Sonningpristalen af Hannah Arendt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sonningpristalen af Hannah Arendt."

Transkript

1 Sonningpristalen af Hannah Arendt. København Mine damer og herrer, Lige siden jeg modtog den temmelig overraskende nyhed om jeres beslutning om at vælge mig som modtager af Sonningprisen, som en anerkendelse af et bidrag til den europæiske civilisation, har jeg prøvet at regne ud, hvad jeg dog skulle kunne sige som svar. På den ene side, set fra mit eget livs perspektiv, og på den anden side, set fra min generelle holdning til sådanne offentlige begivenheder, så rodede denne simple kendsgerning, jeg blev konfronteret med, så mange delvist modstridende reaktioner og refleksioner op, at det var svært for mig at komme overens med den ud over at jeg følte den fundamentale taknemmelighed, som efterlader os hjælpeløse, hver gang verden tilbyder os en sand gave; det vil sige tilbyder os noget, som virkelig kommer nådigt til os. Det sker, når Fortuna smiler strålende, ladende hånt om, hvad end vi bevidst eller halvt-bevidst har næret som vores hensigter, forventninger eller mål. Lad mig prøve at bringe orden i disse ting. Jeg vil starte med det rent biografiske. For et menneske, der forlod Europa for 35 år siden og på ingen måde forlod det frivilligt og som blev borger i USA, helt og aldeles og bevidst frivilligt, fordi republikken virkelig var en regering bestående af lov og ikke af mennesker, for det menneske er det ikke nogen lille ting at blive anerkendt for et bidrag til europæisk civilisation. Det, jeg lærte i disse første afgørende år mellem immigration og naturalisation, svarer i grove træk til et selvlært kursus i the founding fathers politiske filosofi. Det, der overbeviste mig, var den faktiske eksistens af et politisk legeme totalt ulig de europæiske nationalstater med deres homogene populationer, deres organiske opfattelse af historie, deres mere eller mindre afgørende inddeling i klasser, deres nationale suverænitet og deres opfattelse af, hvorfor man har en stat. Ideen om at når tingene virkelig spidsede til, så måtte diversiteten ofres til nationens union sacrée, der engang var den dominerende etniske gruppes assimilisations magts største triumf, den idé begynder først nu at smuldre under presset fra den truende transformation af alle regeringer til bureaukratier, de forenede staters regering ikke undtaget. Et bureaukrati, der hverken er et styre af lov eller mennesker, men af anonyme embeder eller computere, og hvis totalt upersonlige dominans kan vise sig at blive en større trussel mod 1

2 frihed og mod det minimum af borgersans, uden hvilket man ikke kan forestille sig noget offentligt liv, end selv de mest uhyrlige af fortidens tyranner nogensinde har været. Men disse farer fra ren og skær forvoksethed koblet med teknokrati, under hvis styre alle former for regering vil visne bort (på det tidspunkt stadig en velment ideologisk ønskedrøm, hvis mareridtsagtige egenskaber kun kunne opdages gennem kritisk undersøgelse), disse farer var endnu ikke på dagsordenen for den daglige politik, og det, som påvirkede mig, da jeg kom til USA, var netop friheden til at blive borger uden at skulle betale prisen ved at blive assimileret. Jeg er, som I ved, jøde, som I kan se af hunkøn, født og uddannet i Tyskland, som I uden tvivl kan høre, og til en vis grad formet af otte lange og temmelig lykkelige år i Frankrig. Jeg ved ikke, hvad jeg har bidraget med til europæisk civilisation, men jeg må indrømme, at jeg gennem alle disse år har holdt hårdnakket fast i alle detaljer af denne europæiske baggrund, hvad der til tider har vist sig som en vis polemisk stædighed, eftersom jeg selvfølgelig levede blandt mennesker, ofte gamle venner, som prøvede meget hårdt på at gøre præcis det modsatte; at gøre deres bedste for at opføre sig, lyde og føle sig som sande amerikanere, for det meste gjorde de det af vanens magt, den vane som stammer fra at leve i en nationalstat, i hvilken du er nødt til at være patriot, hvis du ønsker at høre til. Mit problem var, at jeg aldrig havde ønsket at høre til, end ikke i Tyskland, og at jeg derfor havde svært ved at forstå den store rolle, som hjemve ganske naturligt spiller blandt alle immigranter, især i USA, hvor national oprindelse, efter den mistede sin politiske betydning, blev det stærkeste bånd i samfundet og i privatlivet. Men det, som for dem omkring mig var et land, måske et landskab, et sæt af vaner og traditioner, og, vigtigst af alt, en bestemt mentalitet, var for mig sproget. Og hvis jeg nogensinde gjorde noget bevidst for europæisk civilisation, så var det helt sikkert intet andet end fra det øjeblik, jeg flygtede fra Tyskland, at have det velovervejede forsæt om ikke at bytte mit modersmål ud med noget andet sprog, som jeg blev tilbudt eller tvunget til at bruge. Det virker på mig, som om det er sådan for de fleste mennesker (nemlig for alle dem som ikke har et særligt talent for sprog), at modersmålet forbliver den eneste pålidelige målestok for hvad end sprog, de senere hen lærer. Det skyldes den simple grund, at de ord, vi bruger i dagligsproget, får deres særlige vægt gennem de mangfoldige associationer, som opstår automatisk og enestående ud af den skat af stor poesi, som dette og intet andet sprog er blevet velsignet med, og denne vægt guider vores brug af dette sprog og redder den fra tankeløse klicheer. Det andet emne, som fra mit eget livs perspektiv ikke kunne andet end blive bragt op til overvejelse, drejer sig om det land, som jeg nu skylder denne anerkendelse. Jeg har altid været fascineret af den helt særlige måde, hvorpå det danske folk og den danske regering håndterede og 2

3 løste de sprængfarlige problemer, som opstod ved nazisternes erobring af Europa. Jeg har altid tænkt, at denne ekstraordinære historie, som I selvfølgelig ved mere om end jeg, burde være obligatorisk læsestof i alle de kurser i politisk videnskab, som omhandler relationen mellem magt og vold, hvis hyppige ligestillelse hører til de elementære fejlslutninger ikke kun i politisk teori, men også i aktuel politisk praksis. Denne episode i jeres historie står som et eksempel på det store magtpotentiale iboende i ikke-voldelig handlen og i modstand mod en modstander, som besidder langt overlegne voldsmidler. Og da den mest spektakulære sejr i denne kamp drejer sig om overvindelsen af Endlösung, og det at man reddede næsten alle jøder på dansk territorrium, uanset deres oprindelse, om de var danske borgere eller statsløse flygtninge fra Tyskland, så synes det kun naturligt, at de jøder, som er overlevende fra denne katastrofe, skulle føle sig knyttet til dette land på en ganske særlig måde. Der er to ting, som jeg finder særligt imponerende i denne historie: For det første den kendsgerning, at før krigen havde Danmark på ingen måde behandlet sine flygtninge pænt; som andre nationalstater nægtede Danmark at give statsborgerskab og tilladelse til at arbejde. Selv om der var et fravær af antisemitisme, så var jøder som udlændinge ikke velkomne, men retten til asyl, som ikke blev respekteret nogen andre steder, blev tilsyneladende anset for ukrænkelig. For da nazisterne startede med bare at kræve statsløse personer til deportation, dvs. tyske flygtninge hvis nationalitet nazisterne havde frataget dem, så forklarede danskerne, at fordi disse flygtninge ikke længere var tyske borgere, så kunne nazisterne ikke kræve dem udleveret uden danskernes samtykke. For det andet, mens der var nogle få lande i det nazibesatte Europa, som det med alle tænkelige midler lykkedes at redde de fleste af deres jøder, så var danskerne, tror jeg, de eneste som turde tale lige ud af posen om det med deres herrer. Og resultatet var, at hverken truet af væbnet modstand eller guerilla-taktikker, men under presset fra den offentlige mening, så ændrede de tyske embedsmænd i landet deres mening; de var ikke længere pålidelige, de blev overmandet af det, som de havde ringeagtet mest, ord, slet og ret, udtalt frit og offentligt. Dette var ikke sket nogle andre steder. Jeg vil nu komme til den anden side af disse overvejelser. Denne ceremoni her i dag er uden tvivl en offentlig begivenhed, og den ære, I viser dens modtager, udtrykker en offentlig anerkendelse af en, som ved selve denne omstændighed bliver transformeret til en offentlig person. Jeg er bange for, at i denne forstand kan jeres valg drages i tvivl. Jeg ønsker ikke at rejse det delikate spørgsmål om fortjenstfuldhed her; en ære, hvis jeg forstår det ret, giver os en imponerende lektion i beskedenhed, for den indebærer, at det ikke er op til os selv at dømme. Den fortæller os, at 3

4 vi ikke er egnet til at bedømme os selv og vore bedrifter, som vi bedømmer andre. Jeg er ganske villig til at acceptere denne ydmyghed, da jeg altid har troet, at ingen kan kende sig selv, fordi ingen fremtræder for sig selv, som han fremtræder for andre, og at det kun er stakkels Narcissus, som vil lade sig narre af sit eget spejlbillede og fortæres af længsel efter et blændværk. Men hvor jeg er villig til at overgive mig til ydmyghed, når jeg er konfronteret med det indlysende: Ingen kan være dommer i sin egen sag, så er jeg ikke villig til at opgive min dømmekraft og sige Hvem er jeg til at dømme?, som måske en sand kristen troende ville sige. Som et spørgsmål om ren personlig tilbøjelighed ville jeg, tror jeg, være enig med poeten (W.H. Auden): Private faces in public places/ Are wiser and nicer/ Than public faces in private places. Med andre ord, ud fra mit personlige temperament og tilbøjelighed (disse medfødte psykiske kvaliteter, som ikke nødvendigvis former vores endelige domme, men helt sikkert vores fordomme og instinktive impulser), så har jeg en tendens til at sky det offentlige rum. Dette kan lyde falskt, uautentisk, for dem, som læser visse af mine bøger og husker min ros, måske endda glorificering, af det offentlige rum som værende det rette rum for fremførsel af politisk tale og handling. Men når det drejer sig om teori og forståelse, så er det ikke ualmindeligt, at udenforstående og blot og bar tilskuere opnår en skarpere og dybere indsigt i den faktiske mening med, hvad der sker foran og omkring dem, end det er muligt for de faktiske aktører og deltagere. Det skyldes, at disse aktører er opslugt af de hændelser, som de er en del af. Det er virkelig ganske muligt at forstå og reflektere over politik uden at være et såkaldt politisk dyr. Disse oprindelige impulser medfødte defekter, om man vil blev stærkt understøttet af to meget forskellige trends, begge fjendtlige overfor alt offentligt, som faldt ganske naturligt sammen i løbet af 1920 erne, tiden efter første verdenskrig, som allerede dengang, i hvert fald ifølge den samtidige unge generation, udgjorde Europas forfald. Min beslutning i det mindste om at studere filosofi var ganske typisk dengang, selv om den måske ikke var helt almindelig, og denne forpligtigelse på bios theoretikos, på en kontemplativt livsform, implicerede allerede, selv om jeg måske ikke vidste det, en ikke-forpligtigelse overfor det offentlige. Gamle Epikurs formaning til filosoffen, lathe biosas, lev i det skjulte, ofte misforstået som et råd om forsigtighed, opstår rent faktisk ganske naturligt ud fra en tænkers måde at leve på, fordi tænkningen selv, til forskel fra andre menneskelige aktiviteter, ikke bare er en aktivitet, som er usynlig, som ikke manifesterer sig i noget ydre, men også, og i denne forstand måske unikt, ikke har nogen trang til at fremtræde og endda en meget begrænset tilskyndelse til at kommunikere med andre. Siden Platon er tænkning blevet defineret som en lydløs dialog mellem mig og mig selv; det er den eneste måde, hvorpå jeg 4

5 kan holde mig selv ved selskab og være tilfreds med det. Filosofi er en ensom beskæftigelse, og det virker kun naturligt, at behovet for den opstår i en overgangstid, hvor mennesker ikke længere stoler på verdens stabilitet og deres egen rolle i den, og hvor spørgsmålene om de generelle betingelser for det menneskelige liv spørgsmål som givetvis opstår samtidigt med menneskets opdukken her på jorden får en usædvanlig skarphed. Måske havde Hegel ret: Først når skumringen sætter ind, begynder Minervas ugle sin flugt. Men denne skumring, formørkelsen af den offentlige scene, foregik på ingen måde i stilhed. Tværtimod. Aldrig har det offentlige rum været så fyldt med offentlige bekendtgørelser, for det meste ganske optimistiske, og spektaklet bestod ikke kun af de to modstridende ideologiers propagandaslogans, som hver især lovede forskellige fremtidsversioner, men også af jordbundne udtalelser fra respektable politikere og statsmænd fra til venstre for midten, til højre for midten og fra midten, hvilket alt sammen havde den besnærende effekt at forfladige ethvert emne, de berørte, ud over totalt og aldeles at forvirre deres publikum. Denne næsten automatiske afvisning af alt offentligt var meget udbredt i 1920 ernes Europa med dens fortabte generation som de kaldte sig selv som selvfølgelig var minoriteter i alle lande, avantgarde eller elite, afhængigt af, hvordan de blev vurderet. At der var få af dem, gør dem ikke mindre karakteristiske for tidens stemning, selv om det dog kan forklare den besynderlige generelle misrepræsentation af de brølende 20 ere, deres glorificering og den nærmest totale glemsel af opløsningen af alle politiske institutioner, som gik forud for de store katastrofer i 30 erne. Man kan finde vidnesbyrd om tidens anti-politiske klima i dens poesi, dens kunst, dens filosofi; det var det årti, hvor Heidegger opdagede Das Man, man som modsætningen til det at være et autentisk selv, hvor Bergson i Frankrig fandt det nødvendigt at genvinde det fundamentale selv fra det sociale livs krav i almindelighed og fra sprogets i særdeleshed, og det var da W.H. Auden i England på fire linjer sagde, hvad der for mange må have lydt næsten for banalt til overhovedet at blive nævnt: All words like Peace and Love All sane affirmative speech Had been soiled, profaned, debased To a horrid mechanical screech Sådanne tilbøjeligheder idiosynkrasier? spørgsmål om smag? som jeg har prøvet at datere historisk og forklare faktuelt, er tilbøjelige til at række meget langt, hvis de opnås i dannelsesperioden af ens liv. De kan lede til en forkærlighed for hemmeligholdelse og anonymitet, som om 5

6 kun det, der kan holdes hemmeligt, kan betyde noget for en personligt. Never seek to tell thy love/ Love that never told can be eller Willst du dein Herz mir schenken,/so fang es heimlich an som om selv et offentligt kendt navn, det vil sige berømmelse, ville kunne besmitte dig med Heideggers man, med Bergsons sociale selv, korrumpere din tale med vulgariteten af W.H. Audens afskyelige mekaniske skrig. Efter første verdenskrig eksisterede der en besynderlig social struktur, som stadig er undsluppet både de litterære kritikeres og de professionelle historikeres og sociologernes opmærksomhed. Den kan bedst beskrives som et internationalt samfund af berømtheder. Selv i dag ville det ikke være svært at opregne en liste med navnene på dets medlemmer, og blandt dem ville man ikke finde navnet på en eneste af dem, som viste sig at blive tidens mest indflydelsesrige forfattere. Det er sandt, at ingen af 1920 ernes internationale samfund reagerede særlig godt på forventningen om solidaritet fra deres medlemmer i 1930 erne. Men der er, tror jeg, også uigendriveligt, at ingen af dem smuldrede hurtigere, og kastede sine medlemmer ud i større fortvivlelse end da dette totalt upolitiske samfund kollapsede. Det skyldes, at dets medlemmer, forkælede af berømmelsens strålende magt, var dårligere i stand til at håndtere katastrofe end de ikke-berømte masser, som bare blev berøvet den beskyttende magt fra deres pas. Jeg citerede fra Stefan Zweigs autobiografi, Verden af i går, som han skrev og udgav, kort tid før han begik selvmord. Det er, så vidt jeg ved, det eneste skrevne vidnesbyrd om dette flygtige og uden tvivl skuffende fænomen, hvis blotte aura forvissede dem, som det var tilladt at sole sig i berømmelsens stråleglans, om, hvad vi i dag ville kalde deres identitet. Hvis det ikke var fordi, at jeg er for gammel til på en anstændig vis at adoptere den unge generations talemåder, så ville jeg sandfærdigt kunne sige, at det, at denne pris er en kendsgerning, fik som sin mest umiddelbare og, i mit tilfælde, den mest logiske konsekvens, at den udløste en identitetskrise. De berømtes samfund er, uden tvivl, ikke længere en trussel; Gud ske tak og lov så eksisterer det ikke mere. I vores verden er intet mere kortvarigt, mindre stabilt og solidt end den form for succes, som bringer berømmelse; intet kommer hurtigere og nemmere end glemsel. Det ville være mere typisk for min generation en generation som er gammel, men endnu ikke helt død at vende sig bort fra alle disse psykologiske overvejelser og bare acceptere denne lykkelige indtrængen i mit liv som et stort held, uden at glemme at guderne i hvert fald de græske er ironiske og upålidelige i nogen grad i stil med Sokrates, som begyndte at bekymre sig og startede med sin aporetiske udspørgen, efter at oraklet i Delfi, som er kendt for sine kryptiske flertydigheder, havde udråbt ham som den viseste af alle dødelige. En farlig overdrivelse ifølge 6

7 ham, måske et hint om, at ingen mand er vis, og at Apollo ønskede at fortælle ham, hvordan han kunne virkeliggøre denne indsigt ved at sætte sine medborgere i forlegenhed. Så hvad kan guderne have ønsket ved at få Jer til at vælge et menneske som mig til offentlig hæder, mig, som hverken er en offentlig person eller har en ambition om at blive en? Siden bekymringerne her indlysende har noget med mig som person at gøre, så lad mig prøve en anden indgangsvinkel til dette problem med pludseligt at blive forvandlet til en offentlig person gennem den ubestridelige kraft ikke fra berømmelse, men fra offentlig anerkendelse. Lad mig først minde Jer om den etymologiske oprindelse af ordet person, som er blevet adopteret af de europæiske sprog næsten uændret fra det latinske persona, med den samme entydighed som for eksempel ordet politik stammer fra det græske polis. Det er, selvfølgelig, ikke uden betydning, at sådan en vigtig del af vores vokabular, med hvilket vi over hele Europa diskuterer retsmæssige, politiske og filosofiske emner, stammer fra en identisk kilde i antikken. Dette antikke vokabularium udgør noget i stil med en fundamental akkord, inden for hvilken mange modulationer og variationer lyder gennem den vestlige menneskeheds intellektuelle historie. Under alle omstændigheder betød persona oprindeligt den maske, som dækkede en skuespillers individuelle personlige ansigt, og som overfor publikum indikerede skuespillerens rolle og andel i skuespillet. Men i denne maske, som var designet og bestemt af skuespillet, fandtes der på mundens plads en bred åbning, gennem hvilken skuespillerens individuelle, umaskerede stemme kunne lyde. Det er fra denne lyd, som kommer igennem masken, at ordet persona oprindeligt blev udledt; per-sonae, at lyde igennem er udsagnsordet, som navneordet persona, masken, er udledt af. Og romerne selv var de først til at bruge navneordet i en metaforisk forstand; i romersk lov var persona en, som besad civile rettigheder i skarp distinktion fra ordet homo, som blot betegnede en som ikke var andet end et medlem af den menneskelige race, helt sikkert forskellig fra et dyr, men uden nogen former for særlige kvalifikationer eller distinktioner, hvorfor homo (som det græske anthropos) ofte blev brugt hånligt, betegnende mennesker, som ikke var beskyttet af nogen lov. Jeg har fundet den latinske forståelse af, hvad en person er, behjælpelig i mine overvejelser, fordi den næsten inviterer til metaforisk brug, og metaforer er det daglige brød for al begrebslig tænkning. Den romerske maske svarer meget nøje til vores måde at fremtræde på i samfundet, hvor vi ikke er borgere, der er gjort lige af det offentlige rum, som er etableret af og reserveret til politisk tale og politiske handlinger, men hvor vi er accepterede som individer i vores egen ret og dog på ingen måde bare som mennesker som sådan. På den scene, som er verden, 7

8 fremtræder vi og bliver altid genkendt i overensstemmelse med den rolle, som vores profession tildeler os som læger, som advokater, som forfattere eller forlæggere, som lærere eller studerende og så videre. Det er igennem denne rolle, lydende igennem den så at sige, at noget andet manifesterer sig selv, noget helt og aldeles idiosynkratisk og udefinerbart og stadig ubetvivleligt identificerbart, så vi ikke bliver forvirrede ved et pludseligt rolleskift når for eksempel en studerende når sit mål, som var at blive forvandlet til lærer, eller når værtinden, som vi socialt set kender som lægen, serverer drinks i stedet for at tage sig af sine patienter. Med andre ord, så ligger fordelen ved at adoptere ideen om persona til mine overvejelser i den kendsgerning, at de masker eller roller, som verden tildeler os, og som vi må acceptere og endda anskaffe, hvis vi på nogen måde ønsker at tage del i verdens skuespil, er udskiftelige; de er ikke umistelige i den forstand, vi taler om umistelige rettigheder, og de er ikke fast inventar vedhæftet vores indre selv i den forstand, som de fleste mennesker tror, at vores samvittigheds stemme er noget, som den menneskelige sjæl konstant bærer med sig. Det er i denne forstand, at jeg kan komme overens med at fremtræde her som en offentlig person for en offentlig begivenheds skyld. Det betyder, at når de begivenheder, til hvilken masken blev designet, er ovre, og jeg er færdig med at bruge og misbruge min individuelle ret til at lyde igennem masken, så vil tingene falde på plads igen; og jeg i høj grad beæret og dybt taknemmelig for dette øjeblik vil være fri til ikke alene at udskifte roller og masker, som de bliver tilbudt mig af verdens store skuespil, men til at gå igennem dem i min nøgne denne-hed, identificerbar, håber jeg, men ikke definerbar og ikke forført af den store fristelse, der ligger i genkendelse, som i enhver form kun kan genkende os som sådan og sådan, det vil sige, som noget vi fundamentalt set ikke er. Oversat af Cecilie Eriksen, november

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Don t be nice be real!

Don t be nice be real! Don t be nice be real! - om nogle af misforståelserne omkring Girafsprog Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste mennesker i dagens Danmark har hørt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej Indhold Forord: At vælge Guds vej 7 1. Viljens mange ansigter 11 2. Mit rige, Dit rige 27 3. Kærlighed og vilje 42 4. At vælge Gud 53 5. Vilje og længsel 70 6. At vælge korset 85 7. At udvikle hjertets

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Styrke i TR-rollen. Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen

Styrke i TR-rollen. Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen Styrke i TR-rollen Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen Formål/mål Formålet opfølgningsdagen er at arbejde med indersiden af gennemslagskraft og styrke i TRrollen Mål:

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

En vej til at reagere proaktivt

En vej til at reagere proaktivt En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke. Prædiken til 3. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 15. dec. kl. 10.00 3. s. e. i advent 78 Blomstre som en rosengård 80 Tak og ære være Gud 89 Vi sidder i mørket 86 Hvorledes skal jeg møde 439 O, du

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere