Et øjebliks opmærksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et øjebliks opmærksomhed"

Transkript

1 Et øjebliks opmærksomhed - om kiggestrategier, kiggehastigheder og fikseringsområder Mads Aarup Jensen Rachid Jabbar Niels Skafte- Pedersen Niki Brown Thalund ABSTRACT This paper looks into what possible implications different time intervals and different levels of knowledge about exposure times might have on a viewers gaze behaviour, when looking at static visual stimuli such as print ads in eye-tracking tests. To investigate the above we analyse data from two eye-tracking tests. One is testing if a different gaze behaviour is observable, when participants are informed about the time they have available for looking at a print ad, compared to when they aren t informed about it. The other test looks at whether a change in gaze behaviour is observable, when participants know they have very little time to look at an ad, compared to when they have sufficient time. In the first test, we found no significant change in gaze behavior measured as the number of fixations, even though several users reported that they felt a change in their gaze pattern under the different conditions. In the second test however a significant difference was observed in the types of areas that participants focused on in the two different time intervals. When participants were aware that they had only little time available, they seemed to spend more time looking at figures and pictures, than they did when they had more time available. Nøgleord Eye-tracking, usability, tidsintervaller, bevidst, ubevidst 1. INDLEDNING Kast lige et hurtigt blik på det her. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med idiomet, når vi bliver bedt om en hurtig vurdering af et givent tekst- eller billedmateriale - men kan vi overhovedet tilpasse den hastighed hvormed vi afsøger et billede for oplysninger? I denne artikel fremlægger og diskuterer vi resultaterne af en eyetracking-undersøgelse, som har haft til formål blandt andet at belyse netop dette. 1.1 Relateret forskning Hvordan mennesker prioriterer hvad de ser på, og hvordan folks øjenvandringer påvirkes af forskellige faktorer, er tidligere blevet undersøgt i en række forsøg. Allerede tilbage i 1965 udgav Alfred Lukyanovich Yarbus Eye moments and vision (oversat til engelsk i 1967), som var kulminationen på mange års forskning. I bogen undersøges det hvilke konsekvenser de instruktioner man får, har for måden man kigger på et billede. Interessen for at undersøge kiggemønstre og vores mulighed for at kontrollere disse, er således på ingen måde noget nyt fænomen, som er fulgt i kølvandet på udviklingen af eye-trackers - den lader sig datere tilbage længe inden denne. En del nyere, beslægtet forskning kigger på scanpaths, der af Holmqvist & Nyström et al. (2011) defineres the route of oculumotor events through space within a certain timespan (Holmqvist & Nyström et al., 2011: ), dvs. den rute øjet bevæger sig rundt i, når en person kigger på en visuel stimulus. Interessant ifht. vores undersøgelse, er især de undersøgelser, som beskæftiger sig med scanpath planning, altså med den måde vi planlægger vores synsrute på, når vi kigger på visuelle stimuli. Nogle af disse undersøgelser antyder, at man, allerede inden man begynder at kigge, har en række strategier, man så tager i brug, når man initierer kigningen (Zingale & Kowler, 1987; Findlay & Brown, 2006; Holmqvist & Nyström et al., 2011: ). Disse strategier planlægges på baggrund af kiggeinstruktionen, og iværksættes i kigningen ud fra den forhåndenværende bottomup information, som den visuelle stimulus måtte indeholde (Horowitz & Wolfe, 2001; Itti, 2010). Fælles for både scanpath-teorien og Yarbus opdagelser er, at de går imod tidligere gestaltteoretiske opfattelser af, at vi ser og opfatter objekter i deres helhed til at begynde med, og først derefter begynder at kigge på detaljerne (Duchowski, 2007: 7-8). Omend alle ovennævnte undersøgelser beskæftiger sig med vores evne til hhv. at prioritere vores fikseringer og planlægge vores synsmønstre, så har vi imidlertid i vores researchfase ikke kunnet finde undersøgelser, som ser på netop vores fokusområde, nemlig hvordan bevidstheden om tid påvirker kiggemønstret, og om hvorvidt man reelt er i stand til at kigge hurtigere på et billede, hvis man har mindre tid til rådighed. I vores undersøgelse vil vi imidlertid ikke benytte os af scanpaths. Dette skyldes til dels de divergerende opfattelser af for det første hvad der konstituerer scanpaths (Holmqvist & Nyström et al., 2011: ), og for det andet hvad scanpaths reelt kan bruges til at vise (Ibid.: ). Derudover er den data, som scanpaths producerer meget svært sammenligneligt, og der er ikke enighed om en ideel metode til analyse af scanpathdata (Ibid.: ). Hvilke metrikker, som så i stedet benyttes i denne artikel, vil blive behandlet i afsnittet metode. 1.2 Eye-tracking som værktøj Eye-tracking er de seneste år blevet et mere og mere populært analyseværktøj indenfor blandt andet brugervenlighed (Schiessl et. al., 2003; Manhartsberger & Zellhofer, 2005), produktdesign (Kukkonen, 2005), og indenfor markedsføring og reklamer (Schiessl et. al., 2003; Duchowski, 2007: ). Det skyldes særligt de teknologiske forbedringer, der er sket indenfor feltet,

2 samt et begyndende fald i de omkostninger der er forbundet med anskaffelsen af eye-tracking-udstyr (Gartner, 2009). 1.3 Motivation og overordnede hypoteser Efter selv at have været deltagere i eye-trackingforsøg, blev vi motiveret for at kigge nærmere på eye-tracking som metode. Særligt interessant fandt vi det at undersøge, hvorledes tiden kunne have en potentiel indflydelse på måden hvorpå man ser på visuelle stimuli. Denne umiddelbare interesse mundede ud i to overordnede hypoteser, som vi satte os for at efterprøve: Hypotese 1: Øjenvandringen hos en forsøgsperson vil være anderledes, hvis vedkommende ved, hvor lang tid han har til at kigge på et billede, end hvis han ikke er klar over, hvor lang tid han har. Hypotese 2: Man vil benytte sig af forskellige kiggestrategier, alt afhængig af om man ved, at man har kort tid til rådighed til at kigge på stimulussen, i fht. hvis man ved, at man har tilstrækkeligt med tid. 2. METODE For at kunne undersøge de to overordnede hypoteser, var vi nødt til mere konkret at definere, hvorledes vi ville kvantificere begreberne øjenvandring og kiggestrategier. Som nævnt i indledningen valgte vi at forkaste scanpaths som metrik, og i stedet kigge nærmere på forskellige mål for fikseringer indenfor Areas Of Interest (herefter AOI er) (Holmqvist & Nyström et al., 2011: ). Dette ledte os til at opstille tre mere konkrete forsøgshypoteser - én udledt af den overordnede hypotese 1, og to udledt af den overordnede hypotese 2: Hypotese 1: Antallet af besøgte AOI er i en reklame vil være forskelligt hvis man ved, hvor lang tid man har til at kigge på den, end hvis man ikke er klar over, hvor lang tid man har. Hypotese 2A: Antallet af besøgte AOI er vil være forskelligt for en reklame der samlet bliver vist i 3 sekunder i forhold til de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. Hypotese 2B: Den samlede tid af en persons fikseringer vil være forskelligt fordelt på henholdsvis foto, tekst og logo, for en reklame vist i 3 sekunder i forhold til de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. De to tidsintervaller på hhv. tre sekunder (kort tid) og ni sekunder (tilstrækkeligt tid) i hypotese 2A og 2B, er defineret på baggrund af erfaringer fra to pilotforsøg, hvor de i alt fem pilotforsøgspersoner tilkendegav, hvilke tidsintervaller de fandt hhv. lange og korte. Som visuelle stimuli valgte vi at benytte os af statiske printreklamer, idet de indgår som en velkendt stimulus-genre i hverdagen for de fleste mennesker. Reklamerne blev udvalgt ud fra en større samling, og blev ratet i to kategorier; komplekse og simple. De blev alle ratet af samtlige gruppemedlemmer. Af de reklamer, hvor der var enighed om ratingen i gruppen blev en række udvalgt, og fordelt ud på de to forsøg, således at der var lige mange visuelt komplekse som simple reklamer i hvert. Som følge af undersøgelsens tre opstillede hypoteser, er testene fordelt på to separate forsøg, udført i forlængelse af hinanden. I det første forsøg testede vi den bevidste/ubevidste faktor i tre tidsintervaller; 3, 6 og 12 sekunder. Testpersonerne blev inddelt i to grupper, hvor gruppe 1 fik forevist en sekvens af reklamer uden at få information om reklamernes varighed (ubevidst condition), mens gruppe 2, fik forevist samme reklamesekvens, men fik modsat gruppe 1 inden hver reklame vist en tekst som oplyste om den efterfølgende reklames varighed (bevidst condition). I det andet forsøg undersøgte vi tidseksponeringen på henholdsvis 3 og 9 sekunder, hvor forsøgspersoner var bevidste om reklamens visningstid ved hver eksponering. Gruppe 1 fik først vist en sekvens af 8 reklamer i 3 sekunder, efterfulgt af endnu en sekvens bestående af 8 reklamer, denne gang af 9 sekunders varighed. Gruppe 2 fik vist de samme reklamer som gruppe 1, men de reklamer som gruppe 1 fik vist i 3 sekunder, så gruppe 2 i 9 sekunder og omvendt (se i øvrigt figur 3). Som tidligere nævnt, har vi ikke kunnet finde bevis for, at førnævnte problemstilling er blevet undersøgt tidligere. Dog har Yarbus (1967) påvist hvordan forsøgspersoners øjenbevægelser er influeret af den givne opgave de bliver stillet, når de skal kigge på et billede. Derfor sørgede vi for, at samtlige testpersoner blev stillet en fuldstændigt enslydende opgave. Forsøget hvor vi undersøger Hypotese 1 refereres efterfølgende som Forsøg A. Forsøget hvor vi undersøger Hypotese 2A og 2B refereres efterfølgende som Forsøg B. 2.1 Forsøgspersoner Forsøgsdesignet er lavet ud fra en between-subjects-opbygning. De rekrutterede forsøgspersoner blev udsat for forsøgene i en systematisk tilfældig rækkefølge, hvor hver anden forsøgsperson blev udsat for Forsøg A i ubevidst condition og derefter Forsøg B med billedsekvens 2 (3 og 9 sekunder). Den anden halvdel af forsøgspersoner blev udsat for Forsøg A i bevidst condition og efterfølgende Forsøg B med billedsekvens 1 (9 og 3 sekunder). På den måde kunne en forsøgsperson blive udsat for én af to mulige kombinationer: Ubevidst Bevidst A.1 + B.2 eller A.2 + B.1 3 sek 9 sek. 9 sek 3 sek. Billedsekvensen i Forsøg A indeholdt 18 billeder, 6 billeder fordelt ligeligt på de tre tidsintervaller. Billedsekvensen i Forsøg B indeholdt 16 billeder, 8 billeder fordelt ligeligt på de to tidsintervaller. I Forsøg A deltog 24 personer (10 mænd, 14 kvinder). Gennemsnitsalderen var M: 29 år, K: 28 år (samlet standardafvigelse på tværs af køn på 7,2). De to grupper (ubevidst og bevidst) blev fordelt med henholdsvis 5 mænd og 7 kvinder i hver. I Forsøg B deltog samme antal, men nogle data blev korrupte og vi opnåede derfor kun brugbare resultater for 21 personer (8 mænd, 13 kvinder). Gennemsnitsalderen var M: 29 år, K: 29 år (samlet standardafvigelse på tværs af køn på 7,9). Grupperne (3 sekunder og 9 sekunder) med de brugbare resultater

3 blev fordelt med henholdsvis 5 mænd og 5 kvinder i den ene, og 3 mænd og 8 kvinder i den anden. Ingen af deltagerne havde tidligere erfaring med eye-tracking. Udvælgelsen af alle forsøgspersoner foregik ved convenience sampling. 2.2 Udstyr Til alle forsøg blev der testet med den samme eye-tracker; Tobii T120 med en 17 skærm, en data rate på 120 Hz og præcisionsniveau på 0,5. Skærmopløsningen under forsøget var 1280x1024 pixels. Dataindsamlingen blev samlet og konverteret vha. Tobii Studio Eye Tracking Software. Statistiske udregninger blev foretaget i Microsoft Excel. 2.3 Procedure og design Forsøgets første del, selve eye-trackingen, foregik i et isoleret lokale med én forsøgsleder. Forsøgspersonerne blev fra start informeret om forsøgets opdeling at de ville blive udsat for to billedsekvenser og et opfølgende interview. Alle forsøgspersoner fik samme instruktioner. Herefter blev deres øjne kalibreret af Tobii eye-trackeren. For at opnå mere valide resultater, fik de, inden den første billedsekvens blev kørt, forevist tre testbilleder som ikke blev registreret i dataene, således de havde en mulighed for at tilpasse sig testsituationen. Efter hvert billede i Forsøg A blev forsøgspersonen præsenteret for et multiple choice spørgsmål; Hvem synes du reklamen henvender sig mest til?: 1) Mænd 2) Kvinder 3) Begge køn. Først når forsøgspersonen havde foretaget et valg og trykket Vælg, blev det næste billede fremvist. Spørgsmålet var udelukkende et dummy-spørgsmål, som havde til formål at sikre, at alle forsøgspersoner foretog kigningen på baggrund af den samme opgave. Der blev dermed heller ikke indhentet svardata fra spørgsmålene. Billederne blev vist med forskellige tidsintervaller i en tilfældig rækkefølge. I Forsøg B blev personerne ikke præsenteret for et spørgsmål efter hver reklame. I stedet blev de på forhånd bedt om at overveje hvem den enkelte reklame henvendte sig til. Dette var et bevidst valg, da Forsøg B kun skulle afdække den tidsmæssige forskel. På den måde ville vi undgå at forstyrre forsøgspersonernes naturlige flow og tidsopfattelse, ved at de skulle stoppe op og besvare et spørgsmål. Det efterfølgende exit-interview foregik i et nærliggende lokale. Her var der udover forsøgspersonen én interviewleder og én assistent til at tage notater. Hver testsession varede ca min. Testene blev i de fleste tilfælde udført overlappende, således at når én forsøgsperson blev interviewet, blev en ny forsøgsperson eye-tracket. De uafhængige variabler er med til at danne et overblik over eventuelle ligheder/uligheder i kiggemønstrene hos forsøgspersonerne. Analysedelen vil belyse disse forhold vha. t- tests, som bliver præsenteret i afsnittet Resultater. Antal målinger i Forsøg A: 24 personer x 18 reklamer = 432 målinger Antal målinger i Forsøg B: 21 personer x 16 reklamer = 336 målinger I alt 768 målinger. For hvert billede, markerede vi AOI er og inddelte dem i tematiske kategorier. De forskellige AOI-kategorier er tekst, foto (indeholdende billeder, tegninger og lignende grafik) og logo. AOI erne fungerer som redskaber til at analysere kiggemønstrene. På den måde har det været muligt at se hvor og hvor mange interesseområder der bliver fikseret på, samt tidslængden af fikseringerne på de bestemte områder. Med AOI erne som måleinstrument, har vi valgt at fokusere på 2 forskellige parametre i analyseafsnittet: 1. Antal besøgte AOI er (bilag 8) 2. Mest sete AOI-kategori(er) (visit duration) (tekst, foto, logo) (bilag 9) Interviewdelens kvalitative data har haft til formål at understøtte de kvantitative data fra eye-trackingforsøget, ved at klarlægge hvilke tanker forsøgspersonerne har gjort sig under forsøget. De relevante resultater herfra gennemgås i afsnittet Sammenfatning af exitinterviews. 3. RESULTATER Resultaterne fra Forsøg B er beregnet ud fra 12 af de oprindeligt 16 billeder. De sidste 4 datasæt var korrupte og kunne derfor ikke medtages. For alle forsøgene er der udregnet uafhængige t-tests. Alle data er behandlet på intervalniveau. I det følgende vil vi gennemgå resultaterne for de enkelte hypoteser. 3.1 Hypotese 1 (forsøg A) H a : Antallet af besøgte AOI er i en reklame vil være forskelligt hvis man ved, hvor lang tid man har til at kigge på en reklame end hvis man ikke er klar over, hvor lang tid man har. H 0 : Antallet besøgte AOI er i en reklame vil være ens for en person, der ved, hvor lang tid han/hun har til at kigge på en reklame, sammenlignet med en person som ikke ved hvor lang tid denne har til at kigge på reklamen. Samlet set havde testpersonerne i gruppe 1 (ubevidst) i gennemsnit 50,1 besøgte AOI er på tværs af alle reklamer, med en standardafvigelse, SD, på 4,46 fordelt på de 18 reklamer. Gruppe 2 (bevidst) lå en anelse højere med et gennemsnit på 53,0 og en SD på 3,66. Når man kører en uafhængig t-test giver dette en p- værdi på 0,094, vi afviser derfor H a og opretholder H 0 på et 5% niveau (se figur 1). Figur 1

4 Med en effektstørrelse på D=(50,1-53)/((4,46+3,66)/2) = 0,72 viser poweranalysen at en 80% sandsynlighed for at påvise en signifikant forskel vil kræve at forsøget bliver foretaget på 34 testpersoner i hver gruppe. Når man kigger på fordelingen indenfor de individuelle reklamer ses det, at antallet af sete AOI er svinger forsøgsgrupperne imellem for de enkelte reklamer. I 11 reklamer havde den bevidste gruppe i gennemsnit set flest AOI er, mens den ubevidste gruppe havde det i 5 tilfælde. For 2 reklamer var antallet af sete AOI er identisk for de to grupper. Ingen af de 18 reklamer viste dog signifikante forskelle de to grupper imellem. 3.2 Hypotese 2A (forsøg B) H a : Antallet af besøgte AOI er vil være forskelligt for en reklame der samlet bliver vist i 3 sekunder i forhold til de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. H 0 : Antallet af besøgte AOI er vil være det samme for en reklame der samlet bliver vist i 3 sekunder som i de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. I dette forsøg skulle begge forsøgsgrupper kigge på sekvenser af reklamer i henholdsvis 3 og 9 sekunder, de reklamer som gruppe 1 fik vist i 3 sekunder så gruppe 2 i 9 sekunder og omvendt. Gruppe 1 havde i gennemsnit 33,0 fikseringer pr. person med en SD på 7,18, mens gruppe 2, som fik vist de samme reklamer i 9 sekunder, i gennemsnit havde 32,7 fikseringer med en SD på 7,25 målt på de første 3 sekunder af eksponeringen (se figur 2). Når man kører en Gruppe 1 Gruppe 2 uafhængig t-test giver dette en p-værdi på 0,93. Vi afviser derfor H a og opretholder H 0 på et 5% niveau. Med en effektstørrelse på D=(33-32,7)/((7,18+7,25)/2) = 0,04 viser power-analysen at en 80% sandsynlighed for at påvise en signifikant forskel vil kræve at forsøget bliver foretaget på langt over 1000 testpersoner i hver gruppe. I de reklamer som Gruppe 2 så i 3 sekunder havde de i gennemsnit 29,7 fikseringer med en SD på 5,83, mens Gruppe 1 i gennemsnit havde 27,9 fikseringer med en SD på 2,92, (se figur 2). (3 Sekunder) Reklame nr. Med en effektstørrelse på D=(29,7-27,9)/((5,83+2,92)/2) = 0,41 viser power-analysen at en 80% sandsynlighed for at påvise en signifikant forskel vil kræve at forsøget bliver foretaget på over 100 testpersoner i hver gruppe. Samlet set er der en svag tendens til at vores testpersoner ser en anelse flere AOI er når de kun har begrænset tid, altså 3 sekunder. Resultatet er dog, som det også fremgår af figur 2, langt fra signifikant. 3.3 Hypotese 2B (forsøg B) H a : Den samlede tid af en persons fikseringer vil være forskelligt fordelt på henholdsvis foto (billeder, figurer), tekst og logo, for en reklame vist i 3 sekunder i forhold til de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. H 0 : Den samlede tid af en persons fikseringer på foto (billeder, figurer) tekst og logo, for en reklame vist i 3 sekunder, vil være den samme som for de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. Gr. 1.k.3.1, 1.k.3.2, 1.k.3.3, 1.k.3.4, 1.l.3.2, 1.l.3.3, 1.l.3.4 (9 Sekunder) Reklame nr. Blok 1 Blok 2 Gr. 2.k.9.1, 2.k.9.2, 2.k.9.3, 2.k.9.4, 2.l.9.2, 2.l.9.3, 2.l.9.4 (9 Sekunder) Reklame nr. Gr. 1.k.9.1, 1.k.9.4, 1.l.9.2, 1.l.9.3, 1.l.9.4 (3 sekunder) - reklame nr. Gr. 2.k.3.1, 2.k.3.4, 2.l.3.2, 2.l.3.3, 2.l.3.4 Som tidligere nævnt, inddelte vi til at starte med, alle AOI er for samtlige reklamer i tre kategorier: tekst, foto og logo Figur 3 Først analyserede vi de reklamer som gruppe 1 fik vist i 3 sekunder og sammenholdt dem med de første 3 sekunder af de samme reklamer vist for gruppe 2 i 9 sekunder. (Blok 1 i figur 3). Her fandt vi en signifikant forskel imellem de to grupper. Gruppe 1 (3 sekunder) brugte en større andel af deres fikseringstid i foto- AOI er, end gruppe 2 (9 sekunder) gjorde. Forsøgspersonerne i gruppe 1 fikserede, sammenlagt på tværs af hele sekvensen af reklamer, på foto-aoi er 6,64 sekunder i gennemsnit, med en SD på 1,91 sekunder. Forsøgspersonerne i gruppe 2 fikserede derimod på de samme foto-aoi er i gennemsnitlig 3,70 sekunder med en SD på 1,18 sekunder. En uafhængig t-test giver en p- værdi på 0,004. Da vi arbejder med et signifikansniveau på 5%, er der altså i dette tilfælde en signifikant forskel (se figur 4). Figur 2 Når man kører en uafhængig t-test giver dette en p-værdi på 0,38. Vi afviser derfor også her H a og opretholder H 0 på et 5% niveau.

5 entydige signifikante forskelle i det gennemsnitlige antal af AOI er som vores forsøgspersoner nåede at kigge på i de to tidsforhold. Figur 4 Med hensyn til fikseringen på tekst og logo fandt vi ingen signifikant forskel mellem de to grupper. P-værdierne var her henholdsvis 0,63 og 0,65. Hernæst analyserede vi de reklamer som gruppe 2 fik vist i 3 sekunder og sammenholdt dem med de første 3 sekunder af de samme reklamer vist for gruppe 1 i 9 sekunder. (Blok 2 i figur 3). Også her fandt vi en signifikant forskel i samme retning på fikseringstiden på foto-aoi er (se figur 5). Gruppe 2 (3 sekunders eksponering) havde på tværs af reklamerne i blokken en gennemsnitlig fikseringstid på 4,61 sekunder med en SD på 0,88 sekunder, mens Gruppe 1 (9 sekunder) havde en gennemsnitlig fikseringstid på 3,10 sekunder med en SD på 0,71 sekunder. T- testen gav her en p-værdi på 0,005. Figur 5 Denne del af forsøget viste endvidere signifikant forskel på fikseringstiden mellem de to grupper på logo-aoi er. Her havde gruppe 2 en gennemsnitlig fikseringstid på 2,56 sekunder med en SD på 0,73 sekunder, mens gruppe 1 havde en gennemsnitlig fikseringstid på 0,71 sekunder med en SD på 0,32 sekunder, hvilket giver en forsvindende lille p-værdi. Umiddelbart kunne dette jo tyde på et signifikant resultat, men da dette resultat ikke går igen i begge blokke, skal det nok nærmere tilskrives at der i denne sekvens kun var enkelte reklamer som indeholdt logoer. Heller ikke i denne del af forsøget var der signifikant forskel på fikseringstiden på tekst-aoi er, p-værdien var her 0, Sammenfatning af exitinterviews 12 ud af de 24 testpersoner, som gennemgik exitinterview (Bilag 10), følte, at de tillagde sig forskellige måder at kigge på i de to forskellige tidsintervaller i Forsøg B. Flere gav udtryk for, at de skyndte sig mere rundt for at få et hurtigt overblik, når de var bevidste om, at de kun havde 3 sekunder. I vores analyse af data, bliver denne opfattelse dog ikke underbygget. Som det fremgår af vores resultater (Hypotese 2A), har vi ikke kunnet finde nogen 4. DISKUSSION Det mest interessante fund som vores undersøgelse er fremkommet med, er den signifikante forskel i fikseringstiden på sete AOI-typer ved henholdsvis 3 og 9 sekunder. Her påvises det, at forsøgspersonerne bruger en større del af deres samlede fikseringstid på foto-aoi er, når de kun har tre sekunder, set i forhold til de første 3 sekunder af samme reklame vist i 9 sekunder. En mulig forklaring på denne forskel kan måske findes ved at kigge på Nøragers kognitionspyramide (Nørager, 2009: 186). Ifølge kognitionspyramiden, der bygger videre på Velichkovskys samt Bærentsens hierarkiske kognitionsniveauer, kan den menneskelige kognition groft set deles op i to lag: Det øverste symbolske lag, som er det niveau vi er bevidste om; og et nedre lag, som går på de biologske, sanselige og ubevidste handlinger. Det øverste lag har et højt abstraktionsniveau og kompensationsniveau, men kun en begrænset kognitiv kapacitet. Det nedre, mere instinktive lag, har en stor kognitiv ressourceog processeringskapacitet, men ligger udenfor vores direkte kontrol. Når undersøgelsens forsøgspersoner ændrer kiggemønster, som vi så i Forsøg 2B, kan det dermed måske forklares vha. kognitionspyramiden. Ifølge den kræver afkodning af forskellige typer af visuelle stimuli forskellige mængder af kognitiv processering. Afkodning af former og figurer trækker på den nederste, underbevidste del af pyramiden, og kan derfor dechifreres meget hurtigt, mens afkodning af farver kræver et lidt større abstraktionsniveau og dermed længere afkodningstid. Størst abstraktionsniveau - eller bevidst opmærksomhed - og tid kræves der i afkodningen af tekst og andre kulturelt betingede visuelle stimuli. Det at forsøgspersonerne i vores undersøgelse i det potentielt mere pressede 3-sekundersinterval ser mere på billeder, end de gør i de første 3 sekunder af 9-sekundersintervallet, kunne tyde på, at de ubevidst trækker mere på den instinktive biologiske del af pyramiden, når de har kortere tid. Altså, at de mere eller mindre ubevidst prioriterer at fokusere mere på det, som kan afkodes hurtigt, såsom fysiske figurer, end på de mere krævende tekstelementer. Dette er dog en hypotese, som ville skulle undersøges yderligere, for at kunne bekræftes. Udover at ovenstående signifikante fund i forsøg B naturligvis er interessante, så er det faktum, at vi i Forsøg A ikke fandt frem til nogen signifikante resultater, også interessant i sig selv. Resultatet tyder nemlig på, der ikke er den store forskel på, hvor mange AOI er man når at fiksere på, uanset om man har fået at vide hvor lang tid man har eller ej. Man når altså - overordnet set - rundt til nogenlunde lige mange i hver condition, og tillægger sig derved umiddelbart ikke en mere grundig kiggestrategi, når man ikke er klar over, hvor meget tid man har igen. Man kunne ellers let foranlediges til at antage, at en mere grundig gennemgang af stimulussen ville forekomme, i de tilfælde, hvor man ikke kunne være sikker på, hvor lang tid man havde igen. Som nævnt i starten af artiklen, har vi ikke fundet nogle generelle retningslinjer for den tidseksponering forsøgspersoner bør udsættes overfor billeder under eye-tracking-forsøg. Det kan selvfølgelig variere alt afhængig af den enkelte test, samt kompleksitetsgraden af de viste stimuli. Dette til trods, kan vores resultater være med til at give et fingerpraj om tidsfaktorens indvirkning på måden, hvorpå vi fikserer på billeder og tekst, når de fremtræder samtidigt.

6 4.1 Applikationer I usabilitysammenhænge kan indeværende rapport muligvis være nyttig i forbindelse med design og evaluering af produkter eller systemer, hvor tid er en faktor. Hvis det kan påvises, at personer, som stilles den samme opgave, prioriterer deres kigning anderledes, når de har meget kort tid ifht. når de har tilstrækkelig tid, vil dette kunne være et nyttigt fund at tage med i designovervejelserne, således at et produkt vil kunne optimeres til de ændrede kiggestrategier, som en tidsbegrænsning måtte medføre. Med eye-tracking optages kun det, der fikseres på med det foveale syn, men forskning viser, at vi også bruger vores perifere syn til at skitsere det, der omgiver det vi fikserer på (Nielsen & Pernice, 2010; 6). Forskningen viser således at vi godt kan huske, at et billede forestiller et ansigt, selvom eye-trackingen viser at vores foveale syn ikke har fikseret på billedet (ibid). Omvendt er det, at vores foveale syn er fikseret på et objekt, ikke altid ensbetydende med at vi tænker på dette objekt. De fleste af os har således oplevet situationer, hvor vi har kigget på noget, mens vore tanker, så at sige, har været andetsteds. Det kan altså tyde på at det ikke er fyldestgørende blot at kigge på folks kiggemønstre når vi vil vide hvad øjet ser, og hjernen opfanger, og at eye-tracking som usabilityværktøj derfor ikke bør stå alene, men suppleres med f.eks. opfølgende interviews af forsøgspersonerne om deres kiggeoplevelser. 4.2 Forslag til yderligere undersøgelser I vores undersøgelse har vi valgt en relativt bred, eksplorativ tilgang i vores forsøgsopstilling. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores beslutning om at blande reklamer af forskellige kompleksitetsgrader (omend de er vægtet, så der er lige mange af hver i hver condition og blok). Det kunne i en fremtidig undersøgelse være interessant at se isoleret på hhv. komplekse og simple reklamer (eller lignende visuelle stimuli), for at afgøre om de fund vi har gjort, stadigvæk vil være tilstede. Derudover kunne det naturligvis også være interessant at tage fat i den i diskussionen tidligere nævnte hypotese om, at bevidstheden om, at man har kort tid til at afkode en visuel stimulus afføder en anden mere kognitivt effektiv prioritering af de områder man fokuserer på. 5. Konklusion Samlet set viser vores undersøgelse, at der ikke er tydelig sammenhæng mellem det at være bevidst/ubevidst om tidseksponeringen af en reklame og antallet af sete AOI er. Ej heller kan der påvises en sammenhæng mellem antallet af besøgte AOI er og bevidstheden om en henholdsvis kort eksponeringstid (3 sekunder) og en lang eksponeringstid (9 sekunder). Dette til trods, følte flere af testpersonerne at de kiggede hurtigere når de vidste at de kun havde kort tid til at kigge på reklamerne (Bilag 10), men denne følelse kom ikke klart til udtryk i dataene. Til gengæld viste vores forsøg en signifikant ændring i den type af information man kigger på, når man skal kaste et hurtigt blik. Fikseringstiden på AOI er markeret som foto (dvs. AOI er indeholdende billeder, fotos og grafik) var signifikant højere, når vores forsøgspersoner vidste at de havde kort tid, 3 sekunder, til at afkode indholdet, kontra når de vidste at de havde lang tid, 9 sekunder. Dette antyder at mennesker, omend de når at se det samme antal AOI er, i en vis grad tillægger sig forskellige kiggemønstre og prioriterer forskellige elementer højere under forskellige tidsforhold. Referencer Duchowski, A.T. (2007): Eye Tracking Methodology: Theory and Practice. London: Springer. Findlay J.M. & Brown, V. (2006): Eye-scanning of multi-element displays: I. Scanpath Planning. Vision Research 46 (2006). Gartner (2009): Hype Cycle for Vehicle-Centric Information and Communication Technologies (Vehicle ICT). Hansen, J. P. & Johansen, S. A. (2006). Do We Need Eyetrackers to Tell Where People Look? Holmqvist, K. & Nyström, M. et al. (2011). Eye Tracking - A Comprehensive Guide to Methods and Measures. Oxford: Oxford University Press. Horowitz, T.S. & Wolfe J.M. Search for Multiple Targets (2001): Remember the Targets, Forget the Search. Perception & Psychophysics 63 (2) (2001). Itti, L. (2010): Models of Bottom-Up Attention and Saliency. Afhandling fra The University of Santiago de Chile. Hentet d. 18. maj 2012 fra Kukkonen, S. (2005). Exploring Eye Tracking in Design Evaluation. University of Art and Design Helsinki. Hentet 18. maj 2012 fra Forces05.pdf. Manhartsberger & Zellhofer (2005). Eye tracking in usability research: What users really see. Empowering Software Quality: How Can Usability Engineering Reach These Goals? Usability Symposium OCG Publication vol Nielsen, J. & Pernice, K (2010). Eyetracking Web Usability. Berkeley: New Riders. Nørager, R. (2009). Low Level Cognition in User Interfaces. Phd. dissertation. University of Aarhus, Schiessl et. al. (2003). Eye tracking and its application in usability and media research. MMIInteraktiv 6 (6) (2003). Tullis, T. & Albert. B (2008) Measuring The User Experience. London: Morgan Kaufmann Publishers Yarbus, A. l. (1967): Eye Movements and Vision. New York: Plenum Press. Zingale, C.M. & Kowler, E. (1987). Planning sequences of saccades. Vision Research 27 (1987). Bilag Alle bilag forefindes på den vedlagte cd-rom.

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder!

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! 10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! Jacob Elton og Martin Bengaard Jensen og Jensen Marketing ApS People search for information - to find solutions. When they do and it fits their

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert.

Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert. Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert. Et eyetrack-forsøg førte til en test, der kan afgøre om man ramte rigtigt. Uden udstyr. Af Niels Heie, Den Grafiske Højskole

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Jeg modtog en vare/service, der ikke var som beskrevet eller var defekt

Jeg modtog en vare/service, der ikke var som beskrevet eller var defekt Side 1 af 4 Du kan gøre indsigelse, hvis du har købt en vare ved fjernsalg (køb på nettet) og varen er defekt, eller der er aftalt køb af original mærkevare og varen der er leveret, er en kopivare, eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Visuel opmærksomhed på onlinemedier

Visuel opmærksomhed på onlinemedier COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2013 Visuel opmærksomhed på onlinemedier Visual attention on online media Jesper Brun Tvernø D. 15. oktober 2013 Kandidatspeciale Cand. Merc. Emf Vejleder: Jesper Clement Antal

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

TimeStamper Guide til fejlretning

TimeStamper Guide til fejlretning TimeStamper Guide til fejlretning for version 2.01 Copyright 2002-2013 www.timestamper.dk LICENSVEJLEDNING ver A09.doc ANSVARSFRASKRIVELSE: I ingen tilfælde skal udvikleren og/eller dets respektive leverandører

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 Microsoft Dynamics C5 Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 INDHOLDSFORTEGNELSE En forløbelig afklaring... 3 Tilpasning af lønopsætningen... 3 Rettelser til kommafil... 3 Backup af lønopsætningen...

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Opsætning af MobilePBX med Kalenderdatabase

Opsætning af MobilePBX med Kalenderdatabase Opsætning af MobilePBX med Kalenderdatabase Dette dokument beskriver hvorledes der installeres Symprex Exchange Connector og SQL Server Express for at MobilePBX kan benytte kalenderadadgang via database

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere