BILAG A. Evaluering af ABT projektet. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG A. Evaluering af ABT projektet. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet"

Transkript

1 BILAG A Evaluering af ABT projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet Christian Nøhr Anna Marie Høstgaard, Institut for Planlægning samfundsudvikling og planlægning Virtual Centre for Health Informatics (V-CHI), Aalborg Universitet Juni 2011 ABT GAPS projektet Bilag A 1

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Arbejdspraksis for registrering af patientdata... 3 Metode... 4 Metode til analyse af indtastningsforløbet... 6 Videometoden til arbejdspraksisanalyser... 6 Resultater... 6 Bispebjerg Blødende Ulcus den 26/ Bispebjerg Apopleksi den 28/ Hillerød Blødende Ulcus den 25/ Hillerød Apopleksi den 27/ Århus Apopleksi den 24/ Århus Blødende Ulcus den 15/ Køge Blødende Ulcus den 27/ Samlet oversigt Estimering af besparelser på indtastning Neurologisk afdeling Århus Universitetshospital Neurologisk afdeling, Roskilde sygehus Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Bispebjerg hospital Samlet vurdering af arbejdsbesparelserne ved indberetningen ud fra den kvalitative analyse Generel vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR-data Tak ABT GAPS projektet Bilag A 2

3 Indledning I dag bliver data til kvalitetsmonitorering hovedsageligt indtastet i selvstændige inddateringssystemer som alene anvendes til kvalitetsmonitorering. Samtidig registreres de samme data også i de patientadministrative systemer, som indberetter data til Landspatientregistret (LPR) og forskellige, eksisterende centrale registre og IT-systemer. I betragtning af mængden af data er der tale om en omfattende dobbeltregistrering. Sigtet med dette projektet er at undersøge potentialet i genanvendelse af administrative patientdata til kvalitetsmåling af de sundhedsfaglige ydelser. Projektets hovedformål er således at dokumentere den arbejdskraftbesparende effekt, der kan opnås ved at genbruge disse data til kvalitetsmonitorering, således at registreringsbyrden for det sundhedsfaglige personale reduceres. Arbejdspraksis for registrering af patientdata Arbejdsprocessen for registrering af kvalitetsdata er vist i Figur 1. Når patienter der er relevante for NIP registrering i en klinisk database indlægges på sygehus oprettes et NIP skema. Relevante oplysninger noteres i NIP skemaet undervejs i behandlingsforløbet. Når patienten forlader sygehusafdelingen færdigregistreres oplysningerne i det patientadministrative system, og de udfyldte NIP skemaer samles hos den ansvarlige for inddatering til den kliniske database. I de fleste tilfælde følger journalen med. For den videre registrering efter NIP metoden samles et passende antal NIP skemaer som indtastes i KMS systemet. Der foretages eventuelt en sammenligning med det patientadministrative system for at kontrollere at alle relevante patienter er medtaget. I det omfang der mangler oplysninger indhentes disse. I mange tilfælde skyldes manglerne at journalen findes et andet sted. Ofte er den fulgt med patienten til viderebehandling for andre sygdomme andre steder i sundhedsvæsenet. Her skal journalen enten rekvireres eller de manglende oplysninger skal fremsendes af den institution der har journalen. I andre tilfælde er journalen mellemtiden blevet arkiveret og skal derfor hentes i arkivet. Når inddateringen er komplet er data til rådighed for analyser og rapport. ABT GAPS projektet Bilag A 3

4 Figur 1. Arbejdsprocessen ved registrering af kvalitetsdata ved NIP Classic metoden og GAPS-NIPLPR metoden Ved registrering efter GAPS-NIPLPR metoden vil patentdata efter de er færdigregistreret i sygehusets PAS system overføres til LPR. En kopi af LPR overføres til Analyseportalen (AP) hvorfra de patienter der skal indberettes udvælges fra NIP patient listen. Et suppleringsskema med de oplysningsfelter der mangler for at gøre registreringen komplet genereres og vises for brugeren. De data der er fanget i LPR fremgår ikke for brugeren der skal indtaste, men ligger i systemet. De manglende oplysninger indtastes og eventuelle efter-registreringer foretages på samme måde som ved NIP metoden. Herefter er data til rådighed for analyse og rapport. Metode Den arbejdsbesparende effekt skal vise sig som en reduktion i den arbejdstid der medgår til registreringen af data. I starten af projektet var det hensigten at foretage kvantitative undersøgelser af det totale registreringsforløb, men det viste sig efter de indledende analyser, at der er meget stor variabilitet i arbejdspraksis i forbindelse med efter-registreringerne. Det vil derfor ikke være muligt meningsfuldt at kvantificere de processer der ligger ud over selve dataindtastningsprocessen. Det kvantitative fokus har derfor ligget på selve indtastningen af data (Vist med gul streg på Figur 1.) Undersøgelserne er foretaget på 8 hospitalsafdelinger i på forskellige hospitaler i tre regioner. 4 mave-tarm kirurgiske afdelinger der foretager registreringer af patienter med blødende ulcus og 4 neurologiske afdelinger der foretager regi- ABT GAPS projektet Bilag A 4

5 streringer af patienter med apopleksi. Undersøgelserne er foretaget i efteråret 2010 ifølge Table 1 Table 1 Oversigt over undersøgelser foretaget i efteråret 2010 Sygdomsområde Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Region Sygehus Afdeling Dato Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Midtjylland Region Sjælland Region Sjælland Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Hillerød Sygehus Hillerød Sygehus Århus Universitetshospital Århus Universitetshospital Roskilde Sygehus Køge Sygehus Neuromedicinsk afd. Mavetarmkirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. 28. September Oktober September Oktober September November Oktober Oktober 2010 Hver afdeling har fået en liste over 6-16 patienter der skal indberettes til den kliniske database. På den aftalte mødedato er patientdata indtastet efter hhv. den traditionelle NIP metode og den nye GAPS-NIPLPR metode. Arbejdet med indtastningerne er optaget på video med to kameraer (Figur 2). Det ene kamera fokuserer på skærmen og tastaturet for at kunne følge den systemnære aktivitet. Det andet kamera følger aktiviteten i rummet. Figur 2. Indtastning af data optages med to video kameraer ABT GAPS projektet Bilag A 5

6 Under besøget blev de ansvarlige på hver afdeling interviewet om den arbejdspraksis der indgår i efter-registreringen. Metode til analyse af indtastningsforløbet Arbejdet med indtastning af patientdata er analyseret ud fra rent tidsmæssige perspektiver. Tiderne for indtastning til de enkelte felter er målt separat med mindste måleenhed på 1 sekund. Tidtagningen starter for NIP: når CPR nummeret tastet ind og slutter når ser tastes gem GAPS-NIPLPR: når der klikkes på CPR nummeret på listen og slutter når der trykkes gem. For felter der udfyldes med tekst eller tal tages der tid fra første anslag til sidste. Hvert felt der skal klikkes af, får værdien 1 sek. Det samme gælder når der vælges fra en vifte af svarmuligheder, dette får også værdien 1 sek. Inddatering efter NIP metoden foregår i NIP KMS systemet som har en ret veludviklet brugerflade som brugerne har brugt igennem længere tid. Brugerfladen i GAPS-NIPLPR indtastningssystemet har derimod ikke været igennem samme praktiske usability test, og er ikke udviklet til et færdigt produkt. En afprøvning med nye brugere til et ikke optimeret system vil derfor give et skævt billede af den arbejdstid der vil medgå til indtastningen. Derfor er den ufærdige grafiske brugerflade i GAPS-NIPLPR systemet kompenseret ved at måle en tilsvarende tid for inddatering af et tilsvarende felt i NIP KMS systemet. Dette er gjort ud fra en betragtning om at brugerfladen fra NIP KMS systemet lige så godt kunne have været kopieret for at minimere oplevelsen af et systemskifte. Videometoden til arbejdspraksisanalyser Udover tidsregistreringen af selve indtastningsprocessen var det hensigten at observere arbejdspraksis for efterregistrering. Det viste sig imidlertid at dette arbejde foregår med så stor en variabilitet at det ikke har været praktisk muligt at foretage en samlet analyse. I stedet er de interviews der er foretaget på to afdelinger analyseret for at kunne levere en beskrivelse af det arbejde der medgår. På baggrund af interviewene er det ikke muligt at lave nogen tidsestimering der vil give et reelt billede af hvad der sker på de enkelte afdelinger. Dertil er procedurerne for hver enkelt patientforløb grundlæggende forskellige. Resultater Resultaterne af analyserne af 7 afdelinger er vist i det følgende. Optagelserne fra Neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus er desværre på grund af en teknisk fejl ikke til rådighed for analyse og derfor ikke med. For hver af de øvrige afdelinger er de målte tider vist i et søjlediagram, og de numeriske resultater er endvidere angivet i en tabel. I tabellen er også gennemsnit for såvel forbrugt tid som differens angivet. Desuden fremgår gennemsnittet af såvel målinger som tids besparelser ABT GAPS projektet Bilag A 6

7 Bispebjerg Blødende Ulcus den 26/ På mave-tarm kirurgisk afdeling, Bispebjerg hospital var 14 patienter udtaget til inddatering. Inddateringstiderne for NIP KMS varierer fra 56 sekunder til 28 sekunder. For GAPS-NIPLPR varierer de fra 12 til 25 sekunder. Bemærk at der ikke er nogen relation mellem de to metoder det er ikke sådan at de patienter der tager lang tid på den ene metoder også tager lang tid med den anden metode. Typisk er det datofelterne der tager forholdsmæssig lang tid i NIP KMS metoden felter som typisk ikke skal indtastes ved GAPS-NIPLPR metoden, hvilket forklarer den store forskel ved patient nr. 2, 5 og 14. Patient NIP GAPS Differens Diff i % 1 39 s 12 s 27 s 69% 2 52 s 25 s 27 s 52% 3 28 s 14 s 14 s 50% 4 39 s 22 s 17 s 44% 5 56 s 16 s 40 s 71% 6 39 s 14 s 25 s 64% 7 37 s 20 s 17 s 46% 8 32 s 20 s 12 s 38% 9 39 s 23 s 16 s 41% s 20 s 18 s 47% s 23 s 10 s 30% s 14 s 17 s 55% s 21 s 17 s 45% s 18 s 32 s 64% GNS % ABT GAPS projektet Bilag A 7

8 Bispebjerg Apopleksi den 28/ På Bispebjergs neuromedicinske afdeling var der udtaget 13 patienter til registrering. Inddateringstiden med NIP metoden tog fra 63 til 81 sekunder. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 29 til 43 sekunder. Der er her heller ikke nogen stringent korrelation mellem de to metoder hvorfor forskellen mellem de to metoder heller ikke udviser en stor varians den ligger med undtagelse af patient nr. 1 mellem 25 og 37 sekunder. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 70,7 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 38,1 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 32,6 sekunder eller 46%. Patient NIP GAPS Differens Diff. i % 1 73 s 29 s 44 s 60% 2 73 s 38 s 35 s 48% 3 63 s 38 s 25 s 40% 4 73 s 43 s 30 s 41% 5 74 s 37 s 37 s 50% 6 65 s 29 s 36 s 55% 7 65 s 33 s 32 s 49% 8 81 s 46 s 35 s 43% 9 60 s 30 s 30 s 50% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% GNS 70.7 s 38.1 s 32.6 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 8

9 Hillerød Blødende Ulcus den 25/ På kirurgisk afdeling på Hillerød Sygehus var 12 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 32 til 58 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 14 til 18 sekunder. Der var meget stor variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden, hvor de længste inddateringstider igen kan henføres til specielt navne og datofelter. Tiderne for GAPS-NIPLPR metoden er derimod meget konstant for de 13 patienter, hvilket primært skyldes at det er simple afkrydsningsfelter der er tilbage til inddatering. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 45,1 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 15,7 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 29,4 sekunder eller 64%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 44 s 16 s 28 s 64% 2 46 s 16 s 30 s 65% 3 58 s 18 s 40 s 69% 4 47 s 16 s 31 s 66% 5 52 s 16 s 36 s 69% 6 54 s 16 s 38 s 70% 7 38 s 16 s 22 s 58% 8 32 s 16 s 16 s 50% 9 38 s 16 s 22 s 58% s 14 s 30 s 68% s 14 s 30 s 68% s 14 s 30 s 68% GNS 45.1 s 15.7 s 29.4 s 64% ABT GAPS projektet Bilag A 9

10 Hillerød Apopleksi den 27/ På den neurologiske afdeling på Hillerød sygehus var 16 patienter udtaget til inddatering. Patienter indtastet med NIP KMS metoden tog fra 47 til 67 sekunder mens det med GAPS-NIPLPR metoden tog fra 24 til 36 sekunder. Der er en tydelig korrelation mellem tiderne forbrugt i de to metoder hvad der tager lang tid med NIP KMS metoden tager også lang tid med GAPS-NIPLPR metoden. Der ses ikke den store forskel mellem de enkelte patienter, og der er heller ikke specielle felter som klart kan forklare forskellene mellem de enkelte patienter. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 57,6 sekunder og for GAPS- NIPLPR metoden 31,1 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 26,5 sekunder eller 46%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 59 s 35 s 24 s 41% 2 60 s 36 s 24 s 40% 3 57 s 31 s 26 s 46% 4 62 s 35 s 27 s 44% 5 59 s 32 s 27 s 46% 6 51 s 29 s 22 s 43% 7 67 s 35 s 32 s 48% 8 61 s 33 s 28 s 46% 9 60 s 31 s 29 s 48% s 24 s 25 s 51% s 31 s 26 s 46% s 25 s 25 s 50% s 30 s 30 s 50% s 34 s 32 s 48% s 30 s 17 s 36% s 27 s 30 s 53% GNS 57.6 s 31.1 s 26.5 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 10

11 Århus Apopleksi den 24/ På Neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital var 9 patienter udvalgt til registrering. Inddateringstiden med NIP metoden tog fra 54 til 72 sekunder. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 31 til 35 sekunder. Der er her heller ikke nogen entydig korrelation mellem de to metoder. NIP KMS metoden varierer betydeligt mellem de enkelte patienter mens GAPS-NIPLPR metoden stort set tager lige lang tid for alle de udvalgte patienter. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 61,1 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 32,8 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 28,3 sekunder eller 46%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 60 s 35 s 25 s 42% 2 54 s 31 s 23 s 43% 3 77 s 34 s 43 s 56% 4 56 s 32 s 24 s 43% 5 56 s 32 s 24 s 43% 6 65 s 35 s 30 s 46% 7 58 s 32 s 26 s 45% 8 64 s 31 s 33 s 52% 9 60 s 33 s 27 s 45% GNS 61.1 s 32.8 s 28.3 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 11

12 Århus Blødende Ulcus den 15/ På kirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital var der kun 6 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 44 til 57 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 17 til 24 sekunder. Der var lidt variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden, men der er ikke nogen iøjnefaldende gennemgående forklaring på hvorfor. Tiderne for GAPS-NIPLPR metoden er derimod meget konstant for de 13 patienter, hvilket primært skyldes at det er simple afkrydsningsfelter der er tilbage til inddatering idet navne felter og basale indlæggelsesoplysninger ikke skal indtastes. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 49,2 sekunder og for GAPS- NIPLPR metoden 19,8 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 29,3 sekunder eller 60%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 52 s 24 s 28 s 54% 2 46 s 18 s 28 s 61% 3 44 s 17 s 27 s 61% 4 49 s 18 s 31 s 63% 5 47 s 18 s 29 s 62% 6 57 s 24 s 33 s 58% GNS 49.2 s 19.8 s 29.3 s 60% ABT GAPS projektet Bilag A 12

13 Køge Blødende Ulcus den 27/ På kirurgisk afdeling på Køge Sygehus var der 10 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 59 til 68 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 21 til 28 sekunder. Der var kun meget lidt variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden under 10%, og der er ikke nogen iøjnefaldende forklaring på hvorfor. Tiderne for GAPS- NIPLPR metoden varierer også en smule, dog uden korrelation til de NIP KMS indtastede. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 64,8 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 24,2 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 40,6 sekunder eller 63%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 61 s 21 s 40 s 66% 2 59 s 21 s 38 s 64% 3 60 s 21 s 39 s 65% 4 67 s 28 s 39 s 58% 5 68 s 28 s 40 s 59% 6 68 s 23 s 45 s 66% 7 68 s 28 s 40 s 59% 8 61 s 21 s 40 s 66% 9 68 s 28 s 40 s 59% s 23 s 45 s 66% GNS 64.8 s 24.2 s 40.6 s 63% ABT GAPS projektet Bilag A 13

14 Samlet oversigt Nedenstående Tabel 2 viser de samlede gennemsnitlige indtastningstider (GNS) for de medvirkende afdelinger. Desuden er det angivet hvor lang tid det tog for den hurtigste indtastning (min) og den langsomste indtastning (max). SD angiver standardvariationen hvilket er et mål for hvor langt værdierne er spredt fra den gennemsnitlige tid. Det ses at de gennemsnitlige indtastningstider generelt er lavere for blødende ulcus end for apopleksi for såvel NIP KMS metoden som for GAPS-NIPLPR metoden. Den absolutte forskel mellem de to metoder er den samme for de to sygdomsområder på ca. 30 sekunder med da indtastningerne for apopleksi tager længere tid for begge metoder er den relative besparelse her lidt mindre - 46% mod 59% for blødende ulcus. Tabel 2. Gennemsnitlige indtastningstider i sekunder for alle afdelinger Afdeling NIP KMS GAPS-NIPLPR i % n Bispebjerg BU Århus BU Køge BU Hillerød BU GNS (min max) 39,4 (28 56) 49,2 (44 57) 64,8 (59 68) 45,1 (32 58) SD 7,8 4,3 3,8 6,9 GNS (min max) 18,7 (12 25) 19,8 (17 24) 24,2 (21 28) 15,7 (14 18) SD 3, % 14 3, % 6 3, % 10 1, % 12 GNS BU 49,6 19, % 10,5 Bispebjerg AP Århus AP Hillerød AP 70,7 (63 81) 61,1 (54 72) 57,6 (47 67) 5,5 6,6 5,6 38,1 (29 43) 32,8 (31 35) 31,1 (24 31) 5, % 13 1, % 9 3, % 16 GNS AP 63,1 34, % 12,7 GNS 56,4 26, % 11,6 Den gennemsnitlige tidsbesparelse for alle afdelingerne for begge sygdomsområder er på 53%. Estimering af besparelser på indtastning Selve indtastningen er den del af arbejdsprocessen der foregår på det same sted gennem hele processen og oftest er der samlet en bunke til indtastning der så foretages på en gang. Det er ikke den mest tidsforbrugende del af registreringsprocessen, men da det her er muligt at foretage tidsmålinger, vil det også kunne estimeres hvor megen tid man vil kunne spare ved GAPS-NIPLPR metoden i forhold til den nuværende NIP KMS metode. ABT GAPS projektet Bilag A 14

15 I 2009 blev der registreret i alt personer med diagnosen apopleksi. Sparer man her 29 sekunder pr. Indtastning er den samlede besparelse (( * 29) / 3600) = 100 timer hvilket svarer til 3 ugers arbejde. I 2009 blev der registret i alt 2534 personer med diagnosen akut øvre gastrointestinal blødning. Her spares 30 sekunder ved hver indtastning, hvilket kan give en samlet besparelse på ((2.534 * 30) / 3600) = 21 timer, hvilket er lidt under en uges arbejde. Det er således ikke en overvældende arbejdsbesparelse, men til gengæld der en rimelig validitet i beregningen. Beregningen siger dog ikke noget om hvorvidt det er muligt at realisere denne besparelse. ABT GAPS projektet Bilag A 15

16 Beskrivelse af arbejdsgangene i forbindelse med indberetning til NIP-KMS- databasen på 2 apopleksi-afdelinger og 2 afdelinger for blødende ulcus Udover den kvantitative måling af indtastningstiderne ved de to metoder er der lavet en beskrivelse af arbejdspraksis i forbindelse med indberetningen til NIP KMS databasen. Beskrivelsen er kun lavet for Neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital, neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus, Kirurgisk afdeling på Hillerød Hospital samt Kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Neurologisk afdeling Århus Universitetshospital Observation d På Århus apoplexi-afdeling påhviler det overordnede ansvar for registrering i NIP KMS databasen en af afdelingens overlæger, mens ansvaret for selve registreringen er op til en NIP-ansvarlig sygeplejerske. NIP-skemaet ligger på afdelingen som standard i sygeplejejournalen. Dvs. at det er sygeplejerske-faggruppen, som har ansvaret for, at de forskellige faggrupper læger, plejepersonale og terapeuter udfylder deres respektive dele af skemaet. Når der er roligt i afdelingen, bliver størstedelen af skemaet udfyldt, hvorimod der er mange mangler, når der er travlhed. Når en patient udskrives, er den aftalte procedure, at den ansvarshavende sygeplejerske sørger for, at den behandlende læge får NIP-skemaet til et sidste eftersyn for at sikre, at alt lægefagligt er udfyldt. Herefter skal sygeplejersken ifølge proceduren udfylde resten af skemaet. Det lægges herefter hos sekretæren, hvor den NIP-ansvarlige sygeplejerske afhenter det. Den NIP-ansvarlige sygeplejerske er den eneste på afdelingen, som foretager registreringer i NIP KMS databasen. Hun har ikke et fast tidsrum afsat til NIParbejdet, men varetager denne opgave, når hun har tid i forhold til andre opgaver. Første led i proceduren er, at hun henter de udfyldte NIP-skemaer hos sekretæren og starter med at fremfinde de tilsvarende journaler. De fleste kan findes i arkivet (en sal ned i forhold til afdelingen), mens andre ligger hos en læge, i ambulatoriet eller på en anden afdeling. Disse rykker hun for at få tilsendt. Hvis patienten er død, hentes journalen på mors-arkivet (3 sale op i forhold til afdelingen) af en piccoline ved lejlighed. Registreringen i databasen påbegyndes ikke, før journalen er fremfundet. Sygeplejersken bruger derfor en del tid på at rykke for journaler for at kunne gennemføre de pågældende NIP-indberetninger. Når journalen er fundet, er næste skridt, at NIP-sygeplejersken vha. journalen kontrollerer, at den korrekte diagnose er anført i de enkelte NIP-skemaer. Kun patienter med specifikke apoplexi-diagnoser skal registreres i NIP-KMSdatabasen ( NIP-diagnoser ). Dernæst kontrolleres samtlige oplysninger, der er ført ind på NIP-skemaet vha. journalen og forskellige it-systemer (PAS, Labka osv.) og evt. fejl ændres - lige- ABT GAPS projektet Bilag A 16

17 som felter, der ikke er udfyldt, udfyldes. Hvis der mangler svar, som NIPsygeplejersken ikke kan finde i det grønne system eller som kræver en fagprofessionel vurdering - lægges skemaet sammen med journalen i en af flere bunker, alt efter om det er lægen, fysioterapeuten eller en anden fagprofessionel, der skal konsulteres. Denne meget omhyggelige kontrol-procedure har afdelingens NIPoverlæge og den NIP-ansvarlige sygeplejerske aftalt med henblik på at validere data i skemaet og dermed opretholde en høj datakvalitet. Figur 3. Data kontrolleres inden de tastes ind. Hvis en patient i et forløb overflyttes fra apopleksi-afdelingen til en eller flere andre afdelinger, følger NIP skemaet med i journalen. I disse tilfælde udfylder NIP-sygeplejersken en kopi af NIP-skemaet til eget brug. Hun udfylder tomme felter med de data, som man ville have ført på skemaet, hvis patienter var forblevet på apoplexi afdelingen. Det gør det lettere for hende at kontrollere det originale NIP skema (som hun får retur til indberetning i NIP-KMS-databasen, når patienten udskrives). Kopien lægges i en mappe, så der hele tiden er kontrol med, hvor mange skemaer, der kan forventes tilbage fra Hammel, Geriatrisk og fra andre sygehuse. NIP-sygeplejersken rykker for dem med mellemrum. Når et skema kommer tilbage, er der ofte fejl i udfyldelsen i forhold til, hvad NIP-sygeplejersken har erfaring for er korrekt (i forhold til hvordan kopien er udfyldt). Hun skriver derfor en mail til den pågældende afdeling og beder den ansvarlige fagprofessionelle forholde sig til det pågældende spørgsmål/svar. Når hun modtager svaret, udfylder hun feltet. Mange gange må hun rykke gentagne gange for svar. Har patienten været indlagt på flere afdelinger (det sker, at patienter har været indlagt på 3,4,5 forskellige afdelinger) gennemgår NIP-sygeplejersken denne procedure for samtlige afdelinger, indtil skemaet er udfyldt korrekt. Nogle afdelinger er sværere at få svar fra end andre - specielt hvis de ikke indgår som en del af NIP-samarbejdet. I disse tilfælde har NIP-sygeplejersken erfaring for, at det er mest hensigtsmæssigt at ringe og spørge i forbindelse med tvivlsomme svar. Hendes erfaring er, at hvis hun sender en mail eller sender skemaet retur, får hun enten intet svar - eller et forkert. ABT GAPS projektet Bilag A 17

18 Hvis en patient bliver ramt af apoplexi, mens vedkommende er indlagt på en af hospitalets andre afdelinger, er det den pågældende afdeling, der skal udfylde NIP-skemaet. Efter patientens udskrivelse, sendes skemaet til apoplexi afdelingen til registrering i NIP-KMS-databasen, da al registrering foregår på apoplexi afdelingen og udelukkende af NIP-sygeplejersken. Det giver hende en del ekstra arbejde, idet der ofte er mange fejlregistreringer i skemaer udfyldt på andre afdelinger, da medarbejderne her ikke har samme rutine i udfyldelse af NIPskemaer, som medarbejderne på apoplexi afdelingen har opnået. I forbindelse med skemaer udfyldt på andre afdelinger, foretager NIP-sygeplejersken de samme rutiner som ovenfor beskrevet (ringer) med henblik på at få alle felter udfyldt korrekt. Alt i alt bruger NIP-sygeplejersken mange ressourcer på at få alle felter i NIP skemaet udfyldt og på at få dem udfyldt korrekt, da hun og den NIP-ansvarlige overlæge har det princip, at alle felter skal udfyldes, og at alle felter er lige vigtige. Kun undtagelsesvis er der felter, som hun ikke opnår at få udfyldt. Når alle felter på NIP-skemaet er udfyldt, åbner NIP-sygeplejersken NIP-KMSdatabasen og opretter et elektronisk skema til den pågældende patient - eller fremfinder et allerede oprettet. Hun forsynet det med navn og en række andre grundoplysninger fra det grønne system (PAS). Herefter udfylder hun det ved hjælp af data fra NIP-skemaet. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Århus apopleksi afdeling Genbrug af data fra LPR vil helt klart give væsentlige tidsmæssige besparelser på Århus apoplexi afdeling for såvel de læger og det plejepersonale, som er involveret i udfyldelse af NIP-skemaer som for afdelingens NIP-sygeplejersken. Læger og plejepersonale vil kunne spare tid i forbindelse med udfyldelse af skemaet, da det bliver mindre omfattende (ca. halvt så mange data). NIPsygeplejersken vil opnå en væsentlig reduktion i den tid, som hun anvender på kontrol af data i NIP skemaerne, da genbrug af data fra LPR vil overflødiggøre en del af kontrollen (ca. halvdelen af data). Kontrollen omfatter på Århus apoplexi afdeling samtlige data i skemaet, hvilket gør den meget tidskrævende. Baggrunden for den omhyggelige kontrol er, at den nuværende registreringspraksis - foretaget af fagprofessionelle i en travl klinisk hverdag - har vist sig at være behæftet med mange fejl. Som følge af kontrollen har data-validiteten opnået et niveau, der har muliggjort direkte anvendelse ved monitorering af behandlingskvaliteten. Data om behandlingsaktiviteter sammenholdes på denne afdeling med data om mortalitet/overlevelse, hvorved de fagprofessionelle får mulighed for at lære af egne erfaringer. Denne praksis har - ud fra de årlige statistikker, der udsendes fra KMS - vist sig at have effekt i form af nedsat mortalitet blandt afdelingens apoplexi patienter. Genbrug af data fra LPR ved indberetning til databasen kan ske uden at gå på kompromis med den datavaliditet, der er opnået gennem kontrollen, idet de LPR data, der genbruges, er identiske med de data, som NIPsygeplejersken anvender til kontrol af data i NIP-skemaet. ABT GAPS projektet Bilag A 18

19 Neurologisk afdeling, Roskilde sygehus Observation d På Roskilde apopleksi afdeling påhviler ansvaret for NIP-indberetningen to sekretærer, som har varetaget denne opgave i mange år. De er vant til indberetning til databaser, da de også varetager indberetning til andre databaser. De foretager indberetningen sammen og hjælper hinanden undervejs. Indberetningen foregår i et kontor indrettet til formålet, hvor de to NIP-sekretærer arbejder ved hver sin pc. Sekretærerne har udviklet afdelingens eget skema til indsamling af NIP-data, dvs. det officielle NIP-skemaet bruges ikke. Sekretærerne starter proceduren med at indsamle skemaerne på afdelingen, hvorefter de fremfinder journalerne på de patienter, for hvem der er udfyldt et skema. De registrerer kun patienter i NIP- KMS-databasen, hvis journalen er til stede. Herefter kontrollerer de data på skemaerne vha. journalerne og forskellige it-systemer (PAS, Labka osv.) Hvis de finder fejlregistreringer eller felter, der ikke er udfyldt, foretages de fornødne ændringer. Først herefter påbegynder de den egentlige registrering i NIP-KMSdatabasen. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus Genanvendelse af LPR data vil utvivlsomt give en væsentlig tidsmæssig arbejdsbesparelse på Roskilde apopleksi afdeling, da der her bruges meget tid på at kontrollere de oplysninger, som klinikerne har påført NIP-skemaet og på at søge oplysninger, der ikke er ført på skemaet. Denne kontrol overflødiggøres for så vidt angår de data, der genbruges, da disse stammer fra PAS systemet og således er identiske med de data, der anvendes til kontrol. Der vil herudover blive tale om en tidsmæssig besparelse for de læger, som udfylder NIP-skemaer, da antallet af registreringsfelter vil falde til ca. det halve. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Observation den 25/ på Hillerød hospital Kirurgisk afdeling på Hillerød Hospital har to fysiske lokationer en på Hillerød Hospital og en på Helsingør Hospital. Man har udnævnt en NIP-ansvarlig overlæge og en NIP-ansvarlig sekretær. NIP-overlægen taster data ind i NIP-KMSdatabasen for alle patienter med blødende ulcus på Helsingør sygehus, mens NIP-sekretæren varetager indtastningen for alle læger på Hillerød sygehus. Hillerød: Der er på afdelingen i Hillerød en generel instruks om, at lægerne skal udfylde et NIP-skema i forbindelse med behandling af blødende ulcus patienter. Skemaerne ligger derfor i akut modtagelsen og på operationsgangen. Nogle læger efterlever instruksen andre ikke. De udfyldte skemaer afleveres til NIP-sekretæren. Ifølge NIP-overlægen bruger de kolleger på Hillerød Hospital, som efterlever instruksen, en del tid på at søge oplysninger i forbindelse med udfyldelsen af skemaerne. ABT GAPS projektet Bilag A 19

20 For NIP-sekretæren er proceduren, at hun en gang hver måned trækker en liste fra LPR med CPR-numre på de patienter, der ifølge oplysningerne i LPR skal registreres i NIP-KMS-databasen. Sekretæren kontrollerer, om den enkelte patient på listen har en af de diagnosekoder ( NIP-diagnoser ), der er afgørende for, om patienten skal registreres i databasen. Hun kontrollerer også, hvorvidt patienten har været indlagt på kirurgisk afdeling, da det ifølge en lokal bestemmelse er afgørende for, om patienten skal registreres. Den reviderede LPR- liste sammenholdes med de NIP-skemaer, der er kommet retur fra lægerne. Hvis der mangler skemaer, fremfindes de pågældende journaler, hvorpå journal plus NIP-skema bliver bragt til den læge, som har udført behandlingen. Sekretæren bruger meget tid på at rykke lægerne for at udfylde og returnere skemaerne. Efter udfyldelse får sekretæren skema og journal retur. Før hun registrerer i NIP- KMS-databasen kontrollerer hun, om alle felter er udfyldte, og om de er korrekt udfyldt. Hvis hun støder på data, som hun anser for fejlregistreringer, kontakter hun den NIP-ansvarlige overlæge for kontrol. Manglende data forsøger hun at finde i journalen eller via forskellige databaser. Det er ret tidsrøvende. Helsingør: Den NIP-ansvarlige overlæge identificerer NIP-patienterne via epikriserne på patienter, der udskrives fra kirurgisk afdeling på Helsingør hospital. Når hun finder en epikrise med en NIP-diagnose, tager hun den fra og beder sekretæren finde journalen frem. Hun får hver måned en liste udtrukket fra LPR fra NIPsekretæren på Hillerød sygehus, og den sammenholder hun med de patienter, som hun via epikriserne har fundet, hvorved hun kan finde evt. manglende patienter. Lægen anvender ikke NIP-skemaet - men indtaster direkte i databasen vha. journalen og de forskellige it-systemer. Hun anslår, at det tager mellem min. pr. patient ofte længere tid, hvis data ikke er nemt tilgængelige. Hillerød og Helsingør: En gang om året sendes en fejlliste fra KMS til afdelingen. En fejlliste indeholder data, der efter et krydstjek mellem data i LPR og data registreret i NIP-KMS- databasen, anses for fejlregistreringer. Både NIP-overlægen og sekretæren bruger meget til på at kontrollere egne indtastede data i databasen i forbindelse hermed ofte med det resultat, at de oprindeligt indtastede data var korrekte, og at fejlen findes et andet sted. Det anslås, at fejllisten omfatter omkring 10% af samtlige indberettede patienter. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Helsingør og Hillerød kirurgisk afdeling Ved genanvendelse af PAS data vil der givet kunne opnås en ret stor tidsbesparelse på Helsingør og Hillerød hospital, kirurgisk afdeling. Dels vil den NIPansvarlige overlæge kunne spare tid på ikke at skulle fremfinde de data, der genanvendes fra PAS-systemet, ligesom hendes kolleger på Hillerød sygehus vil kunne spare tid i forbindelse med udfyldelse af NIP-skemaer. Det samme gælder NIP-sekretæren. ABT GAPS projektet Bilag A 20

21 Kirurgisk afdeling Bispebjerg hospital Observation den 26/ På kirurgisk afdeling på Bispebjerg hospital har den NIP-ansvarlige overlæge det overordnede ansvar for registrering i NIP-KMS-databasen. De enkelte behandlende læger på afdelingen opretter og indtaster selv data i NIP-KMS-databasen på deres respektive patienter. Aftalen er imidlertid, at den NIP-ansvarlige overlæge skal kontrollere og godkende indtastningerne, før registreringen afsluttes. NIP-skemaet anvendes ikke på Bispebjerg hospital, da alle indtaster direkte i databasen vha. journalen og de forskellige it-systemer. Før NIP-overlægen starter kontrollen af de indregistrerede patientdata, har han bedt en sekretær om at finde journalerne på samtlige patienter, der står på NIPlisten udtrukket fra LPR-registeret. Sekretæren bruger en del tid på at fremfinde journalerne, der af og til skal hentes på andre afdelinger. Den NIP-ansvarlige overlæge kontrollerer som det første de diagnoser, som de enkelte patienter er registreret med i databasen for at kontrollere, om de har en NIP-diagnose. Herved finder han ved at konsultere journalen - ofte patienter med forkert diagnose. Disse tilfælde indberetter han videre, så fejlregistreringerne bliver ændret i PAS-databasen. Herefter kontroller han samtlige data, som kollegerne har registreret i NIP-KMS-databasen vha. journalen og diverse itsystemer. Han finder herved en række fejlindtastninger og manglende indtastninger, som han korrigerer. Det er meget tidskrævende, da data skal findes flere forskellige steder i journalen og til tider ikke kan findes i journalen men skal findes i et af de forskellige it-systemer (Labka osv.). Når data er korrigeret, afslutter NIP-overlægen registreringen. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Bispebjerg kirurgisk afdeling Der kan utvivlsomt spares meget lægetid på Bispebjerg hospital ved genanvendelse af LPR-data, da lægerne her varetager al registrering til databasen. Den NIP-ansvarlige overlæge anslår, at han i gennemsnit bruger min. pr. patient på registreringsarbejdet. Samlet vurdering af arbejdsbesparelserne ved indberetningen ud fra den kvalitative analyse Ud fra interviews med aktørerne omkring indberetningsarbejdet og besøgene på de respektive afdelinger er det oplagt vurdering at der kan spares tid ved indberetning efter GAPS-NIPLPR metoden. For det første er det vores vurdering at der vil være færre efterregistreringer, og for det andet vil arbejdet med at foretage efterregistreringerne være lettet fordi en del efterregistreringsdata fremfindes via automatisk træk på LPR registret. Besøgene på afdelingerne og interviewene har imidlertid også vist at arbejdspraksis med efterregistreringerne er meget forskelligartede vi er således ikke stødt på to ens procedurer i de afdelinger vi har besøgt. Dels er selve arbejdsprocessen forskellig og dels er de involverede aktører forskellige. Nogle steder fremfindes manglende journaler af registreringspersonalet, typisk en sygeplejerske, mens man andre steder anvender piccoliner. Der er ligeledes en stor forskel på ABT GAPS projektet Bilag A 21

22 hvor langt værk oplysningerne befinder sig. Nogle steder ligger journalarkivet langt væk fra afdelingen, og der er stor forskel på om man samler sammen på journaler der skal hentes eller de hentes enkeltvis. Arbejdet med at fremskaffe de manglende oplysninger til efterregistreringen er meget intermitterende. De oplysninger der skal skaffes fra andre afdelinger hvor patienten er til eller har være til behandling rekvireres pr telefon, mail, fax eller brev. Hvis data ikke kommer fremsendes rykkes der for svar indtil data fremkommer. Der er store forskelle på hvordan de enkelte afdelinger griber denne proces an på, og der er endvidere stor forskel på hvordan de afdelinger hvor data rekvireres fra svarer på henvendelserne. At rykke for oplysninger man skal bruge for at kunne afslutte registreringen af en patient opleves ofte meget belastende, og det er derfor forbundet med stor usikkerhed når man spørger de direkte involverede parter om hvor lang tid de bruger på det. Figur 4. Der samles journaler sammen i en stak før rykkerprocedurerne for informationer fra andre afdelinger sættes i værk. Til trods for den store kompleksitet og de store usikkerheder der følger heraf er et af de gentagne udsagn fra de interviewede klinikere at de bruger mellem 10 og 20 minutter på at foretage en enkelt registrering inklusive den tid der medgår til kontrol af oplysninger for. Som udsagnene falder er der ikke medregnet den tid der går med at fremskaffe de data der skal rekvireres fra andre afdelinger eller hentes i arkiv. Det er denne proces der er stærkt intermitterende og samtidig udføres af flere andre faggrupper end de kliniske. Hvis der medgår minutter pr. registrering, og omkring halvdelen af de data, der skal efterkontrolleres automatisk kan skaffes ved GAPS-NIPLPR metoden betyder det at den tid der går med efterkontrol af oplysninger reduceres til 5-10 minutter pr. registrering. For registrering af alle patienter i de to sygdomsgrupper - apopleksi og akut øvre gastrointestinal blødning i alt registreringer kan der opnås en tidsbesparelse på (14.963*7,5 min) 1870 timer hvilket svarer til lidt over et årsværk (1,1 årsværk). ABT GAPS projektet Bilag A 22

23 Generel vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR-data. Ovenfor er der lavet en gennemgang af de arbejdsprocesser der indgår i indberetningen af NIP data. Overordnet er der tale om en proces hvor kildematerialet til data (journalerne) indhentes, en proces hvor de enkelte dataelementer indsamles fra de forhåndenværende kilder (journal og lokale it-systemer) kontrolleres og overføres til et inddateringsark, og endelig en proces hvor data indtastes i et indberetningssystem. I Tabel 3 ses en oversigt over tidsbesparelser ved de forskellige delprocesser. Indhentning og rykkerprocedure er ikke tidsfastsat fordi det foregår så forskelligt på de enkelte afdelinger og der er så stor variation i arbejdet for den enkelte patient. En videre ekstrapolation af en bedste gennemsnitlig antagelse af tidsforbruget ville resultere i et besparelsesestimat der ville være fuldstændigt arbitrært. Derfor er det udeladt. Tabel 3 Tidsbesparelser ved de forskellige del processer der indgår i indberetningen af NIP data. NIP KMS Gns. GAPS-NIPLPR Gns. Besparelse pr. patient Besparelse i alt ( ptt.) Indhentning og??? - rykker Indsamling og kontrol 15 min. 7,5 min. 7,5 min timer 1,1 årsværk Indtastning 56,4 sek. 26,8 sek. 29,6 sek. 123 timer 0,07 årsværk I alt 1,2 (+) årsværk Arbejdsprocessen med indsamling og kontrol af data er sat til gennemsnittet som oplyst gennem interview, og besparelsen er beregnet efter hvor mange dataelementer der automatisk vil blive leveret gennem GAPS-NIPLPR metoden. Tidsbesparelsen vil her andrage 7,5 minutter pr. patient, hvilket med en patientpopulation på patienter årligt giver en besparelse på 1,1 årsværk. Der er her tale om kliniker tid, dvs. enten en overlæge eller sygeplejerske. Selve indtastningsprocessen udgør kun en lille del af den totale proces. Til gengæld er det den bedst dokumenterede besparelse, der viser at der kan spares i alt 123 timer om året ved en patientpopulation på patienter. Selve indtastningsarbejdet er samtidig det mest kedelige arbejde, som i dag varetages af højt uddannet sundhedsprofessionelle. Selvom undersøgelserne af tidsforbruget ved anvendelse af de to metoder har et empirisk grundlag er der ikke lavet undersøgelser af hvor realistisk det vil være at hente besparelserne hjem såfremt GAPS-NIPLPR metoden indføres. ABT GAPS projektet Bilag A 23

24 Tak Tak til Eva Ejsing-Duun for indsatsen med videooptagelser og til Ditte Sørensen for hjælp med videooptagelserne samt analysen af mange timers video. Ligeledes en stor tak til personalet på de afdelinger for at medvirke til afprøvningen af GAPS-NIPLPR metoden. ABT GAPS projektet Bilag A 24

25 BILAG B Validering af ABT projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. Projektrapport Kompetencecenter for kliniske kvalitetsdatabaser (Nord) Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 1

26 1. Baggrund Projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet havde blandt andet til formål at undersøge effekten af anvendelse af patientadministrative data fra Landspatientregistret (LPR)til identificering af patienter, som bør indberettes til Det Nationale Indikator Projekt (NIP) indenfor sygdomsområderne akut apopleksi og akut mave-tarmkirurgi. Det er tidligere fundet, at der indenfor de to sygdomsområder er registreret et antal patienter med relevante diagnosekoder i LPR, som ikke er indberettet til NIP. Det er herudover sandsynligt, at der findes patienter indberettet til NIP, som ikke er registreret med relevante diagnosekoder i LPR. På denne baggrund var formålet med nærværende projekt at undersøge validiteten af patientregistrering i henholdsvis NIP KMS, d.v.s. den nuværende måde at opsamle data på, og NIP LPR, som er det nye mulige alternativ baseret på en kombination af data fra LPR og KMS. Projektet er gennemført ved Kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (Nord) (KCN). Projektgruppen har bestået af medarbejdere fra KCN bistået af speciallæger i henholdsvis neurologi og kirurgi: Cathrine Wildenschild, forskningsasssistent, cand.scient.san, KCN Reimar Wernich Thomsen, afdelingslæge, ph.d., KCN Søren Paaske Johnsen, forskningsoverlæge, ph.d., KCN (projektansvarlig) Sven Adamsen, overlæge, Herlev Hospital Helle Klingenberg Iversen, overlæge, dr.med, Glostrup Hospital Karsten Vestergaard, overlæge, Aalborg Sygehus 2. Materiale og metoder Design For begge sygdomsområder blev undersøgelsen udført i to faser. I første fase blev der for hvert sygdomsområde identificeret tre stikprøver af patienter; 25 patienter, som kun var registreret i NIP KMS, 25 patienter, som kun var registreret i NIP LPR og 25 patienter, som var registreret i begge datakilder. I alt blev således identificeret 75 patienter indenfor hvert sygdomsområde. Patientforløb blev identificeret på individniveau via CPR-nummer og således at enten indlæggelse eller udskrivelse skulle have fundet sted i For disse stikprøver blev NIP KMS og NIP LPR inddata sammenlignet med data fra patientjournaler som guldstandard med det formål at afgøre, hvorvidt patienterne opfyldte inklusionskriterierne til NIPapopleksi henholdsvis NIP-akut mave-tarm kirurgi. Denne fase havde således til formål at undersøge validiteten patientregistreringen i databaserne på landsplan. Denne tilgang bygger på en antagelse om at alle relevante patienter vil være registreret i NIP KMS og/eller NIP LPR. Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 2

27 Figur 1. Illustration af fordeling af patienter i henholdsvis NIP KMS og NIP LPR. I anden fase blev der for hvert sygdomsområde gennemgået epikriser fra samtlige konsekutive patienter udskrevet fra pilotafdelingerne i studieperioden med det formål at identificere patienter, som potentielt opfyldte kriterierne for inklusion i NIP-apopleksi henholdsvis NIP-akut mavetarmkirurgi. For alle relevante patienter blev NIP KMS og NIP LPR inddata sammenlignet med data fra patientjournaler som guldstandard med det formål at undersøge validiteten af patientregistreringen for de pilotafdelinger, som var involverede i projektet. I fase 2 foretages en langt bredere screening af potentielt relevante patientforløb, inklusiv forløb som ikke er blevet registreret korrekt i NIP KMS og/eller NIP LPR. For sygdomsområdet NIP-apopleksi blev studieperioden defineret som januar For sygdomsområdet NIP-akut mave-tarmkirurgi blev studieperioden defineret som januar Længden af studieperioderne blev fastsat således at et rimeligt antal patienter (d.v.s. >100 per sygdomsområde) kunne forventes at blive identificeret med henblik på at opnå en brugbar statistisk præcision. For begge sygdomsområder blev identificeret et sæt diagnose- eller procedurekoder til indledende screening og afgrænsning af relevante epikriser (se venligst Bilag 1). Inklusionskriterier til NIP Gældende for begge sygdomsområder var, at inkluderede patienter i undersøgelsen skulle have et dansk CPR-nummer. For inklusion i NIP-apopleksi skulle patienterne desuden være over 18 år gamle, hvorimod der ikke fandtes et alderskriterium for inklusion i NIP-akut mave-tarm kirurgi. Inklusionskriterier til NIP-apopleksi Inklusionskriterium er akut apopleksi, defineret som en tilstand på formodet vaskulær basis, karakteriseret ved hurtig udvikling af kliniske symptomer på tab af fokal eller evt. global neurologisk funktion med en symptomvarighed på mere end 24 timer eller førende til patientens død. Akut defineres som symptomdebut indenfor de seneste 7 dage (fra NIP: Datadefinitioner for NIP-apopleksi, gældende fra 15. december 2009). Registreringen omfatter således følgende ICD-10 koder: Hjerneblødning (DI61) Hjerneinfarkt (DI63) Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (DI64) Ovennævnte koder vil som hovedregel være registreret som A-diagnose eller som B-diagnose i kombination med rehabilitering som A-diagnose. Inklusionskriterier til NIP-akut mave-tarmkirurgi Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 3

SLUTRAPPORT. ABT demonstrationsprojektet GAPS. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af sundhedsfaglig kvalitet

SLUTRAPPORT. ABT demonstrationsprojektet GAPS. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af sundhedsfaglig kvalitet Enhed for Klinisk Kvalitet Koncern IT Region Hovedstaden Borgervænget 7 2100 København Kontakt: Søren Vingtoft Mobil tlf.: 2811 7633 Mail:soeren.vingtoft@regionh.dk Dato: 18. september 2011 SLUTRAPPORT

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Undervisning i Dansk Palliativ Database

Undervisning i Dansk Palliativ Database Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Dagens

Læs mere

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual Indberetning til Dansk Lunge Cancer Register Manual Forord Hermed den nye udgave af manualen for indberetningen til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er nu en del af Den Nationale Kliniske Kræftdatabase

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Tilstede: Fraværende: Karen Roed Larsen (KRL) Lillan Wagner (LW) Torsten Frederickson (TF) Steen Jensen (SJ) Gitte Møller (GM)

Læs mere

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten. Side 1 Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten Delrapportering til Regionsrådet. Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige

Læs mere

Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV

Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Registrering af virksomheder og personer Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora ønsker at styrke

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

KMA-oplysninger. 1 Introduktion

KMA-oplysninger. 1 Introduktion KMA-oplysninger MADS MENU: KODER SYSTEMET KMA-OPLYSNINGER (E.1.1.) Revideret 07-02-2011 1 Introduktion I programmet KMA-oplysninger sættes en række grundlæggende indstillinger for MADS i afdelingen, fx

Læs mere

Bilag 1d: Geriatrisk og ortopædkirurgisk afdeling, Århus

Bilag 1d: Geriatrisk og ortopædkirurgisk afdeling, Århus Bilag 1d: Geriatrisk og ortopædkirurgisk afdeling, Århus Casebeskrivelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ÅRHUS SYGEHUS: ORTOPÆDKIRURGISK OG GERIATRISK AFDELING...3 1.1 FAKTA... 3 1.1.1 Afdelingerne...5 1.2 HVORDAN

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Dansk Hjertesvigtdatabase

Dansk Hjertesvigtdatabase Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2012 21. juni 2011 20. juni 2012 Version 1.0 19. november 2012 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

BUP-ADHD. National årsrapport 2013. 1. januar 2013-31. december 2013. Dato 18.12.2014

BUP-ADHD. National årsrapport 2013. 1. januar 2013-31. december 2013. Dato 18.12.2014 BUP-ADHD National årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 Dato 18.12.2014 Center for Klinisk Epidemiologi (tidligere Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Kliniske Databaser) og Regionernes Kliniske

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen

IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen IT-muligheder i MDT Med fokus på it-understøttelse af dokumentationen Birgitte Seierøe Pedersen Overlæge, speciallæge i onkologi og master i sundheds-it Koncern IT - Region Hovedstaden En MDT- overlæges

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest - anvendes kun i afdelinger der kører fuld drift af MIDT-EPJ (Anæstesiologisk Afdeling 1. udgave) generelle problemstillinger Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Web-løsningen for arbejdsgivere

1. Web-løsningen for arbejdsgivere 1. Web-løsningen for arbejdsgivere 1.1 Web-løsningen Den etablerede Web-løsning giver mulighed for, at man som arbejdsgiver via Internettet kan foretage indberetning af månedsredegørelser til Skattedirektoratet.

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer Næsgaard MOBILE Generelt Flere vejledninger Næsgaard MOBILE kan anvendes til markregistrering og/eller til tidsregistrering. Har du adgang till både Mark og TID i PC program kan du som administrator bestemme

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP)

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) FREQENTLY ASKED QUISTIONS SPØRGSMÅL SVAR Inklusion af patienter med akut apopleksi Hvilke afdelinger skal indberette til Dansk Apopleksiregister? Skal de almen medicinske

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

SÆRLIGT SUNDHEDSKORT. NOTUS Kommunal. Den 07.09 2009

SÆRLIGT SUNDHEDSKORT. NOTUS Kommunal. Den 07.09 2009 SÆRLIGT SUNDHEDSKORT NOTUS Kommunal Den 07.09 2009 CSC Scandihealth A/S, P.O. Pedersens Vej 2, DK-8200 Århus N Tlf. +45 3614 4000, fax +45 3614 7324, www.scandihealth.com, scandihealth@csc.com CVR-nr.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Henvisninger. Kom godt i gang med: EG Data Inform A/S. Lautrupvang 12 2750 Ballerup. Dusager 4 8200 Aarhus N. Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring

Henvisninger. Kom godt i gang med: EG Data Inform A/S. Lautrupvang 12 2750 Ballerup. Dusager 4 8200 Aarhus N. Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Kom godt i gang med: Henvisninger EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service Desk: 96 23 51 11 - www.egdatainform.dk

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

Betjeningsvejledning vedr. elektronisk indberetning i indberetningssystemet INDB Opdateret d. 20/2 2012

Betjeningsvejledning vedr. elektronisk indberetning i indberetningssystemet INDB Opdateret d. 20/2 2012 Betjeningsvejledning vedr. elektronisk indberetning i indberetningssystemet INDB Opdateret d. 20/2 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Log på systemet 1 1.2 Generel arbejdsgang 3 1.3 Knapper og

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere