Tegltage - overflader

Transkript

1 Tegltage - overflader 12/2001 Arbeitsgemeinschaft Ziegeldach e. V. medlem af den tyske brancheforening for teglindustrien Bundesverband der Deutschen Ziegelindustrie e. V. Dansk oversættelse

2 1 Indledning Generelt om tegltagstens optiske kvalitet I Tyskland fås der 60 grundformer af tegltagsten med en variationsbredde beregnet på over 1200 forskellige tagflader. For at det ikke skal blive alt for svært at vælge, er det nødvendigt med et grundlæggende kendskab til tegltagsten og den fabriksmæssige udformning af deres overflade. Det ligger i sagens natur, at en prøvelagt flade giver det bedste indtryk af produktet. Men man kommer ikke uden om det faktum, at tegltagsten er grov -keramiske produkter. Ubetydelige uregelmæssigheder i overfladestrukturen og farven kendetegner naturmaterialet teglsten på samme måde som knaster, farvetegninger og åremønster er karakteristisk for træs optiske egenskaber. Af denne grund er det ikke muligt at foretage en farveidentifikation f.eks. i henhold til RAL-farvekort! Skema: Farvevirkning/farveopfattelse OBJEKTAFHÆNGIGE FAKTORER Teglstens grundfarve (brændingsfarve) Overfladens beskaffenhed Struktur og fordeling af indholdsstoffer Profil FARVEVIRKNING YDERLIGERE FAKTORER Tagets hældning Lys, skygge, lysbrydning Aflejringer Fugt Patinering Samlet tag og helhedsindtryk TAG INDIVIDUEL OPFATTELSE AF FARVEVIRKNINGEN PRODUCENTENS FARVEIDENTIFIKATION MENNESKE FARVEOPFATTELSE Personlig præferencefarve "farveprægning" Harmoniopfattelse Individuel farveopfattelse Selv om der udvises den største omhu under forarbejdningen, og der foretages en streng kvalitetskontrol, forbliver teglsten alligevel et materiale med sit helt eget særpræg. Tager man højde for dette grundprincip, kan man undgå mange skuffelser og misforståelser. For at Side 1

3 undgå farveforskelle, der træder alt for tydeligt frem, bør man så vidt muligt blande tagstenene, når taget lægges på: både ved at tage tagsten fra flere forskellige dele af leverancen og ved at blande dem på selve tagfladen Denne folder skal vise de mange forskellige muligheder, der er inden for lægning af tegltage, men også samtidig gøre opmærksom på de særlige forhold, der gælder med hensyn til struktur og farve. Den henvender sig til alle, der sætter pris på teglsten som byggemateriale og gerne til have dem liggende på taget og dem, der gerne vil beskæftige sig fordomsfrit med teglstens kvalitet. Skema: Samlet struktur tagsten/tagflade HELHEDSFREMGANGSMÅDE VED VURDERING AF TEGLTAGES OPTISKE KVALITET DERAF KAN DER AFLEDES: OPTISK KVALITET OVERFLADENS BESKAFFENHED I HENHOLD TIL EN 1304 GEOMETRISKE PARAMETRE PASNØJAGTIGHED TAG/VÆG FARVESPIL TEKSTUR RELIEF SAMLET INDTRYK SAMMENHÆNG MED BYGNINGENS KANTER, KVISTE, OVENLYS, TAGVINDUER ETC. Henvisning: Af pladshensyn bliver følgende emner ikke behandlet her: - udformning af overfladen (f. eks. rillede eller børstede tagsten og kamtagsten) - tagstens blændingseffekt - byggeretlige restriktioner (f.eks. farverestriktioner og forbud mod reflekterende tagdækning i henhold til lokalplan, bygningsreglement m.v.) Side 2

4 2 Naturrøde tagsten 2.1 Farvens fremtoning Som naturrød betegner man tegltagsten, hvis brændingsfarve alene fremkommer på baggrund af de naturlige råstoffer, materialet indeholder, uden tilsætning af metaloxider, der ændrer farven. Den overvejende farvefremtoning er den egentlige teglrød eller naturrød i hele farveskalaens samlede spektrum (s. 2.3). 2.2 Farvens opståen Brændingsfarverne afhænger af råstofferne og deres specifikke brændingstemperaturer. De kan ændres og tilpasses ved at forskære råstofferne. Rød Den teglrøde brændingsfarve opstår, når leret indeholder en lav procentdel af grundstoffet jern. Jernhydroxider brænder til en kraftig rød jernoxid. Gul Kalciumindhold (f. eks. i form af kalksten) gør brændingsfarven lysere og mere gullig. Brun Indeholder lerarten som ledsagestof grundstoffet mangan, opstår der brune brændingsfarver. Skema: Stærkt forstørret overflade naturrød tagsten Skærv med kapillarer diffusionsåben 2.3 Farvespil Farveskalaen (akvarel) giver en skematisk oversigt over de naturrøde brændingsfarvers farvespektrum. Parenteserne illustrerer et muligt farvespil (farven changerer på en enkelt tagsten eller på hele den lagte flade). Lysere Naturrød Mørkere 2.4 Ændring af farvevirkningen Over længere tidsrum kan farvevirkningen ændre sig på grund af aflejringer, mos/alger etc. Denne proces betegnes som naturlig patinering. 2.5 Særlige forhold på tegltagstens overflade Farven changerer, trykmærker, kraterformede afskalninger (kvartsspring), afskalninger i flager, kontaktpunkter (se kapitel 7). Side 3

5 Eksempel på naturrøde tagsten: Tagbillede (teglsten med rudermønster) 3 Blådæmpede tagsten 3.1 Farvens fremtoning Skærven på tagsten, der betegnes som blådæmpede, har en skifferagtig gråblåsølvagtig farvning, der enten går hele vejen igennem stenen eller kun går få millimeter ned under overfladen. 3.2 Farvens opståen Selve betegnelsen blådæmpede tagsten refererer til en særlig brændingsteknik, der kun sjældent anvendes i dag. Øvrige betegnelser: Sortdæmpning, smøgning Hvis man under brændingen af tagstenene undertrykker udskiftningen af brændatmosfæren med luft, brændes teglen i sin egen damp. Tidligere blev der til denne proces bl.a. også anvendt friske blade, der fordampede i ovnen herfra stammer udtrykket dæmpet (dvs. dampet). Når ilttilførslen reduceres, opstår der i stedet for oxidering en såkaldt reduktion (deoxidering). Er brændatmosfæren rig på kulstof, medfører en sådan reduktion, at ilten trækkes ud af jernoxidet. Af en skærv, der ellers ville få en rød brændingsfarve, opstår der således en grålig til antracitfarvet tagsten. Anvendes denne teknik i dag, efterfølges den første brænding af endnu en brænding, der virker reducerende. 3.3 Farvespil Farveskalaen (akvarel) giver en skematisk oversigt over de blådæmpede tagstens brændingsfarvers farvespektrum. Side 4

6 Eksempel på blådæmpede tagsten: Tagbillede (historiske falstagsten med dobbelt bølge) 4 Gennemfarvede tagsten 4.1 Farvens fremtoning Ligesom ved naturrøde og blådæmpede tagsten kan der opnås alle de farvenuancer, der allerede er nævnt. Hele skærven gennemfarves ved tilsætning af mineraler. Brændingsfarven, der blandt andet også påvirkes af, hvor og hvordan leret opbevares, kan gøres lysere eller mørkere ved hjælp af tilsætningsstoffer. 4.2 Farvens opståen Her gælder det samme som for naturrøde tagsten (se kapitel 2). I forbindelse med engoberede tagsten kan man tilpasse selve skærven efter engoberingsfarven. Derved bliver mindre afsplintringer mindre påfaldende. Det samme gør sig gældende for snitkanter. De øvrige udredninger i kapitel 2 gælder også for blådæmpede og gennemfarvede tagsten. Side 5

7 5 Engoberede tagsten 5.1 Farvens fremtoning Engoberede tagsten har en mat, silkemat til blank overflade. Engober anvendes til at give overfladen en farvevirkning, der overdækker skærvens forskellige brændingsfarver. Ud over farverne fra den naturrøde farveskala opnås der også mørkere brændingsfarver, der er mere jordfarvede grænsende til sort. Der findes en særlig fremstillingsmetode til fremstilling af engober, der giver en spættet overflade. 5.2 Farvens opståen Matte overflader Engober påføres som en leret slikker, som tagstenen neddykkes i, overhældes med, eller som slynges eller sprøjtes på tagstenen inden brænding. Skematisk fremstilling: Diffusionsåben Lerslikkerengobe Engobering Skillelag Skærv Skematisk fremstilling: Diffusionsåben Sinterengobe Engobering Skillelag Skærv Ved valg af påføringsteknik kan der også skabes specielle effekter. Engober har ingen indflydelse på den brændte tagstens øvrige egenskaber og kvalitet. De har en kapillarstruktur, der ligner skærvens. Engober består af en leropslæmning (lerslikker), der er fremstillet på en speciel måde, hvor der er iblandet mineraler eller metaloxider alt afhængig af den ønskede farvevirkning. Silkematte og blanke overflader Anvendes der indsmeltende tilsætninger (glasurfritter, glasurfarveemner), får overfladen, der så betegnes som sinterengober eller ædelengober samt terra sigillata, stor lighed med glaserede overflader. Disse overflader regnes imidlertid ikke med til de glaserede overflader, da der ikke dannes en gennemgående glasering og porernes åbenhed bevares. Tegltagsten skal også være funktionsdygtige uden engober. Engoben udgør derfor ikke noget beskyttelseslag! Side 6

8 5.3 Ændringer i farvevirkningen og særlige overfladeforhold, der kan forekomme Der opstår farveforskelle, når engoben ikke påføres i et lige tykt lag, eller der forekommer ændringer i selve engobens sammensætning (f. eks. ved delvis gennemblanding), og dette er kendetegnende for teglsten som et naturprodukt. Der kan også udvikle sig en patinering på langt sigt. Kontaktpunkter, fine revner i engobelaget etc. (se kapitel 7). Side 7

9 6 Glaserede tagsten 6.1 Farvens fremtoning Glaserede tagsten er dækket af et lukket, glasagtigt lag. Ud over transparente glasurer findes der også gennemfarvede glasurer. Det, der er kendetegnende for glaserede tagsten, er de store farvemæssige variationsmuligheder. traditionelle glasurfarver: rød, brun, gul, grøn, blå, sort (se såkaldt burgundisk tag) moderne glasurfarver: grå, antracit, lyseblå, hvid etc. 6.2 Farvens opståen Tagstensglasurer består for størstedelen af malet, forsmeltet glas (glasurfritter) i en speciel sammensætning. For at forhindre aflejring af glasurslikkeren tilsættes der små mængder ler. Der tilsættes som regel også stoffer, der skal farve, sløre eller (sjældnere) mattere glasurlaget. Glasurslikkeren sprøjtes på skærvens overflade inden brændingen. Tegltagstenen og glasuren brændes samtidig. Glasurens farve fremkaldes af uorganiske tilsætninger (for det meste enkle metaloxider) eller keramiske farveemner (forskellige lerslikkere). Skema: Stærkt forstørret overflade glaseret tegltagsten Kun diffusionsåben, når der dannes revner Glasur Skillelag Skærv Ved brænding dannes der et hårdt, glasagtigt, ensfarvet lag på tegltagstenens overflade. Revner kan opstå under selve fremstillingsprocessen, men også senere på det lagte tag som følge af spændinger. Revnerne betegnes som craquelé (eller krakelering). For stadig at kunne regulere optagelsen/afgivelsen af fugt bør tegltagsten ikke glaseres på undersiden. Krakelerer glasurlaget, kan der også ske fugtudveksling på tegltagstenens overflade. Dette kan iagttages på århundredgamle tegltagsten, der alligevel stadig opfylder deres formål. Tegltagsten skal også være funktionsdygtige uden glasur. Derfor udgør glasuren ikke noget beskyttelseslag! Side 8

10 6.3 Farveændringer Patinering ses sjældnere på glaserede tegltagsten end på de øvrige former for tegltagsten. Fra erfaringer med historiske tegltagsten ved man, at der først efter lang tid opstår en let mattering afhængig af miljøforholdene. Mos/alger observeres ikke eller først efter lang tid. 6.4 Særlige overfladeforhold Hvis glasurlaget har forskellig tykkelse og kun lige dækker skærven, kan skærvens farve skinne igennem, hvilket medfører et naturligt farvespil. Kontaktpunkter, fine revner, der har form som krakeleringer (se kapitel 7). Eksempler på glaserede tegltagsten: Side 9

11 7 Særlige fænomener i overfladestrukturen 7.1 Produktionsbetingede kontaktpunkter Ca. 80% af alle tegltagsten brændes i dag i H-kassetter (hvor tegltagstenene ligger fladt ned i kassetten). Brændes tegltagsten i U-kassetter (hvor tegltagstenene står lodret ved siden af hinanden), kan man ikke undgå, at der opstår kontaktpunkter mellem for- og bagsiden, når overfladen smelter under brændingen. Der kan opstå kontaktpunkter på alle typer tegltagsten. De er produktionsbetingede og kan derfor hverken betragtes som fejl eller mangler. 7.2 Afskalning, kontaktpunkter og ridser/skrammer Tegltagsten pakkes til transport på en sådan måde, at det næsten er udelukket, at de kan komme til at gnide mod hinanden. Alligevel forekommer der en sjælden gang imellem afskalninger, kontaktpunkter og ridser/skrammer på engoberede eller glaserede tegltagsten. Hvis disse målt i hovedretningen ikke er mere end 7 mm hver, udgør de hverken fejl eller mangler. 7.3 Kraterformede afskalninger (kvartsspring) Visse kornformede indlejringer lige under tegltagstenens overflade (f. eks. kalk og pyrit) kan som følge af fugtighedsbetingede rumfangsforøgelser forårsage kvartsspring, hvor dele af skærven inklusive engobe og glasur springer af. Er kvartsspringene/kraterne målt fra tegltagstenens overflade hver især mindre end 7 mm dybe, udgør de hverken fejl eller mangler. Side 10

12 Tegltagsten er grovkeramiske produkter. Til trods for en omhyggelig kvalitetskontrol forekommer der en sjælden gang imellem produktions- og transportbetingede fænomener i tegltagstenenes overfladestruktur. Alle de nævnte særlige fænomener, der kan observeres i tegltagstenenes overfladestruktur, har ingen indflydelse på tagstenens funktionsdygtighed med hensyn til frostsikring og holdbarhed (se tabellen i kapitel 8). 7.4 "Nålestik" Under brændingen optræder der gasblærer i glasuren. Når glaseringen begynder at størkne, kan der dannes små nålestikformede fordybninger med en fortykkelse rundt langs kanten, når disse gasblærer springer. Disse nålestik er hverken fejl eller mangler. 7.5 Krakeleringsagtige fine revner På engoberede eller glaserede tegltagsten kan der opstå fine revner under tørringen eller brændingen, men også senere, som følge af spændinger. Fine revner, der udelukkende befinder sig i engoberingen eller glasuren, er ikke noget problem. De er hverken fejl eller mangler. 7.6 Krakeleringer med forhøjede kanter Under produktionsprocessen kan der (yderst sjældent) dannes krokodillehud, når glasuren tørrer eller størkner. Derved opstår der i glasurens overflade - for det meste i mindre områder - en netagtig kantforhøjning, der delvist er forbundet med hårfine revner. Dette er hverken fejl eller mangler. Side 11

13 8 Særlige struktur-/overfladeforhold (EN 1304) 1) Synlige skader, der ikke er fejl eller mangler 2) Forringelse af værdien/funktionsdygtigheden eller mangel på kontraktligt tilsikrede egenskaber Art Beskrivelse Uregelmæssigheder, som man må acceptere 1) Overfladefænomer Riller, reliefvirkninger, Farvepletter etc. som dekor Fejl/mangler 2) Fine revner Ridser Fine revner, der kun vedrører engoben eller glasuren eller overflader, der er glaseret ved intensiv reduktion, og som ikke har indflydelse på engobens eller glasurens vedhæftning til skærven. Ridser og revner i selve skærven Blærer Lokale hævninger i materialets overflade, der opstår under produktionen Gennemsnitsmål < 10 mm Gennemsnitsmål > 10 mm Kratere Materialetab, ofte på grund af et korns (f. eks. kalk eller pyrit) rumfangsforøgelse Gennemsnitsmål < 7 mm Gennemsnitsmål > 7 mm Splintring Dele af skærven skaller af. Gennemsnitsmål < 7 mm Gennemsnitsmål Der skal skelnes mellem: > 7 mm Afsplintring på tegltagstenens hjørner Afsplintringer på langs af tegltagstenen: Afsplintringer, der vedrører kanter eller reliefagtige områder på tagstenen Sløring Udblomstringer Fjernes efterhånden af nedbør Varer ved og udvikler sig Farvenuancer Ved ensfarvede tegltagsten: Et keramisk kendetegn Ridser, skrammer Produktions- og transportbetinget Kontaktpunkter Produktions- og transportbetinget Folder Produktionsbetinget Side 12

14 9 Betragtning/optisk vurdering af tegltagsten 9.1 Iagttagelse Betragtning og iagttagelse er kendetegnet ved en høj grad af individualitet og subjektivitet. Derfor er det i forbindelse med arbejds- eller reklamationsprocesser nødvendigt at fastsætte en kvantitativ bestemmelse af betragtningsafstanden til objektet. Ud over en rent æstetisk betragtning af et tag/taglandskab kan man forestille sig diverse yderligere betragtningsmåder: f. eks. vurdering af tegltagsten ved mellem- eller slutkontroller i produktionsprocessen/i laboratoriet, betragtning af en prøveflade og den rutinerede materialekontrol, som tagdækkeren foretager, mens han lægger taget. En vigtig kontrolforanstaltning, der følger med, når man lægger et tag, er at gå på afstand ind imellem og betragte taget i sin helhed. Også forbipasserendes mere eller mindre bevidste indtryk og kritiske betragtninger fra ordregiver kræver den nødvendige distance. 9.2 Sædvanlig betragtningsafstand Begrebet sædvanlig betragtningsafstand omfatter to komponenter: Sædvane, f. eks. når man læser, arbejder ved PC, betragter et billede af middelstort format etc. - kan fremstilles som objektbetragtning heraf afledes den gennemsnitlige afstand i meter 9.3 Yderligere faktorer Der er yderligere faktorer, der kan påvirke, ændre og fordreje opfattelsen af, hvordan et tegldækket tag fremstår: Tid på dagen - Lys, skygge, lysbrydning Vejrforhold - Regn, dug, rimfrost Miljø - Støv, pollen, mos/alger Omgivelser - Taglandskab, helhedsindtryk 9.4 Samlet optisk vurdering De efterfølgende illustrationer skal anskueliggøre de mangfoldige variationsmuligheder med hensyn til betragtningsafstanden og yderligere aspekter af helhedsbetragtninger. Side 13

15 Vægbeklædning med tegltagsten - Detailbetragtning: ca. 1 m - Farvespil og tekstur: ca. 6 m - Sammenhæng med kanter, vinduer etc.: > 6 m Murafslutning med tegltagsten - Detailbetragtning: ca. 1-2 m - Farvespil og tekstur: ca. 6 m - Sammenhæng med kanter, vinduer etc.: > 6 m Position 3 - Detailbetragtning - det er ikke muligt at foretage en helhedsbetragtning. Position 2 - det er ikke muligt at betragte tagfladen Tagfladen skal betragtes/vurderes i sin helhed på en afstand af mindst 6 m Position 1 Sædvanlig betragtningsafstand Tage med stejl hældning betragtes (overvejende) fra et lavereliggende sted - Farvespil, tekstur - Tagbillede: Vandret linie, lodret linie og diagonal på en tegldækket flade - Sammenhæng med bygningens kanter, kviste, ovenlys og tagvinduer mv Side 14

16 Samlet optisk vurdering Nødvendig minimumsafstand Op til 1 m 1 til 2 m > 5 m Element/den enkelte tegltagsten Overfladens beskaffenhed Særlige overfladeforhold i henhold til EN 1304 Geometriske parametre Lille sum af elementer/ udsnit af tagbillede Pasningsnøjagtighed i toleranceområdet Samlet tagbillede Farvespil, tekstur, relief Samlet indtryk bestående af: Vandret (horisontal) linie H Lodret (vertikal) linie V Diagonal D Sammenhæng med bygningens kanter, kviste, ovenlys og tagvinduer mv. Samlet optisk vurdering Side 15

17 Kvalitetsmærket fra Arbeitsgemeinschaft Ziegeldach e. V. i Bonn (Fællesorganisationen for Tegltage) Certifikatet for originale tegltage, der er udstedt af en uafhængig kvalitetssikringsinstitution, er en garanti for, at der er foretaget en streng kontrol af kvaliteten på de tyske tegltagsten. Det er udelukkende medlemmerne af Arbeitsgemeinschaft Ziegeldach e. V. i Bonn (Fællesorganisationen for Tegltage), der får tildelt dette certifikat, der således borger for højeste kvalitet. Arbeitsgemeinschaft Ziegeldach e. V. Schaumburg-Lippe-Straße 4 D Bonn Telefon: / Fax: / info@ziegeldach.de Oversættelse udarbejdet af: Side 16