Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Transkript

1 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Navn naturvejleder: Søren Kiel Andersen Navn arbejdsgiver: Limfjordscentret, Doverodde Købmandsgård Arbejdssted: Limfjordscentret, Doverodde Købmandsgård Adresse: Fjordstræde 1 Postnummer/By: 7760 Hurup Kort resumé af årets vigtigste begivenheder: Det har været en noget turbulent år på Limfjordscentret, hvor spillet om centrets nuværende og fremtidige økonomi har optaget alt for meget af naturvejlederens tid. Det er ikke godt for udførslen af allerede igangsatte projekter og udviklingen af nye at der skal bruges så meget energi på økonomien. Derudover har året budt på et par indbrud på centret hvor der er blevet stjålet en del elektronisk udstyr. Herunder natur- vejlederens computer, samt eksterne lagerenheder m.m. Dermed er der en del udviklingsarbejde m.m. der er tabt med de mistede data. Delmål: Delmål 1: Udvikling af naturformidling på Limfjorden med Vikingeskibet Thor, sjægte, joller og kajakker. Det oprindelige oplæg til at få vores vikingeskib Thor inddraget mere i naturvejledningen led med Præstøulykken og Søfartsstyrelsens 1

2 skærpede linje skibbrud. Men ved nytænkning er det alligevel lykkedes at få Thor inddraget i formidlingen. Naturvejlederen arbejder sammen med vikingeskibslauget, og det er lykkedes at få flere fra lauget til at interessere sig for at komme lidt bredere ud med historierne om vikingeskibe, og sejlads med disse. Der er etableret kontakt til andre sejladsinteresserede, og lavet mandskabsudveksling. Når der er events på Limfjordscentret, er Thor ofte bemandet med nogle fra den faste besætning der fortæller om skibet og sejlads med det. Deltagelse af Vikingeskibet Thor er blevet en ønsket del af begivenheder som Vildsundmarked, Skaldyrsfestival i Nykøbing, i forbindelse med kulturbegivenheder i Thisted og sejladsen Limfjorden rundt for gamle træskibe. Thor har været brugt i stedet for hestevogn for brudefolk der skulle fragtes fra kirken og til selskabslokalerne på Limfjordscentret. Områdets store lokale pengeinstitut har haft et personalearrangement på Limfjordscentret hvor det gennemgående tema var vikingetid. Her var 150 mennesker i gang med så forskellige sysler som perlefremstilling, vikingehåndværk, kædedans og en meget stor del af deltagerne var ude og sejle med årer og sejl i vikingeskibet hen over dagen. Det kan lade sig gøre hvis dem der skal ud og sejle alle er personlige medlemmer af vikingeskibslauget. Også ved andre begivenheder er folk på forhånd blevet meldt ind i lauget, og har været ude og trække i årer og sejlskøder. 2

3 Disse aktiviteter har medført at der er kommet flere medlemmer i vikingeskibslauget. Og en del af disse bliver måske hængende. Og kan derved være med til at revitalisere lauget. Lauget har planer om at gå i gang med at bygge en sjægt mere end den der allerede rådes over. Det vil betyde at det vil blive nemmere at få mindre grupper med ud at sejle på fjorden, da dert ikke er forbundet med så store besværligheder at tage gæster med ud i de små limfjordssjægter. Jollerne har det ikke været muligt at få inddraget i naturvejledningen i det forløbne år. Men i forbindelse med et større projekt sammen med DGI nordvest, Grejbank Nordvest, de lokale ro- og kajakklubber om at udarbejde en kajakguidebog og udvikle en tilbagevendende event kaldet Limfjordsexplorer, vil jollerne sandsynligvis blive indsat som følgebåde. Limfjordsexplorer forventes at udvikle sig til en årlig tilbagevendende begivenhed med omkring 150 deltagere. Herudover skal den fungere som inspiration for andre om at bruge farvandet til kajakture. Limfjordscentrets kajakker har stort set været brugt i samme omfang som tidligere. Og det ser ikke ud til at Præstøulykken har reduceret brugen. Det ser mere ud til at kajakkerne bliver anvendt på en ny måde og af nogle andre end tidligere. Dette kan være en reaktion på det styrkede fokus der er kommet på søsikkerheden de sidste år. Dem der ikke længere benytter vore kajakker, har typisk fået andre muligheder, da der er opstået mindst 3 andre muligheder for at låne 3

4 kajakker i området. Og det er især efterskoler og andre grupper, der er flyttet til disse nye muligheder. Flytningen af Kajakklubben Limfjordscentret fra Limfjordscentret til Boddum Ydby Idrætsforening, har endnu ikke givet et merforbrug af kajakkerne derved. Men det er først nu at klubben har fået uddannet egen instruktør. Og det forventes at dette vil medføre at der er flere der kommer ud og sejle i kajak fra Limfjordscentret i den kommende sæsson. Samarbejdet med DGI Nordvest, har betydet at de nu henlægger deres instruktørkurser til Limfjordscentret. Og deltagere fra både disse instruktørkurser, instruktørsamlinger og en mindre limfjordsexplorer som DGI har været tovholder på, har efterfølgende bestilt ophold og lejrskoleophold på Limfjordscentret, hvor fjordaktiviteter med naturvejlederen er inkluderet. Delmål 2: Udvikling af Limfjordssafari for børn og unge, familier og gruppen af aktive over 50. Limfjordssafarien er i sin nuværende form en sådan succes at der ikke er det store behov for at udvikle på aktiviteten. Derimod er det en konstant pågående proces at udvikle på markedsføringen af aktiviteten, således at nye grupper kan nås. Der har været søgning til aktiviteten fra alle ovennævnte grupper. Og der hvor folkeskolerne er blevet væk, har andre grupper gået ind og opfyldt det meste af hullet. Grupper af aktive voksne har vist interesse for den del hvor det drejer sig om oplevelser på eller i fjorden, og efterfølgende at lave mad med 4

5 elementer af fjordens liv. Det er især fisk og skaldyr tilberedt over bål der tænkes på. Det ser ud til at der en ny trend med at tang skal til at indgå mere i maden. Og det er nok en af de ting der vil blive afprøvet i den kommende sæson. Skal der flere voksne med på Limfjordssafarierne ser det ud til at det der skal udvikles mere på, er de arrangementer hvor det at fange og se på Limfjordens liv, slås sammen med at sejle, snorkle eller at spise fisk, tang og skaldyr fra fjorden. Grupper af børn og unge til Limfjordssafari, har været søgt af friskoler, specialskoler og private børnegrupper. Hvorimod lokale folkeskoler stort set er helt holdt op med at komme ud fra skolerne. Dette er en generel situation i Thisted Kommune som vi i de uformelle læringsmiljøer er opmærksomme på, og arbejder med at finde løsninger på. Der arbejdes lige nu på et projekt der henvender sig til bedsteforældre med deres børnebørn, samt socialt svage grupper. Det er meningen at disse grupper skal tilbydes en række aktiviteter på Limfjordscentret, herunder Limfjordssafari. Der arbejdes på at skaffe midler til markedsføring af disse tilbud, samt på at etablere samarbejde med kommunale forvaltninger over hele landet i den forbindelse. Delmål 3: Tiltrække børn og unge samt besøgende udenfor Thy gennem lejrskoleophold og udvidelse af Limfjordscentrets overnatnings- og shelterkapacitet. 5

6 Der har gennem året været arbejdet meget på det planlægningsmæssige område med en udvidelse af overnatningskapaciteten. En Visionsgruppe med deltagelse af Naturvejlederen har arbejdet med en fremtidsplan for Limfjordscentret. Heri er opereres der med en udvidelse af overnatningsfaciliteterne med 30 til 40 sengepladser i rustikt stil. Lidt i stil med de nuværende herbergs-pladser. Bygningen tænkes udført med 4 sengs værelser i rustikke materialer, og med alternative energiformer til varme og belysning m.m. Projektet er kommet så langt at der er udarbejdet prospekt tegninger til fremtidsplanen. Og både centrets bestyrelse og Thisted Kommunes arbejdsmarkeds og kulturudvalg har udvist begejstring for planen og det udarbejdede prospekt. Planen indeholder derudover en køjekreds med plads til 24 hængekøjer til lejrskolegrupper m.fl., samt nogle små overnatningsskure til cykelturister. Planen med værelsesfløjen er dog løbet ind i nogle udfordringer vedr. driften af disse, som der skal findes en løsning på. Brugen af shelterne på Limfjordscentret, har været reduceret i det forløbne år p.g.a. at Thisted Kommunes folkeskoler ikke længere tager på lejrskoler. Den øvrige søgning til shelterne har været stort set uændret. Måske med en lille stigning til sejlende grupper. 4 gange i sæsonen har kapaciteten været for lille, og har været løst med andre overnatningsformer. Det antal gange ville have været mindst 3 doblet, hvis der havde været den normale søgning fra folkeskoler. 6

7 Så dels på grund af den mindre søgning, og dels på grund af usikkerheden om Centrets fremtid har der ikke været gjort mere ved at få udvidet den primitive overnatningskapacitet. Delmål 4: Etablering af en vikingetidsinspireret aktivitetsbane på centrets arealer. Bue og øksekastbanen har nu fået en sidevold og der er blevet etableret græsdække og standpladser. Den del af banen har været anvendt hen over den forgangne sæson. Aktivitetsbanen er også blevet udvidet med en blindegang Denne fungerer samtidig som en markeret kongesti eller kirke sti fra den tidligste kristendomstid i Danmark. Dengang havde kirkestien stort set den diametralt modsatte betydning af i dag. Stien går gennem uvejsomt terræn, med sump der skal forceres på planker og trædesten, vandløb der skal passeres ad smalle broer og gennem tæt krat. Fortællingerne der skal sættes op på skilte, skal færdiggøres i det tidlige forår 2013 og sættes op inden sæsonen starter. Delmål 5: Udvikling af naturformidlingsaktiviteter i Nationalpark Thy. Jeg har gennem året deltaget i formidlernetværket omkring Nationalpark Thy. Og er derigennem med i forskellige udviklingsforløb i forbindelse med Nationalparken. Især udviklingen af to forskellige forløb med Nationalpark højskole har taget tid i det forløbne år. 7

8 Udviklingen og afholdelsen af et program for Seniorhøjskolen i Nr. Nissum har jeg brugt meget tid på. Selve Højskoleopholdet med ca. 40 deltagere var lokaliseret på Seniorhøjskolen. Vi fra Museet for Thy og Vester Han Herred og Limfjordscentret var så på skift nede på Seniorhøjskolen og holde foredrag og oplæg til turene op til Nationalparken. Og på turene i Nationalpark Thy var vi med på skift som turledere eller ressourcepersoner ude på besøgsstederne. Efter reaktionerne fra deltagerne at dømme, var forløbet en succes. Der var selvfølgelig en del ting der skal rettes til. Seniorhøjskolen udbyder i Nationalpark kurser med udgangspunkt i erfaringerne fra dette udviklingsforløb. Udover forløbet på Seniorhøjskolen, udviklede og afholdte jeg, i samarbejde med Museet for Thy og Vester Han Herred et 3 dages forløb med Daghøjskole. Dette med udgangspunkt på Stenbjerg Kro, med oplæg om formiddagen, og ekskursion til lokaliteter i nationalparken om eftermiddagen. Evalueringen faldt ud til fordel for en gentagelse, men måske med små justeringer. Derudover har jeg arbejdet en del med at udvikle busformidlingsture i nationalparken. Her har den største del af grupperne været seniorer, hvor det ikke har været ønskeligt at gå for meget. Der er i stedet arbejdet med at finde en række punkter hvor nationalparkens natur og kultur kan formidles i meget kort afstand fra busparkeringsmuligheder. Til hjælp og understøttelse i planlægning og afvikling af disse ture, har der været udarbejdet arbejdspapirer med køretider, afstande, 8

9 tilgængelighed for busser og adgangsmuligheder. Beskrivelser rastepladser og spisesteder, med deres antal af borde, bænke og af tilgængelige offentlige toiletter. Derudover var der lavet forslag til formidlingsemner både på de enkelte steder og i bussen mellem stoppene. Der var lavet differentierede emnekataloger, alt efter målgrupperne. Dette var lavet både til eget brug, og også til en hjælp når der skal findes supplerende formidlere til grupperne. Alt dette forsvandt sammen med de øvrige data i forbindelse med indbruddene på centret. Så min opfordring til alle er at have back up af alle data på mindst to forskellige lokaliteter. Jeg har på det sidste meldt mig mere ind Børne unge gruppen i formidlernetværket i Nationalpark Thy. Efter det store udviklingsarbejde der var i forbindelse med Nationalparkhøjskolen, er kommet til side, er der mere luft til at deltage i andre arbejdsgrupper. Delmål 6 Udvikling af sundhedsfremmende aktiviteter gennem samarbejde med det lokale sundhedscenter. Der er jævnligt kontakt til personalet i det lokale sundhedscenter. Der er forsøgt, men ikke gennemført tiltag i samarbejde med dem. Derimod prøver vi at anlægge en bred sundhedsvinkel på de aktiviteter vi laver. Det drejer sig om både den mentale og den fysiske sundhed. Derudover er miljøaspektet tænkt ind hvor det har været muligt for os. 9

10 Vi arbejder med at fremme at gæsterne bruger muskel og vinddrevne transportmidler. At gæsterne bruger primitive overnatningsmåder. At gæsterne kan købe og bespises af lokalt producerede fødevarer. Herunder gerne økologiske. At de varer vi sælger er miljøvenlige og gerne lokalt producerede. Vores Herberg er godkendt i henhold til EU - Blomsten. Og at alle de produkter vi anvender, er miljøvenlige. Selvom det ikke blev til egentlige samarbejdsarrangementer med sundhedsafdelingen, har der været lavet et arrangement hvor jeg har samarbejdet med et samarbejdsprojekt som sundhedsafdelingen er part i. Det er et pilotprojekt i den sydlige del af kommunen, med uddannelse og ansættelse af et juniorkorps. Dette korps af unge mennesker arbejder med at få ressourcesvage børn og unge til at deltage i aktiviteterne i ungdoms og idrætsklubberne. Dette projekt har været så billigt og vist så gode resultater, at der nu er planer om at udbrede det til hele kommunen. Og her kan man nok regne med rigtigt gode fremskridt på sundhedsområdet for de unge der har det største behov. Delmål 7 Formidling af projektets resultater regionalt og nationalt i naturvejledernetværk. Formidlingen af vore resultater til andre naturvejledere er en lidt diffus ting at beskrive. Den foregår mest ved deltagelse i diverse netværk og samtaler med kollegaer. De netværk jeg deltager i er det Midtvestjyske, hvor jeg er i gang med et kursusforløb omkring netværksarbejde. 10

11 I det midtvestjyske netværk, er der overlap med Kystnetværket. Og derfor bliver de lidt mere maritime formidlingsemner tit behandlet lidt bredere end hvis det kun var Kystnetværket der var samlet. Det Nordjyske netværk hvor jeg deltager i vore årlige møder. Årskonferencen for naturvejledere, hvor jeg kun har misset en enkelt siden Livø. Jeg forsøger at deltage i internationale konferencer og seminarer i det omfang det er muligt, samt at deltage i udlandsture arrangeret af naturvejlederforeningen. Lokalt forsøger vi, delvist kommunalt finansierede, naturvejledere på Mors og i Thy at have en meget snæver kontakt, hvor vi taler eller mailer sammen flere gange i måneden. Vi bruger hinanden i forbindelse med større arrangementer, og vi udvikler aktiviteter samme, eller enkeltvis ved at sparre med hinanden. Nogle af os samarbejder også med DGI Nordvest om forskellige aktiviteter. Dette er både havkajak og Projekt Smart Sport. Og både i forbindelse med de uformelle læringsmiljøer og i forbindelse med Nationalpark Thy, har vi både uformelle og helt formelle formidlernetværk, med jævn god mødefrekvens. I disse netværk er formidling af egne og fælles resultater og erfaringer til stadighed et diskussionsemne. I øvrigt er samkørsel i forbindelse med arrangementer og møder, en formidabel god måde at dyrke netværk og vidensdeling på, som vi ofte anvender her med de store afstande. 11

12 Jeg har over året samarbejdet med NTS centret om et par arrangementer, hvor vi har kunnet dele ud af vores viden i forbindelse med aktiviteter for folkeskolelærere.... Særlige aktiviteter i forbindelse med NVL-ordningen: (F.eks. bidrag til netværksarbejde, oplægsholder på NVL-uddannelsen, artikler til NVL-bladet eller naturvejleder.net ol.) Andet: Udover delmålene har jeg brugt meget tid på at arbejde med centrets udviklingsplaner og arbejdet med at skaffe driftskapital. Udviklingsplanerne går på at skabe en egenindkomst til stedet der kan gøre centret mere uafhængig af tilskud. For naturvejlederen vil det sige udvikling af en række tiltag der gør denne i stand til at sælge guidning i nationalparken, limfjordsoplevelser på vandet og mere underholdnings- eller udviklings-prægede aktiviteter på stedet. Dette er en svær øvelse, der kræver godt grej, gode lokaler og god markedsføring. Det kræver også at man går på kompromis med det der er naturvejledningens kernekompetence. Nemlig, at give deltagerne direkte oplevelser i naturen. Statistik over formidlingsaktiviteter: (Indsæt de 5 diagrammer fra indberetningssystemet her) 12

13 13

14 Eventuelle kommentarer til administrationen: (Kommentarer/idéer til samspillet med Friluftsrådets administration eller med Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen) Jeg vidste ikke at Fællessekretariatet for Naturvejledning stadig eksisterer Og jeg synes stadig det er alt for omfattende at alle naturvejledere på løntilskud skal udarbejde så stor en årsrapport, når der foreligger en statistikindberetning. Hvor mange årsværk går der ikke til udarbejdelse og læsning af årsrapporter der sandsynligvis ikke flytter noget som helst? Tid der kunne have været brugt til udvikling af aktiviteter og nye ideer samt netværksarbejde. Bilagsfortegnelse: (F.eks. bilag med liste over udgivelser fra året der er gået, uddybende materiale vedr. aktiviteter ol.) 14

15 Rapporten er udfærdiget af: Navn: Søren Kiel Andersen Dato: 15

16 Vejledning: Når du skriver årsrapporten, skal du have for øje hvad der er formålet, og hvem modtagerne er. Der er flere mål med årsrapporten. Den skal kunne fungere som orientering og dokumentation over for Friluftsrådet og evt. over for din direkte arbejdsgiver. Endvidere vil årsrapporten blive tilgængelig for andre naturvejledere og interesserede. Det er tanken at du derved kan være med til at inspirere andre og selv finde inspiration omkring naturvejledning. Fremhæv derfor gerne eksempler på succesfulde arrangementer ol. du har haft gennem året, som kan være til inspiration for andre. Hvad gjorde at de blev succeser? Det kan også være refleksioner over ting, der ikke fungerede, og hvordan det kan gøres anderledes. Endelig kan du anvende årsrapporten som et evalueringsredskab i dit eget arbejde. Forventningerne til omfanget af årsrapporten er 5-10 sider + evt. bilag. Når man modtager naturvejlederløntilskud er det obligatorisk at indberette sin årsstatistik i det fælles indberetningssystem for naturvejledere i Danmark. Diagrammerne, som genereres i indberetningssystemet på baggrund af dine indtastninger, sættes ind i årsrapporten. Du kan læse mere om indberetningssystemet på Friluftsrådets webside. Fotos er velkomne i årsrapporten. Husk at komprimere dem, så filen med rapporten ikke bliver for stor. Sammen med rapporten sendes tre gode fotos fra årets naturvejledning som selvstændige filer i god opløsning. Angiv venligst fotografens navn. Husk forældretilladelse, hvis der er børn på billederne. Friluftsrådet kan med henvisning til kilden frit anvende disse fotos i forbindelse med Friluftsrådets årsberetning, hjemmeside mv. Årsrapport og årsplan (benyt selvstændigt skema til årsplanen) skal være Friluftsrådet i hænde senest d. 15. januar OBS OBS OBS: Husk at vedhæfte tre gode fotos fra årets naturvejledning 16