BILAG A. Evaluering af ABT projektet. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG A. Evaluering af ABT projektet. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet"

Transkript

1 BILAG A Evaluering af ABT projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet Christian Nøhr Anna Marie Høstgaard, Institut for Planlægning samfundsudvikling og planlægning Virtual Centre for Health Informatics (V-CHI), Aalborg Universitet Juni 2011 ABT GAPS projektet Bilag A 1

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Arbejdspraksis for registrering af patientdata... 3 Metode... 4 Metode til analyse af indtastningsforløbet... 6 Videometoden til arbejdspraksisanalyser... 6 Resultater... 6 Bispebjerg Blødende Ulcus den 26/ Bispebjerg Apopleksi den 28/ Hillerød Blødende Ulcus den 25/ Hillerød Apopleksi den 27/ Århus Apopleksi den 24/ Århus Blødende Ulcus den 15/ Køge Blødende Ulcus den 27/ Samlet oversigt Estimering af besparelser på indtastning Neurologisk afdeling Århus Universitetshospital Neurologisk afdeling, Roskilde sygehus Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Bispebjerg hospital Samlet vurdering af arbejdsbesparelserne ved indberetningen ud fra den kvalitative analyse Generel vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR-data Tak ABT GAPS projektet Bilag A 2

3 Indledning I dag bliver data til kvalitetsmonitorering hovedsageligt indtastet i selvstændige inddateringssystemer som alene anvendes til kvalitetsmonitorering. Samtidig registreres de samme data også i de patientadministrative systemer, som indberetter data til Landspatientregistret (LPR) og forskellige, eksisterende centrale registre og IT-systemer. I betragtning af mængden af data er der tale om en omfattende dobbeltregistrering. Sigtet med dette projektet er at undersøge potentialet i genanvendelse af administrative patientdata til kvalitetsmåling af de sundhedsfaglige ydelser. Projektets hovedformål er således at dokumentere den arbejdskraftbesparende effekt, der kan opnås ved at genbruge disse data til kvalitetsmonitorering, således at registreringsbyrden for det sundhedsfaglige personale reduceres. Arbejdspraksis for registrering af patientdata Arbejdsprocessen for registrering af kvalitetsdata er vist i Figur 1. Når patienter der er relevante for NIP registrering i en klinisk database indlægges på sygehus oprettes et NIP skema. Relevante oplysninger noteres i NIP skemaet undervejs i behandlingsforløbet. Når patienten forlader sygehusafdelingen færdigregistreres oplysningerne i det patientadministrative system, og de udfyldte NIP skemaer samles hos den ansvarlige for inddatering til den kliniske database. I de fleste tilfælde følger journalen med. For den videre registrering efter NIP metoden samles et passende antal NIP skemaer som indtastes i KMS systemet. Der foretages eventuelt en sammenligning med det patientadministrative system for at kontrollere at alle relevante patienter er medtaget. I det omfang der mangler oplysninger indhentes disse. I mange tilfælde skyldes manglerne at journalen findes et andet sted. Ofte er den fulgt med patienten til viderebehandling for andre sygdomme andre steder i sundhedsvæsenet. Her skal journalen enten rekvireres eller de manglende oplysninger skal fremsendes af den institution der har journalen. I andre tilfælde er journalen mellemtiden blevet arkiveret og skal derfor hentes i arkivet. Når inddateringen er komplet er data til rådighed for analyser og rapport. ABT GAPS projektet Bilag A 3

4 Figur 1. Arbejdsprocessen ved registrering af kvalitetsdata ved NIP Classic metoden og GAPS-NIPLPR metoden Ved registrering efter GAPS-NIPLPR metoden vil patentdata efter de er færdigregistreret i sygehusets PAS system overføres til LPR. En kopi af LPR overføres til Analyseportalen (AP) hvorfra de patienter der skal indberettes udvælges fra NIP patient listen. Et suppleringsskema med de oplysningsfelter der mangler for at gøre registreringen komplet genereres og vises for brugeren. De data der er fanget i LPR fremgår ikke for brugeren der skal indtaste, men ligger i systemet. De manglende oplysninger indtastes og eventuelle efter-registreringer foretages på samme måde som ved NIP metoden. Herefter er data til rådighed for analyse og rapport. Metode Den arbejdsbesparende effekt skal vise sig som en reduktion i den arbejdstid der medgår til registreringen af data. I starten af projektet var det hensigten at foretage kvantitative undersøgelser af det totale registreringsforløb, men det viste sig efter de indledende analyser, at der er meget stor variabilitet i arbejdspraksis i forbindelse med efter-registreringerne. Det vil derfor ikke være muligt meningsfuldt at kvantificere de processer der ligger ud over selve dataindtastningsprocessen. Det kvantitative fokus har derfor ligget på selve indtastningen af data (Vist med gul streg på Figur 1.) Undersøgelserne er foretaget på 8 hospitalsafdelinger i på forskellige hospitaler i tre regioner. 4 mave-tarm kirurgiske afdelinger der foretager registreringer af patienter med blødende ulcus og 4 neurologiske afdelinger der foretager regi- ABT GAPS projektet Bilag A 4

5 streringer af patienter med apopleksi. Undersøgelserne er foretaget i efteråret 2010 ifølge Table 1 Table 1 Oversigt over undersøgelser foretaget i efteråret 2010 Sygdomsområde Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Apopleksi Blødende ulcus Region Sygehus Afdeling Dato Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Midtjylland Region Sjælland Region Sjælland Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Hillerød Sygehus Hillerød Sygehus Århus Universitetshospital Århus Universitetshospital Roskilde Sygehus Køge Sygehus Neuromedicinsk afd. Mavetarmkirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. Neurologisk afd. Kirurgisk afd. 28. September Oktober September Oktober September November Oktober Oktober 2010 Hver afdeling har fået en liste over 6-16 patienter der skal indberettes til den kliniske database. På den aftalte mødedato er patientdata indtastet efter hhv. den traditionelle NIP metode og den nye GAPS-NIPLPR metode. Arbejdet med indtastningerne er optaget på video med to kameraer (Figur 2). Det ene kamera fokuserer på skærmen og tastaturet for at kunne følge den systemnære aktivitet. Det andet kamera følger aktiviteten i rummet. Figur 2. Indtastning af data optages med to video kameraer ABT GAPS projektet Bilag A 5

6 Under besøget blev de ansvarlige på hver afdeling interviewet om den arbejdspraksis der indgår i efter-registreringen. Metode til analyse af indtastningsforløbet Arbejdet med indtastning af patientdata er analyseret ud fra rent tidsmæssige perspektiver. Tiderne for indtastning til de enkelte felter er målt separat med mindste måleenhed på 1 sekund. Tidtagningen starter for NIP: når CPR nummeret tastet ind og slutter når ser tastes gem GAPS-NIPLPR: når der klikkes på CPR nummeret på listen og slutter når der trykkes gem. For felter der udfyldes med tekst eller tal tages der tid fra første anslag til sidste. Hvert felt der skal klikkes af, får værdien 1 sek. Det samme gælder når der vælges fra en vifte af svarmuligheder, dette får også værdien 1 sek. Inddatering efter NIP metoden foregår i NIP KMS systemet som har en ret veludviklet brugerflade som brugerne har brugt igennem længere tid. Brugerfladen i GAPS-NIPLPR indtastningssystemet har derimod ikke været igennem samme praktiske usability test, og er ikke udviklet til et færdigt produkt. En afprøvning med nye brugere til et ikke optimeret system vil derfor give et skævt billede af den arbejdstid der vil medgå til indtastningen. Derfor er den ufærdige grafiske brugerflade i GAPS-NIPLPR systemet kompenseret ved at måle en tilsvarende tid for inddatering af et tilsvarende felt i NIP KMS systemet. Dette er gjort ud fra en betragtning om at brugerfladen fra NIP KMS systemet lige så godt kunne have været kopieret for at minimere oplevelsen af et systemskifte. Videometoden til arbejdspraksisanalyser Udover tidsregistreringen af selve indtastningsprocessen var det hensigten at observere arbejdspraksis for efterregistrering. Det viste sig imidlertid at dette arbejde foregår med så stor en variabilitet at det ikke har været praktisk muligt at foretage en samlet analyse. I stedet er de interviews der er foretaget på to afdelinger analyseret for at kunne levere en beskrivelse af det arbejde der medgår. På baggrund af interviewene er det ikke muligt at lave nogen tidsestimering der vil give et reelt billede af hvad der sker på de enkelte afdelinger. Dertil er procedurerne for hver enkelt patientforløb grundlæggende forskellige. Resultater Resultaterne af analyserne af 7 afdelinger er vist i det følgende. Optagelserne fra Neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus er desværre på grund af en teknisk fejl ikke til rådighed for analyse og derfor ikke med. For hver af de øvrige afdelinger er de målte tider vist i et søjlediagram, og de numeriske resultater er endvidere angivet i en tabel. I tabellen er også gennemsnit for såvel forbrugt tid som differens angivet. Desuden fremgår gennemsnittet af såvel målinger som tids besparelser ABT GAPS projektet Bilag A 6

7 Bispebjerg Blødende Ulcus den 26/ På mave-tarm kirurgisk afdeling, Bispebjerg hospital var 14 patienter udtaget til inddatering. Inddateringstiderne for NIP KMS varierer fra 56 sekunder til 28 sekunder. For GAPS-NIPLPR varierer de fra 12 til 25 sekunder. Bemærk at der ikke er nogen relation mellem de to metoder det er ikke sådan at de patienter der tager lang tid på den ene metoder også tager lang tid med den anden metode. Typisk er det datofelterne der tager forholdsmæssig lang tid i NIP KMS metoden felter som typisk ikke skal indtastes ved GAPS-NIPLPR metoden, hvilket forklarer den store forskel ved patient nr. 2, 5 og 14. Patient NIP GAPS Differens Diff i % 1 39 s 12 s 27 s 69% 2 52 s 25 s 27 s 52% 3 28 s 14 s 14 s 50% 4 39 s 22 s 17 s 44% 5 56 s 16 s 40 s 71% 6 39 s 14 s 25 s 64% 7 37 s 20 s 17 s 46% 8 32 s 20 s 12 s 38% 9 39 s 23 s 16 s 41% s 20 s 18 s 47% s 23 s 10 s 30% s 14 s 17 s 55% s 21 s 17 s 45% s 18 s 32 s 64% GNS % ABT GAPS projektet Bilag A 7

8 Bispebjerg Apopleksi den 28/ På Bispebjergs neuromedicinske afdeling var der udtaget 13 patienter til registrering. Inddateringstiden med NIP metoden tog fra 63 til 81 sekunder. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 29 til 43 sekunder. Der er her heller ikke nogen stringent korrelation mellem de to metoder hvorfor forskellen mellem de to metoder heller ikke udviser en stor varians den ligger med undtagelse af patient nr. 1 mellem 25 og 37 sekunder. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 70,7 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 38,1 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 32,6 sekunder eller 46%. Patient NIP GAPS Differens Diff. i % 1 73 s 29 s 44 s 60% 2 73 s 38 s 35 s 48% 3 63 s 38 s 25 s 40% 4 73 s 43 s 30 s 41% 5 74 s 37 s 37 s 50% 6 65 s 29 s 36 s 55% 7 65 s 33 s 32 s 49% 8 81 s 46 s 35 s 43% 9 60 s 30 s 30 s 50% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% s 43 s 30 s 41% GNS 70.7 s 38.1 s 32.6 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 8

9 Hillerød Blødende Ulcus den 25/ På kirurgisk afdeling på Hillerød Sygehus var 12 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 32 til 58 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 14 til 18 sekunder. Der var meget stor variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden, hvor de længste inddateringstider igen kan henføres til specielt navne og datofelter. Tiderne for GAPS-NIPLPR metoden er derimod meget konstant for de 13 patienter, hvilket primært skyldes at det er simple afkrydsningsfelter der er tilbage til inddatering. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 45,1 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 15,7 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 29,4 sekunder eller 64%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 44 s 16 s 28 s 64% 2 46 s 16 s 30 s 65% 3 58 s 18 s 40 s 69% 4 47 s 16 s 31 s 66% 5 52 s 16 s 36 s 69% 6 54 s 16 s 38 s 70% 7 38 s 16 s 22 s 58% 8 32 s 16 s 16 s 50% 9 38 s 16 s 22 s 58% s 14 s 30 s 68% s 14 s 30 s 68% s 14 s 30 s 68% GNS 45.1 s 15.7 s 29.4 s 64% ABT GAPS projektet Bilag A 9

10 Hillerød Apopleksi den 27/ På den neurologiske afdeling på Hillerød sygehus var 16 patienter udtaget til inddatering. Patienter indtastet med NIP KMS metoden tog fra 47 til 67 sekunder mens det med GAPS-NIPLPR metoden tog fra 24 til 36 sekunder. Der er en tydelig korrelation mellem tiderne forbrugt i de to metoder hvad der tager lang tid med NIP KMS metoden tager også lang tid med GAPS-NIPLPR metoden. Der ses ikke den store forskel mellem de enkelte patienter, og der er heller ikke specielle felter som klart kan forklare forskellene mellem de enkelte patienter. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 57,6 sekunder og for GAPS- NIPLPR metoden 31,1 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 26,5 sekunder eller 46%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 59 s 35 s 24 s 41% 2 60 s 36 s 24 s 40% 3 57 s 31 s 26 s 46% 4 62 s 35 s 27 s 44% 5 59 s 32 s 27 s 46% 6 51 s 29 s 22 s 43% 7 67 s 35 s 32 s 48% 8 61 s 33 s 28 s 46% 9 60 s 31 s 29 s 48% s 24 s 25 s 51% s 31 s 26 s 46% s 25 s 25 s 50% s 30 s 30 s 50% s 34 s 32 s 48% s 30 s 17 s 36% s 27 s 30 s 53% GNS 57.6 s 31.1 s 26.5 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 10

11 Århus Apopleksi den 24/ På Neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital var 9 patienter udvalgt til registrering. Inddateringstiden med NIP metoden tog fra 54 til 72 sekunder. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 31 til 35 sekunder. Der er her heller ikke nogen entydig korrelation mellem de to metoder. NIP KMS metoden varierer betydeligt mellem de enkelte patienter mens GAPS-NIPLPR metoden stort set tager lige lang tid for alle de udvalgte patienter. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 61,1 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 32,8 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 28,3 sekunder eller 46%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 60 s 35 s 25 s 42% 2 54 s 31 s 23 s 43% 3 77 s 34 s 43 s 56% 4 56 s 32 s 24 s 43% 5 56 s 32 s 24 s 43% 6 65 s 35 s 30 s 46% 7 58 s 32 s 26 s 45% 8 64 s 31 s 33 s 52% 9 60 s 33 s 27 s 45% GNS 61.1 s 32.8 s 28.3 s 46% ABT GAPS projektet Bilag A 11

12 Århus Blødende Ulcus den 15/ På kirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital var der kun 6 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 44 til 57 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 17 til 24 sekunder. Der var lidt variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden, men der er ikke nogen iøjnefaldende gennemgående forklaring på hvorfor. Tiderne for GAPS-NIPLPR metoden er derimod meget konstant for de 13 patienter, hvilket primært skyldes at det er simple afkrydsningsfelter der er tilbage til inddatering idet navne felter og basale indlæggelsesoplysninger ikke skal indtastes. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 49,2 sekunder og for GAPS- NIPLPR metoden 19,8 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 29,3 sekunder eller 60%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 52 s 24 s 28 s 54% 2 46 s 18 s 28 s 61% 3 44 s 17 s 27 s 61% 4 49 s 18 s 31 s 63% 5 47 s 18 s 29 s 62% 6 57 s 24 s 33 s 58% GNS 49.2 s 19.8 s 29.3 s 60% ABT GAPS projektet Bilag A 12

13 Køge Blødende Ulcus den 27/ På kirurgisk afdeling på Køge Sygehus var der 10 patienter udtaget til registrering. Med NIP KMS metoden tog det fra 59 til 68 sekunder at inddatere en patient. Med GAPS-NIPLPR metoden tog det fra 21 til 28 sekunder. Der var kun meget lidt variabilitet i de patienter der blev indtastet med NIP KMS metoden under 10%, og der er ikke nogen iøjnefaldende forklaring på hvorfor. Tiderne for GAPS- NIPLPR metoden varierer også en smule, dog uden korrelation til de NIP KMS indtastede. Den gennemsnitlige indtastningstid for NIP KMS ligger på 64,8 sekunder og for GAPS-NIPLPR metoden 24,2 sekunder en gennemsnitlig tidsbesparelse på 40,6 sekunder eller 63%. Patient nr. NIP GAPS Differens Diff i % 1 61 s 21 s 40 s 66% 2 59 s 21 s 38 s 64% 3 60 s 21 s 39 s 65% 4 67 s 28 s 39 s 58% 5 68 s 28 s 40 s 59% 6 68 s 23 s 45 s 66% 7 68 s 28 s 40 s 59% 8 61 s 21 s 40 s 66% 9 68 s 28 s 40 s 59% s 23 s 45 s 66% GNS 64.8 s 24.2 s 40.6 s 63% ABT GAPS projektet Bilag A 13

14 Samlet oversigt Nedenstående Tabel 2 viser de samlede gennemsnitlige indtastningstider (GNS) for de medvirkende afdelinger. Desuden er det angivet hvor lang tid det tog for den hurtigste indtastning (min) og den langsomste indtastning (max). SD angiver standardvariationen hvilket er et mål for hvor langt værdierne er spredt fra den gennemsnitlige tid. Det ses at de gennemsnitlige indtastningstider generelt er lavere for blødende ulcus end for apopleksi for såvel NIP KMS metoden som for GAPS-NIPLPR metoden. Den absolutte forskel mellem de to metoder er den samme for de to sygdomsområder på ca. 30 sekunder med da indtastningerne for apopleksi tager længere tid for begge metoder er den relative besparelse her lidt mindre - 46% mod 59% for blødende ulcus. Tabel 2. Gennemsnitlige indtastningstider i sekunder for alle afdelinger Afdeling NIP KMS GAPS-NIPLPR i % n Bispebjerg BU Århus BU Køge BU Hillerød BU GNS (min max) 39,4 (28 56) 49,2 (44 57) 64,8 (59 68) 45,1 (32 58) SD 7,8 4,3 3,8 6,9 GNS (min max) 18,7 (12 25) 19,8 (17 24) 24,2 (21 28) 15,7 (14 18) SD 3, % 14 3, % 6 3, % 10 1, % 12 GNS BU 49,6 19, % 10,5 Bispebjerg AP Århus AP Hillerød AP 70,7 (63 81) 61,1 (54 72) 57,6 (47 67) 5,5 6,6 5,6 38,1 (29 43) 32,8 (31 35) 31,1 (24 31) 5, % 13 1, % 9 3, % 16 GNS AP 63,1 34, % 12,7 GNS 56,4 26, % 11,6 Den gennemsnitlige tidsbesparelse for alle afdelingerne for begge sygdomsområder er på 53%. Estimering af besparelser på indtastning Selve indtastningen er den del af arbejdsprocessen der foregår på det same sted gennem hele processen og oftest er der samlet en bunke til indtastning der så foretages på en gang. Det er ikke den mest tidsforbrugende del af registreringsprocessen, men da det her er muligt at foretage tidsmålinger, vil det også kunne estimeres hvor megen tid man vil kunne spare ved GAPS-NIPLPR metoden i forhold til den nuværende NIP KMS metode. ABT GAPS projektet Bilag A 14

15 I 2009 blev der registreret i alt personer med diagnosen apopleksi. Sparer man her 29 sekunder pr. Indtastning er den samlede besparelse (( * 29) / 3600) = 100 timer hvilket svarer til 3 ugers arbejde. I 2009 blev der registret i alt 2534 personer med diagnosen akut øvre gastrointestinal blødning. Her spares 30 sekunder ved hver indtastning, hvilket kan give en samlet besparelse på ((2.534 * 30) / 3600) = 21 timer, hvilket er lidt under en uges arbejde. Det er således ikke en overvældende arbejdsbesparelse, men til gengæld der en rimelig validitet i beregningen. Beregningen siger dog ikke noget om hvorvidt det er muligt at realisere denne besparelse. ABT GAPS projektet Bilag A 15

16 Beskrivelse af arbejdsgangene i forbindelse med indberetning til NIP-KMS- databasen på 2 apopleksi-afdelinger og 2 afdelinger for blødende ulcus Udover den kvantitative måling af indtastningstiderne ved de to metoder er der lavet en beskrivelse af arbejdspraksis i forbindelse med indberetningen til NIP KMS databasen. Beskrivelsen er kun lavet for Neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital, neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus, Kirurgisk afdeling på Hillerød Hospital samt Kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Neurologisk afdeling Århus Universitetshospital Observation d På Århus apoplexi-afdeling påhviler det overordnede ansvar for registrering i NIP KMS databasen en af afdelingens overlæger, mens ansvaret for selve registreringen er op til en NIP-ansvarlig sygeplejerske. NIP-skemaet ligger på afdelingen som standard i sygeplejejournalen. Dvs. at det er sygeplejerske-faggruppen, som har ansvaret for, at de forskellige faggrupper læger, plejepersonale og terapeuter udfylder deres respektive dele af skemaet. Når der er roligt i afdelingen, bliver størstedelen af skemaet udfyldt, hvorimod der er mange mangler, når der er travlhed. Når en patient udskrives, er den aftalte procedure, at den ansvarshavende sygeplejerske sørger for, at den behandlende læge får NIP-skemaet til et sidste eftersyn for at sikre, at alt lægefagligt er udfyldt. Herefter skal sygeplejersken ifølge proceduren udfylde resten af skemaet. Det lægges herefter hos sekretæren, hvor den NIP-ansvarlige sygeplejerske afhenter det. Den NIP-ansvarlige sygeplejerske er den eneste på afdelingen, som foretager registreringer i NIP KMS databasen. Hun har ikke et fast tidsrum afsat til NIParbejdet, men varetager denne opgave, når hun har tid i forhold til andre opgaver. Første led i proceduren er, at hun henter de udfyldte NIP-skemaer hos sekretæren og starter med at fremfinde de tilsvarende journaler. De fleste kan findes i arkivet (en sal ned i forhold til afdelingen), mens andre ligger hos en læge, i ambulatoriet eller på en anden afdeling. Disse rykker hun for at få tilsendt. Hvis patienten er død, hentes journalen på mors-arkivet (3 sale op i forhold til afdelingen) af en piccoline ved lejlighed. Registreringen i databasen påbegyndes ikke, før journalen er fremfundet. Sygeplejersken bruger derfor en del tid på at rykke for journaler for at kunne gennemføre de pågældende NIP-indberetninger. Når journalen er fundet, er næste skridt, at NIP-sygeplejersken vha. journalen kontrollerer, at den korrekte diagnose er anført i de enkelte NIP-skemaer. Kun patienter med specifikke apoplexi-diagnoser skal registreres i NIP-KMSdatabasen ( NIP-diagnoser ). Dernæst kontrolleres samtlige oplysninger, der er ført ind på NIP-skemaet vha. journalen og forskellige it-systemer (PAS, Labka osv.) og evt. fejl ændres - lige- ABT GAPS projektet Bilag A 16

17 som felter, der ikke er udfyldt, udfyldes. Hvis der mangler svar, som NIPsygeplejersken ikke kan finde i det grønne system eller som kræver en fagprofessionel vurdering - lægges skemaet sammen med journalen i en af flere bunker, alt efter om det er lægen, fysioterapeuten eller en anden fagprofessionel, der skal konsulteres. Denne meget omhyggelige kontrol-procedure har afdelingens NIPoverlæge og den NIP-ansvarlige sygeplejerske aftalt med henblik på at validere data i skemaet og dermed opretholde en høj datakvalitet. Figur 3. Data kontrolleres inden de tastes ind. Hvis en patient i et forløb overflyttes fra apopleksi-afdelingen til en eller flere andre afdelinger, følger NIP skemaet med i journalen. I disse tilfælde udfylder NIP-sygeplejersken en kopi af NIP-skemaet til eget brug. Hun udfylder tomme felter med de data, som man ville have ført på skemaet, hvis patienter var forblevet på apoplexi afdelingen. Det gør det lettere for hende at kontrollere det originale NIP skema (som hun får retur til indberetning i NIP-KMS-databasen, når patienten udskrives). Kopien lægges i en mappe, så der hele tiden er kontrol med, hvor mange skemaer, der kan forventes tilbage fra Hammel, Geriatrisk og fra andre sygehuse. NIP-sygeplejersken rykker for dem med mellemrum. Når et skema kommer tilbage, er der ofte fejl i udfyldelsen i forhold til, hvad NIP-sygeplejersken har erfaring for er korrekt (i forhold til hvordan kopien er udfyldt). Hun skriver derfor en mail til den pågældende afdeling og beder den ansvarlige fagprofessionelle forholde sig til det pågældende spørgsmål/svar. Når hun modtager svaret, udfylder hun feltet. Mange gange må hun rykke gentagne gange for svar. Har patienten været indlagt på flere afdelinger (det sker, at patienter har været indlagt på 3,4,5 forskellige afdelinger) gennemgår NIP-sygeplejersken denne procedure for samtlige afdelinger, indtil skemaet er udfyldt korrekt. Nogle afdelinger er sværere at få svar fra end andre - specielt hvis de ikke indgår som en del af NIP-samarbejdet. I disse tilfælde har NIP-sygeplejersken erfaring for, at det er mest hensigtsmæssigt at ringe og spørge i forbindelse med tvivlsomme svar. Hendes erfaring er, at hvis hun sender en mail eller sender skemaet retur, får hun enten intet svar - eller et forkert. ABT GAPS projektet Bilag A 17

18 Hvis en patient bliver ramt af apoplexi, mens vedkommende er indlagt på en af hospitalets andre afdelinger, er det den pågældende afdeling, der skal udfylde NIP-skemaet. Efter patientens udskrivelse, sendes skemaet til apoplexi afdelingen til registrering i NIP-KMS-databasen, da al registrering foregår på apoplexi afdelingen og udelukkende af NIP-sygeplejersken. Det giver hende en del ekstra arbejde, idet der ofte er mange fejlregistreringer i skemaer udfyldt på andre afdelinger, da medarbejderne her ikke har samme rutine i udfyldelse af NIPskemaer, som medarbejderne på apoplexi afdelingen har opnået. I forbindelse med skemaer udfyldt på andre afdelinger, foretager NIP-sygeplejersken de samme rutiner som ovenfor beskrevet (ringer) med henblik på at få alle felter udfyldt korrekt. Alt i alt bruger NIP-sygeplejersken mange ressourcer på at få alle felter i NIP skemaet udfyldt og på at få dem udfyldt korrekt, da hun og den NIP-ansvarlige overlæge har det princip, at alle felter skal udfyldes, og at alle felter er lige vigtige. Kun undtagelsesvis er der felter, som hun ikke opnår at få udfyldt. Når alle felter på NIP-skemaet er udfyldt, åbner NIP-sygeplejersken NIP-KMSdatabasen og opretter et elektronisk skema til den pågældende patient - eller fremfinder et allerede oprettet. Hun forsynet det med navn og en række andre grundoplysninger fra det grønne system (PAS). Herefter udfylder hun det ved hjælp af data fra NIP-skemaet. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Århus apopleksi afdeling Genbrug af data fra LPR vil helt klart give væsentlige tidsmæssige besparelser på Århus apoplexi afdeling for såvel de læger og det plejepersonale, som er involveret i udfyldelse af NIP-skemaer som for afdelingens NIP-sygeplejersken. Læger og plejepersonale vil kunne spare tid i forbindelse med udfyldelse af skemaet, da det bliver mindre omfattende (ca. halvt så mange data). NIPsygeplejersken vil opnå en væsentlig reduktion i den tid, som hun anvender på kontrol af data i NIP skemaerne, da genbrug af data fra LPR vil overflødiggøre en del af kontrollen (ca. halvdelen af data). Kontrollen omfatter på Århus apoplexi afdeling samtlige data i skemaet, hvilket gør den meget tidskrævende. Baggrunden for den omhyggelige kontrol er, at den nuværende registreringspraksis - foretaget af fagprofessionelle i en travl klinisk hverdag - har vist sig at være behæftet med mange fejl. Som følge af kontrollen har data-validiteten opnået et niveau, der har muliggjort direkte anvendelse ved monitorering af behandlingskvaliteten. Data om behandlingsaktiviteter sammenholdes på denne afdeling med data om mortalitet/overlevelse, hvorved de fagprofessionelle får mulighed for at lære af egne erfaringer. Denne praksis har - ud fra de årlige statistikker, der udsendes fra KMS - vist sig at have effekt i form af nedsat mortalitet blandt afdelingens apoplexi patienter. Genbrug af data fra LPR ved indberetning til databasen kan ske uden at gå på kompromis med den datavaliditet, der er opnået gennem kontrollen, idet de LPR data, der genbruges, er identiske med de data, som NIPsygeplejersken anvender til kontrol af data i NIP-skemaet. ABT GAPS projektet Bilag A 18

19 Neurologisk afdeling, Roskilde sygehus Observation d På Roskilde apopleksi afdeling påhviler ansvaret for NIP-indberetningen to sekretærer, som har varetaget denne opgave i mange år. De er vant til indberetning til databaser, da de også varetager indberetning til andre databaser. De foretager indberetningen sammen og hjælper hinanden undervejs. Indberetningen foregår i et kontor indrettet til formålet, hvor de to NIP-sekretærer arbejder ved hver sin pc. Sekretærerne har udviklet afdelingens eget skema til indsamling af NIP-data, dvs. det officielle NIP-skemaet bruges ikke. Sekretærerne starter proceduren med at indsamle skemaerne på afdelingen, hvorefter de fremfinder journalerne på de patienter, for hvem der er udfyldt et skema. De registrerer kun patienter i NIP- KMS-databasen, hvis journalen er til stede. Herefter kontrollerer de data på skemaerne vha. journalerne og forskellige it-systemer (PAS, Labka osv.) Hvis de finder fejlregistreringer eller felter, der ikke er udfyldt, foretages de fornødne ændringer. Først herefter påbegynder de den egentlige registrering i NIP-KMSdatabasen. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på neurologisk afdeling på Roskilde Sygehus Genanvendelse af LPR data vil utvivlsomt give en væsentlig tidsmæssig arbejdsbesparelse på Roskilde apopleksi afdeling, da der her bruges meget tid på at kontrollere de oplysninger, som klinikerne har påført NIP-skemaet og på at søge oplysninger, der ikke er ført på skemaet. Denne kontrol overflødiggøres for så vidt angår de data, der genbruges, da disse stammer fra PAS systemet og således er identiske med de data, der anvendes til kontrol. Der vil herudover blive tale om en tidsmæssig besparelse for de læger, som udfylder NIP-skemaer, da antallet af registreringsfelter vil falde til ca. det halve. Kirurgisk afdeling Hillerød Hospital Observation den 25/ på Hillerød hospital Kirurgisk afdeling på Hillerød Hospital har to fysiske lokationer en på Hillerød Hospital og en på Helsingør Hospital. Man har udnævnt en NIP-ansvarlig overlæge og en NIP-ansvarlig sekretær. NIP-overlægen taster data ind i NIP-KMSdatabasen for alle patienter med blødende ulcus på Helsingør sygehus, mens NIP-sekretæren varetager indtastningen for alle læger på Hillerød sygehus. Hillerød: Der er på afdelingen i Hillerød en generel instruks om, at lægerne skal udfylde et NIP-skema i forbindelse med behandling af blødende ulcus patienter. Skemaerne ligger derfor i akut modtagelsen og på operationsgangen. Nogle læger efterlever instruksen andre ikke. De udfyldte skemaer afleveres til NIP-sekretæren. Ifølge NIP-overlægen bruger de kolleger på Hillerød Hospital, som efterlever instruksen, en del tid på at søge oplysninger i forbindelse med udfyldelsen af skemaerne. ABT GAPS projektet Bilag A 19

20 For NIP-sekretæren er proceduren, at hun en gang hver måned trækker en liste fra LPR med CPR-numre på de patienter, der ifølge oplysningerne i LPR skal registreres i NIP-KMS-databasen. Sekretæren kontrollerer, om den enkelte patient på listen har en af de diagnosekoder ( NIP-diagnoser ), der er afgørende for, om patienten skal registreres i databasen. Hun kontrollerer også, hvorvidt patienten har været indlagt på kirurgisk afdeling, da det ifølge en lokal bestemmelse er afgørende for, om patienten skal registreres. Den reviderede LPR- liste sammenholdes med de NIP-skemaer, der er kommet retur fra lægerne. Hvis der mangler skemaer, fremfindes de pågældende journaler, hvorpå journal plus NIP-skema bliver bragt til den læge, som har udført behandlingen. Sekretæren bruger meget tid på at rykke lægerne for at udfylde og returnere skemaerne. Efter udfyldelse får sekretæren skema og journal retur. Før hun registrerer i NIP- KMS-databasen kontrollerer hun, om alle felter er udfyldte, og om de er korrekt udfyldt. Hvis hun støder på data, som hun anser for fejlregistreringer, kontakter hun den NIP-ansvarlige overlæge for kontrol. Manglende data forsøger hun at finde i journalen eller via forskellige databaser. Det er ret tidsrøvende. Helsingør: Den NIP-ansvarlige overlæge identificerer NIP-patienterne via epikriserne på patienter, der udskrives fra kirurgisk afdeling på Helsingør hospital. Når hun finder en epikrise med en NIP-diagnose, tager hun den fra og beder sekretæren finde journalen frem. Hun får hver måned en liste udtrukket fra LPR fra NIPsekretæren på Hillerød sygehus, og den sammenholder hun med de patienter, som hun via epikriserne har fundet, hvorved hun kan finde evt. manglende patienter. Lægen anvender ikke NIP-skemaet - men indtaster direkte i databasen vha. journalen og de forskellige it-systemer. Hun anslår, at det tager mellem min. pr. patient ofte længere tid, hvis data ikke er nemt tilgængelige. Hillerød og Helsingør: En gang om året sendes en fejlliste fra KMS til afdelingen. En fejlliste indeholder data, der efter et krydstjek mellem data i LPR og data registreret i NIP-KMS- databasen, anses for fejlregistreringer. Både NIP-overlægen og sekretæren bruger meget til på at kontrollere egne indtastede data i databasen i forbindelse hermed ofte med det resultat, at de oprindeligt indtastede data var korrekte, og at fejlen findes et andet sted. Det anslås, at fejllisten omfatter omkring 10% af samtlige indberettede patienter. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Helsingør og Hillerød kirurgisk afdeling Ved genanvendelse af PAS data vil der givet kunne opnås en ret stor tidsbesparelse på Helsingør og Hillerød hospital, kirurgisk afdeling. Dels vil den NIPansvarlige overlæge kunne spare tid på ikke at skulle fremfinde de data, der genanvendes fra PAS-systemet, ligesom hendes kolleger på Hillerød sygehus vil kunne spare tid i forbindelse med udfyldelse af NIP-skemaer. Det samme gælder NIP-sekretæren. ABT GAPS projektet Bilag A 20

21 Kirurgisk afdeling Bispebjerg hospital Observation den 26/ På kirurgisk afdeling på Bispebjerg hospital har den NIP-ansvarlige overlæge det overordnede ansvar for registrering i NIP-KMS-databasen. De enkelte behandlende læger på afdelingen opretter og indtaster selv data i NIP-KMS-databasen på deres respektive patienter. Aftalen er imidlertid, at den NIP-ansvarlige overlæge skal kontrollere og godkende indtastningerne, før registreringen afsluttes. NIP-skemaet anvendes ikke på Bispebjerg hospital, da alle indtaster direkte i databasen vha. journalen og de forskellige it-systemer. Før NIP-overlægen starter kontrollen af de indregistrerede patientdata, har han bedt en sekretær om at finde journalerne på samtlige patienter, der står på NIPlisten udtrukket fra LPR-registeret. Sekretæren bruger en del tid på at fremfinde journalerne, der af og til skal hentes på andre afdelinger. Den NIP-ansvarlige overlæge kontrollerer som det første de diagnoser, som de enkelte patienter er registreret med i databasen for at kontrollere, om de har en NIP-diagnose. Herved finder han ved at konsultere journalen - ofte patienter med forkert diagnose. Disse tilfælde indberetter han videre, så fejlregistreringerne bliver ændret i PAS-databasen. Herefter kontroller han samtlige data, som kollegerne har registreret i NIP-KMS-databasen vha. journalen og diverse itsystemer. Han finder herved en række fejlindtastninger og manglende indtastninger, som han korrigerer. Det er meget tidskrævende, da data skal findes flere forskellige steder i journalen og til tider ikke kan findes i journalen men skal findes i et af de forskellige it-systemer (Labka osv.). Når data er korrigeret, afslutter NIP-overlægen registreringen. Vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR data på Bispebjerg kirurgisk afdeling Der kan utvivlsomt spares meget lægetid på Bispebjerg hospital ved genanvendelse af LPR-data, da lægerne her varetager al registrering til databasen. Den NIP-ansvarlige overlæge anslår, at han i gennemsnit bruger min. pr. patient på registreringsarbejdet. Samlet vurdering af arbejdsbesparelserne ved indberetningen ud fra den kvalitative analyse Ud fra interviews med aktørerne omkring indberetningsarbejdet og besøgene på de respektive afdelinger er det oplagt vurdering at der kan spares tid ved indberetning efter GAPS-NIPLPR metoden. For det første er det vores vurdering at der vil være færre efterregistreringer, og for det andet vil arbejdet med at foretage efterregistreringerne være lettet fordi en del efterregistreringsdata fremfindes via automatisk træk på LPR registret. Besøgene på afdelingerne og interviewene har imidlertid også vist at arbejdspraksis med efterregistreringerne er meget forskelligartede vi er således ikke stødt på to ens procedurer i de afdelinger vi har besøgt. Dels er selve arbejdsprocessen forskellig og dels er de involverede aktører forskellige. Nogle steder fremfindes manglende journaler af registreringspersonalet, typisk en sygeplejerske, mens man andre steder anvender piccoliner. Der er ligeledes en stor forskel på ABT GAPS projektet Bilag A 21

22 hvor langt værk oplysningerne befinder sig. Nogle steder ligger journalarkivet langt væk fra afdelingen, og der er stor forskel på om man samler sammen på journaler der skal hentes eller de hentes enkeltvis. Arbejdet med at fremskaffe de manglende oplysninger til efterregistreringen er meget intermitterende. De oplysninger der skal skaffes fra andre afdelinger hvor patienten er til eller har være til behandling rekvireres pr telefon, mail, fax eller brev. Hvis data ikke kommer fremsendes rykkes der for svar indtil data fremkommer. Der er store forskelle på hvordan de enkelte afdelinger griber denne proces an på, og der er endvidere stor forskel på hvordan de afdelinger hvor data rekvireres fra svarer på henvendelserne. At rykke for oplysninger man skal bruge for at kunne afslutte registreringen af en patient opleves ofte meget belastende, og det er derfor forbundet med stor usikkerhed når man spørger de direkte involverede parter om hvor lang tid de bruger på det. Figur 4. Der samles journaler sammen i en stak før rykkerprocedurerne for informationer fra andre afdelinger sættes i værk. Til trods for den store kompleksitet og de store usikkerheder der følger heraf er et af de gentagne udsagn fra de interviewede klinikere at de bruger mellem 10 og 20 minutter på at foretage en enkelt registrering inklusive den tid der medgår til kontrol af oplysninger for. Som udsagnene falder er der ikke medregnet den tid der går med at fremskaffe de data der skal rekvireres fra andre afdelinger eller hentes i arkiv. Det er denne proces der er stærkt intermitterende og samtidig udføres af flere andre faggrupper end de kliniske. Hvis der medgår minutter pr. registrering, og omkring halvdelen af de data, der skal efterkontrolleres automatisk kan skaffes ved GAPS-NIPLPR metoden betyder det at den tid der går med efterkontrol af oplysninger reduceres til 5-10 minutter pr. registrering. For registrering af alle patienter i de to sygdomsgrupper - apopleksi og akut øvre gastrointestinal blødning i alt registreringer kan der opnås en tidsbesparelse på (14.963*7,5 min) 1870 timer hvilket svarer til lidt over et årsværk (1,1 årsværk). ABT GAPS projektet Bilag A 22

23 Generel vurdering af arbejdsbesparelse ved NIP indberetning vha. genbrug af LPR-data. Ovenfor er der lavet en gennemgang af de arbejdsprocesser der indgår i indberetningen af NIP data. Overordnet er der tale om en proces hvor kildematerialet til data (journalerne) indhentes, en proces hvor de enkelte dataelementer indsamles fra de forhåndenværende kilder (journal og lokale it-systemer) kontrolleres og overføres til et inddateringsark, og endelig en proces hvor data indtastes i et indberetningssystem. I Tabel 3 ses en oversigt over tidsbesparelser ved de forskellige delprocesser. Indhentning og rykkerprocedure er ikke tidsfastsat fordi det foregår så forskelligt på de enkelte afdelinger og der er så stor variation i arbejdet for den enkelte patient. En videre ekstrapolation af en bedste gennemsnitlig antagelse af tidsforbruget ville resultere i et besparelsesestimat der ville være fuldstændigt arbitrært. Derfor er det udeladt. Tabel 3 Tidsbesparelser ved de forskellige del processer der indgår i indberetningen af NIP data. NIP KMS Gns. GAPS-NIPLPR Gns. Besparelse pr. patient Besparelse i alt ( ptt.) Indhentning og??? - rykker Indsamling og kontrol 15 min. 7,5 min. 7,5 min timer 1,1 årsværk Indtastning 56,4 sek. 26,8 sek. 29,6 sek. 123 timer 0,07 årsværk I alt 1,2 (+) årsværk Arbejdsprocessen med indsamling og kontrol af data er sat til gennemsnittet som oplyst gennem interview, og besparelsen er beregnet efter hvor mange dataelementer der automatisk vil blive leveret gennem GAPS-NIPLPR metoden. Tidsbesparelsen vil her andrage 7,5 minutter pr. patient, hvilket med en patientpopulation på patienter årligt giver en besparelse på 1,1 årsværk. Der er her tale om kliniker tid, dvs. enten en overlæge eller sygeplejerske. Selve indtastningsprocessen udgør kun en lille del af den totale proces. Til gengæld er det den bedst dokumenterede besparelse, der viser at der kan spares i alt 123 timer om året ved en patientpopulation på patienter. Selve indtastningsarbejdet er samtidig det mest kedelige arbejde, som i dag varetages af højt uddannet sundhedsprofessionelle. Selvom undersøgelserne af tidsforbruget ved anvendelse af de to metoder har et empirisk grundlag er der ikke lavet undersøgelser af hvor realistisk det vil være at hente besparelserne hjem såfremt GAPS-NIPLPR metoden indføres. ABT GAPS projektet Bilag A 23

24 Tak Tak til Eva Ejsing-Duun for indsatsen med videooptagelser og til Ditte Sørensen for hjælp med videooptagelserne samt analysen af mange timers video. Ligeledes en stor tak til personalet på de afdelinger for at medvirke til afprøvningen af GAPS-NIPLPR metoden. ABT GAPS projektet Bilag A 24

25 BILAG B Validering af ABT projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. Projektrapport Kompetencecenter for kliniske kvalitetsdatabaser (Nord) Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 1

26 1. Baggrund Projektet Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet havde blandt andet til formål at undersøge effekten af anvendelse af patientadministrative data fra Landspatientregistret (LPR)til identificering af patienter, som bør indberettes til Det Nationale Indikator Projekt (NIP) indenfor sygdomsområderne akut apopleksi og akut mave-tarmkirurgi. Det er tidligere fundet, at der indenfor de to sygdomsområder er registreret et antal patienter med relevante diagnosekoder i LPR, som ikke er indberettet til NIP. Det er herudover sandsynligt, at der findes patienter indberettet til NIP, som ikke er registreret med relevante diagnosekoder i LPR. På denne baggrund var formålet med nærværende projekt at undersøge validiteten af patientregistrering i henholdsvis NIP KMS, d.v.s. den nuværende måde at opsamle data på, og NIP LPR, som er det nye mulige alternativ baseret på en kombination af data fra LPR og KMS. Projektet er gennemført ved Kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (Nord) (KCN). Projektgruppen har bestået af medarbejdere fra KCN bistået af speciallæger i henholdsvis neurologi og kirurgi: Cathrine Wildenschild, forskningsasssistent, cand.scient.san, KCN Reimar Wernich Thomsen, afdelingslæge, ph.d., KCN Søren Paaske Johnsen, forskningsoverlæge, ph.d., KCN (projektansvarlig) Sven Adamsen, overlæge, Herlev Hospital Helle Klingenberg Iversen, overlæge, dr.med, Glostrup Hospital Karsten Vestergaard, overlæge, Aalborg Sygehus 2. Materiale og metoder Design For begge sygdomsområder blev undersøgelsen udført i to faser. I første fase blev der for hvert sygdomsområde identificeret tre stikprøver af patienter; 25 patienter, som kun var registreret i NIP KMS, 25 patienter, som kun var registreret i NIP LPR og 25 patienter, som var registreret i begge datakilder. I alt blev således identificeret 75 patienter indenfor hvert sygdomsområde. Patientforløb blev identificeret på individniveau via CPR-nummer og således at enten indlæggelse eller udskrivelse skulle have fundet sted i For disse stikprøver blev NIP KMS og NIP LPR inddata sammenlignet med data fra patientjournaler som guldstandard med det formål at afgøre, hvorvidt patienterne opfyldte inklusionskriterierne til NIPapopleksi henholdsvis NIP-akut mave-tarm kirurgi. Denne fase havde således til formål at undersøge validiteten patientregistreringen i databaserne på landsplan. Denne tilgang bygger på en antagelse om at alle relevante patienter vil være registreret i NIP KMS og/eller NIP LPR. Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 2

27 Figur 1. Illustration af fordeling af patienter i henholdsvis NIP KMS og NIP LPR. I anden fase blev der for hvert sygdomsområde gennemgået epikriser fra samtlige konsekutive patienter udskrevet fra pilotafdelingerne i studieperioden med det formål at identificere patienter, som potentielt opfyldte kriterierne for inklusion i NIP-apopleksi henholdsvis NIP-akut mavetarmkirurgi. For alle relevante patienter blev NIP KMS og NIP LPR inddata sammenlignet med data fra patientjournaler som guldstandard med det formål at undersøge validiteten af patientregistreringen for de pilotafdelinger, som var involverede i projektet. I fase 2 foretages en langt bredere screening af potentielt relevante patientforløb, inklusiv forløb som ikke er blevet registreret korrekt i NIP KMS og/eller NIP LPR. For sygdomsområdet NIP-apopleksi blev studieperioden defineret som januar For sygdomsområdet NIP-akut mave-tarmkirurgi blev studieperioden defineret som januar Længden af studieperioderne blev fastsat således at et rimeligt antal patienter (d.v.s. >100 per sygdomsområde) kunne forventes at blive identificeret med henblik på at opnå en brugbar statistisk præcision. For begge sygdomsområder blev identificeret et sæt diagnose- eller procedurekoder til indledende screening og afgrænsning af relevante epikriser (se venligst Bilag 1). Inklusionskriterier til NIP Gældende for begge sygdomsområder var, at inkluderede patienter i undersøgelsen skulle have et dansk CPR-nummer. For inklusion i NIP-apopleksi skulle patienterne desuden være over 18 år gamle, hvorimod der ikke fandtes et alderskriterium for inklusion i NIP-akut mave-tarm kirurgi. Inklusionskriterier til NIP-apopleksi Inklusionskriterium er akut apopleksi, defineret som en tilstand på formodet vaskulær basis, karakteriseret ved hurtig udvikling af kliniske symptomer på tab af fokal eller evt. global neurologisk funktion med en symptomvarighed på mere end 24 timer eller førende til patientens død. Akut defineres som symptomdebut indenfor de seneste 7 dage (fra NIP: Datadefinitioner for NIP-apopleksi, gældende fra 15. december 2009). Registreringen omfatter således følgende ICD-10 koder: Hjerneblødning (DI61) Hjerneinfarkt (DI63) Slagtilfælde uden oplysning om blødning eller infarkt (DI64) Ovennævnte koder vil som hovedregel være registreret som A-diagnose eller som B-diagnose i kombination med rehabilitering som A-diagnose. Inklusionskriterier til NIP-akut mave-tarmkirurgi Klinisk epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital ABT GAPS projektet bilag B 3

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter

Læs mere

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse

Læs mere

SLUTRAPPORT. ABT demonstrationsprojektet GAPS. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af sundhedsfaglig kvalitet

SLUTRAPPORT. ABT demonstrationsprojektet GAPS. Genanvendelse af administrative patientdata til måling af sundhedsfaglig kvalitet Enhed for Klinisk Kvalitet Koncern IT Region Hovedstaden Borgervænget 7 2100 København Kontakt: Søren Vingtoft Mobil tlf.: 2811 7633 Mail:soeren.vingtoft@regionh.dk Dato: 18. september 2011 SLUTRAPPORT

Læs mere

DNOR (Dansk Neuro Onkologisk Register) Brugervejledning til KMS

DNOR (Dansk Neuro Onkologisk Register) Brugervejledning til KMS 1 DNOR (Dansk Neuro Onkologisk Register) Brugervejledning til KMS Man kommer ind i KMS systemet til dataindberetning ved at skrive adressen http://nip.medcom/kms eller http://195.80.243.98/kms i sin browser.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Fredag den 9. januar, 2009. DSKS årsmøde, Nyborg Strand. Global Trigger Tool Marie Lund tidl. Specialkonsulent ved Center for Kvalitet i Region Syddanmark. Hvordan opnås viden om patientsikkerhed? Via

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold

Palliativ Database. datasæt og rapporteringsindhold Palliativ Database Specifikation af Palliativdatabases indikatorer, datasæt og rapporteringsindhold 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION... 4 2 PATIENTFORLØBETS REGISTRERINGER... 5 3 DATAFLOW FRA INDDATA

Læs mere

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Introduktion Blærecancer 1700 nye tilfæde årligt Mand:kvinde = 2.78 National multidisciplinær

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014 Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2133 BBR-tilsynsrapport for Aalborg Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Aalborg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aalborg kommune...

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Patientdatas anvendelser

Patientdatas anvendelser Kursusgang 1 Patientdatas anvendelser Forelæsning og opgaver Dansk registertradition og LandsPatientRegisteret, LPR LPR-datas oprindelse og primære anvendelser Opgaveløsning Præsentation af opgaveløsninger

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

Regionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15

Regionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15 Indhold Regionsresultaterne i oversigtsform... 4 Baggrund... 4 Datamateriale... 4 Triagering... 6 Triagering... 7 Tid fra ankomst til triagering... 7 Ventetid fra triagering til behandling... 8 Tid fra

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING

DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING DANSK PALLIATIV DATABASE DPD VEJLEDNING DATAINDTASTNING Indhold: INDLEDNING... 2 PRINCIPPER FOR INDTASTNING AF PATIENTER... 3 HVORDAN KOMMER MAN TIL INDTASTNING?... 4 LOGIN... 6 FELTER... 9 UDFYLDELSE

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig

Læs mere

Statistikudtræk. 1 Introduktion

Statistikudtræk. 1 Introduktion Statistikudtræk MADS MENU: RAPPORT STATISTIK STATISTIKUDTRÆK (D.4.1.) Revideret 20-09-2010 1 Introduktion I MADS kan statistiske data trækkes ud via enten statistikudtræk eller perioderapporter. I statistikudtræk

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og

Læs mere

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

Notat om Region Sjællands koncept Patienten som partner og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål

Læs mere

Får apopleksipatienter en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehusene i Ringkjøbing Amt - og registreres genoptræningsplanen i PAS systemet?

Får apopleksipatienter en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehusene i Ringkjøbing Amt - og registreres genoptræningsplanen i PAS systemet? RINGKJØBING AMT Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Får apopleksipatienter en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehusene i Ringkjøbing Amt - og registreres genoptræningsplanen i PAS systemet?

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Indtastningsvejledning. Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet

Indtastningsvejledning. Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet Indtastningsvejledning Dansk Gynækologisk Cancer Database Sygeplejeskemaet 25-02-2011 Indhold 1. Hvilke patienter skal indtastes og hvilke skal ikke?... 3 2. Login i Klinisk MåleSystem (KMS)... 4 2.1 Login

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

0. Administrative oplysninger om registeret

0. Administrative oplysninger om registeret Registerdeklaration Register over anvendelse af tvang i psykiatrien Opdateret januar 2015 0. Administrative oplysninger om registeret 0.1 Registernavn Dansk: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien

Læs mere

Vejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge.

Vejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge. Danmarks Statistik, Velfærd 22. januar 203 Børn og Unge, Udsatte børn Vejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge. Indhold Baggrund...2 2 Formål...2

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab jk02@bbh.hosp.dk

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014 Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2134 BBR-tilsynsrapport for Aarhus Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Aarhus kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Aarhus kommune... 2

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Malignt lymfom National Årsrapport 2012

Malignt lymfom National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014

BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014 Lovsekretariatet Dato: Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2135 BBR-tilsynsrapport for Esbjerg Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Esbjerg kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for

Læs mere

Vejle Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt mellemstore sygehuse for 3. år Kolding Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt små sygehuse for 2.

Vejle Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt mellemstore sygehuse for 3. år Kolding Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt små sygehuse for 2. Vejle Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt mellemstore sygehuse for 3. år Kolding Sygehus Danmarks bedste sygehus blandt små sygehuse for 2. år 12. oktober 2010 Elektronisk audit txt-mining på journaloplysninger

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013 RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere

Læs mere

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl. Dato: Lovsekretariatet Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2136 BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Odense kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odense

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Undervisning i Dansk Palliativ Database

Undervisning i Dansk Palliativ Database Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Dagens

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den patientoplevede kvalitet på sygehusene i Region Hovedstaden Enheden

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

BUP-ADHD. National årsrapport 2014. 1. januar 2014-31. december 2014. Dato 04.09.2015

BUP-ADHD. National årsrapport 2014. 1. januar 2014-31. december 2014. Dato 04.09.2015 BUP-ADHD National årsrapport 2014 1. januar 2014-31. december 2014 Dato 04.09.2015 Center for Klinisk Epidemiologi (tidligere Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Kliniske Databaser) og Regionernes Kliniske

Læs mere

Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014

Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Brugervejledning til dataindtastningsmodulet; KMS, ver. 1.9 April 2012

Brugervejledning til dataindtastningsmodulet; KMS, ver. 1.9 April 2012 1. ÅBNING AF KMS OG LOGIN... 2 2. VALG AF MODUL/SPECIALE/AFDELING... 3 3. GENERELT OM NAVIGATION I KMS 1.3... 4 MENULINJE... 4 LUKNING AF DET AKTUELLE BILLEDE... 4 OBLIGATORISKE FELTER... 4 SKÆRMOPLØSNING...

Læs mere

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk

Læs mere

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev

Læs mere