Et øjebliks opmærksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et øjebliks opmærksomhed"

Transkript

1 Et øjebliks opmærksomhed - om kiggestrategier, kiggehastigheder og fikseringsområder Mads Aarup Jensen Rachid Jabbar Niels Skafte- Pedersen Niki Brown Thalund ABSTRACT This paper looks into what possible implications different time intervals and different levels of knowledge about exposure times might have on a viewers gaze behaviour, when looking at static visual stimuli such as print ads in eye-tracking tests. To investigate the above we analyse data from two eye-tracking tests. One is testing if a different gaze behaviour is observable, when participants are informed about the time they have available for looking at a print ad, compared to when they aren t informed about it. The other test looks at whether a change in gaze behaviour is observable, when participants know they have very little time to look at an ad, compared to when they have sufficient time. In the first test, we found no significant change in gaze behavior measured as the number of fixations, even though several users reported that they felt a change in their gaze pattern under the different conditions. In the second test however a significant difference was observed in the types of areas that participants focused on in the two different time intervals. When participants were aware that they had only little time available, they seemed to spend more time looking at figures and pictures, than they did when they had more time available. Nøgleord Eye-tracking, usability, tidsintervaller, bevidst, ubevidst 1. INDLEDNING Kast lige et hurtigt blik på det her. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med idiomet, når vi bliver bedt om en hurtig vurdering af et givent tekst- eller billedmateriale - men kan vi overhovedet tilpasse den hastighed hvormed vi afsøger et billede for oplysninger? I denne artikel fremlægger og diskuterer vi resultaterne af en eyetracking-undersøgelse, som har haft til formål blandt andet at belyse netop dette. 1.1 Relateret forskning Hvordan mennesker prioriterer hvad de ser på, og hvordan folks øjenvandringer påvirkes af forskellige faktorer, er tidligere blevet undersøgt i en række forsøg. Allerede tilbage i 1965 udgav Alfred Lukyanovich Yarbus Eye moments and vision (oversat til engelsk i 1967), som var kulminationen på mange års forskning. I bogen undersøges det hvilke konsekvenser de instruktioner man får, har for måden man kigger på et billede. Interessen for at undersøge kiggemønstre og vores mulighed for at kontrollere disse, er således på ingen måde noget nyt fænomen, som er fulgt i kølvandet på udviklingen af eye-trackers - den lader sig datere tilbage længe inden denne. En del nyere, beslægtet forskning kigger på scanpaths, der af Holmqvist & Nyström et al. (2011) defineres the route of oculumotor events through space within a certain timespan (Holmqvist & Nyström et al., 2011: ), dvs. den rute øjet bevæger sig rundt i, når en person kigger på en visuel stimulus. Interessant ifht. vores undersøgelse, er især de undersøgelser, som beskæftiger sig med scanpath planning, altså med den måde vi planlægger vores synsrute på, når vi kigger på visuelle stimuli. Nogle af disse undersøgelser antyder, at man, allerede inden man begynder at kigge, har en række strategier, man så tager i brug, når man initierer kigningen (Zingale & Kowler, 1987; Findlay & Brown, 2006; Holmqvist & Nyström et al., 2011: ). Disse strategier planlægges på baggrund af kiggeinstruktionen, og iværksættes i kigningen ud fra den forhåndenværende bottomup information, som den visuelle stimulus måtte indeholde (Horowitz & Wolfe, 2001; Itti, 2010). Fælles for både scanpath-teorien og Yarbus opdagelser er, at de går imod tidligere gestaltteoretiske opfattelser af, at vi ser og opfatter objekter i deres helhed til at begynde med, og først derefter begynder at kigge på detaljerne (Duchowski, 2007: 7-8). Omend alle ovennævnte undersøgelser beskæftiger sig med vores evne til hhv. at prioritere vores fikseringer og planlægge vores synsmønstre, så har vi imidlertid i vores researchfase ikke kunnet finde undersøgelser, som ser på netop vores fokusområde, nemlig hvordan bevidstheden om tid påvirker kiggemønstret, og om hvorvidt man reelt er i stand til at kigge hurtigere på et billede, hvis man har mindre tid til rådighed. I vores undersøgelse vil vi imidlertid ikke benytte os af scanpaths. Dette skyldes til dels de divergerende opfattelser af for det første hvad der konstituerer scanpaths (Holmqvist & Nyström et al., 2011: ), og for det andet hvad scanpaths reelt kan bruges til at vise (Ibid.: ). Derudover er den data, som scanpaths producerer meget svært sammenligneligt, og der er ikke enighed om en ideel metode til analyse af scanpathdata (Ibid.: ). Hvilke metrikker, som så i stedet benyttes i denne artikel, vil blive behandlet i afsnittet metode. 1.2 Eye-tracking som værktøj Eye-tracking er de seneste år blevet et mere og mere populært analyseværktøj indenfor blandt andet brugervenlighed (Schiessl et. al., 2003; Manhartsberger & Zellhofer, 2005), produktdesign (Kukkonen, 2005), og indenfor markedsføring og reklamer (Schiessl et. al., 2003; Duchowski, 2007: ). Det skyldes særligt de teknologiske forbedringer, der er sket indenfor feltet,

2 samt et begyndende fald i de omkostninger der er forbundet med anskaffelsen af eye-tracking-udstyr (Gartner, 2009). 1.3 Motivation og overordnede hypoteser Efter selv at have været deltagere i eye-trackingforsøg, blev vi motiveret for at kigge nærmere på eye-tracking som metode. Særligt interessant fandt vi det at undersøge, hvorledes tiden kunne have en potentiel indflydelse på måden hvorpå man ser på visuelle stimuli. Denne umiddelbare interesse mundede ud i to overordnede hypoteser, som vi satte os for at efterprøve: Hypotese 1: Øjenvandringen hos en forsøgsperson vil være anderledes, hvis vedkommende ved, hvor lang tid han har til at kigge på et billede, end hvis han ikke er klar over, hvor lang tid han har. Hypotese 2: Man vil benytte sig af forskellige kiggestrategier, alt afhængig af om man ved, at man har kort tid til rådighed til at kigge på stimulussen, i fht. hvis man ved, at man har tilstrækkeligt med tid. 2. METODE For at kunne undersøge de to overordnede hypoteser, var vi nødt til mere konkret at definere, hvorledes vi ville kvantificere begreberne øjenvandring og kiggestrategier. Som nævnt i indledningen valgte vi at forkaste scanpaths som metrik, og i stedet kigge nærmere på forskellige mål for fikseringer indenfor Areas Of Interest (herefter AOI er) (Holmqvist & Nyström et al., 2011: ). Dette ledte os til at opstille tre mere konkrete forsøgshypoteser - én udledt af den overordnede hypotese 1, og to udledt af den overordnede hypotese 2: Hypotese 1: Antallet af besøgte AOI er i en reklame vil være forskelligt hvis man ved, hvor lang tid man har til at kigge på den, end hvis man ikke er klar over, hvor lang tid man har. Hypotese 2A: Antallet af besøgte AOI er vil være forskelligt for en reklame der samlet bliver vist i 3 sekunder i forhold til de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. Hypotese 2B: Den samlede tid af en persons fikseringer vil være forskelligt fordelt på henholdsvis foto, tekst og logo, for en reklame vist i 3 sekunder i forhold til de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. De to tidsintervaller på hhv. tre sekunder (kort tid) og ni sekunder (tilstrækkeligt tid) i hypotese 2A og 2B, er defineret på baggrund af erfaringer fra to pilotforsøg, hvor de i alt fem pilotforsøgspersoner tilkendegav, hvilke tidsintervaller de fandt hhv. lange og korte. Som visuelle stimuli valgte vi at benytte os af statiske printreklamer, idet de indgår som en velkendt stimulus-genre i hverdagen for de fleste mennesker. Reklamerne blev udvalgt ud fra en større samling, og blev ratet i to kategorier; komplekse og simple. De blev alle ratet af samtlige gruppemedlemmer. Af de reklamer, hvor der var enighed om ratingen i gruppen blev en række udvalgt, og fordelt ud på de to forsøg, således at der var lige mange visuelt komplekse som simple reklamer i hvert. Som følge af undersøgelsens tre opstillede hypoteser, er testene fordelt på to separate forsøg, udført i forlængelse af hinanden. I det første forsøg testede vi den bevidste/ubevidste faktor i tre tidsintervaller; 3, 6 og 12 sekunder. Testpersonerne blev inddelt i to grupper, hvor gruppe 1 fik forevist en sekvens af reklamer uden at få information om reklamernes varighed (ubevidst condition), mens gruppe 2, fik forevist samme reklamesekvens, men fik modsat gruppe 1 inden hver reklame vist en tekst som oplyste om den efterfølgende reklames varighed (bevidst condition). I det andet forsøg undersøgte vi tidseksponeringen på henholdsvis 3 og 9 sekunder, hvor forsøgspersoner var bevidste om reklamens visningstid ved hver eksponering. Gruppe 1 fik først vist en sekvens af 8 reklamer i 3 sekunder, efterfulgt af endnu en sekvens bestående af 8 reklamer, denne gang af 9 sekunders varighed. Gruppe 2 fik vist de samme reklamer som gruppe 1, men de reklamer som gruppe 1 fik vist i 3 sekunder, så gruppe 2 i 9 sekunder og omvendt (se i øvrigt figur 3). Som tidligere nævnt, har vi ikke kunnet finde bevis for, at førnævnte problemstilling er blevet undersøgt tidligere. Dog har Yarbus (1967) påvist hvordan forsøgspersoners øjenbevægelser er influeret af den givne opgave de bliver stillet, når de skal kigge på et billede. Derfor sørgede vi for, at samtlige testpersoner blev stillet en fuldstændigt enslydende opgave. Forsøget hvor vi undersøger Hypotese 1 refereres efterfølgende som Forsøg A. Forsøget hvor vi undersøger Hypotese 2A og 2B refereres efterfølgende som Forsøg B. 2.1 Forsøgspersoner Forsøgsdesignet er lavet ud fra en between-subjects-opbygning. De rekrutterede forsøgspersoner blev udsat for forsøgene i en systematisk tilfældig rækkefølge, hvor hver anden forsøgsperson blev udsat for Forsøg A i ubevidst condition og derefter Forsøg B med billedsekvens 2 (3 og 9 sekunder). Den anden halvdel af forsøgspersoner blev udsat for Forsøg A i bevidst condition og efterfølgende Forsøg B med billedsekvens 1 (9 og 3 sekunder). På den måde kunne en forsøgsperson blive udsat for én af to mulige kombinationer: Ubevidst Bevidst A.1 + B.2 eller A.2 + B.1 3 sek 9 sek. 9 sek 3 sek. Billedsekvensen i Forsøg A indeholdt 18 billeder, 6 billeder fordelt ligeligt på de tre tidsintervaller. Billedsekvensen i Forsøg B indeholdt 16 billeder, 8 billeder fordelt ligeligt på de to tidsintervaller. I Forsøg A deltog 24 personer (10 mænd, 14 kvinder). Gennemsnitsalderen var M: 29 år, K: 28 år (samlet standardafvigelse på tværs af køn på 7,2). De to grupper (ubevidst og bevidst) blev fordelt med henholdsvis 5 mænd og 7 kvinder i hver. I Forsøg B deltog samme antal, men nogle data blev korrupte og vi opnåede derfor kun brugbare resultater for 21 personer (8 mænd, 13 kvinder). Gennemsnitsalderen var M: 29 år, K: 29 år (samlet standardafvigelse på tværs af køn på 7,9). Grupperne (3 sekunder og 9 sekunder) med de brugbare resultater

3 blev fordelt med henholdsvis 5 mænd og 5 kvinder i den ene, og 3 mænd og 8 kvinder i den anden. Ingen af deltagerne havde tidligere erfaring med eye-tracking. Udvælgelsen af alle forsøgspersoner foregik ved convenience sampling. 2.2 Udstyr Til alle forsøg blev der testet med den samme eye-tracker; Tobii T120 med en 17 skærm, en data rate på 120 Hz og præcisionsniveau på 0,5. Skærmopløsningen under forsøget var 1280x1024 pixels. Dataindsamlingen blev samlet og konverteret vha. Tobii Studio Eye Tracking Software. Statistiske udregninger blev foretaget i Microsoft Excel. 2.3 Procedure og design Forsøgets første del, selve eye-trackingen, foregik i et isoleret lokale med én forsøgsleder. Forsøgspersonerne blev fra start informeret om forsøgets opdeling at de ville blive udsat for to billedsekvenser og et opfølgende interview. Alle forsøgspersoner fik samme instruktioner. Herefter blev deres øjne kalibreret af Tobii eye-trackeren. For at opnå mere valide resultater, fik de, inden den første billedsekvens blev kørt, forevist tre testbilleder som ikke blev registreret i dataene, således de havde en mulighed for at tilpasse sig testsituationen. Efter hvert billede i Forsøg A blev forsøgspersonen præsenteret for et multiple choice spørgsmål; Hvem synes du reklamen henvender sig mest til?: 1) Mænd 2) Kvinder 3) Begge køn. Først når forsøgspersonen havde foretaget et valg og trykket Vælg, blev det næste billede fremvist. Spørgsmålet var udelukkende et dummy-spørgsmål, som havde til formål at sikre, at alle forsøgspersoner foretog kigningen på baggrund af den samme opgave. Der blev dermed heller ikke indhentet svardata fra spørgsmålene. Billederne blev vist med forskellige tidsintervaller i en tilfældig rækkefølge. I Forsøg B blev personerne ikke præsenteret for et spørgsmål efter hver reklame. I stedet blev de på forhånd bedt om at overveje hvem den enkelte reklame henvendte sig til. Dette var et bevidst valg, da Forsøg B kun skulle afdække den tidsmæssige forskel. På den måde ville vi undgå at forstyrre forsøgspersonernes naturlige flow og tidsopfattelse, ved at de skulle stoppe op og besvare et spørgsmål. Det efterfølgende exit-interview foregik i et nærliggende lokale. Her var der udover forsøgspersonen én interviewleder og én assistent til at tage notater. Hver testsession varede ca min. Testene blev i de fleste tilfælde udført overlappende, således at når én forsøgsperson blev interviewet, blev en ny forsøgsperson eye-tracket. De uafhængige variabler er med til at danne et overblik over eventuelle ligheder/uligheder i kiggemønstrene hos forsøgspersonerne. Analysedelen vil belyse disse forhold vha. t- tests, som bliver præsenteret i afsnittet Resultater. Antal målinger i Forsøg A: 24 personer x 18 reklamer = 432 målinger Antal målinger i Forsøg B: 21 personer x 16 reklamer = 336 målinger I alt 768 målinger. For hvert billede, markerede vi AOI er og inddelte dem i tematiske kategorier. De forskellige AOI-kategorier er tekst, foto (indeholdende billeder, tegninger og lignende grafik) og logo. AOI erne fungerer som redskaber til at analysere kiggemønstrene. På den måde har det været muligt at se hvor og hvor mange interesseområder der bliver fikseret på, samt tidslængden af fikseringerne på de bestemte områder. Med AOI erne som måleinstrument, har vi valgt at fokusere på 2 forskellige parametre i analyseafsnittet: 1. Antal besøgte AOI er (bilag 8) 2. Mest sete AOI-kategori(er) (visit duration) (tekst, foto, logo) (bilag 9) Interviewdelens kvalitative data har haft til formål at understøtte de kvantitative data fra eye-trackingforsøget, ved at klarlægge hvilke tanker forsøgspersonerne har gjort sig under forsøget. De relevante resultater herfra gennemgås i afsnittet Sammenfatning af exitinterviews. 3. RESULTATER Resultaterne fra Forsøg B er beregnet ud fra 12 af de oprindeligt 16 billeder. De sidste 4 datasæt var korrupte og kunne derfor ikke medtages. For alle forsøgene er der udregnet uafhængige t-tests. Alle data er behandlet på intervalniveau. I det følgende vil vi gennemgå resultaterne for de enkelte hypoteser. 3.1 Hypotese 1 (forsøg A) H a : Antallet af besøgte AOI er i en reklame vil være forskelligt hvis man ved, hvor lang tid man har til at kigge på en reklame end hvis man ikke er klar over, hvor lang tid man har. H 0 : Antallet besøgte AOI er i en reklame vil være ens for en person, der ved, hvor lang tid han/hun har til at kigge på en reklame, sammenlignet med en person som ikke ved hvor lang tid denne har til at kigge på reklamen. Samlet set havde testpersonerne i gruppe 1 (ubevidst) i gennemsnit 50,1 besøgte AOI er på tværs af alle reklamer, med en standardafvigelse, SD, på 4,46 fordelt på de 18 reklamer. Gruppe 2 (bevidst) lå en anelse højere med et gennemsnit på 53,0 og en SD på 3,66. Når man kører en uafhængig t-test giver dette en p- værdi på 0,094, vi afviser derfor H a og opretholder H 0 på et 5% niveau (se figur 1). Figur 1

4 Med en effektstørrelse på D=(50,1-53)/((4,46+3,66)/2) = 0,72 viser poweranalysen at en 80% sandsynlighed for at påvise en signifikant forskel vil kræve at forsøget bliver foretaget på 34 testpersoner i hver gruppe. Når man kigger på fordelingen indenfor de individuelle reklamer ses det, at antallet af sete AOI er svinger forsøgsgrupperne imellem for de enkelte reklamer. I 11 reklamer havde den bevidste gruppe i gennemsnit set flest AOI er, mens den ubevidste gruppe havde det i 5 tilfælde. For 2 reklamer var antallet af sete AOI er identisk for de to grupper. Ingen af de 18 reklamer viste dog signifikante forskelle de to grupper imellem. 3.2 Hypotese 2A (forsøg B) H a : Antallet af besøgte AOI er vil være forskelligt for en reklame der samlet bliver vist i 3 sekunder i forhold til de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. H 0 : Antallet af besøgte AOI er vil være det samme for en reklame der samlet bliver vist i 3 sekunder som i de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. I dette forsøg skulle begge forsøgsgrupper kigge på sekvenser af reklamer i henholdsvis 3 og 9 sekunder, de reklamer som gruppe 1 fik vist i 3 sekunder så gruppe 2 i 9 sekunder og omvendt. Gruppe 1 havde i gennemsnit 33,0 fikseringer pr. person med en SD på 7,18, mens gruppe 2, som fik vist de samme reklamer i 9 sekunder, i gennemsnit havde 32,7 fikseringer med en SD på 7,25 målt på de første 3 sekunder af eksponeringen (se figur 2). Når man kører en Gruppe 1 Gruppe 2 uafhængig t-test giver dette en p-værdi på 0,93. Vi afviser derfor H a og opretholder H 0 på et 5% niveau. Med en effektstørrelse på D=(33-32,7)/((7,18+7,25)/2) = 0,04 viser power-analysen at en 80% sandsynlighed for at påvise en signifikant forskel vil kræve at forsøget bliver foretaget på langt over 1000 testpersoner i hver gruppe. I de reklamer som Gruppe 2 så i 3 sekunder havde de i gennemsnit 29,7 fikseringer med en SD på 5,83, mens Gruppe 1 i gennemsnit havde 27,9 fikseringer med en SD på 2,92, (se figur 2). (3 Sekunder) Reklame nr. Med en effektstørrelse på D=(29,7-27,9)/((5,83+2,92)/2) = 0,41 viser power-analysen at en 80% sandsynlighed for at påvise en signifikant forskel vil kræve at forsøget bliver foretaget på over 100 testpersoner i hver gruppe. Samlet set er der en svag tendens til at vores testpersoner ser en anelse flere AOI er når de kun har begrænset tid, altså 3 sekunder. Resultatet er dog, som det også fremgår af figur 2, langt fra signifikant. 3.3 Hypotese 2B (forsøg B) H a : Den samlede tid af en persons fikseringer vil være forskelligt fordelt på henholdsvis foto (billeder, figurer), tekst og logo, for en reklame vist i 3 sekunder i forhold til de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. H 0 : Den samlede tid af en persons fikseringer på foto (billeder, figurer) tekst og logo, for en reklame vist i 3 sekunder, vil være den samme som for de første 3 sekunder af den samme reklame vist i 9 sekunder. Gr. 1.k.3.1, 1.k.3.2, 1.k.3.3, 1.k.3.4, 1.l.3.2, 1.l.3.3, 1.l.3.4 (9 Sekunder) Reklame nr. Blok 1 Blok 2 Gr. 2.k.9.1, 2.k.9.2, 2.k.9.3, 2.k.9.4, 2.l.9.2, 2.l.9.3, 2.l.9.4 (9 Sekunder) Reklame nr. Gr. 1.k.9.1, 1.k.9.4, 1.l.9.2, 1.l.9.3, 1.l.9.4 (3 sekunder) - reklame nr. Gr. 2.k.3.1, 2.k.3.4, 2.l.3.2, 2.l.3.3, 2.l.3.4 Som tidligere nævnt, inddelte vi til at starte med, alle AOI er for samtlige reklamer i tre kategorier: tekst, foto og logo Figur 3 Først analyserede vi de reklamer som gruppe 1 fik vist i 3 sekunder og sammenholdt dem med de første 3 sekunder af de samme reklamer vist for gruppe 2 i 9 sekunder. (Blok 1 i figur 3). Her fandt vi en signifikant forskel imellem de to grupper. Gruppe 1 (3 sekunder) brugte en større andel af deres fikseringstid i foto- AOI er, end gruppe 2 (9 sekunder) gjorde. Forsøgspersonerne i gruppe 1 fikserede, sammenlagt på tværs af hele sekvensen af reklamer, på foto-aoi er 6,64 sekunder i gennemsnit, med en SD på 1,91 sekunder. Forsøgspersonerne i gruppe 2 fikserede derimod på de samme foto-aoi er i gennemsnitlig 3,70 sekunder med en SD på 1,18 sekunder. En uafhængig t-test giver en p- værdi på 0,004. Da vi arbejder med et signifikansniveau på 5%, er der altså i dette tilfælde en signifikant forskel (se figur 4). Figur 2 Når man kører en uafhængig t-test giver dette en p-værdi på 0,38. Vi afviser derfor også her H a og opretholder H 0 på et 5% niveau.

5 entydige signifikante forskelle i det gennemsnitlige antal af AOI er som vores forsøgspersoner nåede at kigge på i de to tidsforhold. Figur 4 Med hensyn til fikseringen på tekst og logo fandt vi ingen signifikant forskel mellem de to grupper. P-værdierne var her henholdsvis 0,63 og 0,65. Hernæst analyserede vi de reklamer som gruppe 2 fik vist i 3 sekunder og sammenholdt dem med de første 3 sekunder af de samme reklamer vist for gruppe 1 i 9 sekunder. (Blok 2 i figur 3). Også her fandt vi en signifikant forskel i samme retning på fikseringstiden på foto-aoi er (se figur 5). Gruppe 2 (3 sekunders eksponering) havde på tværs af reklamerne i blokken en gennemsnitlig fikseringstid på 4,61 sekunder med en SD på 0,88 sekunder, mens Gruppe 1 (9 sekunder) havde en gennemsnitlig fikseringstid på 3,10 sekunder med en SD på 0,71 sekunder. T- testen gav her en p-værdi på 0,005. Figur 5 Denne del af forsøget viste endvidere signifikant forskel på fikseringstiden mellem de to grupper på logo-aoi er. Her havde gruppe 2 en gennemsnitlig fikseringstid på 2,56 sekunder med en SD på 0,73 sekunder, mens gruppe 1 havde en gennemsnitlig fikseringstid på 0,71 sekunder med en SD på 0,32 sekunder, hvilket giver en forsvindende lille p-værdi. Umiddelbart kunne dette jo tyde på et signifikant resultat, men da dette resultat ikke går igen i begge blokke, skal det nok nærmere tilskrives at der i denne sekvens kun var enkelte reklamer som indeholdt logoer. Heller ikke i denne del af forsøget var der signifikant forskel på fikseringstiden på tekst-aoi er, p-værdien var her 0, Sammenfatning af exitinterviews 12 ud af de 24 testpersoner, som gennemgik exitinterview (Bilag 10), følte, at de tillagde sig forskellige måder at kigge på i de to forskellige tidsintervaller i Forsøg B. Flere gav udtryk for, at de skyndte sig mere rundt for at få et hurtigt overblik, når de var bevidste om, at de kun havde 3 sekunder. I vores analyse af data, bliver denne opfattelse dog ikke underbygget. Som det fremgår af vores resultater (Hypotese 2A), har vi ikke kunnet finde nogen 4. DISKUSSION Det mest interessante fund som vores undersøgelse er fremkommet med, er den signifikante forskel i fikseringstiden på sete AOI-typer ved henholdsvis 3 og 9 sekunder. Her påvises det, at forsøgspersonerne bruger en større del af deres samlede fikseringstid på foto-aoi er, når de kun har tre sekunder, set i forhold til de første 3 sekunder af samme reklame vist i 9 sekunder. En mulig forklaring på denne forskel kan måske findes ved at kigge på Nøragers kognitionspyramide (Nørager, 2009: 186). Ifølge kognitionspyramiden, der bygger videre på Velichkovskys samt Bærentsens hierarkiske kognitionsniveauer, kan den menneskelige kognition groft set deles op i to lag: Det øverste symbolske lag, som er det niveau vi er bevidste om; og et nedre lag, som går på de biologske, sanselige og ubevidste handlinger. Det øverste lag har et højt abstraktionsniveau og kompensationsniveau, men kun en begrænset kognitiv kapacitet. Det nedre, mere instinktive lag, har en stor kognitiv ressourceog processeringskapacitet, men ligger udenfor vores direkte kontrol. Når undersøgelsens forsøgspersoner ændrer kiggemønster, som vi så i Forsøg 2B, kan det dermed måske forklares vha. kognitionspyramiden. Ifølge den kræver afkodning af forskellige typer af visuelle stimuli forskellige mængder af kognitiv processering. Afkodning af former og figurer trækker på den nederste, underbevidste del af pyramiden, og kan derfor dechifreres meget hurtigt, mens afkodning af farver kræver et lidt større abstraktionsniveau og dermed længere afkodningstid. Størst abstraktionsniveau - eller bevidst opmærksomhed - og tid kræves der i afkodningen af tekst og andre kulturelt betingede visuelle stimuli. Det at forsøgspersonerne i vores undersøgelse i det potentielt mere pressede 3-sekundersinterval ser mere på billeder, end de gør i de første 3 sekunder af 9-sekundersintervallet, kunne tyde på, at de ubevidst trækker mere på den instinktive biologiske del af pyramiden, når de har kortere tid. Altså, at de mere eller mindre ubevidst prioriterer at fokusere mere på det, som kan afkodes hurtigt, såsom fysiske figurer, end på de mere krævende tekstelementer. Dette er dog en hypotese, som ville skulle undersøges yderligere, for at kunne bekræftes. Udover at ovenstående signifikante fund i forsøg B naturligvis er interessante, så er det faktum, at vi i Forsøg A ikke fandt frem til nogen signifikante resultater, også interessant i sig selv. Resultatet tyder nemlig på, der ikke er den store forskel på, hvor mange AOI er man når at fiksere på, uanset om man har fået at vide hvor lang tid man har eller ej. Man når altså - overordnet set - rundt til nogenlunde lige mange i hver condition, og tillægger sig derved umiddelbart ikke en mere grundig kiggestrategi, når man ikke er klar over, hvor meget tid man har igen. Man kunne ellers let foranlediges til at antage, at en mere grundig gennemgang af stimulussen ville forekomme, i de tilfælde, hvor man ikke kunne være sikker på, hvor lang tid man havde igen. Som nævnt i starten af artiklen, har vi ikke fundet nogle generelle retningslinjer for den tidseksponering forsøgspersoner bør udsættes overfor billeder under eye-tracking-forsøg. Det kan selvfølgelig variere alt afhængig af den enkelte test, samt kompleksitetsgraden af de viste stimuli. Dette til trods, kan vores resultater være med til at give et fingerpraj om tidsfaktorens indvirkning på måden, hvorpå vi fikserer på billeder og tekst, når de fremtræder samtidigt.

6 4.1 Applikationer I usabilitysammenhænge kan indeværende rapport muligvis være nyttig i forbindelse med design og evaluering af produkter eller systemer, hvor tid er en faktor. Hvis det kan påvises, at personer, som stilles den samme opgave, prioriterer deres kigning anderledes, når de har meget kort tid ifht. når de har tilstrækkelig tid, vil dette kunne være et nyttigt fund at tage med i designovervejelserne, således at et produkt vil kunne optimeres til de ændrede kiggestrategier, som en tidsbegrænsning måtte medføre. Med eye-tracking optages kun det, der fikseres på med det foveale syn, men forskning viser, at vi også bruger vores perifere syn til at skitsere det, der omgiver det vi fikserer på (Nielsen & Pernice, 2010; 6). Forskningen viser således at vi godt kan huske, at et billede forestiller et ansigt, selvom eye-trackingen viser at vores foveale syn ikke har fikseret på billedet (ibid). Omvendt er det, at vores foveale syn er fikseret på et objekt, ikke altid ensbetydende med at vi tænker på dette objekt. De fleste af os har således oplevet situationer, hvor vi har kigget på noget, mens vore tanker, så at sige, har været andetsteds. Det kan altså tyde på at det ikke er fyldestgørende blot at kigge på folks kiggemønstre når vi vil vide hvad øjet ser, og hjernen opfanger, og at eye-tracking som usabilityværktøj derfor ikke bør stå alene, men suppleres med f.eks. opfølgende interviews af forsøgspersonerne om deres kiggeoplevelser. 4.2 Forslag til yderligere undersøgelser I vores undersøgelse har vi valgt en relativt bred, eksplorativ tilgang i vores forsøgsopstilling. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores beslutning om at blande reklamer af forskellige kompleksitetsgrader (omend de er vægtet, så der er lige mange af hver i hver condition og blok). Det kunne i en fremtidig undersøgelse være interessant at se isoleret på hhv. komplekse og simple reklamer (eller lignende visuelle stimuli), for at afgøre om de fund vi har gjort, stadigvæk vil være tilstede. Derudover kunne det naturligvis også være interessant at tage fat i den i diskussionen tidligere nævnte hypotese om, at bevidstheden om, at man har kort tid til at afkode en visuel stimulus afføder en anden mere kognitivt effektiv prioritering af de områder man fokuserer på. 5. Konklusion Samlet set viser vores undersøgelse, at der ikke er tydelig sammenhæng mellem det at være bevidst/ubevidst om tidseksponeringen af en reklame og antallet af sete AOI er. Ej heller kan der påvises en sammenhæng mellem antallet af besøgte AOI er og bevidstheden om en henholdsvis kort eksponeringstid (3 sekunder) og en lang eksponeringstid (9 sekunder). Dette til trods, følte flere af testpersonerne at de kiggede hurtigere når de vidste at de kun havde kort tid til at kigge på reklamerne (Bilag 10), men denne følelse kom ikke klart til udtryk i dataene. Til gengæld viste vores forsøg en signifikant ændring i den type af information man kigger på, når man skal kaste et hurtigt blik. Fikseringstiden på AOI er markeret som foto (dvs. AOI er indeholdende billeder, fotos og grafik) var signifikant højere, når vores forsøgspersoner vidste at de havde kort tid, 3 sekunder, til at afkode indholdet, kontra når de vidste at de havde lang tid, 9 sekunder. Dette antyder at mennesker, omend de når at se det samme antal AOI er, i en vis grad tillægger sig forskellige kiggemønstre og prioriterer forskellige elementer højere under forskellige tidsforhold. Referencer Duchowski, A.T. (2007): Eye Tracking Methodology: Theory and Practice. London: Springer. Findlay J.M. & Brown, V. (2006): Eye-scanning of multi-element displays: I. Scanpath Planning. Vision Research 46 (2006). Gartner (2009): Hype Cycle for Vehicle-Centric Information and Communication Technologies (Vehicle ICT). Hansen, J. P. & Johansen, S. A. (2006). Do We Need Eyetrackers to Tell Where People Look? Holmqvist, K. & Nyström, M. et al. (2011). Eye Tracking - A Comprehensive Guide to Methods and Measures. Oxford: Oxford University Press. Horowitz, T.S. & Wolfe J.M. Search for Multiple Targets (2001): Remember the Targets, Forget the Search. Perception & Psychophysics 63 (2) (2001). Itti, L. (2010): Models of Bottom-Up Attention and Saliency. Afhandling fra The University of Santiago de Chile. Hentet d. 18. maj 2012 fra Kukkonen, S. (2005). Exploring Eye Tracking in Design Evaluation. University of Art and Design Helsinki. Hentet 18. maj 2012 fra Forces05.pdf. Manhartsberger & Zellhofer (2005). Eye tracking in usability research: What users really see. Empowering Software Quality: How Can Usability Engineering Reach These Goals? Usability Symposium OCG Publication vol Nielsen, J. & Pernice, K (2010). Eyetracking Web Usability. Berkeley: New Riders. Nørager, R. (2009). Low Level Cognition in User Interfaces. Phd. dissertation. University of Aarhus, Schiessl et. al. (2003). Eye tracking and its application in usability and media research. MMIInteraktiv 6 (6) (2003). Tullis, T. & Albert. B (2008) Measuring The User Experience. London: Morgan Kaufmann Publishers Yarbus, A. l. (1967): Eye Movements and Vision. New York: Plenum Press. Zingale, C.M. & Kowler, E. (1987). Planning sequences of saccades. Vision Research 27 (1987). Bilag Alle bilag forefindes på den vedlagte cd-rom.

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder!

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! 10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! Jacob Elton og Martin Bengaard Jensen og Jensen Marketing ApS People search for information - to find solutions. When they do and it fits their

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

8. Webdesign. Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april

8. Webdesign. Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april 8. Webdesign Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april Kursusplan 5. apr. 12. apr. 18. apr. 9. Webdesign / Opg. 7: website K: Usability, s. 36-39 K: Smukkere grafisk design,

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til brugsoplevelsen

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Øjenbevægelser er hjernens spejl

Øjenbevægelser er hjernens spejl Øjenbevægelser er hjernens spejl Inge Wilms, Lektor PhD Institut for Psykologi Københavns Universitet IBOS- Syn & Hjerne, d. 6-7 september 2017 Cromwell hotel Korsør 05/09/2017 2 Agenda Øjet og øjenbevægelser

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

KUNDEADFÆRD VED KVICKLY OG SPEJDERSPORT. - Et eye tracking studie

KUNDEADFÆRD VED KVICKLY OG SPEJDERSPORT. - Et eye tracking studie KUNDEADFÆRD VED KVICKLY OG SPEJDERSPORT - Et eye tracking studie Program Casebeskrivelse Eksempler på resultater og input Sti vs. passagé Teltopgaven Børnetøjsopgaven Spørgsmål og kommentar Afdelingen

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Empirisk Miniprojekt 2

Empirisk Miniprojekt 2 Empirisk Miniprojekt 2 Michael Bejer-Andersen, Thomas Thulesen og Emil Holmegaard Gruppe 5 26. November 2010 Indhold 1 Introduktion 2 1.1 Bane og Robot..................................... 2 1.2 Counter

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Jesper Clement absoluteclement@gmail.com. Ph.d. i marketing Department of Marketing Copenhagen Business School. Marts 2015

Jesper Clement absoluteclement@gmail.com. Ph.d. i marketing Department of Marketing Copenhagen Business School. Marts 2015 Jesper Clement absoluteclement@gmail.com Ph.d. i marketing Department of Marketing Copenhagen Business School Marts 2015 Den danske og tyske fødevareforbruger - forskelle og ligheder i adfærd og præferencer

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Medieforbrug på tablets 2013-14

Medieforbrug på tablets 2013-14 Medieforbrug på tablets 2013-14 Stock and flow Flow is the feed. It s the posts and the tweets. It s the stream of daily and sub-daily updates that remind people that you exist. Stock is the durable

Læs mere

Mock-ups in Design. Infinit Interessegruppemøde CSC Scandihealth 20/1 2011. Lars Bo Larsen lbl@es.aau.dk

Mock-ups in Design. Infinit Interessegruppemøde CSC Scandihealth 20/1 2011. Lars Bo Larsen lbl@es.aau.dk Mock-ups in Design Infinit Interessegruppemøde CSC Scandihealth 20/1 2011 Lars Bo Larsen lbl@es.aau.dk Outline Different kinds of prototyping low fidelity (aka mock-ups / paper prototypes) high fidelity

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d.

Kvalitet & evaluering. Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. Kvalitet & evaluering Tobias Høygaard Lindeberg, ph.d. 1 To spørgsmål Hvad der sker når spørgsmålet om dokumentation er afgørende for, hvad der får status af kvalitet? Et kik i maskinrummet! Hvilke muligheder

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Statistik Lektion 20 Ikke-parametriske metoder. Repetition Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test

Statistik Lektion 20 Ikke-parametriske metoder. Repetition Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test Statistik Lektion 0 Ikkeparametriske metoder Repetition KruskalWallis Test Friedman Test Chiianden Test Run Test Er sekvensen opstået tilfældigt? PPPKKKPPPKKKPPKKKPPP Et run er en sekvens af ens elementer,

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Appendix 1 - Questionnaire for virtual reality system

Appendix 1 - Questionnaire for virtual reality system Appendix Appendix 1 - Questionnaire for virtual reality system Gender: Male Female Age: Instructions: Below are listed 24 statements about the experience of the game. Please indicate how much they fit

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

MultiProgrammer Manual

MultiProgrammer Manual MultiProgrammer Manual MultiProgrammeren bruges til at læse og skrive værdier til ModBus register i LS Controls frekvensomformer E 1045. Dansk Version side 2 til 4 The MultiProgrammer is used for the writing

Læs mere

Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen. Tina Lynge Dansk Selskab for Patientsikkerhed Praktisk forbedringsarbejde Introduktion til forbedringsmodellen Tina Lynge Hvem er vi og hvordan arbejder vi? blev stiftet december 2001 med det formål at fungere som organisatorisk ramme for arbejdet

Læs mere

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge

Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere