

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere