Nanna Ferslev (NAF), tlf , 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2"

Transkript

1 Dagsorden Mødedato: Onsdag den 12. december 2012 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Havestuen Journalnummer: Deltagere: Mødesekretær: Bestyrelsen Nanna Ferslev (NAF), tlf , Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering Drøftelse af CFU s kernekompetence Beslutning om budget Godkendelse af den overordnede ramme for rektors resultatlønskontrakt Beslutning vedr. bestyrelsesansvarsforsikring Beslutning vedrørende drift af professionsbacheloruddannelse i Leisure Management Orientering vedr. udkast til lov om institutionsakkreditering Uddannelsesudvalgenes beretning 2012 til orientering Drøftelse af opsamling på bestyrelsesseminar den november Drøftelse af årshjul 2013 for bestyrelsen Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet Eventuelt /21

2 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling DSR holdt årsmøde 1. december, men nåede af forskellige årsager ikke hele dagsordenen igennem. Der er derfor indkaldt til ekstraordinært DSR årsmøde 6. januar. Frem til dette møde fortsætter Michelle Rebecca Nielsen og Sebastian Nellemann derfor som studenterrepræsentanter i bestyrelsen. 1.2 Indstilling Rektor indstiller, at dagsordenen godkendes. 1.3 Økonomi 1.4 Proces 1.5 Kommunikation 1.6 Bilag 2/21

3 2. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering 2.1 Sagsfremstilling Nyhedsbrev for november-december måned udgør rektors meddelelser (bilag 1). Referat af forretningsudvalgsmødet den 29. november fremgår af bilag 2. Formanden orienterer om: - Årsmøde med formænd for uddannelsesudvalg den 22. november (fremgår også af rektors nyhedsbrev) - Årsmøde i DSR 1. december (fremgår også af rektors nyhedsbrev) Bente Sorgenfrey og Per B. Christensen orienterer om nyt fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. 2.2 Indstilling Til orientering 2.3 Økonomi 2.4 Proces 2.5 Kommunikation 2.6 Bilag Bilag 2.1 Nyhedsbrev Bilag 2.2 Referat af forretningsudvalgsmødet den 29. november /21

4 3. Drøftelse af CFU s kernekompetence 3.1 Sagsfremstilling CFU-chef Lasse Bjerregaard deltager under dette punkt. Der ønskes udarbejdet en vision for Danmarks bedste CFU fulgt op at et udkast til en strategi og deraf følgende handle punkter. Primært afsæt for denne udarbejdelse er en brugeranalyse, der viser en række forhold ved den nuværende situation, som ønskes forbedret, og giver en række input til en fremtidens CFU. Status på iværksatte processer fra september 2012: Medarbejdertrivsels undersøgelser på såvel adressen i Sorø som Vordingborg Ansættelse af ny chef for CFU (startet ) Implementering af en ny samarbejdsstruktur passende til UCSJ s øvrige struktur Økonomisk analyse Afdækning af niveau for samarbejde med kommuner Kvantitativ brugeranalyse på nationalt plan Kvalitativ brugerundersøgelse på UCSJ niveau Der er taget fat på en styrkelse af organisationen, en trivselsopgave for medarbejderne, en økonomisk tilpasning og afdæknings- og analyse opgaver. Disse forhold danner grundlag for visionen og strategien. Strategiarbejdet omfatter flere niveauer: 1. CFU som en public service virksomhed kerneforretningen og SKAL opgaver Vigtige parametre: bruger oplevelse, leverancekvalitet, leverance sikkerhed, høj tilgængelighed, transparens, digitalisering, blended learning koncepter og fleksibilitet 2. Synergier ved at integrere CFU i den øvrige organisation Vigtige succeskriterier: samarbejde med læreruddannelse/introforløb til lærerstuderende i forhold til læremidler og didaktisering af undervisningsforløb, driftsmæssige fordele på administration og videnudvikling, CFU som distributionskanal/videndeling af seneste forskningsresultater, udvikling af Mit CFU 3. Udfoldelse af KAN opgaver og nye potentialer Oplagte muligheder: strategisk samarbejde med kommuner omkring skolepolitikken og politikken for leg og læring på institutionsområdet, tværprofessionalitet, internationalisering, didaktisering af andre professioner (sygeplejerske, socialrådgiver osv.), bedre integration mellem konceptet for kort-kursusvirksomhed, diplomer og konsulentopgaver, distributør at frontløber viden om det pædagogiske område fra forsknings- og innovationsafdelingen, samarbejde med private udbydere af læremidler, formidlingsvirksomheder eller alliancer med markedsdrevet (brugerdrevet) konkurrenter,m.m. 4/21

5 3.2 Indstilling For at skabe det bedst mulige afsæt for strategien for Danmarks bedste CFU ønskes en kvalificerende drøftelse af CFUs kerneforretning og udviklingsmuligheder. På mødet præsenteres et udkast til vision og strategier underbygget af hovedpointerne fra CFUs kvalitative og kvantitative brugerundersøgelse 3.3 Økonomi 3.4 Proces 3.5 Kommunikation 3.6 Bilag Bilag 3.1 Slides om CFU brugeranalyse 5/21

6 4. Beslutning om budget Sagsfremstilling Forslag til budget 2013 fremgår af bilag Indstilling Rektor indstiller, at forslag til budget 2013 godkendes og at følgende elementer dermed godkendes: Et overskudsmål på 20 mio. kr. til genopbygning af likviditet og finansiering af byggeri. En rammefordeling til de enkelte områder som indeholder midler til håndtering af de i strategien og udviklingskontrakten fastlagte målsætninger og handleplaner, samt løbende udvikling af områdets aktiviteter. Der er ikke foretaget P/L regulering og dermed er der indarbejdet en omkostningstilpasning/effektivisering på alle områder svarende til pris- og lønudviklingen. Der fastlægges for året et dækningsbidragsniveau for CFV og CFU på 9,9 mio.kr. Uddannelsesområdet er tilført 12,9 mio. kr. svarende til merprovenuet på uddannelsestaxametrene Der er indarbejdet 23,6 mio.kr. til forskning og innovation samt kapacitetsopbygning på dette område. Der er indarbejdet 9,3 mio.kr. fra globaliseringsmidlerne til afløb på gamle projekter samt strategiske initiativer. 4.3 Økonomi 4.4 Proces Budget 2013 drøftes på HSU-mødet den 10. december. 4.5 Kommunikation Bestyrelse og rektor udsender orientering om budget 2013 til medarbejderne. 4.6 Bilag Bilag 4.1 Forslag til budget 2013 Bilag 4.2 Bilag 4.2 6/21

7 5. Godkendelse af den overordnede ramme for rektors resultatlønskontrakt Sagsfremstilling Af bilag 1 fremgår bemyndigelse til bestyrelsen om indgåelse af resultatlønskontrakt med rektor og øvrige ledere. I henhold til bemyndigelsen skal resultatlønskontrakten med den øverste leder tjene følgende overordnede formål: Kontrakten skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. Kontrakten skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigtede målsætninger. Kontrakten skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. Af bemyndigelsen fremgår følgende krav til indsatsområder og målsætninger i resultatlønskontrakten: Målene i resultatlønskontrakten skal afspejle en indsats, ud over hvad der kan forventes af almindeligt veludført arbejde. Indsatsområderne skal vedrøre institutionens væsentlige og aktuelle udfordringer. For de aftalte indsatsområder skal kontrakten indeholde konkrete mål for lederens indsats og de opnåede resultater. Målsætningerne bør afspejle en ambition om at dokumentere markante resultater for institutionen. Målene skal være formuleret præcist og gennemskueligt, så det er tydeligt og forståeligt, også for tredjemand, hvorledes målopfyldelse af kontrakten gøres op. Resultatlønskontraktens indsatsområder og målsætninger bør i væsentlig grad afspejle bestyrelsens indgåede udviklingskontrakt/rammeaftale med uddannelsesministeren. Kontrakten opbygges ligesom udviklingskontrakten med mål, indikator og milepæl. 5.2 Indstilling Rektor indstiller, at rektor resultatlønskontrakt 2013 bygges op om: De tre mål fra udviklingskontrakten, som UCSJ har prioriteret gennem egne indikatorer, dvs. bedre kvalitet i uddannelserne, øget innovationskapacitet, styrket forsknings- og udviklingsbasering Implementering af koncernstrategi Effektivisering Rektor indstiller, at formandsskabet bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakten med rektor inden for de ovenfor beskrevne mål. 7/21

8 Rektor indstiller, at bestyrelsens videredelegerer indgåelse af resultatlønskontrakt med øvrige ledere til rektor. 5.3 Økonomi Forudsat at UCSJ har over årslever så er den maksimale ramme for rektors resultatløn kr. (aktuelt niveau). 5.4 Proces 5.5 Kommunikation Rektors resultatlønskontrakt offentliggøres på hjemmesiden. Øvrige direktionsmedlemmers resultatlønskontrakter offentliggøres også på hjemmesiden. 5.6 Bilag Bilag 5.1 Bemyndigelse til indgåelse af resultatlønskontrakt med institutionens rektor og øvrige ledere 8/21

9 6. Beslutning vedr. bestyrelsesansvarsforsikring 6.1 Sagsfremstilling I foråret 2012 trådte bekendtgørelse om budget- og bevillingsmæssige forhold ved erhvervsakademier og professionshøjskoler m.fl. i kraft med virkning fra finansåret Bekendtgørelsen indebærer, at institutionerne som noget nyt kan tegne bestyrelsesansvarsforsikring. Danske Erhvervsskoler har på deres hjemmeside skrevet en tekst om dækning mv. ved en bestyrelsesansvarsforsikring, som der i nedenstående sagsfremstilling er taget udgangspunkt i.http://www.danskeerhvervsskoler.dk/formedlemer/bestyrelsesarbejde/bestyrelsen/bestyrelsesansvar/bestyrelsesansvarsforsikring/ En bestyrelsesansvarsforsikring dækker bestyrelse og ledelse mod krav, der rejses mod dem i forbindelse med deres hverv som bestyrelsesmedlem og forretningsførere/direktører. Det kan være krav på grund af en aktiv handling såvel som undladelse i forbindelse med deres ledelse af institutionen. De sikrede under en bestyrelsesansvarsforsikring er tidligere, nuværende eller kommende fysiske medlemmer af bestyrelse, direktion, repræsentantskab eller lignende ledelsesorgan. Forsikringen dækker normalt også sagsomkostningerne. Bestyrelsesansvarsforsikringer omfatter ikke skader, der er forvoldt med forsæt og normalt heller ikke skader forvoldt ved grov uagtsomhed. Ligeledes vil der ofte i forsikringspolicen være taget forbehold for skader i form af bøder eller lignende sanktioner, krav der vedrører skatter og afgifter, krav der beror på professionelle fejl eller produktansvar. Hovedparten af erstatningskrav mod bestyrelse og ledelse rejses i forbindelse med insolvens, hvor kreditorer lider tab. Andre krav kan være foranlediget af fusion, frasalg, fyringsrunder/lukninger, manglende overholdelse af lovgivning eller vedtægter. Tegning af en bestyrelses- og forretningsføreransvarsforsikring i forbindelse med drift af uddannelsesinstitution afhænger af flere faktorer, herunder økonomiske forhold, årsomsætning samt individuelle risikobetragtninger. En typisk bestyrelses- og forretningsføreransvarsforsikring, hvor forsikringen dækker medlemmer af bestyrelsen og institutionens ledelse, vil normalt have en dækningssum på 10 mio.kr. pr. skade og 20 mio. kr. pr. år, og kan have en selvrisiko på kr. Med forbehold for eventuelle prisrabatordninger, omsætningstal og lignende vil en årlig præmie for en sådan bestyrelses- og forretningsføreransvarsforsikring nok ligge fra ca kr. og opefter (2011-priser). Som nævnt afhænger dette af den ønskede dækningssum, den reelle årlige omsætning, den individuelle risikovurdering og selvrisikoens størrelse etc. Præmien beregnes normalt på baggrund af regnskabsoplysningerne sammenholdt med forsikringssummens størrelse. Der findes også en mulighed for at tegne personlige bestyrelsesforsikringer, der dækker personligt uafhængigt af hvilke og hvor mange bestyrelser man sidder i bestyrelsen for. Det er helt op til den enkelte bestyrelse at træffe beslutning omkring tegning af en bestyrelsesansvarsforsikring. I UC sektoren er status pt. at alene UC Nordjylland har indgået en bestyrelsesansvarsforsikring. 9/21

10 6.2 Indstilling Rektor indstiller, at UCSJ ikke tegner en bestyrelsesansvarsforsikring. 6.3 Økonomi 6.4 Proces 6.5 Kommunikation 6.6 Bilag 10/21

11 7. Beslutning vedrørende drift af professionsbacheloruddannelse i Leisure Management 7.1 Sagsfremstilling Baggrund Med overgangen fra CVU til professionshøjskole fik UCSJ pr. 1. januar 2008 udbudsretten til professionsbacheloruddannelsen i Leisure Management (BLM), diplomuddannelsen i Leisure Management (den nuværende merkantile diplomuddannelse), diplomuddannelsen i ledelse og diplomuddannelsen for sundhedssektoren inden for ledelse, organisation og økonomi fra Handelshøjskolecentret i Slagelse. Baggrunden var, at Handelshøjskolecentret i Slagelse ikke ønskede at blive en del af UCSJ, men indgik en fusion med Syddansk Universitet. På daværende tidspunkt indgik UCSJ en partnerskabsaftale med CEUS i Nykøbing F. omkring BLM, idet Handelshøjskolecenteret i Slagelse havde udlagt undervisningen til CEUS. CEUS var en erhvervsskole, som efterfølgende fusionerede med en anden erhvervsskole og blev til CELF. UCSJ har siden hen placeret uddannelsen også i Roskilde. I første omgang blev uddannelsen i Roskilde driftet af Roskilde Handelsskole. Da Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) blev dannet, overgik driftsretten til EASJ gældende for begge udbudssteder (Nykøbing F. og Roskilde). Ved etablering af EASJ blev der indgået en partnerskabsaftale med UCSJ, hvori rammerne for driften af BLM er beskrevet. Denne aftale er revideret et par gange. Af aftalen fremgår det, at uddannelsen skal udvikles i et samarbejde mellem EASJ og UCSJ, og at undervisere fra UCSJ gradvis skal indgå i undervisningen af de studerende. Dette er ikke sket. Uddannelsen udbydes som UCSJ s øvrige uddannelse under den Koordinerede Tilmelding og optagelsesprocessen håndteres i dag af UCSJ. I Roskilde gennemføres BLM på Roskilde Handelsskole. I Nykøbing F. gennemføres uddannelsen af CELF, som lejer sig ind hos UCSJ, således at uddannelsen gennemføres på Bispegade sammen med UCSJ s øvrige uddannelser i Nykøbing F. UCSJ har altså haft udbudsretten og dermed det overordnede ansvar for uddannelsen, herunder ansvar for kvalitetssikring af uddannelsen, siden 1. januar Udfordringen En kommende institutionsakkreditering vil foregå på et overordnet institutionsniveau og fokusere på interne kvalitetssikringssystemer frem for de enkelte uddannelser. Det betyder, at BLM skal være kvalitetssikret efter samme standarder som resten af UCSJ s uddannelser. UCSJ har derfor fokus på hvordan BLM kan kvalitetssikres i en institutionsakkrediteringsmæssig kontekst, således at uddannelsen ikke bliver en hindring for en institutionsakkreditering i UCSJ. BLM kører i dag deres eget kvalitetssikringssystem sideløbende med UCSJ system for kvalitetssikring. Dette betyder at UCSJ ikke har indblik i uddannelsen og ikke kan føre det daglige tilsyn med uddannelsen, som institutionsakkrediteringen foreskriver. Specielt er der en udfordring knyttet til underviserne, da UCSJ ikke har indflydelse på hverken hvilke undervisere, der underviser på uddannelse; undervisernes kompetenceniveau eller undervisernes muligheder for kompetenceudvikling. Endvidere er det en grundlæggende udfordring, at uddannelseslederen og underviserne institutionelt er koblet til EASJ. Det betyder, at uddannelseslederen og underviser- 11/21

12 ne ikke er underlagt UCSJ s institutionelle rammer i form af handleplaner, udviklingskontrakter, strategier samt mission og vision. Seneste udvikling Mandag den 26. november var der styregruppemøde mellem EASJ og UCSJ. UCSJ var repræsenteret ved Ulla Koch og Hans Stige. På mødet blev en ny samarbejdsaftale mellem EASJ og UCSJ underskrevet (bilag 1), som i form og indhold minder om tidligere indgåede partnerskabsaftaler. Bilag vedr. BLM blev dog ikke underskrevet, da Hans Stige orienterede om at UCSJ s bestyrelse skulle tage stilling til den fremtidige drift af BLM på bestyrelsesmødet den 12. december som følge af udfordringerne med BLM i lyset af en institutionsakkreditering. Mulighederne Hjemtagelse af BLM vil, udover at kunne bidrage til en positiv institutionsakkreditering, kunne bidrage til en kapacitetsopbygning på det teknisk merkantile område samt samarbejdet med det private erhvervsliv. 7.2 Indstilling Rektor indstiller, at professionsbacheloruddannelsen i Leisure Management hjemtages fra studiestart i august Økonomi BLM har det laveste taxameter blandt UCSJ s professionsbacheloruddannelser. Undervisningstaxametret er på kr. ekskl. moms pr. STÅ. Til sammenligning udløser pædagoguddannelsen og PB i offentligt administration et undervisningstaxameter på henholdsvis kr. og ekskl. moms pr. STÅ. I tilfælde af hjemtagning flyttes BLM i Roskilde sammen med UCSJ s øvrige uddannelser i Campus Roskilde. BLM i Nyk. F. vil fortsat være placeret i Bispegade 7.4 Proces Nyt styregruppemøde etableres med EASJ ultimo januar. 7.5 Kommunikation Umiddelbart efter bestyrelsesmødet orienteres EASJ skriftlig om bestyrelsens beslutning af bestyrelsesformanden og rektor. 7.6 Bilag Bilag 7.1 Underskrevet partnerskabsaftale 12/21

13 8. Orientering vedr. udkast til lov om institutionsakkreditering 8.1 Sagsfremstilling Som bestyrelsen blev orienteret om i sidste nyhedsbrev har FIVU sendt udkast til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner i høring (bilag 1). Helt overordnet så består den væsentligste forskel i, at universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler fremover får ét fælles system. Pt. skal professionshøjskoler og erhvervsakademier først igennem en screening i FIVU, før en ny uddannelse kan forsøges akkrediteret. Universiteterne skal ikke igennem denne screening. Endvidere har der været forskellige akkrediteringskriterier. Og endelig er det fremover uddannelsesministeren som godkender alle nye uddannelser og uddannelsesudbud (hidtil har Akkrediteringsrådet haft godkendelseskompetencen ift. universitetsuddannelserne) Der indgår fire komponenter i udkastet til lovforslaget, som uddybes nedenfor: 1. Institutionsakkreditering 2. Prækvalifikation 3. Uddannelser med særlig kvalitetsmæssige udfordringer 4. Tværgående evalueringer Institutionsakkreditering Overgangen til institutionsakkreditering indebærer, at ansvaret for sikringen af den enkelte uddannelses relevans og kvalitet placeres mere entydig hos institutionen selv. Akkrediteringen skal vurdere, om institutionens interne kvalitetssikringssystemer er tilstrækkeligt effektive, både når det drejer sin om udvikling af nye uddannelser og om gennemførelse af eksisterende udbud. En institutionsakkreditering baserer sig på en række overordnede kriterier for de procedurer og processer, der skal vurderes i akkrediteringen. Den faglige vurdering af om institutionen lever op til kriterierne skal foretages af ekspertpaneler. Kriterierne for kvalitet vil blandt andet omhandle institutionens interne kvalitetssikring af uddannelser og uddannelsesudbuddene, herunder institutionens beredskab, hvis der for eksempel er problemer med enkelte uddannelser og uddannelsesudbuds faglige profil og niveau eller hvis det bagvedliggende videngrundlag er mangelfuldt. Kriterierne for relevans vil blandt andet omhandle institutionens sikring af, at uddannelserne og uddannelsesudbuddene løbende afspejler arbejdsmarkedets behov. Institutionerne skal dokumentere at de indgår i en løbende dialog med aftagere og dimitttender om udviklingen af uddannelserne, og institutionen skal løbende have fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation. Prækvalifikation Institutionsakkrediteringen suppleres med prækvalifikation af nye uddannelser og udbud. Prækvalifikationen skal sikre, at udviklingen inden for de videregående uddannelser er hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv. Selvom UCSJ bliver institutionsakkrediteret skal vi altså igennem en prækvalifikation for at kunne udbyde en ny uddannelser eller for at udbyde en af vores eksisterende 13/21

14 uddannelser på en anden lokation, men ikke en egentlig akkreditering som det er tilfældet nu. Uddannelser med særlig kvalitetsmæssige udfordringer Uddannelsesministeren og Akkrediteringsrådet vil fortsat have mulighed for at sætte fokus på konkrete kvalitetsmæssige udfordringer på enkelte uddannelser eller uddannelsesudbud. Tværgående evalueringer Der kan fortsat iværksættes tværgående evalueringer, som vil blive gennemført parallelt med akkrediteringerne. Institutionernes vilkår Nedenfor fremgår institutionernes vilkår afhængigt af akkrediteringsafgørelsen. Institutioner med positiv institutionsakkreditering (gælder i maksimalt seks år)kan selv oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud efter prækvalifikation. Institutioner med betinget positiv institutionsakkreditering kan selv oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud efter prækvalifikation. Institutioner som får afslag på institutionsakkreditering kan ikke oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud, før der er opnået en positiv eller betinget institutionsakkreditering, og eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres. Institutioner som har påbegyndt institutionsakkreditering kan selv oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud efter prækvalifikation, men prækvalifikationen vil være betinget af et positivt udfald af institutionsakkrediteringen, og uddannelsen og udbuddet kan først oprettes, når dette foreligger. Uddannelsesakkrediteringerne sættes altså i bero. Institutioner som ikke har påbegyndt institutionsakkreditering skal fortsat uddannelsesakkreditere eksisterende uddannelser. Høringsfase Rektorkollegiet har indsendt sektorens høringssvar (bilag 2). Bestyrelsen har indsendt brev underskrevet af bestyrelsesformand og rektor direkte til FIVU for at støtte op om udkastet og understrege det positive forhold, at universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler fremover får ens vilkår i forhold til udbud af uddannelser. Endvidere fremgår det at brevet, at vi har en forventning om, at vi med en institutionsakkreditering får øget indflydelse på, hvor vores uddannelses udbydes, og at UCSJ derfor gerne vil akkrediteres som en af de første institutioner (bilag 3). 8.2 Indstilling Til orientering 8.3 Økonomi Det fremgår af bemærkningerne, at institutionsakkreditering på sigt vil medføre mindre administration på institutionerne, men det er umiddelbart vanskeligt at vurdere. 14/21

15 8.4 Proces Loven træder i kraft 1. januar Kommunikation 8.6 Bilag Bilag 8.1 Bilag 8.2 Bilag 8.3 Høring af udkast til lovforslag om institutionsakkreditering Høringssvar fra Rektorkollegiet Brev underskrevet af bestyrelsesformand og rektor 15/21

16 9. Uddannelsesudvalgenes beretning 2012 til orientering 9.1 Sagsfremstilling På bestyrelsesmødet i maj 2012 besluttede bestyrelsen et nyt koncept for UCSJ s uddannelsesudvalg, som sigter mod en styrkelse af uddannelsesudvalgene og deres rolle i forhold til kvalitetssikringen af UCSJ s uddannelser. Det sker blandt andet igennem udarbejdelsen af en beretning, som skal bringe anbefalinger fra uddannelsesudvalgene videre til direktion og bestyrelse. Beretning 2012 er således den første beretning fra uddannelsesudvalgene. Det er hensigten, at beretningen fremover præciserer uddannelsesudvalgene anbefalinger yderligere. 9.2 Indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen tager uddannelsesudvalgenes beretning 2012 til efterretning. 9.3 Økonomi 9.4 Proces 9.5 Kommunikation 9.6 Bilag Bilag 9.1 Uddannelsesudvalgenes beretning /21

17 10. Drøftelse af opsamling på bestyrelsesseminar den november Sagsfremstilling Opsamling på bestyrelsesseminaret er indsat som bilag 1. Bestyrelsens ønske om en enkel og klar afrapportering fx gennem brug af trafiklys indtænkes i status til bestyrelsen for implementering af koncernstrategi/udviklingskontrakt, som er indsat i årshjulet til septembermødet Indstilling Som opfølgning på bestyrelsesseminaret indstiller rektor, at følgende emner drøftes i bestyrelsen: Drøftelse af bestyrelsessammensætning (martsmødet) Selvevaluering er de ønskede mål nået. Drøftelsen tænkes sammen med afrapportering af rektors resultatlønskontrakt (martsmødet) Drøftelse af en fælles uddannelsesmodel for professionsbacheloruddannelserne (majmødet) Drøftelse af uddannelsesstruktur/studieintensitet (maj mødet) 10.3 Økonomi 10.4 Proces 10.5 Kommunikation 10.6 Bilag Bilag 10.1 Opsamling på bestyrelsesseminar den november /21

18 11. Drøftelse af årshjul 2013 for bestyrelsen 11.1 Sagsfremstilling 22. marts 2013 Godkendelse af regnskab Beslutning om afrapportering af rektors resultatlønskontrakt Tænkes sammen en selvevaluering af bestyrelsen ift. om de ønskede mål er nået. Drøftelse af tjenestetidsaftale Drøftelse af bestyrelsessammensætning Drøftelse af UCSJ s ph.d. og forskningsstrategi Orientering om optagstal 23. maj Drøftelse af uddannelsesstruktur/studieintensitet Drøftelse af fælles uddannelsesmodel for professionsbacheloruddannelserne Orientering om 1. kvartalsregnskab og revideret forecast 24. september Drøftelse af status for implementering af koncernstrategi/udviklingskontrakt Orientering om optagstal Orientering om halvårsregnskab og revideret forecast 19. december Beslutning om budget Beslutning om mål for rektors resultatlønskontrakt 2013 Orientering om beretning fra uddannelsesudvalgene Orientering om studenterbestand pr. 1. oktober Bestyrelsesseminar 26. juni: Tema er ikke fastlagt Indstilling Til drøftelse 18/21

19 11.3 Økonomi 11.4 Proces 11.5 Kommunikation 11.6 Bilag 19/21

20 12. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet 12.1 Sagsfremstilling 12.2 Indstilling Rektor indstiller, at der: - udsendes intern orientering til medarbejderne om budget ikke udsendes pressemeddelelser Økonomi 12.4 Proces 12.5 Kommunikation 12.6 Bilag 20/21

21 13. Eventuelt 13.1 Sagsfremstilling 13.2 Indstilling 13.3 Økonomi 13.4 Proces 13.5 Kommunikation 13.6 Bilag 21/21

22 Mødereferat af forretningsudvalgsmøde Mødedato: Torsdag den 29. november 2012 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud Henning Andersen (næstformand), Henrik Stapelfeldt, Inger Jensen, Maj-Britt Petersen, Fra direktionen: Ulla Koch Nanna Ferslev (referent) Fraværende: Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Forberedelse af bestyrelsesmødet den 12. december Eventuelt /3

23 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser 2.1 Resumé Dette punkt refereres ikke. 2.2 Beslutning/konklusion Bestyrelsen indsender brev til ministeriet som en del af høringsprocessen vedr. institutionsakkreditering. 3. Forberedelse af bestyrelsesmødet den 12. december 3.1 Resumé Ulla Koch udleverede tabeller vedr. budget 2013 og gennemgik tallene. Ulla Koch gjorde i sin gennemgang opmærksom på følgende: - I 2013 vil UCSJ nå det absolutte højeste indtægtspotentiale - Budget 2013 er bygget op i forhold til den nye organisation, hvilket vanskeliggør sammenligninger med UCSJ s indtægter er bestemt af de politisk fastsatte taxametre, men taxametrene anvendes ikke som intern fordelingsnøgle. Budget 2013 tager udgangspunkt i forecast 2. - Uddannelsescheferne har en samlet ramme for deres uddannelse. - I 2013 tilgodeses læreruddannelsen som følge af reformen samt pædagoguddannelsen, da der er behov for et løft frem til ny uddannelse i Forskningsmidlerne vil formentlig blive periodiseret ligesom globaliseringsmidlerne blev. 2/3

24 Forretningsudvalget gennemgik udkast til bestyrelsesdagsorden og kvalificerede den. 3.2 Beslutning/konklusion Budget 2013 Det er væsentligt at kunne argumentere for rationalet bag fordelingen grunduddannelserne imellem. Det kan overvejes at øge puljen til udsving i STÅ, og der bør overvejes et overskudsmål i 2014 på 15 mio. kr. Der ønskes en forklaring på ressourcedirektørens udvidede budgetramme i 2013 sammenlignet med I kommunikation til medarbejderne om budget 2013 efter bestyrelsesmødet skal der indgå en forklaring på behovet for et overskud på 20 mio. kr. Midler til DSR Bestyrelsen ønsker et godt samarbejde med DSR. Budget og regnskab skal være transparent, og der bør lægges vægt på at midlerne kommer studenterarbejdet i hele UCSJ til gode. Årshjul Fælles uddannelsesmodel for professionsbacheloruddannelserne drøftes på majmødet. 4. Eventuelt 4.1 Resumé Der var intet til dette punkt. 3/3

25 CFU Brugeranalyse 30. november 2012 University College Sjælland 1

26 METODEAPPARAT 30. november 2012 University College Sjælland 2

27 Analysemetode Interviewundersøgelse Semi-struktureret Par/fokusgruppeinterview 28 respondenter 8 skoler 30. november 2012 University College Sjælland 3

28 Respondenter Stillingsbetegnelse Antal Lærer 13 Lærer/bibliotekar 8 Lærer/IT vejleder/bibliotekar Bibliotekar 1 Bibliotekar/konsulent 1 Leder/lærer 1 Pædagogisk leder/bibliotekar Lærer/ITvejleder 1 I alt Fagområder Antal Sprog 12 Dansk 11 Idræt 8 Historie 8 Naturvidenskabsligt 7 Kristendom 7 Billedkunst 4 Samfundsfag 3 Musik november 2012 University College Sjælland 4

29 Geografi Herfølge skole, Herfølge Sofienlundsskolen, Holbæk Frederiksberg skole, Sorø Lille Egede Friskole, Boeslunde Trekroner skole, Roskilde Kildemarksskolen, Næstved Marivangskolen, Slagelse Holbergskolen, Dianalund 30. november 2012 University College Sjælland 5

30 Validitet respondenter Gentager hovedpointer Variation Køn, alder, faglighed, erfaring, skolens størrelse Kvalitativt Dybdegående, erfaringer, uddyber spørgsmål, nye emner, afklarer misforståelser Vedkommende spørgsmål Central del af deres hverdag og arbejdsliv 30. november 2012 University College Sjælland 6

31 Interviewsituationen 30. november 2012 University College Sjælland 7

32 SERVICEREJSEN 30. november 2012 University College Sjælland 8

33 Kundernes servicerejse Hvilke fag regner jeg med at komme til at undervise i i år? Søgning i eget materiale Søgning på nettet Søgning på biblioteket Plan A, B, C Opkobling på CFU system Kontakt til CFU Søger ny inspiration Udfører søgning Kontakt til CFU Tilbageleverer Bestiller Bruger materiale Kontakt til CFU Modtager materiale Ventetid 30. november 2012 University College Sjælland 9

34 Hvilke fag regner jeg med, at jeg kommer til at undervise i i år Frigivelsen af materiale ligger før lærernes skemaer er klar Lærerne laver en grovskitse over emner og materiale 30. november 2012 University College Sjælland 10

35 Søgning Hvad har vi på skolen? Bibliotek Intranet Egne materialer fra tidligere år Hvad kan jeg finde på nettet? EMU Skolekom Materialeportalen 30. november 2012 University College Sjælland 11

36 Plan A, B, C Det er svært at få fat i de eftertragtede eksemplarer Være sikker på hvad man gerne vil have og have alternativer 30. november 2012 University College Sjælland 12

37 Opkobling på CFU system Hjemmesiden er ok 30. november 2012 University College Sjælland 13

38 Udfører søgning Søgemaskinen er ulogisk opbygget Der er ikke meget hjælp at hente De pædagogiske noter ligger for langt inde Det er svært at vurdere kvaliteten af materialet 30. november 2012 University College Sjælland 14

39 Booker materiale Omstændeligt Langsomt Ulogisk Kan ikke gå tilbage i bestilling 30. november 2012 University College Sjælland 15

40 Tager konkakt til CFU Problemer med materialebestillingen Modtager god service Men det kan være svært at vide, hvem man skal have fat i 30. november 2012 University College Sjælland 16

41 Ventetid Endeligt skema og årsplan Ændre booking Tilpasse undervisning Foretager sig intet Ferier og andet forskyder årsplanen Ændre booking Tilpasse undervisning Foretager sig intet 30. november 2012 University College Sjælland 17

42 Modtager materiale Tjekker om alle eksemplarer er der Tager kontakt til CFU i tilfælde af mangler Forsinkelser Tilpasser undervisning Kan ikke nå at arbejde med materialet 30. november 2012 University College Sjælland 18

43 Bruger materiale Materialerne er (generelt) gode Visse bøger er bøger er out-dated Lånetiden er for kort Kan ikke når at gennemarbejde romaner Kan ikke nå at bruge emnekasser Brugen bliver utilfredsstillende Skaber forsinkelser 30. november 2012 University College Sjælland 19

44 Indsamler/tilbageleverer materiale Alt er der Pakker materiale og sender retur Eksemplarer mangler Venter og afleverer for sent Sender for få tilbage Ringer / mailer til CFU Er ikke færdig med materialet Venter og afleverer for sent Tager kopier Afleverer og er utilfreds med undervisningen/brugen af materialet 30. november 2012 University College Sjælland 20

45 CFU tager kontakt Mail omkring bøde 30. november 2012 University College Sjælland 21

46 Søger ny inspiration Til inspiration Kurser Materiale fra kurser Materiale til gennemsyn Nyheder Til undervisningen Supplerende Emnekasser Se om noget af det gode er blevet ledigt 30. november 2012 University College Sjælland 22

47 OPSUMMERING 30. november 2012 University College Sjælland 23

48 Brug af CFU Bygger undervisning op omkring CFU CFU som supplement CFU til inspiration CFU i nødstilfælde 30. november 2012 University College Sjælland 24

49 Hovedpointer Information og kontakt Informationen og kontakten ud ad kan forberedes Lærerne er pressede på tid Lederne fastsætter et fagligt fokus i forhold til kursus-aktivitet for et år ad gangen Bibliotekarerne er et vigtigt bindeled Lærerne er glade for kontakten, når den er der 30. november 2012 University College Sjælland 25

50 Hovedpointer Tilgængelighed Hjemlånstiden er for kort Oplagsstørrelsen er ikke tilstrækkelig Frigivelse af materiale sker for tidligt Fysisk placering hæmmer brugen af CFU Hjemmesiden er ok Søge- og bookingsystemerne er ikke brugervenlige 30. november 2012 University College Sjælland 26

51 Hovedpointer Vidensbank De pædagogiske noter er ikke altid tilstrækkelige / fremtræder for sent Lærerne deler i forvejen information og forløb med hinanden (internt og eksternt) Lærerne kæmper om det samme materiale (eksternt) Lærerne har brug for fysisk gennemsyn 30. november 2012 University College Sjælland 27

52 Konkurrence EMU Skolekom Materialeplatformen Filmstriben Forlagene De forskellige læreforeninger 30. november 2012 University College Sjælland 28

53 ANBEFALINGER 30. november 2012 University College Sjælland 29

54 Relevant opsøgende salg Information Push frem for pull af information Sms-service: nu er materialet på vej Nyt materiale afbudsrejse / stille sig i kø til noget materiale Dialog med ledere Udbud af kurser; hvad er prioriteten i år Arrangementer ud i nærmiljøet /få et ansigt på konsulenten Samspil med skolernes mødeaktivitet Tæt samspil med bibliotekarer Behovet for ex materialesøgningskurser Information om nye materialer og arrangementer 30. november 2012 University College Sjælland 30

55 Tilgængelighed Frigivelse af materiale Skal tilpasses skolernes planlægning Oplagsstørrelse Flere eksemplarer af det eftertragtede materiale Fysisk placering CFU må mere ud til brugerne Bookingsystemet Skal gøres mere brugervenligt og overskueligt Usability test: superbruger og ikke-superbruger Logistik Dobbelttjek af behov kort før afsendelse Proaktiv forslag til alternativer Lånetid Bør være længere på visse materialer 30. november 2012 University College Sjælland 31

56 Vidensbank Pædagogiske noter Mere synlige / længere frem i bookingsystemet Brug af konsulenter Mere viden om, hvad kan bruges til Ansigt på Vidensdeling undervisere imellem Læringsforløb Filtreret CFU-WIKI Inspiration ud Bogbus Nyt som gammelt materiale Alternativer Amazone Mange oplever, at de ikke kan få det eftertragtede materiale stil alternativer Bibliotekarer oplever konservatisme blandt lærere stil alternativer / forslag 30. november 2012 University College Sjælland 32

57 Kurser, cafémøder, brug af konsulenter Interessen er der, men tiden og ressourcerne er en udfordring Relevante, korte kurser Skal i højere grad leveres Skal stemme overens med skolens prioritering Skal evt. falde sammen med skolens møder 30. november 2012 University College Sjælland 33

58 UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND BUDGET

59 Indledning Basis for budgetlægningen er forslag til finanslov for 2013, FFL13, der fastlægger de økonomiske rammer for taxametre og andre statslige tilskud. Aktiviteterne er skønnet ud fra prognoser for studenterudvikling og udvikling i øvrige aktiviteter, herunder efter- og videreuddannelsesaktiveter, CFU aktiviteter samt forskning og innovation. Omkostningsrammerne baserer sig på aktivitetsomkostningerne som de fremkommer i UCSJ s forecast for Således er der som udgangspunkt lagt omkostningsrammer ind på samme niveau som På uddannelsesområdet er der tillagt en fordeling af det uddannelsestaxameterprovenue der fremkommer ved en øget aktivitet i området som helhed. Således skulle det være sikret at aktiviteterne som minimum kan gennemføres på et økonomisk niveau som i På prorektors område er reguleret for nedskrivningen i tilskuddet til CFU som er indarbejdet i finansloven. Der er foretaget en mindre regulering i forhold til de forventede aktiviteter i i Center for Videreuddannelse. Desuden er der indarbejdet den del af Forskning og Innovationsmidlerne på 28,9 mio. kr. der tilfalder UCSJ. For ressourcedirektørens område er indlagt omkostningsstigninger i forbindelse med ibrugtagning og finansiering af nyt byggeri i Roskilde samt en mindre udvidelse af HR området. Desuden er en række fælles puljer der tidligere var fordelt i organisationen, herunder pulje til ny løn, placeret under ressourcedirektøren. Det samlede budgetforslag indeholder indtægter og omkostninger som følger: kr. FC Budget 2013 Afvigelse Stigning i PCT Indtægter: ,4% Omkostninger pr. budgetansvarsområde: Rektor ,4% Prorektor ,0% Uddannelsesdirektør ,9% Ressourcedirektør ,7% Resultat

60 Forventninger til indtægtsgrundlag Den samlede forventning til indtægtsgrundlag forventes i 2013 at komme til at ligge på 490,1 mio. kr. Heraf udgør statstilskuddet 418,9 mio. kr. De forventede indtægter fordeler sig i øvrigt således: Indtægter i alt Statstilskud Taksametertilskud Særlige tilskud Periodisering af tilskud Tilskud aktiverede Andre tilskud 140 Særlige internationale tilskud 686 Institutionstilskud FI Forskningsmidler (periodiseret) Globaliseringsmidler 9350 Øvrige indtægter Deltagerbetaling Salg af øvrig undervisning og konsulentydelser Husleje og boligindtægter Øvrige indtægter Studenteraktivitet Hovedparten af statstilskuddet er direkte aktivitetsafhængigt med afsæt i de realiserede studenterårsværk (STÅ). I 2013 forventes en stigning i aktiviteten på 410 teoristå og og 108 praktikstå. Desuden forventes en fremgang med 276 færdiggjorte i forhold til

61 Antal studiepladser STÅ opgjort i antal: Antal Budget 2013 Forecast Budget 2012 Teoristå i alt (incl. CFV) Praktikstå i alt Færdiggjorte i alt Detailbudgettering af aktivitet i form af teori, praktik og færdiggjorte STÅ bygger på en grundig gennemgang af aktivitetsgrundlag, samt forventninger til fremtidige frafaldsmønstre. Vurderingen af den forventede aktivitet er valideret i tæt samarbejde med de enkelte uddannelsesudbud og CFV. Studenterbestand på ordinær uddannelse pr. 1. oktober Uddannelse Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Lærer Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Hovedtotal Eksl. leisure management Prognose Med dette udgangspunkt rammer UCSJ et højere studentertal end nogensinde, jf. figuren nedenfor. Optaget har gennem de seneste år været op mod loftet. UCSJ s dimensionering af studiepladser og optagne studerende Sum af antal optagne Sum af dimensionering inkl overbooking 0 4 Optagelsesår

62 En positiv udvikling i studentertallet vil derfor primært skulle opnås gennem et øget fokus på en reduktion i frafaldet. Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration forventes dog indfaset fra 2013, hvilket vil påvirke den samlede studenterbestand i positiv retning fra efteråret Forskningsmidler og Globaliseringsmidler I FFL 2013 er afsat midler til forskningstilknytning samt udviklings- og evidensbasering, hvilket forventes at tilføre UCSJ 28,9 mio. kr., heraf er 5,3 mio. kr. øremærket til lærer-/pædagoguddannelsen. Puljemidlerne har grundlæggende til formål at tilvejebringe et kvalitetsløft gennem øget udviklings- og evidensbasering af uddannelserne. Midlerne skal anvendes i henhold til OCED s Frascati Manual, som definerer forsknings- og udviklingsaktiviteter. I UCSJ s udviklingskontrakt er der beskrevet konkrete indikatorer og milepæle i forhold til styrket forsknings- og evidensbasering, øget innovationskapacitet samt øget kvalitet i uddannelserne som er de elementer midlerne skal understøtte.dette er en mere fokuseret og strammere rammesætning af disponeringsmulighederne end det var gældende for de midler, UCSJ kunne råde over som globaliseringsmidler. Da dette vil kræve en kapacitetsopbygning, omlægning af eksisterende aktiviteter og igangsætning af nye fokuserede programmer i løbet af 2013 vil der der af den samlede bevilling på 28,9 mio.kr. blive indtægtsført 22,9 mio.kr. i De resterende 6 mio.kr. hensættes til UCSJ forventes ved indgangen til 2013 at have 17,x mio.kr. stående som restbeløb fra globaliseringsmidlerne fra perioden Midler som er periodiseret til at dække afløb på igangværende aktiviteter. I budget 2013 er 7,8 mio. kr. disponeret til afløb på igangværende projekter og 1,5 mio.kr. til strategiske projekter i forbindelse med nye uddannelsesinitiativer. Disse disponeringer betyder at den samlede ramme til Forskning og Innovation m.v. ligger på 32,2 mio.kr. i Andre statstilskud Institutionstilskuddet til dækning af institutionens basisomkostninger forventes i 2013 at ligge på 17,6 mio.kr. Bygningstaxameter på 37,1 mio. kr. fås ud fra teoristå-tallene i 2012 på uddannelserne sammen med bygningstaksterne pr. teoristå for de forskellige uddannelser. Inkluderet i beløbet er også merit-bygningstaksameter, CFVbygningstaksameter og CFU bygningstilskud. Leisure Management er indbudgetteret budgetneutralt, så indtægter svarer til udgifter.. Fælles udg. taxameter fås ud fra teoristå i 2012 på uddannelserne sammen med Fælles udgiftsstaksterne pr. teoristå for de forskellige uddannelser. De beløber sig i 2013 til 38,6 mio.kr. CFU Bevillingen er blevet reduceret som følge af aftale om genopretning af dansk økonomi og analyse af CFU. For UCSJ betyder det, at bevillingen er reduceret fra 28,9 mio. kr. i 2012 til 26,3 mio. kr. i I 2014 vil bevillingen være den samme som i

63 Budgetudfordringen Budgetudfordringen for UCSJ indeholder en række elementer, hvoraf de væsentligste er ændringer i de eksterne parametre for hele sektoren. UCSJ skal uddanne flere for færre kroner pr. studerende. Den generelle tendens, som UCSJ påvirkes af, peger i retning af, at der skal ydes langt mere for færre ressorcer, og med samme eller bedre kvalitet. Denne tendens er i sig selv en stor udfordring, der fordrer ambitiøse mål. UCSJ har været igennem flere omstillinger for at imødegå disse udfordringer. Oveni det er der klare forventninger om nye og øgede initiativer på uddannelsesområdet. Forskningsmidler Der er særligt fokus på udvikling af undervisningens vidensbasering, forstået som forsknings-, udviklings- og praksisviden. Som nævnt under forventninger til indtægtsgrundlag kan UCSJ få andel i forskningsmidler fra ministeriet på i alt 28,9 mio. kr., hvoraf 5,3 mio. kr. er øremærket til lærer- og pædagoguddannelserne. Det er således centralt at UCSJ bringer disse midler i anvendelse indenfor de kriterier der ligger til grund for anvendelsen af midlerne. Der arbejdes på en strategi for anvendelse og udmøntning af disse midler. Globaliseringsmidler Som konsekvens af at globaliseringsforliget udløber med udgangen af 2012 og dette erstattes af en tilskudsordning med en mindre ramme og et snævrere fokus, er det nødvendigt at gennemgå UCSJs nuværende projekt og aktivitetsportefølje i Forskning og Innovationsafdelingen med henblik på en konkret prioritering af de enkelte projekter/aktiviteters fremtid. Der vil ved udgang af 2012 være en ramme til rådighed som følge af hensatte midler. Disse midler kan til en vis grad anvendes i en overgangsperiode, til at videreføre og afvikle allerede igangsatte aktiviteter. Center for Undervisningsmidler Bevillingen på finansloven er blevet reduceret som følge af aftale om genopretning af dansk økonomi og analyse af CFU. For UCSJ udgør bevillingen således 26,3 mio. kr. i 2013, hvilket er 2,6 mio. kr. mindre end i Hertil kommer at CFU fortsat driver en indtægtsdækket virksomhed samt har brugerbetaling på dele af sine ydelser. Det er en målsætning, at UCSJ skal have landets bedste CFU. Det vil kræve en løbende udviklings- og omstillingsproces, som der skal findes midler til allerede fra Der er afsat 1 mio. kr. til dette arbejde i Budget Midlerne er fundet ved intern omprioritering af CFU og CFVs dækningsbidragsniveau. Samlet set betyder det, at CFU står overfor en ambitiøs effektiviseringsudfordring. Der arbejdes med effektivisering ud fra flere vinkler. Først og fremmest skal det analyseres om en traditionel effektivisering igennem omorganisering af arbejdsgange m.m. kan bidrage til målopfyldelsen. Derudover skal det analyse- 6

64 res om der er uudnyttet indtægtspotentiale, som igennem investering i nye tiltag eller forretningsområder kan bidrage yderligere. Det sidste element kan være omfattet af en strategisk investering, hvilket en nærmere analyse skal afdække. Analysearbejdet er påbegyndt, men endnu ikke tilendebragt. Opbygning af likviditet Egenfinansieringsandelen af byggeriet i Roskilde kombineret med manglede salg af Haslev Seminarium, medfører et behov for likviditetsoverskud fra den løbende drift. Oveni kommer at forbrug af hensatte globaliseringsmidler medfører et yderligere likviditetstræk. Samlet set er det derfor nødvendigt, at UCSJ er i stand til at generere drifts- og likviditetsoverskud på 20 mio. kr. i 2013, svarende til 4% af omsætningen for at bidrage til konsolidering af likviditetsberedskabet. Dette forventes i 2013 af kunne blive reduceret til et overskudsmål nærmere 10 mio.kr. eller 2% af omsætning. Udfordring i forhold til forskningsmidler I forbindelse med de nye forskningsmidler, er der behov for kapacitetsopbygning på området. Det er således ikke umiddelbart sådan, at de medarbejdere der hidtil har indgået i udviklingsprojekter også er fagligt funderet til at indgå som den kapacitet der skal løfte opgaverne, som de bliver defineret i de nye forsknings og innovationsprogrammer. Det må således forventes at leverancerne fra grunduddannelserne vil blive omlagt i løbet af 2013 efterhånden som globaliseringsprojekter udløber og nye forsknings- og innovationsprojekter igangsættes. Det interne personaleudlån til disse formål vil løbende skulle justeres efterhånden som de nye programmer igangsættes. I nærværende budget er der indarbejdet ca. 10 mio. kr. udlån fra grunduddannelserne, vel at mærke indenfor den kapacitet der er indarbejdet som personaleomkostning i i grunduddannelserne i nærværende budget. Det betyder, at grunduddannelserne ligger inde med en tilsvarende risiko i forhold til det interne personaleudlån såfremt forskningsmidlerne omlægges. Dette betyder at der skal gennemføres en stram monitorering af kapaciteten og effektueres løbende personaletilpasninger på områder hvor behovet for arbejdskraft reduceres. Professionsbachelor i offentlig administration Under budgetprocessen har EVA indstillet udbud af professionsbachelor i offentlig administration til positiv akkreditering. Professionsbachelor i offentlig administration skal sammen med udfordringen omkring aktivering af forskningsmidler nærmere analyseres og styres i processen omkring FC

65 Målsætning for budget 2013 Med afsæt i FFL13 og de studentertal der ligger for 2013, vil 2013 være et økonomisk rekordår for UCSJ. De rammer der er udlagt til de enkelte områder skal derfor kunne rumme mange nye initiativer, der skal være med til at sikre UCSJ s evne til at løse sine opgaver på den lange bane. UCSJ har været i én lang forandringsproces siden oprettelsen 1. januar Der er gennemført et udviklingsprojekt i forhold til øget anvendelse af nye medier (UCSJ læring) og studieaktivitetsmodellen skal være implementeret på alle uddannelser i UCSJ har via denne proces nu et rimeligt udgangspunkt til at tage de udfordringer op, som UCSJ står overfor. Der er generelt et krav om øget aktivitet med samme eller bedre kvalitet. Samtidig er der i udviklingskontrakten en forpligtelse til at gennemføre initiativer for at flere færdiggør uddannelserne. Som værktøjer til dette er de studerendes studieglæde, udbytte, loyalitet og tilfredshed med samspillet mellem praksis og teori væsentlige elementer i de mål og handleplaner, der ligger i forbindelse med udviklingskontrakten. Disse mål skal realiseres gennem de udlagte budgetrammer. Der er større og større fokus på forsknings- og evidensbaseret undervisning i uddannelserne, hvilket kræver investeringer og ressourcer. Der er også en tendens til, at kompleksiteten i de opgaver UCSJ udfører stiger, hvilket igen fordrer en øget indsats for at sikre kompetenceudvikling af medarbejderne, så UCSJ er rustet til at varetage en øget opgavekompleksitet. UCSJ vil derfor i budgetlægning og økonomistyringen sigte mod at sikre kerneydelsen uddannelserne - samtidig med at der frigøres ressourcer til kompetenceudvikling og forsknings- og evidensbaseret undervisning. Alle uddannelserne skal have lige præcis de fornødne ressourcer til at løfte kerneydelsen. Det betyder omvendt, at de ikke selvstændigt vil have ekstra midler til at løfte mere ressourcekrævende opgaver. Der afsættes derfor flere fælles og strategiske puljer, der har til formål at give det tilstrækkelige løft på de relevante indsatsområder. Puljerne er nærmere beskrevet under hvert budgetansvarsområde. Som tidligere nævnt er det også et mål for UCSJ at genere et overskudsmål på 20 mio. kr. til imødegåelse af et stort likviditetstræk i forbindelse med byggeriet af Campus Roskilde. Hovedelementer i budgettet Budgettets fordeling af omkostningsrammer bygger på, at områderne som udgangspunkt har fået tilført midler svarende til udgiftsniveauet i Dette bygger ikke på budget 2012, men på forecastet for 2012, hvorved der er korrigeret for såvel organisationsændringer som det faktiske forbrug til den gennemførte aktivitet i Rammerne er herefter blevet reguleret hvor der enten er tale om aktivitetsomflytninger, aktivitetsudvidelser/ justeringer eller udefra fastsatte effektiviseringskrav. 8

66 Der er i budgettet lagt op til en oprustning af strategiske og fælles puljer. Det skyldes et øget behov for dels at prioritere strategiske indsatsområder, som den enkelte enheder ikke selvstændigt kan løfte ud af eget budget, dels igennem fælles puljer at sikre en stabil driftssituation for enheder i forhold til elementer, der ikke direkte kan styre eller påvirkes af enhederne selv. Prioritering og udmøntning af puljerne sorterer under Rektor, Prorektor, Uddannelsesdirektøren og Ressourcedirektøren. Hver pulje er nærmere under de respektive budgetansvarsområder. Budgettet indeholder følgende hovedelementer: Et overskudsmål på 20 mio. kr. til genopbygning af likviditet og finansiering af byggeri. En rammefordeling til de enkelte områder som indeholder midler til håndtering af de i strategien og udviklingskontrakten fastlagte målsætninger og handleplaner, samt løbende udvikling af områdets aktiviteter. Der er ikke foretaget P/L regulering og dermed er der indarbejdet en omkostningstilpasning/effektivisering på alle områder svarende til pris- og lønudviklingen. Der fastlægges for året et dækningsbidragsniveau for CFV og CFU på 9,9 mio.kr. Uddannelsesområdet er tilført 12,9 mio.kr.svarende til merprovenuet på uddannelsestaxametrene Der er indarbejdet 23,6 mio.kr. til forskning og innovation samt kapacitetsopbygning på dette område. Der er indarbejdet 9,3 mio.kr. fra globaliseringsmidlerne til afløb på gamle projekter samt strategiske initiativer. Der er i budgettet afsat puljer direkte under direktionen med følgende størrelser Rektor En strategisk pulje til nye tiltag på 3 mio. kr. Uddannelsesdirektøren En fælles pulje på grunduddannelserne til imødegåelse af STÅ udsving på 2,3 mio. kr. Ressourcedirektøren En strategisk pulje til Ny løn på 1,3 mio. kr. En strategisk pulje til intern kompetenceudvikling på 1,5 mio. kr. En fælles pulje til selvforsikring på 0,5 mio. kr. 9

67 En fælles pulje til tillidrepræsentantanter og arbejdsmiljørepræsentanter på 3,0 mio. kr. En fælles pulje til etablering af 5 AKUT-jobs på 0,75 mio. kr. Rektors budgetansvarsområde Rektor har budgetansvar for bestyrelsen, Ledelsessekretariatet, Kvalitet og Udvikling, en stabsfunktion, samt en strategisk pulje til nye tiltag. Budgetansvaret for Ledelsessekretariaet er uddelegeret til Sekretariatschefen. Den samlede udgiftsbudget budgetportefølje fremgår af nedenstående skema kr. Rektor, inkl. bestyrelse* Ledelsessekretariatet Specialkonsulent 782 Strategisk pulje til Nye tiltag Kvalitetssikring KUE 978 Total * Tallet er eksklusiv den strategiske pulje. Den strategiske pulje under rektors område har til formål at understøtte tiltag, der primært har fokus på udviklingsrelaterede aktiviteter, herunder etableringsomkostninger for nye uddannelser. Sekundært skal puljen understøtte nye aktiviteter, rektor måtte finde strategisk relevant for UCSJ. I rektors område er midler til medlemsskab af rektorkollegiet m.v samt omkostninger til bestyrelse og De Studerendes Råd (DSR). Rektor fastlægger de nærmere retningslinier for størrelse og udmøntning af bevillinger til DSR, herunder at budget og regnskab skal være transparent, og DSR midlerne skal komme studenterarbejdet i hele UCSJ til gode. 10

68 Prorektors budgetansvarsområde Prorektor har budgetansvar for Forskning og innovation, CFU, CFV, Studievalg Sjælland og 2 strategiske puljer med forskningstilknytning. Budgetansvaret for Forskning og innovation, CFU og CFV. Den samlede omkostningsbudgetportefølje fremgår af nedenstående skema kr. Prorektor Forskning og Innovation* CFU CFV* Total * Inkl. indlån fra grunduddannelserne Derudover har prorektor ansvar for Studievalg Sjælland i samarbejde med RUC, samt EU samarbejde med andre parter. Såvel Studievalg Sjælland som EU projekterne indgår ikke direkte i UCSJ s drift, men der aflægges særskilt regnskab. Nedenstående viser omsætningen for disse aktiviteter. Øvrige aktiviteter: kr. Studievalg Sjælland omsætning * EU-projekter omsætning *Studievalg Sjælland er i udbud, så det er ikke endeligt, hvorvidt den enhed fortsat indgår i UCSJ s opgaveportefølje. Der er lagt budget for Studievalg Sjælland for indeværende kontraktperiode frem til 31. juli Midler til Forskningstilknytning, samt udviklings- og evidensbasering har direkte relation til de bevilligede midler fra ministeriet til dette fokusområde. Midlerne skal samlet set balancere, det vil sige tildeling af midler forventes at blive anvendt fuldt ud indenfor dette fokusområde. Midlerne er således udmøntet, hvor der forventes indlån fra grunduddannelserne i et vist omfang. Midler til udvikling af lærer- og pædagoguddannelsen har til formål at understøtte processen omkring forskningstilknytning, samt udviklings- og evidensbasering. Det har direkte relation til de bevilligede midler fra ministeriet til dette fokusområde. Midlerne skal samlet set balancere, det vil sige tildeling af midler forventes at blive anvendt fuldt ud indenfor dette fokusområde. Midlerne er således udmøntet, hvor der forventes indlån fra grunduddannelserne i et vist omfang. 11

69 Uddannelsesdirektørens budgetansvarsområde Alle uddannelsesområder som udgangspunkt har fået tildelt en budgetramme på niveau med det forbrug der forventes til området i Hertil er lagt en justering således at uddannelsesdirektørens område som helhed har fået en tilskrivning af det samlede merprovenue på uddannelsestaxametre, der hentes ved den stigende studenteraktivitet. Denne rammeudvidelse på sammenlagt 12,9 mio.kr. er i samråd mellem uddannelsescheferne og uddannelsesdirektøren fordelt til de enkelte uddannelser som en udgiftsrammetilskrivning, der skal dække såvel aktivitetsstigning som uddannelsens målopfyldelse i forhold til udviklingskontrakten og UCSJ s koncernstrategi. Uddannelsesdirektøren har budgetansvar for Studieservice, Internationalt sekretariat, Grunduddannelserne, samt en fælles pulje til udsving i STÅ. Budgetansvaret for Studieservice, Internationalt sekretariat og Grunduddannelserne er uddelegeret til chefniveau. Den samlede budgetportefølje fremgår af nedenstående skema kr. Uddannelsesdirektør Besparelsesmål Studieadministration Internationalt sekretariat Grunduddannelserne Fælles pulje til udsving i STÅ Total Der er en pulje under Uddannelsesdirektørens område. Puljen til udsving i STÅ er primært en pulje der har til formål at sikre UCSJ mod fejlvurdering af den forventede STÅ produktion. Puljen kan således principielt set betragtes som en buffer. Fordelingen af budgetrammer til de enkelte uddannelser er sket på baggrund af forbrugstal for

70 Ressourcedirektørens budgetansvarsområde Ressourcedirektøren har budgetansvar for Økonomi, HR, Facility Service, Teknologi og medie, samt to strategiske puljer og tre fælles puljer. Budgetansvaret for Økonomi, HR, Facility Service, Teknologi og medie er uddelegeret til chefniveau. Den samlede budgetportefølje fremgår af nedenstående skema kr. Ressourcedirektør Økonomi HR Teknologi og Medier Facility Service Fælles puljemidler Total Der er fem puljer under Ressourcedirektørens område. Puljen til Intern kompetenceudvikling har til formål at understøtte UCSJ s samlede målsætning om at højne personalets kompetencer gennem kursusvirksomhed m.v. For at få den bedste udnyttelse af en investering i personalets kompetenceudvikling til gavn for UCSJ s udvikling, skal det indgå i en samlet strategi på området. En investering i kompetenceudvikling skal således omfatte alle fagområder indenfor UCSJ s virke. Puljen til selvforsikring har til formål at imødegå uforudsete hændelser, hvor UCSJ bliver pålagt erstatningsansvar, samt erstatning og generhvervning af ødelagte effekter, som normalt ville være omfattet af en forsikringsordning. Puljen til Ny Løn er placeret hos ressourcedirektøren men vil blive udmøntet i de budgetansvarsområder, hvor direktionen ser behov for særlig løntilførsel i form af løntillæg efter reglerne om ny løn.. Puljen til TR/SIK er til refusion til de budgetansvarliges udgifter forbundet med tillidsrepræsentanternes og sikkerhedsrepræsentanternes arbejde, underforstået deres fravær. Refusionen dækker således delvist udgifter til erstatningspersonale. Puljen til AKUT-jobs er afsat som følge af regeringens akutjob-plan. Der er afsat til 5 stillinger i 3 måneder. Ud over reguleringer og samling af puljemidler stiger de samlede omkostninger i omkostninger i området stiger som følge af bortfaldet af tilskud til dækning af høj husleje i Næstved, samt ibrugtagning af campus Roskilde, der giver forøgede afskrivninger på ejendomme. Endvidere er der en mindre opskrivning på 13

71 HR området, hvor der forventes opmandet med en medarbejder til løsning af en række HR og personaleunderstøttende funktioner. Renter og balance UCSJ fortsætter med sin rentestrategi der blev vedtaget i bestyrelsen i 2011 og bekræftet i Der forventes i 2013 at blive optaget et supplerende lån i Campus Roskilde byggeriet, samt optaget en kassekredit til afløsning for den nuværende kreditfacilitet der udløber med udgangen af En indstilling omkring dette vil følge i forbindelse med bestyrelsens årlige behandling af låne og finansieringsforhold på bestyrelsesmødet ultimo marts Der er budgetteret med drift af ejendommen Ibsgården 222 i Roskilde frem til udgangen af 3. kvartal 2013, hvor den forventes overdraget til NCC jf. betinget salgsaftale.ejendommen i Haslev indgår i driften for hele året 2013, da et salg ikke kan forventes inden for budgetåret.begge ejendomme er overgået fra driftsaktiver til omsætningsaktiver, og der afskrives således ikke på ejendommene. En regulering af ejendomsværdien kan blive aktuel i forbindelse med årsafslutningen for Opfølgning og afrapportering Omorganiseringen, som gennemførtes i 2012, har medført et mere udtalt behov for at gøre retningslinjer, procedurer, opfølgning og afrapporteringer mere ensrettet. Derfor vil UCSJ i 2013 arbejde med at udvikle en ensartet budgetopfølgning og afrapportering. Formålet er at målrette og afgrænse ledelsesinformationen til behovet for at undgå overstyring og finde frem til en afbalanceret ledelsesinformation. Det er derfor vigtigt at fastlægge omfanget og designet af den nødvendige opfølgning og afrapportering. Afklaringen skal tage udgangspunkt i UCSJ s kerneområder, men samtidig tilgodese andre styringsparametre der er relevant på koncernniveau, og så vidt muligt ledelsens øvrige ønsker. En væsentlig del af denne afklaring består i at skabe fælles forståelse for de de datafortolkninger, der præsenteres til støtte for ledelsesbeslutninger. I forhold til bestyrelsen arbejdes der i retning af en rapportering efter 4 måneder ultimo april, efter 8 måneder ultimo august og efter 12 måneder i form af et årsregnskab. Denne rapportering skulle hjælpe til at bestyrelsen får et mere aktuelt billede af driften. Budgetudfordringen fremadrettet De budgetudfordringer der gælder for budget 2013 er ikke isoleret til at gælde i dette ene år, men vil fortsat bestå indenfor en overskuelig tidshorisont. Der kan dog ses at være yderligere udfordringer efter 2013, som påvirker UCSJ s økonomi. Alene på takstafregningen vil der i perioden frem til 2015 være reduktion i satserne med op til 4,9%. Det vil i sig selv medføre faldende indtægter med samme aktivitetsniveau. 14

72 I forhold til UCSJ s dimensionering nåede vi i 2011 for hovedparten af uddannelserne grænsen for, hvor mange vi må optage. Antallet af studerende vil derfor forventelig nå et maksimum i Særligt omkring læreruddannelsen skal det nævnes, at der fra 2013 er indført optagelseskrav, hvor studerende skal have et gennemsnit på 7. Dette vil forventeligt medføre et faldende optag fremadrettet. Der vil dog være en forsinket påvirkning af UCSJ s økonomi, idet der er en indbygget forsinkelse i afregning af STÅ. Som følge af disse forhold med fald i takstafregning, grænse for vækst og indførelse af optagelseskrav vil UCSJ, alt andet lige, opnå det højeste indtægtsgrundlag i Derefter må det forventes gradvist at aftage. Der vil marginalt set være mulighed for at øge andre indtægtsgrundlaget i andre dele af UCSJ s opgaveportefølje, men denne marginalindtægt kan ikke forventes at modsvare det tilsvarende fald. Den anvendte bygningsmasse udnyttes i dag langt mere effektivt end tidligere, men der er stadig potentiale for optimering. UCSJ står dog med en uudnyttet bygningsmasse, som ikke har været mulig at afhænde, hvor den fornødne vedligeholdelse og drift heraf tynger forholdsmæssig meget i UCSJ s udgifter. Der er tillige et vist potentiale i samling af aktiviteterne på færre adresser, og der vil blive arbejdet på afdækning af mulighederne for en samling af aktiviteterne i Slagelse i et bygningsfællesskab med Syddansk Universitet, på samme måde som der arbejdes med en samling af UCSJs aktiviteter med en række af de øvrige uddannelsesinstitutioner i Næstved fra Muligheder For at imødegå de budgetudfordringer UCSJ står overfor, skal der kontinuerligt ske tilpasninger og udvikling af ressourceforbrug, arbejdsformer, forretningsgange og organisationstilpasninger. For budgetåret 2013 skal UCSJ arbejde videre med udvikling af mere omkostningseffektive former for udbud og undervisning. Det er desuden afgørende at omkostningsudviklingen på de understøttende funktioner holdes på et lavt niveau. Anvendelsen af bygningsmassen er et andet område UCSJ skal arbejde videre med. For at sikre frirum til andre formål har UCSJ arbejdet med optimeringen af bygningsmassen med henblik på en reduktion i omkostningerne til indhusning af institutionens aktiviteter. Der skal for budgetåret 2014 arbejdes med et paradigmeskift i budgetmetodikken, der vil bygge på en reel omkostningsmodel med prissætning af aktiviteter pr. hold og studerende pr. uddannelse pr. semester. Formålet er at skabe mere transparens i budgetmodellerne. Arbejdet hermed vil blive igangsat foråret 2013, således et første udspil ville kunne danne koncept for budgetlægning fra og med

73 Uddybende budget pr. hovedansvarsområde (1.000kr. ) Forcast Budget 2013 Afv. Uddannelsesdirektør PCT - 158,1% Bioanalytikeruddannelsen Budget 2013 Forcast Afv. PCT Teoristå ,9% Praktikstå ,4% Færdiggjorte ,5% (1.000kr. ) ,8% Ergoterapeutuddannelsen Budget 2013 Forcast Afv. PCT Teoristå ,0% Praktikstå ,2% Færdiggjorte ,3% (1.000kr. ) ,1% Ernæring og sundhed Budget 2013 Forcast Afv. PCT Teoristå ,0% Praktikstå ,6% Færdiggjorte ,6% (1.000kr. ) ,0% Læreruddannelsen Budget 2013 Forcast Afv. PCT Teoristå ,2% Praktikstå ,8% Færdiggjorte ,9% (1.000kr. ) ,0%

74 Pædagoguddannelsen Budget 2013 Forcast Afv. PCT Teoristå ,8% Praktikstå ,9% Færdiggjorte ,7% (1.000kr. ) ,3% Socialrådergiveruddannelsen Budget 2013 Forcast Afv. PCT Teoristå ,7% Praktikstå ,8% Færdiggjorte ,8% (1.000kr. ) ,1% Sygeplejerskeuddannelsen Budget 2013 Forcast Afv. PCT Teoristå ,0% Praktikstå ,1% - Færdiggjorte ,9% (1.000kr. ) ,4% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Studieadministration ,8% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Internationalt sekretariat ,3% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Rektor ,6% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Sekretariat ,8%

75 Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Kvalitetssikring KUE ,3% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Specialkonsulent ,7% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Prorektor ,3% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Drift CFU i alt ,9% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Drift CFV i alt ,6% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Forskning og udvikling ,0% (1.000kr. ) Forcast2 Budget 1. januar juli Afv. PCT Studievalg Sjælland ,8% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Ressourcedirektør ,6% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Fælles puljemidler ,3% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT HR ,8%

76 Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Regnskab og økonomi ,3% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Teknologi og medier ,9% Forcast2 Budget (1.000kr. ) Afv. PCT Facility Service ,3%

77 Aktivitetsudvikling over tid Teori-, praktik- og færdiggørelsesstå fra Teoristå i alt Praktikstå i alt Færdiggjorte i alt Budget Forcast2 Realiseret Budget Forcast2 Realiseret Budget Forcast2 Realiseret Bioanalytiker Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Læreruddannelsen Leisure Management Pædagoguddannelsen Socialrådgiver Sygeplejerske Grunduddannelser i alt

78 Til bestyrelserne på professionshøjskoler, erhvervsakademier, de kunstneriske, kulturelle og maritime uddannelsesinstitutioner Bemyndigelse til indgåelse af resultatlønskontrakt med institutionens rektor og øvrige ledere Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte bemyndiger med dette brev bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder samt udbetaling af engangsvederlag til øverste leder for merarbejde og en særlig indsats. Denne bemyndigelse ophæver tidligere givne bemyndigelser til at anvende resultatlønskontrakter og engangsvederlag. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, herunder økonomisk rammesætning, inden for hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan indgå aftaler med institutionens øverste leder om resultatlønskontrakter og engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelsen bemyndiges ligeledes til at indgå resultatlønskontakt og udbetale engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats med institutionens øvrige ledere. 23. maj 2012 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade København K Telefon E-post Netsted CVR-nr EAN Sagsbehandler Ragna Petersen Telefon E-post Side 1/6 Det er frivilligt, hvorvidt den enkelte bestyrelse ønsker at anvende bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt og/eller udbetaling af engangsvederlag. 1. Formål med resultatlønskontrakter med øverste ledere Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Kontrakten skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. Kontrakten skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigtede målsætninger. Kontrakten skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater.

79 2. Lovmæssigt grundlag for resultatlønskontrakterne Indgåelsen af resultatlønskontrakter sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 1. marts 2010 om aftale om chefløn (Perst. nr ) 5, Personalestyrelsens cirkulære af 28. januar 2008 om organisationsaftale for ledere under COII s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner (Perst. nr ) 3, stk. 2 samt Moderniseringsstyrelsens cirkulære af 26. marts 2012 om overenskomst for akademikere i staten (Modst. nr ) 5, stk. 7, bilag 3 og bilag 9. Desuden kan henvises til fælleserklæring om nye lønsystemer i Personalestyrelsens cirkulære af 21. januar 2009 om rammeaftale om nye lønsystemer (Perst. nr ) bilag Indsatsområder og målsætninger i resultatlønskontrakterne Det er et generelt krav, at målene i resultatlønskontrakten afspejler en indsats, ud over hvad der kan forventes af almindeligt veludført arbejde. Ligeledes er det et krav, at resultatlønskontraktens indsatsområder vedrører institutionens væsentlige og aktuelle udfordringer. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bestyrelsen fastsætter indsatsområderne efter dialog og aftale med lederen. Side 2/6 For de aftalte indsatsområder skal kontrakten indeholde konkrete mål for lederens indsats og de opnåede resultater. Målsætningerne bør afspejle en ambition om at dokumentere markante resultater for institutionen. Målene skal være formuleret præcist og gennemskueligt, så det er tydeligt og forståeligt, også for tredjemand, hvorledes målopfyldelse af kontrakten gøres op. Resultatlønskontraktens indsatsområder og målsætninger bør i væsentlig grad afspejle bestyrelsens indgåede udviklingskontrakt/rammeaftale med uddannelsesministeren. 4. Økonomiske ramme for resultatlønskontrakterne Bestyrelsen kan indgå resultatlønskontrakt indenfor nedenstående økonomiske rammer. Beløbene er alle i aktuelt niveau og skal ikke fremskrives. Tabel 1: Økonomisk ramme Antal årselever Økonomisk ramme < Den maksimale udbetaling af resultatløn må ikke overstige 25 pct. af lederens samlede faste løn (grundløn + varige tillæg). Institutionen skal afholde udgifterne til resultatløn inden for institutionens normale budget. Der følger

80 således ikke yderligere tilskud med bemyndigelsen til at anvende resultatløn. 4.1 Specielt for institutioner, som udbyder AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning For at tage højde for den større administrative ledelsesopgave, der er forbundet med håndtering af årselever, der består af flere cpr-numre, kan institutioner med aktive udbud af AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning vægte årselever fra disse uddannelser, jf. nedenstående skema. Øvrige elever vægter med faktor 1. Tabel 2: Udbud og vægtning Udbud Vægtning (faktor) AMU 4 Hf-enkeltfag 1,5 FVU 3 AVU 1,5 Ordblindeundervisning Pension Der er mulighed for at aftale lokalt, at resultatlønnen (og engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats) skal være pensionsgivende. I så fald reduceres beløbet til udmøntning tilsvarende. Nedenstående eksempel illustrerer forholdet mellem udmøntning og pensionsprocent. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 3/6 Tabel 3: Eks. pensionsgivende resultatløn og/eller engangsvederlag Udmøntning Pensionspct. Resultatløn ex. Pensionsbidrag pension , Målopfyldelse og udbetaling Ved kontraktindgåelse med den øverste leder fastlægger bestyrelsen efter aftale med lederen både aftalens økonomiske ramme, indsatsområder og mål for lederens indsats. Efter endt periode drøftes det forgangne års målopfyldelse i bestyrelsen efter dialog med lederen. Bestyrelsen træffer derpå uden lederens tilstedeværelse beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen herom er alene bestyrelsens. Det forudsættes, at bestyrelsen selvstændigt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelse. Styrelsen skal i den forbindelse understrege, at en tilfredsstillende præstation ikke nødvendigvis skal medføre en maksimal udbetalingsgrad. En udbetalingsgrad på 100 pct. forventes således kun i særlige tilfælde. For institutioner med høje udbetalingsprocenter forventer styrelsen således, at der lægges en ambitiøs og rimelig progression i det følgende års målfastsættelse i de pågældende resultatlønsaftaler.

81 6. Varighed og tidsfrister En resultatlønskontrakt løber almindeligvis i 12 måneder og følger regnskabsåret. Den ovenfor anførte økonomiske ramme for indgåelse af resultatlønskontrakterne, jf. tabel 1, gælder for kontrakter af 12 måneders varighed Særligt for indgåelse af resultatlønskontrakter for 2012 Bestyrelsen beslutter selv, om der for 2012 skal indgås kontrakter af 12 eller 6 måneders varighed. Kontrakter af 12 måneders varighed gældende for hele 2012 indgås med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar Kontrakter af 6 måneders varighed indgås for andet halvår af Ved indgåelse af en halvårlig kontrakt bemyndiges bestyrelsen til at udbetale et engangsvederlag for det første halvår af 2012 svarende til op til 50 pct. af den økonomiske ramme for resultatlønskontrakten, jf. tabel 1. Eksempelvis kan en leder på en institution med mellem årslever tildeles et engangsvederlag for første halvår af 2012 på op til kr. 7. Indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Institutionen skal til styrelsen årligt indberette den økonomiske ramme og den endelige udbetalingsprocent for resultatlønskontrakten for øverste leder for det forgangne kalenderår. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 4/6 Indberetningen sendes til Anfør Resultatlønsindberetning + [institutionens navn] i emnefeltet. Frist for indberetning er 1. maj. 8. Resultatlønskontrakter for øvrige ledere Det er tillige bestyrelsen, der bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere. Det forventes dog, at bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere videredelegeres til institutionens øverste leder med mindre særlige lokale forhold taler væsentligt herimod. Det anbefales generelt at anvende resultatlønskontrakter for hele institutionen for yderligere at understøtte formålene. Resultatlønsordningen begrænser ikke mulighederne for at anvende resultatbaseret løn i hele organisationen, såfremt det ønskes. Der er ikke fastsat økonomiske rammer for øvrige lederes resultatløn, men niveauet skal dog afspejle institutionens hierarki og målenes karakter. Det gælder i denne forbindelse, at udbetaling af resultatløn ikke må overstige 25 pct. af pågældende leders faste løn (grundløn + varige tillæg).

82 9. Tilsyn med indgåelse af resultatlønskontrakter Som led i det almindelige tilsyn vil Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte bede et antal institutioner om deres resultatlønskontrakter samt anden dokumentation for anvendelsen af resultatløn. På den baggrund vurderes det, hvorvidt resultatlønskontrakterne anvendes efter formålet og i øvrigt overholder retningslinjerne. Ved konstatering af grov og gentagen mangelfuld eller uhensigtsmæssig anvendelse af resultatlønskontrakter vil konsekvensen være, at styrelsen tilbagekalder institutionens bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter. 10. Engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats Bestyrelsen kan udbetale engangsvederlag for eventuelt merarbejde og/eller en særlig indsats. Det er bestyrelsen, som tager stilling til omfanget og honoreringen af eventuelt merarbejde og den særlige indsats. Udbetaling af engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats forudsætter ikke, at der er indgået en resultatlønskontrakt. Bestyrelsen kan udbetale følgende beløb til ledere for merarbejde/særlig indsats (aktuelt niveau). Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 5/6 Tabel 4: Eks. pensionsgivende resultatløn og/eller engangsvederlag Lønramme Merarbejde/særlig indsats Der er tale om et værktøj, som kan bruges til at belønne varetagelsen af uforudsete opgaver eller opnåelse af ekstraordinære resultater. Denne bemyndigelse kan således ikke bruges som belønning for almindelig veludført arbejde. Ligeledes kan bemyndigelsen ikke bruges til at udligne lønmæssige forskelle internt i organisationen. Det forudsættes, at det normalt er institutionens øverste leder, som tager stilling til eventuel honorering af merarbejde eller en særlig indsats for institutionens øvrige ledere. 11. Øvrige rammer og vilkår 11.1 Offentliggørelseskrav for indgåelse af resultatlønskontrakter Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ønsker åbenhed og gennemsigtighed om indgåelsen af resultatlønskontrakter. Følgende elementer af resultatlønskontrakter skal derfor offentliggøres på institutionens hjemmeside: Kontraktens indsatsområder og mål Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsen Den endelige udmøntning af resultatlønskontrakten

83 11.2 Revisors opgaver Institutionens revisor skal påse, at nærværende retningslinjer overholdes. Dette gælder både udbetalinger og øvrige regler. 12. Kontakt og yderligere information Henvendelse om ovenstående kan ske til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Generelt kan henvises til Finansministeriets vejledning om resultatløn i publikationen Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution, februar Med venlig hilsen Ragna Petersen Fuldmægtig Direkte telefon: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 6/6

84 Univers it y College SJÆLLAND ErhvervsAkademi Sjælland Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland Indledning og formål Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) og University College Sjælland (UCSJ) ønsker med indgåelse af partnerskabsaftalen, at udvikle og styrke samarbejdet på udannelsesområdet i Region Sjælland. Parterne har som fælles ønske, at arbejde tæt sammen omkring udbud og udvikling af eksisterende og nye uddannelser indenfor PB-uddannelser og Diplomuddannelser. Region Sjælland står i de kommende år overfor ambitiøse vækstmæssige udfordringer, samtidig er der i befolkningen stigende forventningerne til produkter og serviceydelser, som dermed konstant er under pres. En af de væsentligste faktorer for fremtidig vækst er evnen til at tænke nyt og være innovativ - kort og godt handler det om, at skabe de betingelser og rammer, som understøtter høj vækst og beskæftigelse og dermed fortsat velstand. En af betingelserne for vækst og udvikling er et højt uddannelsesniveau - målet er derfor, at uddannelsesniveauet i regionen hæves. EASJ og UCSJ vil med partnerskabsaftalen arbejde sammen for, at gøre det endnu mere attraktivt at læse en videregående uddannelse. Der skal desuden arbejdes for at skabe grundlag for, at flere små og mellemstore virksomheder kommer ind i solide vækstforløb, og at virksomhederne bliver mere innovative. EASJ og UCSJ kan i fællesskab bidrage ved, at have et stærkt fokus på forskning og udvikling og blive bedre til at omsætte forskningsresultater til værdiskabelse i virksomhederne. Parterne er endvidere enige i at samarbejde om følgende konkrete initiativer: ø ID ø ø ID ID Benchmarking og kvalitetssamarbejde Forskning og udvikling Samarbejde om akkreditering og screeningsprocesser Fælles aftager undersøgelser Udvikling af fleksible undervisnings- og formidlingsformer Styrke de innovative kompetencer i uddannelserne Endelig skal det fremhæves at EASJ og UCSJ i fællesskab ønsker, at arbejde for at optimere og tilpasse bygningsrnassen til aktuelle krav og behov. Opgaverne, som er omfattet af partnerskabsaftalen, skal implementeres og udmøntes igennem årlige handlingsplaner. 1

85 1. Partnerskabsaftalens parter Stk 1. Denne aftale om partnerskab er indgået mellem: University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej Sorø Institutions nr: & Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Lyngvej Køge Institutions nr: Partnerskabets fælles opgavevaretagelse Stk 1. Partnerskabet omfatter alle nuværende og kommende tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og tilhørende efter- og videreuddannelser med udbudsret hos EASJ samt professionsbachelor i Leisure Management og diplom i Leisure Management med udbudsret i UCSJ. Bilag I er angivet de uddannelser, som er omfattet af aftalen ved dennes underskrivelse. Stk 2. Hvor undervisning udføres af EASJ på baggrund af en udbudsret, som ligger i UCSJ, udformes der en særlig samarbejdsaftale for den pågældende uddannelse. Stk 3. Nye Professionsbachelor- og Diplom uddannelser af teknisk-merkantil karakter skal udvikles i fællesskab og aftales i Partnerskabsaftalen under hensyn til eksisterende Akademiuddannelser. Stk 4. Der er enighed mellem parterne om, at udbudsret til nye teknisk-merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser placeres hos EASJ eller UCSJ, hvor det er fagligt mest hensigtsmæssigt med henblik på i videst muligt omfang at tilgodese særlige synergieffekter og et fagligt fællesskab med andre uddannelser i EASJ eller UCSJ. 3. Partnerskabets styring og organisering Stk 1. Til varetagelse af opgaverne under denne aftale oprettes en styregruppe Stk 2. Styregruppen GI Partnerskabets styregruppe består af i alt otte personer: rektor fra henholdsvis UCSJ og EASJ, og op til tre personer udpeget af bestyrelsen for UCSJ, og op til tre personer udpeget af EASJ's bestyrelse. GI Styregruppen er Partnerskabets øverste myndighed GI Der kan ikke indkaldes suppleanter til styregruppen. It III CiI Styregruppen kan i enighed indkalde tredje parter til mødet og nedsætte ad hoc arbejdsgrupper. Styregruppen kan delegere sin beslutningskompetence til rektorerne. Styregruppen kan fastsætte sin forretningsorden indenfor rammerne af nærværende aftale. 2

86 4. Partnerskabets samarbejdsrelationer Stk 1. Partnerskabet samarbejder med andre uddannelses- og forskningsinstitutioner med tekniske og merkantile uddannelser. Orientering herom sker på et styregruppemøde. 5. Partnerskabets økonomi og ressourcefordeling Stk 1. De økonomiske vilkår for partnerskabet, samt herunder en eventuel økonomisk og ressourcemæssig fordelingsnøgle fastsættes af styregruppen. Dette sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er angivet herfor i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om partnerskabsaftaler, og under' forudsætning af, at der fra de respektive bestyrelser tildeles midler til anvendelse i partnerskabet. 6. Partnerskabets aftale periode Stk 1. Partnerskabsaftalen er gældende fra den dato den er underskrevet af begge parter og løber til 31. december 2014, med mindre bestemmelserne i 7 finder anvendelse. 7. Ændringer, ophør/udtræden af partnerskabet Stk 1. Et partnerskab kan bringes til ophør, hvis begge parter er enige herom, og i øvrigt efter bestemmelserne i 7 i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr af 8. december 2008 om partnerskab mellem erhvervsakademier for videregående uddannelser og professionshøjskoler for videregående uddannelser. 9 Særlige aftaler Stk 1. Aftalen er udformet in duplo med et originaleksemplar til hver af parterne. Stk 2. Aftalen er gyldig fra den dato, hvor begge parter har underskrevet aftalen. Sorø, den Ul It, For UCSJ: I ~ Hans Stige Bestyre Isesforma nd Køge, den ~:.. pca/ Tim Christensen Bestyrelsesforma nd 3

87 Bilag I. Oversigt over uddannelser i Partnerskabsaftalen mellem EASJ og UCSJ. Professionsbachelor i "Leisure Management" med udbudsret fra UCSJ udbudsplacering i Nykøbing F. og Roskilde. Den tilhørende Diplom uddannelse (Diplom i Leisure Management) udbudsplaceres i Nykøbing Falster. "Diplom i Ledelse" med udbudsret fra såvel UCSJ og EASJ. Udbudsplacering i Næstved og Nykøbing Falster (for UCSJs vedkommende) og i Køge for EASJ's vedkommende "Bygningskonstruktør" (Professionsbachelor) Med udbudsret fra EASJ per ultimo december 2008 og tilhørende Diplom uddannelse. Udbudsplacering i Haslev "Have- og Park Ingeniør" {Professionsbachelor )med udbudsret fra EASJ og tilhørende Diplom uddannelser. Udbudsplacering i Roskilde "International Handel og Markedsføring" (Professionsbachelor) med udbudsret fra EASJ og tilhørende Diplom uddannelser. Overbygningsuddannelse. Udbudsplacering i Næstved og Roskilde "Webudvikling" (Professionsbachelor) med udbudsret fra EASJ. Overbygningsuddannelse. Udbudsplacering i Roskilde. "E-Konceptudvikling" (Professionsbachelor) med udbudsret fra EASJ. Overbygningsuddannelse. Udbudsplacering i Køge. "Jordbrugsvirksomhed" (Professionsbachelor) med udbudsret fra EASJ. Overbygningsuddannelse. Udbudsplacering i Slagelse "Innovation og Entrepreneurskab" (Professionsbachelor) med udbudsret fra EASJ. Overbygningsuddannelse. Udbudsplacering i Næstved 4

88 Se vedlagte høringsliste Høring over ny lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og ændring af en række uddannelseslove Hermed fremsendes udkast af 29. oktober 2012 til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og udkast af 29. oktober 2012 til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Med lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner omlægges den eksisterende kvalitetssikring af de videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser til ét nyt fælles system baseret på institutionsakkreditering. Med institutionsakkreditering flyttes fokus fra gentagende akkrediteringer af enkelte uddannelser til en mere helhedsorienteret vurdering af uddannelsesinstitutionernes egen sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Det nye fælles akkrediteringssystem skal på den ene side medvirke til at støtte og udvikle institutionernes interne kvalitetskultur og på den anden sikre, at institutionernes egne kvalitetssikringssystemer lever op til de europæiske standarder for kvalitetsarbejde. 29. oktober 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Lene Britt Boisen Telefon E-post Ref.-nr. 12/ Side 1/2 Institutionsakkreditering suppleres med gennemgang af enkeltuddannelser eller uddannelsesudbud med konkrete kvalitetsmæssige udfordringer samt mulighed for tværgående evalueringer. For at understøtte større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem indføres endvidere prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Lovforslaget om ændring af en række uddannelsesloven indeholder de nødvendige konsekvensændringer som følge af indførelsen af nyt akkrediteringssystem. Lovforslagene forventes fremsat primo februar Vi beder derfor om eventuelle bemærkninger Senest mandag den 3. december 2012 kl Bemærkninger bedes sendt til med angivelse af sagsnr. 12/ att. Lene Britt Boisen i emnefeltet.

89 Spørgsmål til lovforsalget bedes rettet til: Jette Skovbjerg, tlf for så vidt angår spørgsmål på området for de erhvervsrettede uddannelser. Lene Britt Boisen, tlf for så vidt angår spørgsmål på universitetsområdet. Høringen offentliggøres på Med venlig hilsen Lene Britt Boisen Chefkonsulent Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 2/2

90 Høringsliste Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Organisationer ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Advokatrådet Akademiet for de Tekniske Videnskaber Akademikernes Centralorganisation Akademiraadet Akademisk Arkitektforening Danish Institute for Study Abroad Danish Society for Education and Business Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Forskningspolitiske Råd Danmarks Grundforskningsfond Danmarks Rederiforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arkitektur Center Dansk Byggeri Dansk Erhverv Dansk Industri Dansk Magisterforening Dansk Ungdoms Fællesråd Danske Arkitektvirksomheder Danske Designere Danske Erhvervsskoler Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Danske Handicaporganisationer Danske Kunsthåndværkere Danske Landskabsarkitekter Danske Regioner Danske Studerendes Fællesråd Danske Universiteter Datatilsynet DDA (Danish Design Association) De Studerendes Landsråd Det Centrale Handicapråd Det Frie Forskningsråd Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab Det Strategiske Forskningsråd Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Erhvervsstyrelsen Erhvervsskolernes Elevorganisation Fagligt Fælles Forbund 29. oktober 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Ref.-nr. 12/ Side 1/3

91 Finansrådet Finanssektorens Arbejdsgiverforening Finanstilsynet Frit Forum Socialdemokratiske Studerende FTF Fødevarestyrelsen GTS - Godkendt Teknologisk Service Gymnasieskolernes Lærerforening Gymnasieskolernes Rektorforening HK/Stat Højteknologifonden Ingeniørforeningen i Danmark KL Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Konservative Studerendes Landorganisation Kulturministeriets Rektorer (KUR) Landbrug og Fødevarer Landssammenslutningen af Handelsskoleelever LO Lægemiddelforeningen Lærernes Centralorganisation Lærerstuderendes Landskreds Maritime Studerende Danmark Maskinmestrenes forening Nordisk Konservator Forbund Professionshøjskolernes Rektorkollegium Psykolognævnet Pædagogstuderendes Landssammenslutning Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser Rektorkollegiet for de maritime uddannelser Rigsrevisionen Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Rådet for de Gymnasiale Uddannelser Rådet for Internationalisering af Uddannelser Rådet for Teknologi og Innovation Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Sundhedsstyrelsen Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Søfartens Ledere Søfartsstyrelsen Tekniq Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 2/3 Universiteter Aalborg Universitet Aarhus Universitet Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet

92 Videregående kunstneriske institutioner Arkitektskolen Aarhus Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen Kolding Videregående erhvervsrettede institutioner Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi Midt-Vest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Syd-Vest Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Fiskeriskolen Fredericia Maskinmesterskole Ingeniørhøjskolen i København Københavns Erhvervsakademi Københavns Maskinmesterskole Marstal Navigationsskole MARTEC, Frederikshavn Nyborg Søfartsskole Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC SIMAC, Svendborg Skagen Skipperskole Skoleskibet Georg Stage Svendborg Søfartsskole University College Lillebælt University College Nordjylland University College Sjælland University College Syddanmark VIA University College Århus Maskinmesterskole Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 3/3

93 29. oktober 2012 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og for akkreditering af disse institutioners uddannelser. Loven gælder også for de maritime uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Loven kan desuden finde anvendelse for akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre ministerier og lønnede videregående uddannelser, der gennemføres hos en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold, jf. 24. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler for akkreditering samt kriterier for kvalitet og relevans. Danmarks Akkrediteringsinstitution 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig institution inden for den statslige forvaltning, som varetager faglige opgaver i forhold til akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. 1. Stk. 2. Akkrediteringsinstitutionens formål er at medvirke til at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser ved at foretage en faglig vurdering (akkreditering) af enten uddannelsesinstitutionerne eller uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier, jf. 6, og efterfølgende udarbejdes akkrediteringsrapporter herom. Stk. 3. Akkrediteringsinstitutionen skal leve op til internationale standarder og skal i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ansætter direktøren for Akkrediteringsinstitutionen efter indstilling fra Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsrådet 3. Akkrediteringsrådet er et fagligt uafhængigt råd, som træffer beslutning om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. 1. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for sin virksomhed og fastsætter en forretningsorden. Stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Akkrediteringsinstitutionen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Akkrediteringsrådet kan af faglige grunde eller for at afprøve Akkrediteringsinstitutionens konkurrencedygtighed beslutte at anvende en anden operatør end Akkrediteringsinstitutionen til at udarbejde akkrediteringsrapporter. Den valgte operatør skal være optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer (European Quality Assurance Register (EQAR)). Stk. 4. Akkrediteringsinstitutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet. 4. Akkrediteringsrådet består af en formand og 8 medlemmer. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpeger formanden. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpeger medlemmerne således, at 1) 6 medlemmer udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og 2) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. 1

94 Stk. 4. Akkrediteringsrådets formand og medlemmer skal tilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Mindst 1 medlem skal have international erfaring med akkreditering. Stk. 5. Akkrediteringsrådets formand og medlemmer kan højst sidde i rådet i 8 år fordelt på mindst 2 udpegningsperioder. Dog kan medlemmerne udpeget efter stk. 3, nr. 2, højst sidde i rådet i 2 år fordelt på mindst 2 udpegningsperioder. Hvis formanden eller et medlem afgår inden periodens udløb, udpeges en afløser efter stk. 2 og 3. I forbindelse med udpegningen tages stilling til udpegningsperiodens længde, jf. 1. punktum. Kapitel 2 Akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (institutionsakkreditering) 5. Videregående uddannelsesinstitutioner gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på institutionens løbende og systematiske arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Stk. 2. Institutionsakkreditering skal som udgangspunkt gennemføres samlet for en hel institution, men i særlige tilfælde kan institutionen anmode Akkrediteringsrådet om, at akkrediteringen af en institution opdeles. Akkrediteringsrådet drøfter anmodningen med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser inden rådet træffer afgørelse. Stk. 3. Som led i institutionsakkrediteringen foretages en undersøgelse og vurdering af, om kvalitetssikringssystemerne i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet. 6. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter kriterier for institutionsakkreditering med fokus på kvalitet og relevans (institutionsakkreditering), jf Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter kriterier for akkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud (uddannelsesakkreditering), jf Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om sagsgangen ved akkreditering og godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud. 7. Ved institutionsakkreditering nedsætter Akkrediteringsinstitutionen et akkrediteringspanel. Stk. 2. Akkrediteringspanelet skal sammensættes af faglige eksperter, der til sammen har international erfaring med kvalitetssikring af institutioner og den videregående uddannelsessektor generelt. Panelet består af mindst 3 personer. Stk. 3. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af institutionen i henhold til kriterier fastsat i medfør af 6, stk. 1. Stk. 4. Akkrediteringsinstitutionen udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport, jf. 2, stk. 2. Stk. 5. Akkrediteringsrådet kan af egen drift, jf. 3, stk. 3, eller efter anmodning fra en institution helt eller delvis lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsen om institutionsakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at institutionen lever op til kriterierne fastsat i medfør af 6, stk Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om institutionsakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten, jf. 7, stk. 4. Afgørelsen kan være en positiv eller en betinget positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering. 9. En positiv institutionsakkreditering giver mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud samt foretage justering af eksisterende uddannelser, jf. dog 18. Oprettelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud samt justeringer af eksisterende uddannelser skal ske i overensstemmelse med institutionens kvalitetssikringspolitik og strategi. En positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år. 2

95 Stk. 2. Institutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering, har ligeledes de i stk. 1,1. punktum angivne muligheder, dog kan nye uddannelser og uddannelsesudbud først oprettes og udbydes, når institutionen har fået en positiv institutionsakkreditering, jf. 19, stk.2. Stk. 3. Inden institutionsakkrediteringsperioden udløber, skal der foretages en nyakkreditering af institutionen. 10. En betinget positiv institutionsakkreditering medfører, at alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Akkrediteringsrådet fastlægger, hvor længe den betingede positive institutionsakkreditering gælder, dog maximalt to år. Stk. 2. Akkrediteringsrådet angiver i deres afgørelse, hvilke kriterier institutionen ikke opfylder, samt en plan for opfølgning. Inden udløbet af den efter stk. 1 fastsatte periode træffer Akkrediteringsrådet en ny afgørelse om institutionsakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der alene forholder sig til de kriterier, institutionen ikke opfyldte ved den første afgørelse. Stk. 3. Udfaldet af den nye afgørelse kan være enten positiv, jf. 9, eller et afslag, jf. 11. Akkrediteringsrådet kan ikke træffe afgørelsen betinget positivt i to på hinanden følgende afgørelser for sammen institution. 11. Et afslag på institutionsakkreditering medfører, at institutionen ikke kan oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud, samt at eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan, jf. 29. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan dog efter en konkret vurdering dispensere herfra. Stk. 2. Ved afslag på institutionsakkreditering angiver Akkrediteringsrådet, hvorfor institutionen ikke kan akkrediteres. Stk. 3. Akkrediteringsrådet afgør efter dialog med institutionen, hvornår institutionen igen kan anmode om institutionsakkreditering. En fornyet ansøgning om institutionsakkreditering sker efter reglerne i Får en maritim uddannelsesinstitution en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering foretager ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser en konkret vurdering af, hvilken opfølgning der skal ske. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om opfølgningen. Akkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud ved videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsesakkreditering) 13. Ved uddannelsesakkreditering nedsætter Akkrediteringsinstitutionen et akkrediteringspanel. Stk. 2. Akkrediteringspanelet skal sammensættes af faglige eksperter, der til sammen har international erfaring med kvalitetssikring af uddannelser og den videregående uddannelsessektor generelt. Panelet består af mindst 3 personer. Stk. 3. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet i henhold til kriterier fastsat i medfør af 6, stk. 2. Stk. 4. Akkrediteringsinstitutionen udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport, jf. 2, stk. 2. Stk. 5. Akkrediteringsrådet kan af egen drift, jf. 3, stk. 3, eller efter anmodning fra en institution helt eller delvis lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsen om uddannelsesakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsen lever op til kriterierne fastsat i medfør af 6, stk Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om uddannelsesakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten, jf. 13, stk. 4. Afgørelsen kan for nye uddannelser og uddannelsesudbud være en positiv uddannelsesakkreditering eller et afslag på uddannelsesakkreditering. For eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud kan afgørelsen være en positiv uddannelsesakkreditering, en betinget positiv uddannelsesakkreditering eller et afslag. 3

96 15. En positiv uddannelsesakkreditering giver institutionen mulighed for at udbyde den pågældende uddannelse. Uddannelsesakkrediteringen gælder for 6 år, hvorefter uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal genakkrediteres, medmindre institutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller en betinget positiv institutionsakkreditering. 16. En betinget positiv uddannelsesakkreditering giver institutionen mulighed for at udbyde den pågældende uddannelse. Udbuddet sker under forudsætning af, at institutionen inden for en af Akkrediteringsrådet fastsat periode retter op de forhold, som har medført den betingede positive uddannelsesakkreditering. Stk. 2. Akkrediteringsrådet angiver i deres afgørelse, hvilke kriterier uddannelsen ikke opfylder, samt en plan for opfølgning. Inden udløbet af den efter stk. 1 fastsatte periode træffer Akkrediteringsrådet en ny afgørelse om uddannelsesakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der alene forholder sig til de kriterier, uddannelsen ikke opfyldte ved den første afgørelse. Stk. 3. Akkrediteringsrådet skal træffe en ny afgørelse, uanset om institutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller en betinget positiv institutionsakkreditering. 17. Et afslag på uddannelsesakkreditering betyder, at institutionen ikke kan udbyde uddannelsen. Akkrediteringsrådet angiver i sin afgørelse, hvorfor uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke kan akkrediteres. Stk. 2. Institutionen kan først genansøge om uddannelsesakkreditering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, når der har fundet en ny prækvalifikation sted, jf. 18. Prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud 18. Videregående uddannelsesinstitutioner skal have nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeret i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser før oprettelsen. Ved prækvalifikationen foretages en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud lever op til på forhånd fastsatte kriterier og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indhente supplerende faglig rådgivning til brug for prækvalifikationen. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler for prækvalifikationen, herunder kriterier samt krav til hvilke oplysninger institutionen skal afgive til brug for prækvalifikation og godkendelse, jf Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser træffer på baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller nyt udbud. Stk. 2. For institutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering, sker godkendelsen under forudsætning af en efterfølgende positiv institutionsakkreditering. Stk. 3. Har institutionen alene en betinget institutionsakkreditering sker godkendelsen under forudsætning af, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet efterfølgende opnår en positiv uddannelsesakkreditering, jf. 14. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler for godkendelsen. Øvrige bestemmelser 20. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan, eventuelt efter anmodning fra Akkrediteringsrådet, udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om gennemgangen, herunder om Akkrediteringsinstitutionens rolle i forbindelse med gennemgangen. 4

97 21. Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter anmodning fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i løbet af en institutionsakkrediterings- eller en uddannelsesakkrediteringsperiode undersøge, om kriterierne fastsat i medfør af 6, stk. 1 eller stk. 2, fortsat opfyldes. Stk. 2. Hvis kriterierne for en institutionsakkreditering ikke længere er opfyldt, trækker Akkrediteringsrådet akkrediteringen tilbage og indberetter det straks til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Akkrediteringsrådet gennemfører herefter en fornyet institutionsakkreditering og træffer afgørelse, jf. 8. Stk. 3. Hvis kriterierne for en uddannelsesakkreditering ikke længere er opfyldt, trækker Akkrediteringsrådet akkrediteringen tilbage, og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers godkendelse bortfalder. Hvis Akkrediteringsrådet trækker akkrediteringen tilbage, og godkendelsen bortfalder, skal Akkrediteringsrådet straks indberette det til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Stk. 4. Institutionen skal underrette Akkrediteringsrådet, hvis kriterierne ikke længere er opfyldt, eller der er tvivl herom. 22. Institutionernes udbud af uddannelser i udlandet følger reglerne i denne lov, jf. dog stk. 3. Dog har universiteterne ved uddannelsesakkreditering valgfrihed for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf. universitetslovens 3 a. Vælger institutionen at bruge Danmarks Akkrediteringsinstitution til uddannelsesakkrediteringen, opkræves betaling herfor, jf. 25, stk. 3. Stk. 2. Anvender universiteterne en anden kvalitetssikringsinstitution, jf. stk.1, 2. punktum, sker kvalitetssikringen efter denne institutions kriterier. Stk. 3. Reglerne om prækvalifikation af nye uddannelser finder alene anvendelse for nye uddannelser og uddannelsesudbud, hvortil det ydes statsligt tilskud. 23. Institutionerne kan, selv om de har opnået institutionsakkreditering, af egen drift og mod betaling, jf. 25, stk. 3, anmode Akkrediteringsrådet om at foretage en uddannelsesakkreditering af en uddannelse eller et uddannelsesudbud, jf. 14. Kapitel 3 Akkreditering af andre uddannelsesinstitutioner m.v. 24. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser på kulturministerens område. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for akkreditering, prækvalifikation samt kriterier for institutionsakkreditering og for uddannelsesakkreditering med fokus på kvalitet og relevans. Stk. 2. Akkrediteringsrådet kan, jf. 1, stk. 2, akkreditere uddannelser eller institutioner under andre ministerier. Vedkommende minister indgår aftale herom med Akkrediteringsrådet, som herefter orienterer ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Kapitel 4 Økonomiske forhold 25. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser afholder udgifter til Akkrediteringsrådet og til Akkrediteringsinstitutionen. Stk. 2. I det omfang Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre ministre, jf. 24, afholdes udgifterne hertil af vedkommende minister. Stk. 3. Akkreditering af uddannelser, som institutionerne udbyder i udlandet, jf. 22, udføres som indtægtsdækket virksomhed. Tilsvarende gælder for akkreditering af uddannelser efter 23. Kapitel 5 5

98 Klageadgang m.v. 26. Akkrediteringsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelse kan af parterne indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt parten. Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelser i disse sager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 27. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk Akkrediteringsrådet offentliggør alle akkrediteringsrapporter og en samlet oversigt over alle akkrediteringsansøgninger og resultatet heraf samt over alle institutioner og uddannelser, der er akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Stk. 2. Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet offentliggør hvert år beretninger om deres virksomhed. Kapitel 6 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 29. Indtil en institution har opnået institutionsakkreditering, er institutionens uddannelser underlagt reglerne for uddannelsesakkreditering, jf. 14, dog sættes turnusakkrediteringen af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud for den enkelte institution i bero i forbindelse med institutionsakkrediteringen. Stk. 2. Hvis den første institutionsakkreditering bliver et afslag, skal eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud fortsat turnusakkrediteres, jf. 14. Stk. 3. For tidbegrænsede udbudsgodkendelser, der er givet enten i medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser eller i medfør af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, bortfalder tidsbegrænsningen. 30. Loven træder i kraft den 1. juni Akkrediteringsrådet udarbejder forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af institutionernes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. 32. Lov om akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser af 27. marts 2007 ophæves. Stk. 2. Regler, der er fastsat med hjemmel i loven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov. 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 6

99 7

100 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 2.1. Evaluering af akkrediteringssystemet 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Indførelse af akkrediteringssystemet Akkreditering og godkendelse af universitetsuddannelser Screening, akkreditering og godkendelse af erhvervsrettede videregående uddannelser Akkreditering af kunstneriske videregående uddannelser Øvrige videregående uddannelser 3.2. Overvejelse i udvalg, fagministeriets overvejelser 3.3. Den foreslåede ordning Institutionsakkreditering Kriterier efter europæisk standard (ESG) Institutionstyper og -niveauer Prækvalificering Gennemgang af uddannelser med særlige udfordringer Videreførelse af tværgående evalueringer Godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Høring 10. Sammenfattende skema 8

101 1. Indledning Kvalitet og relevans af de videregående uddannelser i Danmark skal være højere og leve op til internationale standarder. Danmark er et videnssamfund, og det er afgørende, at uddannelsernes kvalitet løftes for at matche kompetencebehovet i den private og offentlige sektor. Det er regeringens målsætning, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, heraf 25 pct. en lang videregående uddannelse. Målsætningerne skal nås uden at gå på kompromis med uddannelsernes kvalitet og relevans. I lyset af de aktuelle økonomiske udfordringer er det afgørende, at ressourcerne til sikring af kvaliteten bruges målrettet, og at de videregående uddannelser har sammenhæng på tværs af sektorer og løbende tilpasses arbejdsmarkedet behov. Det samlede videregående uddannelsesudbud skal være udformet på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde og uddanne dimittender, der bidrager til fornyet vækst og innovation i Danmark. For at indfri ambitionerne i satsningen på videregående uddannelser er det nødvendigt, at den eksterne kvalitetssikring af de videregående uddannelser er effektiv og ubureaukratisk og har fokus på det daglige kvalitetsarbejde på uddannelsesinstitutionerne til gavn for studerende og samfundet. Det blev i 2007 med vedtagelsen af lov om akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser fastsat, at den eksterne kvalitetssikring skulle udformes som akkreditering på uddannelsesniveau. Akkrediteringen har medført, at de videregående uddannelsers kvalitet og relevans dokumenteres og anerkendes efter de internationale standarder ESG (European Standards and Guidelines for Higher Education), hvormed Danmark lever op til sine forpligtelser i forhold til Bologna-samarbejdet. Akkrediteringen af henholdsvis universitetsuddannelser og erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske og maritime uddannelser sker i dag efter forskellige modeller. Uddannelserne har forskellige akkrediteringskriterier, og der anvendes forskellige akkrediteringsoperatører og forskellige procedurer for godkendelse af nye uddannelser. Nye erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske uddannelser skal screenes i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, før de kan blive akkrediteret. De maritime uddannelser er ikke direkte omfattet af den nuværende akkrediteringslov. Det giver en uhensigtsmæssig skævhed i udbuddet af uddannelser på tværs af sektorer, som kan genoprettes med et fælles system for alle videregående uddannelser. Der har desuden været en markant kritik fra dele af uddannelsessektoren, der vurderer, at det eksisterende system er bureaukratisk og ressourcekrævende. Endvidere fremgår det af Akkrediteringsrådets afgørelser, at 85 pct. af alle de videregående uddannelser, der er blevet vurderet, er blevet akkrediteret positivt, det vil sige, at de lever op til de centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Derfor kan ressourcerne bruges bedre på at lade akkrediteringen omfatte hele institutioner og samtidig målrette kontrolindsatsen mod uddannelser med særlige kvalitets- og relevansproblemer. Endelig har arbejdsmarkedets parter påpeget, at udviklingen i udbuddet af nye uddannelser og udbud ikke nødvendigvis har afspejlet arbejdsmarkedets behov. Regeringen ønsker derfor, at de nuværende systemer ændres til ét nyt fælles akkrediteringssystem, der flytter fokus fra den enkelte uddannelse til en mere helhedsorienteret vurdering, der stiller præcise krav til institutionerne gennem kriterier for blandt andet ledelsesmæssig forankring af kvalitetssikring og skærpelse af kravene til systematisk kontrol og dokumentation af undervisningens kvalitet mv. Der er behov for at styrke uddannelsernes kvalitet og bruge ressourcerne mere målrettet på det daglige arbejde med at forbedre undervisning og sammenhæng til arbejdsmarkedet. Det nye fælles akkrediteringssystem skal således sikre, at institutionernes egne kvalitetssikringssystemer lever op til de europæiske standarder for kvalitetsarbejde og dermed skaber et fundament for regelforenkling og mindre detailregulering på uddannelsesinstitutionerne på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område. Institutionerne skal forpligtes på overordnede målsætninger og dokumentationskrav, men gives frihed til selv at definere, hvordan de når målene. 2. Baggrund Som led i globaliseringsstrategien foreslog den daværende regering i 2006, at de videregående uddannelser systematisk skulle kvalitetssikres. I forlængelse heraf blev det besluttet at oprette en uafhængig akkrediteringsinstitution, der har til opgave at akkreditere alle videregående uddannelser. Det fremgik af bemærkningerne til Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser: at der senest tre år efter lovens ikrafttræden skulle ske en vurdering af Akkrediteringsinstitutionen med 9

102 henblik på at vurdere, om den lever op til de europæiske retningslinjer for kvalitetssikring (ESG), og at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter fem år vil give Folketinget en redegørelse på baggrund af en evaluering af Akkrediteringsinstitutionen og dens virksomhed, herunder samspilet med andre aktører og sammenhængen i det samlede kvalitetssikringssystem for de videregående uddannelser under de daværende ministerier, henholdsvis Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Akkrediteringsinstitutionen gennemgik i efteråret 2010 en uafhængig international evaluering, ligesom Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der er akkrediteringsoperatør på Kulturministeriets, det daværende Undervisningsministeriums og det daværende Økonomi- og Erhvervsministeriums (de maritime professionsbacheloruddannelser) områder, blev evalueret i foråret Evalueringerne konkluderede, at akkrediteringssystemet lever op til de fælles europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring. Den uafhængige internationale evaluering af Akkrediteringsinstitutionen pegede endvidere på, at akkreditering på institutionsniveau burde overvejes. På baggrund af kritik af akkrediteringen på især universitetsområdet og den internationale evaluering af akkrediteringssystemet fremrykkede den daværende minister for videnskab, teknologi og udvikling redegørelsen til Folketinget. Redegørelsen blev forelagt Folketinget den 13. april Den indeholdt en faktuel gennemgang af akkrediteringssystemerne, en status på de hidtidige erfaringer med akkreditering af de videregående uddannelser, herunder den kritik, der er blevet rejst fra uddannelsesinstitutionerne af den nuværende akkrediteringsmodel. Redegørelsen lagde op til en drøftelse af indretningen af det fremtidige akkrediteringssystem Evaluering af akkrediteringssystemet Akkrediteringssystemet på det tidligere Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udviklings område blev i 2010 evalueret af et uafhængigt eksternt panel. Panelets opgave var at vurdere, i hvilken grad akkrediteringssystemet, herunder Akkrediteringsinstitutionen, lever op til European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG erne). Systemet skal leve op til ESG erne, hvis institutionerne ønsker optagelse i såvel European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA) som European Quality Assurance Register for Higher Education (det europæiske register for kvalitetssikringsinstitutioner, forkortet EQAR). Samlet set vurderede evalueringspanelet, der blev koordineret af ENQA, at Akkrediteringsinstitutionen, som består af Akkrediteringsrådet og operatøren ACE Denmark fuldt opfyldte kriterierne og dermed levede op til ESG ernes krav til både system og operatør på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område. På baggrund af evalueringen har ENQA optaget Akkrediteringsinstitutionen ligesom EQAR har optaget ACE Denmark som fuldgyldige medlemmer. Med dette lever Akkrediteringsinstitutionen op til bemærkningerne i lov om akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, hvoraf det fremgår, at der senest tre år efter lovens ikrafttræden skal ske en vurdering af Akkrediteringsinstitutionen med henblik på, at Akkrediteringsinstitutionen optages i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer. Det uafhængige ekspertpanel anbefalede blandt andet: At Danmark overgår til institutionsakkreditering evt. i kombination med uddannelsesakkreditering. At der anvendes mere end én faglig ekspert i akkrediteringspanelerne, og det foreslås, at akkrediteringskonsulentens rolle nedtones. Desuden anbefales, af hensyn til konsistensen, at der også ved akkreditering af nye uddannelser nedsættes akkrediteringspaneler. Panelet bemærkede, at dokumentationskravene vedrørende vurderingen af den interne kvalitetssikring på den ene side medfører en del arbejde for universiteterne, mens effektiviteten af de interne kvalitetssikringsprocesser ikke sikres konsistent. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har stået for akkrediteringsvurderinger og rapporter på Undervisningsministeriets og Kulturministeriets områder. I 2005 blev det første gang vurderet på basis af en ekstern evaluering, at EVA lever op til ESG erne. Da alle ENQA medlemmer skal evalueres hvert 5. år i forhold til om de opfylder ESG, blev der i

103 iværksat en ny ekstern vurdering af EVA. Evalueringen blev afsluttet i april 2011 med offentliggørelsen af det eksterne panels rapport. Panelet konkluderede i rapporten, at EVA fuldt ud lever op til de centrale ESG-standarder. Panelet fremhævede særligt EVA for deres evalueringsmetoder og indsats for løbende udvikling og forbedringer. Panelet vurderede endvidere, at EVA har tilstrækkelige ressourcer til at foretage akkrediteringer og evalueringer med det nuværende aktivitetsniveau. 3. Lovforslagets indhold Med lovforslaget ændres akkrediteringssystemet for de videregående uddannelser på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers og Kulturministeriets område, så det bliver baseret på institutionsakkreditering i stedet for uddannelsesakkreditering. Det er institutionerne selv, der vurderer, hvornår de er i stand til at overgå fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering. Det forventes dog, at alle institutionerne har gennemført en institutionsakkreditering inden 6 år fra lovens ikrafttræden. Samtidig indføres prækvalifikation af alle nye uddannelser og uddannelsesudbud, ligesom der indføres en mulighed for gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsudfordringer. De tværgående evalueringer, som EVA udfører, fortsættes og udvides til også at omfatte universitetsområdet. Endelig udvides akkrediteringen til at omfatte alle videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser, der nu er samlet i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. De maritime uddannelsesinstitutioner vil også blive omfattet, uanset hvilke typer uddannelser, de udbyder. Der sikres på den måde en ensartet regulering af de maritime uddannelsesinstitutioner under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, både med hensyn til akkreditering og med hensyn til tilsyn, idet akkrediteringen begrænser behovet for tilsyn i medfør af lov om maritime uddannelser Gældende ret Indførelsen af akkrediteringssystemet Akkreditering af de videregående uddannelser i Danmark blev indført i marts Akkrediteringen omfattede videregående uddannelser under daværende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministerium og Kulturministerium. Akkrediteringen har medført, at de videregående uddannelsers kvalitet og relevans dokumenteres og anerkendes efter internationale standarder (European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG)). Akkrediteringen blev baseret på uddannelsesakkreditering. Ved en uddannelsesakkreditering vurderes relevans og kvalitet af hver enkelt uddannelse, set i forhold til faste kriterier. Såvel elementer, der er specifikke for netop denne uddannelse, som mere institutionsspecifikke elementer vurderes. De uddannelsesspecifikke elementer er blandt andet uddannelsens formål, tilrettelæggelse, erhvervssigte og faktiske resultater, herunder dimittendernes overgang til beskæftigelse. De mere institutionsspecifikke elementer er for eksempel det faglige miljø, fysiske faciliteter og ressourcer, institutionens kontakt med aftagere mv. Akkrediteringsinstitutionen, som består af Akkrediteringsrådet og operatøren ACE Denmark samt et rådssekretariat, blev oprettet som en uafhængig institution ved indførelsen af akkreditering. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af uddannelserne på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af de to operatører ACE Denmark og EVA. ACE Denmark udarbejder akkrediteringsrapporter for universitetsuddannelserne. EVA udarbejder akkrediteringsrapporter for de øvrige videregående uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt videregående uddannelser under Kulturministeriet Akkreditering og godkendelse af universitetsuddannelser Ved akkrediteringen undersøges, om bachelor-, kandidat-, master- og anden deltidsuddannelse, der udbydes efter universitetsloven lever op til centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. For universitetsuddannelsernes vedkommende træffer Akkrediteringsrådet afgørelse både om akkreditering og om godkendelse af hver enkelt uddannelse. Akkrediteringsrådets godkendelse har afløst den tidligere centrale ministerielle godkendelse. 11

104 En positiv akkreditering og en godkendelse er forudsætningen for, at universitetet får taxametertilskud til en ny uddannelse. For en eksisterende uddannelse er en positiv eller betinget positiv akkreditering og en godkendelse forudsætningen for, at uddannelsen fortsat kan få taxametertilskud til uddannelsen, og for at der kan optages studerende på uddannelsen. Akkrediteringsafgørelsen træffes på baggrund af akkrediteringsrapporten, der er udarbejdet af det faglige sekretariat i Akkrediteringsinstitutionen, og indeholder vurderinger af, om uddannelsen lever op til de centralt fastsatte kriterier. Kriterierne, der er udarbejdet efter dialog med universiteterne, organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer, er fastsat i bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser. For eksisterende uddannelser foretages vurderingen af kriterieopfyldelsen af eksterne eksperter, og det faglige sekretariat i Akkrediteringsinstitutionen udarbejder akkrediteringsrapporten. Akkrediteringen af eksisterende uddannelsesudbud sker efter en turnusplan fastsat af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter forslag fra Akkrediteringsrådet. Efter Akkrediteringsrådet har truffet afgørelse om akkreditering og inden uddannelsen godkendes, træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens taxameterindplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelle maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen Screening, akkreditering og godkendelse af erhvervsrettede videregående uddannelser De erhvervsrettede videregående uddannelser omfatter erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Uddannelserne er landsdækkende i den forstand, at den samme uddannelse skal kunne udbydes på tværs af landet af flere forskellige udbydere. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har i tilknytning hertil lovfæstet pligt til at dække behovet for udbud af erhvervsrettet videregående uddannelse i den region eller del heraf, hvor institutionen hører hjemme (regional dækningsforpligtelse). Principperne om landsdækkende uddannelser og regional dækningsforpligtelse afspejles i den anvendte procedure for akkreditering og godkendelse af nye uddannelser og nye udbud. Akkrediteringsrådet træffer beslutning om akkreditering af hver enkelt erhvervsrettet videregående uddannelse både hvad angår nye uddannelser og nye udbud samt eksisterende uddannelsesudbud. Beslutningen om akkreditering træffes på baggrund af en akkrediteringsrapport, udarbejdet af EVA. Rapporten indeholder en vurdering af, hvorvidt den enkelte uddannelse lever op til de centralt fastsatte kriterier i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Vurderinger af kriterieopfyldelsen foretages i alle tilfælde af et panel af eksterne faglige eksperter. For nye uddannelser og nye udbud beslutter ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser på baggrund af en indledende screening, om en ansøgning kan gå videre til akkreditering. Ved screeningen tages blandt andet hensyn til inddragelsen af aftagerne og andre udbydere, samt den geografiske dækning af samme eller beslægtede uddannelser. Screeningen af nye udbud omfatter som udgangspunkt alene udbud af uddannelser, som den pågældende institution ikke allerede er godkendt til at udbyde inden for sit dækningsområde. Det er således lagt til grund for praksis, at institutionerne kan dublere eller flytte de godkendte udbud inden for institutionens dækningsområde uden fornyet screening og akkreditering af nye udbudssteder, jf. bemærkningerne til 3-4 i forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (2006/1 LSF 188). Ved dubleringer og flytninger af godkendte udbud skal institutionens eget kvalitetssikringssystem bl.a. belyse behovet for det nye udbudssted og sikre vurdering af eventuelle konsekvenser for andre udbydere. Ministeren kan dog anmode Akkrediteringsrådet om udbudsakkreditering af sådanne dubleringer og flytninger. For nye uddannelser og nye udbud er Akkrediteringsrådets positive akkreditering en forudsætning for, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende uddannelsen, og institutionerne kan få taxametertilskud til udbud heraf. Godkendelser til udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser gives tidsbegrænset til udbud inden for bestemt geografisk område, der som 12

105 udgangspunkt vil være den region eller del heraf, inden for hvilken institutionen efter sine vedtægter har forsyningsforpligtelsen. I Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne er endvidere fastsat en række betingelser, som en given institution skal opfylde for at kunne opnå godkendelse til udbud af givne uddannelsestyper. På samme måde er Akkrediteringsrådets positive eller betinget positive akkreditering en forudsætning for fortsat godkendelse og taxametertilskud til udbud af eksisterende uddannelser. Kan et uddannelsesudbud ikke dokumentere at leve op til de centralt fastsatte kriterier og uddannelsesreglerne, kan det miste sin udbudsgodkendelse og dermed taxametertilskuddet. Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud sker efter en turnusplan fastsat af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter dialog med Akkrediteringsrådet. I overensstemmelse med princippet om landsdækkende uddannelser fastlægges planen således, at de forskellige institutioners udbud af samme uddannelse søges akkrediteret inden for samme tidsramme Akkreditering af kunstneriske videregående uddannelser De kunstneriske videregående uddannelser finansieres inden for en fast økonomisk ramme og har et dimensioneret aktivitetsniveau, hvilket i praksis betyder, at der ikke bliver udviklet mange nye uddannelser på området, da uddannelsespladserne til en ny uddannelse i givet fald skal tages fra de eksisterende uddannelser. Det har medført, at der kun er blevet akkrediteret eksisterende uddannelser, siden akkrediteringssystemet trådte i kraft. Ved akkreditering af eksisterende såvel som nye uddannelser foretages vurderingen af kriterieopfyldelsen af et eksternt akkrediteringspanel. Herefter udarbejdes en akkrediteringsrapport af EVA, som Akkrediteringsrådet lægger til grund for sin afgørelse af, om uddannelsen opnår en positiv akkreditering, en betinget positiv akkreditering eller får afslag på akkreditering. Akkrediteringsrapporten indeholder en vurdering af, hvorvidt uddannelsen lever op til centralt fastsatte kriterier i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet Øvrige videregående uddannelser Udover de ovennævnte uddannelser er der også uddannelser under andre ministerier, der af den daværende undervisningsminister har fået mulighed for at få akkrediteret deres videregående uddannelser i forhold til det daværende Undervisningsministeriums akkrediteringskriterier. Det drejer sig dels om de videregående maritime uddannelser, som nu er overflyttet fra Søfartsstyrelsen til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, samt Politiets og visse af Forsvarets uddannelser. Parallelt hermed har alle de maritime uddannelsesinstitutioner været underlagt en løbende auditering af Søfartsstyrelsen. I auditeringen er det blevet vurderet, om institutionerne lever op til centralt fastsatte standarder for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser Overvejelse i udvalg, fagministeriets overvejelser Den foreslåede ordning tager udgangspunkt i de internationale evalueringer af operatørerne ACE Denmark og EVA, som anbefalede en overgang til institutionsakkreditering. På baggrund heraf har Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser udarbejdet et oplæg til et nyt fælles akkrediteringssystem, som efterfølgende er drøftet med centrale operatører, herunder de videregående uddannelsesinstitutioner, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, relevante råd og studenterorganisationer. I oplægget er de bemærkninger, som de internationale evalueringen har affødt, søgt imødekommet. De centrale aktører er generelt positive over for en overgang til institutionsakkreditering, men det er blevet fremhævet som afgørende, at ændringen i den eksterne kvalitetssikrings fokus fra uddannelser til institutioner ikke resulterer i et kvalitetsmæssigt fald på de enkelte uddannelser. Vigtigheden af en effektiv ressourceudnyttelse og afbureaukratisering blev også nævnt. Endvidere er det blevet vurderet som essentielt, at det nye fælles system både kan tage højde for institutionelle og lovgivningsmæssige forskelle på tværs af sektoren og samtidig medvirke til, at der sker en konsekvent og løbende sikring af alle uddannelsers relevans, og at uddannelsesbilledet er sammenhængende og i overensstemmelse med samfundsøkonomiske hensyn. 13

106 3.3. Den foreslåede ordning Den nye fælles model for akkreditering af de videregående uddannelser foreslås baseret på fire elementer: Institutionsakkreditering, prækvalifikation, gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer og videreførelse af tværgående evalueringer. I det følgende gøres rede for hvert af elementernes indhold Institutionsakkreditering Overgang til institutionsakkreditering betyder, at ansvaret for sikringen af den enkelte uddannelses relevans og kvalitet placeres mere entydigt hos den udbydende uddannelsesinstitution. Akkrediteringen skal vurdere, om institutionernes interne kvalitetssikringssystemer er tilstrækkeligt effektive, både når det drejer sig om udvikling af nye uddannelser og om gennemførelse af eksisterende udbud. Institutionsakkreditering vil medvirke til at støtte og udvikle institutionernes interne kvalitetskultur med en tæt kobling mellem institutionernes daglige kvalitets- og dokumentationsarbejde og den eksterne kvalitetssikring. Dermed bliver det muligt at sikre, at institutionerne ikke skal nyproducere omfattende dokumentation i forbindelse med akkrediteringsforløbet. Det danske system vil på den måde lægge sig i forlængelse af internationale erfaringer, hvor institutionsakkreditering typisk introduceres på et fundament af erfaringer med uddannelsesakkreditering. Et system til institutionsakkreditering skal udvikles som ét nyt fælles system for de institutioner, der udbyder videregående uddannelser på Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område. Af hensyn til sammenhængen i det videregående uddannelsessystem vil Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner også blive omfattet af institutionsakkreditering. De forskellige typer og størrelser af institutioner vil kunne institutionsakkrediteres inden for samme ramme, med respekt for deres institutionelle forskelligheder. Samtidig tilpasses det nuværende auditeringssystem for de maritime uddannelsesinstitutioner til den eksterne og uafhængige institutionsakkreditering Kriterier efter europæisk standard (ESG) Danmark er via Bolognaprocessen forpligtet til at følge de fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder ESG erne, som blev tiltrådt af de europæiske ministre for videregående uddannelser i maj Standarderne vedrører såvel institutionernes interne kvalitetssikring som den eksterne kvalitetssikring. Institutionsakkrediteringen skal udvikles inden for de rammer, som ESG erne udgør. ESG erne sætter rammer for sikring af kvalitet. I det nuværende system for uddannelsesakkreditering lægges derudover vægt på behov for og relevans af de enkelte uddannelser set i forhold til arbejdsmarkedet og beslægtede uddannelser. Disse elementer vil fortsat skulle finde en plads i forbindelse med institutionsakkreditering. En institutionsakkreditering skal basere sig på en række overordnede kriterier for de procedurer og processer, der skal vurderes i akkrediteringen. Kriterierne fastsættes centralt. De faglige vurderinger af om institutionen lever op til kriterierne i forbindelse med institutionsakkrediteringerne skal foretages af ekspertpaneler, der blandt andet har international erfaring med kvalitetssikring og uddannelsessektoren generelt. Som grundlag for vurderingen skal blandt andet indgå sammenlignelige standardiserede data, der belyser kvalitet og relevans af institutionens uddannelser Institutionstyper og -niveauer Udgangspunktet er, at institutionsakkrediteringer normalt gennemføres samlet for en hel institution. Da der er stor forskel på uddannelsesinstitutionernes størrelse, kan der dog i særlige situationer foretages en konkret vurdering af, om det er mere hensigtsmæssigt at gennemføre institutionsakkreditering på et lavere organisatorisk niveau. Niveauet bør dog som minimum afspejle et samlet ledelsesmæssigt ansvar for uddannelsernes faglige kvalitet og tage udgangspunkt i anerkendte organisatoriske enheder Prækvalifikation For at sikre en overordnet balance i den samlede udvikling af de videregående uddannelser, herunder at der ikke sker overudvikling af nogen uddannelsestyper eller fagområder, eller opstår en skæv geografisk spredning af uddannelsesudbuddene, suppleres institutionsakkreditering med en prækvalifikation af nye 14

107 uddannelser og udbud. Prækvalifikationen skal sikre, at udviklingen inden for de videregående uddannelser er hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv. Det vil blive lagt til grund for prækvalifikationen, at nye uddannelser skal bidrage til dækning af påviste kompetencebehov i det danske samfund, herunder kompetencebehov i eksisterende erhverv eller videnområder, eller bidrage til udviklingen inden for nye viden- eller erhvervsområder. Nye uddannelser og uddannelsesudbud vil endvidere blive vurderet i forhold til sammenhæng og gennemsigtighed i det videregående uddannelsessystem, og der vil blive lagt vægt på, at tilvæksten ikke får væsentlige negative konsekvenser for allerede eksisterende uddannelsesudbud. Prækvalifikationen danner grundlag for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers godkendelse, som er forudsætning for, at institutionerne kan udbyde en ny uddannelse eller oprette et nyt uddannelsesudbud. Institutioner, der er positivt akkrediterede, vil kunne oprette og udbyde nye uddannelser umiddelbart efter godkendelse i prækvalificeringen. For institutioner, der endnu ikke har påbegyndt institutionsakkreditering eller opnået positiv institutionsakkreditering, skal uddannelsen eller udbuddet akkrediteres positivt efter at have fået foreløbig godkendelse i prækvalificeringen. Prækvalifikationen omfatter alle nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud, der uddannelses- eller udbudsakkrediteres efter gældende ordning. Da den geografiske placering af nye uddannelsesudbud kan have væsentlig betydning for såvel studerende og arbejdsmarkedet som for sikring af tilstrækkelig variation i uddannelsesudbuddene, lokalt såvel som nationalt, vil prækvalifikationen også omfatte dubleringer og flytninger af udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser, der ikke hidtil har været omfattet af screening, jf. de almindelige bemærkninger Gennemgang af uddannelser med særlige udfordringer Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og Akkrediteringsrådet vil fortsat have mulighed for at sætte fokus på helt konkrete kvalitetsmæssige udfordringer på enkelte uddannelser eller uddannelsesudbud, for eksempel alt for høj ledighed eller dårlige undervisningsevalueringer. I den periode, hvor institutionsakkrediteringen gælder, vil der kunne iværksættes særlige forløb målrettet mod at give enkelte uddannelser eller uddannelsesudbud det fornødne kvalitetsløft. Det skal fastsættes, hvilke indikatorer der skal ligge til grund for identifikation af uddannelser og uddannelsesudbud med særlige kvalitetsudfordringer, ligesom det skal være muligt for centrale aktører, som for eksempel arbejdsmarkedets parter og de studerende, at anmode om at få udtaget en uddannelse eller et uddannelsesudbud til gennemgang Videreførelse af tværgående evalueringer Der skal fortsat kunne iværksættes tværgående evalueringer af de videregående uddannelser, der for eksempel kan belyse bestemte temaer eller kvalitetsproblemer på tværs af institutioner. Evalueringerne vil som hidtil blive gennemført parallelt med akkrediteringerne af det videregående uddannelsesområde. Universiteterne vil således fremadrettet blive omfattet af de tværgående evalueringer. Tværgående tematiske evalueringer er et typisk element i flere eksterne kvalitetssikringssystemer i Europa, og bidrager til løsning og forståelse af de problemstillinger, udfordringer og udviklingstendenser på det videregående uddannelsesområde, som har tværgående karakter og ikke er knyttet til de enkelte uddannelser eller institutioner. Det giver mulighed for at sætte et supplerende strategisk fokus på de aktuelle tværgående problemstillinger og kvalitetsudfordringer, som konstateres lokalt og specifikt i den enkelte institutionsakkreditering Godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud I forbindelse med indførelsen af det nye fælles akkrediteringssystem samordnes godkendelsesprocedurerne for nye uddannelser og uddannelsesudbud på tværs af hele det videregående uddannelsesområde. Det vil fremover være ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, der godkender alle nye uddannelser og uddannelsesudbud, hvilket betyder, at Akkrediteringsrådet ikke længere har godkendelseskompetencen for så vidt angår universitetsuddannelser. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 15

108 Institutionsakkreditering vil på sigt medføre mindre administration på institutionerne. Samling af akkrediteringsaktiviteterne hos én operatør forventes både at understøtte sammenhængen i uddannelsessystemet og sikre visse stordriftsfordele. I den gradvise overgang til ét samlet akkrediteringssystem vil den nye model være udgiftsneutral, da gennemførsel af uddannelsesakkreditering fortsat vil være nødvendigt. På sigt medfører samlingen og ændringen af indsatsen imidlertid et effektiviseringspotentiale. Administrativt vil institutionsakkreditering betyde forenklinger og indebære et afbureaukratiseringspotentiale i forhold til det eksisterende system, da antallet af akkrediteringsforløb vil blive reduceret til ét pr. institution, og da nye uddannelser ved positivt akkrediterede institutioner ikke enkeltvis skal gennemgå en akkrediteringsproces. Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke konsekvenser i forhold til EU-retten. 9. Høring Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Education and Business, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Rederiforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Studerendes Landsråd, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsog Selskabsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, Frit Forum Socialdemokratiske Studerende, FTF, Fødevarestyrelsen, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LO, Lægemiddelforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes forening, Nordisk Konservator Forbund, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Internationalisering af Uddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sundhedsstyrelsen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Det Informationsvidenskabelige 16

109 Akademi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen Kolding, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Dania, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen Metropol, University College Sjælland, University College Lillebælt, University College Syddanmark, VIA University College, University College Nordjylland, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Københavns Erhvervsakademi, Ingeniørhøjskolen i København, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Københavns Maskinmesterskole, Fredericia Maskinmesterskole, Århus Maskinmesterskole, MARTEC Frederikshavn, SIMAC Svendborg, Fiskeriskolen, Marstal Navigationsskole, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Danmark, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole og Nyborg Søfartsskole. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Positive konsekvenser/ mindre udgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Negative konsekvenser/ merudgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 17

110 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 sker der en samordning af akkrediteringen af alle uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Med bestemmelsen vil alle uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser desuden fremover kunne akkrediteres på institutionsniveau. Det betyder, at det bliver muligt for uddannelsesinstitutionerne at anmode om en institutionsakkreditering, hvor der fortages en ekstern kvalitetsvurdering af institutionens eget kvalitetsarbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans. Det er hensigten, at institutionsakkreditering skal afløse uddannelsesakkrediteringen af uddannelser og uddannelsesudbud, som primær form for ekstern kvalitetssikring. Overgangen til institutionsakkreditering forventes gennemført i løbet af en årrække. De videregående uddannelser og uddannelsesudbud kan fortsat akkrediteres, jf. blandet andet den foreslåede 23. Med uddannelsesinstitutioner forstås som udgangspunkt institutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, der udbyder videregående uddannelser svarende til den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser er indarbejdet i de eksisterende bekendtgørelser om akkreditering, og det forudsættes at regler udstedt i medfør af denne lov vil omfatte kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser. Derudover er de maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder uddannelser på videregående niveau omfattet. For at sikre sammenhængen mellem de forskellige maritime uddannelser, underlægges alle de maritime uddannelsesinstitutioner den samme form for ekstern kvalitetssikring i form af institutionsakkreditering. Svendborg Søfartsskole og de to skoleskibe Danmark og Georg Stage er således også omfattet. Med det foreslåede stk. 2, kan Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan tillade, at andre ministerier bruger de af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsatte kriterier for uddannelses- og institutionsakkreditering. Siden indførelsen af akkreditering som ekstern kvalitetssikringsmetode af videregående uddannelser i 2007, er flere videregående uddannelser under andre ministerier blevet akkrediteret, herunder uddannelser der finder sted hos en arbejdsgiver og som led i et ansættelsesforhold, for eksempel professionsbacheloruddannelserne i militærledelse under Forsvarsministeriet, samt professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed og udbuddet heraf på Politiskolen på Justitsministeriets område. Akkrediteringerne er i disse tilfælde sket ud fra gældende kriterier for professionsbacheloruddannelser og udbud heraf. Det vurderes, at der inden for etatsuddannelserne er en glidende overgang fra de offentlige til de private videregående uddannelser, idet uddannelsens karakter bestemmes af arbejdsgiverens placering i henholdsvis offentligt eller privat regi. Denne placering kan ændres over tid, for eksempel hvor en statsvirksomhed omdannes til et statsligt aktieselskab. Med henblik på at forhindre en uhensigtsmæssig konkurrencesituation, hvor statslige og private arbejdsgivere behandles forskelligt, foreslås det, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får mulighed for efter indstilling fra vedkommende minister at godkende, at alle arbejdsgiverbaserede uddannelser og uddannelsesinstitutioner kan akkrediteres. Muligheden er et tilbud til de videregående arbejdsgiverbaserede uddannelsesinstitutioner, og det vil således være frivilligt, om ressortministeren ønsker at lade uddannelsen eller institutionen akkreditere efter reglerne i denne lov. Med vedkommende minister tænkes på ministeren for det pågældende erhvervsområde. Loven omfatter således ikke privat finansierede uddannelser og uddannelsesinstitutioner, hvilket er en fastholdelse af gældende ret. Til 2 Med bestemmelsen i stk. 1 fastslås, at Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig akkrediteringsoperatør, der har til opgave at udarbejde faglige vurderinger af de videregående uddannelsers kvalitet og relevans. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan fortage denne vurdering enten gennem en faglig vurdering af institutionernes arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans, eller ved en faglig vurdering af kvaliteten og relevansen af de enkelte videregående uddannelser og uddannelsesudbud. Med 18

111 bestemmelsen varetager Danmarks Akkrediteringsinstitution således fremover både de akkrediteringsvurderinger, der tidligere blev varetaget af henholdsvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og af det faglige sekretariat i Akkrediteringsinstitutionen. Derudover skal Danmarks Akkrediteringsinstitution fremadrettet forestå opgaven med den faglige vurdering af de videregående institutioners eget arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans. Danmarks Akkrediteringsinstitution er en statsinstitution under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Institutionen er dermed omfattet af de statslige regelsæt, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og Finansministeriets Budgetvejledning. Institutionens uafhængighed betyder, at den ikke er underlagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers instruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål. Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder en akkrediteringsvurdering af institutionens arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans, eller en akkrediteringsvurdering af enkelte uddannelsers og uddannelsesudbuds kvalitet og relevans. Vurderingen sker ud fra centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, og der udarbejdes en akkrediteringsrapport om vurderingen. Med bestemmelsen i stk. 3 er det et krav, at Danmarks Akkrediteringsinstitutions akkrediteringsrapporter opfylder de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse (ESG erne), som udformet af den europæiske sammenslutning af kvalitetssikringsorganisationer inden for videregående uddannelse (The European Association for Quality Assurance of Higher Education (ENQA)). Som led i institutionens virke, skal institutionen opsamle viden nationalt og internationalt om akkrediteringsmetoder og -kriterier for at understøtte, at Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger og Akkrediteringsrådets afgørelser til stadighed lever op til internationale standarder for akkreditering. Institutionen skal endvidere formidle indhentede erfaringer og resultater. Danmarks Akkrediteringsinstitution skal opretholde medlemskabet af ENQA, og optagelsen i det europæiske register for kvalitetssikringsorganisationer (The European Quality Assurance Register (EQAR)). Det foreslås med bestemmelse i stk. 4, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ansætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet, som også godkender stillingsopslag. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan ikke ansætte en direktør, som ikke er indstillet af Akkrediteringsrådet. Direktøren refererer i det faglige arbejde til Akkrediteringsrådet og er dermed ikke i så henseende underlagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers instruktionsbeføjelse. Akkrediteringsinstitutionen kan have administrativt fællesskab med en anden institution under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Til 3 Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at det er Akkrediteringsrådet, som træffer afgørelse om akkreditering af institutioner, uddannelser eller uddannelsesudbud på baggrund af akkrediteringsrapporter. Akkrediteringsrådets afgørelse sker på baggrund af akkrediteringsrapporternes vurdering af om institutionen, uddannelsen eller uddannelsesudbuddet lever op til de fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Akkrediteringsrådet fastsætter en forretningsorden. Forretningsordenen skal blandt andet regulere forhold om Akkrediteringsrådets beslutningsdygtighed, afstemningsregler, mødefrekvens samt procedurer for sagsgangen mellem Akkrediteringsrådet og Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet er i sit virke omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningslovens regler om inhabilitet. Heraf følger, at Akkrediteringsrådets medlemmer efter omstændighederne kan være inhabile i forhold til behandlingen af bestemte sager, for eksempel hvis et medlem har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis den pågældende er tæt knyttet til den institution, afgørelsen vedrører. Akkrediteringsrådet træffer efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 sine afgørelser på baggrund af faglige akkrediteringsrapporter. Akkrediteringsrådet udarbejder ikke selv disse rapporter, men bestiller dem hos Danmarks Akkrediteringsinstitution eller andre faglige anerkendte akkrediteringsoperatører, medmindre andet er bestemt i denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller i anden lovgivning. 19

112 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om, at en anden operatør skal forestå den faglige vurdering. Akkrediteringsrådet kan således af faglige grunde eller for at afprøve Akkrediteringsinstitutionens konkurrencedygtighed vælge at anvende en anden operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den valgte operatør skal dog være optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsorganisationer EQAR (The European Quality Assurance Register). Den valgte operatør skal foretage kvalitetssikringen ud fra de kriterier, som fastsættes i medfør af den foreslåede 6. Efter bestemmelse i det foreslåede stk. 4 stiller Danmarks Akkrediteringsinstitution sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsinstitutionen varetager det praktiske i forhold til Akkrediteringsrådet behandling af akkrediteringer. Til 4 I det foreslåede stk. 1 fastlægges Akkrediteringsrådets størrelse. Det er en fortsættelse af gældende ret. Med bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3, nr. 1 foreslås det, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpeger formanden og seks medlemmer. Det forudsættes, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser rådfører sig med relevante organisationer i forbindelse med udpegning af medlemmerne. Ved relevante organisationer forstås rektorforsamlinger, interesseorganisationer, rådgivende organer og lignende. Det foreslås, at organisationerne kan komme med forslag til kvalificerede kandidater, der kan indgå i en bruttoliste, hvorfra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan udpege. Med det foreslåede stk. 3, nr. 2, har de studerende, som er indskrevet på uddannelsesinstitutioner på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område mulighed for at indstille to medlemmer til Akkrediteringsrådet via studenterrepræsentanterne i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser eller skoleråd. I praksis kan studenterrepræsentanterne enten indstille hver især eller gå sammen om at indstille et eller begge medlemmer. Ved udpegningen skal der tages hensyn til, at de forskellige uddannelsestyper har mulighed for at blive repræsenteret i Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsrådet skal nedsættes i overensstemmelse med reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Formålet med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er at sikre, at Akkrediteringsrådets sammensætning afspejler Akkrediteringsrådets formål og samlede opgaveportefølje. Akkrediteringsrådets medlemmer skal tilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Således kan Akkrediteringsrådets medlemmer for eksempel have deltaget som eksperter i evalueringer og akkrediteringer af uddannelser og institutioner, haft et ledelsesansvar for kvalitetssikringen af en institution eller en uddannelse, have været kvalitetssikringskonsulent eller på anden måde have opnået de fornødne kvalifikationer. Mindst et medlem skal have arbejdet med akkreditering i en international sammenhæng, for eksempel gennem bestyrelsesposter i internationale kvalitetssikringsorganisationer eller ved deltagelse i internationale evalueringer. Akkrediteringsrådet er uafhængigt i sin virksomhed. Medlemmerne må således ikke repræsentere særlige interesser, men skal via deres faglige baggrund sikre, at Akkrediteringsrådet fagligt lever op til lovens krav og dermed kan varetage de opgaver, som er tillagt Akkrediteringsrådet. Bestemmelsen i stk. 5 om udpegningsperiode og mulighed for genudpegning foreslår, at et medlem ikke kan sidde i Akkrediteringsrådet i mere end 8 år, studenterrepræsentanterne ikke mere end 2 år. Den maksimale periode skal mindst være opdelt i to udpegningsperioder. Udpegningsperioderne kan, men skal ikke nødvendigvis, følge hinanden tidsmæssigt. Dette giver mulighed for, at medlemmerne kan have forskellige udpegningsperioder. Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser kan blandt andet bruge denne mulighed til at sikre kontinuitet i det samlede råd ved, at alle rådsmedlemmer ikke udskiftes samtidig. En maksimumslængde er fastholdt for at sikre regelmæssig udskiftning i Akkrediteringsrådet. Til 5 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal alle videregående uddannelsesinstitutioner gennemgå en institutionsakkreditering. Institutionerne anmoder Akkrediteringsrådet om akkreditering af institutionens samlede kvalitetssikringssystem til sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. 20

113 Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 har til formål at sikre, at ansvaret for kvalitetssikring skal være ledelsesmæssigt forankret på det pågældende organisatoriske niveau, som er omfattet af akkrediteringen, typisk for en institution som helhed. Der kan dog være årsager til, at institutioner ønsker en opdeling af institutionsakkrediteringen for eksempel på grund af størrelse eller særlige udfordringer knyttet til enkelte områder. Institutionen skal i så fald indgive ansøgning om dette til Akkrediteringsrådet, som drøfter indstillingen med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Det foreslåede stk. 3 har til formål at sikre, at det efterses, om institutionens kvalitetssikringssystemer leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet og uddannelsesudbudsniveauet. Som led i den samlede vurdering af kvalitetssikringssystemet vurderes blandt andet institutionens sikring af uddannelsernes og uddannelsesudbuddenes relevans, videngrundlag, pædagogiske kvalitet samt faglige niveau.. Til 6 Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i en bekendtgørelse fastsætter overordnede kriterier, som skal danne grundlag for Akkrediteringsrådets vurdering af institutionerne. Akkrediteringsinstitutionen skal inden for bekendtgørelsens rammer udmønte institutionsakkrediteringskriterierne i måle- og dokumentationspunkter. Udmøntningen skal ske i dialog med relevante parter, herunder institutionerne, organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer. Kriterierne fastsættes således, at institutionerne kan udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt for deres egne særlige karakteristika. Kriterierne for kvalitet vil blandt andet omhandle institutionernes interne kvalitetssikring af uddannelserne og uddannelsesudbuddene, herunder institutionernes beredskab, hvis der for eksempel er problemer med enkelte uddannelsers og uddannelsesudbuds faglige profil og niveau, eller hvis det bagvedliggende videngrundlag er mangelfuldt. Kvalitetskriterierne fastlægges i overensstemmelse med internationale standarder for kvalitetsmålinger (ESG erne). Kriterier for relevans vil blandt andet omhandle institutionernes sikring af, at uddannelserne og uddannelsesudbuddene løbende afspejler arbejdsmarkedets behov. I lighed hermed skal institutionerne dokumentere, at de for allerede eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud blandt andet indgår i en løbende dialog med aftagere og dimittender om udviklingen af uddannelserne og uddannelsesudbuddene. Herudover skal institutionen have et løbende fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, herunder beskæftigelses- og ledighedsgrader. Det er hensigten, at kriterierne tilpasses i forhold til de maritime uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af internationale bindende bestemmelser om blandt andet kvalitetsstyring, indhold, underviserkompetencer, undervisningsudstyr og struktur. Herved kan der også tages højde for, at enkelte af de maritime uddannelser ikke er videregående, og at flere af de maritime uddannelsesinstitutioner kun udbyder en enkelt uddannelse. Ved uddannelser, som kan føre til lovregulerede erhverv, og hvor autorisation gives af en anden minister eller myndighed, skal institutionen sikre, at institutionens uddannelser opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav knyttet til autorisationen, og at der er en dialog med den myndighed, der administrerer det pågældende lovregulerede erhverv. Da der fortsat vil være behov for uddannelsesakkreditering, foreslås det med bestemmelsen i stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter kriterier herfor. Institutioner med en betinget positiv institutionsakkreditering vil fortsat skulle søge om uddannelsesakkreditering af nye uddannelser og uddannelsesudbud, jf. de foreslåede Akkrediteringen af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud, den såkaldte turnusakkreditering, sættes helt eller delvist i bero, når institutionen ansøger om institutionsakkreditering, så det undgås, at der er overlap af turnus- og institutionsakkreditering for den enkelte institution, jf. den foreslåede 29, stk. 1. Ligeledes vil institutioner, der har fået afslag på en institutionsakkreditering, fortsat skulle have deres eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud akkrediteret. De nuværende kriterier for uddannelsesakkreditering efterses med henblik på, om den ønskede kontrol understøtter overgangen til institutionsakkreditering. Det vægtes fortsat, at kriterierne dækker kravet om kvalitet og relevans og overholder ESG-kriterierne. 21

114 Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastlægger den nærmere sagsgang for akkrediteringsforløbet og godkendelsen af såvel nye uddannelser og uddannelsesudbud, jf. den foreslåede 19, som eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud, der turnusakkrediteres. Det er væsentligt af hensyn til institutionernes mulighed for at kunne følge med udviklingen i det omkringliggende samfund og tilbyde uddannelser og uddannelsesudbud, der matcher samfundets behov, at der sker en hurtig og smidig sagsbehandling. Fastsættelse af eventuelle tidsfrister for akkrediteringsforløbet sker efter drøftelse med relevante parter. Til 7 Med de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og stk. 2 fastlægges akkrediteringspanelernes nedsættelse og sammensætning. De faglige vurderinger i forbindelse med institutionsakkrediteringerne foretages af nedsatte paneler bestående af eksperter, der blandt andet har erfaring med kvalitetssikring på institutionsniveau og den videregående uddannelsessektor generelt. For at sikre kvaliteten af akkrediteringerne, samt at danske videregående uddannelser lever op til internationale standarder, skal der i panelet være deltagelse af både anerkendte nationale og internationale eksperter. Panelerne skal fortsat nedsættes af Danmarks Akkrediteringsinstitutionen og skal bestå af mindst 3 personer. Størrelsen af panelerne vil blandt andet afhænge af institutionens størrelse og antallet af fagområder, som institutionen dækker. Med stk. 3 og stk. 4 foreslås, at vurderingen indskrives i en akkrediteringsrapport, som danner grundlag for Akkrediteringsrådets beslutning om godkendelse af institutionen, og at akkrediteringsrapporten udarbejdes af Danmarks Akkrediteringsinstitution, som stiller sekretariatsbistand til rådighed for panelerne. Det er som udgangspunkt Akkrediteringsinstitutionen, der nedsætter ekspertpaneler og udarbejder akkrediteringsrapporter på ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers område. Som det fremgår af det foreslåede stk. 5 kan Akkrediteringsrådet ud over de i den foreslåede 3, stk. 3 nævnte tilfælde efteranmodning fra institutionen beslutte at anvende en anden internationalt anerkendt operatør. En internationalt anerkendt operatør vil sige en operatør, der er optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsorganisationen EQAR, eller som på anden måde kan siges at være internationalt anerkendt. En operatør, der ikke er medlem af EQAR kan være internationalt anerkendt, hvis operatøren har tilstrækkelig professionel kapacitet til at udføre kvalitetssikringsaktiviteter, eksempelvis akkreditering, og er uafhængig i sit virke for så vidt angår arbejdsprocesser, udførelse, metodevalg og i sine faglige konklusioner, vurderinger og anbefalinger. Operatøren skal desuden sikre gennemsigtighed og pålidelighed i metoder og processer og i sin udførelse af kvalitetssikringsundersøgelser, og at den i sit virke inddrager internationale eksperter og interessenter, herunder studerende. Endelig skal operatøren selv undergå tilbagevendende evalueringer af egen praksis af en instans, som er uafhængig af kvalitetssikringsinstitutionen. For at sikre ensartethed og kvalitet i akkrediteringen er det en forudsætning, at akkrediteringsvurderingen af institutionen og rapporten opfylder de fastsatte kriterier for akkreditering af institutionernes sikring af uddannelsernes og uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans efter 6, stk. 1. Til 8 Med bestemmelsen i stk. 1 fastslås, at Akkrediteringsrådet træffer deres afgørelse om institutionsakkreditering på baggrund af en akkrediteringsrapport. Til 9 I det foreslåede stk. 1 beskrives, hvilke muligheder institutionen får ved en positiv institutionsakkreditering. Ved en positiv institutionsakkreditering vurderes institutionens kvalitetssikringssystem, med undtagelse af meget få klart afgrænsede problemstillinger, som velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Institutionen har et samlet kvalitetssikringssystem, der sikrer kvalitet og relevans i alle deres uddannelser og uddannelsesudbud. Hvis dette er opfyldt kan institutionen opnå institutionsakkreditering for den givne akkrediteringsperiode. 22

115 Akkrediteringen medfører, at institutionen selv kan oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud, som dog skal prækvalificeres, jf. den foreslåede 18. Institutionen kan endvidere frit foretage justeringer af eksisterende uddannelsesudbud. Sådanne justeringer må dog ikke medføre, at uddannelsesudbuddet skifter karakter i en sådan grad, at der reelt bliver tale om en ny uddannelse. Ved ny uddannelse forstås i denne sammenhæng en uddannelse, som er udformet i henhold til gældende lovgivning, og som i sit mål for læringsudbytte, erhvervssigte og indhold i øvrigt adskiller sig fra eksisterende uddannelser i et omfang, der vurderes at berettige oprettelse af en ny uddannelse frem for tilpasning af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Ved et nyt uddannelsesudbud forstås både et nyt udbud af en uddannelse, som den ansøgende institution ikke allerede er godkendt til at udbyde, og udbud, der oprettes ved dublering eller flytning af allerede godkendte udbud. Akkrediteringsperioden foreslås at gælde i maksimalt 6 år. De 6 år vil være det klare udgangspunkt, medmindre særlige uddannelsesområder som for eksempel de maritime uddannelsesinstitutioner har et konkret og velbegrundet ønske om en kortere akkrediteringsperiode, så processen kan sammenkobles med andre kvalitetssikringsaktiviteter, der løber over kortere perioder end 6 år. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter rammer for dette. Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at institutioner, der har påbegyndt institutionsakkreditering, også har mulighed for at oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud under forudsætning af prækvalifikationen. Prækvalifikationen vil være betinget af et positivt udfald af institutionsakkrediteringen, og uddannelsen og udbuddet vil først kunne oprettes, når dette foreligger, jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede 19, stk. 2. Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at der skal gennemføres en ny akkreditering af institutionen inden den igangværende akkrediteringsperiodes udløb, så det sikres, at der ikke bliver en periode, hvor institutionen ikke er akkrediteret. Til 10 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 beskriver de muligheder, som institutionen får ved en betinget positiv institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet kan give en institution en betinget institutionsakkreditering, hvis Akkrediteringsrådet vurderer, at hovedparten af institutionens kvalitetssikringssystem er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis, men at der er mindre velfungerende områder, som kræver opfølgning. Det er samtidig en forudsætning, at Akkrediteringsrådet vurderer, at institutionen vil kunne rette op på forholdene inden for en kortere periode på for eksempel et til to år, sådan at institutionen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv institutionsakkreditering. Som foreslået med bestemmelsen i stk. 2, skal Akkrediteringsrådet efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist genvurderer institutionen. Der ses alene på de forhold, som gav anledning til den betingede institutionsakkreditering. Der skal således ikke foretages en fuld ny institutionsakkreditering, men alene udarbejdes en supplerede akkrediteringsrapport, som forholder sig til de kritiske forhold fra den betingede akkreditering. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 sikres, at det ikke er muligt for en institution at opnå to betingede akkrediteringer i træk. Når den første betingede akkreditering skal genvurderes, vil institutionen enten få en positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering efter de regler, der gælder for henholdsvis en positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Til 11 Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 beskriver konsekvenserne af et afslag på institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet kan give en institution afslag på institutionsakkreditering, hvis Akkrediteringsrådet vurderer, at der er flere væsentlige mangler i kvalitetssikringssystemets opbygning og/eller funktion i praksis. Afslag på institutionsakkreditering medfører, at institutionen ikke kan oprette nye uddannelser, indtil der er rettet op på de væsentlige mangler, og en positiv eller betinget institutionsakkreditering er opnået. Ministeren 23

116 for forskning, innovation og videregående uddannelser vil dog i særlige tilfælde kunne tillade, at institutionen opretter en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud. Et særligt tilfælde kunne for eksempel være, hvor institutionen som den eneste har en særlig kompetence i forhold til et specifikt uddannelsesområde, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vil i dette tilfælde skulle uddannelsesakkrediteres før den kan udbydes, jf De eksisterende uddannelser vil fortsat være underlagt turnusakkreditering parallelt med, at institutionen retter op på de rapporterede mangler fra institutionsakkrediteringen. Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås, at Akkrediteringsrådet skal angive de konkrete forhold, som ligger til grund for afslaget på institutionsakkreditering. Dette skal ske af hensyn til institutionens mulighed for hurtigt at få rettet op på de kritiserede forhold, så institutionen kan genansøge om institutionsakkreditering. Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at Akkrediteringsrådet ved afslag indleder en dialog med institutionen med henblik på at fastsætte en tidsramme for en ny ansøgning om institutionsakkreditering. Tidsrammen skal fastlægges, så det er realistisk at institutionen vil kunne rette op på de kritiserede forhold. Akkrediteringsrådet træffer på baggrund af en ny ansøgning om institutionsakkreditering afgørelse om akkreditering baseret på en ny fuldstændig akkrediteringsrapport, der forholder sig til hele institutionen. Til 12 Da de maritime uddannelsesinstitutioner udbyder flere typer af uddannelser, herunder også uddannelser, som ikke anses for videregående, foreslås det med bestemmelsen i stk. 1, at der på det maritime område gives de nødvendige muligheder for at kunne tilpasse konsekvenserne af en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering og opfølgningen herpå. Herunder er det vigtigt, at ligestillede institutioner behandles ens, uanset hvilke typer af uddannelser, de udbyder. Dernæst skal der tages hensyn til de internationale regler og konventioner, som de maritime uddannelsesinstitutioner er underlagt. Flere af de maritime uddannelsesinstitutioner udbyder kun en enkelt uddannelse. Som udgangspunkt vil de maritime uddannelser derfor ikke blive omfattet af uddannelsesakkreditering ved en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering. I stedet vil der blive truffet en konkret afgørelse om, hvordan der bedst muligt kan rettes op på institutionen, så den kan opnå en positiv institutionsakkreditering. Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at der ved fastsættelsen af reglerne for opfølgning bliver lagt vægt på, at institutionerne til enhver tid skal kunne leve op til de internationale konventioner m.v. på det maritime område, som Danmark er omfattet af. Opfølgningen på en betinget positiv institutionsakkreditering og et afslag på institutionsakkreditering vil for eksempel kunne være at pålægge institutionen konkrete initiativer og handlinger, eller at pålægge institutionen at indsende en handlingsplan for, hvordan institutionen vil rette op på forholdene. Til 13 Med de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og stk. 2 fastlægges akkrediteringspanelernes nedsættelse og sammensætning. Ved uddannelsesakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel til at gennemføre akkrediteringsvurderingen. Panelet skal vurdere, om uddannelsens kvalitet og relevans lever op til de af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsatte kriterier for akkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud, jf. 6, stk. 2. I panelet skal der være deltagelse af anerkendte både nationale og internationale eksperter for at sikre dels kvaliteten af akkrediteringerne, dels at danske videregående uddannelser lever op til internationale standarder. Panelet skal bestå af mindst 3 personer, og sekretariatsbetjenes af Akkrediteringsinstitutionen. Uddannelsesakkreditering finder anvendelse ved akkreditering af nye uddannelser og uddannelsesudbud ved institutioner, der ikke har en positiv institutionsakkreditering og ved turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Akkrediteringen af nye uddannelser kan omfatte flere uddannelser, hvor gennemførelsen af den ene uddannelse er et adgangskrav for optagelse på den anden uddannelse, som for eksempel henholdsvis en bachelor- og en kandidatuddannelse i veterinærmedicin. 24

117 Med stk. 3 og stk. 4 foreslås, at vurderingen indskrives i en akkrediteringsrapport, som danner grundlag for Akkrediteringsrådets beslutning om godkendelse af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet. Akkrediteringsrapporten udarbejdes af Danmarks Akkrediteringsinstitution, som stiller sekretariatsbistand til rådighed for panelerne. På nogle uddannelsesområder er der etableret internationale akkrediteringsordninger, der anvendes som dokumentation for kvalitet inden for uddannelsesområdet over for blandt andet internationale samarbejdspartnere og studerende. Det foreslås derfor med stk. 5, at andre akkrediteringsrapporter kan lægges helt eller delvist til grund for afgørelsen om akkreditering. Det vil være naturligt, at internationale akkrediteringsrapporter om danske uddannelser kan indgå i en dansk uddannelsesakkreditering, forudsat at uddannelsesakkrediteringen er gennemført af en internationalt anerkendt operatør. For beskrivelsen af, hvad der forstås ved en internationalt anerkendt operatør henvises til bemærkningerne til den foreslåede 7, stk. 5. For at sikre ensartethed og kvalitet i akkrediteringen er det en forudsætning, at akkrediteringsvurderingen af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet og rapporten opfylder de fastsatte kriterier for uddannelsesakkreditering af uddannelser og uddannelsesudbud efter 6, stk. 2. Til 14 Med bestemmelsen i stk. 1 fastslås, at Akkrediteringsrådet træffer deres afgørelse om uddannelsesakkreditering på baggrund af en akkrediteringsrapport. Til 15 I den foreslåede bestemmelse i stk. 1 beskrives, hvilke muligheder institutionen får ved en positiv uddannelsesakkreditering. En positiv akkreditering af en ny uddannelse og et nyt uddannelsesudbud er en forudsætning for ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelsers godkendelse af uddannelsen, jf. den foreslåede 19. En positiv akkreditering af en eksisterende uddannelse eller af et eksisterende uddannelsesudbud er en forudsætning for institutionens forsatte udbud af uddannelsen, når institutionen ikke har opnået en institutionsakkreditering. For at sikre, at Akkrediteringsrådet har et tilstrækkeligt grundlag for akkreditering af en uddannelse eller et uddannelsesudbud, foreslås det, at perioden for akkrediteringen fastsættes til 6 år. Der gennemføres en uddannelsesakkreditering inden den igangværende akkrediteringsperiodes udløb, jf. dog bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i 29, stk. 1. Hvis institutionen inden udløbet af de 6 år har opnået en positiv eller en betinget positiv institutionsakkreditering, skal uddannelsen ikke akkrediteres igen efter denne periode. Til 16 Med bestemmelse i stk. 1 foreslås, at afgørelsen betinget positiv kan anvendes ved akkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Ved en betinget positiv akkreditering af en uddannelse eller et uddannelsesudbud vurderer Akkrediteringsrådet, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet opfylder de væsentligste kriterier, men at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Det er en forudsætning, at Akkrediteringsrådet vurderer, at institutionen vil kunne rette op på forholdene inden for en kortere periode på for eksempel et halvt til to år, sådan at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at Akkrediteringsrådet inden udløbet af perioden træffer en ny afgørelse om uddannelsesakkreditering på baggrund af en supplerende akkrediteringsrapport, der alene forholder sig til de kriterier, uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke opfyldte ved den første afgørelse. Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at selv om en institution opnår en positiv eller en betinget positiv institutionsakkreditering i perioden, hvor den betinget positive uddannelsesakkreditering er gældende, skal uddannelsen eller uddannelsesudbuddet vurderes af Akkrediteringsrådet ved periodens ophør. 25

118 Til 17 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan Akkrediteringsrådet give en uddannelse eller et uddannelsesudbud afslag på uddannelsesakkreditering. Afslag kan gives, hvis Akkrediteringsrådet vurderer, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke opfylder ét eller flere væsentlige kriterier. Afslag på henholdsvis en ny uddannelse og et nyt uddannelsesudbud betyder, at henholdsvis uddannelsen og uddannelsesudbuddet ikke kan godkendes af ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser. Afslag på eksisterende uddannelser eller uddannelsesudbud betyder, at institutionen ikke længere kan optage studerende på uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, og at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal afvikles. Da der er tale om en bebyrdende afgørelse, skal Akkrediteringsrådet i afgørelsen begrunde, hvorfor uddannelsen eller uddannelsesudbuddet ikke kan akkrediteres. Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at hvis en institution ønsker at søge om en fornyet uddannelsesakkreditering af den uddannelse eller det uddannelsesudbud, der har fået afslag, er det en betingelse, at der først foretages en ny prækvalifikation af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet med henblik fornyet vurdering i henhold til 18. Til 18 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås gennemført prækvalifikation af forslag til nye uddannelser og nye uddannelsesudbud. Institutionernes ansøgninger om oprettelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud skal vurderes i henhold til kriterier fastsat i medfør af bemyndigelsen i det foreslåede stk. 3. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser gennemfører prækvalifikationen med gennemsigtighed i processen og begrundelser for afgørelserne. Ved ansøgning om en ny uddannelse skal institutionen blandt andet redegøre for, hvordan uddannelsen kan bidrage til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund, og hvordan den nye uddannelse adskiller sig fra eksisterende beslægtede uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vurderer på baggrund af uddannelsesreglerne for de konkrete uddannelsestyper, om der er tale om en ny uddannelse. Ansøgning om nyt udbud skal indgives, når en institution ønsker at oprette et udbud af en eksisterende uddannelse, som den pågældende institution ikke allerede er godkendt til at udbyde. Der skal tillige indgives ansøgning om nyt uddannelsesudbud, når en institution ønsker at dublere eller flytte et eksisterende udbud til en anden geografisk lokalitet, fx til en anden by. Ved ansøgning om nye udbud af eksisterende uddannelser skal den uddannelse, der søges om nyt udbud af, være klart identificeret i ansøgningen, for at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan vurdere, om ansøgningen skal behandles som en udbudsansøgning, eller om der er tale om en ny uddannelse. For så vidt angår erhvervsrettede videregående uddannelser, der er reguleret ved fælles rammebekendtgørelse og særskilt uddannelsesbekendtgørelse og/eller studieordning, der er helt eller delvis fælles for alle godkendte udbydere, vil ansøgning om udbud skulle ske med henvisning til de fælles regler. For så vidt angår eksisterende universitetsuddannelser og diplomingeniøruddannelser, der er omfattet af fælles rammebekendtgørelse, men primært foreligger beskrevet i studieordning, der er fastsat af den eller de udbydende institutioner, vil en ansøgning om nyt udbud heraf skulle redegøre for, på hvilken måde det nye udbud vil adskille sig fra eksisterende udbud af den pågældende uddannelse. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gives ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for at indhente supplerende faglig rådgivning. Supplerende faglig rådgivning forventes indhentet i tvivlstilfælde, for eksempel i form af udtalelser fra de faglige forskningsråd, repræsentanter for aftagere og ressourcepersoner med særlig faglig indsigt mv. Rådgivning kan indhentes i forhold til en konkret ansøgning eller som mere generel rådgivning, for eksempel i forhold til bestemte aftagerfelter, ændringer i kompetencebehov og lignende. Særligt for så vidt angår nye uddannelser, der vurderes at sigte mod erhvervsfunktioner, der hovedsageligt dækkes af uddannelser på et andet ministerområde, eller hvor der er tvivl herom, skal ske en drøftelse af uddannelsen mellem Ministeriet for 26

119 Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og det pågældende ministerium, for eksempel Kulturministeriet, om hvorvidt uddannelsen sigter med et erhvervsområde, der allerede er dækket. Med det foreslåede stk. 3 skal ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætte kriterier for prækvalifikation samt nærmere regler om ansøgning, herunder blandt andet ansøgningsfrister, ansøgningsprocedure og krav til redegørelse og anden dokumentation, som skal understøtte ansøgningen. Der forventes fastsat kriterier, som skal danne baggrund for vurdering af, hvordan en ny uddannelse kan forventes at bidrage til dækning af kompetencebehov i det danske samfund, herunder kompetencebehov i eksisterende erhverv eller videnområder, eller bidrager til udviklingen inden for nye viden- eller erhvervsområder. Nye uddannelser og uddannelsesudbud forventes endvidere vurderet efter kriterier, der vedrører sammenhængen til eksisterende videregående uddannelser, for eksempel om de bidrager til at understøtte sammenhæng ved at skabe relevante videreuddannelsesmuligheder for erhvervsakademi- eller bacheloruddannede. For så vidt angår ansøgning om flytning eller dublering af allerede godkendte udbud forventes bemyndigelsen endvidere anvendt således, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser ved prækvalifikationen kan træffe afgørelse om, at en institution i særlige tilfælde kan oprette det ansøgte udbud uden særskilt uddannelsesakkreditering, uanset at institutionen ikke har påbegyndt eller opnået betinget eller positiv institutionsakkreditering. Muligheden forventes anvendt i meget begrænset omfang, hvor institutionen i forbindelse med flytninger og dubleringer af allerede godkendte udbud kan godtgøre en tilstrækkelig høj grad af overensstemmelse mellem det allerede godkendte udbud og det ansøgte udbud, for eksempel hvad angår fagligt miljø og videngrundlag. Det ny udbud vil i sådanne tilfælde være omfattet af institutionens gældende udbudsgodkendelse for den pågældende uddannelse. Bemyndigelsen forventes tillige anvendt til fastsættelse af krav til, hvilke oplysninger institutionerne skal afgive til brug for ministerens godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Til 19 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser på baggrund af prækvalifikationen træffer afgørelse om godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Ministeren kan ikke godkende nye uddannelser og uddannelsesudbud, der ikke vurderes at opfylde de kriterier, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede 18, stk. 3. Det er tillige en forudsætning for godkendelse, at det ansøgte opfylder øvrige lovgivningsmæssige krav (legalitetskontrol) og betingelser fastsat i medfør af den foreslåede 19, stk. 4. Da godkendelsen sker i forlængelse af prækvalifikationen, skal ansøgning om prækvalifikation også indeholde de oplysninger, som skal anvendes ved godkendelsen, herunder indstilling om tilskudsmæssig indplacering, specifikke adgangskrav, uddannelsessprog mv. Disse forhold fastsættes af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i forbindelse med godkendelsen. Der vil således være tale om én samlet procedure, der fører til godkendelse eller afslag herpå, jf. dog bemærkningerne til de foreslåede stk. 2 og 3. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan give en foreløbig godkendelse til nye uddannelser og udbud, hvis den ansøgende institution har påbegyndt institutionsakkreditering, jf. den foreslåede 9, stk. 2. Godkendelsen vil i givet fald ske på den forudsætning, at institutionen inden for en nærmere fastsat tidsramme har opnået positiv institutionsakkreditering, og uddannelsen og uddannelsesudbuddet vil først kunne oprettes, når akkrediteringsafgørelsen foreligger. Såfremt institutionen alene opnår en betinget institutionsakkreditering, behandles en foreløbigt godkendt uddannelse eller uddannelsesudbud efter reglerne i det foreslåede stk. 3. For institutioner, der ikke er positivt institutionsakkrediteret og ikke har påbegyndt institutionsakkreditering, foreslås det med stk. 3, at en eventuel godkendelse gives på forudsætning af, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet inden for en nærmere fastsat tidsramme har opnået positiv uddannelsesakkreditering. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 gives ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for godkendelsen. For så vidt angår godkendelse af nye udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte betingelser, som efter deres indhold vil være en videreførelse af de eksisterende godkendelsesbetingelser i 27

120 lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der foreslås ophævet i den samtidigt for Folketinget fremsatte ændringslov. Den tidligere lovbestemte tidsbegrænsning af udbudsgodkendelserne, jf. de almindelige bemærkninger, 3.1.3, forventes ikke videreført. Til 20 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får mulighed for at sætte fokus på enkelte uddannelser med helt konkrete kvalitetsudfordringer, for eksempel lav beskæftigelse eller stort frafald i en længere periode. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan udtage de pågældende uddannelser til en nærmere gennemgang. Identifikation af uddannelser med særlige kvalitetsudfordringer kan ske på baggrund af objektive indikatorer, ligesom det skal være muligt for centrale aktører, som for eksempel Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter og de studerende, at pege på formodede behov for en gennemgang. Med det foreslåede stk. 2 gives ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om gennemgangen. Valg af metode for en gennemgang vil ske efter en indledende vurdering af den konkrete uddannelses kvalitetsudfordringer. Akkrediteringsrådet inddrages i den indledende vurdering. Valg af metode og konsekvens skal ske inden for ministerens beføjelser i medfør af denne lov eller anden lovgivning. Der kan for eksempel blive tale om fuld uddannelsesakkreditering, eller om en genakkreditering baseret på en delmængde af de eksisterende kriterier. Hvis den indledende vurdering peger på problemer, der ikke kan løses inden for akkrediteringssystemet, kan resultatet for eksempel være et ministerielt ad-hoc tilsyn. Såfremt diagnosen tyder på mere almene problemer, som ikke direkte peger tilbage på den enkelte uddannelse eller den enkelte institution, kan konklusionen være at iværksætte en tværgående evaluering med henblik på en bredere belysning af problemstillingerne. Gennemgangen kan have konsekvenser for institutioner, der er positivt institutionsakkrediteret. Afslag på uddannelsesakkreditering og i yderste konsekvens en lukning af en uddannelse eller et uddannelsesudbud kan også betyde, at institutionen får status som betinget akkrediteret, hvis gennemgangen tyder på væsentlige mangler i institutionens kvalitetssikring. Dette vurderes af Akkrediteringsrådet og Uddannelsesministeren. Til 21 Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at Akkrediteringsrådet i løbet af en institutions- eller en uddannelsesakkrediteringsperiode får mulighed for at undersøge, om kriterierne for akkrediteringen fortsat opfyldes. Er dette ikke tilfældet, skal akkrediteringen trækkes tilbage. Akkrediteringsrådet kan foretage vurderingen af egen drift, eller efter anmodning fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, for eksempel hvis ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser som led i sin tilsynsforpligtelse eller på anden vis er blevet opmærksom på, at kriterierne muligvis ikke længere er opfyldt. Med de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og stk. 3 fastlægges konsekvenserne i tilfældet af, at kriterierne ikke længere er opfyldt. Med det foreslåede stk. 4 får institutionen pligt til at underrette Akkrediteringsrådet, hvis institutionen på baggrund af en evaluering eller på anden måde selv bliver opmærksom på, at kriterierne muligvis ikke længere er opfyldt. Til 22 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at en positiv institutionsakkreditering også omfatter en vurdering af institutionernes procedurer for kvalitetssikring af udbud i udlandet. Institutioner, der har opnået positiv institutionsakkreditering, kan udbyde hele danske uddannelser i udlandet (uden taxametertilskud) uden krav om særskilt uddannelsesakkreditering og uden forudgående prækvalifikation, hvis de i øvrigt har hjemmel 28

121 hertil. Dog skal reglerne i det land, hvor uddannelsen udbydes følges og der kan her være krav om uddannelsesakkreditering. Ansvaret for, at udbud i udlandet eller anden ikke-offentligt-finansieret virksomhed skal undergrave institutionens økonomi eller faglige miljø ligger hos institutionerne, og vil være omfattet af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers løbende tilsyn. Institutioner, der ikke er positivt institutionsakkrediteret, skal også for så vidt angår udbud i udlandet følge reglerne om uddannelsesakkreditering, som foretages mod betaling, jf. den foreslåede 25, stk. 3. Universiteternes frihed til selv at vælge kvalitetssikringsinstitution ved udbud af uddannelser i udlandet både med og uden samarbejdsuniversitet følger af universitetslovens 3a, stk. 3 og 4. For så vidt angår Erasmus Mundus-kandidatuddannelser er det dog fortsat en betingelse, at den valgte kvalitetssikringsinstitution er optaget i European Quality Assurance Register (EQAR). Det foreslåede stk. 2 er en konsekvens af bestemmelsen i universitetsloven om, at universiteterne har frihed til at vælge en anden kvalitetssikringsinstitution end Akkrediteringsinstitutionen til at træffe afgørelsen om akkreditering. Vælges en anden kvalitetssikringsinstitution, er det denne institutions akkrediteringskriterier, som finder anvendelse. Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at prækvalifikation alene omfatter udbud af uddannelser og uddannelsesudbud, hvortil der ydes tilskud. Det vil sige at prækvalifikationen omfatter frivillige og obligatoriske forløb, samt Erasmus Mundus-uddannelser og erhvervsrettede videregående fællesuddannelser. For disse uddannelsesforløb sker prækvalifikationen på samme måde som for uddannelser og uddannelsesudbud i Danmark. Der er ikke krav om prækvalifikation, når institutionerne udbyder hele uddannelser i udlandet efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det vil dog være nødvendigt, at institutionerne for disse uddannelser indsender visse oplysninger, så som titel, adgangskrav mv. til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser til brug for godkendelse af titel på det danske eksamensbevis. Til 23 Hvis institutionen er positivt institutionsakkrediteret, er der ikke krav om uddannelsesakkreditering. Da institutionerne imidlertid kan have behov for en uddannelsesakkreditering, enten til brug for et internationalt samarbejde eller for at bevise at deres uddannelse er god nok, åbnes der med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 op for, at institutionerne kan vælge at lade deres uddannelser eller uddannelsesudbud uddannelsesakkrediteres. Institutionerne vil skulle betale for denne uddannelsesakkreditering, jf. den foreslåede 25, stk. 3. Til 24 Det forslås med stk. 1, at Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner og de uddannelser, institutionerne udbyder, skal være omfattet af loven. Kulturministeriet fastsætter nærmere regler om uddannelsesakkreditering, institutionsakkreditering og prækvalifikation i en bekendtgørelse. Det vil blandt andet fremgå af reglerne, at uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i lighed med uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse skal institutionsakkrediteres, hvor en positiv institutionsakkreditering gælder i 6 år. Ved en positiv institutionsakkreditering vurderes institutionens kvalitetssikringssystem, med undtagelse af meget få klart afgrænsede problemstillinger, som velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis. Institutionen har et samlet kvalitetssikringssystem, der sikrer kvalitet og relevans i alle deres uddannelser og uddannelsesudbud. Hvis dette er opfyldt kan institutionen opnå institutionsakkreditering for den givne akkrediteringsperiode. Positiv akkreditering medfører, at institutionen selv kan oprette nye uddannelser, som dog skal prækvalificeres. Institutionen kan endvidere frit foretage justeringer af eksisterende uddannelsesudbud. Sådanne justeringer må dog ikke medføre, at uddannelsesudbuddet skifter karakter i en sådan grad, at der reelt bliver tale om en ny uddannelse. Ved ansøgning om prækvalifikation af en ny uddannelse skal institutionen blandt andet redegøre for, hvordan uddannelsen kan bidrage til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund, og hvordan 29

122 den nye uddannelse adskiller sig fra eksisterende beslægtede uddannelser. Kulturministeriet vurderer på baggrund af uddannelsesreglerne for de konkrete uddannelsestyper, om der er tale om en ny uddannelse. Kulturministeren fastsætter ligeledes overordnede kriterier, som skal danne grundlag for Akkrediteringsrådets vurdering af institutionerne. Kriterierne fastsættes således, at institutionerne kan udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt for deres egne særlige karakteristika. Kriterierne for kvalitet vil blandt andet omhandle institutionernes interne kvalitetssikring af uddannelserne, herunder institutionernes beredskab, hvis der for eksempel er problemer med enkelte uddannelsers faglige profil og niveau, eller hvis det bagvedliggende videngrundlag er mangelfuldt. Kvalitetskriterierne fastlægges i overensstemmelse med internationale standarder for kvalitetsmålinger (ESG erne). Kriterier for relevans vil blandt andet omhandle institutionernes sikring af, at uddannelserne løbende afspejler arbejdsmarkedets behov. I lighed hermed skal institutionerne dokumentere, at de for allerede eksisterende uddannelser blandt andet indgår i en løbende dialog med aftagere og dimittender om udviklingen af uddannelserne og uddannelsesudbuddene. Herudover skal institutionen have et løbende fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, herunder beskæftigelses- og ledighedsgrader. Kriterierne vil blive fastlagt efter drøftelse med blandt andet uddannelsesinstitutionerne og repræsentanter for aftagerne. Da institutioner med en betinget positiv akkreditering fortsat vil skulle have uddannelsesakkrediteret nye uddannelser, fastsætter Kulturministeriet ligeledes kriterier for uddannelsesakkreditering. Ligeledes vil institutioner, der har fået afslag på en institutionsakkreditering, fortsat skulle have deres eksisterende uddannelser uddannelsesakkrediteret. Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Akkrediteringsrådet kan akkreditere uddannelser og institutioner under andre ministre efter aftale mellem vedkommende minister og Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsrådet orienterer ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser, når der indgås aftale om akkreditering for andre ministre. Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om akkrediteringen. Til 25 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at udgifterne til Danmarks Akkrediteringsinstitutions arbejde som udgangspunkt afholdes af ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser. Endvidere afholder ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser udgifter til akkrediteringsrapporter, som Akkrediteringsrådet har bestilt fra en anden internationalt anerkendt operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitutionen, jf. den foreslåede 3, stk. 3. Det foreslås med stk. 2, at andre ministre afholder udgifterne til akkreditering af uddannelser og institutioner på deres område. I det omfang Akkrediteringsrådet akkrediterer lønnede uddannelser, jf. den foreslåede 1, stk. 2, skal dette ske som indtægtsdækket virksomhed efter reglerne herom i Finansministeriets Budgetvejledning. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 videreføres reglerne om, at akkreditering af uddannelser, som udbydes i udlandet skal ske om indtægtsdækket virksomhed efter reglerne i Finansministeriets Budgetvejledning. Til 26 Med bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 foreslås, at parter kan indbringe klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelser for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, for eksempel klager over sagsbehandlingsfejl i forhold til de almindelige forvaltningsretlige regler. Styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Det faglige indhold i Akkrediteringsrådets afgørelser kan ikke påklages til styrelsen. Til 27 Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslås, at ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser kan delegere sine kompetencer efter loven til en under Ministeren for Forskning, Innovation og 30

123 Videregående Uddannelser oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder, som er underordnet styrelser. For at sikre, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hvis der træffes beslutning om flytning af institutioner under Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås bestemmelsen derfor formuleret således, at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Det foreslås derfor, at ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i de respektive love er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af de foreslåede bestemmelser ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister. Det foreslås i stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser også kan afskære klageadgangen fra organisatorisk underordnede statslige myndigheder til styrelserne eller fra andre statslige myndigheder. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan for eksempel både afskære påklage til ministeren, og påklage til styrelserne. Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i henhold til loven. Således vil ministeren ikke i denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v. Ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser får med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 hjemmel til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregåede Uddannelser. Til 28 Sagsbehandlingen i forbindelse med akkreditering skal være kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed. Det foreslås derfor med bestemmelsen i stk. 1, at Akkrediteringsrådet fortløbende skal offentliggøre en oversigt over alle akkrediteringsansøgninger og deres status. Akkrediteringsrådet skal desuden offentliggøre alle akkrediteringsrapporter, sådan at interesserede brugere kan orientere sig om kvaliteten og relevansen af videregående uddannelser i Danmark og de videregående uddannelsesinstitutioners interne arbejde med kvalitetssikring. Endelig skal Akkrediteringsrådet offentliggøre en samlet oversigt over alle akkrediterede videregående uddannelsesinstitutioner samt uddannelser og uddannelsesudbud i Danmark til brug for både nationale og internationale studerende og andre brugere. Den foreslåede stk. 2 fastsætter, at både Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet hvert år skal offentligøre en beretning om deres virksomhed. Til 29 Efter de gældende regler gennemføres turnusakkrediteringer af eksisterende uddannelser efter turnusplaner, der er fastsat af henholdsvis Akkrediteringsrådet (for universitetsuddannelserne) og af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (for de erhvervsrettede videregående uddannelser og for de kunstneriske uddannelser). 31

124 Med bestemmelsen i stk. 1 fastholdes turnusakkrediteringen som udgangspunkt, men for at frigive ressourcer til en hurtigere overgang til institutionsakkreditering vil turnusakkrediteringerne af eksisterende uddannelsesudbud blive sat delvist i bero. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at de eksisterende turnusplaner revideres, og at der i den forbindelse tages hensyn til Akkrediteringsinstitutionens andre opgaver samt institutionernes arbejde med en ny ansøgning om institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet udarbejder forslag hertil, som drøftes med ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser. Det forslås med stk. 3, at tidsbegrænsningen for de udbudsgodkendelser, der er givet i medfør af de anførte bestemmelser bortfalder. Dette er en konsekvens af, at ministerens godkendelse af nye uddannelsesudbud ikke gives tidsbegrænset fremover, jf. bemærkningerne til det foreslåede 19, stk. 1. Til 30 Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni Til 31 Akkrediteringsrådet skal med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 udarbejde en plan for institutionsakkreditering i dialog med de institutioner, der har ansøgt om institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet drøfter planen med ministeren for forskning, innovation og videregåede uddannelser. Planen skal sikre, at alle ministeriets institutioner har gennemført institutionsakkreditering inden 6 år fra lovens ikrafttræden. De eksisterende turnusplaner for uddannelsesakkreditering vil blive konkret vurderet og sammenholdt med den endelige tidsplan for institutionernes første gennemløb af institutionsakkrediteringen. Der vil alene blive gennemført turnusakkrediteringer af uddannelser og uddannelsesudbud, som sikrer, at overgangen til institutionsakkreditering ikke medfører huller i den kontinuerlige eksterne kvalitetssikring. Der vil ved revisionen desuden blive lagt vægt på, at sideløbende institutionsakkreditering og turnusakkrediteringer af uddannelser og uddannelsesudbud ved den samme institution skal undgås i vidst muligt omfang. Dette kan have konsekvenser for turnusakkrediteringer af de landsdækkende erhvervsrettede uddannelser, hvor alle udbud af samme uddannelse hidtil er blevet akkrediteret samtidig. Det skal dog bemærkes, at de største af de landsdækkende uddannelser (sygeplejerske, lærer og pædagog) ikke vil blive berørt, da turnusakkrediteringerne er gennemført eller iværksat. Til 32 Det foreslås med bestemmelsen i stk.1, at der efter lovens ikrafttræden vil blive udarbejdet ny bekendtgørelse om såvel akkreditering af institutioner og uddannelser, som prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Med bestemmelse i stk. 2 foreslås, at igangværende sager om akkreditering eller screening af uddannelser færdigbehandles efter de nugældende regler. Afgørelser om uddannelsesakkreditering truffet i henhold til gældende regler vil fortsat gælde indtil udløbet af akkrediteringsperioden eller akkrediterings bortfald. Til 33 Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. 32

125 29. oktober 2012 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Konsekvensændringer som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner) 1 I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011, foretages følgende ændringer: 1. 3 affattes således:» 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Det er dog et krav, at universitetet eller universitetets udbud efter 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og 5, stk. 1, kvalitetssikres, og at nye uddannelser er prækvalificeret inden de udbydes, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning. Stk. 2. Hvis en eksisterende uddannelse får afslag på en uddannelsesakkreditering, jf. reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, kan der ikke optages studerende på uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelsen kan færdiggøre deres uddannelsesforløb. Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet.«2. 3 a, stk. 3-4, affattes således:»stk. 3. Universitetet skal sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1 og 2 er omfattet af en kvalitetssikring, enten i Danmark efter reglerne i lov om Akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer. Det er dog et krav, at den kvalitetssikringsinstitution, der vælges, er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR) eller på anden måde anses for at være internationalt anerkendt. Vælges en udenlandsk kvalitetssikring, foretages den efterfølgende godkendelse af uddannelsen af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Stk. 4. Der er ikke krav om særskilt kvalitetssikring i de tilfælde, hvor de dele, der gennemføres ved det udenlandske universitet, er valgfrie eller allerede er omfattet af den danske akkreditering.«2 I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved 1 i lov nr af 28. december 2011 og 13 i lov nr af 28. december 2011, foretages følgende ændringer: 1. Kapiteloverskriften til Kapitel 4 affattes således:»bortfald af udbudsgodkendelse« ophæves , stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3, stk. 4 og stk. 5 bliver herefter stk. 1, stk. 2 og stk. 3.

126 4. I 16, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår»endvidere«. 5. I 16, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår»efter stk. 1« ophæves. 7. I 17a, stk.1, udgår»efter denne lov «. 8. I 17a, stk.2, indsættes efter»akkrediteret«:»institutionen eller«. 3 I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011, som ændret ved 2 i lov nr af 28. december 2011 og 4 i lov nr af 28. december 2011, foretages følgende ændringer: 1. Kapiteloverskriften til Kapitel 3 a affattes således:»bortfald af udbudsgodkendelse«2. 15c-15g, ophæves h, stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3, stk. 4 og stk. 5 bliver herefter stk. 1, stk. 2 og stk I 15h, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår»endvidere«. 5. I 15h, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår»efter stk. 1«. 6. I 15i, stk.1, udgår»efter denne lov «. 7. I 15i, stk.2, indsættes efter»akkrediteret«:»institutionen eller«. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni

127 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 3. Lovforslagets indhold 3.1. Ændringer i universitetsloven Gældende ret Den foreslåede ordning 3.2. Ændringer i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Gældende ret Den foreslåede ordning 3.3. Ændringer i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Gældende ret Den foreslåede ordning 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Høring 10. Sammenfattende skema

128 1. Indledning I forbindelse med, at akkrediteringssystemet for de videregående uddannelser ændres fra at basere sig på uddannelsesakkreditering til at blive baseret på institutionsakkreditering, skal der ske en række konsekvensændringer af de berørte institutioners tilhørende lovgivning. Med forslaget ændres de tilhørende regelsæt, således at de tager højde for det nye forslag til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. 2. Baggrund Som led i globaliseringsstrategien foreslog den daværende regering i 2006, at de videregående uddannelser systematisk skulle kvalitetssikres. I forlængelse heraf blev det besluttet at oprette en uafhængig akkrediteringsinstitution, der har til opgave at akkreditere alle videregående uddannelser. Akkrediteringsinstitutionen gennemgik i efteråret 2010 en uafhængig international evaluering med henblik på optagelsen i det europæiske register for kvalitetssikringsinstitutioner (EQAR). Evalueringen konkluderede, at akkrediteringssystemet lever op til de fælles europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring. Den uafhængige internationale evaluering af Akkrediteringsinstitutionen pegede endvidere på, at akkreditering på institutionsniveau i stedet for uddannelsesniveau burde overvejes. På baggrund af at alle videregående uddannelser nu er samlet i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og for at sikre det bedst mulige udbud af uddannelser på tværs af sektorer, ønskes et fælles akkrediteringssystem for alle institutioner og videregående uddannelser under ministeriet. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Ændringer i universitetsloven Gældende ret I dag skal Akkrediteringsrådet godkende uddannelserne. En forudsætning for godkendelse er, at uddannelsen forinden er positivt akkrediteret. Det vil sige, at uddannelsen lever op til de centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Godkendelsen gives for en periode svarende til akkrediteringsperioden. Rådet har i forbindelse med afgørelsen om godkendelse et ansvar for at uddannelserne opfylder øvrige lovgivningsmæssige krav og betingelser (legalitetskontrol), og rådet skal dermed sikre, at uddannelsen lever op til blandt andet uddannelsesreglerne. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har kompetencen til at taxameterindplacere uddannelsen og fastsætte adgangskrav. Det er også ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, som i undtagelsestilfælde kan fastsætte en anden studielængde end den, der følger af universitetslovens 4, stk. 1. Endelig har ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kompetencen til at fastsætte maksimumrammer for tilgangen til uddannelserne Den foreslåede ordning Den nye fælles model for akkreditering af de videregående uddannelser foreslås baseret på fire elementer: Institutionsakkreditering, prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud, gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer og gennemførelse af tværgående evalueringer. Som konsekvens af forslagene om institutionsakkreditering og prækvalifikation i det parallelt fremsatte forslag til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner skal der ske en revision af bestemmelserne i universitetsloven vedrørende forudsætningerne for universiteternes udbud af uddannelser Ændring i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Gældende ret I dag skal erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og udbud heraf uddannelsesakkrediteres. Positiv uddannelsesakkreditering er en betingelse for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers godkendelse. Inden institutionerne kan søge om akkreditering af nye uddannelser og uddannelsesudbud foretager Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser en screening, hvor der tages stilling til, om ansøgningen kan gå videre til akkreditering.

129 Den foreslåede ordning Den nye fælles model for akkreditering af de videregående uddannelser foreslås baseret på fire elementer: Institutionsakkreditering, prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud, gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer og gennemførelse af tværgående evalueringer. Som konsekvens af forslagene om institutionsakkreditering og prækvalifikation i det parallelt fremsatte forslag om lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner skal ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers bemyndigelse til at godkende institutionernes uddannelser og uddannelsesudbud udgå af uddannelsesloven Ændring i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Gældende ret I dag skal videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser og udbud heraf uddannelsesakkrediteres. Uddannelsesakkrediteringen er en betingelse for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers godkendelse. Inden institutionerne kan søge om akkreditering af nye uddannelser og uddannelsesudbud foretager Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser en screening, hvor der tages stilling til, om ansøgningen kan gå videre til akkreditering Den foreslåede ordning Den nye fælles model for akkreditering af de videregående uddannelser foreslås baseret på fire elementer: Institutionsakkreditering, prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud, gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer og gennemførelse af tværgående evalueringer. Som konsekvens af forslagene om institutionsakkreditering og prækvalificering i det parallelt fremsatte forslag om lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner skal ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers bemyndigelse til at godkende institutionernes uddannelser og uddannelsesudbud udgå af uddannelsesloven. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Ved ændringen af akkrediteringssystemet for de videregående uddannelsesinstitutioner forventes et effektiviseringspotentiale. Potentialet fremkommer ved såvel samlingen af akkrediteringsopgaven på en operatør, som ved at der på sigt vil blive mindre administration på institutionerne. Der er derfor ingen økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner ved dette lovforslag. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Høring Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Education and Business, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

130 Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Rederiforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Studerendes Landsråd, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsog Selskabsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, Frit Forum Socialdemokratiske Studerende, FTF, Fødevarestyrelsen, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LO, Lægemiddelforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes forening, Nordisk Konservator Forbund, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Internationalisering af Uddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sundhedsstyrelsen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen Kolding, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Dania, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen Metropol, University College Sjælland, University College Lillebælt, University College Syddanmark, VIA University College, University College Nordjylland, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Københavns Erhvervsakademi, Ingeniørhøjskolen i København, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Københavns Maskinmesterskole, Fredericia Maskinmesterskole, Århus Maskinmesterskole, MARTEC Frederikshavn, SIMAC Svendborg, Fiskeriskolen, Marstal Navigationsskole, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Danmark, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole og Nyborg Søfartsskole. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser/ mindre udgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Negative konsekvenser/ merudgifter Ingen Ingen Ingen Ingen

131 Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

132 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 ( 3) I det foreslåede stk. 1 bliver universiteternes udbud af nye uddannelser afhængige af prækvalifikation. Det er altså fortsat universiteterne, der vælger, hvilke uddannelser de ønsker at udbyde. Blot skal nye uddannelser gennemgå en prækvalifikation før universitet må udbyde uddannelsen. Ved prækvalifikation forstås en vurdering af konkrete ansøgninger om nye uddannelser og uddannelsesudbud. Vurderingen baseres blandt andet på om en ny uddannelse kan forventes at bidrage til dækning af kompetencebehov i det danske samfund, herunder såvel dokumenterede arbejdsmarkedsbehov som anerkendte samfundsmæssige udviklingsbehov. Vurderingen skal også vedrøre sammenhængen til eksisterende videregående uddannelser, herunder bidrag til at understøtte sammenhængen og eventuelle negative konsekvenser for eksisterende uddannelser og udbud. Det lægges således til grund, at nye uddannelser og udbud skal være hensigtsmæssige såvel set fra et samfundsøkonomisk som et uddannelsespolitisk perspektiv. Fremover er det et krav, at enten universitetet selv eller at de enkelte uddannelser er kvalitetssikret i medfør af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den nugældende bestemmelse, som er justeret på baggrund indførelsen af institutionsakkreditering. Universiteterne kan således stadig ikke optage studerende på en eksisterende uddannelse, hvis uddannelsen har fået afslag på en uddannelsesakkreditering. Ministeren skal fastsætte en plan for, hvordan de studerende, som allerede er optaget, kan færdiggøre uddannelsesforløbet på den for de studerende mest hensigtsmæssige måde. For at sikre, at de studerende kan færdiggøre uddannelsesforløbet på den mest hensigtsmæssige måde, har ministeren mulighed for at pålægge andre universiteter at påtage sig et ansvar for at optage de pågældende studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet. Ministeren drøfter inden fastsættelse af planen den mest hensigtsmæssige løsning for de studerende med de involverede universiteter. Til nr. 2 ( 3 a, stk. 3-4) I den foreslåede bestemmelse omfattes også universiteternes udbud af uddannelser i udlandet af reglerne om institutionsakkreditering. Universiteternes valgfrihed for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution til brug for evt. uddannelsesakkreditering af internationale uddannelsesudbud. Der skal ikke ske prækvalifikation af uddannelsesudbud i udlandet, hvortil der ikke ydes statslige tilskud. Til 2 Til nr. 1 (overskriften til kapitel 4) Der er tale om en teknisk ændring som følge af den foreslåede ophævelse af 11-15, jf. bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 2 ( 11-15) Bestemmelserne foreslås ophævet som en konsekvens af, at godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud fremadrettet vil ske i medfør af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som fremsættes parallelt med dette lovforslag. Godkendelsesbetingelserne i videreføres i bekendtgørelse, der fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse i 19, stk. 4, i den samtidigt fremsatte lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Betingelserne vil efter deres indhold blive videreført uændret, bortset fra bestemmelsen om, at godkendelse gives tidsbegrænset.

133 Til nr. 3 ( 16, stk. 1 og 2) Bestemmelserne foreslås ophævet, da løbende kvalitetssikring af godkendte uddannelsesudbud fremover følger bestemmelserne i den parallelt fremsatte lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Til nr. 4 ( 16, stk. 3) Bestemmelsen forslås ændret som en konsekvens af lovforslagets 2, nr. 3, hvorefter 16, stk. 1 og 2, ophæves. Til nr. 5 ( 16, stk. 5) Bestemmelsen forslås ændret som en konsekvens af lovforslagets 2, nr. 3, hvorefter 16, stk. 1 og 2, ophæves. Til nr. 6 ( 17) Bestemmelsen foreslås ophævet, da det fremgår af den parallelt fremsatte lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, at uddannelsesministeren kan tillade at andre ministeriers uddannelsesinstitutioner og deres uddannelser akkrediteres efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Det ligger i naturlig forlængelse heraf, at det skal ske efter de kriterier, der fastsættes på baggrund af den nye akkrediteringslov. Til nr. 7 ( 17a, stk. 1) Bestemmelsen forslås ændret som en konsekvens af lovforslagets 2, nr. 2, hvorefter godkendelsen fremadrettet vil ske i medfør af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som fremsættes parallelt med dette lovforslag. Til nr. 8 ( 17a, stk. 2) Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at institutionsakkreditering indføres i den parallelt fremsatte lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Til 3 Til nr. 1 (Overskriften til kapitel 3 a) Der er tale om en teknisk ændring som følge af den foreslåede ophævelse af 15c-15g, jf. bemærkningerne til nr. 2. Til nr. 2 ( 15c-15g) Bestemmelserne foreslås ophævet som en konsekvens af, at godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud under fremadrettet vil ske i medfør af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som fremsættes parallelt med dette lovforslag. Godkendelsesbetingelserne i 15d- 15e videreføres i bekendtgørelse, der fastsættes i medfør af ministerens bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse i 19, stk. 4, i den samtidigt fremsatte lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Betingelser vil efter deres indhold blive videreført uændret, bortset fra bestemmelsen om, at godkendelse gives tidsbegrænset Til nr. 3 ( 15h, stk. 1 og 2) Bestemmelserne foreslås ophævet, da løbende kvalitetssikring af godkendte uddannelsesudbud fremover følger bestemmelserne i den parallelt fremsatte lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Til nr. 4 ( 15h, stk. 3)

134 Bestemmelsen forslås ændret som en konsekvens af lovforslagets 3, nr. 3, hvorefter 15h, stk. 1 og 2, ophæves. Til nr. 5 ( 15h, stk. 5) Bestemmelsen forslås ændret som en konsekvens af lovforslagets 3, nr. 4, hvorefter 15h, stk. 1 og 2, ophæves. Til nr. 6 ( 15i, stk. 1) Bestemmelsen forslås ændret som en konsekvens af lovforslagets 3, nr. 2, hvorefter godkendelsen fremadrettet vil ske i medfør af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, som fremsættes parallelt med dette lovforslag. Til nr. 7 ( 15i, stk. 2) Bestemmelsen forslås ændret som en konsekvens af, at institutionsakkreditering indføres i den parallelt fremsatte lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Til 4 (Ikrafttræden) Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2013, således at den træder i kraft samtidig med den nye lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

135 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011, foretages følgende ændringer: 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Universitetets udbud efter 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og 5, stk. 1, skal godkendes af Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning. Stk. 2. Hvis en eksisterende uddannelse på et universitet ikke godkendes eller godkendelsen bortfalder, jf. 10 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, kan det pågældende universitet ikke optage studerende på uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelser nævnt i 1. pkt. kan færdiggøre deres uddannelsesforløb. Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet. 3 a.--- Stk. 3. Universitetet skal sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1 og 2 bliver kvalitetssikret. Uddannelserne skal enten kvalitetssikres i Danmark efter reglerne i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer. Det er dog et krav, at den kvalitetssikringsinstitution, der vælges, er optaget i European Quality Assurance Register 1. 3 affattes således:» 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Det er dog et krav, at universitetet eller universitetets udbud efter 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og 5, stk. 1, kvalitetssikres, og at nye uddannelser er prækvalificeret inden de udbydes, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning. Stk. 2. Hvis en eksisterende uddannelse får afslag på en uddannelsesakkreditering, jf. reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, kan der ikke optages studerende på uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelsen kan færdiggøre deres uddannelsesforløb. Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet.«2. 3 a, stk. 3-4, affattes således:»stk. 3. Universitetet skal sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1 og 2 er omfattet af en kvalitetssikring, enten i Danmark efter reglerne i lov om Akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer. Det er dog et krav, at den kvalitetssikringsinstitution, der vælges, er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR) eller på anden måde

136 for Higher Education (EQAR) eller på anden måde anses for at være internationalt anerkendt. Vælges en udenlandsk kvalitetssikring, foretages den efterfølgende godkendelse af uddannelsen af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Stk. 4. Der er ikke krav om særskilt kvalitetssikring i de tilfælde, hvor de dele, der gennemføres ved det udenlandske universitet, er valgfrie eller allerede er akkrediterede som en del af den danske uddannelse. anses for at være internationalt anerkendt. Vælges en udenlandsk kvalitetssikring, foretages den efterfølgende godkendelse af uddannelsen af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Stk. 4. Der er ikke krav om særskilt kvalitetssikring i de tilfælde, hvor de dele, der gennemføres ved det udenlandske universitet, er valgfrie eller allerede er omfattet af den danske akkreditering.«2 I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, som ændret ved 1 i lov nr af 28. december 2011 og 4 i lov nr af 28. december 2011, foretages følgende ændringer: Kapitel 4 Godkendelse og akkreditering 1. Kapiteloverskriften til Kapitel 4 affattes således:»bortfald af udbudsgodkendelse«11. Undervisningsministeren godkender de uddannelser efter denne lov, der er behov for ophæves. 12. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de erhvervsakademiuddannelser, der er behov for at akademiet udbyder, jf. 4 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender tillige en professionshøjskoles udbud af de erhvervsakademiuddannelser, der er behov for at professionshøjskolen udbyder, jf. 4, stk. 3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Det er dog en betingelse, at professionshøjskolen er etableret ved en sammenlægning af en eller flere professionshøjskoler og et eller flere erhvervsakademier. Stk. 2. Er en professionshøjskole ikke omfattet af stk. 1, kan undervisningsministeren godkende dens udbud af en erhvervsakademiuddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er godkendt efter stk. 1. Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 og 2 gives tidsbegrænset til at dække behovet for udbuddet i et

137 nærmere bestemt geografisk område af den pågældende uddannelse. 13. Undervisningsministeren godkender en professionshøjskoles udbud af de professionsbacheloruddannelser, der er behov for at professionshøjskolen udbyder, jf. 4, stk. 3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender endvidere en ingeniørhøjskoles udbud, jf i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, af de professionsbacheloruddannelser inden for ingeniørområdet, der er behov for at ingeniørhøjskolen udbyder. Undervisningsministeren godkender tillige medieog journalisthøjskolens udbud af de professionsbacheloruddannelser inden for højskolens område, der er behov for at medie- og journalisthøjskolen udbyder, jf. 4 i lov om medieog journalisthøjskolen. Stk. 2. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, der er behov for at erhvervsakademiet udbyder. Det er dog en betingelse herfor, at erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, jf. 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og 5 a i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution, der ikke er en professionshøjskole, kan udbyde en professionsbacheloruddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er godkendt efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. En godkendelse efter 1. pkt. kan kun gives til en uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning med statslig godkendelse til udbud af en eller flere videregående uddannelser. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at Aarhus Universitet efter sammenlægning med Ingeniørhøjskolen i Århus kan udbyde professionsbacheloruddannelser inden for ingeniørområdet. Stk. 5. En godkendelse efter stk. 1-4 gives tidsbegrænset til at dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt geografisk område af den pågældende uddannelse.

138 14. Godkendelse af en uddannelse efter 11 og godkendelse af udbud efter 12 og 13 kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, har akkrediteret uddannelsen henholdsvis udbuddet positivt. Stk. 2. Undervisningsministeren kan afslå at lade en ansøgning om godkendelse af forslag til en ny uddannelse og forslag til et nyt udbud akkreditere samt undlade at lade et eksisterende udbud akkreditere efter 16, stk. 1, hvis det vurderes, at der ikke er behov for den pågældende uddannelse eller det pågældende udbud. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af og dokumentation til ansøgninger om godkendelse efter og regler om procedure for behandling af sådanne ansøgninger. 15. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter undervisningsministerens beslutning. Stk. 2. Akkrediteringen efter stk. 1 foretages i henhold til kriterier for relevans og kvalitet, der fastsættes af undervisningsministeren. Stk. 3. Ved akkreditering af nye uddannelser, jf. 11, og nye udbud, jf. 12 og 13, kan rådets afgørelse være en positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering. Ved løbende akkreditering af udbud, jf. 16, kan Akkrediteringsrådets afgørelse tillige være en betinget positiv akkreditering, hvor en positiv akkreditering er betinget af, at de fastsatte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt inden for en af rådet fastsat frist. Stk. 4. Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en uddannelse eller en institutions udbud af en uddannelse fortsat opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet oprindelig blev akkrediteret på grundlag af. Viser undersøgelsen, at kriterierne ikke længere er opfyldt, træffer rådet afgørelse om, at akkrediteringen trækkes tilbage eller meddeler en frist for opfyldelse af kriterierne. Efter fristens udløb træffer rådet afgørelse om, hvorvidt den tidligere meddelte akkreditering opretholdes eller trækkes tilbage. Rådet orienterer straks undervisningsministeren om rådets afgørelse. Stk. 5. Trækker Akkrediteringsrådet i henhold til stk. 4 sin akkreditering tilbage, bortfalder undervisningsministerens godkendelse, jf. 14.

139 Stk. 6. En uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbud af en uddannelse, skal underrette Akkrediteringsrådet, hvis udbuddet ikke længere opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som udbuddet oprindelig blev akkrediteret på grundlag af, eller hvis institutionen er i tvivl herom. Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om Akkrediteringsrådets varetagelse af opgaver efter denne lov. 16. Godkendte udbud af uddannelser skal løbende akkrediteres efter en plan fastsat af undervisningsministeren. Stk. 2. En udbudsgodkendelse bortfalder, såfremt udbuddet på baggrund af en akkreditering foretaget i medfør af stk. 1 ikke har opnået en positiv akkreditering eller betinget positiv akkreditering. Stk. 3. En udbudsgodkendelse kan endvidere bortfalde, hvis undervisningsministeren finder, at der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra undervisningsministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de regler, der påhviler institutionen efter loven. Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge en institution, der ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af undervisningsministeren. Stk. 5. Undervisningsministeren kan pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse som følge af, at den institution, som de studerende er optaget på, ophører eller er ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse. Det er en betingelse for at give påbud efter stk. 1, at institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen. 17. Undervisningsministeren kan tillade, at uddannelser på andre ministerområder akkrediteres efter reglerne i dette kapitel. 17 a. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en ingeniørhøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i Danmark. Stk. 2. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf , stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3, stk. 4 og stk. 5 bliver herefter stk. 1, stk. 2 og stk I 16, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår»endvidere«. 5. I 16, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår»efter stk. 1« ophæves. 7. I 17a, stk.1, udgår»efter denne lov «. 8. I 17a, stk.2, indsættes efter»akkrediteret«:»institutionen eller«. 3 I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011, som ændret ved 2 i lov nr af 28. december 2011 og 13 i lov nr af 28. december 2011,

140 foretages følgende ændringer: 1. Kapiteloverskriften til Kapitel 3 a affattes således:»bortfald af udbudsgodkendelse«2. 15c-15g, ophæves. Kapitel 3 a Godkendelse og akkreditering 15 c. Undervisningsministeren godkender de videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser efter denne lov, der er behov for. 15 d. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de videregående voksenuddannelser, der er behov for at erhvervsakademiet udbyder, jf. 4 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender tillige en professionshøjskoles udbud af de videregående voksenuddannelser, der er behov for at professionshøjskolen udbyder, jf. 4 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og 4, stk. 3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Det er dog en betingelse, at professionshøjskolen er etableret ved en sammenlægning af en eller flere professionshøjskoler og et eller flere erhvervsakademier. Stk. 2. Er en professionshøjskole ikke omfattet af stk. 1, kan undervisningsministeren godkende dens udbud af en videregående voksenuddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er godkendt efter stk. 1. Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 og 2 gives tidsbegrænset til at dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt geografisk område af den pågældende uddannelse. 15 e. Undervisningsministeren godkender en professionshøjskoles udbud af de diplomuddannelser, der er behov for at professionshøjskolen udbyder, jf. 4 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Undervisningsministeren godkender endvidere en

141 ingeniørhøjskoles udbud af diplomuddannelser inden for ingeniørområdet, jf i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, af de diplomuddannelser inden for ingeniørområdet, der er behov for at ingeniørhøjskolen udbyder. Undervisningsministeren godkender tillige medieog journalisthøjskolens udbud af de diplomuddannelser inden for højskolens område, der er behov for at medie- og journalisthøjskolen udbyder, jf. 4 i lov om medie- og journalisthøjskolen. Stk. 2. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis udbud af de tekniske og merkantile diplomuddannelser, der er behov for at erhvervsakademiet udbyder. Det er dog en betingelse herfor, at erhvervsakademiet har indgået en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, jf. 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og 5 a i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution, der ikke er en professionshøjskole, kan udbyde en diplomuddannelse, hvis der er et behov for udbud af uddannelsen, som ikke kan eller forventes at kunne dækkes af udbud, der er godkendt efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. En godkendelse efter 1. pkt. kan kun gives til en uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning med statslig godkendelse til udbud af en eller flere videregående uddannelser. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at Aarhus Universitet efter sammenlægning med Ingeniørhøjskolen i Århus kan udbyde diplomuddannelser inden for ingeniørområdet. Stk. 5. En godkendelse efter stk. 1-4 gives til tidsbegrænset at dække behovet for udbuddet i et nærmere bestemt geografisk område af den pågældende uddannelse. 15 f. Godkendelse af en uddannelse efter 15 c og godkendelse af udbud efter 15 d og 15 e kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, har akkrediteret uddannelsen henholdsvis udbuddet positivt. Stk. 2. Undervisningsministeren kan afslå at lade en ansøgning om godkendelse af forslag til en ny uddannelse og forslag til et nyt udbud akkreditere, samt undlade at lade et eksisterende udbud akkreditere efter 15 h, stk. 1, hvis det vurderes, at der ikke er behov for den pågældende uddannelse

142 eller det pågældende udbud. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af og dokumentation til ansøgninger om godkendelse efter 15 c-15 e og regler om procedure for behandling af sådanne ansøgninger. 15 g. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelser for voksne og diplomuddannelser og udbud af uddannelserne efter undervisningsministerens beslutning. Stk. 2. Akkrediteringen efter stk. 1 foretages i henhold til kriterier for relevans og kvalitet, der fastsættes af undervisningsministeren. Stk. 3. Ved akkreditering af nye uddannelser, jf. 15 c, og nye udbud, jf. 15 d-15 e, kan rådets afgørelse være en positiv akkreditering eller et afslag på akkreditering. Ved løbende akkreditering af udbud, jf. 15 h, stk. 1, kan Akkrediteringsrådets afgørelse tillige være en betinget positiv akkreditering, hvor en positiv akkreditering er betinget af, at de fastsatte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt inden for en af rådet fastsat frist. Stk. 4. Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter undervisningsministerens beslutning undersøge, hvorvidt en uddannelse eller en institutions udbud af en uddannelse fortsat opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet oprindelig blev akkrediteret på grundlag af. Viser undersøgelsen, at kriterierne ikke længere er opfyldt, træffer rådet afgørelse om, at akkrediteringen af uddannelsen eller udbuddet er bortfaldet, eller meddeler en frist for opfyldelse af kriterierne. Efter fristens udløb træffer rådet afgørelse om, hvorvidt den tidligere meddelte akkreditering opretholdes eller bortfalder. Rådet orienterer straks undervisningsministeren om rådets afgørelser. Stk. 5. Trækker Akkrediteringsrådet i henhold til stk. 4 sin akkreditering tilbage, bortfalder undervisningsministerens godkendelse, jf. 15 f. Stk. 6. En uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbud af en uddannelse, skal underrette akkrediteringsrådet, hvis udbuddet ikke længere opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som udbuddet oprindelig blev akkrediteret på grundlag af, eller hvis der er tvivl herom. Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om Akkrediteringsrådets varetagelse af opgaver efter denne lov h, stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3, stk. 4 og stk. 5 bliver herefter stk. 1, stk. 2 og stk I 15h, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår»endvidere«. 15 h. Godkendte udbud af uddannelser skal

143 løbende akkrediteres efter en plan fastsat af undervisningsministeren. Stk. 2. En udbudsgodkendelse bortfalder, såfremt udbuddet på baggrund af en akkreditering foretaget i medfør af stk. 1 ikke har opnået en positiv akkreditering eller betinget positiv akkreditering. Stk. 3. En udbudsgodkendelse kan endvidere bortfalde, hvis undervisningsministeren finder, at der ikke længere er behov for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra undervisningsministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de regler, der påhviler institutionen efter loven. Stk. 4. Undervisningsministeren kan pålægge en institution, der ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt af undervisningsministeren. Stk. 5. Undervisningsministeren kan pålægge en institution at optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse som følge af, at den institution, som de studerende er optaget på, ophører eller er ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse. Det er en betingelse, for at give påbud efter stk. 1, at institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen. 5. I 15h, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår»efter stk. 1«. 6. I 15i, stk.1, udgår»efter denne lov «. 7. I 15i, stk.2, indsættes efter»akkrediteret«:»institutionen eller«. 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni i. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en ingeniørhøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i Danmark. Stk. 2. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 15 f-15 h.

144

145 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Att: Lene Britt Boisen Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bredgade København J.NR.: Vores ref.: MC/ke Mail: Telefon: november 2012 Ref.:12/ Høringssvar vedr. udkast til ny lov om akkreditering af videregående uddannelser m.v. Kære Lene Britt Boisen Professionshøjskolernes Rektorkollegium takker for indkaldelsen til høring over udkast til ny lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.fl. Kollegiet har følgende bemærkninger: Det er betydningsfuldt, at det danske akkrediteringssystem fortsat kan nyde tiltro og have legitimitet som et uafhængigt kvalitetssikringssystem. Det kræver en klar rollefordeling mellem Akkrediteringsrådet, Uddannelsesminister og øvrige aktører i det nye system og dermed en klar adskillelse af politik og kvalitetssikring. Kollegiet hilser den nye lov og intentionerne velkommen, herunder at den eksterne kvalitetssikring skal være effektiv og u-bureaukratisk, med fokus på det daglige kvalitetsarbejde på uddannelsesinstitutionerne til gavn for studerende og samfundet (Indledning, s. 9). Vi er meget tilfredse med tilkendegivelsen s. 14, pkt , ( )at institutionerne ikke skal nyproducere omfattende dokumentation i forbindelse med akkrediteringsforløbet. I princippet vil lovforslaget forbedre professionshøjskolernes vilkår for at udvikle og udbyde nye uddannelser. I praksis beror det imidlertid på, hvordan forskelle mellem uddannelsessektorernes uddannelsesopgave og videnprofil håndteres i udformningen af krav og parametre for en positiv institutionsakkreditering. Professionshøjskolernes Rektorkollegium skal derfor opfordre til, at der sikres, at kriterierne tilgodeser de forskellige institutionstyper opgaver og roller, således at kvalitetskravene ses i forhold sig til institutionstypens uddannelsesmission og FoU-opgave. Kollegiet hilser i øvrigt forslaget om institutionsakkreditering velkommen. Det imødekommer kollegiets flerårige ønske om et skifte fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering med øget vægt på den interne, institutionelle kvalitetssikring. Der bør fastlægges kriterier for akkrediteringsrådets prioritering mellem institutioner, der ønsker at blive akkrediteret. Professionshøjskolerne Ny Vestergade 17 st.tv København K. Tlf Fax Side 1 af 5

146 Professionshøjskolernes Rektorkollegium anerkender, at institutionsakkreditering ikke sætter direkte fokus på kvaliteten af de enkelte uddannelser. Det nye system skal fortsat sikre, at der er niveau og kvalitet i de uddannelser, det kvalitetsstempler. Garantien gælder for de studerende, som forbruger uddannelserne, for aftagerne, som anvender kompetencerne og for de internationale samarbejdspartnere, som tager bestik af uddannelsesinstitutionerne som mulige partnere i samarbejdsprojekter på baggrund af de akkrediterede uddannelses- og videnprogrammer. Professionshøjskolernes Rektorkollegium ønsker en høj grad af frihed og deregulering i adgangen til at udvikle og udbyde uddannelser og er parat til at medvirke til at sikre den nødvendige forbrugersikkerhed. J.NR.: Vores ref.: MC/ke Mail: Telefon: Kollegiet vil gerne kvittere for, at loven giver rimelige vilkår for institutionernes omstilling fra uddannelses- til institutionsakkreditering. I den forslåede model kan der dog være en risiko for, at der er større fokus på kontrol og efterlevelse af en minimumsstandard end på at understøtte udvikling. Kollegiet opfordrer til, at der kommer størst mulig fokus på at understøtte institutionens udvikling af kvaliteten af uddannelserne, og at der holdes fokus på at gøre den eksterne kvalitetssikring af de videregående uddannelser så effektiv og u-bureaukratisk som muligt. Kollegiet kan være bekymret for, hvorvidt der i en lang periode reelt vil være tale om et akkrediteringssystem i 2 spor - dvs. at turnusakkrediteringer fortsætter, mens der samtidig arbejdes med institutionsakkreditering. Det vil være ganske ressourcekrævende og uhensigtsmæssigt for institutionerne. De seneste års stigning i antallet af nye videregående uddannelser har vist, at der er behov for et styringsinstrument, som kan hæmme væksten af små, smalle, kortsigtede uddannelser eller kopi-varer, som ikke har en bæredygtighed i et personligt og samfundsmæssige langsigtet kompetenceperspektiv. Professionshøjskolernes Rektorkollegium ser Prækvalificeringen som et instrument i denne sammenhæng. Men Prækvalificering vil i sin natur kunne hæmme dynamikken i uddannelsessektoren og forsinke udbuddet af uddannelser, der vil blive efterspurgt på arbejdsmarkedet, hvis ikke styringsinstrumentet anvendes fleksibelt. Ansøgerne til en ny uddannelse skal løfte en bevisbyrde for, at der er tale om et fremtidigt bæredygtigt uddannelsesudbud. Det kunne overvejes, om denne bevisbyrde i alle tilfælde kan løftes forudgående, eller om der bør være muligheder for forsøgsordninger eller prøvetid. I sager om prækvalifikation, hvor beføjelsen til at træffe afgørelse er tillagt uddannelsesministeren, er det meget afgørende, at der er åbenhed og gennemsigtighed omkring kriterier og proces samt klare krav til sagsbehandlingstid, så prækvalificeringen ikke forhaler hele akkrediteringsprocessen. Kriterierne for prækvalificering bør have samme eller gerne mindre omfang end de nuværende kriterier for screening. Det foreslås, at prækvalificering af en ny uddannelse kunne bestå i en redegørelse for, hvordan uddannelsen kan bidrage til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund, og hvordan den nye uddannelse adskiller sig fra eksisterende beslægtede uddannelser. Det skal være helt klart, hvordan arbejdsmarkedsbehov skal dokumenteres fyldestgørende. Udviklingen mod et åbent globalt uddannelsesmarked vil yderligere udfordre styringsrationalet i Præ- Professionshøjskolerne Ny Vestergade 17 st.tv København K. Tlf Fax Side 2 af 5

147 kvalificeringen, da der kan være kompetencebehov på det internationale jobmarked, som kan begrunde en dansk uddannelsesindsats. Professionshøjskolernes Rektorkollegium advarer kraftigt mod at prækvalificeringen også omfatter flytning af en uddannelse inden for samme institution. Det er et meget vidtgående forslag for en sektor, hvor de enkelte institutioner har mange fysiske adresser. Det vil være en økonomisk og bureaukratisk belastning for alle parter i systemet, og i praksis vil det være meget vanskeligt at træffe afgørelse om, hvornår der er tale om en adresseændring og hvornår der er tale om en flytning, som har betydning for selve udbuddet og kvaliteten heraf. Begrebet by anbefales erstattet af begrebet region. J.NR.: Vores ref.: MC/ke Mail: Telefon: Loven omfatter de fire komponenter: Institutionsakkreditering, prækvalificering, tværgående evalueringer og uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer. Rækken af forskellige kontroltiltag i lovforslaget (prækvalifikation, særlig udtagelse af uddannelser med kvalitetsudfordringer, tværgående evalueringer, uddannelsesakkrediteringer og institutionsakkrediteringer) kan i praksis vanskeliggøre indfrielse af intentionen om at indføre et mere smidigt akkrediteringssystem. I relation til kategorien uddannelser med kvalitetsudfordringer, jf. 20 og 21 samt bemærkningerne til lovforslaget afsnit , er der behov for en afklaring af og gennemsigtighed i forhold til kriterierne for, hvorledes centrale aktører, som for eksempel arbejdsmarkedets parter og de studerende kan anmode om at få udtaget en uddannelse eller et uddannelsesudbud til gennemgang, ligesom vi finder, at der er behov for en nærmere definition af, hvad der kan forstås ved centrale aktører. Professionshøjskolerne vil gerne involveres i arbejdet med at udvikle kriterier for institutionsakkreditering, prækvalificering af nye uddannelser, uddannelsesakkreditering samt indikatorer, der skal ligge til grund for identifikation af uddannelser og uddannelsestilbud med særlige kvalitetsudfordringer. Undervisningsevaluering bør være en del af institutionernes interne kvalitetsarbejde, og indikatorerne skal være objektive samt mål- og kvantificerbare. Kollegiet stiller meget gerne kandidat(er) til Akkrediteringsrådet. Det fremgår, at ministeren ønsker at rådføre sig med relevante organisationer i forbindelse med udpegning. I Akkrediteringspanelets sammensætning skal der indgå ekspertviden ift. kvalitetsvurdering af institutioner med en mangfoldighed af professionsbacheloruddannelser, der er baseret på en diversitet i såvel videnbasering, studieorganisering og professionsorientering, således at kvalitetsvurderingen ikke kun afspejler en overordnet vurdering af institutionens kvalitetsarbejde, men også kvaliteten i institutionens forskellige uddannelsesretninger. Kollegiet noterer, at lovforslaget opererer med oprettelse af én faglig, uafhængig institution inden for den statslige forvaltning, som skal varetage faglige opgaver ift. akkreditering af alle videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser, jf. 2. Hidtil har der været to institutioner, ACE (for universiteterne) og EVA (for erhvervsakademier og professionshøjskoler), der har varetaget opgaverne. Den nuværende akkrediteringskultur på de videregående uddannelser har således rod i to forskellige institutioner og deres udmøntning af kriterier og standarder samt vejledning gennem pro- Professionshøjskolerne Ny Vestergade 17 st.tv København K. Tlf Fax Side 3 af 5

148 cessen. Vi finder, at den nye institution bør være særdeles opmærksom herpå, herunder de forskellige roller og opgaver, som henholdsvis erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter har, som bl.a. betyder, at erhvervsakademier og professionshøjskoler har en særlig forpligtelse på erhvervs- og professionsbaseringen og anvendelsesorienteret viden samt for professionshøjskolerne også deres regionale forpligtelse. Kollegiet er opmærksomt på, at følgende udgår af hhv. lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne: Formuleringen om, at det er en betingelse for godkendelse af et erhvervsakademis udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, at der er indgået partnerskabsaftale med en professionshøjskole. Formuleringen om, at det er en betingelse for godkendelse af en professionshøjskoles udbud af erhvervsakademiuddannelser, at professionshøjskolen er etableret ved en sammenlægning af en eller flere professionshøjskoler og et eller flere erhvervsakademier. Vi noterer os, at det fremgår, at betingelserne vil blive videreført uændret i en ny bekendtgørelse. J.NR.: Vores ref.: MC/ke Mail: Telefon: Kollegiet har desuden følgende specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer: 2 I 2 står der skrevet, at akkrediteringsinstitutionens formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans. Det bør fremgå, at det nye akkrediteringssystem i sin overordnede udformning også har til formål at støtte og udvikle. Det skal fremgå klart, om efter- og videreuddannelsesområdet og især udviklingsområdet indholdsmæssigt medtages i institutionsakkrediteringen. 5, stk.3 Det anføres, at der skal foretages en undersøgelse af, om institutionen i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet. Det bør præciseres, om der her fokuseres på kvalitetssikring eller på den faktisk leverede kvalitet, og efter hvilken standard kvalitet i givet fald måles på? 6 Det er vigtigt, at institutionerne konkret bidrager til operationalisering af kriterier, således at intentionen om at virke i god samklang med institutionens eget kvalitetsarbejde kan realiseres (jf. også det overordnede mål, som det er formuleret s. 9 i indledningen). 7, stk. 2 Relevans bør indgår som kompetencekrav i sammensætning af panelet, ligesom fagkendskab inden for institutionens fagområder En betinget positiv akkreditering eller afslag har store konsekvenser for en institution. Derfor er det også vigtigt, at både kriterier og de facto anvendte vurderingsprincipper offentliggøres. Bemærkningerne til 10 indeholder en noget bred beskrivelse af, hvad en betinget positiv akkredi- Professionshøjskolerne Ny Vestergade 17 st.tv København K. Tlf Fax Side 4 af 5

149 tering kan være. Der er behov for at få præciseret de minimumsstandarder, der defineres. Alle afgørelser, herunder betinget akkreditering, bør følges af en begrundet tilbagemelding. 13 Mht. akkrediteringspanel forventer vi, at den institution, som skal akkrediteres, får mulighed for at udtale sig om akkrediteringspanelets medlemmers habilitet, at akkrediteringspanelet sammensætning afspejler sektorens (erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter), at institutionen bliver hørt over udkast til akkrediteringsrapport, og at institutionen får mulighed for at udarbejde en selvevaluering, jf. krav i ESG erne. Der bør kunne indgå aftagere i panelet. Det bør fastsættes krav til panelmedlemmers viden om og ekspertise inden for fagområdet. J.NR.: Vores ref.: MC/ke Mail: Telefon: , stk. 3 Det er vigtigt, at institutionerne inddrages i udarbejdelse af kriterier ift. prækvalificering, og at prækvalifikationen ikke i sig selv kalder på en omfattende proces og et stort administrativt arbejde. Tilsagn om eller afslag på, om en uddannelse kan oprettes, skal konkret begrundes ift. de fastsatte kriterier og begrundelsen bør være offentligt tilgængelig. 20 Et u-bureaukratiseret akkrediteringssystem fordrer, at de mange forskellige kontrolinstrumenter spiller sammen, og at hvert enkelt instrument har et passende omfang. 21 Akkrediteringsrådet må ikke fremstå som et offentligt klagenævn, der er forpligtet til at reagere på henvendelser fra borgere, interesseorganisationer og andre aktører. Der skal sikres transparens om baggrund og præmisser for at iværksætte en undersøgelse af uddannelse med særlige udfordringer. Udvælgelsen skal være klart fagligt motiveret, så aftagere og studerendes adgang til at anmelde uddannelser med særlige udfordringer ikke resulterer i et stort antal resursekrævende uddannelsesakkrediteringer. Afslutningsvis vil vi gerne understrege, at der bør være yderst tungtvejende grunde til og gennemsigtighed om begrundelsen, hvis en akkreditering trækkes tilbage. Med venlig hilsen Erik Knudsen Formand, Professionshøjskolernes Rektorkollegium Professionshøjskolerne Ny Vestergade 17 st.tv København K. Tlf Fax Side 5 af 5

150 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering University College Sjælland Slagelsevej Sorø Tlf Fax Udkast til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner 30. november 2012 Bestyrelsen for University College Sjælland ser positivt på udkast til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Det er særdeles positivt, at universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler fremover får ens vilkår i forhold til udbud af uddannelser. Vi støtter generelt intentionerne i lovudkastet og finder det hensigtsmæssigt, at det bliver institutionerne selv som får ansvaret for at kvalitetssikre uddannelserne. Som bestyrelse er vi naturligvis meget optaget af at kunne dække aftagernes behov for uddannede dimittender og kunne udbyde vores uddannelser der, hvor de studerende finder det attraktivt at være studerende. Vi har en forventning om, at vi med en institutionsakkreditering får øget indflydelse på, hvor vores uddannelses udbydes og at vi får bedre mulighed for at kunne udbyde nye uddannelser i Region Sjælland. Det er målet, at University College Sjælland vil være blandt de første institutioner som bliver akkrediteret. Med venlig hilsen Hans Stige Bestyrelsesformand Ulla Koch Rektor PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

151 Beretning Indledning Det har været et begivenhedsrigt år i både UCSJ og uddannelsesudvalgene. I UCSJ har organisationsændringen naturligvis fyldt en del. Vi har arbejdet hårdt for at udvikle vores organisation, og er i dag stolte og tilfredse med det resultat, vi har nået. Med vores koncernstrategi arbejder vi sammen for at sikre at vores studerende er bedst muligt rustet til at deltage aktivt i de kommende års transformation af velfærdssamfundet. Vi anerkender at fremtidens fagprofessionelle skal være innovative, bidrage til brugerdreven fornyelse og agere indsigtsfuldt og professionelt i de politiske reformer, der vil forandre velfærdssamfundet og det er netop sådanne fagprofessionelle, som UCSJ uddanner. Vi har i UCSJ fokus på, at vores studerende skal være med til at udvikle den praksis, de uddannes til og skal arbejde inden for og dermed aktivt kunne bidrage til udvikling af fag og professionsområder. Det indebærer en stærk dialog og tæt samarbejde med de praksisfelter, vi uddanner til og netop derfor ønsker vi at sikre en fortsat og styrket dialog og ikke mindst sparring med uddannelsesudvalgene. Vores håb er, at vi i tæt samarbejde med jer hele tiden bevæger os nærmere det fælles mål; at udvikle og forbedre uddannelserne og læringsmiljøer kontinuerlig. Det er første gang, vi laver en beretning på denne måde for uddannelsesudvalgenes arbejde og anbefalinger. Fremadrettet vil vi naturligvis videreudvikle konceptet for beretningen og takt med at det nye koncept implementeres vil beretningen tilsvarende blive optimeret. Beretningen har en dobbeltsidighed i sit formål idet beretningen både skal levere en fortælling om uddannelsesudvalgenes arbejde i det forgangne år, og samtidig skal den viderebringe de konkrete anbefalinger, uddannelsesudvalgene har til UCSJ. Primært har beretningen til formål at viderebringe de enkelte uddannelsesudvalgs konkrete anbefalinger til direktionen og bestyrelsen, således anbefalingerne kan indarbejdes i UCSJ s uddannelser. Beretningen skal derved fungere som bærer af udvalgenes anbefalinger til direktionen og bestyrelsen, herigennem får vi bedst muligt sat fokus og iværksat handling på de fokusområder uddannelsesudvalgene påpeger.

152 Sekundært har beretningen til formål at sammenfatte uddannelsesudvalgenes arbejde i en samlet fortælling sådan, at alle udvalg kan få et uddrag og øjebliksbillede af hvilke emner hvert enkelt uddannelsesudvalg har været beskæftiget med i løbet af året. UCSJ s nye organisationsstruktur har, som tidligere nævnt, givet anledning til at nytænke vores måder at gøre tingene på også i uddannelsesudvalgene. Fokus i nytænkningen af uddannelsesudvalgene har været på, hvordan vi bedst muligt får udnyttet de potentialer, der ligger i uddannelsesudvalgenes arbejde. Vores sigte har været at professionalisere uddannelsesudvalgene, og i denne proces har vi centeret os omkring tre S er; Systematisering, Synliggørelse og Styrkelse. Med systematiseringen ser vi, at potentialerne i udvalgene bedst kan udnyttes, når vi sikrer, at opfølgning sker koordineret og på tværs af udvalgene. Synliggørelsen bevirker, at udvalgenes medlemmer ser deres bidrag anvendt og anerkendt, og uddannelsesudvalgenes værdi tydeliggøres. Styrkelsen udspringer af systematisering og synliggørelse, når uddannelsesudvalgene prioriteres af alle parter, så styrkes i sig selv uddannelsesudvalgene, og den rolle de spiller i forhold til kvalitetssikringen af UCSJ s uddannelser. I årets løb har uddannelsesudvalgene i alt mødtes 17 gange herudover har uddannelsesudvalgene været samlet til to fælles møder. Vi har med det nye koncept for uddannelsesudvalgene forsøgt at sikre at punkterne på disse møder uden undtagelse skaber værdi for vores uddannelser. Tak for et begivenheds og udbytterigt år i uddannelsesudvalgene. Jeg ser frem det fremtidige samarbejde. Med venlige hilsner Hanne Fischer, Uddannelsesdirektør 2. Året i de enkelte uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget for har beskæftiget sig med blandt andet akkreditering. I rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut beskrives at UCSJ s bioanalytikeruddannelse tilrettelægger og gennemfører undervisning af høj kvalitet og med en høj grad af idérigdom.

153 Bioanalytikeruddannelsen lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet og på den baggrund er uddannelsen blevet positivt akkrediteret. I årets løb har uddannelsesudvalget for bioanalytikeruddannelsen drøftet klinik og praktik former under drøftelserne er berørt at der ligger potentiale i at udvide af fokus indenfor nye praktik og klinik former og forløb. Uddannelsesudvalget opfordrer til at et udvidet fokus vedrørende nye praktik/klinik former og forløb. Uddannelsesudvalget for bioanalytikeruddannelsen har desuden behandlet udbuddet af sundhedsfaglige diplommoduler - primært rettet mod bioanalytikere og laboranter. Lige nu sker udbuddet i et samarbejde mellem UCSJ, UC Lillebælt og UC Syddanmark, hvor UCSJ/CFV udbyder modulet Biomedicin og bioanalytisk fortolkning. I den forbindelse har uddannelsesudvalget drøftet fremtidige muligheder for efter- og videreuddannelse. Herunder potentialet i at udbyde aftagerspecifikke moduler og mulighederne for at tage udgangspunkt i og inddrage de specifikke krav, som praksis stiller i udviklingen af moduler. Uddannelsesudvalget opfordrer til at der arbejdes med en bred geografisk aftagerundersøgelse, der kan afdækkes hvilke behov der findes for efter- og videreuddannelse på bioanalytikerområdet. Herudover opfordrer udvalget til at modulet klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser (KVU) skal gøres mere relevant for bioanalytikere og laboranter. På uddannelsesudvalget for har der været fokus på udvikling af uddannelsen, især med blik for arbejdslivet, som ergoterapeut efter afsluttet uddannelse. De tanker som blev sat i gang på temadagen i slutningen af 2011 har blomstret videre i uddannelsesudvalget i De potentialer og de mange udviklingsmuligheder fremtiden rummer for ergoterapeutuddannelsen og faget, som helhed blev på temadagen debatteret - og debatten har afsat sig spor i uddannelsesudvalgets drøftelser i årets løb. Herudover har uddannelsesudvalget haft kvalitet og udviklingsprojektet IMODUS på dagordenen. Her blev orienteret om udviklingsprojektet - Inklusion af Mænd og Drenge gennem uddannelse i region Sjælland og ergoterapeutuddannelsens andel i projektet. IMODUS projektet, der har til formål at få flere unge mænd i uddannelse i Region Sjælland. Flere faktorer peger på at; mænd gerne vil have mindre snak - mere handling. En række nye undervisningsformer og toninger af uddannelserne afprøves, som bevirker at de studerende får en mere aktiv rolle i undervisningen, og hvor undervisningen retter sig mod konkrete arbejdsopgaver og arbejdslivet. Indtil videre viser erfaringer, at både mænd og kvinder profiterer af de nye

154 undervisningsformer. På ergoterapeutuddannelsen arbejdes med inddragelse af borgere, som rigtige patienter i undervisningen. Alt peger på mere virkelighedsnære uddannelser og fleksible uddannelsestilbud som to veje til af få flere drenge til at uddanne sig. Herudover har uddannelsesudvalget drøftet et projekt med tværfagligt forløb for ergoterapeut-, fysioterapeut-, bioanalytiker- og sygeplejerskestuderende. De har været på Næstved sygehus i et 14 dages forløb. Her har de studerende afprøvet mono- og tværfaglig færdighedstræning i sygehusets nye læringslab, som forberedelse til at have en "rigtig" neurologisk patient. Samt deltaget i tværfaglige tavlemøde, arbejdet innovativt med fremtidens tværfaglige samarbejdsformer mm. Det praktiske element og det tværprofessionelle praktiske samarbejde på modul 5 se uddannelsesudvalget som relevant og spændende. Uddannelsesudvalget har gjort sig overvejelser om rådighed over lokaler på sygehuset, eksempelvis i modul 6 med neurologiske patienter, og muligheden for tilkobling af tilknyttede yngre læger på i undervisningen. I årets løb har uddannelsesudvalget for beskæftiget sig med fastholdelse i studie, praktik og job, blandt andet har etableringen af et fælles projekt om kompetencer i forhold til samarbejdet mellem de gymnasiale uddannelser og professionsbacheloruddannelser været på dagsordenen. Herudover har ernæring- og sundhedsuddannelsen den 27. september i år fejret 110 års jubilæum på Ankerhus. Jubilæet gav mange og meget positive tilbagemeldinger fra både studerende, eksterne og interne deltagere. På jubilæet drøftedes forskellige temaer, som mundede ud i anbefalinger til uddannelsen. Anbefalingerne rakte vidt omkring og omfattede fokus på bl.a. viden og evidens, metoder, praktik, tværfaglighed og profil. Nogle af disse anbefalinger er blevet behandlet i uddannelsesudvalget eksempelvis er uddannelsens og de studerendes tilknytning til praksisfeltet behandlet - og der hersker enighed omkring at her er en force. Samtidig anerkender uddannelsesudvalget at formidlingsdelen i forhold til vejledning og undervisning er stærk. Herudover har emnet som tværfaglighed og det private arbejdsmarked været behandlet i uddannelsesudvalget for ernæring- og sundhedsuddannelsen. Året igennem har udvalget har været meget optaget af den nationale studieordning, hvor uddannelsens samlede profil og de tre studieretningers særlige kompetenceprofiler er blevet drøftet. Hertil har udvalget gjort sig forestillinger om fremtidens arbejdsmarked for faggruppen og følger desuden konkurrencen fra andre uddannelsesinstitutioner med et øje på nye PBuddannelser, der kan tænkes at få konsekvenser for eksempelvis dimittendernes beskæftigelsessituation - særligt har PB en i arbejdsliv og sundhed været i fokus. Hos uddannelsesudvalget for har studieordning og kvalitetssikring været drøftet. Uddannelsesudvalget påpeger et behov for

155 nytænkning i forhold til fagområdet indenfor psykiatrisk fysioterapi, og et fokus på hvordan det sikres, at der også er praktikpladser inden for dette område. Herudover har uddannelsesudvalget behandlet emnet Sammenhæng i uddannelsessystemet og på baggrund af drøftelserne tilskynder udvalget til etableringen af et tættere samarbejde mellem UC erne og universiteterne. Bl.a. etablering af et konkret samarbejde med Syddansk Universitet om at udbyde et modul af kandidatuddannelsen i fysioterapi igennem UCSJ, uddannelsesudvalget forslår et fokus på en videreudvikling af grunduddannelsens ECTS. Uddannelsesudvalget fysioterapiuddannelsen har på sidste uddannelsesudvalgsmøde drøftet e-læringsuddannelsen. Udvalget behandlede frafald på e-læringsuddannelsen til fysioterapeut. Uddannelsesudvalget opfordrer til fokus på en afklaring omkring frafaldet og ser gerne undersøgt hvad de egentlige årsager til frafaldet, hvorvidt det er studieformen eller studievalget. I uddannelsesudvalget for har drøftelserne været centreret omkring blandt andet samarbejdet mellem UCSJ og EASJ og vilkårene for de udenlandske studerende. Uddannelsesudvalgets sammensætning og repræsentativitet har desuden været drøftet af på seneste udvalgsmøde. Uddannelsesudvalget for Leisure Managementuddannelsen har belyst et ønske om en mere gennemskuelig ansvarsfordeling mellem EASJ og UCSJ. Udvalget har diskuteret ansvarsfordelingen og fremhæver at fordelingen af ansvar eksempelvis i forhold til kvalitetssamarbejdet fylder en del i hverdagen. Herudover har uddannelsesudvalget drøftet vilkårene for udenlandske studerende og problematiserer reglerne for udsendelse af optagelsesbreve til de udenlandske studerende, der betyder de studerende har problemer med koordination af studiestart og flytning. Uddannelsesudvalget for har naturligvis været optaget af den ny læreruddannelse. Her har uddannelsesudvalget blandt andet drøftet fordele og ulemper ved nationalt beskrevne monofaglige og tværfaglige moduler, mulighederne for en model for udvikling og beskrivelse af landsdækkende moduler, som består af fagrepræsentanter, der skal beskrive moduler. Uddannelsesudvalget har diskuteret sammenhængen mellem nationale skrivegrupper, faggrupper på professionshøjskolen, aftagere og forskningen - og problematiserer dette. Udvalget opfordrer til at der tænkes i en procedure for en høringsrunde efter skrivearbejdets afslutning. Udvalget drøftede hernæst hvilken rolle uddannelsesudvalgene spiller i denne sammenhæng omkring nationalt beskrevne moduler og de studerendes rolle?

156 Uddannelsesudvalget tilskynder til at der fokuseres på konferencer, hvor der kan drøftes koordinerende møder mellem undervisere i faggrupper, således fagforståelsen drøftes og koordineres. Uddannelsesudvalget for læreruddannelsen har debatteret optagelsessamtaler. Forholdene omkring optagelsessamtalerne er i proces, og det er ministeriet, som arbejder med udviklingen af optagelsessamtaler (inspireret af Syddansk Universitet). Herudover har uddannelsesudvalget behandlet den internationale læreruddannelse. Den internationale læreruddannelse er den eneste, der uddanner professionsbachelorer til arbejde i internationale skoler. Uddannelsen kan tillige kvalificere til arbejdet med globalisering og internationalisering i danske skoler. På uddannelsesudvalget for har emner som akkreditering og studieaktivitetsmodellen været behandlet. Herudover har drøftelserne været centreret omkring vejen til en styrket pædagoguddannelse på baggrund af anbefalingerne fra følgegruppen for pædagoguddannelsen. Anbefalinger har været struktureret i syv temaer, herunder blandt andet revision af praktik og fokus på kompetenceprofil. Herudover har en af følgegruppens anbefalinger været en mere fleksibel uddannelse, der kan imødekomme behovet for tværprofessionelt samarbejde og internationalisering. Et område UCSJ allerede har fokus og har gjort tiltag indenfor. Der er eksempelvis gjort forsøg med udvikling af en linje på pædagoguddannelsen i Roskilde, hvor der arbejdes med større inddragelse af kroppen i undervisningen, hvilket uddannelsesudvalget er positivt indstillet overfor. Uddannelsesudvalget for har haft fokus på den nye studieordning for socialrådgiveruddannelsen, jobparathed og de valgfrie moduler. Hertil har praktik og skabelsen af praktikpladser fyldt en del. Det er en udfordring i forhold til praktik at flere fra hovedstadsområdet vil uddanne sig i Roskilde. Der opfordres til at praktik-geografien udvikles - der skal fokuseres på praktikpladser i hovedstadsregionen. Det skal nævnes at socialrådgiveruddannelsens udvalgsformand Majbrit Berlau aftræder som formand for uddannelsesudvalget i kraft af hendes engagement som formand for Dansk Socialrådgiverforening. Et andet emne, som uddannelsesudvalget har drøftet i årets løb, er optagelsesbetingelserne. Uddannelsesudvalget påpeger at optagelsesbetingelserne kan have betydning for frafald, hvis der ikke sættes ind med studieunderstøttende aktiviteter i begyndelsen af uddannelsen. Det blev af uddannelsesudvalget foreslået muligheden for at indføre obligatoriske studenterudviklingssamtaler. Hertil påpeger uddannelsesudvalget at studentermiljøet også har en betydning for fastholdelse af studerende. Der arbejdes videre med et fokus på hvordan studiemiljøet kan udvikles, herunder kan indhentes inspiration fra andre uddannelsesinstitutioner.

157 Uddannelsesudvalget har ligeledes drøftet udspillet om at uddanne studentervejledere, som tager imod nye studerende og er sparringspartnere for dem. Tiltaget er realiseret og de første studentervejledere tog i mod nye studerende i august. Man opfordrer til at der skabes klarhed omkring de forskellige vejledningsformer. Hernæst har udvalget været omkring udviklingen af nyt diplommodul, der retter sig mod rådgivning og vejledning af ledige borgere. Modulet imødegår den problematik at nogle socialrådgivere og sagsbehandlere mangler viden om karrierevejledning og jobmarkedet generelt. uddannelsesudvalg har i årets løb behandlet udviklingsprojektet med kompetencekort. UCSJ og Region Sjælland om at udvikle og teste 11 kliniske kompetencekort for sygeplejestuderende, hvor formålet er at synliggøre læringsudbyttet gennem tydeligere krav og forventninger til de studerende. Uddannelsesudvalget har i forhold til projektet drøftet at muligheder for effektmålinger, de studerendes tilegnelse af mere komplekse kompetencer og potentialet i fremadrettet at anvende kortene i forhold til klinisk bedømmelse. Herudover har uddannelsesudvalget behandlet udvikling af uddannelsesforløbet til kliniske vejledere og forsøget med sammenlægning af modul 13 og modul 14. Uddannelse har også beskæftiget sig med udviklingsprojektet UCSJ-Læring, som er et af Danmarks største digitale forandringsprojekter. UCSJ Læring er et internt udviklingsprojekt, der nytænker måden, hvorpå uddannelser tilrettelægges. Med UCSJ Læring integreres tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning og bringer begrebet blended learning i spil. Uddannelsesudvalget for sygeplejerskeuddannelse påpegede på et af deres møder i årets løb de muligheder, projektet indeholder og udvalget har fulgt projektets udvikling. 3. Gennemgående temaer På tværs af uddannelsesudvalgene viser sig nogle gennemgående temaer, og uddannelsesudvalgene har alle været optaget af følgende emner; Praktik Samarbejde med praksis og aftagerinvolvering Fastholdelse i uddannelsen Tværprofessionalitet

158 Disse emner kan uddannelsesudvalgene med fordel behandle i fællesskab, hvilket vi fremadrettet med det nye koncept vil forsøge at facilitere. Vores mål er at de fælles drøftelser på tværs af uddannelsesudvalgene kan udmunde i anbefalinger, som alle uddannelsesudvalg har interesse i føres videre ud til uddannelserne. Vi har med den nye struktur forsøgt at skabe de bedst mulige rammer for uddannelsesudvalgene og deres bidrag til kvalitetssikringen af vores uddannelser samt sikre at uddannelsesudvalgene så vidt muligt fungerer, som en integreret del af UCSJ således at udvalgenes arbejde med den bedst mulige virkning kan implementeres i uddannelserne. Til de enkelte uddannelsesudvalg er i den forbindelse er udarbejdet en dagsordensskabelon, der udover at sikre en systematisering og derved lette opfølgning og implementering af udvalgenes arbejde, også sikrer at bekendtgørelsen for uddannelsesudvalgene følges. Ifølge bekendtgørelsen har uddannelsesudvalget til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Dagsordensskabelonen for uddannelsesudvalgene ser således ud; Indhold og profil (herunder inddrages eksempelvis indstillinger vedrørende studieordninger, præsentation og drøftelse af nye moduler, undervisningsforløb eller relevante udviklingsprojekter). Kvalitet (herunder kan inddrages interne og eksterne uddannelsesevalueringer, censorrapporter, kvalitetssikringsrapporter, studentertilfredshedsundersøgelse eller frafaldsundersøgelser) Relevans og regional uddannelsesdækning (herunder kan inddrages optagelsesstatistik, dimittendanalyser og forslag udvikling af nye uddannelser) Dagsordenskabelonen letter og overskueliggør tilrettelæggelse af uddannelsesudvalgenes drøftelser og muliggør samtidig en systematisk opfølgning på uddannelsesudvalgenes arbejde ud fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, således udvalgene sættes bedre i stand til at rådgive bestyrelse, rektor og direktion. Det er målet at vi fremadrettet kan opbygge beretningen omkring disse tre søjler, således beretningen videreformidler uddannelsesudvalgene anbefalinger vedrørende uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning.

159 Opsamling på bestyrelsesseminar den 8-9. november 2012 på Sørup Herregaard Deltagere Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud Henning Andersen (næstformand), Bente Sorgenfrey, Eva Levinsen, Niels Hörup, Kristian Ebbensgaard, Per B. Christensen, Inger Jensen, Henrik Stapelfeldt, Steen Sørensen, Maj-Britt Petersen, Søren Kragbæk, Sebastian Nellemann, Michelle Rebecca Nielsen Fra direktionen: Ulla Koch, Lena Venborg Pedersen, Hanne Fischer, Niels Benn Sørensen Øvrige: Nanna Ferslev (referent) Torsdag den 8. november Afledt af processen omkring akkreditering af professionsbachelor i offentlig administration drøftede bestyrelsen indledningsvist hvordan vi skal takle dilemmaet mellem at placere uddannelser i udkantsområder og EVA s krav til faglige miljøer. Endvidere blev 60 pct. målsætningen kort drøftet, herunder at karakterkravet på den nye læreruddannelse forventes at medføre et mindre optag i UCSJ. Hvordan tegner fremtiden sig for sektoren og UCSJ? Og hvordan bliver vi målt på om vi lykkes (Udviklingskontrakt )? Ulla Koch gav et overblik over den kontekst som udviklingskontrakten er dannet i og de fremtidige perspektiver, herunder at vi forventer at få en fælles ramme med univeristerne for udviklingskontrakten fra Ulla Koch oplistede de strategiske udfordringer, som kontraktens fem strategiske indsatsområder giver sektoren og konkret UCSJ, og udfoldede en række konkrete nedslagspunkter i det foreløbige udkast til udviklingskontrakt. Ulla Kochs præsentation er indsat sidst i dokumentet. Drøftelse Generelle kommentarer - Det indebærer begrænsninger for UCSJ s udviklingsmuligheder på sigt, at vi primært uddanner til den offentlige sektor. - Vi skal ændre mindset, så vi kvalitetstilpasser frem for at omkostningstilpasse - Det at være en levedygtig institution i Region Sjælland er i sit selv en høj ambition - Fokus på en klar og enkel løbende afrapportering til bestyrelsen fx gennem trafiklys. Bedre kvalitet i uddannelserne Forslag om at øge målet for procentdelen for de studerende på pædagoguddannelsen som vurderer studieintensiteten som god eller meget god. 1.2 Overveje et mål om at højne svarprocenten for studentertilfredshedsundersøgelsen 1.2 Er målscoren tilstrækkelig ambitiøs? Tidligere færdig I forhold til Indikatoren 3.1 Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår blev der peget på følgende: 1

160 - Problemet er snarere de studerende som falder fra sent i uddannelsen. - I opgørelsen af frafald bør der tages højde for de studerende som stopper hos os og fortsætter et andet sted eller en anden uddannelse - Der skal mere fokus på de stud. som ikke møder op (fravær) Styrket forsknings- og udviklingsbasering Forslag om at medtage måltal for finansiering og for studerende som deltager i FU- arbejde Fleksible og effektive fysiske rammer UCSJ skal tilstræbe, at uddannelserne afvikles i fleksible og effektive fysiske rammer. Hvordan kan professionshøjskolerne blive en mere aktiv medspiller i forhold til samfundsdagsordenen om innovation og vækst? Lena Venborg Pedersen tog i sit oplæg udgangspunkt i begreberne vækst og innovation og kom med sit bud på hvordan UCSJ kan bidrage til velfærdsinnovation og bedre praksis. Lena Venborg Pedersens præsentation er indsat sidst i dokumentet. Fremtidens udfordringer for de professionsrettede uddannelser - set fra et aftagerperspektiv i Region Sjælland Per B. Christensen gav et indblik i kommunernes udfordringer, de særlige udfordringer i Region Sjælland og de krav det stiller til professionshøjskolerne. Konkret pegede Per B. Christensen på, at kvalitetsudvikling, organisationsudvikling og kompetenceudvikling skal tænkes sammen. De studerende skal have innovative kompetencer og UCSJ skal indgå i konkrete udviklingsprojekter, hvor praksis flyttes. Det skal være en del af fagligheden, at man ved hvornår ens egen faglighed holder op, og man skal have forståelse for andres fagkulturer. Per B. Christensens præsentation er indsat sidst i dokumentet. Drøftelse - Berøringsangsten skal nedbrydes. Vi skal være fuldstændig åbne over for den nye verden i form af ny teknologi og den globale krise som indebærer at der skal defineres en ny normalitet. Demografien (flytningen mod Kbh. og Århus) er en kæmpe udfordring for vores region. - Fremtiden er global, digital og brutal. - Hvis uddannelserne skal være praksisnære, så skal medarbejderne tvinges til at møde praksis. Og underviserne skal være opdateret i forhold til praksis. - Det er fortsat en udfordring at få professionerne til at åbne op og arbejde sammen tværsektorielt. - Kan man måle de kompetencer der opstår? Kan man fx måle de studerendes innovationskompetencer i slutningen af deres studium? - UCSJ skal tydeliggøre hvilken værdi vi kan tilføre. 2

161 Innovative sundhedsprofessionelle Seks studerende som har fulgt valgmodulet Innovative sundhedsprofessionelle og deres to undervisere, Camilla Pyndt og Therese Llambias, gav bestyrelsen et indblik i hvad de studerende har opnået gennem modulet og viste eksempler på de studerendes produkter. Fredag den 9. november Sektorløsninger Niels Benn Sørensen gav i sit oplæg et overblik over sektorens nøgletal og UCSJ s placering i sektoren. Niels Benn Sørensen ridsede perspektiver og udfordringer op i forhold til sektorløsninger og gav et bud på hvad fremtidige sektorløsninger kan betyde for UCSJ. Niels Benn Sørensens præsentation er indsat sidst i dokumentet. Drøftelse Organisering af bestyrelsesforeningen. Hans Stige orienterede om, at det på næste ordinære repræsentantskabsmøde vil blive foreslået at danne en bestyrelsesforening, som består af rektorforeningen og bestyrelsesforeningen ligesom hos universiteterne. Målet er at sikre at de politiske udtalelser kommer fra formændene. Der var forskellige holdning til i hvor høj grad bestyrelsesforeningens beføjelser skal styrkes, herunder blev det påpeget at det er vigtigt ikke at begrænse det enkelte UC s adgang til ministeren. Sektoren og sektorløsninger generelt Det er vigtigt med en drøftelse af hvilke mål sektoren har vi får kun en slagskraftig sektor hvis vi har fælles mål. Målet er ikke administrative fællesskaber, kun hvis det giver mening økonomisk og kvalitetsmæssigt. Udfordringen er at have et slagkraftigt fællesskab, og derfor er det en god ide at slå sekretariaterne sammen. Bestyrelsen skal have en drøftelse af hvordan vi ser en dansk uddannelsesmodel for professionsbacheloruddannelserne. UCSJ s valg af sektorløsninger Ved fælles løsninger mister man mangfoldighed og dermed også innovation. Vi skal stå fast på vores egne løsninger der, hvor vi kan få noget ud af det. Vi skal lave sektorløsninger indtil vi når kernen af vores forretninger. Vi skal passe på med at indgå i sektorløsninger på de områder, hvor vi gerne vil have en styrkeposition. Tema: Bestyrelsens arbejde Hans Stiges oplæg er indsat sidst i dokumentet. Hans Stige evaluerede bestyrelsens hidtidige arbejde med udgangspunkt i tre af bestyrelsens beslutninger og lagde op til, at bestyrelsen fremover tager en række temadrøftelser, fortsat træffer beslutningerne på baggrund af klare indstillinger fra rektor og påbegynder forberedelsen af den fremtidige bestyrelse. 3

162 Niels Hörup stillede i sit oplæg en række konkrete spørgsmål: - havde det gjort en forskel hvis ikke der havde været afholdt bestyrelsesmøder? - hvor har bestyrelsen bidraget? - har bestyrelsen tilført værdi? Og så lagde Niels Hörup op til at bestyrelsen fremover: - fokuserer yderligere på at bestyrelsens strategiske ledelsesopgave er at sætte mål, rammer og retning - får en gennemskuelig og enkel status på de strategiske beslutninger/projekter som bestyrelsen har truffet - fokuserer mere på om den opnår den ønskede forandring/effekt med beslutningen - selvevaluerer en gang om året med henblik på en evaluering af om de ønskede mål er nået. Drøftelse Studenterinddragelse - De studerendes skal klædes bedre på til bestyrelsesarbejdet. - De studerende har en stående invitation til at deltage i FTF s baglandsgruppe. Drøftelse/beslutning/opfølgning - Bestyrelsen kan ikke alene fokusere på bundlinjen, procesdelen er også væsentlig for bestyrelsen. - Bestyrelsen skal være skarpere og tydeliggere ift. hvad den lægger vægt på i oplæg fra direktionen. - Bestyrelsen skal ikke forholde sig til handleplaner, men alene til mål. Bestyrelsens opgave er at reagere hvis ikke målene nås. - Opfølgning skal være en aktiv del, da det vedrører effekten af bestyrelsens beslutning. - Behov for nogle mere principielle drøftelser for at opnå en fælles forståelse af væsentlige begreber fx studieintensitet. Den kommende bestyrelse Vi skal tydeliggøre hvilke kompetencebehov vi har i forhold til nye, eksterne bestyrelsesmedlemmer. Der skal laves en god intro for den nye bestyrelse ift. UCSJ s produkter. Den gode kultur skal bæres videre. Formandens afrunding I sin afrunding konkluderede Hans Stige, at opsamlingen for seminaret drøftes på næste bestyrelsesmøde med henblik på en afklaring af hvilke temaer der fremadrettet skal drøftes i bestyrelsen mv. 4

163 Udviklingskontrakt Politiske rammebetingelser og UCSJ s (og sektorens) muligheder

164 Den overordnede kontekst Alle videregående uddannelsesinstitutioner samlet i ét ministerium Sammenhængsredegørelsen Innovationsstrategien Forskningstilknytning samt udviklings- og evidensbasering Slide

165 Professionshøjskoler med forskningsforpligtelser 268 mio. kr. i 2013 til udviklings- og evidensbasering i UC-sektoren 28,9 mio. kr. til UCSJ, heraf 5,3 mio. kr. til lærer- og pædagoguddannelsen Bortfald af globaliseringsmidler Dokumentation for forskning, ambitiøs ph.d.-strategi, UC Viden Slide

166 Ministerens forventninger til professionshøjskolernes udviklingskontrakter Fem pligtige indsatsmål (kommer på senere slides) Deregulering og frihed modsvares af krav om klare mål og dokumentation Fokus på lærer- og pædagoguddannelsen Dokumentation for udviklings- og evidensbasering Slide

167 Udviklingskontrakt-kontraster Udviklingskontrakt var præget af en lang række ministeriel fastlagte indikatorer (og forventninger til milepæle) Udviklingskontrakt er langt mere decentral, men der er politiske forventninger. UC erne har på sektorniveau udvalgt syv fælles indikatorer, spredt over indsatsmål 1-5 Slide

168 Mål 1-3 i udviklingskontrakten Bedre kvalitet i uddannelserne Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Tidligere færdig Slide

169 Mål 4-6 i udviklingskontrakten Øget innovationskapacitet Styrket udviklings- og evidensbasering (eller Styrket forsknings- og udviklingsbasering) Og UCSJ s eget mål: Fleksible og effektive fysiske rammer Slide

170 Eksempel på indikator: 4.2 Tværprofessionel innovation i grunduddannelserne Milepæl i både 2013 og 2014: Alle studerende har mindst én gang om året mulighed for at følge et tværprofessionelt undervisningselement, der har innovativ praksisudvikling som potentiale og som evt. udbydes i samspil med praksis. Slide

171 Eksempel på indikator: 5.1 Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb Milepæl 2013:25 ansatte med færdiggjort ph.d. og 15 ansatte i ph.d.- uddannelsesforløb. Milepæl 2014: 35 ansatte med færdiggjort ph.d. og 15 ansatte i ph.d.- uddannelsesforløb. Slide

172 Eksempel på indikator: 6.1 Etablere faciliteter, der er multianvendelige, har høj anvendelsesfrekvens og flere typer af brugere Milepæl 2013 og 2014: Synlighed og service i forhold til lokalebooking. Stigning på udlejning af lokaler internt og på ekstern effektivitet, således at udnyttelsesgraden er mindst 80 %. Slide

173 Indikatorer for læreruddannelsen, 1. del 1.4.1: Aftagerinddragelse på læreruddannelsen Milepæl 2013 og 2014: Digitalt Aftagerpanel oprettes med aftagere fra hele region Sjælland. Aftagerpanelets forslag behandles på møder i Uddannelsesudvalg 3 gange årligt. 1.5: Talentlinje på læreruddannelsen udviklet med henblik på at tiltrække og fastholde dygtige danske og internationale studerende Milepæl 2013 og 2014: International læreruddannelse udviklet og udbudt som særlig toning og talentforløb for dygtige danske og internationale studerende. Slide

174 Indikatorer for læreruddannelsen, 2. del 1.6: Internationale bachelorprojekter på læreruddannelsen som kvalitetsløft til undersøgelse af empiriske problemstillinger fra praksisfeltet Milepæl 2013: 6 % af UCSJ s bachelorprojekter på læreruddannelsen er i 2015 internationale bachelorprojekter Milepæl 2014: 8 % af UCSJ s bachelorprojekter på læreruddannelsen er i 2015 internationale bachelorprojekter Slide

175 Indikatorer for pædagoguddannelsen, 1. del 1.1.1: De pædagogstuderendes vurdering af intensiteten i pædagoguddannelsen. Milepæl 2013: 80 % af de studerende på pædagoguddannelsen vurderer studieintensiteten som god eller meget god. (Hertil en række andre mål) Milepæl 2014: 85 % af de studerende på pædagoguddannelsen vurderer studieintensiteten som god eller meget god. (Hertil en række andre mål) Slide

176 Indikatorer for pædagoguddannelsen, 2. del 5.4: Studerende og medarbejderes deltagelse i forskning- og udviklingsbasering af pædagoguddannelsen. Forskning i e-læringsuddannelsen pædagoguddannelsen i UCSJ Milepæl 2013: Der er iværksat 10 forskellige tværprofessionelle forskningsprojekter med deltagelse af pædagogstuderende og pædagogundervisere med fokus på teknologi, læring og pædagogik. (Hertil øvrige mål) Milepæl 2014: Der er gennemført 15 forskellige tværprofessionelle forskningsprojekter med deltagelse af pædagogstuderende og pædagogundervisere med fokus på teknologi, læring og pædagogik. (Hertil øvrige mål) Slide

177 Sammenhæng med koncernstrategien Det er vigtigt, at vi arbejder frem mod de samme mål Derfor tilrettes uddannelses- og afdelingschefernes handleplaner (baseret på UCSJ s koncernstrategi) for 2013 efter udviklingskontrakten Med udviklingskontrakten for er organisationsændringen fuldt implementeret Slide

178 Frem mod 1. januar 2015 De kommende to år bliver en afgørende periode for professionshøjskolerne og erhvervsakademierne Udviklingskontrakten viser hvilken vej, vi ønsker at gå Udviklingskontrakten skal være med til at styrke UCSJ uddannelses- og forskningsmæssigt og økonomisk Slide

179 Bestyrelsesseminar Vækst og innovation - Oplæg v. prorektor Lena Venborg Pedersen

180 Oplæg til drøftelse Diskursen om vækst afsæt for arbejdet - udfordringer? Hvad forstår vi ved innovation? Hvilke forventninger ligger der i regeringsudspillet? Overblik over initiativer i forhold til innovation og privat/off. Sektor diskussionen UCSJs initiativer Slide

181 Diskursen: Nu skal der fokus på vækst. I opgangstider har vi et stærkt erhvervsliv og i nedgangstider dårlige rammebetingelser (høj skat, dårlige uddannelser, dovne arbejdsløse ) Kernen: Det er produktiviteten det handler om!! Konkurrencedygtigheden Mere for mindre, lavere omkostninger, en lavere beskatning og så lige en bedre folkeskole og selvfølgelig hænger det sammen Mellemregningerne er vigtige at få med i diskursen smartere, hurtigere, bedre, anderledes hvordan hænger værdikæderne sammen Gode uddannelser strategisk samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv/professioner.. Kilde: JP : Erik Nielsen, KL og Karsten Dybvad, DI Slide

182 Vækst og innovation Reducere omkostningerne og sænke skatten? Skabe nye afsætningsmuligheder og skabe arbejdspladser og indtjening? Hvad betyder gode rammebetingelser for vækst og innovation? Slide

183 Vækst og innovation - nøgleord Øge indtjening Reducere omkostninger Skabe job Gode rammebetingelser Mind set måde at finde løsninger på Evnen til at se muligheder og tænke abstrakt Evnen til at omsætte og gennemføre Kompetencerne Uddannelser af høj kvalitet Uddanne til at skabe løsninger Uddanne til at tænke på tværs Uddanne til at stille spørgsmål og handle Entre prenør skab Kreativitet Innova tion Slide

184 Professionernes egen forståelse Ved at have høj kvalitet i vores jobudøvelse bidrager vi til gode rammebetingelser, der understøtter virksomhedernes mulighed for at gøre det de er gode til Ved at bidrage med vores viden om brugere ind i andre sammenhæng er vi med til at forbedre mulighederne for virksomhederne Ved at nytænke vores egen praksis bidrager vi til at sænke omkostningsniveauet i virksomhederne Slide

185 Professionshøjskolernes egen forståelse Vi bidrager gennem vores kerneopgave (uddannelse, videreuddannelse, forskning og udvikling) Vi bidrager gennem deltagelse i mange ideudviklingsforløb Vi bidrager ved at ændre egen praksis Vi bidrager ved at forske i og udvikle grundlaget for at innovation kan ske Slide

186 Uddannelsernes opgaver At uddanne til kerneopgaver høj faglig kvalitet At sætte disse kvaliteter og kompetencer i spil i andre sammenhæng At udvikle innovative evner til at finde smarte løsninger inden for eget felt og bidrage til udvikling af andre felter At udvikle egen praksis Slide

187 Hvordan forstås innovation og vækst Innovation er at omsætte nytænkning til kommerciel værdi og til værdi for samfundet for eksempel gennem nye serviceydelser, produkter, processer, organisationsformer osv. Innovation er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovation tager udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for eksisterende viden og teknologier. Innovation kan opdeles i henholdsvis produkt-, proces-, markedsførings- og organisatoriske innovationer. Slide

188 Innovation kan foregå i alle typer af private og offentlige virksomheder og organisationer. Der kan være mange forskellige kilder til og drivkræfter bag virksomheders og offentlige institutioners innovation. Det drejer sig ikke mindst om ny teknologisk viden, egen eller andres forsknings- og udviklingsaktiviteter, input fra medarbejdere, brugere, samarbejdspartnere, ændringer i lovgivning og anden regulering samt ændringer på markedet for eksempel stigende priskonkurrence, nye konkurrenter mv. Innovationsprocesser involverer mange forskellige kompetencer. Kreativitet og evnen til at tænke abstrakt er altafgørende i de indledende faser, entreprenørskab og eksekvering er altafgørende i de mellemliggende og afsluttende faser for at realisere merværdien uanset om denne relaterer sig til produkter, ydelser, processer, organiseringsformer, leveringsformer, kommunikationsformer m.v. Kilde: formuleret på baggrund af udkast til regeringens innovationsstrategi 2012 Slide

189 En høj innovationskapacitet handler om, at virksomhederne får de bedste rammer til at udnytte fremtidens kilder til innovation. Det kræver, at både universiteter, videninstitutioner, det offentlige og det private erhvervsliv engagerer sig i fremtidens globale innovationsnetværk. Mure mellem privat og offentlig skal brydes ned. Den offentlige sektor skal opfatte erhvervslivet som en ressource og omvendt. Vi skal etablere og indrette en del af vores forskningsinvesteringer efter stærke innovationspartnerskaber, der kan sætte Danmark på verdenskortet med nye innovative løsninger på globale samfundsudfordringer. Det kan for eksempel være inden for klima, miljø og energi. Målet er at udvikle eksisterende danske styrker og potentialer til globale førerpositioner, ligesom vi skal målrette vores investeringer mod nogle af de samfundsudfordringer, vi har særligt gode forudsætninger for at finde svar på. Vi skal prioritere, så vores investeringer i forskning, innovation og uddannelse omsættes til vækst og beskæftigelse og til gavn for samfundet. Vi skal udnytte vores stærke offentlige sektor som motor for innovation. Uddannelsessystemet, forskningen, velfærdsområdet, klimaindsatsen, offentlige indkøb, love og regler kan gøre en afgørende forskel, når udfordringer skal vendes til løsninger, og potentialer skal vendes til nye arbejdspladser og vækst i det private erhvervsliv. Slide

190 Slide Vi vil skabe incitamenter, frihed og muligheder, så både forskere, virksomheder og de offentlige institutioner kan anvende den offentlige sektor som et innovationslaboratorium. Samtidig vil en række af de store samfundsudfordringer uundgåeligt være tæt knyttet til det offentlige, og når det eksempelvis handler om innovation inden for sundhed og pleje, kan innovation også være innovation for samfundets skyld i en bredere forstand. For eksempel når vi skal få pengene til at række i en fremtid, hvor der vil være flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Vi må heller ikke glemme vækstlaget. Vi skal være et samfund med en høj innovationskapacitet. Hele innovationssystemet skal i topform. Vi ved, at iværksættertrangen er stor blandt de helt unge, men den svinder ind, efterhånden som de bevæger sig op gennem uddannelsessystemet. Incitamenterne for at starte egen virksomhed skal være gode, og vores uddannelser skal give de studerende bedre redskaber og mere blod på tanden til at tænke nyt og kaste sig ud som iværksættere. Samtidig skal vi sikre, at vi får mest mulig innovation for pengene. Ordninger og virkemidler skal ses efter i sømmene. Det offentlige forskningsbudget er i 2012 på cirka 19,3 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka én procent af Danmarks BNP. Som samfund investerer vi enorme ressourcer i forskning, innovation og uddannelse. Det skal vi kunne aflæse på bundlinjen.

191 Samspil med private virksomheder udvikling af produkter og ydelser Beslægtede brancher og industrier Legeredskaber og teknologier, Pædagogiske støtteredskaber Læremidler, skolemøbler, læringsteknologi Nye fødevareindustrien bredt, madkoncepter, forarbejdning smagsvarianter, leveringsformer Velfærdsteknologiske Produkter, hjælpemidler, instrumenter Turisme, oplevelsesøkonomi Laboratorieudstyr Hjælpemidler, socialteknologier Arbejdsmiljø og trivsel Rehabilitering, livstil træningsudstyr, - koncepter Sociale innovatører, inkluderende praksisser Slide

192 Velfærdsinnovation og bedre praksis Produkt Proces Position Paradigme 1. Åbent afsæt 2. Omverdenanalyse 3. Indlevelse i brugernes verden 4. Ideværksted 5. Konceptudvikling 6. Konceptvalidering 7. Eksekvering divergent konvergent Slide

193 Hvordan kan professionshøjskolerne blive en mere aktiv medspiller i forhold til samfundsdagsordenen om innovation og vækst? Sektorinitiativer: italesættelse af sammenhænge mellem vækst og gode rammebetingelser kommunikationsstrategi målrettet en samfundsdebat Professionshøjskolerne påvise faktuelle effekter som resultat af involvering i innovationsprocesser med alle typer af aktører, indarbejde kapacitetsopbygning i styringsmekanismerne, professionalisere lobbyarbejde for at få adgang til ressourcer (økonomiske) og tilbyde ressourcer (kompetencer og bruger indsigt i forhold udvalgte målgrupper) Institutionsinitiativ regionalt perspektiv, nationale spidskompetencer, professionalisere samarbejdet med praksis, tydelighed omkring forandringsresultat for feltet Uddannelsesinitiativ nytænke egen praksis (skabe efterspørgsel efter nye produkter/ydelser), koble sig på aftagernes innovationsbehov, koble sig på innovationsprocessen for at løse udfordringen (produkt, proces, position, paradigme), uddannelsestilbud Individuelt arbejde tilegne sig viden om innovative processer, sociale innovatører, innovations boostere i praktikken, deltagelse i innovationsprocesser Slide

194 Forskningsprogrammer Teknologi: læringsteknologi og velfærdsteknologi Regional udvikling og social mobilitet Professionsforskning Slide

195 Slide

196 Slide

197 Fremtidens udfordringer for UCSJ set i et aftagerperspektiv Oplæg for UCSJ`s bestyrelse d. 8. November Direktør Per B. Christensen, Næstved Kommune

198 Hvilket fokus er der i kommunerne? Ressourceknaphed og ressourcebevidsthed Omstilling af børne- og voksenområdet Nye løsningsmetoder innovation Nye organisationsformer Helhedsorienterede indsatser, faglighed og tværfaglighed Fagprofessionerne vil blive udfordret på deres faglighed og kultur Evidens og evaluering Vi skal have meget mere styr på hvilke metoder der dur og ikke dur Sammenhæng mellem det almene og det specialiserede Kommunerne vil være en meget kritisk og utro efterspørger efter nye kompetencer til sine fagområder og fagprofessioner!

199 Hvilke krav stiller det til professionshøjskolerne? I skal være foran udviklingen i kommunerne! I skal ikke alene have buddet på Best-practise, men snarere på Next-practise I skal kunne arbejde på tværs af fagområder og sektorer Jeres undervisning skal være understøttet af videns- og forskningsbasering I skal samarbejde med de andre UC`er om forsknings- og vidensbaseringen og med universiteterne og i en national kontekst. I skal være praksisorienteret Der er ingen modsætning mellem praksisorientering- og forskningsbasering I skal kunne danne partnerskaber med kommuner, vidensmiljøer og andre uddannelsesinstitutioner

200 Hvilke krav stiller det til professionshøjskolerne I skal tænke i sammenhæng i uddannelsessektoren I skal tænke brugerne med i jeres indsats Professionskulturerne udvikles i uddannelserne kulturerne skal udfordres I skal tænke organisationsudvikling kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling sammen I skal se jeres udbud i et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv I skal satse på at være med i konkret institutionsudvikling i kommunerne Udvikle mere viden for færre ressourcer i de kommende år Innovation som vilkår - Nyttiggøre de studerendes kompetencer i praksis og på UCSJ

201 Særlige problemstillinger i Region Sjælland Mange studerende der er første generations studenter Det lave uddannelsesniveau Udvikle nye læringsformer Underforsyning af uddannelser Udvikle partnerskabsaftalerne med kommuner og region Vælge videnspartnere i udviklingen af velfærdsydelserne Udvikle praktikken Efter og videreuddannelse Konkurrencen fra Hovedstaden

202 Og hvad med lærer- og pædagoguddannelserne som eksempel Det er ikke uddannelser i krise, men det minder herom Det er meget centrale uddannelser i det danske uddannelsessystem - Aftagerne forventer indflydelse på uddannelserne generelt og konkret Uddannelserne skal have et fagligt løft og pædagoguddannelsen et massivt fagligt løft Behov for toninger af og specialisering i uddannelserne for at klare arbejdsmarkedets behov

203 Og hvad med lærer- og pædagoguddannelserne Praksisorienteringen i uddannelserne skal styrkes de studerende skal øve sig på at være lærer og pædagog på professionshøjskolen Sætte de færdiguddannede i stand til at lede pædagogiske processer Inklusionsdagsordenen er meget vigtig Lærere og pædagoger skal kunne arbejde med IT og andre medier i deres formidling Fagprofessionerne skal have større kendskab til andre professioner under uddannelsen De skal vide mere om det arbejdsmarked de kommer ud til, den kommunale organisation og det at være ansat på en politisk ledet arbejdsplads

204 Hvad skal I have fokus på? Behov for stor ledelsesmæssig fokus på de 2 uddannelser på professionshøjskolerne Underviserne skal være topmotiverede, opdateret vidensmæssigt og rollemodeller for de studerende Undervisningen skal basere sig på den nyeste viden Mere effektivitet mere undervisning Styrk det tværorganisatoriske på skolerne

205 Særlig fokus i læreruddannelsen Omstilling til en undervisning styret af kompetencemål og med et aftagerperspektiv Styrkelse af faget pædagogik og lærerfaglighed Uddanne til de behov for linjefagskompetencer som skolerne har Styrkelse af de professionsrettede kompetencer Faglig styrkelse af uddannelsen Drøftelse af toninger af uddannelsen med aftagerne Mere viden og forskning i det almendidaktiske og fagdidaktiske område

206 Særlig fokus i pædagoguddannelsen Styrkelse af faglighed, faglighed, faglighed i uddannelsen Rum til faglig fordybelse Mindre Habermas og mere direkte anvendelsesorienteret viden i uddannelsen Kende teorier, begreber og forestillinger ud fra praksisfeltets dilemmaer og problemstillinger En øget specialisering Styrket samspil med praksis Større grad af refleksion over egen praksis i uddannelsen Styrkelse af videndelingen i og omkring uddannelse Udvikling af kompetencemål med et aftagerperspektiv

207 Sektorløsninger Bestyrelsesseminar den nov Niels Benn Sørensen

208 UC sektoren 7 selvejeinstitutioner - med samme ejer Samme opgaver Forskellige løsninger Grunduddannelse Efter og videre uddannelse Forskning og Innovation CFU Geografi Volumen Portefølge Slide

209 Statstilskud pr. STÅ Slide

210 Størrelsesforhold Nøgletal for UC sektoren 2011 UCC UC PH UC UC Sjælland Metropol Syddanmark UC Lillebælt VIA UC UC Nordjylland Omsætning DKK Resultat DKK STÅ på grundudd STÅ på EVU Slide

211 Udbudsvilkår Nøgletal for UC sektoren 2011 UCC UC Metropol UC Sjælland PH UC Syddanmark UC Lillebælt VIA UC UC Nordjylland Antal uddannelser (PB) erhvervsakademiog PB-uddannelser 34 erhvervsakademiog PB-uddannelser Antal udbudssteder/ lokationer 14 6 udd. ( 9 i alt) 7 udd. ( 9 i alt) campusbyer 25 adresser 10 Slide

212 Ledelsesberetningernes fokuspunkter Deltagelse i videncenter Nye undervisningsformer Reduktion af over- og merarbejde Digitalisering Arbejdstidsaftaler Dimensionerings loft Den offentlige besparelsesagenda Effektivitet i bygningsøkonomi Globaliseringsmidler Medarbejderafvikling Fokus på at fastholde og udvikle kompetencer Uddannelser og uddannelsesudvikling mere i centrum Samarbejde med universiteter Masterplan økonomi Økonomisk balance i uddannelser Eksternt samarbejde Partnerskaber Spareplan inkl. arbejdstidsaftale Mere enkel organisering Vækst Kloge m 2 Fortsat strukturelle ændringer Effektiviseringskrav 3 % af fællesudgifter Samarbejder mellem PH 26 rationaliseringsområder Udvikling uddannelser på et oplyst grundlag Anlægsaktiver til salg Forebyggelse af frafald E-læring Fokus ledelse og administrationsomkostninger Internationalisering Fortsat behov for fokus på økonomistyring Akkrediteringer fylder noget/dokumentation Organisationsændringer Samarbejde med erhvervsakademier Turnaround 2012 Deloitte

213 Sektorløsningsområder Politisk kommunikation Uddannelses design Opgavefordeling Styring / måling / rapportering Forskningsarbejde Administrative fællesskaber IT løsninger Slide

214 Eksempler på sektorløsninger Udviklingskontrakt (sektorfælles indikatorer) Nationale studieordninger (sygeplejerske, ernæring og sundhed,) Fælles valgmoduler/modul 13 på sundhedsuddannelserne som fx innovative sundhedsprofessionelle Ny læreruddannelse. 90 ECTS skal udvikles på sektorniveau

Dagsorden for bestyrelsesmøde

Dagsorden for bestyrelsesmøde Dagsorden for bestyrelsesmøde Mødedato: Onsdag den 24. juni 2015 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, Sorø D 010

Læs mere

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen)

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen) Dagsorden Mødedato: Torsdag den 26. juni 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej

Læs mere

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Tirsdag den 27. september 2011 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud

Læs mere

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1020, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1020, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 9. februar 2010 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokalet 2. sal Journalnummer:

Læs mere

Ib Østergaard Rasmussen, Jacob Bøgh Andersen, Knud Henning Andersen, Marie Klarskov. 1. Godkendelse af dagsorden... 2. 2. Godkendelse af referat...

Ib Østergaard Rasmussen, Jacob Bøgh Andersen, Knud Henning Andersen, Marie Klarskov. 1. Godkendelse af dagsorden... 2. 2. Godkendelse af referat... Mødereferat Mødedato: Tirsdag den 9. februar 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: 7-03-001-0007 Til stede: Fraværende: Bente Sorgenfrey, Hans Stige (formand),

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden...

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Fredag den 28. marts 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:45 Mødested: Mødelokale: Ernærings- og sundhedsuddannelsen Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Multisalen ved kantinen,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden Mødedato: Onsdag den 11. januar 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Næstved Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved B08 Journalnummer:

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen. Tomas Bech Madsen (TBM), tlf. 7248 1049, tbm@ucsj.

Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for ergoterapeutuddannelsen. Tomas Bech Madsen (TBM), tlf. 7248 1049, tbm@ucsj. Dagsorden Mødedato: Fredag den 12. november 2010 Starttidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:00 Mødested: Campus Næstved Ergoterapeutuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved Mødelokale: B 101 Journalnummer:

Læs mere

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj.

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj. Dagsorden Mødedato: Onsdag den 30. november 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Storstrøm Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Den 11. juni 2012 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Pædagoguddannelsen JYDSK, Skejbyvej 29, 8240 Aarhus (lokale

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse Strategisk Ledermøde Mødedato: D. 24. februar 2015 Starttidspunkt: kl. 12.30 Sluttidspunkt: kl. 15.30 Mødested: Asylgade Mødelokale: Jørgens kontor Journalnummer: 7000-1862-2013 Deltagere: Jørgen Hansen,

Læs mere

Mødereferat af bestyrelsesmøde (hjemmeside)

Mødereferat af bestyrelsesmøde (hjemmeside) Mødereferat af bestyrelsesmøde (hjemmeside) Mødedato: Torsdag den 19. december 2013 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Referat af uddannelsesudvalgsmøde

Referat af uddannelsesudvalgsmøde Referat af uddannelsesudvalgsmøde Godkendt 11/2-2014 Mødedato: Tirsdag den 28. januar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale:

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet.

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet. Mødeindkaldelse 18. juni 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: Tirsdag den 24. juni Tid: 16.00 18.00 Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale

Læs mere

Notat udarbejdet på baggrund af strategiseminaret i Manchester udsendes med referatet.

Notat udarbejdet på baggrund af strategiseminaret i Manchester udsendes med referatet. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. december 2014 Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Telefax 7248 2805 Dato 18. december

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Fredag den 28. februar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Havestuen Journalnummer: Deltagere:

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013 REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 19. marts 2013 Tirsdag den 19. marts 2013 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Ove E. Dalsgaard, Leo H. Knudsen, Lone

Læs mere

Dagsorden Bestyrelsen

Dagsorden Bestyrelsen Dagsorden Bestyrelsen Mødedato: Torsdag den 16. december 2010 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Knudsens Gaard, Hunderupgade 2, 5230 Odense M Mødelokale: Ny konferencelokale

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Marjatta og University College Sjælland

Samarbejdsaftale mellem Marjatta og University College Sjælland Samarbejdsaftale mellem Marjatta og University College Sjælland Samarbejdsaftale vedrørende pædagoguddannelsen, forskning og Center for Videreuddannelse University College Sjælland Slagelsevej 7 4180 Sorø

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug)

Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug) Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug) 28. marts kl. 17.30-19.00 i Vognmagergade 8 Tilstede: Knud Henning Andersen, Ingo Østerskov, Jens Christensen, Camilla Woller Nielsen,

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010 Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010 Der indkaldes til bestyrelsesmøde Dagsorden: tirsdag den 7. september 2010 kl. 16.00 i konferencelokalet. 1. Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 2015)

Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 2015) Side 1 af Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 201) Møde: EASJ bestyrelsesmøde nr. 33 Indkaldt af: Formand Susanne Lundvald Tid og Sted: Erhvervsakademi Sjælland, onsdag den 18. marts kl. 16.00

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 21. september kl. 10-12 Kragerup Gods Indkaldt til mødet 1. Formand Per B. Christensen, direktør i Børne og kulturforvaltningen i Næstved kommune 2. Næstformand

Læs mere

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland.

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. marts 2015 Bispegade 1 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Mobil 3035 9491 Dato 18. marts 2015 Deltagere: Per

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6

Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6 Mødeindkaldelse 5. november 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: 11. november 2008 Tid: 16.00 18.30 Sted: Deltagere: Afbud: Referent: Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse. 17. december 2009 Sags nr.: 126.923. Institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunder åben uddannelse Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00 100 Referat Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00 Følgende bestyrelsesmedlemmer deltog i mødet: Formand Jørn Pedersen Britt Salomonsen Erik Jepsen Gitte Skare Ole Kjær Brian Stein

Læs mere

Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA. Møde 2007-5

Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA. Møde 2007-5 Møde i den midlertidige bestyrelse for Professionshøjskolen VIA Møde 2007-5 Mødet afholdes: Mandag den 29. oktober, kl. 16.00 til 18.00, på Jydsk Pædagog-Seminarium, lokale U104, Skejbyvej 29, 8240 Risskov.

Læs mere

Deltagere: Anders G. Christensen Kommunernes Kontaktråd. Skive Handelsskole (selvsupplerende) Campuschef Eva Lund (deltager under punkt 1)

Deltagere: Anders G. Christensen Kommunernes Kontaktråd. Skive Handelsskole (selvsupplerende) Campuschef Eva Lund (deltager under punkt 1) Mødereferat 8. juni 2015 Mødeforum: Bestyrelsen for Erhvervsakademi Dania Dato/tid: 2. juni 2015 kl. 15.00 17.30 Sted: Dania Hadsten, Ellemosevej 36, 8370 Hadsten, lokale M202 Deltagere: Anders G. Christensen

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

EVA oplyser, at Læreruddannelsen i Vordingborg har opfyldt samtlige 17 kriterier og uddannelsen er indstillet til positiv akkreditering.

EVA oplyser, at Læreruddannelsen i Vordingborg har opfyldt samtlige 17 kriterier og uddannelsen er indstillet til positiv akkreditering. Nyhedsbrev til bestyrelsen november/december 2011 Direktionen har de sidste par måneder brugt rigtig meget tid på at arbejde med budgettet, og det kommer vi også til at gøre fremover. Der er lagt besparelser

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012 Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012 Deltagere: Fraværende med afbud: Jeppe Kofod Roar Bendtsen Schou Ingolf Lind-Holm Kirsa Ahlebæk Nils Pedersen Michael Dam Steen Colberg Jensen Karen Bladt

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009

Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Referat fra bestyrelsesmøde på Social- og Sundhedsskolen Fyn tirsdag den 24. februar 2009 Starttidspunkt: Kl. 14.00 Sluttidspunkt: Kl. 16.00 Mødested: Mødelokale 4 på Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense-afdelingen,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmødet

Referat fra bestyrelsesmødet Referat fra bestyrelsesmødet Mødedato Torsdag den 18. december 2014 Starttidspunkt Kl. 16:00 Sluttidspunkt Kl. 20:00 Mødested Hotel Knudsens Gaard Hunderupgade 2 5230 Odense M Mødelokale Mødelokalet på

Læs mere

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 Tidspunkt: kl. 13-16 Sted: Social- og Sundhedsskolen Skive, Arvikavej 7 Deltagere: Bente Bang, Kenneth Bjerregaard, Ove Kent Jørgensen, Ulla Møller Thomsen,

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 24. september 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Havestuen Journalnummer:

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi Udbud af uddannelse til professionsbachelor i webudvikling ved Københavns Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-95/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer:

Læs mere

Mødedato: Onsdag den 17. november 2010 kl. 13:00 15:30. Ernærings- og sundhedsuddannelsen Slagelsevej 7, 4180 Sorø

Mødedato: Onsdag den 17. november 2010 kl. 13:00 15:30. Ernærings- og sundhedsuddannelsen Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødereferat Mødedato: Onsdag den 17. november 2010 kl. 13:00 15:30 Mødested: Campus Slagelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Afbud: Ulla Maria Mortensen,

Læs mere

REFERAT fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 21. (12/6 2012)

REFERAT fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 21. (12/6 2012) Side 1 af 5 REFERAT fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 21. (12/6 2012) Møde: EASJ Bestyrelsesmøde nr.21 Indkaldt af: Formand Tim Christensen Tid og Sted: Erhvervsakademi Sjælland, tirsdag den 12. juni 2012 kl.

Læs mere

Dagsorden blev herefter godkendt.

Dagsorden blev herefter godkendt. REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 26. marts 2014 Torsdag den 27. marts 2014 kl. 8.00-10.00 Buddinge Hovedgade 80, Søborg, Auditoriet Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Helle Dirksen, Lisse-Lotte Rosenkilde, Mette Mønster Westergaard, Niels Henriksen og Kathrine Krageskov Eriksen. 1. Velkomst og meddelelser...

Helle Dirksen, Lisse-Lotte Rosenkilde, Mette Mønster Westergaard, Niels Henriksen og Kathrine Krageskov Eriksen. 1. Velkomst og meddelelser... Mødereferat Mødedato: Onsdag den 10. november 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fraværende: Helle Kehlet, Jennifer Olsen, Susanne Lønborg Friis,

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere