PRØVEN I TEORETISK PÆDAGOGIKUM. mandag den 13. maj til tirsdag 21. maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRØVEN I TEORETISK PÆDAGOGIKUM. mandag den 13. maj til tirsdag 21. maj 2013"

Transkript

1 PRØVEN I TEORETISK PÆDAGOGIKUM mandag den 13. maj til tirsdag 21. maj 2013 Ved opgaveperiodens udløb afleveres opgavebesvarelsen i tre eksemplarer på ansættelsesskolen. På baggrund af ministeriets udmelding sendes et eksemplar af besvarelsen straks til hver af de to udpegede censorer. Skolen beholder således et eksemplar. Kandidatens navn: Cpr. nr.: Kandidatens ansættelsesskole: Kandidatens hovedfag: Kandidatens sidefag/bifag: Kandidatens undervisningsfag: De(t) beskrevne undervisningsforløb er i faget/fagene: Besvarelsens omfang (antal anslag): Torsten Borgstrøm Fix HANSENBERG GYMNASIUM Kommunikation / IT Kommunikation / IT Kommunikation / IT Opgavebesvarelserne kan i anonymiseret form anvendes i forbindelse med undervisningen i teoretisk pædagogikum. X Jeg giver hermed tilladelse til, at min besvarelse eller dele af den må anvendes til ovenstående formål Min besvarelse eller dele af den må IKKE anvendes til ovennævnte formål. Kandidatens underskrift Denne blanket skal sammen med opgavetemaet indsættes som forblad til besvarelsen.

2 OPGAVE I TEORETISK PÆDAGOGIKUM 2013 TEMA B: FAGLIG PROGRESSION I indledningen til artiklen om progression i Gymnasiepædagogik skriver Jens Dolin: Al planlægning og gennemførelse af undervisning og al vurdering af læringsudbytte baserer sig (...) på mere eller mindre bevidste forestillinger om progression. Man er som lærer nødt til at have en ide om, hvad det vil sige at blive bedre i ens fag. Progressionsbegrebet er også centralt i styredokumenterne for de gymnasiale uddannelser. Alle de fire bekendtgørelser slår fast: eleverne/kursisterne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence 1, og det understreges, at det skal ske med henblik på at styrke deres vidensbaserede selvstændighed. Med 2005-bekendtgørelsernes vægt på målstyring og på elevernes kompetenceudvikling er progressionsbegrebet således blevet centralt, og på skolerne er der udviklet og offentliggjort progressionsplaner. Disse har dog ofte med et alment blik og på tværs af fag haft fokus på progression i brug af arbejdsformer, progression i udviklingen af elevernes skrivekompetence og progression i det faglige samspil. Men som Jens Dolin antyder, er det også nødvendigt at gøre sig fagdidaktiske refleksioner over progression med udgangspunkt i de enkelte fag: Hvordan kan man tale om progression i et fag? Hvordan kan man som lærer tilrettelægge sin undervisning i faget, så den understøtter elevernes kompetenceudvikling og dannelse? Hvad vil det sige, at eleverne bliver bedre i det enkelte fag? Og hvad vil det sige at kunne et fag på gymnasialt niveau? En rapport fra afdækker, hvilke progressionsforestillinger der gør sig gældende blandt lærere i de gymnasiale uddannelser. Forestillingerne systematiseres i 3 metaforer: korthuset, spiralen og trappen. Rapporten viser, at de tre metaforer anvendes på tværs af fag, men at den første dominerer i de naturvidenskabelige fag, den anden i de humanistiske fag og den tredje i de samfundsvidenskabelige fag. Korthuset knytter progressionen til det faglige stof, og lærerens opgave er her at tilrettelægge undervisningen, sådan at eleverne starter med det enkle og simple og gradvist bevæger sig frem mod mere komplekse sider af faget. Spiralen knytter progressionen til eleven og elevens læring. Der fokuseres på, hvordan eleven i stadig højere grad mestrer de tolkende processer. Trappen kobler ligeledes progression til elevens læring, men i et taksonomisk perspektiv. De tre metaforer lægger bl.a. op til en diskussion af, hvordan man kan tale om progression i elevernes læring i et fag, og om det er meningsfuldt at tale om progression i faget uafhængigt af eleven. 1 kapitel 1, stk. 3 2 Bente Lukman Christensen, Birthe Dalsgaard, Henriette Knudsen, Aase Munk: Progressionsforestillinger. Odense: Gymnasiepædagogik Nr Side 2/3 Side 2 af 24

3 Debatten om progression er i de gymnasiale uddannelser ofte blevet ført med udgangspunkt i en tillempet udgave af Blooms kognitive taksonomi. I en artikel fra 2002 kommer David R. Krathwohl med forslag til, hvordan man kan videreudvikle den 3. Han opererer både med en progression i vidensformer (faktuel, begrebslig, metodisk og metakognitiv) og i gørensformer, dvs. elevernes evne til mere selvstændigt at få de forskellige vidensformer i spil (huske, forstå, anvende, analysere, evaluere og skabe). En anden kognitiv taksonomi, der har vundet udbredelse, er Biggs og Collis s SOLO-taksonomi 4. Den omtaler en progression, hvor eleven bliver i stand til at inddrage flere, relevante videnselementer, at forstå og diskutere relationerne mellem dem og til slut at kunne reflektere over emnet på baggrund af teoretisk indsigt. Bl.a. som følge af den bredere rekruttering til gymnasiet og dermed en større andel af elever, der er fremmede overfor den faglige kode, taler man også om progression forstået som en bevægelse fra elevernes hverdagssproglige tilgang til faget til en fortrolighed med at formulere sig fagsprogligt under inddragelse af de enkelte fags teorier, metoder og begrebsapparat. Videre har bl.a. norsk skriveforskning peget på, at skriftsproget progressivt kan anvendes til bl.a. kundskabslagring, kundskabsproduktion og meningsdannelse/overtalelse 5, og den førnævnte progressionsundersøgelse peger på, at der i de gymnasiale uddannelser efter 2005-bekendtgørelserne og måske specielt i forbindelse med projektarbejde i fagligt samspil, er udviklet en forståelse af progression, der fokuserer på, at eleven bevæger sig fra at kunne reproducere faglig viden til at skabe faglig viden og videre til at kunne anvende faglig viden. Dermed knyttes progressionsbegrebet til kompetence og dannelse to andre centrale begreber i 2005-bekendtgørelserne. Rapporten Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger 6 forstår kompetence som en vidensbaseret parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, der rummer faglige udfordringer, og tilføjer, at kompetence er dannelse i aktion. Dermed lægger rapporten op til endnu en diskussion af begrebet progression, nemlig om progression kun skal ses i relation til videnskabsfaget, eller om progression også skal ses i forhold til de dannelsesmål og handleorienterede mål, der er formuleret for de enkelte fag og for uddannelserne som helhed. 3 Revision of Bloom s Taxonomy: An Overview. In: Theory into Practice, Vol. 41, No. 4, side , Introduceres bl.a. i Steen Beck, Jens Ditlev Hansen, Annette Lind og Mette Lyng: Studiebogen til hhx. Side 13ff. København: Gyldendal Se fx Ellen Krogh: Vidensskabsretorik og skrivedidaktik. Side 34 ff. Odense: Skriftserien Gymnasiepædagogik. Se også 6 3/3 Side 3 af 24

4 Du skal formulere et problem inden for temaet faglig progression. Din problemformulering skal afgrænse og fokusere på et eller flere aspekter ved temaet som udfoldet ovenfor. Med udgangspunkt i dit valgte problem skal du analysere og vurdere et kortere eller længere undervisningsforløb. Du skal dels reflektere over, hvordan forløbet i kraft af dine didaktiske og pædagogiske valg bidrager til progression i elevernes læring af faget, og dels hvordan det bidrager til elevernes samlede kompetenceudvikling og dannelse gennem uddannelsen. Forløbet kan være planlagt eller gennemført. Begrund de didaktiske og pædagogiske valg, du har foretaget, såvel teoretisk som praktisk. Se i øvrigt om krav til opgaven i Studieordningen for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum: ogikum09.pdf Side 4 af 24

5

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Formelle krav... 7 Problemformulering... 8 Beskrivelse af forløbet... 9 Første undertema... 9 Andet undertema Opsummering af forløbet Hvad er progression? Blooms taksonomi SOLO taksonomien Dannelse / kompetence Redegørelse for opbygning af temaet Forløbets opbygning Første undertema Andet undertema Næste iteration af forløbet Konklusion Bibliografi Side 6 af 24

7 Indledning Der findes mange forskellige tilgange til undervisning. Ud fra de teoretikere vi har hørt om på teoretiske pædagogiske kurser, så er essensen, at man som underviser skal være åben for nye ting. Det er vigtigt, at man udforsker de metoder man anvender, og helt essentielt, at stille spørgsmål ved ens vaner. Alle elever er forskellige, og kommer derfor til den gymnasiale uddannelse med forskellig tilgang. Det er derfor op til underviseren, at differentiere undervisningen, så alle elever får noget ud af undervisningen. I denne opgave vil jeg fokusere på to forløb, hvilke skal illustrere, hvordan man ved hjælp af progressionsmålene kan forhøje motivationen hos eleverne til et nyt emne. I denne opgave vil jeg fokusere på Tema B i opgaveoplægget Faglig progression. Jeg vælger denne opgave da progression er en væsentlig del mit fag Kommunikation / IT på HTX. Formelle krav I forbindelse med denne opgave har vi fået udleveret en vejledning for teopæd opgaven. I vejledningen er der angivet, hvilke kompetencer kandidaten skal kunne. Kandidaten skal i opgaven afgrænse og definere et emne inden for et udmeldt tema og med udgangspunkt heri formulere en problemstilling tage udgangspunkt i en kort beskrivelse af problem/problemkompleks fra sin undervisningspraksis kvalificeret kunne bestemme og redegøre for anvendt litteratur og eventuelt andet materiale udvalgt i forhold til problemstilling og på baggrund af relevant litteratur fra den samlede pædagogikumuddannelse kunne systematisere anvendt teori og eventuelt andet materiale og udvælge og prioritere dette i forhold til egen undervisningspraksis kunne tage kritisk stilling til anvendt teori og kilder og dokumentere anvendelsen ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne gennemføre en undersøgelse, analyse og kritisk diskussion af den valgte problemstilling og egen undervisningspraksis kunne uddrage, sammenfatte og evaluere sine resultater i en klar, struktureret og sprogligt korrekt fremstillingsform på baggrund af fagligt overblik og den indsigt, der er opnået i pædagogikumuddannelsen, kunne perspektivere opgavens resultater med henblik på potentielle fremtidige muligheder (Damberg, sud.dk, 2013) Side 7 af 24

8 I den officielle opgaveformulering for Tema B Progression står følgende: Du skal formulere et problem inden for temaet faglig progression. Din problemformulering skal afgrænse og fokusere på et eller flere aspekter ved temaet som udfoldet ovenfor. Med udgangspunkt i dit valgte problem skal du analysere og vurdere et kortere eller længere undervisningsforløb. Du skal dels reflektere over, hvordan forløbet i kraft af dine didaktiske og pædagogiske valg bidrager til progression i elevernes læring af faget, og dels hvordan det bidrager til elevernes samlede kompetenceudvikling og dannelse gennem uddannelsen. Forløbet kan være planlagt eller gennemført. Begrund de didaktiske og pædagogiske valg, du har foretaget, såvel teoretisk som praktisk. (Syddansk Universitet, 2013) Problemformulering Kan jeg forbedre et forløb i faget Kommunikation / IT således, at der sker en progression i løbet af forløbet og med tidligere elevernes faglig viden? Har progression, dannelse og kompetenceudvikling et væsentlig indflydelse på et sådan forløb? Målet med denne opgave er, at gennemgå et tema jeg tidligere har afviklet, og få bekræftet, at der er en naturlig progression gennem forløbet. I opgaven vil jeg først beskrive forløbet. Efterfølgende vil jeg gennemgå hvordan jeg ser progression, og dannelse. Dernæst vil jeg analysere og vurdere forløbet. Under denne analyse vil komme ind på tidligere års erfaringer om forløbet og relatere dem til, hvordan jeg har ændret forløbet ved dette års afvikling. Efter analysen vil jeg samle de gode og dårlige erfaringer jeg har fået og vurdere, hvordan forløbet kan forbedres, hvis det skal afvikles på et senere tidspunkt. Side 8 af 24

9 Beskrivelse af forløbet Forløbet jeg vil bruge i denne opgave er et todelt forløb senere kaldet tema. Den første del af forløbet er et analytisk, den anden er mere praktisk orienteret. Hovedemne for hele forløbet er computerspil. Det første undertema er omkring analyse af computerspil. Grundpræmissen for temaet er, at eleverne med stor sandsynlighed har nogen erfaring med computerspil, men at denne erfaring primært ligger indenfor brug af mediet. De færreste kigger kritisk på emnet. Efter en dialog med elevernes dansklærer har jeg ligeledes konstateret, at de ikke har arbejdet med analyse af computerspil. Temaerne bliver afviklet på elevernes tredje skoleår, og andet undertema afsluttes som det sidste inden elevernes sidste skoledag. Første undertema Temaet lægger derfor op til, at eleverne skal udvikle deres egen analysemodel på baggrund af de modeller de bl.a. ser i faget dansk. Målet med temaet er, at eleverne får en kritisk indsigt i computerspil. Dette gøres ved, at eleverne bliver sendt ud i matrix grupper, hvor de først fælles skal spille et specifikt computerspil og derefter vurderer, hvilke analytisk værktøjer de skal bruge for at komme ind til kernen af spillet. Når de i matrixgrupperne har en grov model skal de ud i grupper, som har udviklet model for andre computerspil. Det er så målet, at de får lavet en bredere model, som dækker over flere spilgenrer. Afslutningsvis skal eleverne anvende deres færdige analysemodel på et selvvalgt computerspil og ud fra det skrive en kort essay / analyse. Opsat i undervisningsministeriets undervisningsbeskrivelsesskema ser det således ud: Titel 12 SO (Oplevelsesteknologi): Introduktion til spil og spiludvikling (3.g) Indhold Eleverne introduceres til spil. Vi vil i undervisningen fokusere på de små spil, altså ikke store Blockbuster spil. Disse spil kaldes indiegames og indeholder ofte provokerende emner, samt politisk indhold. Spillende er ofte lavet af få personer med lille eller intet budget. I dette tema vil vi spille spil og analysere spil. Det er målet at alle skal få noget ud af undervisningen, der skal derfor være et fagligt indhold til både den øvede elev og nybegynderen. Analysemodel Dokumentar: Indie Game The Movie Spil: Limbo Spil: Braid Spil: Superbrothers Sword & Sworcery EP Spil: Super Meat Boy Spil: Snuggle Truck Spil: Cogs Spil: Zen Bound 2 Spil: Canabalt Diverse artikler Side 9 af 24

10 Omfang December Januar Særlige fokuspunkter - Gøre rede for juridiske og etiske aspekter i praktisk kommunikation og demonstrere kendskab til problemstillinger omkring ophavsret og personfølsomme - Gennemføre forundersøgelser, herunder målgruppeanalyse og afsenders forhold, og derfra udarbejde en plan for kommunikationens gennemførelse - Anvende forskellige metoder og modeller til analyse og vurdering af behov og budskab i en kommunikationsopgave Essay hvor eleven analysere et selvvalgt spil Klasseundervisning Gruppe opgaver Individuel essayskrivning Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Individuel opgaveløsning Andet undertema Det andet tema er det store tema. Det primære mål med dette tema er, at eleverne kan bruge deres viden fra tidligere undervisning, men særdeles viden fra tidligere undertema til at lave deres eget spil. Spillet de skal lave er et undervisningsspil. Grundideen med spillet er, at det skal laves delvist i samarbejde med en anden faglærer. Eleverne deles op i grupper på 5-6, og har frie hænder til, at vælge hvilken målgruppe og hvilket fag, der skal være fundament for deres spil. Denne frihed giver dem mulighed for at lave forundersøgelser, fokusgrupper og meget andet. Den viden de fik fra det første undertema kan de bruges til at skabe en bedre historie og mere motiverende spil. Noget som undervisningspil ofte mangler. Undervisningen i forbindelse med andet undertema bliver lavet om. Frem for lange forelæsninger som eleverne muligvis ikke har brug for, bliver undervisningen lavet om til workshops. Der vil blive afholdt workshops indenfor de teoretiske områder de skal anvende i rapporten, og være workshops i de mere tekniske områder såsom programmering, grafisk design til spil osv. Workshoppene vil bliver gradueret således, at der vil være et begynderniveau, mellemniveau og avanceret niveau. Alle elever bliver anbefalet, at deltage i mindst at deltage i begynderniveauet. Skulle eleverne have behov for en workshop indenfor et specifikt område vil dette bliver arrangeret. Kravet til opgaven i dette tema er en prototype af et spil, en rapport som indeholder forundersøgelser og delvis dokumentation af deres spiludvikling. Sidst er et krav om, at der skal være en eller anden form for kontakt til en anden faglære. Side 10 af 24

11 Opsat i undervisningsministeriets undervisningsbeskrivelsesskema ser det således ud: Titel 13 SO: Interaktive medier (3.g) Indhold Udviklingen af et computerspil til brug i undervisningen. Dette projekt laves i samarbejde med lærer fra det / de udvalgte fag. Samarbejdet mellem den specifikke faglære og eleverne vil primært være til udformningen af spillet og som fagspecifik kvalitetssikring af produktet. Omfang Faglitteratur "Kommunikation/IT-C" - Meyhoff - Hele bogen "Det kommunikerende menneske" - Bangsholm "Afsætning" - Pernille Schnoor (efter behov) Lav computerspil med Game Maker - Jon O. Christiansen Awesome game creation: No programming required - Jason Darby The Game Maker's Companion - J. Habgood, N. Nielsen & M. Rijks Usability Testing Essentials - Carol M. Barnum Januar ultimo april Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer - Anvende forskellige metoder og modeller til analyse og vurdering af behov og budskab i en kommunikationsopgave - Analysere markedsforhold og den politiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, kommunikationsproduktet indgår i - Anvende systematiske søgestrategier ved informationssøgninger og vurdere informationer kritisk i forhold til anvendelsen - Gøre rede for juridiske og etiske aspekter i praktisk kommunikation og demonstrere kendskab til problemstillinger omkring ophavsret og personfølsomme - Gennemføre forundersøgelser, herunder målgruppeanalyse og afsenders forhold, og derfra udarbejde en plan for kommunikationens gennemførelse. - Planlægge og styre den praktiske udførelse af kommunikationen på baggrund af forundersøgelsen, herunder forvaltning af ressourcer og styring af kvalitet udvikle kommunikationsstrategier med vægt på budskab, udtryksmidler og medier - Vælge medie til formidling af kommunikation og gennemføre den praktiske tilrettelæggelse i forhold til det valgte medie - Gennemføre produktion af kommunikationsprodukter, herunder anvende relevante it-værktøjer. anvende udvalgte metoder til vurdering af egne kommunikationsprodukter og give forslag til optimering af produkt og proces - Kunne generalisere erfaring med henblik på at forbedre egen praksis - Formidle og dokumentere såvel produktionen som de tekniske og kommunikationsmæssige overvejelser i arbejdsprocessen. Produkt og rapport, undervisning i form af workshops, projektarbejde og Elev præsentation Side 11 af 24

12 Opsummering af forløbet Jeg har afviklet dette forløb i en eller anden form de sidste 3 år. Temaet har jeg løbende finpudset og tilpasset. Den store tilføjelse i år var tilføjelsen af det analytiske tema. Det var oprindelig tænkt som et SO forløb med faget Teknologihistorie, men grundet sygdom bliv det udelukkende til et Kommunikation / IT tema. Det gav mig mulighed for, at gå i dybden med det analytiske, og til min overraskelse var der faktisk elever, som ikke havde spillet computerspil før. Deres holdning var, at computerspil var overfladiske, og kun var folk, som skød hinanden. Denne kliché blev modbevist i den første del af forløbet. En anden stor ændring var valgmulighederne i opgaven. Da jeg de første to år kørte opgaven havde eleverne mulighed for, at vælge undervisningsspil opgaven og en mere traditionel opgave. Ved at fjerne denne mulighed har jeg som underviser en bedre chance for, at tilrettelægge undervisning så alle kan være med. Det giver ligeledes mulighed for midttermlignende elevpræsentationer. Denne gang kørte jeg forløbet i to klasser, som så naturligvis skulle præsentere deres projekter for hinanden. Dette gav en ret god feedback fra klasserne, og elever har efterfølgende sagt, at det var rart, at de havde en anden klasse at sparre med, når de havde problemer. Fagligt set er forløbet blevet rimeligt godt. Elevernes analysemodeller var meget beskrivende, men en håndfuld præsterede at få lavet dybdegående analyser af deres selvvalgte spil. I anden del af temaet blev opgaverne meget gode. Kun en enkelt gruppe prioriterede deres tid forkert, og derfor ikke lavet en fungerende prototype. Interaktionen med målgruppen var desværre også problematisk. Der var kun en enkelt gruppe som havde valgt en gymnasial uddannelse som målgruppe, resten havde valgt folkeskolen. Da de kom til at skulle lave brugertests var størstedelen af klasserne aflyste pga. lærekonflikten. Det har givet udslag i nogle lidt naive opgaver, hvor eleverne gætter sig til, hvad målgruppen ville fortrække. Side 12 af 24

13 Hvad er progression? Inden jeg gennemgår mit forløb er jeg nødt til at fastlægge hvad jeg forstår ved progression. Progression kan nemlig definere og forstås på mange forskellige måder. Tager jeg udgangspunkt i rapporten Progressionsforestillinger af Bente Lukman Christensen, Birthe Dalsgaard, Henriette Knudsen & Aase Munk er der tre hovedmåder med at se progression på. 1. Simpel kompleks Korthuset 2. Taksonomi i kognitive niveauer trappen 3. Helhed Spiralen Korthuset bygger i grove træk på at læren planlægger undervisning således, at ny viden bygger ovenpå den gamle. Som metaforen antyder kan der være problemer med denne form for planlægning. Hvad sker der f.eks. hvis eleven ikke forstår noget af det grundlæggende? Vil eleven så kunne blive bedre til det mere avancerede? trappen bygger bl.a. på Blooms kognitive taksonomi. Den kognitive taksonomi som en bærende progressionsforestilling retter sig mod elevernes stadigt mere selvstændige tilegnelse og brug af viden. Imidlertid omsættes taksonomiforestillingen også til lærerens didaktiske planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. (Christensen, Dalsgaard, Knudsen, & Munk, 2006) Eller sagt på en helt enkelt måde: Jo længere eleven bevæger sig op af trappen jo bedre forståelse har han for emnet. Spiralen.. den konstante vekselvirkning mellem en helhedsopfattelse og så fortolkningen af de enkelte dele, hvor enkeltfænomener undersøges i den helhed, de indgår i, og hvor helheden omvendt må forstås ud fra delene. Denne hermeneutiske cirkel kan som en progressionsforestilling snarere ses som en hermeneutisk spiral, når den forbinder fortolkningen af enkelte tekster med indplaceringen af disse i større helheder og samtidig repræsenterer opøvelsen i analysefærdighed og tolkningskompetence. Spiralen som progressionsforestilling knytter sig således til arbejdet med tekster, både receptivt og produktivt. (Christensen, Dalsgaard, Knudsen, & Munk, 2006) Spiralen kan ses som en stadig forbedring af et område, hvor der bygges ovenpå de kompetencer eleven allerede har. Spiralen har ifølge artiklen tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse, perspektivering (Christensen, Dalsgaard, Knudsen, & Munk, 2006) som indgår i vurdering af eleven. Alle vil kunne se elementer af ovenstående i deres undervisning. I faget Kommunikation / IT, vil jeg mene en kombination af to; trappen og spiralen er en passende beskrivelse af udviklingen for eleverne. Faget kommunikation / it, er et sammensat fag. Den første del af faget er kommunikation, denne del er meget teoretisk, og vil derfor passe meget godt med beskrivelsen af spiralen. Der er nemlig en håndfuld kompetencer eleverne skal have, disse bliver brugt gang på gang i projekterne. IT delen af faget er deres erfaring med programmer og udvikling af produkter. Denne del passer godt ind på trappen. Faget skal dog ses som en helhed, og de to progressionsbeskrivelser passer derfor ret godt på faget. Side 13 af 24

14 Blooms taksonomi Benjamin Bloom er et af det store navne som næsten altid bliver nævnt når der tales om progression. Det er derfor væsentlig, at gennemgå hvordan han ser progression, og vurdere hvordan det influere min undervisning. Blooms teori er, at viden og forståelse, kan inddeles i trapper, og jo større forståelse man har for et emne jo længere bevæger man sig op af trappen. Første trin er viden Her skal eleverne kunne genfortælle eller reproducere det de har arbejdet med. Andet trin er forståelse Her forventes det, at eleverne kan forklare beskrive, omskrive, genkende eller reformulere deres viden. Tredje trin er anvendelse Her skal eleverne kunne anvende, bruge, demonstrere, praktisere, skitsere, og tolke den viden de får. Fjerde trin er analyse Eleverne skal kunne analysere, diagnosticere, kategorisere, sammenligne, og teste deres viden. Femte trin er syntese Skal eleverne kunne sammensætte, konkludere konstruere, generalisere og kombinere deres viden. Sjette trin er vurdering På dette sidste niveau skal eleverne kunne bedømme, vurdere, udvælge, kritisere, konstatere og evaluere et emne ud fra deres viden. (Dolin, Progression, 2006) Illustreret ser det således ud: Figur 1 Blooms taksonomi (Beck & Beck, 2012) Set helt generel på faget Kommunikation / IT, så passer denne progressionsvurdering godt på IT delen af undervisningen. Vi kan taget et specifikt eksempel brug af et billedbehandlingsprogram eksempelvis Adobe Photoshop. På det første trin lærer eleverne, at der findes et program som kan manipulere med billeder. Side 14 af 24

15 På andet trin kan eleverne vurdere at de i en given opgave skal benytte Photoshop til at forbedre billedet. På tredje trin kan eleverne arbejde med programmet for at løse opgaver. På fjerde trin kan eleverne vurdere, hvilke problemstillinger der er i at manipulere med billeder. På femte trin kan eleverne vurdere, hvornår andre har anvendt billedbehandling, ligeledes vil de begynde at kunne abstrahere, hvilken indflydelse anvendelsen har. På sjette trin kan eleverne kritisere brugen af billedmanipulation, og vurdere, hvornår det bør anvendes og, hvornår det ikke bør. SOLO taksonomien Blooms taksonomi er blevet revideret mange gange. En af disse er SOLO taksonomien. SOLO står for Structure of Observed Learning Outcome og er udviklet i 1982 af John Burville Biggs og Kevin Francis Collis. Opbygningen af taksonomien er delt op i 5 forståelses niveauer og ser således ud: Ikke struktureret Ensidigt struktureret Flersidig struktureret Relationelt Abstrakt I bogen Gymnasiepædagogik side 338 er der god figur som forklarer betydningen af de enkelte niveauer. I grove træk kan de forklares således: Ikke struktureret er der ingen eller ringe sammenhæng i det eleven laver Ensidigt struktureret har eleven en tendens til kun af fokuserer på et specifikt område af teorien / opgaven Flersidig struktureret, her viser eleven en større forståelse og behandler flere områder af teorien / opgaven Relationelt, her viser eleven et stort overblik over teorien og kan integrere flere relevante områder i opgaven Abstrakt, her viser et suverænt overblik og kan inddrage vinden fra andre områder til en given opgave Fælles for taksonomierne er, at de skal forklare hvordan en udvikling sker. Der står i artiklen Progressionsforestillinger at de fleste lærer kan se elementer fra de enkelte taksonomier i deres fag, men artiklen fremhæver at specifikke fagområder vil anvende mere af en taksonomi end andre. For mit fag, så har jeg tidligere nævnt at trappen og spiralen beskrevet i Progressionsforestillinger er de to som passer bedst på mit fag. Trappen ser jeg som en opsummering af Blooms taksonomi og Spiralen som en måde at beskrive udviklingen indenfor den mere teoretiske del af mit fag, primært kommunikations delen. SOLO taksonomien kan jeg så anvende til, at beskrive hele forløbet. Side 15 af 24

16 Dannelse / kompetence Er et af de mere usagte områder indenfor faget Kommunikation/it. I forbindelse med denne opgave har jeg været læreplanen igennem og dannelse er faktisk ikke nævnt direkte. Kikker man på den indirekte hentyder planen til dannelse. Eksempelvis: Kommunikation/it A bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre videregående uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med løsning af kommunikationsopgaver, herunder vælge og anvende teknikker og værktøjer til udformning af kommunikationsprodukter. (Undervisningsministeriet, 2010) I dette henviser de til kompetencer for at gennemføre en videregående uddannelse, samt fagspecifikke kompetencer. Læser jeg videre i den bekendtgørelsen for HTX står der følgende: Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. (Undervisningsministeriet, 2010) Dannelse i bekendtgørelsen henviser til at eleven skal udvikles til en god samfundsborger. For at bliver det er eleven nødt til, at forholde sig kritisk til omverdenen og det der sker i den. Dette minder meget om Klafki s dannelsesteori (Klafki, 2001). Klafki deler dannelse op i material dannelse, og formal dannelse. Disse bliver igen fordel i flere. Side 16 af 24

17 Figur 2 Klafki - dannelse - hentet fra: I Kommunikation/IT bekendtgørelsen bliver der kun nævnt noget om kompetencer, fagets faglige kompetencer er specifikt nævnt, men de almene gymnasiale kompetencer er ikke. Disse er ifølge Jens Dolin i Gymnasiepædagogik side 71 fordelt på fire punkter. 1. Faglig 2. Almene 3. Personlige 4. Sociale I mit forløb bliver der naturligvis arbejdet meget med de faglige kompetencer, men mindre på de andre. Mindre betyder dog ikke at de er glemt. Eleverne fremlægger f.eks. deres opgaver. Dette kan tillægges almene kompetencer. Redegørelse for opbygning af temaet I dette afsnit vil jeg samle tråden op på beskrivelsen af forløbet jeg gik i gang med i starten af denne opgave. Under denne gennemgang vil jeg komme ind på udviklingen der er foregået inden afviklingen denne gang, og til sidst vil jeg vurdere, hvad kan gøres bedre, hvis forløbet skal afvikles igen. I temaet omkring udvikling af computerspil, inkluderer jeg en række af de formelle krav for faget. Størstedelen af disse kommer fra Kommunikation / IT-A bekendtgørelse. Årsagen til at jeg direkte bruger formuleringer fra den er, at det sikre elevernes forståelse af sammenhæng mellem bekendtgørelsen og de projekter de laver, foruden det gør det elevernes arbejde med, at lave portfolien nemmere. Ideen med temaet er, at eleverne skal indse, at teorier de har arbejdet med til markedsføring og design af plakater, hjemmesider, videoer mv., også kan anvendes til at skabe noget til en specifik målgruppe. Dette betyder, at eleverne tvinges til at tænke på en anden måde omkring eksempelvis målgrupper. Temaet jeg har valgt at bruge i denne opgave, er et tema som dækker over et helt semester. Faget Kom/IT-A er et 3 årig forløb (5 semestre, hvis man ikke medregner grundforløbet), og dette tema ligger på elevernes 6 semester - det sidste semester. I løbet af de første 5 semestre, gennemgår eleverne emner som spænder fra markedsføringsopgaver til formidlingsopgaver indenfor tryksager, video og Side 17 af 24

18 internet kommunikation. Det er min erfaring, at eleverne skal meget i gennem, ikke kun i faget Kommunikation / IT, men også Design og ikke mindst Teknik fagene. Jeg har derfor erfaret, at et stort sammenhængende projekt giver stort mening for eleverne. Til en eventuel eksamen, har de nemmere ved, at huske et stort forløb frem for flere små. Forløbets opbygning Jeg har valgt, at temaet skal deles op i to faser. De tidligere år har der kun været et enkelt og stort forløb. Forløbet var delt op i to mulige retninger, et undervisningsspil eller en markedsføringsopgave. I år har jeg valgt at droppe markedsføringstemaet, den primære årsag til dette var at undervisningen blev fragmenteret, og eleverne havde svært ved at hjælpe hinanden på tværs af grupperne. I år har forløbet været meget mere sammenhængende. Største delen af undervisningen har været gruppe arbejde og min rolle som underviser har ligget i vejleder rollen. Placeret i Beks læringscirkel så vil størstedelen af undervisningen foregå i nedre venstre halvcirkel. I tilfældet med workshops i undertema 2, så bevæger jeg mig lidt op i den øvre højre side af cirklen som træneren. Men kan dog argumentere for, at jeg stadig befinder mig en den nedrevenstre side, da jeg er en konsulent, og workshoppene er frivillige.. Første undertema Den første fase, skal eleverne lære, at se computerspil som andet end bare underholdning. Dette gøres ved, at lade dem analysere nogle, af mig, udvalgte spil. Udvikle deres egen analysemodel for spil, og afslutningsvis lave en kort analyse af et spil de selv vælger. Inden forløbets start delte jeg eleverne op i matrixgrupper. Inden eleverne blev delt ud i matrixgrupperne - blev de delt op i: 1. Elever med stort erfaring i computerspil 2. Stærke elever som næsten altid klarer sig godt i faget 3. Elever som klarer sig mindre godt i faget 4. Elever som havde udvist en modvilje omkring computerspil På bagrund af denne udvælgelse, placerede jeg elever fra gr. 1 og 4 således at de ikke kom i gruppe med hinanden både de horisontale og vertikale grupper. Efterfølgende placerede jeg elever fra gr. 2 og 3 så de blev fordelt jævnt. Matrixen blev del op på følgende måde Analysegruppe 1 Analysegruppe 2 Analysegruppe 3 Analysegruppe 4 Spil 1 Spil 2 Spil 3 Spil 4 Side 18 af 24

19 Forløbet blev startet med en introduktion til emnet, specielt med fokus i spilgenren Indiegames 7. Efter introduktionen blev eleverne sendt ud i de vertikale grupper, hvor de, hver især skulle installere og starte på at spille det udleverede spil. De efterfølgende 6 lektioner var en vekselvirkning mellem forelæsninger omkring analyseværktøjer de kunne vælge at anvende i deres analysemodel, visning af spil og spilmekanismer, og så gruppearbejde omkring gennemførelse og udarbejdelse af udkast til analysemodel for deres spil. Da de havde et udkast klar, blev de bedt om, at præsentere deres arbejde for de andre grupper. Efter præsentationen blev de sendt ud de horisontale grupper, hvor de blev bedt om at tilpasse deres individuelle udkast til en analysemodel til en samlet model. Til sidst fik de til opgave, at vælge et spil som de skulle analysere. Ved at gennemføre dette undertema, har eleverne fået nogle nye kompenser. En af dem er, at se mere kritisk på computerspil. Jeg havde en dialog med elevernes dansklærer hvor hun oplyste, at de havde lært mange af de enkelte analyseredskaber såsom aktantmodellen, men, at de aldrig havde anvendt dem på computerspil. Jeg vil derfor mene, at dette første undertema har givet viden til elevernes faglige, almene, og faglige kompetencer. At få den viden og kunne analysere et medie de før har taget for givet, eller helt har ignoreret, har flyttet nogen af elevernes holdninger. Jeg havde en snak med en af de meget kritiske elever, som var meget overrasket over, hvordan en fortælling foregik i et ikkelineært computerspil. Ser jeg på dannelse af eleven vil denne analytiske egenskab også give eleven mulighed for, at se mere kritisk på det samfund eleven færdes i. Det er ligeledes min fornemmelse, at ved at køre dette første undertema har eleverne fra starten af en meget større indsigt i spil. En grov vurdering, så ligger de på analyse trinnet i Blooms kognitive taksonomi, og på flersidigt struktureret i SOLO taksonomien. Andet undertema Anden fase af forløbet er meget mere udførlig. Det er tillige med, hvad jeg skrev i starten af opgaven, også den del jeg har prøvet at afvikle før, dog ikke som det eneste valg. Fordelen ved ikke at give eleverne valgmuligheden for forskellige temaer er, at det er meget nemmere for mig som underviser, at styre. Ved tidligere afvikling har jeg være nødsaget til, at lave forelæsninger for hver af opgavetyperne. I klassen er der en chance for, at der sker en splittelse af eleverne, alt efter, hvilken opgave de har valgt. Det kan selvsagt ødelægge sammenarbejdet i klassen. Fagligt set, så vil denne splittelse også mindske elevernes muligheder for, at arbejde på tværs af grupperne. I denne iteration af temaet har jeg valgt, at sætte nogle meget fast rammer for grupperne og udformningen af projekterne. Sidste år oplevede jeg elever som sad alene i grupper, og skulle udvikle deres eget computerspil. Dette er meget vanskeligt, så i år satte jeg kravet: max 4 grupper, hvilket gav en gruppestørrelse på mellem 5 og 6 medlemmer. Dette er uden tvivl store grupper, men opgaven er tilsvarende større. Opgaven indeholder en række primære områder disse skal dækkes i en tilstrækkelig grad for, at de kan komme i mål med opgaven. Områderne er: målgruppe arbejde research omkring undervisningsspil 7 Indiegames er spil udviklet af et begrænset udviklingshold og med et meget mindre budget end normale computerspil. Side 19 af 24

20 udvikling af koncept til et undervisningsspil produktion af prototype fokusgruppe test af spil processen dokumenteret i en rapport I de to klasser jeg afviklede projektet differentierede jeg lidt på gruppesammensætningen. Den ene klasse bad mig om, at lave grupperne. Den anden ønskede selv at lave grupper. Klassen som jeg lavede grupperne for, valgte jeg grupperne lidt på samme måde som under første underforløb. Mine udvalgsparametre var lidt anderledes. Den første var om de havde flair for programmering disse oplysninger fik jeg fra min kollega som underviser i valgfaget programmering. Disse elever blev fordelt ligeligt mellem de fire projektgrupper. Dernæst valgte jeg ledertyperne/de organisatorisk stærke elever, og fordelte dem. Efterfølgende middel-niveau eleverne og sidst de svage elever, blev fordelt ligeligt. Mit mål var grupper, hvor der var mindst en som var god til programmering og en ledertype. Disse vil højne motivationen ved de svageste elever, og forhåbentlig skabe en god gruppedynamik. I den anden klasse valgte eleverne, at gå sammen med dem, som de plejede at arbejde sammen med. Mit krav om, at der kun måtte være fire grupper i alt, skabte lidt ændringer i grupperne, hvor to lidt svagere grupper slog sig sammen. I samme klasse stod jeg med en enkelt elev, som ikke havde nogen at være sammen med. For at løse det tog jeg en snak med grupperne med færrest medlemmer og fik eleven placeret der. Disse grupper ønskede jeg at lave autonome, med meget lidt styring fra min side af. Ved tidligere afvikling af dette tema, havde jeg insisteret på, at lave mere traditionelle forelæsninger, hvor jeg først underviste i emner som var umiddelbar relevante for elevernes projekter, dernæst begyndte at repetere deres grundbog. Til forelæsningerne var der mødepligt, og eleverne ville typisk få et sted mellem 30 og 60 minutter til at arbejde med deres projekt. Denne gang valgte jeg workshop formen med det eneste krav, at eleverne deltog i de grundlæggende workshops. Ændringen betød, at i løbet af den første ¼ af projektet, var eleverne typisk til en halvtimes forelæsning for hver dobbeltlektion, hvorefter de kunne arbejde i grupper med projektet. Ved nogen af emnerne lavede jeg flere niveauer, f.eks. var der en workshop om GameMaker programmet vi anbefalede eleverne, at lave deres spil i. Den første workshop introducerede eleverne til brugerfladen de kunne lave et lille hurtigt spil. Den anden workshop gik så mere i dybden, om hvordan de kunne lave walk cycles, lave baggrunde osv. Denne graduering gav eleverne mulighed for at vælge forelæsninger, som kun var relevant for dem. Ulempen ved denne form er, at jeg ikke kan garantere at eleverne tilegner sig nok viden til at lave spillet. Det er derfor at rollen som vejleder / supervisor er vigtig. Når der ikke blev kørt workshops, gik jeg rundt mellem grupperne og hørte om status på projektet og, hvordan den enkelte elev indgik i projektet. Foruden undervisningen og vejledningen arrangerede jeg nogle elevpræsentationer i løbet af forløbet. Den første var en midtvejspræsentation, hvor jeg arrangerede, at begge klasser blev samlet i et lokale, hvorefter de fik 15 minutter til at præsentere deres ide, målgruppe og evt. vise noget fra deres undervisningsspil. De andre elever blev bedt om, at spørge ind til de præsenterede projekter samt komme med gode ideer og feedback. Det er ikke første gang jeg laver denne type præsentation, det er dog første gang, at det er lykkedes mig, at få arrangeret det på tværs af to klasser. Jeg mener, at den type præsentation er en god måde, at få eleverne til at se kritisk på deres eget arbejde, samtidigt med, at der ses hvordan andre laver deres. Skal det relateres til dannelse, så vil en præsentation som denne kunne spænde på tværs af de fire dannelser i de gymnasiale uddannelser. Det vil dog være den almene og den personlige, som bliver anvendt mest i præsentationen. Den almene fordi eleverne skal kunne formidle deres arbejde til andre. Det kræver, at de har og kan bruge deres kommunikative evner. Den personli- Side 20 af 24

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Maj 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT A Torsten B.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT A Torsten B.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014 - Juni 2017 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT C Torsten B.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014 - Juni 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT C Torsten B.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Kommunikation/It

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau (e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Grenå Tekniske Skole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2009 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Komm/it A Mads Høpfner Hold 2.M

Læs mere

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2013 Institution HTX Grenå Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kom-IT A Lasse Pallesen

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Termin August 2009 juni 2010 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 208

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2016 Institution VID Gymnasier GameIT Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe SO2 Portfolio/Præsentationsmappe Af Navn: Safa Sarac Fødselsdato: 05.06.1993 Klasse: 3.4 Skole: Htx Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 31. marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1) Studiekompetenceliste...

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

2012-15. NAGs kompetenceplan

2012-15. NAGs kompetenceplan 2012-15 NAGs kompetenceplan 2 NAGs kompetenceplan Nærum Gymnasiums kompetenceplan fordelt på årgange 1 Indhold Indledning:... 3 1. semester... 4 Hovedmål... 4 Almene kompetencer... 4 Faglige kompetencer...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2017 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation og

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017 FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2011 til juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Kommunikation

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Undervisningsplan. Side 1 af 8. Termin Uddannelse. Kommunikation/it A. Fag og niveau. Hold Htx D

Undervisningsplan. Side 1 af 8. Termin Uddannelse. Kommunikation/it A. Fag og niveau. Hold Htx D Undervisningsplan Termin 2014-2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners Htx Kommunikation/it A Esben Øvland Hold Htx 2014-2016 2.D Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 2. år 1

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Grenå, Vid Gymnasier, Videndjurs HTX

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August juni 2010-11 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 2. år Termin August 2010 juni 2011 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 13/14 HTX

Læs mere

Konference om studieområdet på hhx

Konference om studieområdet på hhx Konference om studieområdet på hhx Vejle Handelsskole 14. april 2010 Roskilde Handelsskole 15.april 2010 Jens Ditlev Hansen Program 09.30-10.00: Ankomst og kaffe 10.00-10.05: Velkomst v. Merete Pedersen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution HTX, Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/IT

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - december 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere