De samlede præmieindtægter er på over 80 mia. kr. om året, jf. tabel 1 og 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De samlede præmieindtægter er på over 80 mia. kr. om året, jf. tabel 1 og 2."

Transkript

1 PJECE God konkurrenceskik på forsikringsområdet Forsikringer er vigtige Forsikringer har stor betydning - for erhvervslivet, for forbrugerne og for samfundet. Forsikringer skaber sikkerhed og tryghed i forhold til de problemer, der kan opstå ved uventede begivenheder i hverdagen. Forsikringer giver virksomheder sikkerhed mod økonomiske tab, så de tør påtage sig risici forbrugere får tryghed i hverdagen og en pension til deres alderdom samfundet får løst nogle opgaver. 20. december 2000 Sag 2:85-36 LD Forsikringer er vigtige for alle. Hvis vi skal have det fulde udbytte af vores forsikringer, er det afgørende, at forsikringsselskaberne tilbyder de rigtige produkter, og at de udvikler nye policetyper og afdækker nye risici i takt med forandringerne i samfundet. Der betales hvert år betydelige summer til forsikringsselskaberne. Stort set alle er i større eller mindre grad dækket af en eller flere forsikringer. Almindelige husstande kommer nemt til at betale op mod kr. om året for familie-, bil- og ulykkesforsikringer. Og så er udgifter til livs- og pensionsforsikringer ikke medregnet. I gennemsnit bruger hver dansker kr. på livs- og skadesforsikring om året. Det er det tredje højeste beløb pr. indbygger i EU-landene kun overgået af Holland og Storbritannien. 12 De samlede præmieindtægter er på over 80 mia. kr. om året, jf. tabel 1 og 2. Tabel 1 Livsforsikring Bruttopræmier og medlemsbidrag 1999 Mio. kr. Livsforsikringsselskaber Tværgående pensionskasser I alt Kilde: Finanstilsynet, Statistisk materiale Forsikringsoplysningen, Statistik I tilknytning til denne pjece har Konkurrencestyrelsen udarbejdet en redegørelse for Konkurrencerådets og Konkurrencestyrelsens praksis på området. Redegørelsen er baseret på de afgørelser, der er truffet efter konkurrenceloven fra den 1. januar Redegørelsen findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside

2 2/16 Tabel 2 Skadesforsikring bruttopræmieindtægter 1999 Mio. kr. Pct. Motorkøretøj ,7 Erhverv (bygning, løsøre, ansvar) ,5 Privat (familie, grundejer og fritidshus) ,9 Sygdom og ulykke ,5 Øvrige ,4 I alt ,0 Kilde: Finanstilsynet, Statistisk materiale Livsforsikring er den største post med kr. pr. indbygger. Blandt skadesforsikringer topper motorkøretøjsforsikring, der udgør ca. ¼ af de samlede bruttopræmieindtægter. En almindelig husstand har typisk både livs-, motorkøretøjs-, ulykkes- og familieforsikringer. Når så stor en del af befolkningens penge bruges på forsikringer, kunne man tro, at der var megen opmærksomhed omkring prisen og produktet. Men det er der ikke. Mange forbrugere og virksomheder ofrer imidlertid ikke forho l- det mange tanker i det daglige. Det er uheldigt, fordi større fokus på forholdene er en af de vigtigste forudsætninger for effektiv konkurrence, så virksomhederne er på forkant med udviklingen og præsenterer forbrugene for de ydelser, de ønsker. Informationer Et højt informationsniveau er særlig vigtigt for forsikringer, fordi der er tale om et komplekst produkt. En forsikringspolice er baseret på omfattende regnestykker over sandsynligheden for, at en bestemt begivenhed indtræffer inden for det næste år. Det er forsikringsselskaberne, der afgrænser produktet og gennemfører beregningerne. Brugerne vil have svært ved at gennemskue, hvad der foregår, og hvilke konsekvenser det får for dem. God forsikringsskik starter derfor med at kunderne får præcis og forståelig besked om netop de forhold, der er relevante for dem. 3 Entydige og klare tilbud er en forudsætning for, at forbrugerne kan træffe et reelt valg mellem tilbudene. Fra starten er der en skævhed i udbud og efterspørgsel. Det gælder også for andre varer og ydelser, men det har særlig betydning her pga. produkternes kompleksitet og beløbenes størrelse. Det får ekstra betydning, når selskaberne konkurrerer med mere individuelle prisformer med rabatter og ekstraydelser. 3 Forsikringsoplysningen har udarbejdet en række pjecer, som har til formål at hjælpe forbrugerne ved tegning af forsikringer. Pjecerne sætter fokus på det, man skal være opmærksom på, når man tegner en forsikring.

3 3/16 God information til kunderne God konkurrenceskik på forsikringsområdet starter med præcis, relevant og forståelig information til kunderne om produkt og pris. Produktbeskrivelserne (policerne) skal være forståelige og tilgængelige for kunderne. Forsikringspolicer er kendt for deres forbehold og knudrede sprog ( det der er trykt med småt ), og det kan skyldes, at aftalerne (policerne) skal kunne holde i en eventuel retssag. Det er derfor nødvendigt med formuleringer i fagsprog og med visse forbehold. Men behovet for detaljer og forbehold er ikke det samme for alle. Familiens Basisforsikring, der er udarbejdet i samarbejde med Forbrugerrådet, er et forsøg på at øge forståeligheden. Det er forsikringsbetingelser for familieforsikring (indbo, ansvar og retshjælp), som branchen har udarbejdet. Alle selskaber kan bruge dem. De dækker de behov, en almindelig familie har. Selskaberne må gerne tilbyde andre typer familieforsikring, men basisproduktet er enkelt, og det er let at sammenligne forsikringsselskabernes priser. Sådanne aftaler fremmer konkurrencen. 4 Tilsvarende koncepter kunne anvendes på andre områder, hvor behovene er ensartede eksempelvis bilforsikring eller bygningsforsikring. Der er forskel på virksomheders og forbrugeres forsikringsbehov og behov for information. Virksomheder er gennemgående professionelle købere. De har brug for individuelle produkter, men de vil ofte selv ligge inde med omfattende viden og være godt rustet til at vurdere produkt og pris. Tilmed vil de ofte benytte forsikringsmæglere, som analyserer og rådgiver kunderne om deres specifikke forsikringsbehov og forhandler på kundernes vegne. Det sikrer forsikringstagerne en optimal forsikring. Forbrugerne har andre informationsbehov end virksomhederne. Behovet for individuel tilpasning er mindre. Der er til dels tale om standardbehov. Anvendelse af forsikringsmæglere er ikke slået igennem på det private marked. I andre lande er det anderledes. Ifølge tal fra BIPAR 5 står forsikringsmæglerne for 15 pct. af formidlingen af skadesforsikringer i Danmark. 6 I modsætning hertil står forsikringsmæglerne for pct. i Belgien, Ho l- land, England og Irland. Anvendelse af forsikringsmæglere kan tages som et tegn på, at der har været et behov hos kunderne for øget information og service. Samtidig er det også 4 Konkurrencestyrelsen har vurderet konceptet og erklæret, at det efter de oplysninger, der foreligger, ikke kan anses for konkurrencebegrænsende. 5 BIPAR (Det Internationale Forsikrings- og Genforsikringskontor/ Bureau International des Producteurs d'assurances et de Réassurances) er forsikringsmæglernes og agenternes organis ation. 6 Tallet er ikke opdelt på privat erhverv. KOM (2000) 511 endelig af 20. september 2000 (Forslag til direktiv om forsikringsmæglervirksomhed).

4 4/16 udtryk for, at forsikringsselskaberne ikke er gode nok til at markedsføre deres produkter og i stigende grad har valgt at overlade dette til mæglere især i de lande, der har en høj andel. Forbrugerne er også blevet mere bevidste og kritiske i deres valg, end de har været før. Det kan føre til at anvendelsen af mæglere stiger. Det er oplagt, at forsikringsselskaberne bør udnytte den ny teknologi til at skabe bedre information. Det anføres i en svensk betænkning 7, at man regner med, at mellem 20 og 40 pct. af al forsikring til husholdningerne om 3 4 år sælges over Internettet. Informationsteknologi (IT) indebærer fordele for forsikringsselskaberne. IT kan sikre bedre styring af information og beregninger, og den kan derigennem bruges til at sænke omkostningerne og til specialisering og til udvikling af nye produkter. Internettet gør det samtidig muligt at præsentere disse fordele direkte for forbrugerne og til lave omkostninger. At konkurrencen kan skærpes gennem yderligere information understreges også af, at det på det nærmeste kun er virksomheder (af en vis størrelse), der benytter sig af tilbud fra udenlandske forsikringsselskaber. Andre kunne imidlertid med fordel overveje det samme enten i samarbejde med andre eller gennem mellemmænd. Inden for skadesforsikring er lovgivningen ikke til hinder for sådan en udvikling, og fx brug af forsikringsmæglere og/eller Internettet gør det nemmere end før. Udenlandsk konkurrence Det vil gavne konkurrencen, hvis virksomhederne og grupper af forbrugere i endnu højere grad undersøger mulighederne hos udenlandske forsikringsselskaber. De vil formentlig gerne ind på det danske marked og er måske villige til at presse priserne for at komme ind og få fodfæste. Samarbejde om systematisk registrering Konkurrencen kunne også gavnes, hvis forsikringsselskaberne blev bedre til at udnytte den viden og de informationer, som de indsamler om forsikringsbegivenheder. Systematisk indsamling og registrering af begivenheder forbedrer for det første selskabernes egne prognoser, og for det andet gør det det lettere for samfundet at bekæmpe ulykker, brand, tyveri osv. Indsamling af information om forsikringsbegivenheder kan give det enkelte selskab et forspring i konkurrencen. Men samarbejde mellem selskaberne om registrering behøver ikke af den grund at være konkurrencebegrænsende. 7 finanssektorns framtid, SOU 2000:11, Volym B: 209. Sigma anslår, at andelen i 2005 vil stige til 20 pct. i Europa.

5 5/16 Forsikringsselskabers samarbejde Det er god forsikringsskik at samarbejde om registreringer, der giver billigere og bedre produkter, og som ikke begrænser de enkelte forsikringsselskabers udbud. 8 Derimod er samarbejde om priser, beløb for selvrisiko eller dækning unødvendigt, skadeligt for forbrugerne og konkurrencen og derfor forbudt efter konkurrenceloven. Eksempler på Konkurrencerådets vurdering af forsikringsselskabernes samarbejde og indsamling af sådanne informationer er Bedømmelsesforeningens vedtægter og Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser. 9 Bedømmelsesforeningens regler omfatter fælles risikovurderinger af personer med forøget helbredsmæssig risiko, som ønsker at tegne livs- og pens i- onsforsikringer. Foreningen har til formål at sikre, at forsikringssøgende med forøget risiko, så vidt muligt kan tilbydes personforsikring. Sådanne personer har typisk svært ved at kunne tegne en livsforsikring. De er simpelthen en for stor risiko for selskaberne. Foreningens vurderinger resulterer i en omfattende registrering af oplysninger om sygdomsrisici, der indplaceres i risikoklasser. Herefter udarbejder forsikringsselskaberne individuelle forsikringstilbud og præmieberegning. Samarbejdet sikrer et bredt statistisk grundlag samt mulighed for tegning af forsikring af denne gruppe personer, som ellers ikke ville kunne tegne disse forsikringer. Næsten alle Danmarks livsforsikringsselskaber deltager i samarbejdet. Ingen af de samarbejdende selskaber ville have mulighed for selv af foretage de statistiske beregninger. De har ikke hver især datamæssigt grundlag hertil. Samarbejdet sætter dem i stand til at tegne disse forsikringer, samt at konkurrere på lave omkostninger til administration og effektiv kapitalforvaltning af midler. Konkurrencerådet vurderede, at foreningens vedtægter var omfattet af gruppefritagelsen på området, fordi det var et samarbejde om beregning af gennemsnitsomkostningerne ved risikodækningen. Beregningen var baseret på historiske data om omfanget og hyppigheden af skader, og indsamlingen af data var begrænset til det nødvendige. Der blev også lagt vægt på, at vurderingerne var vejledende. Dermed var vedtægterne ikke omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6. Ordningen sikrer, at en personkreds, der ellers ikke ville kunne blive forsikret, alligevel kan få en forsikring, som de kan betale. 8 Kommissionen har udarbejdet forordning nr. 3932/92 af 21. december 1992 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis på forsikringsområdet, som udtrykkeligt fritager visse af denne typer af samarbejde. Se også den danske bekendtgørelse nr af 16. december Konkurrencerådets afgørelser af hhv. 29. marts 2000 og 26. april 2000.

6 6/16 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser indebar, at gruppelivsordninger, der over en periode på 3-5 år viste en markant højere skadeshyppighed end forudsat ved tegningen, blev opført på en fortegnelse, som blev sendt til selskaberne. Fortegnelsen angav navnet på den enkelte gruppelivsordning og den procentvise forhøjelse af bruttopræmien. Der kan være gode grunde til at registrere og rubricere særlige risici også i gruppeordninger. Men der er ikke nogen gyldig grund til at snakke sammen om præmier. Samarbejdet gik klart videre end nødvendigt. Selskaberne bør ikke udveksle prisoplysninger (præmieoplysninger) uden om forbrugerne. Konkurrencerådet kunne derfor ikke acceptere aftalen med disse vilkår. 10 Den kolossale viden, som forsikringsselskaberne opbygger i deres registre mv., kan i det hele taget være værdifuld for den almindelige bekæmpelse af skader og sygdomme. Forsikringsselskaberne er fx de største købere af reparationer af biler mv. Det kan de udnytte til at holde udgifterne til autoreparationer nede og til at forsyne bilfabrikkerne og forbrugerne med oplysninger om vognparkens stærke og svage sider. Forsikringsselskaberne bør også udnytte deres viden og indrette policernes bestemmelser, så forbrugerne tilskyndes til selv at mindske de risici, de står over for. I Aftalen om eleftersyn på landbrugsejendomme 11 mellem ELFO og flere forsikringsselskaber blev gårdejerne belønnet med meget store rabatter, hvis de lod ejendommen syne og istandsætte. Rabatterne finansierede selve synet, men formålet med aftalen var at nedsætte risikoen for brandskader og belønne forsikringstageren herfor ved at give rabat på forsikringspræmien. Rabatten er størst, hvor sikkerheden er størst. Det samme ses fx, hvis forsikringstageren har installeret en alarm i sit hus. Sådanne aftaler/forsikringsbetingelser har forebyggende effekt, og er gavnlige for konkurrencen, dog forudsat at vilkårene ikke går længere end nødvendigt for at nå dette mål. Forsikringsselskaberne har således et særligt ansvar for, at den viden, som de løbende opsamler, kommer forbrugerne og samfundet til gode, dels ge n- nem de rigtige produkter og dels gennem en systematisk registrering af forsikringsbegivenheder, samt en effektiv udnyttelse af denne viden, som står til rådighed for alle. På den måde medvirker forsikringsselskaberne til at løfte en samfundsopgave, så produkter og adfærd bliver indrettet på den mest sikre og hensigtsmæssige måde for alle. 10 Konkurrencestyrelsen har efter visse ændringer i fortegnelsen givet parterne en individuel fritagelse efter konkurrencelovens 8, stk Konkurrencerådets afgørelse af 21. juni 2000.

7 7/16 Gennemsigtighed Gennemsigtighed hænger snævert sammen med information, men omfatter mere. Til en høj grad af gennemsigtighed hører ikke kun en detaljeret og relevant produktbeskrivelse, men også en præsentation af produktet, der gør det muligt for forbrugerne at sammenligne, sortere og vælge mellem relevante alternativer. Gennemsigtighed Gennemsigtighed omkring produkter med relevante produktbeskrivelser, der gør det muligt at sammenligne priser og betingelser, er vigtig for at sikre konkurrence og give kunderne et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Gennemsigtighed er særlig vigtig i forbrugerforhold, fordi forbrugerne ikke har samme kapacitet som virksomhederne til at analysere deres situation og forhandle den. Til gennemsigtighed hører også, som et af de helt centrale punkter, oplysning om priser. For at priserne reelt kan sammenlignes, skal produktbeskrivelserne være i orden og til at forstå selv for ikke-fagfolk. Det enkelte selskab bør have en høj grad af gennemsigtighed omkring priser, rabatter mv. Prisen er den vigtigste konkurrenceparameter. Det er naturligt for selskaberne at lave priser (og høj service) står som centrale momenter i markedsføringen. Markedsføring med lave priser er imidlertid ikke nok. Forbrugerne skal også kunne sammenligne selskabernes prisoplysninger. Ellers bliver prisoplysningerne mere vild- end vejledende. Det er derfor nødvendigt, at der er sammenlignelighed. Dette er ikke nødvendigvis i det enkelte selskabs interesse, og derfor kan sådanne ordninger vække modstand. De selskaber, der ved en sammenstilling af reelt sammenlignelige produkter, kommer ud med de højeste priser, vil skulle forklare kunderne, at dette skal tilskrives højere service, større kvalitet osv. Da forsikringsprodukter er komplekse, kan dette være vanskeligt. Gennemsigtighed omkring priser (for sammenlignelige produkter) må på forhånd tillægges væsentlig betydning for konkurrencen, netop fordi det vil tvinge selskaberne til at fokusere på det, de er bedst til, og fordi det kan give forbrugerne er reelt valg. Der er gjort flere forsøg på at skabe gennemsigtighed om priser og produkter. Forsikring & Pension har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen og Konkurrencestyrelsen, som skal etablere en database til sammenligning af forsikringer (dækning og pris) på Internettet. Databasen forventes at være klar til anvendelse den 1. april I første omgang omfatter databasen kun familieforsikringer, men der arbejdes på at få husforsikringer og bilforsikringer med fra starten.

8 8/16 Hvis en sådan internetdatabase skal have effekt, er det væsentligt, at selskaberne kan få adgang på lige betingelser. En gennemslagskraftig hjemmeside vil kunne få karakter af at være markedsplads for bestemte typer af forsikringer, og det vil være af afgørende betydning for forsikringsselskaberne, at de kan være til stede på markedspladsen. Der skal også være plads til, at de kan få chancen for at forklare deres produkter og de helt særlige kvaliteter, der skiller dem ud fra konkurrenterne. Ellers kan markedspladsen få til fø l- ge, at produktkonkurrencen reduceres til skade for udviklingen af nye produkter. Endelig er det væsentligt for konkurrencen, at hjemmesiden ikke kommer til at virke som en priskoordinator mellem selskaberne; det vil være i strid med konkurrenceloven. Det vil derfor være væsentligt, specielt i startfasen, at der sikres rimelige adgangsvilkår for alle, og at systemet administreres uafhængigt af særinteresser. Forbrugernes tillid til de informationer, der ligger i databasen er alfa og omega for databasens succes. Det skal være de rigtige produkter, der skal sammenlignes Det er væsentligt for at fremme gennemsigtigheden og dermed konkurrencen på markedet, at de produkter og de priser, der sammenlignes, skal være reelle og dækkende for udbudet. Ellers vil forbrugerne ikke have tillid hertil. Derudover findes der en række Internetportaler, der tilbyder sammenligning af forsikringer og eventuelt formidling heraf kombineret med salg af bannerreklamer. Det hænger naturligt sammen med, at internetteknikken er blevet billigere, og at anvendelsen af pc ere er blevet meget udbredt i befolkningen. Men det viser også, at udbyderne vurderer, at der ligger et marked i at udnytte forbrugernes interesse i at optimere deres forsikringsvalg. Forsikringsudgifterne er en væsentlig udgift på forbrugernes budget, og en bedre anvendelse af forsikringskronerne kan øge familiernes forbrugs- og opsparingsmuligheder på andre områder væsentligt. Standardprodukter Gennemsigtighed lægger op til et valg. Derfor skal det også være muligt for brugerne at vurdere indholdet af de produkter, der sammenlignes. Produkterne behøver dog ikke være identiske. En anden mulighed for at skabe sammenlignelighed er anvendelse af standardprodukter, som selskaberne kan vælge at udbyde og/eller sammenligne sig med. Standardprodukter har den fordel, at de er lette for forbrugerne at overskue og sammenligne, jf. i den forbindelse i øvrigt at der er tale om komplekse produkter. Ulempen er, at de ikke tager individuelle hensyn. Individuelle hensyn spiller dog en begrænset rolle på mange forbrugermarkeder. Mange forbrugeres behov afviger ikke ret meget fra hinanden og sjældent så meget,

9 9/16 at der altid omkostningsmæssigt er dækning for individuelle policebetingelser inden for de enkelte selskaber. For selskaberne har standardprodukter også den fordel, at de muliggør en mere ensartet inddeling af risici. Standardprodukter er naturlige produkter for forsikringsselskaber, der baserer deres virksomhed på at afgrænse og kategorisere sandsynligheder for, at bestemte begivenheder indtræffer. Forsikringsselskaberne er med andre ord hver for sig selv nødt til at kalkulere et sæt egne standardprodukter. Groft sagt har alle selskaber deres egne standardprodukter, som de tilbyder den samme slags kunder (kunder med ens risikoprofil). Samarbejde om bestemte standardprodukter kan være betænkeligt, hvis det berører selskabernes prisfastsættelse, eller hvis det lægger bånd på selskabernes egen produktudvikling. Konkurrencemyndighederne har imidlertid generelt anlagt en positiv holdning over for standardprodukter. Standardprodukter Konkurrencerådet er positivt indstillet over for standardprodukter, når de sætter forbrugerne i stand til at sammenligne produkter og priser. Standardprodukter gør det muligt for selskaberne at inddele risici mere ensartet. Det giver lavere præmier. Standardprodukter må ikke indeholde bestemmelser om ens priser (præmier) eller om faste beløb for fx selvrisiko eller dækning. Prisfastsættelsen skal ske i de enkelte selskaber. Standardprodukter skal være frivillige for selskaberne. Ellers kan de være en barriere for produktudviklingen. 2 eksempler: Retshjælpsforsikringen og Familiens Basisforsikring II, 12 som begge vedrører forbrugerstandardforsikringsprodukter, og som begge er udviklet af branchen. Retshjælpsforsikringen, der er udarbejdet af forsikringsbranchen i samarbejde med Forbrugerrådet og Advokatrådet, er en integreret del af 4 forskellige typer skadesforsikring. Vedtagelsen af retshjælpsforsikringsbetingelserne har den fordel, at langt den største del af den danske befolkning har mulighed for at føre private retssager på de områder, som retshjælpsforsikringen er knyttet til, fx autoforsikring. Retshjælpsdækningen er en del af sikkerhedsnettet for de forsikrede. Konkret gik aftalen mellem forsikringsselskaberne lidt for vidt, da den fikserede, hvad den enkelte skulle betale i selvrisiko. Det fandt Konkurrencerådet unødvendigt, konkurrencebegrænsende og til skade for forbrugerne. Men rådet fandt dog, at aftalen om retshjælpsfor- 12 Afgørelser af hhv. 21. juni 2000 og 29. marts 2000.

10 10/16 når disse be- sikring var omfattet af Kommissionens gruppefritagelse, 13 stemmelser blev ophævet. Familiens Basisforsikring er navnet på et sæt standardpolicebetingelser for indbo-, ansvars- og retshjælpsforsikring, som skal dække det behov "en almindelig familie" har for forsikring af indbo mv. Forsikringsdækningen skal være den samme, uanset i hvilket selskab den tegnes; på denne måde kan forbrugerne sammenligne prisen. Selskaberne må kun i meget begrænset omfang tilbyde ændringer til forsikringen, så længe den betegnes Familiens Basisforsikring. Men det er frivilligt om selskaberne vil tilbyde Familiens Basisforsikring, og de kan udbyde andre forsikringer ved siden af og det gør de. Når dækningen er ens i alle selskaber, får forsikringstagerne med Familiens Basisforsikring et godt grundlag for at sammenligne selskabernes priser, og træffe deres valg ud fra disse, og selskaberne konkurrerer på, hvor gode de er til at beregne risici og til at administrere ordningen, dvs. hvor billigt de kan gøre det Familiens Basisforsikring er også et godt eksempel på, at et standardprodukt ikke behøver at føre til manglende variation. Ca. 25 % af de tegnede familieforsikringer er tegnet som Familiens Basisforsikring, dvs. der er samtidig et bredt udbud af konkurrerende produkter. Benchmarking Gennemsigtighed kan også anvendes til at fremme konkurrencen ved benchmarking mellem forsikringsselskaberne. Ved sammenstilling af selskabernes resultater med deres ressourceindsats kan man få et indtryk af, hvilke selskaber der forvalter mest effektivt mv. Der er gjort forskellige forsøg på at sammenligne fx provenu, omkostninger, dækningsgrader, udvikling mv. Selskaberne kan benchmarke sig i forhold til fx samlede omkostninger pr. ansat eller pr. præmiekrone, laveste omkostninger ved salg, volumen, den bedste indtjening etc. Benchmarking på omkostninger vil kunne vise, hvilke selskaber, der er bedst til at administrere forsikringstagernes penge i forhold til erstatningsudbetalinger. Finanstilsynet har offentliggjort Markedsudvikling 1999 for livsforsikringsselskaber og pensionskasser samt skadesforsikringsselskaber, som bl.a. viser udviklingen i selskabernes gennemsnitlige nøgletal over årene. Benchmarking Forsikringsselskaberne bør udvikle nye offentlige benchmarks. 13 Gruppefritagelse for visse kategorier af aftaler mv. på forsikringsområdet, jf. bkg. nr af 16. december 1997 og Kommissionens forordning (EØF) nr. 3932/92 af 21. december 1992.

11 11/16 Sammenstillinger af denne art kan være god information for forbrugerne om deres selskabers præstationer og effektivitet, og for aktionærer er de helt afgørende. De vil imidlertid ikke have samme gennemslagskraft i konkurrencen som gennemsigtighed om priser og produkter. Problemet med sådanne sammenligninger er, at selskaberne følger forskellige strategier og føler, at de forskellige sammenligninger måske ikke altid er lige fair over for deres interesser. Forskellige vurderingsprincipper, målgrupper mv. skal også tages i betragtning. Produktudvikling Produktudvikling for forsikringsselskaber er vigtig. En pro-aktiv produk t- politik betyder, at de sikrede ikke kommer til at savne forsikringsdækning, hvis samfundsudviklingen medfører nye risici, som den enkelte ikke har nogen mulighed for at gardere sig mod (miljøuheld, vejrlig mv.). Produktudvikling er også væsentlig for at sikre lave omkostninger og priser. Inden for livs- og pensionsforsikring, hvor forsikringsselskaberne også møder konkurrence af pengeinstitutter, har der traditionelt været vist betydelig tilpasning af produkterne til de gældende regler. Skattereglerne har altid spillet en væsentlig rolle for disse forsikringstyper. Skadesforsikring er baseret på historiske registreringer over faktisk forekommende begivenheder. Det gør det vanskeligere at have en pro-aktiv adfærd med fremadrettede forsikringsprodukter. Prognoser er tit usikre, især hvis de ikke har noget bredt statistisk grundlag. Seneste eksempel herpå er orkanen i december 1999, hvor hverken forsikringstagere eller selskaber var tilstrækkeligt forberedt på det uventede. Men der udvikles hele tiden nye produkter på nye områder. Det var bl.a. det, der skete ved oprettelsen af Oliebranchens Forsikringsordning, jf. lige nedenfor. Produktudvikling Forsikringsselskaberne bør have en pro-aktiv produktudvikling. De kan eventuelt samarbejde omkring beregning af risici, så det statistiske grundlag for forsikringerne bliver endnu bedre. Samarbejde om at vurdere og begrænse risici og dermed omkostninger kan være en nødvendig forudsætning for tilbud af nye forsikringsprodukter. I specielle situationer kan et vidtgående samarbejde mellem selskaber være nødvendigt, fordi visse risici kan være af en sådan karakter, at det kan være umuligt for det enkelte forsikringsselskab at dække dem. Det kan være fo r- di, at den pågældende risiko er af en sådan størrelse, sjældenhed eller nyhed, at forsikringsselskaberne ikke tør påtage sig risikoen eller mangler den tilstrækkelige erfaring til at kunne påtage sig den. Forsikringspools er en måde

12 12/16 at løse dette problem. Forsikringspools er et fællesskab mellem flere forsikringsselskaber, som yder fælles dækning af disse typer risici. En anden måde fremgår af Konkurrencerådets afgørelse om Oliebranchens Forsikringsordning. 14 Ordningen vedrørte den situation, at det blev lovpligtigt for visse ejere af olietanke at være forsikret mod forurening herfra. Der var tale om en ny type forsikring, hvis risiko forsikringsselskaberne ikke var fortrolige med. Derfor var de ikke parat til at tilbyde den til villaejerne. Oliebranchens Fællesrepræsentation indgik i stedet en aftale med et forsikringsselskab, hvorefter dette påtog sig opgaven for olieselskaberne. Oliekunderne fik en fordel, fordi de fik forsikringsdækning i selskabet. Olieselskaberne fik sikret sig, at oliekunderne fortsat kunne anvende deres anlæg til fyringsolie, og forsikringsselskabet fik etableret en ordning, hvor risikoen blev afdækket. Selvom samarbejdet var konkurrencebegrænsende, da det hindrer andre forsikringsselskaber i at komme ind på markedet, gav Konkurrencerådet alligevel en individuel fritagelse i 5 år. Bl.a. fordi samarbejdet var en forudsætning for at få det nye marked til at fungere og for at oparbejde kendskab til de risici, der er ved forsikringen. Kommissionens holdning til sådanne samarbejder er kommet til udtryk i en afgørelse om skadesdeling mellem søforsikringsselskaber. På trods af at deltagerne i fællesskabet tegnede sig for 89 pct. af verdensmarkedet, fandt Kommissionen ikke, at aftalen faldt ind under forbudet i artikel 81, stk. 1 (ex artikel 85, stk. 1). Begrundelsen var, at fællesskabet var nødvendigt for, at deltagerne kunne tilbyde et særligt højt dækningsniveau (USD 4,25 mia.). Der var tale om dækning inden for søfarten af personskader eller tab af menneskeliv, kollisionsskader på skibe, forurening mv. Undersøgelser viste, at intet selskab eller fællesskab med en markedsandel på under 50% kunne tilbyde et tilsvarende dækningsniveau, dvs. hvis selskaberne ikke samarbejdede, ville der ingen dækning være. Et fællesskab vil imidlertid kunne miste sin berettigelse og blive overflødigt med tiden. Det er ikke givet, at et fællesskab, som ved etableringen er nødvendigt, vedbliver med at være det. Hvis selskaberne i fællesskabet med tiden fx erhverver den tilstrækkelige sagkundskab til selv at kunne forsikre den pågæ ldende risiko, er der ikke længere behov for fællesskabet. En faktor, der kan spille en væsentlig rolle i denne sammenhæng, er Internettet. Internettet vil i høj grad kunne medvirke til, at selskabernes kendskab til risici forbedres, og produkterne udvikles. Selskaberne kan på en nem og billig måde komme i kontakt med kunderne og derved skabe sig et betydeligt datagrundlag, bl.a. til beregning af risici. Kundernes ønsker kan hurtigt kommunikeres til selskaberne, hvorved de kan endnu bedre kan tilpasse produkterne til kundernes behov og ønsker. De lavere omkostninger vil 14 Konkurrencerådets afgørelse af 15. december 1999.

13 13/16 kunne komme forsikringstagerne til gode i form af lavere præmier forudsat at der er effektiv konkurrence på markedet. Forsikringspræmier og rabatter Strukturen på forsikringsmarkedet er præget af, at nogle få selskaber har store markedsandele, samt en masse små med markedsandele under 1 pct. De små selskaber er tit lokalt forankrede og har en tæt tilknytning til nærområdet. Inden for livsforsikring, har 4 selskaber ca. 50 pct. af markedet, mens de 4 største inden for skadesforsikring har mere end 60 pct. Det betyder, at nogle få selskaber kan være toneangivende for prisdannelsen. De øvrige selskaber tilpasser sig. Det er ikke ualmindeligt i pressen at læse selskaberne udtale, at massive præmieforhøjelser er nødvendige i fremtiden. Forsøg på at påvirke forventningerne til de fremtidige priser kan være uhe l- dige. Det kan føre til at selskaberne reagerer ens. Og forbrugerne bliver eventuelt mindre vagtsomme over for præmieforhøjelser. Offentlige udtalelser med det formål ar tale præmierne op er ikke i strid med konkurrenceloven, men hvis de fører til en samordnet praksis af præmiereguleringen er det en overtrædelse af konkurrencelovens 6. I forbindelse med tegning af forsikring er det tit muligt at få rabat. Rabat kan være en god ting. Rabat er en form for prisnedslag, og kan på den måde være med til at skærpe konkurrencen, hvis den belønner kunderne for lavere omkostninger.. En gruppe forsikringstagere med en ensartet, lav skadesprofil vil kunne nyde godt heraf, og de vil bedre kunne forhandle produkter, der passer til deres behov (profil), med selskaberne. Selskaberne yder ofte rabatter til afgrænsede grupper af forsikringstagere, fx medlemmer af fagforeninger, indkøbsforeninger og andre interesseorganisationer, når disse udgør en (stor) homogen gruppe, som er nem at administrere og beregne risici på. Ved at slutte sig sammen, kan forbrugerne opnå en større og bedre forhandlingsstyrke over for selskaberne. Rabatten er i sådanne tilfælde statistisk/omkostningsmæssigt bestemt. Dette kan også være tilfældet ved samle- eller helkunderabatter, hvor forsikringstageren kan få rabat, hvis vedkommende har alle eller flere forsikringer samlet i samme selskab. En sådan samling af forsikringer kan hjælpe selskaberne til bedre at kunne vurdere den risiko, der er forbundet med én sådan person. Ældre Sagen 15 er et eksempel på, at der er udviklet særlige forsikringsvilkår til en gruppe, og at der gives rabat. Aftalen giver medlemmerne af Ældre 15 Konkurrencerådets afgørelse af 26. januar 2000.

14 14/16 Sagen mulighed for at tegne en særlig indbo- og privatansvarsforsikring på fordelagtige vilkår, hvor der er taget hensyn til medlemmernes forudsætninger mv. Disse forsikringer tilbydes kun Ældre Sagens medlemmer. Aftalen giver også medlemmerne rabat på andre forsikringer, som tegnes i Codan Forsikring. Konkurrencerådet godkendte aftalerne. I aftalerne mellem ALKA og flere LO-fagforbund 16 fik medlemmerne mulighed for at tegne individuelle forbundsforsikringer (forsikringer specielt til medlemmer af de pågældende fagforbund) med betydelig rabat. Tegningen af forsikringerne er frivillig for medlemmerne, og andre selskaber kunne tilbyde medlemmerne de samme eller bedre vilkår. Konkurrencerådet godkendte derfor også disse aftaler. Men rabatter kan også medvirke til at sløre prisdannelsen, hvis de ikke er gennemsigtige og/eller ikke gives på et objektivt grundlag. Samlerabatter og helkunderabatter gør det således vanskeligt at sammenligne selskabernes tilbud på enkeltprodukter og det samlede mix, som selskaberne tilbyder, er måske ikke altid den bedste kombination for forsikringstageren. Samlerabatter gør det vanskeligt at gennemskue prisen for det enkelte produkt. Rabat? Omkostningsbestemte rabatter vil ofte være gavnlige for konkurrencen.? Samlerabatter og helkunderabatter kan være prisslørende og kan forvr i- de konkurrencen.? Selskaberne må ikke aftale rabatsatser med hinanden over for kunderne. Aftaler mellem forsikringsselskaberne om rabatter til kunderne er prisaftaler, der er i strid med konkurrenceloven. Derfor greb Konkurrencerådet også ind over for en sådan rabatbestemmelse i aftalen om eleftersyn på landbrugsejendomme. 17 Mobilitet Det er almindeligt, at kunderne bliver hos det samme forsikringsselskab i mange år. Livs- og pensionsforsikringer indgås for hele livet. Skadesforsikringer kan opsiges, men ofte lader selskabet og forbrugerne dem løbe videre år efter år evt. således at præmien reguleres efter index. En sådan adfærd betyder, at konkurrencen er begrænset. Hvis forbrugerne aldrig aktivt overvejer at skifte selskab eller hvis han eller hun hindres i det af lovgivning eller af hårde kontraktsvilkår - vil det betyde, at mobiliteten på markedet bliver mindre end ønskeligt. Det mindsker opmærksomheden om forsikringsvilkårene og forøger dermed forbrugernes omkostninger og mindsker selskabernes produktudvikling. 16 Konkurrencerådets afgørelser af hhv. 23. februar, 29. marts 2000 og 26. april Konkurrencerådets afgørelsen af 21. juni 2000.

15 15/16 Det gælder dog visse grænser for mobiliteten. En række selskaber har således givet tilsagn om udbetaling af livs- og pensionsforsikringer. For at kunne leve op til lovgivningens krav til reserver, kan det derfor være nødvendigt at lægge dertil svarende begrænsninger på forsikringstagernes mulighed for at flytte deres pension mv. til et andet selskab Men en høj mobilitet er vigtig også på pensionsområdet. Derfor har Konkurrencestyrelsen også godkendt en række aftaler om overførsel af pensioner mellem pensionsinstitutter. Det drejer sig om aftaler om overførsel af pensionsordninger i forbindelse med henholdsvis jobskifte og virksomhedsomdannelse, samt supplementer hertil. 18 Pensionsinstitutterne forpligtes til gebyrfrit at afgive og modtage pensionsordninger for personer, der som følge af jobskifte mv. ønsker at flytte deres pensioner. Styrelsen lagde vægt på, at aftalerne er med til at lette den praktiske overførsel af pensioner, og at de begrænsninger, der er i aftalerne, er naturlige følger af lovbestemte krav. Der kan også være aftalt bestemmelser i en kollektiv ove r- enskomst, men løn- og arbejdsforhold er undtaget fra konkurrencelovens anvendelsesområde. Derfor har Konkurrencestyrelsen afvist at behandle en klage fra en forbruger, der blev nægtet at overføre tidligere, obligatorisk opsparet pension fra Danica til Danske Bank. 19 Styrelsen lagde vægt på, at pensionen var aftalt som led i en kollektiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter om løn- og arbejdsforhold, hvorfor den ikke kan behandles efter konkurrenceloven. Kunderne kan tegne supplerende livs- og pensionsforsikringer i andre livsog pensionsselskaber. Kunderne kan også ty til pengeinstitutterne, der aktivt søger at markedsføre deres rate- og kapitalpensionsordninger, og hvis produkter er delvis substituerbare med forsikringsselskabernes. Det gælder ikke for skadesforsikring. Helt generelt gælder det efter forsikringsaftaleloven, at en forsikringstager ikke opnår nogen fordel ved at tegne flere skadesforsikringer på samme tid, som dækker den samme risiko. Forsikringstageren kan nemlig ikke få dobbelt erstatning, selvom han betaler præmie til to selskaber. Det er i sig selv med til at begrænse mobiliteten. Derfor er det ekstra vigtigt med høj mobilitet i form af korte opsigelsesvarsler på skadesforsikringsmarkedet pct. af kunderne skifter selskab årligt. Det er et lavt tal, når man tager hensyn til, at der er naturlig anledning til at tegne nye forsikringer, når der sker ændringer i ens tilværelse, fx når man skifter bolig, bliver gift, får børn, køber bil, skifter job eller foretager sig nye skridt af væsentlig betydning for husstandens økonomi. 18 Konkurrencestyrelsens afgørelser af 31. maj Konkurrencestyrelsens afgørelse af 24. maj 1999.

16 16/16 Forsikringsaftaler kan generelt opsiges med en måneds varsel til en hovedforfaldsdag. Hver police har én årlig hovedforfaldsdag. Det kan altså vare helt op til et år, før forbrugeren reelt kan udnytte et bedre tilbud fra et andet selskab. Det er almindeligt, at policer kan opsiges ved præmieforhøjelser ud over den sædvanlige indeksregulering, og hvis der sker en skade. Der er dog eksempler på kortere varsler, og eksempler på at selskaber har ladet kunder skifte til en konkurrent med kortere varsel. Der skal eventuelt betales gebyr og/eller ske en afkortning i tilbagebetalingen af præmien. Ud over de lange opsigelsesvarsler hæmmes mobiliteten også af, at forbrugerne risikerer at miste deres rabat, hvis de skifter selskab. Samlerabatter og helkunderabatter begrænser således også mobiliteten. I nogle forsikringsaftaler, fx autoforsikringer, præmieres kunden, hvis vedkommende har kørt skadefri i en bestemt periode. Hvis sådanne bonusordninger ikke overføres ved selskabsskift, vil der ligge en væsentlig mobilitetshæmmende faktor deri. Mobiliteten begrænses også, når kunderne har svært ved at vurdere konkurrerende tilbud i forhold til deres aktuelle situation. Netop fordi produkterne er komplekse, er det vigtigt, at markedsføringen er præcis og sætter fokus på de faktorer, der gør en forskel på selskabernes tilbud. Samarbejde mellem selskaberne om flytning af policer kan ske uden større problemer. Det behøver ikke rejse spørgsmål i forhold til konkurrencelo v- givningen, sålænge det ikke berører priser eller udveksling af informationer, som ikke i øvrigt er tilgængelige på markedet. Kortere opsigelsesvarsler er til fordel for en høj mobilitet. Opsigelse bør ikke været knyttet til en hovedforfaldsdag, og opsigelsesvarslerne bør ikke overstige fx 1 måned. Mobiliteten begrænses, hvis selskaberne bruger samlerabatter og helkunderabatter, som låser forbrugerne. Mobiliteten fremmes også ved at selskaberne markedsfører sig på de sider, de er bedst til fx præcis vurdering af risici og deraf følgende lavere omkostninger hvorved de tiltrækker nye kunder fra andre selskaber.

ALKA's aftaler med SID

ALKA's aftaler med SID 1 af 7 08-08-2012 13:48 ALKA's aftaler med SID Journal nr. 2:8032-365/Fødevarer/finans, ld Rådsmødet den 29. marts 2000 Resumé 1. Forsikrings-Aktieselskabet ALKA har anmeldt en aftale om kollektiv gruppeulykkesforsikring

Læs mere

ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker

ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker 1 af 7 08-08-2012 13:42 ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Journal nr.2 : 8032-419 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Forsikrings-Aktieselskabet ALKA har

Læs mere

Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme

Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme 1 af 9 Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme Journal nr. 2:8032-814/che/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikringsaktieselskabet Allianz Nordeuropa (Allianz) har ved brev

Læs mere

Bedømmelsesforeningens vedtægter

Bedømmelsesforeningens vedtægter Bedømmelsesforeningens vedtægter Journal nr. 2:8032-40/Fødevarer/finans, che Rådsmødet den 29. marts 2000 Resumé 1. Bedømmelsesforeningens medlemmer, der primært består af livs- og pensionsforsikringsselskaber,

Læs mere

Aftale mellem Codan Forsikring og Ældre Sagen

Aftale mellem Codan Forsikring og Ældre Sagen 1 af 9 18-06-2012 14:12 Aftale mellem Codan Forsikring og Ældre Sagen Journal nr.: 2:8032-751 Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé A/S Forsikringsselskabet Codan (Codan Forsikring) har anmeldt en samarbejdsaftale

Læs mere

Retshjælpsforsikringen

Retshjælpsforsikringen 1 af 11 21-06-2012 12:04 Retshjælpsforsikringen Journal nr. 2:8032-681/ld/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension, F&P, har anmeldt et sæt retshjælpsforsikringsbetingelser.

Læs mere

Retshjælpsforsikringen

Retshjælpsforsikringen 1 af 11 Retshjælpsforsikringen Journal nr. 2:8032-681/ld/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension, F&P, har anmeldt et sæt retshjælpsforsikringsbetingelser. F&P ansøger

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

En god guide på nettet. Test: Familieforsikring

En god guide på nettet. Test: Familieforsikring Gå efter prisen Medmindre du har særlige fritidsinteresser eller for eksempel dyre haveredskaber, kan du godt vælge den billigste familieforsikring. Trods små forskelle dækker alle selskaber basisbehovet

Læs mere

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e :

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e : 893/12 Den 29. maj 2012 blev i sag nr. 81.213: xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx mod Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby afsagt k e n d e l s e : Sikrede er i kraft af sin ansættelse omfattet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Topdanmark og Praktiserende Arkitekters Råd

Samarbejdsaftale mellem Topdanmark og Praktiserende Arkitekters Råd 1 af 10 21-06-2012 11:38 Samarbejdsaftale mellem Topdanmark og Praktiserende Arkitekters Råd Journal nr. 2:8032-692/che/fødevarer/finans Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Topdanmark Forsikring A/S (Topdanmark)

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet SIDE 1 International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet Forsikring & Pension har i en årrække arbejdet med at styrke åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet. På skadesforsikringsområdet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen Konkurrence- og forbrugerstyrelsen Høringssvar vedrørende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse om forbrugernes skift af mobil- og forsikringsudbyder finder det positivt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

willis insurance pool

willis insurance pool WIP willis insurance pool willis insurance pool vi skaber overblik En af de væsentligste værdier i Willis er vigtig heden af at være proaktive for herigennem at skabe overblik og merværdi for vores kunder.

Læs mere

Codan Forsikrings køb af Trekroner Forsikring

Codan Forsikrings køb af Trekroner Forsikring Codan Forsikrings køb af Trekroner Forsikring Journal nr.3:1120-0401-24/ld-era/fødevarer og Finans Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Codan Forsikring A/S (Codan) har indgået aftale med Swiss National

Læs mere

Nu bli'r der priskrig: Sådan får du billigere forsikring

Nu bli'r der priskrig: Sådan får du billigere forsikring Nu bli'r der priskrig: Sådan får du billigere forsikring Forsikringsselskaberne tjener så mange penge, at det kan blive begyndelsen på en priskrig. Se her, hvordan du får den bedste og billigste forsikring,

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Konkurrenceretlig beskrivelse af aftaler på forsikringsmarkedet

Konkurrenceretlig beskrivelse af aftaler på forsikringsmarkedet 20-12-00 Konkurrenceretlig beskrivelse af aftaler på forsikringsmarkedet KONKURRENCERETLIG BESKRIVELSE AF AFTALER PÅ FORSIKRINGSMARKEDET... 1 I BAGGRUND OG KONKLUSIONER... 3 Baggrund...3 Konklusioner...3

Læs mere

F&Ps honoraraftaler mv. med Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og Kiropraktorforeningen

F&Ps honoraraftaler mv. med Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og Kiropraktorforeningen 1 af 8 F&Ps honoraraftaler mv. med Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og Kiropraktorforeningen Journal nr. 3:1120-0388-195/fødevarer-finans/ld Rådsmødet den 30. maj 2001 Resumé 1. Forsikring & Pension

Læs mere

Taksatorringens vedtægter

Taksatorringens vedtægter 1 af 11 18-06-2012 10:43 Taksatorringens vedtægter 6. april 1999 J.nr. 2:8032-326/jec Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé Taksatorringen har den 26. juni 1998 anmeldt foreningens vedtægter med anmodning

Læs mere

Klage over Dansk Kautions opsigelsesvilkår

Klage over Dansk Kautions opsigelsesvilkår 1 af 9 18-06-2012 10:21 Klage over Dansk Kautions opsigelsesvilkår J.nr. 2:801-115/hla Rådsmødet den 27. januar 1999 1. Resumé BG Garanti Forsikringsselskab A/S (BG Garanti) indsendte den 7. oktober 1998

Læs mere

Alm. Brand af 1792 G/S' køb af Provinzial Skandinavien Holding A/S

Alm. Brand af 1792 G/S' køb af Provinzial Skandinavien Holding A/S 1 af 8 Alm. Brand af 1792 G/S' køb af Provinzial Skandinavien Holding A/S Journal nr.3:1120-0401-13/fødevarer-finans/era Rådsmødet den 30. maj 2001 Resumé 1. Styrelsen har modtaget anmeldelse af en fusion

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP HORESTA FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste dækninger

Læs mere

Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe?

Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe? Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe? gør det enkelt Ja! HK har forhandlet en ny indboforsikring hjem hos Alka: HK+ Forbunds Familieforsikring til 994 kr. HK+ Forbunds Familieforsikring

Læs mere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere

WIP. Banebrydende enkelt. Tag springet til noget større, bedre og billigere WIP DANSK ERHVERV FORSIKRING Banebrydende enkelt Tag springet til noget større, bedre og billigere UDFORDRINGEN Problemet I dag handler du alene men det giver dig hverken de bedste priser eller de bedste

Læs mere

25.301 kr. Erhvervsforsikring

25.301 kr. Erhvervsforsikring Forsikringstilbud E/F Klintely Klinteløkken 9 Sandkås 3770 Allinge Side 1 af 7 Jeres forsikringstilbud Her er et tilbud på jeres forsikringer. Det er vigtigt, at I læser tilbuddet igennem for at se, om

Læs mere

HK+ Forbunds Familieforsikring dækker mere end de fleste

HK+ Forbunds Familieforsikring dækker mere end de fleste HK+ Forbunds Familieforsikring dækker mere end de fleste 1.220,- pr. 1. marts 2010 Ekstra god dækning Bilforsikring til lave priser Ekstra rabat på øvrige forsikringer Få bedre dækning for færre penge

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

hundeforsikring Version 2150002

hundeforsikring Version 2150002 hundeforsikring Version 2150002 Forsikringsvilkår af maj 2012 Indholdsfortegnelse Side 3 Fællesbetingelser for hundeforsikring Afsnit 1-16 Side 6 Lovpligtig hundeansvar Afsnit 17-19 2 Vilkår Nykredit Forsikring

Læs mere

Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet.

Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet. REGLER OM OMFANG LÅSESKIFTE LÅDK2011:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet. Forsikringssum Forsikringssummen

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING Fordi venskab betyder alt ETU Forsikring A/S Hærvejen 8 6230 Rødekro www.etuforsikring.dk Forsikringsbetingelser nr.: 01-2010-DYR 1 Aftalegrundlag Forsikringsaftalen

Læs mere

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1)

Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler 1) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr 1185 af 06/12/2004 (Gældende) Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring Indholdsfortegnelse for Hundeforsikring 1. Fællesbestemmelser 1.1. Hvornår skal præmien m.m. betales? 1.2. Hvordan indeksreguleres forsikringssummer og præmie?

Læs mere

HUNDEANSVARSFORSIKRING

HUNDEANSVARSFORSIKRING HUNDEANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER April 2013 Version 13:1 Forsikringsgiver er If P&C Insurance Company Ltd.(If Vahinkovakuutusyhtiö Oy) cvr.nr. 1614120-3 00025 IF, Finland og repræsenteres

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Betingelser. Sælgeransvarsforsikring. Nr. 5153

Betingelser. Sælgeransvarsforsikring. Nr. 5153 Betingelser Sælgeransvarsforsikring Sælgeransvarsforsikring Nr 5153 5153 Sælgeransvar Side 2 Indholdsfortegnelse Side 3 1 Sælgeransvarsforsikring 1 Hvem er dækket 4 2 Ved skade 4 3 Anden forsikring 4 4

Læs mere

Forsikringstager Forsikringstager er den fysiske person, der er anført i Falck Cykelregister som ejer af den registrerede cykel.

Forsikringstager Forsikringstager er den fysiske person, der er anført i Falck Cykelregister som ejer af den registrerede cykel. REGLER OM OMFANG CYKEL CYSDK2012:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker det beløb (selvrisikoen), med hvilket forsikringstagerens hjemforsikringsselskab har nedsat skadeserstatningen og det økonomiske

Læs mere

Ad 1: Muligheden for at anvende fortrolige personoplysninger, bl.a. helbredsoplysninger,

Ad 1: Muligheden for at anvende fortrolige personoplysninger, bl.a. helbredsoplysninger, Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Databeskyttelse - s supplerende bemærkninger til EU-Kommissionens forslag til forordning om databeskyttelse Den 2. juli 2012 fremsendte en række bemærkninger

Læs mere

Tryg Forsikrings køb af Zürich Forsikrings skadesforsikringsportefølje

Tryg Forsikrings køb af Zürich Forsikrings skadesforsikringsportefølje Tryg Forsikrings køb af Zürich Forsikrings skadesforsikringsportefølje Journal nr.3:1120-0401-37/fødevarer og finans/era/vu Rådsmødet den 19. juni 2002 Resumé 1. Zürich Versicherungsgesellschaft og Tryg

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN. Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan

PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN. Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan PRIVAT VELKOMMEN HOS CODAN Praktiske oplysninger om at være kunde i Codan 2 Privat HOS CODAN ER VI ALTID KLAR TIL AT BRINGE DIG VIDERE Ideen med forsikringer er, at man kan leve sit liv og gøre de ting,

Læs mere

Forsikringstageren skal have udvist almindelig agtpågivenhed i forbindelse med tyveriet/tabet.

Forsikringstageren skal have udvist almindelig agtpågivenhed i forbindelse med tyveriet/tabet. REGLER OM OMFANG SKI OG SNOWBOARD SSDK2011:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker det beløb (selvrisikoen), med hvilket forsikringstagerens hjem/hus- eller fritidshusforsikringsselskab har nedsat skadeserstatningen

Læs mere

Forstå din virksomheds forsikringsprogram. v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015

Forstå din virksomheds forsikringsprogram. v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015 Forstå din virksomheds forsikringsprogram v/anne Buhl Bjelke Uddannelsesdagen 2015 2 Agenda Forsikringsbehov og afdækning Typer af forsikringer i et forsikringsprogram Lovpligtige Sædvanlige Specialforsikringer

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Under slagordene Trygge forbrugere Aktive valg har den danske regering i midten af august måned præsenteret en forbrugerpolitisk handlingsplan med

Læs mere

Professionel rådgivning og sparring. Skaber værdi for din virksomhed

Professionel rådgivning og sparring. Skaber værdi for din virksomhed Professionel rådgivning og sparring Skaber værdi for din virksomhed Vi ser gerne, at du har høje forventninger til os Siden 1996 har Dansø rådgivet og sparret med virksomheder for at af Hos Dansø finder

Læs mere

Fakta om Tryg Senior. Fordele for alle, der er med i Tryg Senior. Dette faktablad er gældende fra 12. november 2012

Fakta om Tryg Senior. Fordele for alle, der er med i Tryg Senior. Dette faktablad er gældende fra 12. november 2012 Fakta om Tryg Senior Dette faktablad er gældende fra 12. november 2012 Det handler om at være tryg, og en del af det er at være godt forsikret. Men dit behov for forsikring ændrer sig gennem hele livet.

Læs mere

Betingelser. Privat ansvarsforsikring. Nr. 8074. Privat ansvarsforsikring

Betingelser. Privat ansvarsforsikring. Nr. 8074. Privat ansvarsforsikring Betingelser Privat ansvarsforsikring Privat ansvarsforsikring Nr 8074 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Almindelige bestemmelser 1 Sikrede 3 2 Geografisk område 3 3 Flytning 3 4 Anmeldelse af skade 3 5 Anden

Læs mere

Vilkår for Hund 09-3 August 2009

Vilkår for Hund 09-3 August 2009 Vilkår for Hund 09-3 August 2009 Fortrydelsesret Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har købt forsikringen. Hvis du fortryder købet, er det ikke bindende for dig. Fortrydelsesretten

Læs mere

Fakta om Tryg Familie

Fakta om Tryg Familie Fakta om Tryg Familie Dette faktablad er gældende fra 12. november 2012 Det handler om at være tryg, og en del af det er at være godt forsikret. Men dit behov for forsikring ændrer sig gennem hele livet.

Læs mere

Gruppeordning en fremtid uden tvang?

Gruppeordning en fremtid uden tvang? Gruppeordning en fremtid uden tvang? Gruppeordningen en fremtid uden tvang? Gruppeordningens fremtid Mere end 6000 medlemmer af Dansk Journalistforbund er omfattet af en obligatorisk forsikring, som er

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner Bent Kemplar Partner W&I-FORSIKRINGER: AFDÆK RISICI VED VIRKSOMHEDSSALG Ethvert virksomhedssalg kan være forbundet med garantirisici og manglende fleksibilitet i forhold til rådighed over købesummen efter

Læs mere

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger En lang række danskere har fået sat præmien voldsomt op på deres forsikringer - i flere tilfælde mere end 300 pct. Se her hvordan du undgår de uhyrlige

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Forsikringsvilkår 1 Fortrydelsesret Gælder alene for private forbrugerforsikringer Fortrydelsesret ved nytegning af forsikring Vi skal oplyse følgende i henhold til

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE Strandvejen 104 B, DK-2900 Hellerup, Denmark Tlf: +45 39 25 65 00 Fax: +45 39 25 65 75 www.chubb.com/dk FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen

Læs mere

Forsikringstilbud. Jeres forsikringstilbud

Forsikringstilbud. Jeres forsikringstilbud Telefon E/F Klintely Klinteløkken 9 Sandkås 3770 Allinge Side 1 af 5 Jeres forsikringstilbud Her er et tilbud på jeres forsikring. Det er vigtigt, at I læser tilbuddet igennem for at se, om det lever op

Læs mere

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent Notat Til: Direktionen Kopi til: Gunnar Markvardsen Fra: Gitta Ravn Udbud - forsikringer Under henvisning til, at Assens Kommunes kontrakt med forsikringsselskabet Codan udløber med virkning den 31.12.2009,

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring 14.09.2011 Indholdsfortegnelse for Knallert-forsikring 1. Fællesbestemmelser 1.1. Hvem er dækket? 1.2. Hvad skal du gøre, hvis du kommer ud for en skade?

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser Knallertforsikring Forsikringsbetingelser 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 FORSIKRINGENS OMFANG... 4 1.0 SIKREDE PERSONER...4 2.0 DÆKNINGSOMRÅDE...4 3.0 HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN?...4 4.0 DÆKNINGSSUMMER...4

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Forsikringspolitik Gældende fra: 25. januar 2006 Ansvarlig: Økonomi- og lønchefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forsikringspolitik/ - administration

Læs mere

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen Gruppelivsaftale 98586 1 Betingelser for at blive omfattet af Tilvalgsforsikringen Stk. 1. Du kan blive omfattet af Tilvalgsforsikringen, hvis du er omfattet

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Indhold Side 1 Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 3 5 Præmiens

Læs mere

Indledning. ARKEN RTM er medlem af Erhvervsklubben ARKEN, hvilket betyder, at vi kan tilbyde dig fribilletter. RTM Insurance Brokers A/S

Indledning. ARKEN RTM er medlem af Erhvervsklubben ARKEN, hvilket betyder, at vi kan tilbyde dig fribilletter. RTM Insurance Brokers A/S Læs i dette nummer: - Indledning 1 - ARKEN 1 - Nyt fra RTM-Industri 2 - Codan mest aggressive forsikringsselskab - Direktør: Vi lytter til kritikken - Nu bliver der brand i Danmark - Ministre: Julefrokost

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

Fakta om Tryg Landbrug

Fakta om Tryg Landbrug Fakta om Tryg Landbrug Fordele der skaber tryghed Tryg Landbrug er et fordelsprogram for dig, der har samlet flere af dine forsikringer hos os. Med Tryg Landbrug får du rabat på en række forsikringer og

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Hundeansvarsforsikring

Forsikringsbetingelser for Hundeansvarsforsikring Forsikringsbetingelser for Hundeansvarsforsikring Forsikringsbetingelser nr. 7914 Gælder fra 01.10.1991 TJM 90357-8 (01.13) Ramsingsvej 28A 2500 Valby Tlf 70 33 28 28 Fax 44 20 66 28 tjm@tryg.dk www.tjm-forsikring.dk

Læs mere

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser version 01-02. Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser version 01-02. Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst Hundeforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 JULI 2012 Administration Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 228 448 Email: mail@prosam.dk Web: prosam.dk Cover underwritten 100% by Qudos Insurance

Læs mere

38.240 kr. Korttidsforsikring

38.240 kr. Korttidsforsikring Telefon A. Enggaard A/S, Entreprenør- Og Byggefirma Marathonvej 5 9230 Svenstrup J Side 1 af 7 Jeres forsikringstilbud Her er et tilbud på jeres forsikringer. Det er vigtigt, at I læser tilbuddet igennem

Læs mere

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser Hundeansvarsforsikring Forsikringsbetingelser 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 - FORSIKRINGENS OMFANG... 4 1.0 SIKREDE PERSONER...4 2.0 DÆKNINGSOMRÅDE...4 3.0 HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN?...4 4.0 DÆKNINGSSUMMER...4

Læs mere

Medlemsrabat og særlige dækninger. Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen

Medlemsrabat og særlige dækninger. Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen Medlemsrabat og særlige dækninger Forsikringer der giver dig mere tryghed i hverdagen 2015 Indhold: SÆRLIGE MEDLEMSFORDELE Indboforsikring Bilforsikring Husforsikring Øvrige private forsikringer Lønforsikring

Læs mere

Markedet for tillægsforsikringer

Markedet for tillægsforsikringer Markedet for tillægsforsikringer Tillægsforsikringer defineres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer som en særskilt forsikring, der dækker de skader, der

Læs mere

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet Alka CVR-nr. 31 45 23

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K Att.: Svend Pedersen Dato: 5. marts 2015 Sag: BITE-14/08045-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Læs mere

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM - rådgiverforsikringen Ved Paul K. Jeppesen Resulterer BIM i nye forsikringskrav til arkitekter og ingeniører (kaldet rådgivere)?

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Bilforsikring 2012. Billigere bilforsikring til gode bilister

Bilforsikring 2012. Billigere bilforsikring til gode bilister Bilforsikring 2012 Billigere bilforsikring til gode bilister Overskud er Velkommen til GF og forsikring med overskud Hos GF er vi ikke som de andre. Vi vil kun forsikre gode bilister i fornuftige biler,

Læs mere