14 Information og markedsføring
|
|
- Kirsten Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14 Information og markedsføring Dette kapitel er i stor udstrækning baseret på [Færdselsstyrelsen, 1998]. Lokal og regional kollektiv trafik - en oversigt 14.1 Indledning Det er et væsentligt problem i den kollektive trafik, at brugerne har svært ved at overskue det, som den kollektive trafik tilbyder. Det vidt forgrenede net leverer mange transportmuligheder, som kunderne skal informeres om, og som skal markedsføres. Der er ikke noget entydigt svar på, hvordan informationsopgaven skal løses, og det gøres derfor også på forskellig vis i de forskellige trafikselskaber. I dette kapitel beskrives forskellige løsningsmuligheder Information Trafikselskaberne tilbyder rutenet med mange ruter og mange afgange, og for mange rejserelationer er der flere rejsemuligheder. Antallet af rejsemuligheder stiger meget kraftigt jo flere ruter, der betjener et område og jo flere afgange, der er på de enkelte ruter. Det potentielle behov for information om rejsemulighederne stiger mindst i samme takt som forøgelsen af rejsemulighederne og dermed kompleksiteten af det system, der udbydes. Informationsopgaven er derfor vidt forskellig på Bornholm eller i Vestjylland i forhold til opgaven i hovedstadsområdet. Trafikselskabernes traditionelle informationskanaler har været trykte køreplaner og trafikkort med linjeføringer og standsningssteder. Desuden har trafikselskaberne - som supplement til de trykte medier - oprettet trafikinformationscentraler, hvor kunderne kan ringe og få oplysninger om forbindelser og afgangstider. I de senere år har alle trafikselskaber suppleret informationscentralen med hjemmesider på Internettet med adgang til ruteoversigter og køreplaner. Trafikselskaberne søger at sætte hvert deres præg på informationsmaterialet til passagererne. Det betyder, at materialet bliver uensartet, og at passagererne skal sætte sig ind i forskellige former for køreplaner og trafikkort, hvor rejsen omfatter mere end ét trafikselskab. Med Rejseplanen (se senere) imødegår man dette problem. Buschaufførerne og togpersonalet udgør også vigtige informationskanaler til passagererne. Her kan passagererne få oplysninger om driften her og nu samt om rejsemuligheder, forbindelser, afgangs- og ankomsttider Køreplaner Der udgives ikke én samlet køreplan, som dækker samtlige bus- og togforbindelser i hele Danmark. DSB's køreplansbog rummer samtlige togforbindelser både internt i Danmark og ud af landet samt fjernbusser, ekspresbusser og regionale busruter i 157
2 hele landet. Bybusser og lokalruter er ikke medtaget i køreplanen. De fleste af de nu nedlagte fælleskommunale trafikselskaber udgav tilsvarende en køreplansbog, der omfatter alle busruter og jernbaner i trafikselskabets betjeningsområde. I nogle trafikselskaber er køreplanerne for de lokale ruter dog ikke medtaget. Disse udgives enten i en selvstændig bog eller alene som linjekøreplaner. Det er ikke klart, hvad de nye regionale trafikselskaber vil gøre, men det forventes, at man vil fortsætte med udgivelsen af køreplansbøgerne. Køreplansbøger rummer - ud over køreplanerne - oplysninger om: takster kortsalgssteder rejseregler telefonnummer til informationscentral, trafikselskab og entreprenører busruternes linjeføring servicefaciliteter på terminaler vejledning i brug af køreplanerne. Køreplansbøgerne sælges fra stationer, kortsalgssteder og trafikselskabernes administration. Enkelte trafikselskaber udleverer eller uddeler køreplansbogen gratis. Salget af køreplansbøgerne er relativt begrænset i forhold til, hvor mange personer, der benytter den kollektive trafik. Dette skal ses i sammenhæng med, at trafikselskaberne også udgiver køreplaner med et udpluk af linjer, der dækker informationsbehovet for de fleste, fordi deres daglige rejser foregår mellem et relativt begrænset antal mål. Størstedelen af disse køreplaner udleveres gratis fra stationer og i busser. Disse køreplaner udgives i følgende varianter: Linjekøreplaner, der dækker en enkelt linje Gruppekøreplaner, der omfatter en gruppe af linjer, der betjener de samme strækninger. Områdekøreplaner, der dækker trafikudbuddet i et mindre geografisk område Køreplaner, der indeholder en bestemt produkttype (f.eks. S-tog og S- busser i hovedstadsområdet, natbusser, sommerruter) Køreplanernes opbygning Køreplanerne for togene viser afgangs- og ankomsttiderne på alle stationer, mens det kun er udvalgte lokaliteter langs busruterne, der er medtaget. Køreplanerne er opbygget linje- eller strækningsvis. På strækninger, hvor der kører flere buslinjer, er der ofte opstillet en samlet køreplan for strækningen, således at passagererne får en samlet oversigt over udbuddet uden at skulle slå op i køreplaner for flere ruter. Køreplansbøgerne indeholder forklaringer til køreplanens opbygning og anvendelse. Nogle trafikselskaber har arbejdet meget med den grafiske udformning af køreplanen med det formål at gøre den så let læselig og forståelig for passagererne som muligt. Køreplanerne kan principielt opstilles på to måder: Destinationer og ture vandret (turene under hinanden) - se Figur 14.1 Destinationer og ture lodret (turene ved siden af hinanden) - se Figur
3 Figur 14.1 Destinationer og ture opstillet vandret. [NT, 2006]. Figur 14.2 Destinationer og ture opstillet lodret. [NT, 2006]. Begge udformninger anvendes. Den vandrette opstilling er fordelagtig, når der er mange ture (f.eks. bybuskørsel). Den lodrette opstilling er derimod mere anvendelig, hvis der er mange destinationer, som man vil vise afgangstiderne på. 159
4 Korrespondancer til udvalgte jernbanestrækninger eller ruter er vist i togenes og i de regionale busruters køreplaner. I køreplaner for bybusser er korrespondancer mellem busserne kun sjældent vist. Køreplanens opbygning i ruter og strækninger understøtter ikke behovet for at vide, hvordan man kommer fra punkt til punkt. Hvis rejsens start- og slutpunkt ligger på den samme busrute eller togstrækning, er det forholdsvis enkelt at planlægge rejsen. Planlægningen af en rejse, hvori der indgår flere ruter, kræver derimod kendskab til rutenettet og korrespondance mellem ruterne. For at kunne anvende køreplanen til at planlægge sin rejse er passageren endvidere nødt til at vide hvilke af de standsningssteder, der er angivet i køreplanen, der ligger nærmest start- og udgangspunktet samt have en viden om hvilke(n) busrute(r) eller tog, der standser ved disse standsningssteder Faste minuttal Trafikselskaberne tilstræber, at der på ruter med hyppig drift (én afgang i timen eller mere) er faste minuttal. Passagererne har derved lettere ved at huske afgangstiderne, og det er muligt at skabe faste korrespondancer mellem ruterne, således at rutenettet virker som en sammenhængende helhed. På dobbeltsporede banestrækninger kan der etableres og opretholdes faste minuttal i hele driftstiden. S- banen i København er et eksempel på et sammenhængende system, hvor der er faste minuttal (20-minutters drift på alle linjer). På busruter, hvor fremkommeligheden er afhængig af den øvrige biltrafik, er det i de tættere byområder derimod vanskeligt at etablere faste minuttal hele driftstiden. På grund af den stærkt øgede trafik i myldretiden vælger man dog i mange byer at anvende ændrede minuttal i myldretiden Trafikkort Trafikselskaberne udgiver som supplement til køreplanen et trafikkort, hvor busruter og togforbindelser er indtegnet med angivelser af takstzonernes grænser. De fleste trafikkort er stiliserede og da trafikselskaberne betjener geografisk store områder, er det ofte vanskeligt for ikke lokalkendte at identificere den enkelte rutes præcise linjeføring og dermed at vide, om det er den ene eller den anden rute, der skal anvendes for at nå til et givet rejsemål. Figur 14.3 Eksempler på trafikkort. Kortet til venstre er indtegnet på et nogenlunde målfast kort, mens kortet til højre er helt diagrammatisk. [Færdselsstyrelsen, 1998] Information på stoppesteder Omfanget af information til de ventende passagerer varierer fra ingenting på stoppesteder i tyndt befolkede områder til kø- replanstavler med angivelse af bussens afgangstidspunkt fra det pågældende stoppested og til kort med angivelse af busruter, stoppesteder og navne på veje i umiddelbar nærhed af stoppestedet. 160
5 Figur 14.4 Elektronisk stoppestedsinformation i Zürich. Eget foto. I mange byer er der i de senere år opsat elektroniske køreplanstavler, der viser, hvornår næste bus afgår fra stoppestedet Informationscentraler Trafikselskaberne har enten selv oprettet informationscentraler eller indgået samarbejde med entreprenører, rutebilstationer eller DSB-stationer om at give information til kunderne. En del trafikselskaber har oprettet informationsbutikker, så kunderne - ud over at få information via telefon - også kan henvende sig personligt. Informationsbutikkerne fungerer også som kortsalgssteder. Figur 14.5 Let opfattelig information i Lemgo i Nordtyskland. [Nielsen, Gustav, 2006]. 161
6 Figur 14.6 Åbningstider i informationscentraler i [Færdselsstyrelsen, 1998]. Åbningstiderne på informationscentralerne er meget uensartede landet over, jf. Figur og der er ingen af informationscentralerne, der er åbne for personlig betjening hele døgnet. I de senere år er åbningstiderne blevet indskrænket i takt med de øgede muligheder for at søge information via Internettet. Nogle trafikselskaber har suppleret den personlige betjening med Voice Response systemer, hvor kunderne selv hele døgnet kan søge information om f.eks. takster, ændringer af ruter, flytning af stoppesteder mv Personale Udover personalet på trafikinformationscentralerne og i informationsbutikkerne giver buschauffører og personalet i togene information til kunderne. Kontakten mellem personalet i tog og busser og passagererne er meget vigtig for kundernes oplevelse af den kollektive trafik. Trafikselskaberne lægger derfor i større og større grad vægt på, at personalet er veluddannet. Der bliver gennemført kurser for personalet og stillet krav i udbudsmateriale ved licitation om, at chaufførerne skal være uddannet i takstzonesystemer, kundebetjening mv. 162
7 Rejseplanen De regionale og lokale trafikselskaber, HUR og DSB står for som er udviklet i et uformelt samarbejde. Rejseplanen blev officielt lanceret den 1. oktober 1998, og er i dag med 2,5 mio. forespørgsler om måneden en af de mest benyttede hjemmesider i Danmark. Rejseplanen er et landsdækkende projekt og har som formål at give kunderne mulighed for - ved at indtaste start- og slutadresse for rejsen - at få vist mulighederne for forbindelse på det tidspunkt, kunden ønsker at rejse. Herved får kunderne lettere ved at finde rundt i den kollektive trafik og det bliver hurtigere at fastlægge sin rejserute, end det i dag er muligt med opslag i den almindelige køreplan eller ved henvendelse til en af trafikselskabernes kundeinformationer. Rejseplanen indeholder samtlige tog i landet og togforbindelser til udlandet samt hovedparten af busserne Køreplan på Internettet Flere trafikselskaber har etableret hjemmesider på Internettet, hvor der er adgang til generel information, nyheder, oplysninger om takster, handicapkørsel og køreplaner. Det er også muligt at sende ris og ros til trafikselskaberne og stille spørgsmål. Figur 14.7 Illustration af rejseplanen. [Rejseplanen]. 163
8 Figur 14.8 Øjebliksbillede fra Aalborg af hvor metrobusserne er. Busser markeret med grønt er under tre minutter forsinket og med gult over tre minutter forsinket. Ved at føre musen henover den enkelte bus får man eksakt information om forsinkelsen. [NT, 2007]. Man kan se på Internettet, hvor busserne på metrolinjerne i Aalborg befinder sig og i hvilket omfang de overholder køreplanen, idet det er angivet, hvor mange minutter bussen er forud eller bagud i forhold til køreplanen Tekst-tv DSB og HT giver oplysninger om den kollektive trafik via tekst-tv. DSB har ICtogenes og S-togenes afgangstider lagt ind på DR's tekst-tv. På TV2's interaktive tekst-tv findes DSB's Rejseplanlægger, der kan betjenes via telefonen. HT's tekst-tv sider indeholder information om driften her og nu samt linjeomlægninger og ekstrakørsel. På grund af omfanget af køreplanerne er det ikke muligt at præsentere køreplanerne for HT's busser på tekst-tv. 164
9 5 Niels Melchior Jensen: Kollektiv trafik. Forudsætninger, planlægning og eksempler. Figur 14.9 Information på tekst-tv. Hentet på Danmarks Radios hjemmeside den 18. december Realtidsinformation Information om afgangstider er i dag primært baseret på de køreplanlagte tider, men i praksis kan bussen køre for sent eller for tidligt fra stoppestedet. Passagerer kan komme til stoppestedet uden at vide, hvad klokken reelt er, og kan derfor være i tvivl om, hvorvidt bussen er kørt eller ej. Derfor kan det være vigtigt for passagererne at få dynamisk information om, hvor bussen er i systemet, så det er muligt at udnytte ventetiden på bedst mulig måde. Dynamisk information om driften findes på DSB's stationer og på stoppestederne i en række byer. Realtidsinformation i busserne benyttes kun i få byer, men det vil få øget udbredelse efterhånden. I NTs område har man i 2007 gjort det muligt at hente information om afgangstider fra de enkelte stoppesteder ned på sin mobiltelefonen. I Viborg, Vejle og Aalborg er der i forbindelse med etablering af nye rutebilstationer også etableret realtidsinformation, der giver oplysninger om bussernes forventede ankomsttider. Samtidig etableres styring af hvilke afgangsperroner, busserne skal anvende. Derved kan antallet af perroner begrænses. Nyttevirkningen af informationssystemerne er svær at overskue, men der er ingen tvivl om, at kunderne finder, at det giver en bedre service. I Liverpool lavede man en undersøgelse, der viste, at efter indførelsen af information om ankomsttiderne på stoppestedsstanderne mente folk, at busserne var mindre forsinkede end før, uanset at der ikke var sket forbedringer i regulariteten Dialog med passagererne Kommunikationen med passagererne er ikke en én-vejs kommunikation fra trafikselskab til passager. Der er en løbende dialog med passagererne. Dialogen sker dels i form af klager eller ønsker fra passagererne, dels i form af at trafikselskaberne foretager undersøgelser blandt passagererne eller indbyggerne i et område. I 165
10 nogle byer er dialogen organiseret gennem pendlerklubber, hvor passagerer, kommune og trafikselskab diskuterer, hvilke ændringer der skal foretages Klager og ønsker Henvendelserne fra passagererne kan groft set opdeles i henvendelser vedrørende driften på rutenettet og forslag til omlægninger af rutenettet. Henvendelserne om driften er i de fleste tilfælde klager over forsinkelser, manglende korrespondance samt chaufførernes kørsel og kundebetjening. Klagerne fra passagererne anvendes af trafikselskaberne til vurdering af kvaliteten af den udførte kørsel. I trafikselskaber, hvor kontrakterne med entreprenørerne indeholder bestemmelser om bod, hvis en tur ikke køres, kan klagerne fra passagererne være udgangspunkt for, at der kræves bod for en manglende tur, hvis entreprenøren ikke selv har informeret trafikselskabet. Forslag og ønsker fra passagererne om ruteændringer og ændrede afgangstider indgår i trafikselskabernes rute- og køreplanlægning sammen med undersøgelse af rejsemønstre, udviklingen i området og dialogen med uddannelsesinstitutioner mm Markedsundersøgelser Trafikselskaberne gennemfører forskellige former for undersøgelser af passagerernes opfattelse og brug af den kollektive trafik. Som eksempler kan nævnes undersøgelser af: passagerernes rejsemønster passsagerernes eller befolkningens kendskab og holdning til den kollektive trafiks produkter passsagerernes brug af kort og billetter passagerernes opfattelse af kvaliteten. Undersøgelserne af rejsemønstret suppleres ofte med tællinger af passagerer og anvendes primært til planlægning af rutenettet og køreplaner. Undersøgelserne gennemføres typisk ved at interviewe eller uddele spørgekort til passagererne i tog og busser. Undersøgelserne af passagerernes eller befolkningens kendskab og holdning til produkterne gennemføres typisk som telefoninterview, men foretages også som interview i tog og busser, hvis det for eksempel drejer sig om at måle passagerernes holdning til en ny bustype, som passageren befinder sig i her og nu. Passagerernes brug af kort og billetter undersøges for at vurdere, hvordan takstsystemet bruges og som basis for fordeling af indtægter. Målingerne af kvaliteten anvendes til at måle, hvordan passagererne vurderer det produkt, som tilbydes. Nogle trafikselskaber anvender kvalitetsmålingerne direkte i afregningen med entreprenørerne og betaler bonus ved høj kvalitet og foretager fradrag i betalingen til entreprenøren ved dårlig kvalitet. De fleste undersøgelser fokuserer traditionelt på kunderne i systemet. Undersøgelser af kendskab og holdninger udbredes ofte til at omfatte hele befolkningen. Dialogen med befolkningsgrupper, der ikke anvender den kollektive trafik, herunder undersøgelser af rejsemønstre, er derimod relativ begrænset Markedsføring Udbuddet af kollektiv trafik gentages stort set fra dag til dag. Jernbanens infrastruktur bevirker, at etablering af nye jernbanestrækninger og omlægninger af eksisterende strækninger ikke foretages ofte. 166
11 Ændringer i togdriften består derfor primært i ændrede standsningsmønstre og afgangstider. Busdriften er mere fleksibel. Det er nemmere at etablere en ny busrute eller omlægge en eksisterende. Det relativt uændrede udbud er en af den kollektive trafiks væsentligste kvaliteter og en vigtig forudsætning for at tiltrække passagerer. Viden om, at en kollektiv trafikforbindelse eksisterer og fastholdes, er ofte en væsentlig forudsætning for manges valg af bolig og arbejdsplads. Usikkerhed om opretholdelsen af en kollektiv trafikforbindelse får derimod eventuelle potentielle passagerer til at vælge alternative transportmidler, anden bolig eller andet arbejde. Banerne signalerer denne konstanthed stærkest i kraft af infrastrukturen. Busruterne giver i kraft af den manglende synlige infrastruktur ikke det samme signal om stabilitet. Markedsføringen af den kollektive trafik rummer to hovedelementer. Produktet skal markedsføres generelt, således at befolkningen bliver opmærksom på de tilbud, der findes. Endvidere skal ændringer, nye tiltag og nye produkter markedsføres, så både eksisterende brugere og befolkningsgrupper, som det nye produkt er specielt rettet imod, bliver opmærksomme på ændringerne. Trafikselskabernes budget til markedsføring er traditionelt relativt begrænset. HT har det relativt største budget, hvor markedsføring og information tilsammen udgør ca. 2,5 % af det samlede budget. De øvrige trafikselskabers budgetter er markant lavere på dette område. I en del trafikselskaber indgår informationen dog som en del af de samlede budgetter for administrationen, hvorfor det er svært at fastlægge det præcise omfang Generel markedsføring Den generelle markedsføring af den kollektive trafik i f.eks. de trykte og de elektroniske medier er relativt begrænset. DSB har gennem en årrække markedsført IC-togene og S-banen via annoncer og reklamespots i TV og biografer. De regionale trafikselskaber har primært koncentreret deres indsats om at profilere produktet, at gøre det synligt i hverdagen samt at ændre produktets image gennem at øge kvaliteten Profilering og design Trafikselskabernes kendskab til, hvordan design og profilering af produktet påvirker kunderne, er relativt begrænset. Andre brancher, f.eks. bilindustrien, har lagt meget større vægt på udformning og design af produkterne. Enkelte steder er der arbejdet mere målrettet med et designkoncept, der f.eks. kan omfatte stoppesteder og busser, hvor de fleste trafikselskaber gennem ensartet bemaling af materiel og modernisering af ventefaciliteter har gjort den kollektive trafik mere synlig. Dette har sammen med øgede krav til kvaliteten af materiellet, været med til at forbedre den kollektive trafiks image og signalere stabilitet og kvalitet. Disse ændringer er også en væsentlig forudsætning for, at det "gode ry", der er et meget vigtigt element i markedsføringen af den kollektive trafik, kan erstatte det "dårlige rygte". Positive oplevelser, der fortælles fra en tilfreds kunde til andre, er stærkt medvirkende til at ændre holdninger blandt ikke-brugere. Man ser mange "smarte" informationskampagner, der godt nok gør opmærksom på produktet. Men derfra er der lang afstand til også at informere på en måde, der nedbryder barrieren for at bruge den 167
12 kollektive trafik. Det er nemlig ikke særlig enkelt at forklare et så differentieret system, hvor den enkelte rejse ofte består af flere forskellige transportmidler med flere forskellige takssystemer Markedsføring af produkter Markedsføringen i den kollektive trafik er koncentreret omkring konkrete produkter, specielt introduktion af nye produkter. Årsagen hertil er dels, at produktdifferentieringen gennem de senere år er øget i den kollektive trafik, dels at markedsføringen herved kan målrettes mod et specielt geografisk område eller en bestemt gruppe af brugere og gøres mere tydelig og direkte. I markedsføringen af de specielle produkter tages mange forskellige midler i anvendelse. Typiske midler er brochurer, annoncer, bagrudestreamers på busserne og tv-reklamer. Som supplement til markedsføringen gøres produkterne endvidere tydelige gennem speciel navngivning, nummerering og eventuel bemaling af busserne. Andre eksempler på en produktmarkering er sommerruter i Nordjyllands og Århus Amter, hvor ruterne ud over et rutenummer har fået navne, som f.eks.: "Ertebøllen", "Rødspætten", "Skrubben", "Skagerakkeren" og "Djurslænderen". Figur Overskriften for Jönköpings nye stambussystem i [Jönköping 2005] X-busserne i Jylland er blevet markedsført som busser med høj komfort, der kører hurtigt og langt. X-busserne har fået sin helt egen bemaling med et karakteristisk "X" på siden uanset hvilket trafikselskab, der kører ruten. Alle ruterne har endvidere fået et 900-nummer, der i Jylland kun benyttes af hurtigbusser. Rutenummeret er efterfulgt af et X. S-busserne i hovedstadsområdet er markedsført som hurtige busser med få stop, der kører på tværs af S-banen og med faste minuttal. De supplerer og kompletterer S-banenettet. Servicebusser er markedsført som en ældre- og handicapvenlig bus, hvor chaufføren har god tid til at hjælpe passagererne. Figur X-busserne i Jylland markedsføres intenst. Eget foto. Ud over nummereringen anvendes farve på stoppestedsstandere og destinationsskilte til at markere produkterne: X-bus og S-bus: Blå Ekspresbusser og pendulbusser: Grøn Servicebusser: Rød Natbusser: Grå. I forsøgene med alternativ betjening af landområder, der har været delvist finansieret af Trafikministeriets støttepuljer, har et af kravene været en grundig markedsføring af produktet. Således var et væsentligt element i forsøget i Holstebro med BYBUS-TAXA i aftentimerne en storstilet markedsføringskampagne 168
På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mereFinansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter
Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte
Læs mere5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN
5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN &KULVWLDQ%/HJDUWK%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW %DJJUXQG Siden 1993 har DSB, HT og NT samarbejdet om udviklingen af elektronisk køreplan for både bus og tog - det såkaldte Projekt Rejseplanlægger.
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet
Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold
Læs merePendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT
Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet
Læs mereTilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde
Tilsagnsnotat Passagerpuljen 5. runde 13. maj 2011 3 Tilsagnsnotat Indhold Indhold P2011-5-05, Midttrafik Trafikplan Aarhus indførelse af ny trafikplan Aarhus 5 P2011-5-07, Nordjyllands Trafikselskab
Læs mereForbikørsler; 1. kvartal 2009
Højbjerg d. 19. maj 2009 /mic Forbikørsler; 1. kvartal 2009 Nedenfor følger en oversigt over klager over forbikørsler i 1. kvartal 2009. Oversigten er fordelt på rutetype og rutenr. Klager over udgåede
Læs merePotentialer i Randers bybusser
Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers
Læs mereKOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4
REGION HOVEDSTADEN KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk LOKALISERING VED PRØVESTENSCENTRET
Læs mereTRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE
TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE Skanderborg Kommune Visioner og servicemål for Skanderborg Kommune Togtrafikken Byrådet vil arbejde for, at den dobbeltsporede jernbanestrækning mellem Skanderborg og
Læs mereRødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereDragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: Klageren: 1360 København K
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0389 Klageren: XX 1360 København K Indklagede: Movia Klagen vedrører: Grænsestoppested har forskelligt zonenummer afhængigt af buslinje.
Læs mereudbredelse af NT Live i Region Nordjylland
udbredelse af NT Live i Region Nordjylland ansøgning fremkommelighedspuljen resumé Er bussen kørt fra stoppestedet? Er den forsinket? Når jeg mit næste skifte? Usikkerhed og ventetid er nogle af de væsentlige
Læs mereStevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereNORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018
NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB K UNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. R E S U M É S. 4 3. B Y- OG M E T R O B U S S E R S. 1 4 4. R E G I O N A L B U S S E R S. 2 6 5.
Læs mereResumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12
Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Af Signe Klintgaard Korać m.fl., funktionsleder for planlægning, Nordjyllands trafikselskab & Lykke Magelund, chefkonsulent, Tetraplan A/S Trafikdage på Aalborg
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereINTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik
INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik Nordisk Transportpolitisk Netværk 8. nov. 2016 Agenda Hvad er flextrafik? Flextur behovsstyret kollektiv trafik Den Samlede Rejse
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs merePriser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik.
Information Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230 pris er20 13 midttrafik.dk Indhold Side Priser Øst, Syd og Midt 3 Favrskov Hedensted Horsens
Læs mereNotat: Betjening af Karup lufthavn
Notat: Betjening af Karup lufthavn Generelt: Bestyrelsen for Karup Lufthavn har bedt Midttrafik udarbejde notat med forslag til betjening af lufthavnen fra hovedbyer indenfor ejerkredsen. Notatet skal
Læs mereEt resumé af. Trafikplan for Nordjylland 2009-12. - side -
Et resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 - side - Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Udgiver: Nordjyllands Trafikselskab Tekst og grafik: Tetraplan A/S og NT Redigeret af: Journalist Tinka
Læs mereStatus på Flextur. Baggrund. Udvikling i borgernes brug af Flextur NOTAT
Status på Flextur Baggrund Flextur blev indført i Frederikssund Kommune i december 2014, som et supplement til de almindelige busruter i ydertimerne og i de tyndest befolkede dele af kommunen. Flextur
Læs mereRegionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber
25 10 2010 Sag nr. 10/1141 Dokumentnr. 40414/10 Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber Revision af Lov om Trafikselskaber Transportministeren har igangsat en evaluering af lovgivningen
Læs mereVelkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.
Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr. 1 Et godt regnskab Samlede udgifter til busdrift: 1.397,3 mio. kr. Samlede
Læs mereSpørgsmål & Svar. trafikplan. generelt til trafikplanen
Spørgsmål & Svar OM GENNEMFØRELSE AF NY TRAFIKPLAN FRA SYDTRAFIK Da den endelige køreplan stadig er under udarbejdelse, blandt andet som følge af politiske beslutninger, kan der fortsat ske ændringer.
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereTaxaregning på 581 kr., som ønskes godtgjort i helhold til rejsetidsgarantien
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0249 Klageren: XX 9000 Aalborg Indklagede: Nordjyllands Trafikselskab (NT) CVRnummer: 30015940 Klagen vedrører: Taxaregning på 581 kr.,
Læs mereKollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet
Kollektiv trafik - VT 7. semester - Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kursusgang 3 og 4 Grundlag for planlægning Mål og udfordringer Overordnet byplanlægning Stationsnærhed Data Typer af kollektiv
Læs mereVejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.
Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende
Læs mereForbedrede forhold for bybuspassagererne
Forbedrede forhold for bybuspassagererne i Nordjylland Resumé Ansøgning til Passagerpuljen Grundproduktet i form af linjeføring og køreplaner er i dag veludviklet i de små bybus-systemer i Nordjylland.
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens
Læs mereUndersøgelser på Aalborg Nærbane
Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december
Læs mereImplementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser
Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser ansøgning til passagerpuljen resumé Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv
Læs mereTil bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB
MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereSiden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr.
Siden sidst Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Stigende indtægter i 2010 6% i forhold til 2009 Aftale om Cross border
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereDet er forskellige behov, der afgør, hvad der betragtes som tilgængelighed før og under rejsen, men helt adskilles kan behovene ikke.
TILGÆNGELIGHED FØR OG UNDER REJSEN af Mogens Kjøller, HT Manglende viden og negativ holdning er væsentlige årsager til, at mange ikke bruger den kollektive trafik. De vælger andre måder at transportere
Læs mereLinje 4 er en af de store succeser i bybusnettet. Den bliver flittigt brugt af borgerne til og fra industriområderne.
Dato: 15.april 2016 J-nr: 70-04-02-15-09 Kontaktperson: Sif Lind Rasmussen Direkte tlf.nr.:7660 8667 Notat Evaluering af Kolding Bybussystem Generelt Det er generelt Sydtrafiks opfattelse, at Koldings
Læs mereFAGLIGT FORUM TRAFIKPLAN November 2016
FAGLIGT FORUM TRAFIKPLAN 2017 02. November 2016 Trafikplanen i lov om trafikselskaber Indhold af trafikplanen efter lovændring i 2015 9.Trafikselskabet udarbejder med udgangspunkt i den statslige trafikplan
Læs mereArbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region.
Konference om kollektiv trafik efter kommunalreformen 1.marts 2006 på Munkebjerg, Vejle. HCB indlæg Arbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region. Mit indlæg i formiddag skal være et bud på
Læs mereBaggrund. Opgradering af linje 229E og 239 til R-net linje. Notat. Til: Kopi til: 15. februar 2010
Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SJ Direkte 36 13 17 10 Fax SJ@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. februar 2010 Notat vedrørende omlægning af bustrafikken i Hornsherred
Læs mereNotat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg
FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Standsningspolitik for busser i Midttrafik
Region Midtjylland Standsningspolitik for busser i Midttrafik Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 20. december 2006 Punkt nr. 4 Møde i Underudvalget vedr. forberedelse af trafikselskabet
Læs mereBaggrund Betjening af Mørkhøj Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag
Notat Til: Nikolai Hansen Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. januar 2015 Bybus Gladsaxe økonomioverslag
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget budgetforslag 2018, driftsønsker vedrørende den kollektiv trafik
Projektteam Sagsbehandler: Helle Ellemann Andersen Sagsnr. 00.01.10-Ø00-47-16 Dato:1.5.2017 Bilag 3 Teknik- og Miljøudvalget budgetforslag 2018, driftsønsker vedrørende den kollektiv trafik I dette notat
Læs mereDen behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik.
Bilag 2: Behovsstyret kørsel Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for. Telekørsel Telekørslen er en del af den offentlige servicetrafik
Læs mereTiltrådt, idet vilkår og muligheder for udvidet cykelmedtagning i busser evalueres inden for et år.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 13. september 2012 Mads Lund Larsen 08 Cykelmedtagning i busserne Indstilling: Administrationen indstiller, At muligheden for cykelmedtagning fra køreplanskiftet
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mere05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:
Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder
Læs mere1. at Frederiksberg Kommunes trafikbestilling til Movia for det lokale busnet baseres på linje 12, 26, 37 og 68 som angivet i Movias forslag,
105. Bestilling til Movia af det resterende busnet til åbningen af Cityringen Åbent - 13.05.16-G01-3-17 Resumé Den 12. marts 2018 blev By- og Miljøudvalget forelagt resultaterne af høringen af det nye
Læs merePassagerincitamenter i bustrafik arbejdet i praksis
Passagerincitamenter i bustrafik arbejdet i praksis Trafikplanlægger Søren Jacobsen, Movia - Udvikling og Rådgivning. Baggrund Gennem de seneste år har den kollektive bustrafik i Hovedstadsområdet mistet
Læs merehøjklasset busbetjening
+ way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS
Læs mereStrøtanker om trafikplan i Viborg Kommune. Drøftelse i Teknisk Udvalg
Strøtanker om trafikplan i Viborg Kommune Drøftelse i Teknisk Udvalg Strøtanker om trafikplan i Viborg Kommune Udfordringen Der sker i disse år store ændringer i samfundet også indenfor den måde, hvorpå
Læs mereBedre stoppesteder påfyn og Øerne
Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Præsentation TØF 2. oktober 2012 1. Om projektet -forudsætninger Interviews med involverede parter(fynbus, kommuner, operatører, DSB, AFA) 2.904 stoppesteder, ca. 1.400
Læs mereEvaluering Regionalbuskørsel via Aalborg Lufthavn
1-30-72-101-2-12 14. januar 2015/OS Evaluering Regionalbuskørsel via Aalborg Lufthavn Fra den 1. juli 2012 blev den kollektive trafikbetjening af Aalborg Lufthavn forbedret ved, at regionalrute 70, 71
Læs merePRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk
PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre
Læs merePrince2 Projektgrundlag. Notat til: Trafikstyrelsen. Kopi til: 22. februar Projektbeskrivelse - Count down på stoppesteder
Prince2 Projektgrundlag Notat til: Trafikstyrelsen Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CKK Direkte 36 13 16 70 Fax 36 13 20 93 CKK@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 22. februar 2010
Læs mereSamarbejds- og serviceaftale mellem FynBus og Svendborg Kommune om udførelse af kollektiv trafik
Samarbejds- og serviceaftale mellem FynBus og Svendborg Kommune om udførelse af kollektiv trafik 2011 Samarbejds- og serviceaftalens forudsætninger FynBus er etableret i henhold til lov nr. 582 af 24.
Læs mereTrafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé
Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere
Læs mereAFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
AFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Baggrund Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode og attraktive
Læs mereNy struktur på vej-og trafikområdet set fra en kommunal synsvinkel
Ny struktur på vej-og trafikområdet set fra en kommunal synsvinkel præsentation baggrund vejområdet- forslag til ny struktur kollektiv trafik- forslag til ny struktur afslutning Vejområdet Kommuner bliver
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereTilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde
Tilsagnsnotat Passagerpuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 37,1 mio. kr. til 10 projekter. Desuden er der overflyttet 28,5 mio. kr. til Fremkommelighedspuljen.
Læs mereNy kollektiv trafikplan i Aalborg
Ny kollektiv trafikplan i Aalborg Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI og afsnitsleder Jan Øhlenschlæger, Aalborg Kommune. Indledning Den kollektive trafik i Aalborg afvikles efter principper, der
Læs mereForslag til busdriften fra 2015 i høring
Forslag til busdriften fra 2015 i høring Miljø-, Plan- og Teknikudvalget besluttede på deres møde den 16. januar 2014 at sende nedenstående forslag i høring, inden Udvalget træffer endelig beslutning på
Læs mereAt bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne
Læs mereKorrespondancesikring
Korrespondancesikring TØF 2012 Oktober 2012 Hvad er korrespondancesikring Transportenhed: Forsinkelse +2 min Info til chauffør Info til tog / bus Afventer 2 min System: Korrespondance -sikringssystem Statistik
Læs mereekspresbusser med incitament i Aalborgområdet
ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden
Læs mereForprojekt, Frederikshavn Busterminal;
Forprojekt, Frederikshavn Busterminal; Resumé Fremtidens omdrejningspunkt for den kollektive trafik i Frederikshavn Kommune Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Det er i dag ikke morsomt at være bruger
Læs mereProjekt PrioBus. Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat
Projekt PrioBus Afd.ing. Peter Rasmussen Københavns kommune, Stadsingeniørens Direktorat 1. Indledning --------------- Københavns kommune har i mange år satset på forbedret fremkommelighed for den kollektive
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereMuligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik
Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Baggrund I budgetaftalen for 2015 indgår, at der i 1. kvartal 2015 træffes beslutning om rammerne for budgettet for
Læs mereOplæg til endelig beslutning om linje 225 og servicebus 854 samt trafikbestilling 2010
Greve Kommune Rådhusholmen 10 2670 Greve Att: Michael Løgstrup Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte 36 13 16 62 Fax SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 12. februar 2009 Oplæg til
Læs merePolitisk dokument med resume
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 6. december 2012 Mads Lund Larsen 08 Strategi for Movias trafikinformation - Forslag til initiativplan 2013 Indstilling: Administrationen indstiller,
Læs mereTransportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt
Transportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget 2013-14 L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt Lovforslaget betyder også, at kommunernes incitamenter til at lade regionerne
Læs mereIndlæg på trafikdage 2003 ved Hans Fink En betjeningsmodel for tyndt befolkede områder. Problemstillingen
Indlæg på trafikdage 2003 ved Hans Fink 12.8.03 En betjeningsmodel for tyndt befolkede områder Problemstillingen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har i mange år arbejdet med at finde den rigtige model for
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereDen nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig
Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.
Læs mereViborg Bybusser nyt bybusnet K10
Viborg Bybusser nyt bybusnet K10 I forbindelse med udbud af bybuskørslen i 2009, med driftsstart til køreplanskiftet 2010, ønsker Viborg Kommune et oplæg på moderniseringen af bybusbetjeningen i Viborg.
Læs mereFAGLIGT FORUM DATA OG MULIGHEDER
10. marts 2016 FAGLIGT FORUM DATA OG MULIGHEDER 15. Marts 2016 2 EMNER E boks undersøgelser Transportvane databasen Korrespondance muligheder Passagerpulsen Egne undersøgelser Realtid Tællebusser 3 E BOKS
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør
Læs mereForslag til organisationsplan for et trafikselskab
Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne
Læs mereUdviklingen i Flextur
Udviklingen i Flextur Teknisk Udvalg vedtog på mødet den 4. november 2015 at fastholde kommunetaksten, dog med det forbehold, at udviklingen i udgifterne skulle følges tæt de næste 6 måneder og kommunetaksten
Læs mereKollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia
Kollektiv transport som én enhed v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia DOT - Din Offentlige Transport 2 Lov om trafikselskaber 7, stk. 3 - med virkning fra den 1. januar 2015 Trafikselskabet
Læs mereRealisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X
Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) satser markant på X bus nettet, med nye ruter og flere afgange. X busserne
Læs mereAFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2018-0251 Klageren: XX 9000 Alborg Indklagede: NT Nordjyllands Trafikselskab CVRnummer: 30015940 Klagen vedrører: Parternes krav: Bus med afgang
Læs mereSpørgsmål & Svar. ny trafikplan SPØRGSMÅL OM LOKALE ÆNDRINGER I FASE 2 (SOMMER 2012)
Spørgsmål & Svar ny trafikplan Vi arbejder stadig på de nye køreplaner, og der kan fortsat ske ændringer bl.a. som følge af politiske beslutninger. Informationerne opdateres på sydtrafik.dk i takt med,
Læs mereMixtur Den sammenhængende rejse
Mixtur Den sammenhængende rejse Hovedpunkter fra projektforløbet 2010-2012 Britta Indraccolo, Business Developer, Arriva Danmark A/S Formål Et samarbejde mellem Midttrafik og Arriva, hvor formålet er at:
Læs mereGodkendelse af Køreplanindstilling
Punkt 4. Godkendelse af Køreplanindstilling 2019-2020 2019-008618 Sundheds og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender, at køreplanen for den kollektive trafik i Aalborg Kommune ændres og justeres
Læs mere