Nye veje for internetbaseret. IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye veje for internetbaseret. IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen"

Transkript

1 IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen Nye veje for internetbaseret terapi Internetbaseret selvhjælpsterapi indgår som element i den nationale strategi for, hvordan sundhedsvæsen fremover skal udvikles i en digital retning. Det er derfor vigtigt, at psykologer tager aktiv del i udviklingen af næste generation IBT. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

2 I Sverige, England og Australien har der gennem de seneste 15 år været forsket i og anvendt internetbaseret selvhjælpsterapi (forkortet IBT) og digitale værktøjer i behandling af personer med psykiske lidelser (1). Reviews viser, at IBT er bedre end ingen behandling og ofte med lige så høj behandlingseffekt som tradi tionel ansigt-til-ansigt-terapi (2). I Danmark er IBT et nyt behandlingstiltag, som er under udvikling og afprøvning flere steder i psykiatrien. I Region H s Psykiatri er et IBT-program fra England (FearFighter) og et fra Sverige (Fri for Angst) oversat til og tilpasset danske forhold og er under afprøvning. Disse IBT-programmer tilhører, hvad man kan kalde første generation IBT. Første generation IBT kendetegnes ved at være udtænkt og udviklet af sundhedsprofessionelle fra psykiatrien. Således er FearFighter udviklet af psykiateren Isaac Marks, og Fri for Angst er udviklet af psykologen Lasse Strøm. Disse og andre første generation IBTprogram mer bygger oftest på den kognitive adfærdsterapeutiske model og består, ligesom almindelig ansigt-til-ansigt-terapi, af et forløb med cirka 10 behandlingssessioner, der indeholder de samme fem elementer: 1. psykoedukation; 2. illustrative pa tienthistorier; 3. øvelser; 4. hjemmearbejde (øvelser/ekspone ring); 5. selvvurdering af symptomer. Der tages en IBT-session om ugen. En session varer omkring minutter, og patienten rådes til at bruge 1-3 timer på hjemmearbejde mellem sessionerne. Et IBT-forløb med stort set de samme elementer og opbygning som almindelig terapi. Arbejdet med FearFighter, Fri for Angst og andre digitale værktøjer har givet os værdifuld viden og forståelse af rækkevidden og funktionaliteten af første generations IBT (3) [se Note 1]. Disse erfaringer vil vi gerne dele, så de kan medtænkes, når næste generation af IBT-programmer og digitale værktøjer skal udvikles. Indbyggede begrænsninger i 1. generation Helt grundlæggende ser vi, at første generation IBT er designet ud fra principper fra den traditionelle terapi med brug af et bestemt format, behandlingsmodel, læringsforståelse og måleinstrumenter. IBT-programmer har dermed arvet og givet sig selv fire begrænsninger, som bør udfordres. De fire begrænsninger beskrives i det følgende, og for hver begrænsning følger et forslag til, hvordan en mere gunstig forståelse og udvikling af IBT kan ske. Formatkonservatisme De eksisterende programmer bygger på samme format som den traditionelle ansigt-til-ansigt-terapi, hvor en patient har et ugentligt møde med en terapeut og derimellem har hjemmeopgaver over en gennemsnitlig periode på ti uger. Dette format er udviklet i en kontekst, hvor psykiatriens arbejdsorganisering med et fast ugentligt arbejdsskema og knappe terapeutmæssige ressourcer har været vigtige at tilgodese. Med IBT er der ingen begrænsninger i, hvor hyppigt og med hvilket interval en patient kan anvende programmet. IBT-programmer bør derfor forholde sig til et format, som giver optimal læring og effekt. For eksempel kan et format, hvor det psykoedukative læringsstof i en IBT-session repeteres tre gange med nogle dages mellemrum, forøge en korrekt genkaldelse af læringsstoffet fra 10 % til over 50 % målt ved en opfølgende hukommelsestest fire måneder efter den første præsentation af det psykoedukative stof (4). modelfotos: COLOURBOX Behandlingskonservatisme De eksisterende programmer arbejder ud fra en biologisk sygdomsmodel, hvor symptomer opfattes som et fænomen, der er uafhængige af personlighed og social kontekst, og at modificering af symptomer betyder helbredelse (5). Et program kunne også arbejde ud fra en sociologisk sygdomsmodel, der opfatter den sociale kontekst som afgørende for psykiske vanskeligheder. En helbredelse sker gennem en rehabi- PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

3 der åbnes for, at relevante videnskaber kan byde ind på designet af en behandling, som gør, at patienter indlærer ny og mere hensigtsmæssig adfærd. For den kommende IBT-behandling vil det være nærliggende at arbejde dels med brugercentrerede designs (3; 8), dels med viden fra andre fagområder som fx sociologi (7), læringspsykologi (4) og spilbaseret træning (gamification). Med IBT er der ingen begrænsninger i, hvor hyppigt og med hvilket interval en patient kan anvende programmet. literingsproces som fx træning i et attraktivt praksisfællesskab (7). Over 70 % af alle henvendelser inden for ikke-psyko tiske lidelser i psykiatrien er genhenvendelser, hvilket peger på, at den nuværende behandling ud fra den biologiske sygdomsmodel ikke giver den ønskede helbredelse (6). Med IBT er der mulighed for at gentænke sygdomsforståelsen, herunder mekanismerne omkring psykiske symptomer, samt hvordan samspillet mellem omgivelser og individ (7) kan trænes med fokus på langsigtet bedring af arbejdsmæssig og social funktionalitet frem for kortsigtet symptomlindring (5). Læringskonservatisme De eksisterende IBT-programmer anvender implicit en forældet naturvidenskabelig kommunikationsmodel, hvor en ekspert docerer psykoedukation, øvelser og opgaver, og hvor en patient passivt indlærer budskabet for dernæst at realisere det indlærte budskab til at ændre adfærd i vedkommendes praktiske dagligdag. Både kommunikationsmodellen og forestillingen om, at der sker transfer mellem behandlingsseance og patientens dagligdag er problematisk igen med henvisning til, at 70 % af patienterne efter endt behandlingsforløb i psykiatrien oplever tilbagefald og genhenvises eller opsøger anden behandling (6). I udviklingen af anden generation IBT bør Effektmålingskonservatisme De fleste publicerede IBT-studier er outcome-studier med måling af symptomer før og efter interventionen eller målinger af symptomniveauet sammenlignet med en eller flere kontrolgrupper. Dette måleparadigme er problematisk på to måder: For det første er symptommålinger kun ét ud af mange forskellige mål, men er blevet udvalgt som golden standard som dokumenta tion for ændringer i lidelsen. Andre typer målinger kan være livsglæde, seksuel tilfredshed, social integrationsgrad, arbejdsmæssig duelighed m.v., hvis det ønskes, at data skal anvendes til vurdering af funktionelle og livskvalitetsmæssige gevinster. Eller det kan være cost-benefitstudier, hvis det ønskes, at data skal anvendes til vurdering af den samfundsøkonomiske gevinst ved en given behandlingsform (9). Endelig er der hele aspektet omkring usability og brugeroplevelse, som er centrale for udviklingen og tilpasningen af IBT til patientens behov og ønsker. For at belyse det problematiske omkring valg af måleparadigme henviser vi til et af vores egne registerstudier med data på 761 patienter og matchede kontrolpersoner. Dette registerstudie viste to vidt forskellige billeder, alt efter hvilken måling på psykoterapi der blev anvendt: Måling af symptomer viste et succesbillede, mens måling af forbruget af yderligere sundhedsydelser efter behandling (dvs. en cost-benefit-analyse) viste et fiaskobillede (6). For det andet er outcome-studier primært nyttige i en startfase, hvor det skal dokumenteres, at en given behandling har effekt såkaldte efficacy-studier. Derefter er det mere meningsfuld at undersøge, hvilke komponenter i behandlingen der er virksomme såkaldte processtudier. I traditionel ansigt-til-ansigt-terapi er det kompliceret at designe store og indholdsvalide forsøg, der kan isolere og fastholde terapiens enkeltelementer, da hver behandling er unik, i kraft af at behandleren er unik. Med IBT-programmer er alle elementer elektronisk identiske på tværs af tid, rum og agent, men udskiftelige. Det er derfor muligt at designe store og indholdsvalide forsøg, hvor et terapielement isoleres og undersøges. Problemet ved de nuværende første generations IBT-programmer er, at de er designet som en helhed eller låst af det indehavende firma, og muligheden for udskiftelige elementer eller løbende forskningsmæssige tilpasninger er ikke tilgodeset. I de fremtidige IBTprogrammer skal der selvfølgelig være fleksibilitet for valg af indholdselementer. I valg af målinger i IBT-programmer bør det tilstræbes, at patientens oplevelse, anvendelse og udbytte af programmet bliver centrale mål (8). Målene skal holdes på et minimum for at være brugervenligt. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

4 Anden generation af IBT Hvis IBT forstås på dets egne præmisser som en slags vedholdende, systematisk og fakta-bearbejdende digital assistent, findes der stort potentiale i at udvikle fleksible digitale værktøjer, der kan tilbydes som hjælp til selvhjælp til patienter med psykiske lidelser, og som kan bruges på computere, tablets eller smartphones, når patienten finder det passende. I vores øjne bør den næste generation af IBT- programmer være udviklet som generiske IBT-platforme, hvori en række valgfrie prædefinerede indholds- og funktionselementer kan indsættes. De prædefinerede elementer kan være: chatrooms, skræddersyede videoklip, tutorials, animationer, tekstbokse, spørgeskema, skoleskema, kalender, reminder, dag bog, sangbog, brugerklasseværelse, fagklasseværelse, virtuelt besøg hos en rollemodel, træningscoach, øvelsesbanken, vidensbanken, test dig selv, dagens repetition, dagens overraskelse, dagens træningsspil, monitorering af søvn, motion og kost, ven- og familiebarometer, elementer fra patientens egen hverdag, spilbaseret træning (gamification) osv. Et IBT-program af anden generation kunne således bestå af en platform og udvalgte elementer. I den generiske platform kan patienten alene eller i samråd med en behandler trække et eller flere elementer ind (10). Fx kan et mindre behandlingsprogram bestå af tre elementer: 1. Fagklasseværelse for angst (det, som også kan kaldes psykoedukation), 2. Et chatroom og 3. Monitorering af søvn, motion og kost. Andre elementer kan tilvælges. Nogle af elementerne skal først indkodes, før de kan bruges. Fx kan der være behov for, at en sundhedsprofessionel indspiller et videoklip med en skræddersyet instruktion i rolig vejrtrækning til at forebygge panikanfald hos en patient. Senere kan patienten vælge at genindspille videoklippet, hvor vedkommende selv er den, der giver instruktionen. Jo flere elementer der er patientstyret eller udføres af patienten selv, des bedre (11). Validerede og de bedst ratede elementer kan lagres i et IBTbibliotek, som gøres tilgængelig for alle behandlere og patienter, hvormed vidensdelingen øges. Der er to væsentlige kvaliteter ved selvhjælpsprogrammerne, som kan imødekomme vores vision med anden generation IBT: For det første, at adgangen til et IBT-program sker, så snart behovet og ønsket om hjælp opleves hos patienten (ingen venteliste). Patienten kan træne flere gange om ugen og repetere de elementer i programmet, denne oplever som relevante og brugbare. IBT-programmer er tilpasset hver sin diagnosegruppe og kan derfor oplagt indeholde chatrooms, så patienter kan tale sammen om deres fælles udfordringer og problemer for på den måde at styrke dem i et selvhjælpsfælleskab (7). For det andet giver IBT-programmet kontrollen og ejerskabet til helbredelse tilbage til patienten selv patienten trænes simpelt hen i at hjælpe sig selv. Manglende kontrol og ejerskab over helbredelse er en del af den negative spiral, der kan bidrage til, at patienten fastholdes i det psykiatriske sundhedsvæsen, hvilket også kaldes indlært hjælpeløshed. Oprettelsen af servicestationer Erfaringen viser dog, at ny teknologi og digitale værktøjer ikke kan stå uledsaget for fagpersoner, som skal hjælpe patienterne til selvhjælp. Folker et al. (3) finder i deres undersøgelse af Digitalisering og patienten i centrum Udvikling af generiske platforme til selvhjælpsprogrammer til patienter med psykiske lidelser passer ind i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet (12) og regionale strategier for patienten i centrum. Med vores vision for anden generation IBT tror vi, det kan sikres, at flere patienter med en psykisk lidelse får adgang til en mere effektiv behandling, og at flere patienter gøres selvhjulpne i at håndtere og bearbejde deres psykiske vanskeligheder. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

5 digitale værktøjer i psykiatrien til fremme af mental sundhed: Fagpersoner i dag er ikke klædt på i forhold til anvendelse af teknologi, både så de har kendskab til teknologierne, der er på feltet, men også i at kunne vejlede patienter i brugen heraf. Det kræver således en løbende service og støtteindsats at få implementeret brugen af nye digitale værktøjer hos behandlerne i det psykiatriske sundhedssystem. I Danmark er IBT et nyt behandlingstiltag, som er under udvikling og afprøvning flere steder i psykiatrien. Der bør derfor oprettes en eller flere IBTservicestationer, som kan servicere behandlere og behandlingsinstitutioner i deres brug af IBTprogrammer. Sådanne servicestationer bør også indsamle og formidle viden om IBT-programmer og digitale værktøjer og tilbyde hjælp til effektafprøvning af lokale indholdsversioner af platformene. Man kan fristes til at kalde det supervision af digital terapi, og det kan sammenlignes med, at alle psykologer modtager supervision på deres analoge behandlingsindsats. Endelig og ikke mindst bør IBT-servicen altid involvere patienter med psykiske vanskeligheder i produkt udvikling og -afprøvning. I takt med at det lykkes at udvikle IBT-platforme og indholdselementer, der gøres frit tilgængelig og distribueres ud til behandlingsinstitutioner, behandlere og andre relevante aktører, vil det kunne medføre: At flere behandlingsinstitutioner får lettere ved at tage IBT-programmer til sig, når der samtidig tilbydes serviceassistance i brugen af IBT. At de pågældende institutioner kan anvende IBT-programmer på deres egne præmisser og sammensætte platform og indholdselementer, så det passer deres specifikke målgruppe og behandlingstilbud. At et større antal patienter med forskelligartede diagnoser og problemer får adgang til selvhjælpsprogrammer, som er målrettet deres specifikke behov og ønsker. Med udvikling af næste generation af IBT som generiske platforme og valgfrie indholdselementer kan IBT-programmer ne integreres som en naturlig del af behandlingen i hele psykiatrien. Vi må dog ikke glemme, at det er den menneskelige rela tion og kontakt til andre mennesker som er grundstoffet i vores liv og oplevelsen af livskvalitet. Med dygtige og nærværende behandlere, der selv bestemmer, om de vil gøre brug af IBT, tilbydes alle behandlingssteder og patienter mulighed for at skræddersy lige netop den løsning som patienten ønsker, uanset om det er med eller uden en digital assistent det kan man kalde, at patienten er kommet i centrum. Referencer Morten Fenger, ph.d., cand.psych. Nina Stald-Bolow, cand.it. Lise Jørgensen, cand.psych. Forskningsprojekt, Internetbaseret selvhjælpsterapi. Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region H s Psykiatri. (1) Andersson, G. The Internet and CBT: a clinical guide. 1.edition. CRC Press; (2) Andersson, G.; Cuijpers, P; Carlbring, P.; Riper, H.; Hedman E. Guided Internetbased vs. face-to-face cognitive behavior therapy for psychiatric and somatic disorders: a systematic review and meta-analysis. World Psychiatry 2014 Oct;13(3): (3) Folker, M.P.; Rasmussen, J.; Pedersen, K.F.; Brocks, N.B.; D Auchamp, A. Digital mental sundhed Kortlægning og technology roadmap for digitale værktøjer til fremme af mental sundhed og selvhjælp ved psykisk sygdom. Teknologisk Institut; 2014 Oct 1. (4) Rawson, K.A.; Dunlosky, J. Optimizing schedules of retrieval practice for durable and efficient learning: how much is enough? J Exp Psychol Gen 2011 Aug;140(3): (5) National Health Services. Cognitive behavioural therapy (CBT) How it works. www nhs uk/conditions/cognitive-behavioural-therapy/pages/how-does-it-work aspx Available from: URL: (6) Fenger, M.; Mortensen, E.L.; Poulsen, S.; Lau, M. A register-based study of longterm healthcare use before and after psychotherapy. Nord J Psychiatry 2014 Oct;68(7): (7) Mehlsen, C.; Wenger, E. Mennesker lærer i fællesskab Interview med Etienne Wenger. Asterisk 15, Århus. (8) Knowles, S.E.; Toms, G.; Sanders, C.; Bee, P.; Lovell, K.; Rennick-Egglestone S. et al. Qualitative Meta-Synthesis of User Experience of Computerised Therapy for Depression and Anxiety. PLoS ONE 2014 Jan 17;9(1):e (9) Perkins, R. What constitutes success? The relative priority of service users and clinicians views of mental health services. Br J Psychiatry 2001 Jul;179:9-10. (10) Schueller, S.M.; Begale, M.; Penedo, F.J.; Mohr, D.C. Purple: a modular system for developing and deploying behavioral intervention technologies. J Med Internet Res 2014;16(7). (11) Hansen, J.P.; Fenger, M.; Decker, L.; Wusheng, W.; Panaylotis, L. Dodonegone: A web- and mobile service to manage exposure therapy outside the clinic Oct 14; Conference: Designing for Self Care; (12) Regeringen, KL og Danske Regioner. Digitalisering med effekt national strategi for digitaliserings af sundhedsvæsenet Statens Serum Institut 2013 June. Available from URL: Forskningsprojekt Internetbaseret selvhjælpsterapi realiseres på basis af en bevilling fra Trygfonden. Note 1: Det er først senere med de moderne applikationer (app s) til smartphones, at udviklingen sker i tæt metodisk samarbejde med IT-fagpersoner (User-Experience designers og Human Computer Interaction eksperter m.v.). I dette samarbejde bliver en lang række nye behandlingselementer og -funktionaliteter udviklet og afprøvet, men området er karakteriseret ved spredte øer af mange pilotprojekter og få løsninger i daglig drift (4). SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

Et kulturelt dilemma. Terapi i cyberspace. Ansigt på en afvist. Kritisk åbenhed

Et kulturelt dilemma. Terapi i cyberspace. Ansigt på en afvist. Kritisk åbenhed 8. maj 2015 69. årgang Dansk Psykolog Forening 8 Et kulturelt dilemma Mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever under modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det belaster. Side 4 Kritisk åbenhed

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT)

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Forskning i psykoterapi og evidens for IBT - 4 dias Pilotstudie med FearFighter - 17 dias (Formål, baggrund, metode, resultater, konklusion) Forskning i IBT fremover

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Internetbaseret selvhjælpsterapi

Internetbaseret selvhjælpsterapi Fenger,M: Internetbaseret selvhjælpsterapi. In Møhl & Kjølby (ed). Psykoterapi. PsykiatriFonden. 2012. o Indsendt kapitel til en ny bog om psykoterapi i Danmark redigeret af Bo Møhl og Morten Kjølby og

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge

Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge Evidensgrundlaget og samarbejdet om udsatte børn og unge Oplæg på Når systemet spænder ben National konference om ulighed i sundhed 7.3.13 Anders Hede Forskningschef TrygFonden Side 1 Afgrænsning Fire

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Terapi på internettet

Terapi på internettet DIGITALT AF MORTEN FENGER Terapi på internettet Der er både muligheder og fordele ved internetbaseret terapi, fremgår det af denne artikel, som er en litteraturundersøgelse af internetbaseret terapi som

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

PROJEKT NEM KOMMUNIKATION. Nem Kommunikation. Et kommunikations- og hukommelses system til mennesker som lider af kognitive vanskeligheder

PROJEKT NEM KOMMUNIKATION. Nem Kommunikation. Et kommunikations- og hukommelses system til mennesker som lider af kognitive vanskeligheder Nem Kommunikation Et kommunikations- og hukommelses system til mennesker som lider af kognitive vanskeligheder Henrik Bryld Stifter af Tele Call (2005) Baggrund som projektleder hos TDC Udviklings og implementerings

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014

ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014 ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014 Anne Grethe Viuff, Overlæge, leder af Amb. P og OPUS Vest Program 1. Hvad er Telepsykiatri/Digital

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Erfaringer med anvendelsen af IT-løsninger i behandlingen af lettere angst og depression

Erfaringer med anvendelsen af IT-løsninger i behandlingen af lettere angst og depression Erfaringer med anvendelsen af IT-løsninger i behandlingen af lettere angst og depression Hvad er der gjort? Og hvordan virker det? Kåre Jansbøl Anja Elkjær Rahbek Louise Herbild NOTAT / PROJEKT 3542 APRIL

Læs mere

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer

med traumatiserede flygtninge Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer PSYKOTERAPI med traumatiserede flygtninge Behandlingsmanual Af Mette Jensen, Dorte Boye Hjortkjær, Naderah Parwani, Eneli Kramer Hero, Kenan Hansen og Juno Calmer Seks psykologer har udarbejdet en behandlingsmanual

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere