PRØVEN I TEORETISK PÆDAGOGIKUM. mandag den 13. maj til tirsdag 21. maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRØVEN I TEORETISK PÆDAGOGIKUM. mandag den 13. maj til tirsdag 21. maj 2013"

Transkript

1 PRØVEN I TEORETISK PÆDAGOGIKUM mandag den 13. maj til tirsdag 21. maj 2013 Ved opgaveperiodens udløb afleveres opgavebesvarelsen i tre eksemplarer på ansættelsesskolen. På baggrund af ministeriets udmelding sendes et eksemplar af besvarelsen straks til hver af de to udpegede censorer. Skolen beholder således et eksemplar. Kandidatens navn: Cpr. nr.: Kandidatens ansættelsesskole: Kandidatens hovedfag: Kandidatens sidefag/bifag: Kandidatens undervisningsfag: De(t) beskrevne undervisningsforløb er i faget/fagene: Besvarelsens omfang (antal anslag): Torsten Borgstrøm Fix HANSENBERG GYMNASIUM Kommunikation / IT Kommunikation / IT Kommunikation / IT Opgavebesvarelserne kan i anonymiseret form anvendes i forbindelse med undervisningen i teoretisk pædagogikum. X Jeg giver hermed tilladelse til, at min besvarelse eller dele af den må anvendes til ovenstående formål Min besvarelse eller dele af den må IKKE anvendes til ovennævnte formål. Kandidatens underskrift Denne blanket skal sammen med opgavetemaet indsættes som forblad til besvarelsen.

2 OPGAVE I TEORETISK PÆDAGOGIKUM 2013 TEMA B: FAGLIG PROGRESSION I indledningen til artiklen om progression i Gymnasiepædagogik skriver Jens Dolin: Al planlægning og gennemførelse af undervisning og al vurdering af læringsudbytte baserer sig (...) på mere eller mindre bevidste forestillinger om progression. Man er som lærer nødt til at have en ide om, hvad det vil sige at blive bedre i ens fag. Progressionsbegrebet er også centralt i styredokumenterne for de gymnasiale uddannelser. Alle de fire bekendtgørelser slår fast: eleverne/kursisterne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence 1, og det understreges, at det skal ske med henblik på at styrke deres vidensbaserede selvstændighed. Med 2005-bekendtgørelsernes vægt på målstyring og på elevernes kompetenceudvikling er progressionsbegrebet således blevet centralt, og på skolerne er der udviklet og offentliggjort progressionsplaner. Disse har dog ofte med et alment blik og på tværs af fag haft fokus på progression i brug af arbejdsformer, progression i udviklingen af elevernes skrivekompetence og progression i det faglige samspil. Men som Jens Dolin antyder, er det også nødvendigt at gøre sig fagdidaktiske refleksioner over progression med udgangspunkt i de enkelte fag: Hvordan kan man tale om progression i et fag? Hvordan kan man som lærer tilrettelægge sin undervisning i faget, så den understøtter elevernes kompetenceudvikling og dannelse? Hvad vil det sige, at eleverne bliver bedre i det enkelte fag? Og hvad vil det sige at kunne et fag på gymnasialt niveau? En rapport fra afdækker, hvilke progressionsforestillinger der gør sig gældende blandt lærere i de gymnasiale uddannelser. Forestillingerne systematiseres i 3 metaforer: korthuset, spiralen og trappen. Rapporten viser, at de tre metaforer anvendes på tværs af fag, men at den første dominerer i de naturvidenskabelige fag, den anden i de humanistiske fag og den tredje i de samfundsvidenskabelige fag. Korthuset knytter progressionen til det faglige stof, og lærerens opgave er her at tilrettelægge undervisningen, sådan at eleverne starter med det enkle og simple og gradvist bevæger sig frem mod mere komplekse sider af faget. Spiralen knytter progressionen til eleven og elevens læring. Der fokuseres på, hvordan eleven i stadig højere grad mestrer de tolkende processer. Trappen kobler ligeledes progression til elevens læring, men i et taksonomisk perspektiv. De tre metaforer lægger bl.a. op til en diskussion af, hvordan man kan tale om progression i elevernes læring i et fag, og om det er meningsfuldt at tale om progression i faget uafhængigt af eleven. 1 kapitel 1, stk. 3 2 Bente Lukman Christensen, Birthe Dalsgaard, Henriette Knudsen, Aase Munk: Progressionsforestillinger. Odense: Gymnasiepædagogik Nr Side 2/3 Side 2 af 24

3 Debatten om progression er i de gymnasiale uddannelser ofte blevet ført med udgangspunkt i en tillempet udgave af Blooms kognitive taksonomi. I en artikel fra 2002 kommer David R. Krathwohl med forslag til, hvordan man kan videreudvikle den 3. Han opererer både med en progression i vidensformer (faktuel, begrebslig, metodisk og metakognitiv) og i gørensformer, dvs. elevernes evne til mere selvstændigt at få de forskellige vidensformer i spil (huske, forstå, anvende, analysere, evaluere og skabe). En anden kognitiv taksonomi, der har vundet udbredelse, er Biggs og Collis s SOLO-taksonomi 4. Den omtaler en progression, hvor eleven bliver i stand til at inddrage flere, relevante videnselementer, at forstå og diskutere relationerne mellem dem og til slut at kunne reflektere over emnet på baggrund af teoretisk indsigt. Bl.a. som følge af den bredere rekruttering til gymnasiet og dermed en større andel af elever, der er fremmede overfor den faglige kode, taler man også om progression forstået som en bevægelse fra elevernes hverdagssproglige tilgang til faget til en fortrolighed med at formulere sig fagsprogligt under inddragelse af de enkelte fags teorier, metoder og begrebsapparat. Videre har bl.a. norsk skriveforskning peget på, at skriftsproget progressivt kan anvendes til bl.a. kundskabslagring, kundskabsproduktion og meningsdannelse/overtalelse 5, og den førnævnte progressionsundersøgelse peger på, at der i de gymnasiale uddannelser efter 2005-bekendtgørelserne og måske specielt i forbindelse med projektarbejde i fagligt samspil, er udviklet en forståelse af progression, der fokuserer på, at eleven bevæger sig fra at kunne reproducere faglig viden til at skabe faglig viden og videre til at kunne anvende faglig viden. Dermed knyttes progressionsbegrebet til kompetence og dannelse to andre centrale begreber i 2005-bekendtgørelserne. Rapporten Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger 6 forstår kompetence som en vidensbaseret parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, der rummer faglige udfordringer, og tilføjer, at kompetence er dannelse i aktion. Dermed lægger rapporten op til endnu en diskussion af begrebet progression, nemlig om progression kun skal ses i relation til videnskabsfaget, eller om progression også skal ses i forhold til de dannelsesmål og handleorienterede mål, der er formuleret for de enkelte fag og for uddannelserne som helhed. 3 Revision of Bloom s Taxonomy: An Overview. In: Theory into Practice, Vol. 41, No. 4, side , Introduceres bl.a. i Steen Beck, Jens Ditlev Hansen, Annette Lind og Mette Lyng: Studiebogen til hhx. Side 13ff. København: Gyldendal Se fx Ellen Krogh: Vidensskabsretorik og skrivedidaktik. Side 34 ff. Odense: Skriftserien Gymnasiepædagogik. Se også 6 3/3 Side 3 af 24

4 Du skal formulere et problem inden for temaet faglig progression. Din problemformulering skal afgrænse og fokusere på et eller flere aspekter ved temaet som udfoldet ovenfor. Med udgangspunkt i dit valgte problem skal du analysere og vurdere et kortere eller længere undervisningsforløb. Du skal dels reflektere over, hvordan forløbet i kraft af dine didaktiske og pædagogiske valg bidrager til progression i elevernes læring af faget, og dels hvordan det bidrager til elevernes samlede kompetenceudvikling og dannelse gennem uddannelsen. Forløbet kan være planlagt eller gennemført. Begrund de didaktiske og pædagogiske valg, du har foretaget, såvel teoretisk som praktisk. Se i øvrigt om krav til opgaven i Studieordningen for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum: ogikum09.pdf Side 4 af 24

5

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Formelle krav... 7 Problemformulering... 8 Beskrivelse af forløbet... 9 Første undertema... 9 Andet undertema Opsummering af forløbet Hvad er progression? Blooms taksonomi SOLO taksonomien Dannelse / kompetence Redegørelse for opbygning af temaet Forløbets opbygning Første undertema Andet undertema Næste iteration af forløbet Konklusion Bibliografi Side 6 af 24

7 Indledning Der findes mange forskellige tilgange til undervisning. Ud fra de teoretikere vi har hørt om på teoretiske pædagogiske kurser, så er essensen, at man som underviser skal være åben for nye ting. Det er vigtigt, at man udforsker de metoder man anvender, og helt essentielt, at stille spørgsmål ved ens vaner. Alle elever er forskellige, og kommer derfor til den gymnasiale uddannelse med forskellig tilgang. Det er derfor op til underviseren, at differentiere undervisningen, så alle elever får noget ud af undervisningen. I denne opgave vil jeg fokusere på to forløb, hvilke skal illustrere, hvordan man ved hjælp af progressionsmålene kan forhøje motivationen hos eleverne til et nyt emne. I denne opgave vil jeg fokusere på Tema B i opgaveoplægget Faglig progression. Jeg vælger denne opgave da progression er en væsentlig del mit fag Kommunikation / IT på HTX. Formelle krav I forbindelse med denne opgave har vi fået udleveret en vejledning for teopæd opgaven. I vejledningen er der angivet, hvilke kompetencer kandidaten skal kunne. Kandidaten skal i opgaven afgrænse og definere et emne inden for et udmeldt tema og med udgangspunkt heri formulere en problemstilling tage udgangspunkt i en kort beskrivelse af problem/problemkompleks fra sin undervisningspraksis kvalificeret kunne bestemme og redegøre for anvendt litteratur og eventuelt andet materiale udvalgt i forhold til problemstilling og på baggrund af relevant litteratur fra den samlede pædagogikumuddannelse kunne systematisere anvendt teori og eventuelt andet materiale og udvælge og prioritere dette i forhold til egen undervisningspraksis kunne tage kritisk stilling til anvendt teori og kilder og dokumentere anvendelsen ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne gennemføre en undersøgelse, analyse og kritisk diskussion af den valgte problemstilling og egen undervisningspraksis kunne uddrage, sammenfatte og evaluere sine resultater i en klar, struktureret og sprogligt korrekt fremstillingsform på baggrund af fagligt overblik og den indsigt, der er opnået i pædagogikumuddannelsen, kunne perspektivere opgavens resultater med henblik på potentielle fremtidige muligheder (Damberg, sud.dk, 2013) Side 7 af 24

8 I den officielle opgaveformulering for Tema B Progression står følgende: Du skal formulere et problem inden for temaet faglig progression. Din problemformulering skal afgrænse og fokusere på et eller flere aspekter ved temaet som udfoldet ovenfor. Med udgangspunkt i dit valgte problem skal du analysere og vurdere et kortere eller længere undervisningsforløb. Du skal dels reflektere over, hvordan forløbet i kraft af dine didaktiske og pædagogiske valg bidrager til progression i elevernes læring af faget, og dels hvordan det bidrager til elevernes samlede kompetenceudvikling og dannelse gennem uddannelsen. Forløbet kan være planlagt eller gennemført. Begrund de didaktiske og pædagogiske valg, du har foretaget, såvel teoretisk som praktisk. (Syddansk Universitet, 2013) Problemformulering Kan jeg forbedre et forløb i faget Kommunikation / IT således, at der sker en progression i løbet af forløbet og med tidligere elevernes faglig viden? Har progression, dannelse og kompetenceudvikling et væsentlig indflydelse på et sådan forløb? Målet med denne opgave er, at gennemgå et tema jeg tidligere har afviklet, og få bekræftet, at der er en naturlig progression gennem forløbet. I opgaven vil jeg først beskrive forløbet. Efterfølgende vil jeg gennemgå hvordan jeg ser progression, og dannelse. Dernæst vil jeg analysere og vurdere forløbet. Under denne analyse vil komme ind på tidligere års erfaringer om forløbet og relatere dem til, hvordan jeg har ændret forløbet ved dette års afvikling. Efter analysen vil jeg samle de gode og dårlige erfaringer jeg har fået og vurdere, hvordan forløbet kan forbedres, hvis det skal afvikles på et senere tidspunkt. Side 8 af 24

9 Beskrivelse af forløbet Forløbet jeg vil bruge i denne opgave er et todelt forløb senere kaldet tema. Den første del af forløbet er et analytisk, den anden er mere praktisk orienteret. Hovedemne for hele forløbet er computerspil. Det første undertema er omkring analyse af computerspil. Grundpræmissen for temaet er, at eleverne med stor sandsynlighed har nogen erfaring med computerspil, men at denne erfaring primært ligger indenfor brug af mediet. De færreste kigger kritisk på emnet. Efter en dialog med elevernes dansklærer har jeg ligeledes konstateret, at de ikke har arbejdet med analyse af computerspil. Temaerne bliver afviklet på elevernes tredje skoleår, og andet undertema afsluttes som det sidste inden elevernes sidste skoledag. Første undertema Temaet lægger derfor op til, at eleverne skal udvikle deres egen analysemodel på baggrund af de modeller de bl.a. ser i faget dansk. Målet med temaet er, at eleverne får en kritisk indsigt i computerspil. Dette gøres ved, at eleverne bliver sendt ud i matrix grupper, hvor de først fælles skal spille et specifikt computerspil og derefter vurderer, hvilke analytisk værktøjer de skal bruge for at komme ind til kernen af spillet. Når de i matrixgrupperne har en grov model skal de ud i grupper, som har udviklet model for andre computerspil. Det er så målet, at de får lavet en bredere model, som dækker over flere spilgenrer. Afslutningsvis skal eleverne anvende deres færdige analysemodel på et selvvalgt computerspil og ud fra det skrive en kort essay / analyse. Opsat i undervisningsministeriets undervisningsbeskrivelsesskema ser det således ud: Titel 12 SO (Oplevelsesteknologi): Introduktion til spil og spiludvikling (3.g) Indhold Eleverne introduceres til spil. Vi vil i undervisningen fokusere på de små spil, altså ikke store Blockbuster spil. Disse spil kaldes indiegames og indeholder ofte provokerende emner, samt politisk indhold. Spillende er ofte lavet af få personer med lille eller intet budget. I dette tema vil vi spille spil og analysere spil. Det er målet at alle skal få noget ud af undervisningen, der skal derfor være et fagligt indhold til både den øvede elev og nybegynderen. Analysemodel Dokumentar: Indie Game The Movie Spil: Limbo Spil: Braid Spil: Superbrothers Sword & Sworcery EP Spil: Super Meat Boy Spil: Snuggle Truck Spil: Cogs Spil: Zen Bound 2 Spil: Canabalt Diverse artikler Side 9 af 24

10 Omfang December Januar Særlige fokuspunkter - Gøre rede for juridiske og etiske aspekter i praktisk kommunikation og demonstrere kendskab til problemstillinger omkring ophavsret og personfølsomme - Gennemføre forundersøgelser, herunder målgruppeanalyse og afsenders forhold, og derfra udarbejde en plan for kommunikationens gennemførelse - Anvende forskellige metoder og modeller til analyse og vurdering af behov og budskab i en kommunikationsopgave Essay hvor eleven analysere et selvvalgt spil Klasseundervisning Gruppe opgaver Individuel essayskrivning Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Individuel opgaveløsning Andet undertema Det andet tema er det store tema. Det primære mål med dette tema er, at eleverne kan bruge deres viden fra tidligere undervisning, men særdeles viden fra tidligere undertema til at lave deres eget spil. Spillet de skal lave er et undervisningsspil. Grundideen med spillet er, at det skal laves delvist i samarbejde med en anden faglærer. Eleverne deles op i grupper på 5-6, og har frie hænder til, at vælge hvilken målgruppe og hvilket fag, der skal være fundament for deres spil. Denne frihed giver dem mulighed for at lave forundersøgelser, fokusgrupper og meget andet. Den viden de fik fra det første undertema kan de bruges til at skabe en bedre historie og mere motiverende spil. Noget som undervisningspil ofte mangler. Undervisningen i forbindelse med andet undertema bliver lavet om. Frem for lange forelæsninger som eleverne muligvis ikke har brug for, bliver undervisningen lavet om til workshops. Der vil blive afholdt workshops indenfor de teoretiske områder de skal anvende i rapporten, og være workshops i de mere tekniske områder såsom programmering, grafisk design til spil osv. Workshoppene vil bliver gradueret således, at der vil være et begynderniveau, mellemniveau og avanceret niveau. Alle elever bliver anbefalet, at deltage i mindst at deltage i begynderniveauet. Skulle eleverne have behov for en workshop indenfor et specifikt område vil dette bliver arrangeret. Kravet til opgaven i dette tema er en prototype af et spil, en rapport som indeholder forundersøgelser og delvis dokumentation af deres spiludvikling. Sidst er et krav om, at der skal være en eller anden form for kontakt til en anden faglære. Side 10 af 24

11 Opsat i undervisningsministeriets undervisningsbeskrivelsesskema ser det således ud: Titel 13 SO: Interaktive medier (3.g) Indhold Udviklingen af et computerspil til brug i undervisningen. Dette projekt laves i samarbejde med lærer fra det / de udvalgte fag. Samarbejdet mellem den specifikke faglære og eleverne vil primært være til udformningen af spillet og som fagspecifik kvalitetssikring af produktet. Omfang Faglitteratur "Kommunikation/IT-C" - Meyhoff - Hele bogen "Det kommunikerende menneske" - Bangsholm "Afsætning" - Pernille Schnoor (efter behov) Lav computerspil med Game Maker - Jon O. Christiansen Awesome game creation: No programming required - Jason Darby The Game Maker's Companion - J. Habgood, N. Nielsen & M. Rijks Usability Testing Essentials - Carol M. Barnum Januar ultimo april Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer - Anvende forskellige metoder og modeller til analyse og vurdering af behov og budskab i en kommunikationsopgave - Analysere markedsforhold og den politiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, kommunikationsproduktet indgår i - Anvende systematiske søgestrategier ved informationssøgninger og vurdere informationer kritisk i forhold til anvendelsen - Gøre rede for juridiske og etiske aspekter i praktisk kommunikation og demonstrere kendskab til problemstillinger omkring ophavsret og personfølsomme - Gennemføre forundersøgelser, herunder målgruppeanalyse og afsenders forhold, og derfra udarbejde en plan for kommunikationens gennemførelse. - Planlægge og styre den praktiske udførelse af kommunikationen på baggrund af forundersøgelsen, herunder forvaltning af ressourcer og styring af kvalitet udvikle kommunikationsstrategier med vægt på budskab, udtryksmidler og medier - Vælge medie til formidling af kommunikation og gennemføre den praktiske tilrettelæggelse i forhold til det valgte medie - Gennemføre produktion af kommunikationsprodukter, herunder anvende relevante it-værktøjer. anvende udvalgte metoder til vurdering af egne kommunikationsprodukter og give forslag til optimering af produkt og proces - Kunne generalisere erfaring med henblik på at forbedre egen praksis - Formidle og dokumentere såvel produktionen som de tekniske og kommunikationsmæssige overvejelser i arbejdsprocessen. Produkt og rapport, undervisning i form af workshops, projektarbejde og Elev præsentation Side 11 af 24

12 Opsummering af forløbet Jeg har afviklet dette forløb i en eller anden form de sidste 3 år. Temaet har jeg løbende finpudset og tilpasset. Den store tilføjelse i år var tilføjelsen af det analytiske tema. Det var oprindelig tænkt som et SO forløb med faget Teknologihistorie, men grundet sygdom bliv det udelukkende til et Kommunikation / IT tema. Det gav mig mulighed for, at gå i dybden med det analytiske, og til min overraskelse var der faktisk elever, som ikke havde spillet computerspil før. Deres holdning var, at computerspil var overfladiske, og kun var folk, som skød hinanden. Denne kliché blev modbevist i den første del af forløbet. En anden stor ændring var valgmulighederne i opgaven. Da jeg de første to år kørte opgaven havde eleverne mulighed for, at vælge undervisningsspil opgaven og en mere traditionel opgave. Ved at fjerne denne mulighed har jeg som underviser en bedre chance for, at tilrettelægge undervisning så alle kan være med. Det giver ligeledes mulighed for midttermlignende elevpræsentationer. Denne gang kørte jeg forløbet i to klasser, som så naturligvis skulle præsentere deres projekter for hinanden. Dette gav en ret god feedback fra klasserne, og elever har efterfølgende sagt, at det var rart, at de havde en anden klasse at sparre med, når de havde problemer. Fagligt set er forløbet blevet rimeligt godt. Elevernes analysemodeller var meget beskrivende, men en håndfuld præsterede at få lavet dybdegående analyser af deres selvvalgte spil. I anden del af temaet blev opgaverne meget gode. Kun en enkelt gruppe prioriterede deres tid forkert, og derfor ikke lavet en fungerende prototype. Interaktionen med målgruppen var desværre også problematisk. Der var kun en enkelt gruppe som havde valgt en gymnasial uddannelse som målgruppe, resten havde valgt folkeskolen. Da de kom til at skulle lave brugertests var størstedelen af klasserne aflyste pga. lærekonflikten. Det har givet udslag i nogle lidt naive opgaver, hvor eleverne gætter sig til, hvad målgruppen ville fortrække. Side 12 af 24

13 Hvad er progression? Inden jeg gennemgår mit forløb er jeg nødt til at fastlægge hvad jeg forstår ved progression. Progression kan nemlig definere og forstås på mange forskellige måder. Tager jeg udgangspunkt i rapporten Progressionsforestillinger af Bente Lukman Christensen, Birthe Dalsgaard, Henriette Knudsen & Aase Munk er der tre hovedmåder med at se progression på. 1. Simpel kompleks Korthuset 2. Taksonomi i kognitive niveauer trappen 3. Helhed Spiralen Korthuset bygger i grove træk på at læren planlægger undervisning således, at ny viden bygger ovenpå den gamle. Som metaforen antyder kan der være problemer med denne form for planlægning. Hvad sker der f.eks. hvis eleven ikke forstår noget af det grundlæggende? Vil eleven så kunne blive bedre til det mere avancerede? trappen bygger bl.a. på Blooms kognitive taksonomi. Den kognitive taksonomi som en bærende progressionsforestilling retter sig mod elevernes stadigt mere selvstændige tilegnelse og brug af viden. Imidlertid omsættes taksonomiforestillingen også til lærerens didaktiske planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. (Christensen, Dalsgaard, Knudsen, & Munk, 2006) Eller sagt på en helt enkelt måde: Jo længere eleven bevæger sig op af trappen jo bedre forståelse har han for emnet. Spiralen.. den konstante vekselvirkning mellem en helhedsopfattelse og så fortolkningen af de enkelte dele, hvor enkeltfænomener undersøges i den helhed, de indgår i, og hvor helheden omvendt må forstås ud fra delene. Denne hermeneutiske cirkel kan som en progressionsforestilling snarere ses som en hermeneutisk spiral, når den forbinder fortolkningen af enkelte tekster med indplaceringen af disse i større helheder og samtidig repræsenterer opøvelsen i analysefærdighed og tolkningskompetence. Spiralen som progressionsforestilling knytter sig således til arbejdet med tekster, både receptivt og produktivt. (Christensen, Dalsgaard, Knudsen, & Munk, 2006) Spiralen kan ses som en stadig forbedring af et område, hvor der bygges ovenpå de kompetencer eleven allerede har. Spiralen har ifølge artiklen tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse, perspektivering (Christensen, Dalsgaard, Knudsen, & Munk, 2006) som indgår i vurdering af eleven. Alle vil kunne se elementer af ovenstående i deres undervisning. I faget Kommunikation / IT, vil jeg mene en kombination af to; trappen og spiralen er en passende beskrivelse af udviklingen for eleverne. Faget kommunikation / it, er et sammensat fag. Den første del af faget er kommunikation, denne del er meget teoretisk, og vil derfor passe meget godt med beskrivelsen af spiralen. Der er nemlig en håndfuld kompetencer eleverne skal have, disse bliver brugt gang på gang i projekterne. IT delen af faget er deres erfaring med programmer og udvikling af produkter. Denne del passer godt ind på trappen. Faget skal dog ses som en helhed, og de to progressionsbeskrivelser passer derfor ret godt på faget. Side 13 af 24

14 Blooms taksonomi Benjamin Bloom er et af det store navne som næsten altid bliver nævnt når der tales om progression. Det er derfor væsentlig, at gennemgå hvordan han ser progression, og vurdere hvordan det influere min undervisning. Blooms teori er, at viden og forståelse, kan inddeles i trapper, og jo større forståelse man har for et emne jo længere bevæger man sig op af trappen. Første trin er viden Her skal eleverne kunne genfortælle eller reproducere det de har arbejdet med. Andet trin er forståelse Her forventes det, at eleverne kan forklare beskrive, omskrive, genkende eller reformulere deres viden. Tredje trin er anvendelse Her skal eleverne kunne anvende, bruge, demonstrere, praktisere, skitsere, og tolke den viden de får. Fjerde trin er analyse Eleverne skal kunne analysere, diagnosticere, kategorisere, sammenligne, og teste deres viden. Femte trin er syntese Skal eleverne kunne sammensætte, konkludere konstruere, generalisere og kombinere deres viden. Sjette trin er vurdering På dette sidste niveau skal eleverne kunne bedømme, vurdere, udvælge, kritisere, konstatere og evaluere et emne ud fra deres viden. (Dolin, Progression, 2006) Illustreret ser det således ud: Figur 1 Blooms taksonomi (Beck & Beck, 2012) Set helt generel på faget Kommunikation / IT, så passer denne progressionsvurdering godt på IT delen af undervisningen. Vi kan taget et specifikt eksempel brug af et billedbehandlingsprogram eksempelvis Adobe Photoshop. På det første trin lærer eleverne, at der findes et program som kan manipulere med billeder. Side 14 af 24

15 På andet trin kan eleverne vurdere at de i en given opgave skal benytte Photoshop til at forbedre billedet. På tredje trin kan eleverne arbejde med programmet for at løse opgaver. På fjerde trin kan eleverne vurdere, hvilke problemstillinger der er i at manipulere med billeder. På femte trin kan eleverne vurdere, hvornår andre har anvendt billedbehandling, ligeledes vil de begynde at kunne abstrahere, hvilken indflydelse anvendelsen har. På sjette trin kan eleverne kritisere brugen af billedmanipulation, og vurdere, hvornår det bør anvendes og, hvornår det ikke bør. SOLO taksonomien Blooms taksonomi er blevet revideret mange gange. En af disse er SOLO taksonomien. SOLO står for Structure of Observed Learning Outcome og er udviklet i 1982 af John Burville Biggs og Kevin Francis Collis. Opbygningen af taksonomien er delt op i 5 forståelses niveauer og ser således ud: Ikke struktureret Ensidigt struktureret Flersidig struktureret Relationelt Abstrakt I bogen Gymnasiepædagogik side 338 er der god figur som forklarer betydningen af de enkelte niveauer. I grove træk kan de forklares således: Ikke struktureret er der ingen eller ringe sammenhæng i det eleven laver Ensidigt struktureret har eleven en tendens til kun af fokuserer på et specifikt område af teorien / opgaven Flersidig struktureret, her viser eleven en større forståelse og behandler flere områder af teorien / opgaven Relationelt, her viser eleven et stort overblik over teorien og kan integrere flere relevante områder i opgaven Abstrakt, her viser et suverænt overblik og kan inddrage vinden fra andre områder til en given opgave Fælles for taksonomierne er, at de skal forklare hvordan en udvikling sker. Der står i artiklen Progressionsforestillinger at de fleste lærer kan se elementer fra de enkelte taksonomier i deres fag, men artiklen fremhæver at specifikke fagområder vil anvende mere af en taksonomi end andre. For mit fag, så har jeg tidligere nævnt at trappen og spiralen beskrevet i Progressionsforestillinger er de to som passer bedst på mit fag. Trappen ser jeg som en opsummering af Blooms taksonomi og Spiralen som en måde at beskrive udviklingen indenfor den mere teoretiske del af mit fag, primært kommunikations delen. SOLO taksonomien kan jeg så anvende til, at beskrive hele forløbet. Side 15 af 24

16 Dannelse / kompetence Er et af de mere usagte områder indenfor faget Kommunikation/it. I forbindelse med denne opgave har jeg været læreplanen igennem og dannelse er faktisk ikke nævnt direkte. Kikker man på den indirekte hentyder planen til dannelse. Eksempelvis: Kommunikation/it A bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre videregående uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med løsning af kommunikationsopgaver, herunder vælge og anvende teknikker og værktøjer til udformning af kommunikationsprodukter. (Undervisningsministeriet, 2010) I dette henviser de til kompetencer for at gennemføre en videregående uddannelse, samt fagspecifikke kompetencer. Læser jeg videre i den bekendtgørelsen for HTX står der følgende: Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. (Undervisningsministeriet, 2010) Dannelse i bekendtgørelsen henviser til at eleven skal udvikles til en god samfundsborger. For at bliver det er eleven nødt til, at forholde sig kritisk til omverdenen og det der sker i den. Dette minder meget om Klafki s dannelsesteori (Klafki, 2001). Klafki deler dannelse op i material dannelse, og formal dannelse. Disse bliver igen fordel i flere. Side 16 af 24

17 Figur 2 Klafki - dannelse - hentet fra: I Kommunikation/IT bekendtgørelsen bliver der kun nævnt noget om kompetencer, fagets faglige kompetencer er specifikt nævnt, men de almene gymnasiale kompetencer er ikke. Disse er ifølge Jens Dolin i Gymnasiepædagogik side 71 fordelt på fire punkter. 1. Faglig 2. Almene 3. Personlige 4. Sociale I mit forløb bliver der naturligvis arbejdet meget med de faglige kompetencer, men mindre på de andre. Mindre betyder dog ikke at de er glemt. Eleverne fremlægger f.eks. deres opgaver. Dette kan tillægges almene kompetencer. Redegørelse for opbygning af temaet I dette afsnit vil jeg samle tråden op på beskrivelsen af forløbet jeg gik i gang med i starten af denne opgave. Under denne gennemgang vil jeg komme ind på udviklingen der er foregået inden afviklingen denne gang, og til sidst vil jeg vurdere, hvad kan gøres bedre, hvis forløbet skal afvikles igen. I temaet omkring udvikling af computerspil, inkluderer jeg en række af de formelle krav for faget. Størstedelen af disse kommer fra Kommunikation / IT-A bekendtgørelse. Årsagen til at jeg direkte bruger formuleringer fra den er, at det sikre elevernes forståelse af sammenhæng mellem bekendtgørelsen og de projekter de laver, foruden det gør det elevernes arbejde med, at lave portfolien nemmere. Ideen med temaet er, at eleverne skal indse, at teorier de har arbejdet med til markedsføring og design af plakater, hjemmesider, videoer mv., også kan anvendes til at skabe noget til en specifik målgruppe. Dette betyder, at eleverne tvinges til at tænke på en anden måde omkring eksempelvis målgrupper. Temaet jeg har valgt at bruge i denne opgave, er et tema som dækker over et helt semester. Faget Kom/IT-A er et 3 årig forløb (5 semestre, hvis man ikke medregner grundforløbet), og dette tema ligger på elevernes 6 semester - det sidste semester. I løbet af de første 5 semestre, gennemgår eleverne emner som spænder fra markedsføringsopgaver til formidlingsopgaver indenfor tryksager, video og Side 17 af 24

18 internet kommunikation. Det er min erfaring, at eleverne skal meget i gennem, ikke kun i faget Kommunikation / IT, men også Design og ikke mindst Teknik fagene. Jeg har derfor erfaret, at et stort sammenhængende projekt giver stort mening for eleverne. Til en eventuel eksamen, har de nemmere ved, at huske et stort forløb frem for flere små. Forløbets opbygning Jeg har valgt, at temaet skal deles op i to faser. De tidligere år har der kun været et enkelt og stort forløb. Forløbet var delt op i to mulige retninger, et undervisningsspil eller en markedsføringsopgave. I år har jeg valgt at droppe markedsføringstemaet, den primære årsag til dette var at undervisningen blev fragmenteret, og eleverne havde svært ved at hjælpe hinanden på tværs af grupperne. I år har forløbet været meget mere sammenhængende. Største delen af undervisningen har været gruppe arbejde og min rolle som underviser har ligget i vejleder rollen. Placeret i Beks læringscirkel så vil størstedelen af undervisningen foregå i nedre venstre halvcirkel. I tilfældet med workshops i undertema 2, så bevæger jeg mig lidt op i den øvre højre side af cirklen som træneren. Men kan dog argumentere for, at jeg stadig befinder mig en den nedrevenstre side, da jeg er en konsulent, og workshoppene er frivillige.. Første undertema Den første fase, skal eleverne lære, at se computerspil som andet end bare underholdning. Dette gøres ved, at lade dem analysere nogle, af mig, udvalgte spil. Udvikle deres egen analysemodel for spil, og afslutningsvis lave en kort analyse af et spil de selv vælger. Inden forløbets start delte jeg eleverne op i matrixgrupper. Inden eleverne blev delt ud i matrixgrupperne - blev de delt op i: 1. Elever med stort erfaring i computerspil 2. Stærke elever som næsten altid klarer sig godt i faget 3. Elever som klarer sig mindre godt i faget 4. Elever som havde udvist en modvilje omkring computerspil På bagrund af denne udvælgelse, placerede jeg elever fra gr. 1 og 4 således at de ikke kom i gruppe med hinanden både de horisontale og vertikale grupper. Efterfølgende placerede jeg elever fra gr. 2 og 3 så de blev fordelt jævnt. Matrixen blev del op på følgende måde Analysegruppe 1 Analysegruppe 2 Analysegruppe 3 Analysegruppe 4 Spil 1 Spil 2 Spil 3 Spil 4 Side 18 af 24

19 Forløbet blev startet med en introduktion til emnet, specielt med fokus i spilgenren Indiegames 7. Efter introduktionen blev eleverne sendt ud i de vertikale grupper, hvor de, hver især skulle installere og starte på at spille det udleverede spil. De efterfølgende 6 lektioner var en vekselvirkning mellem forelæsninger omkring analyseværktøjer de kunne vælge at anvende i deres analysemodel, visning af spil og spilmekanismer, og så gruppearbejde omkring gennemførelse og udarbejdelse af udkast til analysemodel for deres spil. Da de havde et udkast klar, blev de bedt om, at præsentere deres arbejde for de andre grupper. Efter præsentationen blev de sendt ud de horisontale grupper, hvor de blev bedt om at tilpasse deres individuelle udkast til en analysemodel til en samlet model. Til sidst fik de til opgave, at vælge et spil som de skulle analysere. Ved at gennemføre dette undertema, har eleverne fået nogle nye kompenser. En af dem er, at se mere kritisk på computerspil. Jeg havde en dialog med elevernes dansklærer hvor hun oplyste, at de havde lært mange af de enkelte analyseredskaber såsom aktantmodellen, men, at de aldrig havde anvendt dem på computerspil. Jeg vil derfor mene, at dette første undertema har givet viden til elevernes faglige, almene, og faglige kompetencer. At få den viden og kunne analysere et medie de før har taget for givet, eller helt har ignoreret, har flyttet nogen af elevernes holdninger. Jeg havde en snak med en af de meget kritiske elever, som var meget overrasket over, hvordan en fortælling foregik i et ikkelineært computerspil. Ser jeg på dannelse af eleven vil denne analytiske egenskab også give eleven mulighed for, at se mere kritisk på det samfund eleven færdes i. Det er ligeledes min fornemmelse, at ved at køre dette første undertema har eleverne fra starten af en meget større indsigt i spil. En grov vurdering, så ligger de på analyse trinnet i Blooms kognitive taksonomi, og på flersidigt struktureret i SOLO taksonomien. Andet undertema Anden fase af forløbet er meget mere udførlig. Det er tillige med, hvad jeg skrev i starten af opgaven, også den del jeg har prøvet at afvikle før, dog ikke som det eneste valg. Fordelen ved ikke at give eleverne valgmuligheden for forskellige temaer er, at det er meget nemmere for mig som underviser, at styre. Ved tidligere afvikling har jeg være nødsaget til, at lave forelæsninger for hver af opgavetyperne. I klassen er der en chance for, at der sker en splittelse af eleverne, alt efter, hvilken opgave de har valgt. Det kan selvsagt ødelægge sammenarbejdet i klassen. Fagligt set, så vil denne splittelse også mindske elevernes muligheder for, at arbejde på tværs af grupperne. I denne iteration af temaet har jeg valgt, at sætte nogle meget fast rammer for grupperne og udformningen af projekterne. Sidste år oplevede jeg elever som sad alene i grupper, og skulle udvikle deres eget computerspil. Dette er meget vanskeligt, så i år satte jeg kravet: max 4 grupper, hvilket gav en gruppestørrelse på mellem 5 og 6 medlemmer. Dette er uden tvivl store grupper, men opgaven er tilsvarende større. Opgaven indeholder en række primære områder disse skal dækkes i en tilstrækkelig grad for, at de kan komme i mål med opgaven. Områderne er: målgruppe arbejde research omkring undervisningsspil 7 Indiegames er spil udviklet af et begrænset udviklingshold og med et meget mindre budget end normale computerspil. Side 19 af 24

20 udvikling af koncept til et undervisningsspil produktion af prototype fokusgruppe test af spil processen dokumenteret i en rapport I de to klasser jeg afviklede projektet differentierede jeg lidt på gruppesammensætningen. Den ene klasse bad mig om, at lave grupperne. Den anden ønskede selv at lave grupper. Klassen som jeg lavede grupperne for, valgte jeg grupperne lidt på samme måde som under første underforløb. Mine udvalgsparametre var lidt anderledes. Den første var om de havde flair for programmering disse oplysninger fik jeg fra min kollega som underviser i valgfaget programmering. Disse elever blev fordelt ligeligt mellem de fire projektgrupper. Dernæst valgte jeg ledertyperne/de organisatorisk stærke elever, og fordelte dem. Efterfølgende middel-niveau eleverne og sidst de svage elever, blev fordelt ligeligt. Mit mål var grupper, hvor der var mindst en som var god til programmering og en ledertype. Disse vil højne motivationen ved de svageste elever, og forhåbentlig skabe en god gruppedynamik. I den anden klasse valgte eleverne, at gå sammen med dem, som de plejede at arbejde sammen med. Mit krav om, at der kun måtte være fire grupper i alt, skabte lidt ændringer i grupperne, hvor to lidt svagere grupper slog sig sammen. I samme klasse stod jeg med en enkelt elev, som ikke havde nogen at være sammen med. For at løse det tog jeg en snak med grupperne med færrest medlemmer og fik eleven placeret der. Disse grupper ønskede jeg at lave autonome, med meget lidt styring fra min side af. Ved tidligere afvikling af dette tema, havde jeg insisteret på, at lave mere traditionelle forelæsninger, hvor jeg først underviste i emner som var umiddelbar relevante for elevernes projekter, dernæst begyndte at repetere deres grundbog. Til forelæsningerne var der mødepligt, og eleverne ville typisk få et sted mellem 30 og 60 minutter til at arbejde med deres projekt. Denne gang valgte jeg workshop formen med det eneste krav, at eleverne deltog i de grundlæggende workshops. Ændringen betød, at i løbet af den første ¼ af projektet, var eleverne typisk til en halvtimes forelæsning for hver dobbeltlektion, hvorefter de kunne arbejde i grupper med projektet. Ved nogen af emnerne lavede jeg flere niveauer, f.eks. var der en workshop om GameMaker programmet vi anbefalede eleverne, at lave deres spil i. Den første workshop introducerede eleverne til brugerfladen de kunne lave et lille hurtigt spil. Den anden workshop gik så mere i dybden, om hvordan de kunne lave walk cycles, lave baggrunde osv. Denne graduering gav eleverne mulighed for at vælge forelæsninger, som kun var relevant for dem. Ulempen ved denne form er, at jeg ikke kan garantere at eleverne tilegner sig nok viden til at lave spillet. Det er derfor at rollen som vejleder / supervisor er vigtig. Når der ikke blev kørt workshops, gik jeg rundt mellem grupperne og hørte om status på projektet og, hvordan den enkelte elev indgik i projektet. Foruden undervisningen og vejledningen arrangerede jeg nogle elevpræsentationer i løbet af forløbet. Den første var en midtvejspræsentation, hvor jeg arrangerede, at begge klasser blev samlet i et lokale, hvorefter de fik 15 minutter til at præsentere deres ide, målgruppe og evt. vise noget fra deres undervisningsspil. De andre elever blev bedt om, at spørge ind til de præsenterede projekter samt komme med gode ideer og feedback. Det er ikke første gang jeg laver denne type præsentation, det er dog første gang, at det er lykkedes mig, at få arrangeret det på tværs af to klasser. Jeg mener, at den type præsentation er en god måde, at få eleverne til at se kritisk på deres eget arbejde, samtidigt med, at der ses hvordan andre laver deres. Skal det relateres til dannelse, så vil en præsentation som denne kunne spænde på tværs af de fire dannelser i de gymnasiale uddannelser. Det vil dog være den almene og den personlige, som bliver anvendt mest i præsentationen. Den almene fordi eleverne skal kunne formidle deres arbejde til andre. Det kræver, at de har og kan bruge deres kommunikative evner. Den personli- Side 20 af 24

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution.

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution. Undervisningsplan Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2014-2015, 1. E Oversigt over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Overordnet Termin: Efterår 2011/Forår 2012 Fag og niveau: Kommunikation/IT C Underviser: Ulla Fløe Andersen Hold: Hold 1 (efterår 2011) Htx 311 og

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Side 1 af 15

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Side 1 af 15 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution HTX, Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag og niveau Kommunikation/IT A Lærer(e) Christine

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere