Forsvarlig kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvarlig kommunikation"

Transkript

1 Aalborg Universitet - Maj Gruppe 7 Forsvarlig kommunikation - kampen om magt og roller 4. semester Humanistisk Informatik Daniel Nielsen - Nicolaj Harbo Christiansen - Siri Renee Richter Jungersen 6. semester Informatik Ole Kallehave - Rasmus Eriksen

2

3 Forsvarlig kommunikation Daniel Nielsen Nicolaj Harbo Christiansen Siri Renée Richter Jungersen Ole Kallehave Rasmus Eriksen Vejleder: Majken Kjær Johansen Censor: Rune Dalgaard Humanistisk Informatik 4. semester Informatik 6. semester Gruppe 7 Aalborg Universitet, Maj 2006 Omfang: 120 normalsider á 2400 anslag

4

5 Forord Dette projekt er udarbejdet af gruppe 7, der er en konstellation bestående af tre studerende fra humanistisk informatik 4. semester og to studerende fra naturvidenskabelig informatiks 6. semester. Temarammen på dette semester lyder: interpersonel kommunikation. Dette belyses gennem semesteret, såvel teoretisk som analytisk og praktisk. Rapportens empiriske materiale eksisterer i form af videoobservation af et opstillet eksperiment. Det empiriske materiale er at finde i bilagene, i skriftlig, såvel som digital form. Vi vil gerne takke vores fem deltagere fra forsvaret for deres medvirken til dette projekt. Ligeledes vil vi gerne takke sekretærerne Susanne Poulsen og Pia Knudsen, for deres venlighed og assistance. Også tak til Søren Frimann, for hans rådgivning omkring teori.

6 Indholdsfortegnelse Forord 3 Læservejledning 6 Forsvarets kontekst 8 Indledning 11 De fysiske rammer 14 Forsøgspersoner 15 Eksperimentforløb 16 Problemformulering 17 Metode 19 Videnskabsteori 21 Analysemetode 22 Kvalitativ metode 25 Teori 29 Collins og Guetzkow 31 Roller og grupper 33 Strukturer i grupper 42 Nonverbal kommunikation 45 Spatiale forhold i grupper. 54 Hvem taler hvornår? 59 Talehandlinger 62 Analyse 67 Analyse af opgave 1 69 Delkonklusion 81 Analyse af opgave 2 84 Delkonklusion 93 Analyse af opgave 3 95 Delkonklusion 103 Analyse af opgave Delkonklusion 118 Konklusion 123 Konklusion 125

7 Indholdsfortegnelse HDM og den endelige dom 128 Samlet overblik 130 Reflektion 133 Gyldighed og fejlkilder 135 Kildekritik 137 Refleksion over IT-kontekst 139 Perspektivering 142 Temarammeredegørel se 144 Procesbeskrivelse 147 English Summary 151 Litteraturliste 155 Ansvarsliste 159 Bilag 161 Transskription af opgave Transskription af opgave Transskription af opgave Transskription af opgave DVD 192

8 Læservejledning Dette projekt er en analyse af roller og magt i et opstillet eksperiment. For at komme eventuelle misforståelser i forkøbet og lette læsevenligheden, vil vi indledningsvis forklare nogle af de valg, vi har truffet i projektrapporten. Derudover vil vi forklare tilblivelsen af bestemte afsnit, samt udrede forskellige formmæssige valg. Anonymisering: Af hensyn til deltagernes anonymitet, har vi valgt at betegne dem ved deres militære rang og ikke ved navn. Dette bliver ekspliciteret under casebeskrivelsen. Citater: Når vi gennem dette projekt benytter citater, forstået som eksakte brudstykker fra litteratur, eller andre tekster, vil disse se ud som følgende: Citatet er skrevet i kursiv, og sat i anførselstegn, der er linjeafstand og indryk omkring citatet. Der er påført henvisning umiddelbart efter citatet. Harvard metoden: Vi har valgt at benytte Harvard metoden, frem for fodnoter. Henvisninger til den anvendte litteratur i dette projekt, vil derfor være at finde i klammer, efter tekststykket. I disse klammer vil der være forfatterens efternavn og sidetal eller kapitel. Hvis henvisningen er tilknyttet sætningen vil den være indsat før punktummet. Hvis henvisningen er tilknyttet et helt afsnit vil den være indsat efter det sidste punktum i det afsnit. Den militære kontekst: Dette afsnit er skrevet, for at give læseren indblik i, hvordan deltagernes daglige kontekst er. Dette kan være medvirkende, til at give overblik over den eventuelle sammenhæng mellem de rolleog magtfordelinger vi ser under eksperimentet samt deltagernes daglige kontekst. Temarammeredegørelse: Vi har valgt at placere temarammeredegørelsen sidst i projektet. Dette har vi valgt, idet vi mener at denne ikke har relevans for selve analysen, men snarere er til for at give os, og vejleder og censor, et overblik over, hvorledes semesterets kurser er knyttet til projektet. Transskription: Den metode vi har transskriberet udfra, er baseret på vores fænomenologiske tilgangsvinkel. Vi har udvalgt sekvenserne intuitivt og har tilstræbt at holde et godt overblik i transskriptionen, ved kun at transskribere det vi, efter grundig gennemgang på gruppen, har fun- anvendeligt. Vi er samtidig bevidste om at vi, ved at vælge det denne

9 Læsevejledning metode, ikke til fulde udnytter det visuelle overblik en komplet skriftlig transskription kan give. Denne beslutning blev truffet efter forsøgsvis at have nedskrevet alt i en sekvens. Det gav ikke det forventede udbytte, men tog alligevel massive ressourcer. Resultatet stemmer overens med vore metodiske overvejelser for projektet som helhed. Vi tager udgangspunkt i fænomenologien, og udvælger sekvenserne ud fra de indtryk empirien giver os. Derefter arbejder vi hermeneutisk ved først at gennemgå sekvenserne på gruppen for gennem samtale at opnå en forståelse for dynamikken i den enkelte sekvens. Derefter transskriberer vi det vi mener der har dannet grundlag for denne forståelse. Dette bliver herefter analyseret sammen med flere gennemsyn af empirien. Hvis vores opdaterede forståelseshorisont afslører nye elementer i denne gennemgang, bliver disse tilføjet til transskriptionen, og den hermeneutiske cirkel er igen sluttet. Det vi udleder gennem analysen, giver os så grundlag for igen at revurdere empirien og transskriptionen, og vi tilføjer endnu en gang, efter behov. Således fortsætter den hermeneutiske cirkel gennem hele analysen og transskriptionen. Som den fremstår i det færdige projekt, er et produkt af en fænomenologisk begyndelse og en hermeneutisk gennemarbejdning.

10 Forsvarets kontekst Vi vil nu kort fortælle lidt om den kontekst, vi har taget de fem respondenter fra, da vi mener, at denne har en reel indflydelse på projektets udfald. Vi har valgt fem personer, der alle har en ansættelse i forsvaret. Vi har været meget bevidste om at tage fem personer fra en sammenhæng, hvor der er en så tydelig markering af roller som muligt. Vi mener, at forsvaret er et af de steder i Danmark, hvor denne markering er mest tydelig, da den direkte er afbilledet på skulderne. Andre muligheder der kunne komme i betragtning, var organisationer som McDonald s eller politiet. Valget faldt på forsvaret dels på grund af, at vi havde kontakter indenfor forsvaret, og dels på grund af muligheden for, at minimere sandsynligheden for at nogle af respondenterne kendte hinanden i forvejen. Forsvaret er en organisation med ca ansatte fordelt over hele landet samt omkring 1000 personer fordelt på strategiske punkter verden over. Desuden kan Forsvaret ses som et samfund i samfundet. Dette giver os en mulighed for at sammensætte fem mennesker, hvor det er tydeligt for dem og os, hvem der er forventet at have leder rollen. Indenfor forsvaret er alle elementære områder af det civile samfund tilstede, eksempelvis sygevæsen, politi og infrastruktur. Det bevirker, at man som soldat kan have meget lidt kontakt med verden udenfor kasernen. Mange soldater bor på kasernen gennem værnepligten, og når både fodbold, lægebesøg og selv en tur på politistationen foregår indenfor hegnet, så bliver påvirkningen fra det miljø meget stor. Uanset hvilket empiri grundlag vi havde valgt, ville vi have en forventning om, at respondenterne ville agere i forhold til deres egen kontekst i vores eksperiment, fordi de alle ville være fra samme organisation. At vælge forsvaret som empiri grundlag, bærer derfor en forventning med sig om, at respondenterne vil agerer i forhold til deres militære kontekst, især efter de har trukket i deres uniformer. Denne militære kontekst bærer igen ting med sig, som vi som kommunikations analytikere skal have en bevidsthed om, når vi skal undersøge, hvorvidt det kendte hierarki spiller ind, efter iklædningen af uniformen.herunder, er et selvfølgeligt fokus, sproget. Udtryk som javel vil være et meget sigende udtryk om, at respondenten agerer i forhold til en anden kontekst, end den han befinder sig i, i vores eksperiment. Men der er andre og mere anonyme udtryk, som

11 Forsvarets kontekst kan afsløre respondenternes fælles baggrund, som vi skal være opmærksomme på, inden de klæder om til uniformer. Har det, Det der skal ske nu og klar er udtryk som forsvaret anvender, men som umiddelbart ikke virker malplaceret i en civil kontekst. Strukturen i forsvaret, er hierarkisk og det er eksplicit hvem der tager imod ordrer fra hvem. Enhver af højere rang er overordnet, men ikke nødvendigvis foresat. En foresat kan befale en undersåt til alt hvad loven tillader. En overordnet der ikke er foresat, har ikke befalingsret, men der er stadig et kodeks for adfærd, der forpligter soldaten til at tiltale og agere på en bestemt måde, overfor en overordnet. Eksempelvis er der forbud mod, at menige bærer baret indendørs. Sergenter derimod skal normalt bære den inden døre for derigennem at minde den menige om statusforskellen. Denne tendens fortsætter op gennem rangstigen, og en oberstløjtnant vil eksempelvis selv kunne bestemme om han eller hun vil have baretten på eller ej. En kaptajn kan også let slippe af sted med at forlade kasernen iført en hvid t-shirt under kampuniformen, hvor menige kun må forlade kasernen iført den pænere tjenesteuniform, og i øvrigt aldrig må bære en hvid t-shirt synligt sammen med uniformen. Jo højere status, jo højere frihed. Samtidig rummer forsvarets pædagogiske ledelsesprincipper en fleksibilitet i forhold til talent. Når soldater udmærker sig belønnes det, blandt andet med større frihed. Bedste eksempel på dette er forsvarets elite, jægersoldaterne. Jægerne har deres egen verden, og følger deres eget kodeks. Her er der eksempelvis ingen der bærer hverken baret, distinktioner eller navneskilt. Danmark anvender ikke medaljer i samme omfang, som film illustrerer at eksempelvis USA gør.der er dog stadig forskellige tildelinger af status, og forskellige genstande der har stor signalværdi. Det ultimative status objekt er den bordeaux baret som tildeles jægersoldater. Ingen andre end dem der har bestået den 4 måneder lange og ekstremt krævende optagelsesprøve med bedømmelsen meget tilfredsstillende, må bære den bordeaux baret. En anden meget kendt genstand er faldskærmsvingen. Alle officerer bliver som kadetter, uddannet i static-line faldskærmsspring af jægerkorpset. Static-line betyder at faldskærmens udløser er bundet fast til flyet, således at skærmen automatisk udløses når kadetten forlader flyet. Når de tre uger ved korpset er bestået, belønnes kadetten med den blå fald- skærmsvinge. En messingmedaljon med form som en vinge og et bil-

12 lede af en faldskærm på blå baggrund. Jægerne bærer selv en lignende medaljon med den væsentlige forskel at baggrunden er rød, hvilket indikerer at bæreren er uddannet i frit fald, en springtype hvor faldskærmsspringeren selv udløser sin skærm efter at have faldet frit gennem luften siden han forlod flyet. Disse medaljoner giver bæreren en anseelig status overfor kollegaer der ikke bærer samme. Mange soldater søger at tilegne sig civile faldskærmsmedaljoner som forsvaret tillader, for derigennem at opnå en lignende status. Slutteligt overvejede vi at tage en hjemmeværnssoldat med, da de bærer samme uniform, men da hjemmeværnet generelt tildeles meget lav status, ville det resultere i forvirring omkring grader i forhold til værn. For at kunne svare på problemformuleringen, opstillede vi i indledningen og casebeskrivelsen en række hypoteser. Disse hypoteser fungerer som arbejdshypoteser og er med til at drive processen. Efter at have fundet konteksten vil vi nu, i overenstemmelse med den hermaneutiske tankegang, tilføje kontekst relevante hypoteser med udganspunkt i vores problemformulering. Vores grundantagelse var, at der ville ske en fordeling af roller og magt. I konteksten har vi en formodning om, at den militære status vil afspejles i rollefordelingen. Vi har også en formodning om, at magtfordelingen vil skifte, når uniformerne kommer på og samtidigt, at rollefordelingen vil bliver tydeligere, når uniformerne kommer på. 10

13 Indledning Helt fra første dag vi startede som menige var Ibsen en central figur i vores deling. Det var egentlig ikke fordi han bad om opmærksomhed, ligesom Dhalsgård, han fik den bare alligevel. Dhalsgård skreg altid op om at vi skulle høre efter hvad han sagde, men når man så lyttede til ham, så magtede han bare ikke at sige noget brugbart. Ibsen derimod, han havde bare et eller andet over sig. Det var som om at hver gang han gik ind i lokalet, så lyttede folk bare. Og det var ikke kun fordi han kom med løsningerne, han kunne bare noget der tiltrak folks opmærksomhed, selv helt uden at sige noget. Jeg oplevede ham engang komme ind i en ny gruppe, og selvom han ikke havde sagt et ord, og ingen kendte ham, så var det alligevel ham alle andre endte med at spørge. Han satte sig bare ned for enden af bordet og lyttede alligevel blev han gruppens leder. Ibsen røg hurtigt på sergentskole, delingen mistede der den bedste leder der havde været, for selvom han ikke var mere menig end os andre kunne han udrette store ting med os fra han kom til han gik og jeg fatter til denne dag stadig ikke hvordan - et gruppemedlems oplevelse fra værnepligten

14 Helt fra menneskets begyndelse har magt været en afgørende faktor. Om det er overlevelse eller selvrealisering for at mennesket kan nå sine mål, er det nødvendigt at kunne påvirke sin omverden, at have magt. Det paradoksale er, at vi som mennesker er sociale væsener, og kan opnå en synergieffekt ved at samarbejde. Alligevel ligger det til de fleste menneskers natur og tilbøjelighed, så snart de formoder at have, eller har fået en smule magt, straks at begynde at udøve uretfærdigt herredømme. Verdensbilledet i dag, afspejler denne tendens, med undertrykkelse, diktaturer og utallige borgerkrige om magt. Men kampen om magten er ikke forbeholdt statsledere. Vi oplever den i alle niveauer af samfundet, den gennemsyrer atmosfæren ved personale møderne, den siver som sennepsgas gennem organisationer og klubber, og selv ikke familien, som samfundets kerneenhed, går fri. Dagligt møder vi slagsmålet om kontrol. Alle vil have magt. Spørgsmålet er hvor meget og over hvad. Forfatter og professor William Ralph Inge sagde: Man kan bygge en trone med bajonetter, men man kan ikke sidde på den. Det er muligt for dem, der har magt at bruge den alene, til at nå selviske mål, men uden forståelse og et minimum af accept, er det en stakket frist, og den enevældige konge står for fald. Det er nødvendigt at tage andre kort i brug for at få kabalen til at gå op. Rollen som magtherskende despot er for ensidig og vil før eller siden falde. I den sammenhæng er det ikke væsentligt hvilken kontekst der er tale om, konge, direktør eller familieoverhoved, de har alle behov for at kunne fremstå alsidigt, tilpasset til forholdene. Forskellige kontekster fordrer forskellige roller nogle mere markante og ekspressive end andre. Men om det er i skolen, på arbejdspladsen, i familiens skød eller i vennekredsen roller og magt vil altid være til stede. Ledelse og magt er forbundet, og med fokus på opgaveløsning er det nødvendig at en har eller får tildelt magten, således at denne som leder kan træffe de beslutninger der løser opgaven. Der er oftest flere måder at løse en opgave på, men det er nødvendigt at der arbejdes på en bestemt løsning og ikke to forskellige, for at få fremdrift. Såvel løsningen, som vejen dertil, er altså påvirket af hvem der har magten, og netop derfor er det ofte af afgørende betydning af få magten, for at sikre sine interesser. 12

15 Indledning I det daglige træder magt og roller i kraft, i det øjeblik vi interagerer. Der kræves minimum to personer for at der kan være tale om mellemmenneskelig magt, og som oftest er der flere. I vores opfattelse er magt og roller mest interessante i små grupper. Det er når de små grupper opstår, at rolle- og magtfordeling bliver aktuel, og det mister betydning for den enkelte og i store grupper. Denne fordeling skabes gennem kommunikation. Vi kommunikerer altid vi kan ikke ikke-kommunikere. Fra det øjeblik vi indtræder i verden, kommunikerer og interagerer vi. Vi kommunikerer via sproget, men også i høj grad gennem vores stemmeføring, gestik og vores krop, ja endda vores tøj. Men hvis magt fordeles gennem kommunikation, hvordan foregår det så? Vi kender alle personer der er ledertyper, og personer der absolut ikke er. Men disse typer findes tit på tværs af fagområder og uddannelse. Magt handler om kontrol over ting, begivenheder eller personer. Men spørgsmålet om hvordan vi opnår kontrol over andre, har en konnotation der er udpræget negativ, nært beslægtet med ordet manipulation som sjældent er populært. Så hvordan lærer vi det, som alligevel er så væsentligt, hvis det ikke er populært at tale om? Og nok så væsentligt, hvad er det for nogle mekanismer? Store og små beslutninger, i familien eller på arbejdet, vi bliver konstant udfordret og tvunget til at tage stilling for os selv og andre. Endda så konstant, at vi sjældent eller aldrig reflekterer over den rolle vi har og den magt vi udøver. Vi lever bare. Rollen er en del af os, men i visse kontekster vil rollefordeling og magt være langt mere synligt. Dette gælder ofte i situationer eller sammenhænge, hvor en eller flere personer er klart over- eller underordnet andre personer og hvor autoritet spiller en vigtig rolle. Ofte ses dette inden for bestemte faggrupper som politi, skoler eller forsvaret. Vi startede dette projekt med tanker om, at roller altid bliver fordelt, og magt udøvet, men der er meget lidt fokus i hverdagen på hvordan dette sker. Vi læser kommunikation, og mener at magt er en essentiel del af det at kommunikere. Derfor må det også være essentielt at finde ud af hvad det er der foregår, når en gruppe sætter sig sammen om at løse en opgave. Vi havde alle fordomme og erfaringer som vi har forsøgt at holde os bevidste, dels for at minimere bias, men også som grundlag for vores undren. Nogle af dem stillede vi op i spørgsmål 13 og hypoteser

16 om hvad der sker når en gruppe mødes: Vores grundantagelse er, at der vil ske en fordeling af roller og magt. Vi havde også en forventning om at de første minutter var meget afgørende for resten af forløbet, og dermed at rollerne hurtigt ville blive besat og vil være svære at ændre igen. Hvis målet var at undersøge hvilke kommunikative midler der skabte en lederrolle, så var det en fordel at arbejde med tydelige ledere. Vi havde også en antagelse om at designerede ledere ikke nødvendigvis var de reelle ledere. For at imødekomme alle disse tanker valgte vi at søge vores empiri blandt forsvarets ansatte, da der her er en udpræget tydelig lederrolle i kraft af gradstegnene på skuldrene, og vi samlede fem personer til følgende case. Casebeskrivelse I det følgende afsnit vil vi beskrive vores case. Vi har som empiri valgt at opstille et eksperiment. Dette er gjort ud fra en betragtning om at minimere de socialt betingede påvirkninger af rollefordelingen og dermed fokusere på det umiddelbare møde imellem mennesker. Det er ligeledes gjort for at skabe en neutral kontekst for vores testpersoner, der alle kommer fra en meget dominerende kontekst. Ved at opstille et sådant eksperiment skaber vi en kunstig situation, som deltagerne skal kommunikere i. Konsekvenserne af denne opstillede kontekst diskuteres senere i projektet. De fysiske rammer Vores eksperiment fandt sted i usability laboratoriet på Frederik Bajers vej 7. Dette rum er specielt designet til at udføre bruger test. Usability laboratoriet består af tre rum, adskilt af envejsglas. Dette er henholdsvis et teknikrum, hvorfra kamera og lyd styres, og to testrum, hvortil der er udsyn fra teknikrummet. Det ene testrum har desuden udsyn til det andet testrum, og da teknikrummet hurtigt bliver overfyldt, benyttede vi også dette rum til at observere fra. Denne opstilling gør, at vi er i stand til at observere og følge testforløbet, uden at deltagerne bliver forstyrret eller forstyrrer testlederne og teknikerne. I testrummet befinder sig tre kameraer, som kan styres fra teknikrummet, både i forhold til retning og zoom. 14

17 Casebeskrivelse Testpersonerne placerede sig omkring et firkantet bord, med en computer og mus i den ene ende. Denne computer benyttede vi til to af opgaverne. Lyden blev optaget gennem en diskret bordmikrofon. For at skabe en mere afslappet stemning var bordet dækket med sodavand, vand, slik og kaffe. Forsøgspersoner De fem personer, som vi benyttede til vores eksperiment, havde alle tilknytning til forsvaret. De blev valgt ud fra det kriterium, at de ikke måtte have kendskab til hinanden, dette for at sikre at de ikke vidste, at de alle kom fra militæret. Respondenterne blev udvalgt indenfor forskellige afdelinger af militæret og havde forskellig rang. Ingen af personerne fik detaljer omkring forsøgets indhold før forsøgets start, ligesom de heller ikke fik forhåndsviden om de andre respondenter. Alle respondenterne er anonymiserede i denne rapport og vil blive nævnt ved deres militære rang og stilling, der er som følger: SGE (Sergentelev) mand, 21 år, 8 måneders tjeneste i forsvaret. MPSGE (Militærpolitisergentelev) - mand, 22 år, 8 måneders tjeneste i forsvaret. SG (Sergent) - mand JG (Jægersoldat, Oversergent) mand, 31 år, 12 års tjeneste i forsvaret. 15

18 PL (Premiereløjtnant) mand, 28 år, 7 års tjeneste i forsvaret. Eksperimentforløb Respondenterne blev sat stævne en halv time før forsøgets start. De blev henvist til forskellige ankomststeder, hvor vi tog imod dem en og en. Dette gjorde vi, da vi ikke ønskede at respondenterne skulle interagere inden testens start. Herefter blev de ført hen til hver deres lokale, hvor de kunne efterlade deres medbragte uniform og senere skifte til denne. Derefter blev de samtidigt ledt ind i testlokalet, hvor vi fra teknik rummet kunne observerer hele forløbet. Da respondenterne havde placeret sig rundt om bordet, kom testlederen (TL) ind og præsenterede første administrative opgave, opgave 1. Opgaven havde en tidsramme på 15 minutter. Efter opgaven var løst, kom TL ind og præsenterede første praktiske opgave, opgave 2. Herefter blev respondenterne hentet af hver deres person og blev ledt til deres lokale, hvor de skiftede til uniform. Efterfølgende blev de ledt tilbage til usability laboratoriet, hvor de blev præsenteret for anden administrative opgave, opgave 3. Inden de startede på tredje opgave blev de bedt om at præsentere sig selv. Efter at opgaven var endt, blev de præsenteret for anden praktiske opgave, opgave 4. Opgaverne bestod af følgende: Opgave 1: Respondenterne blev præsenteret for en historie om en ung pige, som er blevet gravid og er usikker på, hvem der var fader til barnet. I forbindelse hermed blev de præsenteret for en række valg, hvoraf de skulle vælge det, de følte var korrekt. Tidsrammen for denne opgave var 15 minutter. Opgave 2: Respondenterne fik uddelt 5 brikker, som de skulle få til at danne et kvadrat. De fik hver deres brik, som de var ansvarlige for og andre måtte ikke flytte denne. De første fem minutter måtte de ikke tale sammen, men kun kommunikere ved brug af kropssprog. Efter de fem minutter var gået, måtte de igen tale sammen. Tidsrammen for denne opgave var 10 minutter. Opgave 3: Respondenterne blev præsenteret for en historie omkring en ældre dame, som er blevet syg og skulle i den forbindelse træffe en række valg. Tidsrammen for denne opgave var 15 minutter. 16 Opgave 4: Respondenterne fik anvist et skrivebord, som ikke var samlet. De fik en kort mundtlig beskrivelse af, hvordan dette skrivebord

19 Casebeskrivelse så ud og skulle derefter forsøge at samle det. Til hjælp havde de en elektrisk boremaskine, samt diverse skruetrækkere. Tidsrammen for denne opgave var 20 minutter. De to administrative opgaver kan ses på hjemmesiden under liste over opgaver. Hjemmesiden er et system, som er programmeret specielt til dette projekt. Det gør det muligt for os at opstille en række scenarier og mulige valg til hvert scenarium. Alt efter hvilket valg respondenterne foretog, blev de ledt videre til et bestemt scenarium, indtil de stødte på et slutscenarium, altså et scenarium uden yderligere valgmuligheder, hvor de fik at vide at opgaven var løst. Problemformulering Vi indsamlede empiri med vores indledende tanker og hypoteser in mente. I forhold til disse og i forhold til den indsamlede empiri, har vi udarbejdet en problemformulering der lyder således: Hvorledes fordeles magt og roller imellem deltagerne i eksperimentet og sker der skift i magt- og rolleforholdene undervejs. Hvilke verbale og nonverbale midler anvendes til at opnå disse fordelinger. 17

20

21 Metode

22

23 Videnskabsteori Som videnskabsteoretisk metode, har vi valgt at benytte fænomenologien til at udvælge episoder fra empirien, hvorefter vi har benyttet den hermeneutiske cirkel til analysen af de udvalgte episoder. I det følgende afsnit vil vi forklare begreberne fænomenologi og hermeneutik. Fænomenologi Fænomenologien beskæftiger sig med fænomener, som man subjektivt opfatter dem. Måden man ser og oplever fænomer er præget af ens egen bevisthed, man opfatter altså et fænomen forskelligt alt efter hvilken baggrund man har. G. W. F. Hegel beskriver fænomenologien som værende viden, som det fremstår for bevidstheden, videnskaben om at beskrive hvad man opfatter, sanser og hvad man ved, i øjeblikkets kendskabsgrad og erfaring [Clark Moustakas, s. 26]. Selve fænomenet er det, som opstår i ens egen bevisthed, og alle fænomer giver anledning til en yderligere undersøgelse. Vi vil derfor bruge fænomenologien til at finde de fænomer vi mener kan være interessante for projektet. Hermeneutik Metode Efter at vi på baggrund af vores fænomenologisk tilgang, har udvalgt episoderne i den indsamlede empiri, vil vi i det videre forløb arbejde hermeneutisk med analysen af de valgte sekvenser. Et af hovedbegreberne i hermeneutik er den hermeneutiske cirkel, eller spiral, som illustrerer en undersøgelse over et stykke tid. Tanken er at udgangspunktet i spiralen, der hvor man befinder sig i starten af undersøgelsen, det vil sige uden den dybe indsigt i det pågældende problem. Derfra arbejder man sig længere ind mod kernen af problemet. Man får ny viden og erfaring, og kan derfor beskue problemet med nye øjne, man kredser så at sige om problemet, indtil man får en dybere forståelse for det. En af metoderne der benytter den hermeneutiske cirkel, er den Hypotetiske Deduktive Metode. Denne metode går ud fra et scenarium hvori man opstiller en hypotese, som man antager kan være forklaringen på problemet. Man undersøger derefter hypotesen, og finder man ud af at den ikke holder, opstiller man en ny hypotese som man efterfølgende undersøger. Derved opnår man ny viden og forståelse, og kan derfor kredse sig ind til forklaringen. 22

24 Analysemetode Efter eksperimentet var udført startede analysefasen, hvor vi på fænomenologisk vis, altså udfra vores intuitive fornemmelse, selekterede de episoder i videomaterialet, som vi fandt relevante. Afgørende for valget af disse, var oplevelser på selve dagen testen blev afholdt, samt hvilke følelser og fornemmelser der opstod under gennemgangen af empirien. Sekvenserne blev transskriberet og dannede derefter basis for den yderlige analyse. Analysemetode Dette afsnit omhandler, hvorledes vi udvalgte sekvenser fra vores empiri, og hvordan disse blev behandlet. Udvælgelsen af sekvenser til analyse er foretaget på baggrund af en blanding af intuition, viden om gruppens kontekst, samt en grundig gennemgang af empirien i projekt gruppen. Dette betød at vi fik en idé om, eller fornemmelse for, hvad vi ønskede at gå i dybden med. Dette havde stor betydning for vores metode, idet vi ikke indsamlede teori, for derefter at se det i forhold til vores empiri. Vi valgte at lade os inspirere af empirien og lade denne være grundlag for valg af begreber og teorier. Disse blev altså fundet i en løbende proces. Dog skal det nævnes, at vi på baggrund af forelæsningerne på semesteret, havde en formodning om relevansen af de forskellige teorier og begreber. Udvælgelsen af sekvenser resulterede i en overordnet opdeling i fire hoveddele. Selve empirien var delt op i fire opgaver, en administrativ og en praktisk uden uniform på og en administrativ og en praktisk med uniform på. Vi har udvalgt datamateriale fra hver opgave i sekvenser der i alt varer cirka 20 minutter. Sekvenserne der fokuseres på i de kommende analyseafsnit, vil i vid udstrækning bliv analyseret ud fra Helle Alrøs analysemodel: Analysemodel 1. Intuition (fornemmelser) (indlevelse) 2. Iagttagelse (ydre sansning eksempler) 22 (distance)

25 Metode 3. Oplevelse (indre sansning eksempler) (indlevelse) 4. Identifikation (teoretiske begreber) (distance) 5. Argumentation og diskussion (analyse) (indlevelse og distance) 6. Fortolkning (funktion i kontekst) (indlevelse og distance) 7. Mønstre og strategier (konklusion) (indlevelse og distance) [Alrø & Kristiansen] Denne model fungerer i teorien som en lineær model, men benyttes reelt mere sporadisk, da vi skifter mellem de forskellige trin. Fokus i modellen er først og fremmest på intuitionen, der efterfølgende danner grundlag for en detaljeret analyse. I forhold til vores videnskabsteoretiske indgangsvinkel er denne model meget fænomenologisk opbygget. Vi har valgt at modificere analysemodellen, idet vi ønsker, at analysere mere hermeneutisk end denne model lægger op til. Vi vil igennem vores analyse have flere delkonklusioner, som vi tager med ind i vores forståelseshorisont og benytter under næste analysedel. Oplevelse vil ikke fremgå eksplicit i analysen, men vi mener at oplevelsen altid vil have en indvirkning i forhold til intuition og iagttagelse. Indledningsvist startede vi med at se på hvad vi intuitivt fornemmede, hvad der var på færde i kommunikationen. Dette gjorde vi som en gruppe, og sammen fandt vi de sekvenser, som vi mente var interessante at undersøge til bunds. Efter denne selektion havde fundet sted kiggede vi sekvenserne igennem igen og foretog en række iagttagelser af hvem, der siger og gør hvad. Iagttagelser er eksemplificerede tilfælde fra kommunikationen, hvor alle kan se, hvad der foregår. Det er en objektiv observation. Oplevelsen spiller ind, som den følelse sekvenserne frembragte hos os. Denne er vigtig at være opmærksom på i forbindelse med senere tolkning, hvor dette kan fungere som en fejlkilde. Identifikation består i at knytte begreber og teorier til de iagttagelser, der er foretaget. I argumentationen og diskussionen vil de egentlige analytiske handlinger finde sted. Eksempler bearbejdes og forståelsen gøres eksplicit. Under fortolkningen vil det blive gjort klart, hvordan vi ser betydningen af argumentation og diskussion. Desuden er det muligt at se gentagne mønstre og strategier i kommunikationen ud fra diskussionen. 23

26 Denne analysemodel vil ikke altid fremstå eksplicit udfra teksten, men er medvirkende til at forme helheden i vores analyse. Teoretisk begrundelse Udfra den førnævnte kommunikationsmodel, vil vi redegøre for vores valgte teorier, hvilke teorier, der belyser hvad, på hvilket niveau, samt forklare sammenhængen mellem vores valg af teori og problemformulering. For at danne et overblik over de forskellige teorier har vi valgt at stille dem op i en teoretisk værktøjskasse. Følgende er en oversigt over de valgte begreber og teorier, deres teoretiske baggrund, formålet med inddragelsen i forhold til problemformuleringen og dermed i forhold til analysen. Teori Teoretisk baggrund Formål Magt Socialpsykologien Teorien omkring magt fungerer som en begrebsafklaring og som et redskab til at analysere magtforholdene i vores empiri. Grupper Socialpsykologien Teorien omkring grupper, roller og magt er et værktøj til at belyse den sammensatte gruppes struktur, interaktion og funktion som gruppe. Nonverbal kommunikation og spatiale forhold Argyle/J. Bogoon Nonverbal kommunikation rummer forskellige kategorier. Denne teori kan benyttes som et fortolkningsredskab, i forhold til hvorledes de enkelte kommunikerer. En del af denne teori kan ligeledes bruges til at supplere turntaking teorien. 24

27 Metode Turn-taking Talehandlinger Konversationsanalyse Diskursanalyse Denne teori er et værktøj til at belyse en del af gruppens kommunikation. Den fokuserer på forløbet i samtalen og hvordan en taletur gives og tages. Talehandlinger fungerer som et redskab til at analysere selve ytringerne og om det, der reelt siges er det, der menes. Kvalitativ metode Kvalitativ metode er en samlet betegnelse for flere strategier og dataindsamlingsmetoder inden for forskning. Disse metoder og teorier er vidt forskellige og det er derfor svært at finde et entydigt svar på hvad kvalitativ forskning er. Når kvalitativ forskning bliver defineret, sker det ofte i forhold til kvantitativ forskning, disse to udelukker dog ikke hinanden. I vores projekt har vi valgt hovedsagligt at arbejde kvalitativt, idet vi mener at denne er mest anvendelig til at besvare forskningsspørgsmål, der har til formål at undersøge menneskers handlinger og interaktion. Den kvalitativ indgangsvinkel hænger ligeledes sammen med vores fænomenologiske perspektiv, idet vi intuitivt har udvalgt de sekvenser, vi finder vigtige og karakteristiske. I forbindelse med den kvalitative metode opstår der ofte en gyldighedsproblematik. Denne problematik omhandler hvorledes det er muligt at sikre gyldigheden i en metode, der ligger så tæt på beskrivelsesplanet og ofte bygger på få observationer. Desuden rummer problematikken også spørgsmålet om subjektivitet. Gyldigheden for et videnskabeligt projekt bygger ofte på sandhed og objektivitet, men indenfor den kvalitative metode er netop det subjektive plan fremtrædende. Ifølge Steinar Kvale er begreberne generaliserbarhed, reliabilitet og validitet grundpillerne for verificering af kvalitative data. [Kvale, s ] 25 Gyldighed i form af generaliserbarhed tager udgangspunkt i oplevelse, refleksion og begrebsmæssig forankring. Det vil sige at det grunder

28 i beskrivelse af hvordan fænomenet umiddelbart fremtræder, meningen, oplevelsen og sammenhængen, samt differentiering af det umiddelbart foreliggende. Dette hænger ligeledes sammen med såvel vores fænomenologiske tankegang, som Alrøs kommunikationsmodel. Den kvalitative analyse er derfor ikke blot en beskrivelse, men også en rationel forståelsesdimension med teoretisk grundlag, hvilket er grundlaget for kvalitative metoders gyldighed. Vores definition af validitet i forhold til projektet, stammer fra Steinar Kvale. Han opstiller redskaber, som kan være medvirkende til at gøre forskningsresultater valide. Disse er: At kontrollere, at spørge og at teoretisere. [Kvale, s.237] Reliabilitet tager udgangspunkt i pålideligheden af de kvalitative data, som analysen beror på. Projektets gyldighed bliver understøttet gennem vores videnskabsteoretiske metode, ved at begrunde baggrunden. Ligeledes vil projektets pålidelighed blive diskuteret under afsnittet fejlkilder og vurdering. 26

29

30

31 Teori

32

33 Collins og Guetzkow I det følgende afsnit vil vi beskrive det teoretisk grundlag, der skal fungere som fundament for vores senere analyse og diskussion. Dette grundlag er valgt på baggrund af føromtalte analysemetode og teoretiske metode. I forhold til vores problemstilling er magt essentielt. Indenfor vores opstillede kontekst forventer vi at et magtforhold vil foregå. Magt er ligeledes en vigtig del af roller, rollemønstre, grupper og gruppedynamik. Vi kan derfor sige at magt og magtbegrebet danner en ramme for en stor del af resten af teorien. Barry E. Collins og Harold Guetskow definerer deres magtbegreb således: Når en agerende parts handlinger kan påvirke adfærden hos en person eller en gruppe, har denne part magt over den person eller over gruppen [Collins & Guetzkow, 1964] Teori Udtrykket agerende part dækker en person, som er en del af miljøet eller verden omkring individet selv. Dette kan eksempelvis være en leder, som har magt over en gruppe, eller en social norm, som har magt over alle de som accepterer denne. Med udtrykket handling menes eksempelvis en verbal erklæring, et ansigtsudtryk, gestik med mere. Ifølge Collins og Guetzkow er effekten af magt ikke altid øjeblikkeligt synlig hos en eller flere personer, det er derfor vigtigt at være opmærksom på adfærdsmæssige tilbøjeligheder og ikke blot den åbenlyse adfærd, som den eller de påvirkede personer udviser. Magt behøver ikke at blive udøvet i åbenlyse, ekspressive ordrer, for at være tilstede. Den agerende part behøver ligeledes ikke at være bevidst om, at han eller hun har magten, for at magt er tilstede. Man kan se, at der er magt tilstede, hvis den agerende part udfører en handling, verbalt eller nonverbalt, og der efterfølgende er et skift i de andre personers adfærd, der ellers ikke ville have været tilstede. Ifølge Collins og Guetzkow er der visse fysiske faktorer, der er afgørende for, om en person har magt i en gruppe eller ej. Muligheden for at belønne er en af disse faktorer. Gennem flere sociologiske forsøg, blev det påvist at personer, som har kontrol over direkte positive stimuli, vil have evnen til at påvirke andre gruppemedlemmers adfærd. Der kan ligeledes være tale om belønning på et mikro niveau, dette 31 kan eksem-

34 pelvis være en bekræftende gestus, som eksempelvis et nik for bekræftelse eller at en person verbalt anerkender en anden persons udsagn. En anden faktor, der nævnes i forbindelse med belønning, er tiltalende eller vellidte personer. Vi søger bekræftelse eller belønning fra folk vi værdsætter, enten professionelt eller personligt. Den person, som er vellidt, vil automatisk have magt over de andre og vil være i stand til at kontrollere belønninger. Ifølge Collins og Guetzkow er det muligt at betragte gruppesamhørigheden, som summen af de bånd, der er mellem alle gruppe medlemmerne [Collins,1964]. Det mener Collins og Guetzkow dog ikke er sandsynligt. Gruppe medlemmer vil, ifølge dem, abstrahere fra de separate indbyrdes forhold og i stedet danne en gruppefølelse. Et medlem af gruppen kan reagere anderledes på en reprimande fra lederen, end han ville gøre i en anden kontekst, hvor denne ikke er talsmand eller leder for gruppen. På samme måde kan en beslutning, der vedtages ved flertal betragtes som en gruppebeslutning, og gruppemedlemmerne kan reagere anderledes, end de ville hvis beslutningen skulle vedtages uden for gruppekonteksten. Collins og Guetzkow nævner desuden fænomenet, at en person, som tidligere har været succesfuld, automatisk vil opnå mere indflydelse i en gruppe [Collins og Guetzkow, s.145]. Enten har de andre gruppemedlemmer oplevet den andens succes, eller også er det blot fortællinger derom. Begge former skaber mere magt til dette medlem. Vi forventer, at dette vil vise sig tydeligt i vores empiri, da en af testpersonerne har været aktiv i jægerkorpset i mange år, og jægeruddannelsen ses af mange i forsvaret, som den sværeste uddannelse der er i forsvaret, desuden er jægerkorpset velanset, også udover Danmarks grænser. Sandsynligheden for at JG får tildelt mere magt, alene på hans tidligere succeser, er derfor ifølge Collins og Guetzkow stor. De mener ligeledes at tydelige angivelser af status som leder vil være en kilde til magt, i vores tilfælde hvor alle testpersoner er fra militæret, vil det være specielt markant, da alle bærer distinktioner på skuldrene som indikerer deres status inden for det militære system. Dette har Raven og French bevist i et forsøg i 1958, og Torrance opdagede, at indenfor flyvevåbnet hænger personens rang meget godt sammen med personens del af indflydelse. 32

35 Roller og grupper Vi vil igennem teorikapitlet samle begreberne beskrevet i afsnittet, i bokse, som den nedenstående. I slutningen af teorikapitlet vil vi præsentere en model indeholdende alle begreberne. Dette er gjort for at skabe et overblik over de mange begreber vi har benyttet os af. Teori Bertram Raven har igennem mange år beskæftiget sig med magt, roller og grupper i forhold til socialpsykologien. I bogen Social Psychology, behandler Raven grupper, magtforhold og gruppedynamik. Når vi møder en anden person for første gang, vil vi øjeblikkeligt søge efter ledetråde, der siger noget om hvem den anden person er, så vi ved hvad vi skal forvente, og hvordan vi skal agere. [Raven, s. 87] Hvis personen har markante træk, vil vi straks gribe fat i disse og danne vores indtryk herudfra. Vi observerer på folks tøj, hår, ansigtstræk, alder størrelse m.m. Disse enkelte træk ved personen benytter vi til at stykke et mønster sammen og danne et indtryk. Et indtryk, der meget vel kan være korrekt, men også helt ved siden af. Vores første indtryk er af stor betydning, de indtryk skaber en ramme, hvori vi kan tolke eller ignorere efterfølgende indtryk. Dette princip, hvor information der bliver præsenteret først har mere indflydelse på hvordan det endelige indtryk falder ud, bliver inden for social psykologien kaldt for primacy effect. En anden faktor, der har stor indflydelse på hvordan vi opfatter personer, er stereotyper. En stereotype er en forudindtaget idé omkring en gruppe af personer, et image, som generelt er oversimplificeret og rigidt [Raven, s.91]. Når vi forbinder en person med en sådan stereotyp, har vi en tendens til at overse hans eller hendes individuelle karaktertræk. Stereotyper har flere vigtige formål, blandt andet 33 gør de det nem-

36 mere for os at organisere vores indtryk af personer, når vi ved at de tilhører en bestemt gruppe. Personer, der falder indenfor samme stereotype, har også nemmere ved at kommunikere sammen. Eksempler på stereotyper kan være unge mennesker, gamle mennesker, rygere, folk med en bestemt hudfarve eller inden for en bestemt faggruppe. Raven benytter, ligesom eksempelvis Erving Goffman i On Face-work samt B. Joseph Pine & James H. Gilmore i Experience Economy, begrebet frontstage og backstage. Goffman sammenligner social adfærd med optræden på et teater, deraf udspringer ordene frontstage og backstage. Goffman mener, at vores ageren på frontstage ikke altid repræsenterer det, som vi i virkeligheden er. Når vi eksempelvis forsøger at opnå en position, vi meget gerne vil have, så kan vi præsentere os selv så vi virker mere passende til den position. Ifølge Goffman involverer individets udtryk to radikalt forskellige aktiviteter: Det udtryk vi giver og det udtryk vi afgiver. Det udtryk vi giver, er den information omkring os selv, som vi bevidst ønsker at udtrykke, det aspekt af vores optræden på scenen, som vi ønsker at tilskuerne skal se. Det udtryk vi afgiver, er det udtryk, den information, som vi uforvarende eller ufrivilligt afslører, information der kan fortælle mange sandheder om os. Goffman benytter ligeledes udtrykket front. Med dette mener han den del af individets optræden, der fungerer på en fastlåst facon for at definere situationen for den som observerer. Front består af tre komponenter: Opsætning (fysiske rammer, eksempelvis møbler og indretning), personlig opsætning (eksempelvis tøj) samt fremtræden og manerer. Disse tre dele udgør tilsammen Goffmans front og er ifølge ham af stor betydning for hvordan individet opfattes. For at være en overbevisende skuespiller, eller for at argumentere overbevisende for sin sag i en anden kontekst, er det vigtigt at man lever sig ind i sin rolle. Hvis en diskussion opstår i en gruppe, og en person har et bestemt standpunkt, men ikke er inde i rollen, ikke virker engageret og overbevist om sin egen holdning, vil det være svært at overbevise resten af gruppen. Ligeledes må skuespilleren, eller gruppemedlemmet, være klar over hvilken rolle tilskuerne forventer at han eller hun skal indtræde i. For at blive vellidte eller accepterede af andre, for at opnå bestemte belønninger eller passe ind under hvad vi ser som passende roller, benytter vi os af impression management (indtryks styring). Impression management er defineret som et forsøg på at kontrollere images, der 34 bliver

37 Teori projiceret i social interaktion. Dette forsøg på at kontrollere images kan være bevidst eller ubevidst. Socialpsykologer har studeret flere forskellige teknikker af impression management (Schenkler, 1980). En af disse teknikker er integration, eller personers forsøg på at få andre personer til at kunne lide dem. For at opnå dette, benytter personer smiger, indordner sig eller indikerer enighed med andres meninger, præsenterer dem selv som vellidte og ved at yde tjenester. Mennesker udtrykker ligeledes flere forskellige images igennem deres fysiske fremtræden og påklædning. Eksempelvis kan en militær uniform have en stærk påvirkning på hvordan personen opfattes. Vi benytter alle impression management til en vis grad, men vi forsøger ligeledes alle at gennemskue andre folks impression management, vi prøver at finde ud af hvordan folk virkelig er, at opleve dem backstage. Hvis vi er i stand til at forstå de nonverbale signaler, som folk afgiver, vil det være lettere at opdage, hvad der foregår backstage. Mennesker prøver ikke blot at finde ud af hvordan andre folk er i virkeligheden. Folk observerer deres egen adfærd og drager konklusioner fra denne omkring deres egne karakteristikker. Der er udviklet flere selvperceptions teorier, den første af disse er udviklet af Daryl Bem. [Raven, s.113] Han mente, at folk undersøger deres egen adfærd, i den kontekst hvor de foregår. Selvrefleksion er værdifuld i sig selv, som en metode til at forstå os selv. Fordi at det kræver indføling og forståelse af andres respons over for os, er selvrefleksion og forståelse tæt knyttet til forståelsen af andre personer. Persuasion Persuasion kan også oversættes til: at ændre adfærd gennem direkte kommunikation [Raven, s.172]. Persuasion afhænger af mange forskellige faktorer, blandt andet kommunikatørens troværdighed. Om vi finder kommunikatørens besked troværdig, afhænger af to faktorer: Ved personen, hvad han eller hun taler om, og er meddelelsen en sand refleksion af hvad vedkommende virkelig tror på [Raven, s. 176]. For at blive overbevist om en fremmed persons troværdighed, må vi føle at vedkommende fortæller sandheden og ikke fremsætter en påstand med egen vinding for øje. Ifølge Judson Mills og Jerard Jellison (1967) vil en person virke langt mere overbevisende hvis vedkommende argumenterer imod sin egen tydelige overbevisning. Personer, som har ekspert status vil også fremstå mere overbevisende, især 35 overfor auto-

38 ritærtro individer. En anden faktor, der spiller ind i forbindelse med troværdighed og overbevisning, er spontanitet. Spontane og naturlige talere, vil automatisk virke mere overbevisende, ligesom kommunikatører, der ikke synligt har en intention om at overbevise. Andre elementer der også kan spille ind, er eksempelvis stress og tidsfaktorer. Persuasion er også dybt afhængig af et helt andet perspektiv, nemlig selve kommunikationen, hvordan vedkommende siger det, han eller hun siger. Kropssproget spiller en stor rolle, om personen har et åbent eller lukket kropssprog, er afslappet eller anspændt, som Michael Argyle også dækker i Bodily Communication. Hvilken hastighed folk taler i, har også betydning for tilhørernes perception. Eksempelvis hvis en person taler meget hurtigt, kan det sænke forståelsen for lytteren og derved mindske persuasionen. Omvendt kan en taler, der formulerer sig klart og tydeligt, og taler hurtigt, give lytteren en følelse af at vedkommende er ekspert indenfor feltet. Rent lingvistisk har modalitet en stor betydning. Eksempelvis hvis taleren gennem sproget udtrykker stor tvivl eller tøven, eksempelvis ved mange pauser, brug af øh og ord som tror eller måske. Dette vil give en sætning lav modalitet og dermed mindske troværdigheden og sikkerheden. [Raven, s.183] Når en meddelelse bliver fremsat, skal modtageren tage sig af den og efterfølgende forstå den, disse to trin kaldes også reception. Derefter skal personen eventuelt ændre sin opfattelse og bibeholde denne nye opfattelse længe nok til at reagere på den. Komprehension, eller forståelse spiller en vigtig rolle. En kompleks eller forvirrende meddelelse vil være mindre persuasiv end en let forståelig meddelelse [Raven, s.185]. En faktor, der kan være medvirkende til persuasion, er hvorledes selve meddelelsen er struktureret. Ifølge Raven, er der to forskellige strukturer af meddelelsen, der kan forbindes til persuasion, nemlig tosidet kommunikation og gentagelse af argumentationen. En tosidet præsentation af emnet, eller problemstillingen, har en tendens til at virke mere overbevisende på en gruppe. Men hvilken side, der bliver præsenteret først har ligeledes betydning. Ifølge Frederick Lund (1925), som foretog flere eksperimenter indenfor dette område, har det argument, der bliver præsenteret først, en persuasiv fordel i forhold til det, der efterfølger. Denne forskning blev senere underbygget af flere forskellige forskere, der konstaterede, at hvis to meddelelser bliver præsenteret efter hinanden, vil den første være dominerende for tilhørerne. Gentagende argu- 36

39 Teori mentation, kan ligeledes have en positiv effekt i forbindelse med persuasion. Alle de ovennævnte faktorer kan have stor indflydelse på om kommunikatøren formår at få sit budskab igennem og overbevise modtagerne. Persuasion er vigtigt indenfor gruppesammenhæng. I en gruppe vil der være beslutninger, der skal træffes og den person, der er i stand til at argumentere bedst og benytte sig af persuasion, vil være den person, der får gennemtrumfet sine holdninger. Der vil naturligvis også være kontekstuelle faktorer der spiller ind. I vores empiri har vi en kunstigt opsat kontekst, der kan påvirke gruppen, dette vil vi komme ind på i afsnittet om fejlkilder og gyldighed. Social indflydelse og magt Socialpsykologien kan defineres som et forsøg på at forstå og undersøge hvordan tankerne, følelserne og opførslen af individer er påvirket af den faktiske, forestillede eller underforståede tilstedeværelse af andre. [Hogg and Vaughan, s.242] Social indflydelse er defineret som en ændring i adfærd, overbevisning eller følelser, fremkaldt af en anden person. Den person, som er kilden til social indflydelse, bliver kaldt den influerende agent. Den person, som er recipient for indflydelsen kaldes målet eller modtageren. Social magt er hos Raven defineret, som evnen hos en eller flere influerende agenter, til at påvirke målet [Raven, s.402]. Social indflydelse er ofte så vedvarende og gennemgribende, at vi ikke generelt er opmærksomme på, i hvor stor udstrækning den forekommer i vores hverdag. Ved uenighed med en gruppe, kan et medlem føle tvivl, usikkerhed og ængstelse. Derfor vil der opstå situationer hvor medlemmer vil opføre sig konformt, og tilpasse sig til den situation de befinder sig i. At en person opfører sig konformt, kan være et udtryk for, at en anden i gruppen har, eller er ved at tilegne sig magt. Konformitet knytter sig ikke til personlighed, men mere til konteksten personligheden befinder sig i. Det betyder, at en person der opfører sig konformt i en gruppe, vil ikke nødvendigvis gøre det i en anden situation. Konforme træk kan for eksempel være stor nervøsitet, behov for social accept eller lavt selvværd. Magt i en gruppe kan forstås som effektiv indflydelse over andre. Ka- 37 paciteten til at influere andre, mens modtageligheden for andres indflydelse modstås. [Hogg and Vaughan, s ]

40 Ifølge Raven findes der seks forskellige former for social magt: Information, belønning, tvang, ekspertise, reference og legitimering. Indenfor informativ magt er det informative indhold af kommunikationen altafgørende. Eksempelvis en forelæser, der stiller en problemstilling i et helt andet lys, og pludselig forstår eleverne sammenhængen, der sker en kognitiv ændring. Kognitiv ændring er karakteristisk for informativ magt. Når en kognitiv ændring har fundet sted, er den helt uafhængig af den influerende agent. Belønning og tvang som former for magt er ikke, som informativ magt, afhængig af den influerende agent de er socialt afhængige. Eksempler på belønning som magt kan være en premierløjtnant, der lover en sergentelev at han får weekenden fri, hvis han udfører en opgave perfekt. Et eksempel på tvang, eller straf, som magt kan være premierløjtnanten, der truer sergenteleven med, at han skal udøve ekstra fysiske øvelser, hvis han ikke udfører sin opgave perfekt. Både belønning og straf, eller tvang, som magtmiddel, kan findes i mange former, også på et mere personligt plan. I sådan en situation vil de ofte være mere effektive. Studier viser ligeledes at belønning som magtmiddel i stedet for straf, ofte vil være mere effektiv. [ Raven, s.410] Ekspert, referentiel og legitim magt er tre typer af magt eller indflydelse, der alle er afhængige af den influerende agent. I alle tilfælde hvor disse typer af magt er anvendt, vil den påvirkede person relatere hans eller hendes ændring i adfærd til den influerende agent. Ekspert magt kommer eksempelvis til udtryk indenfor sundhedssektoren hvor vi stoler blindt på lægens udtalelse, idet han er eksperten på området. Det kan ligeledes forekomme, når en underviser, eller en vejleder, fortæller os om et emne, hvor vi som regel vil stole på hans ord. Benyttes ekspertviden åbenlyst til egen vinding, vil der opstå en negativ indflydelse. Referentiel magt er afhængig af personens identifikation med den influerende agent, eller vedkommendes behov for identifikation med denne. Herbert Hyman udførte i 1942 studier, ligesom Robert K. Merton og Alice Kitt Rossi gjorde i 1957, der viser at mennesker refererer til andre, for at evaluere deres egen mening, overbevisning, adfærd og endda følelser. Indenfor denne type magt refereres der ofte til folk, som personen finder vellidte eller beundrer. Den referentielle magt i grupper eller hos individer varierer i forhold til hvem vi identificerer os med. 38 Ord som skal, burde og forpligtet og lignende er alle ord, der signalerer et legitimt magt forhold. Denne type magt er fremtrædende i

41 Teori bestemte sociale organisationer, som eksempelvis militære enheder, industrielle organisationer eller forskellige agenturer, hvor hver person har en specifik plads indenfor organisationen, og det er klart hvem der har magt over hvem. Legitim magt kan ligeledes forekomme i mindre formelle organiserede sociale enheder, som eksempelvis familien, hvor der er et bestemt hierarki. Kommunikations og rolle struktur Samler man en gruppe fremmede mennesker i et rum, og er de ikke instrueret til at gøre noget, vil de, ifølge Raven, automatisk begynde at småsnakke indenfor kort tid. Er gruppen samlet med et bestemt formål er det sandsynligt at de vil gå direkte til sagen og diskutere emnet. Er de samlet med et mindre åbenlyst formål, er det sandsynligt at de vil begynde at introducere sig selv eller forsøge at finde ud af formålet med, at de er samlet. Uanset hvad, vil kommunikation næsten altid opstå og fortsætte i gruppen. Som medlemmerne af gruppen taler sammen, sker der ofte forskellige ting: Folk afslører information omkring dem selv, omkring hvordan de virkelig er og hvordan de ønsker at andre skal opfatte dem; de begynder at forme bånd, eksempelvis føle sympati, eller antipati mod nogen medlemmer; de forsøger at få en bedre føling af deres identitet i gruppen om hvordan de opfattes; nogle vil eventuelt trække sig fra aktiv deltagelse i gruppen, mens andre kan begynde at tage en mere aktiv rolle. Der vil altid danne sig bestemte mønstre i gruppen.[ Raven, s.465] Socialpsykolog R. Freed Bales udførte en del forsøg, hvor 4-6 studerende blev samlet og stillet en opgave indenfor en tidsramme. Bales overvågede dem fra et tilstødende rum, imens de arbejdede. Bales analyser viste, at der er et i høj grad konsistent mønster indenfor denne type af grupper. Gruppen vil typisk begynde med at orientere sig omkring problemstillingen. Derefter vil de typisk beslutte sig for, hvad gruppens mål er og derefter hvordan dette skal nås. I processen, hvor der arbejdes på opgaven, vil der typisk opstå en differentiering i roller, et prestige og magt hierarki opstår, uenigheder og fjendtlighed kan forekomme. Ifølge resultater af observationer, foretaget af Bale og andre psykologer og socialpsykologer, varierer interaktionen hos medlemmerne i en gruppe, i kvantiteten af deres kommunikation, samt i forhold til hvor mange af de andre medlemmer de samarbejder med. Disse interaktionsmønstre har stor betydning for, på hvilken måde 39 gruppen fungerer, inklusive det overordnede niveau af produktivitet, forekomsten af

42 lederskab og medlemmernes tilfredshed og moral. Et aspekt, som der også blev lagt vægt på i forbindelse med resultaterne af disse observationer, var rollefordeling. En rolle består af den adfærd, der er nødvendig, eller forventet, af en person, som tager en bestemt rolle i gruppen. Bale og de andre forskere fandt ud af, at gruppers funktion, har en tendens til at blive differentieret ind i serier af ofte komplementære roller. Der opstår ofte to distinkte leder roller, som regel besat af forskellige medlemmer i gruppen: opgavespecialisten, som er ansvarlig for at generere idéer, der flytter gruppen mod færdiggørelse af opgaven og den socioemotionelle specialist, der er ansvarlig for at opretholde harmoni og god stemning i gruppen. De fandt ligeledes ud af, at adfærd i gruppen kunne deles ind i aktiv/passiv, positiv/negativ og fremadrettet/bagudrettet. Aktive medlemmer er mere udadvendte og giver udtryk for deres mening, mens passive medlemmer er mere tilbagetrukne og i høj grad efterspørger holdninger og meninger, i stedet for at ytre dem. Positive medlemmer er venlige og behagelige, appellerer til gruppens solidaritet og udtrykker enighed med andre medlemmer. Negative medlemmer er uvenlige, kritiske mod gruppen og er ofte uenige med hvad de andre har udtalt. Fremadrettede personer accepterer gruppens mål og prøver aktivt at hjælpe gruppen til at opnå disse. Bagudrettede personer synes ikke at acceptere gruppens mål, men er mere interesserede i at opnå deres egne mål og tilfredsstille deres egne behov. [Raven, s ] I forbindelse med de forskellige inddelinger af gruppemedlemmer, der er nævnt ovenfor, spiller også selve lederskabet en vigtig rolle. Lederskab er ofte forbundet med formelle grupper eller organisationer, eksempelvis militæret, hvor det altid er tydeligt hvem, der er leder over hvem. Lederskab forekommer dog også i mindre formelle grupper. Lederen i formelle grupper er oftest blevet udpeget af overordnede, mens ledere i uformelle grupper langsomt spirer frem. I processen, hvor der udveksles idéer og meninger, opstår en ulighed i deltagelsen. Nogle personer vil naturligt indtage en mere aktiv rolle i at skabe adfærden i gruppen. Denne eller disse personer kan blive opfattet som lederen. Definitionen af en leder og lederskab varierer, men inkluderer altid den karakteristik, at lederen på den ene eller anden måde, er i stand til at påvirke aktiviteten af de andre medlemmer. Definitionerne varierer i deres fokus, eksempelvis: lederen som position i en gruppe struktur, 40 lederen som en rolle, lederen som en eller flere funktioner i aktivite-

43 Teori terne i gruppen og lederen som en person. Alle disse aspekter er relevante. 41

44 Strukturer i grupper Når mennesker arbejder sammen om at løse en opgave, påvirker de hinanden (Johnson and Johnson, 1987). Vi har, med tanke på vores empiri, valgt at se nærmere på den påvirkning der også forekommer når man overvåger mennesker, der skal løse en opgave. Publikumseffekten Når man som gruppe eller individ skal udføre en opgave og der er andre tilstede, påvirkes man af en effekt kaldet publikums effekten. Det får den konsekvens, at en let eller rutinepræget opgave bliver løst bedre, hvis der er andre end den der løser opgaven tilstede, og en svær eller dårligt øvet opgave bliver løst dårligere, hvis der er andre end den der løser opgaven. Dette understøttes af Zajoncs drive teori - at den fysiske tilstedeværelse af andre medlemmer af samme art, instinktivt vækker en motivation for bedre udførelse af vanemæssige mønstre. I modsætning til Zajoncs drive teori har Cottrell (Cottrell, 1972) stillet spørgsmål ved, hvorvidt den anonyme tilstedeværelse af tilskuere instinktivt producerer drive. Ifølge Cottrell, lærer vi hurtigt at forstå sammenhængen mellem belønning og straf, og af at blive evalueret af andre, og han har brugt dette til at underbygge sine forsøg. Forsøgene tog udgangspunkt i tre gennemlærte opgaver, hvor resultatet ikke blev påvirket af uopmærksomme tilskuere. Det vil være sandsynligt, at uopmærksomme tilskuere ikke vil give deltagerne en klar bevidsthed om at blive evalueret, hvorimod et publikum, der udviser en kraftig interesse i forsøget, vil give deltagerne en klar bevidsthed om at blive evalueret. Andre forsøg understøtter drive teorien og påviser, at selv et uopmærksomt publikum kan have en effekt. Vi vil ikke kigge nærmere på disse forsøg, men blot nævne at der er forskellige opfattelser af hvorvidt drive 42 teorien holder stik i alle henseender. [Hogg og Vaughan, s ]

45 Teori Roller og status. En rolle beskriver eller foreskriver en opførsel. Roller kan være formelle eller uformelle, eksplicitte eller implicitte. Forsvaret er et eksempel på formelle og eksplicitte roller. Roller kan inddeles i status hierarkier. Nogle har mere værdi, er mere respekterede, og dermed tildelt større status end andre. Statushierarkier er ikke fastlagte, men varierer over tid og fra situation til situation. En forklaring på dette, kan være at status hierarkier er et udtryk og en refleksion af intragruppens sociale komparation. Vi måler vores holdninger og meninger med hinanden, for at få valideret disse i forhold til ligesindede. Da der er flere medlemmer end der er roller med høj status, vil de dårligst stillede acceptere deres underlegenhed i forhold til dem, der har besat roller med høj status. Dermed skabes et fælles billede af, at dem der opnår de attraktive roller med høj status er de andre overlegne. (Suls & Miller, 1977) Forskning i dannelsen af status hierarkier i nye grupper, understøtter ideen om, at status hierarkier ofte bliver institutionaliserede. Det vil sige, at individuelle medlemmer, ikke systematisk sammenligner sig med hinanden, men i højere grad antager at en bestemt rollebærer, eller en bestemt rolle, har en højere status end en selv, eller ens egen rolle. Det vil sige, at i for eksempel forsvaret, vil en ny gruppe værnepligtige ikke sammenligne sig selv med deres overordnede, men acceptere, at rammerne for deres samvær dikterer, at delingsføreren har højere status end dem selv. Forskning i formationen af status hierarkier i nye grupper, støtter billedet af, at status hierarkier ofte bliver institutionaliserede, så medlemmer ikke systematisk sammenligner sig med hinanden. Status kan inddeles på følgende måde: Specifik status karakteristik Egenskaber der relaterer direkte til løsningen af gruppens opgave Diffus status karakteristik Egenskaber, der ikke relaterer direkte til løsningen af gruppens opgave, men generelt positivt eller negativt vægtet i samfundet. Diffus status karakteristik kan findes i alle sammenhænge. Når en person bliver tillagt diffus status, antages det at denne person 43 har bedre

46 forudsætninger end resten af gruppen, til at opnå gruppens mål. Dette influerer direkte på den specifikke status hvis medlemmet lever op til den rolle den diffuse status har givet ham eller hende. Muligheden for succes i opgaven vil automatisk være større for personen med diffus status da denne på grund af sin status har lettere ved at få sine meninger eller løsningsforslag igennem, og derved bliver princippet selvforstærkende. Dette kan eksempelvis være en tidligere officer, der antages at være den mest kompetente til at mægle mellem to uenige parter i en gruppe, da dennes egenskaber er positivt vægtet i samfundet.[hogg and Vaughan, 2005] Når vi taler om konsensuel prestige er det den status der er bred enighed om at en given person har, eller den anerkendelse der kan beskrives som almen. Eksempelvis har Sankt Peter en høj konsensuel prestige, baseret på den almene opfattelse af hans magt over himlens port. [Hogg og Vaughan, s ] 44

47 Nonverbal kommunikation Ferdinand de Saussure mente, at man kunne anskue sprog som et ark papir, hvor lyde udgør den ene side og koncepter eller tanker den anden. Hovedpointen med dette var, at man ikke kan skære i den ene side, uden at skære i den anden. Denne sammenligning benytter John Stewart og Carole Logan om verbal og nonverbal kommunikation: de skal betragtes som to sider af samme ark papir (Stewart Logan). En måde at opdele det verbale og nonverbale, er ved at dele det ind i tre kategorier: Primært verbal (skriftsprog), blandet verbal/nonverbal (taletempi, vokale pauser, tonehøjde, intonationsmønstre) og primært nonverbalt (ansigtsudtryk, kropssprog, øjenkontakt/blik). For at afdække det blandede verbale/nonverbale aspekt og det primært nonverbale aspekt har vi valgt at inddrage Michael Argyle. Teori Forskning indenfor NVK Forskning inden for nonverbal kommunikation, eller NVK, startede omkring 1960 og bestod i mange år udelukkende af laboratorieeksperimenter. Der er draget tvivl om gyldigheden af disse forsøg, idet de blev foretaget under opstillede forhold. Til trods for at forsøget der udføres, foregår under opsatte rammer, mener Argyle dog at det er muligt at frembringe oprigtige følelser. Formålet med at studere NVK for os er, at studere hvordan subjekter udtrykker sig nonverbalt, reagerer på nonverbale signaler og derefter at dekode disse signaler. Disse signaler kan eksempelvis blive studeret i laboratorieforsøg, felt observationer med mere. Mange af de forsøg, der er blevet udført omkring NVK bygger 45 på kvantitative undersøgelser, hvor bestemte reaktioner eller udtryk registreres og til

48 sidst sættes ind i et skema eller system. Man kan også undersøge NVK via en strukturel, ikke-kvantitativ metode. Denne metode bygger på strukturel lingvistik, og forudindtager at nonverbale signaler, eksempelvis specifikke gestus, er adskilte, snarere end kontinuerlige. Denne metode mener ligeledes at signalerne er arbitrære, snarere end ikoniske, som eksempelvis Ferdinand de Saussure [Saussure, 1974] også mener om sproget i forhold til Charles Sanders Peirce [Peirce, 1994]. Forskning inden for denne metode består af detaljeret analyse af forholdsvist små udsnit. Ved at studere disse mindre udsnit detaljeret, kan der findes en større struktur. Den strukturalistiske tilgang til NVK undersøger ikke årsag og effekt af sociale begivenheder. Mennesker varierer meget i deres NVK, alle aspekter af NVK er påvirket af personen såvel som situationen. Forskellige aspekter af personligheder spille en stor rolle, som eksempelvis køn, alder, image, faggruppe og om personen er udadvendt eller indadvendt. [Argyle, 1988] Interpersonelle attituder Mennesker har udviklet sproget, men benytter det primært til at kommunikere information omkring andre personer, objekter og idéer, snarere end til at kommunikere om følelser personer imellem. NVK er i bredt omfang benyttet til netop at udtrykke følelser personer imellem. Ifølge Argyle, har non verbale signaler langt større indflydelse end tilsvarende verbale signaler, i forbindelse med at kommunikere attituder mod andre mennesker. Attituder imod andre mennesker kan til en vis grad sidestilles med følelser, og kan involvere de samme signaler. At være vred er en følelse, mens at være vred på nogen eller fjendtlig mod nogen er en interpersonel attitude. At være glad er en følelse, mens at kunne lide en person er en attitude, men ansigtsudtrykkene er meget lig hinanden. Dominans og underkastelse er to typer attituder, der har markant anderledes nonverbale udtryk end følelser. Ligesom med følelser, har attituder tre komponenter: en underliggende psykologisk tilstand, subjektiv oplevelse og adfærd. Ifølge Argyle, er der tydelig forskel på det nonverbale udtryk imellem personer, der kender hinanden, og personer, der ikke kender hinanden. For eksempelvis at få nye venner, kræver det evner indenfor brugen af både verbale og nonverbale signaler, hvoraf nonverbale signaler er dominerende. Det kræver ligeledes at personen sender passende nonverbale signaler (eksempelvis ikke for stærke), og at personen er i stand til at observere disse signalers effekt 46 på

49 Teori modparten. Argyle skelner i analyse af NVK imellem venlig og fjendtlig, og dominerende og underkastende. [Argyle, s ] Disse dimensioner kan kombineres og der er også tilfælde af sociale færdigheder, hvor kombinationen af venlig og dominant kan være vigtigt i særdeleshed. Alle attituder kan mere eller mindre kortlægges i modellen herunder. Dominant Venlig Fjendtlig Underdanig Den horisontale del af modellen er delt på i tre niveauer, venlig, neutral og fjendtlig. Når man er venlig opfattes man som varm, har blidt toneleje, åbent smil og afslappet kropsholdning. Når man er neutral, har man en udtryksløs stemme og blankt ansigt. Er man fjendtlig kan man have streng stemme, have rynker i panden og vise tænder, samt have en anspændt kropsholdning. Hvis man forsøger at etablere sig dominant i forhold til andre kan man gøre brug af en række signaler. I et etableret hierarki bliver disse signaler brugt hele tiden mellem personer af forskellig status. Spatial position: højde, eksempelvis på en forhøjet platform eller at stå foran en gruppe og tage mere plads. Blik: i et etableret hierarki, mindre antal blikke, men relativt flere blikke mens man taler. Når man forsøger at skabe dominans er der flere blikke og stirren. Ansigt: ikke-smilende, alvorlige miner, flere voksne og modne træk. Berøring: asymmetrisk berøring af andre. Stemme: høj, lavt pitch, større pitch rækkevidde, langsom, lav resonans, flere afbrydelser, lille latens, mere tale. 47

50 Gestik: pege på andre, eller på andres ejendom. Kropsholdning: fuld højde, hænderne på hofterne, udvidet brystkasse, afslapning (i et etableret hierarki) [Argyle, s.97] Non verbal kommunikation og tale Når en person taler, benytter han eller hun samtidigt non verbale vokaliseringer, gestik, ansigtsudtryk og stirren. Disse er tæt sammensluttede med de talte ord, og kan forstærke eller klarlægge flertydighed. Gestik er illustratorer af den verbale kontekst, de kopierer former, objekter og bevægelse eller har en metaforisk betydning. Hånd- og hovedbevægelser kan sidestilles med tryk og stemme styrke, og benyttes til at ligge vægt på en bestemt del af det talte. Albert Mehrabian har i en undersøgelse fundet ud af, at når et person forsøger at manipulerer eller overtale en anden, kigger denne person mere på den lyttende, gestikulerer mere, nikker mere, har flere ansigts udtryk og snakker hurtigere, højere og tøver mindre. Feedback signaler er de signaler, som den lyttende sender. Disse kan have en kraftfuld indvirkning på den, der taler. Små forstærkninger, som nikken og smil, vil hurtigt forøge produktionen af det, der bliver forstærket, eksempelvis talen. Hvis feedback signalerne udebliver, fortolkes det som negative reaktioner og kan føre til gentagelser af det talte eller stilhed fra den talende. Andre feedback signaler man kan iagttage, er små verbale udtryk, stirren og ansigts udtryk. Gestik: De to mest typiske feedback signaler er rysten på hovedet og at nikke. At nikke deles op i to, hvor et vedvarende nik er en accept eller et ja, og hvor et enkelt nik typisk er et opmærksomheds signal eller synkronisering, affødt at talers formuleringsvanskeligheder. Når en person taler, vil tilhørerne bevidst eller ubevidst udsende feedback signaler, mens der tales, uden garanti for at den talende ligger mærke til disse signaler. Typisk vil feedback signaler følge talerens tur-signaler, for eksempel dreje hovedet mod tilhøreren eller pauser. Positur: Ved enighed med den talende læner man sig typisk sidelæns, hvorimod ved uenighed, har man en tendens til at folde armene, krydse benene og støtte hovedet i hånden. 48 Ansigts udtryk: Ansigts udtryk kan vise tilfredshed ved smil og utilfredshed ved panderynken. Øjenbrynene kan i stor udstrækning bruges til

51 Teori at give feedback, hvor forskellige grader af løft og rynken indikerer eksempelvis tvivl, overraskelse, undren og vrede. Vokalisering: Inkluderer ehh og lignende ord som lytte signaler. Andre vokaliserings signaler kan være godt og virkelig, og at den lyttende afslutter sætningen for den talende. Den talende kigger op på tidspunkter hvor der er behov for feedback fra de lyttende, for at sikre sig at de stadig er opmærksomme. Dette gøres for at fange signaler, der indikerer hvorvidt de lyttende parter har lyst til at høre mere, forstår hvad der bliver sagt, kan lide det, er enige i det og så videre. [Argyle, s ] Synkronisering af udtalelser Terminal gaze: Når en person ønsker at tage turen, indikeres dette nogle gange med et langt vedvarende blik på den, der taler. Terminal gazes er effektive mellem fremmede i grupper, men ikke mellem bekendte. Den talende kan vælge den næste til at tale med et terminal gaze. Gestik: Den talende kan vise at denne gerne vil beholde turen, ved at løfte hånden og holde den oppe, mens der er en pause i talestrømmen. Den talende vil typisk tage hånden tilbage i en hvilende position, hvis denne er færdig med at tale. Den talende kan under en talestrøm ønske at fortsætte med at tale, men har brug for en tænke pause, eller den talende kan ønske at lade en anden komme til, eksempelvis for at svare på et spørgsmål. Tegn på at den talende ønsker at fortsætte, ses ved afslutningen af en sætning eller ved at den talende drejer hovedet væk. Tegn på at den talende ønsker at andre skal tage over, kan blandt andet ses ved ophør i gestikulering, fald i toneleje og forlængelse af sidste stavelse. For at indikere, at den lyttende vil tage turen, ses ofte et af følgende fire tegn: (1) Den lyttende vender hovedet væk fra den der taler. (2) Den lyttende begynder på en gestikulation. (3) Den lyttende starter med at tale højt. (4) Den lyttende tager en dyb vejrtrækning. [Argyle, s ] Øjenkontakt og blikke Blikke kan måles på en ligefrem måde, men denne målemetode involverer mennesker til at bedømme empirien og er derfor åben for fejlfor- 49

52 tolkning. Ifølge Argyle er der forskellige niveauer af det at se på en anden person [Argyle, s.153] Det mest almindelige indtryk af en, der ser meget på en, er enten interesse eller ønsket om at begynde en form for interaktion. At blive kikket på af en anden kan være en kilde til ubehag, selvbevidsthed, en følelse af at blive overvåget eller føle sig som en andens objekt. At se på hinanden, giver en følelse af intimitet, gensidig tiltrækning og åbenhed. [Argyle, s ] Et blik signalerer hos primater dominans og trussel. I kamp om dominans mellem hankønsvæsener bliver stirren brugt som en del af kampen. I et fastlagt hierarki, er det at se på en anden, orienteret opad i en opmærksomhedsstruktur. [Argyle, s ] Gestik og kropslige bevægelser Under social interaktion, forekommer der en stor del kropslige bevægelser. Bevægelser med hænderne er de mest informative. Gestikulation betyder i denne sammenhæng frivillig handlinger med hænder, hoved eller en anden del af kroppen der har til intention at kommunikere. Det er nyttigt at skelne mellem 3 forskellige former for kropslige bevægelser: Emblemer er nonverbale handlinger, som regel bevægelser med hænderne, som har en direkte verbal oversættelse på et til tre ord, ord som er kendte af alle eller de fleste fra gruppen og som er sendt med vilje. Eksempelvis at stikke tommelen ud når man blaffer. Illustratorer er bevægelser, som er direkte knyttet til tale, som skal illustrere hvad der bliver sagt. Selv-berøring er når man rører sig selv eller kropsfokuserede bevægelser. [Argyle, s.188] Emblemer er ikke knyttet til tale på samme måde som illustratorer er. Emblemer er dog stadig en vigtig del af kommunikation, fordi mange mener de er hurtigere end tale og ofte efterlader et større indtryk. Emblemer er forsøgt listet i forhold til alle kulturer, men eftersom kulturer er vidt forskellige, er det svært at liste, hvilke emblemer der betyder hvad. [Argyle, s.192] 50

53 Teori Illustratorer er, som tidligere nævnt, bevægelser med hænderne der er direkte knyttet til tale, eksempelvis at pege på sig selv eller at lave en form med hænderne foran sig. Illustratorer er til for at tydeliggøre hvad der bliver sagt. Der findes flere forskellige slags illustratorer: Batoner viser tempo eller en rytme Pegende på mennesker eller objekter Piktogrammer viser former, eksempelvis en spiraltrappe De regler, der eksisterer for illustratorer, er meget fleksible, idet de kan ændre sig sammen med konteksten. Man kan godt generalisere på illustratorer, eksempelvis er de mest brugte illustratorer dig og mig, udtrykt via håndbevægelser mod sig selv og andre, samt ja og nej og op og ned og så videre. [Argyle, s.195] Selvberøring er en del af at kommunikere emotionelt. Undersøgelser viser, at emotionelle tegn er udtrykt gennem hænderne. Eksempelvis kan depression, glædesfølelse og ængstelse komme til udtryk gennem selvberøring. Kropsholdning Vi ser tit dyr bruge kropsstillinger til at signalere eksempelvis dominans, underkastelse og andre interpersonelle standpunkter. Man kan se mange ligheder mellem dyr og mennesker i brugen af kropsholdninger til at udtrykke sig med. Der er tre væsentlige stillinger et menneske kan være i: stående, siddende (sidde på hug, knælende) og liggende. Voksne mennesker viser dominans og status ved eksempelvis at udvide brystkassen og lægge hænderne på hoften, begge gestikulationer der udvider kroppens form. Underkastelse kan vises ved at sænke hovedet, krympe og bukke. Disse er især brugt i Japan, hvor dette er en meget fremtrædende dimension af kropsholdning. Albert Mehrabian (1969) foretog en gennemgribende undersøgelse omkring positurer. Han tog en masse billeder af mennesker i forskellige kropsholdninger, og lod en gruppe vurdere om kropsholdningen virkede venlig eller fjendtlig. Et af resultaterne viste, at en af måderne at kommunikere dominans var gennem afslappelse, som består af: asymmetrisk arm stilling, sidelæns hældning, asymmetrisk ben stilling, afslapning i hænder og tilbagelænet hældning. Den afslappede 51 holdning er primært brugt overfor mennesker af lavere status. [Argyle, s.208]

54 Bull (1987) filmede subjekter mens de så en tale, for derudfra at finde ud af om følelser kan udtrykkes gennem kropsholdning. Konklusion blev: at læne sig forover og trække benene tilbage under sig viste interesse. Sænket hoved, støtte hoved med hånden, at læne sig tilbage, strække ben, vende hovedet væk er alle tegn på kedsomhed. [Argyle, s.210] Påklædning Påklædning kan kommunikere en form for social betydning. Der kan, ifølge Argyle, kommunikeres på fire forskellige måder: (1) formel-uformel, passende for forskellige sociale situationer samt forskellige andre situationer, som eksempelvis sport, (2) gruppe medlemskab, som uniformer, social klasse og medlemskab af grupper som eksempelvis punkere eller overklassen, (3) tiltrækning og mode, især for kvinder som pynter sig selv og tiltrækker opmærksomhed versus ikke pynter sig selv og undgår opmærksomhed og (4) farverighed og andre måder at udtrykke personlighed og humør. [Argyle, s.237] Uniformer fremhæver meget tydeligt gruppe medlemskab og status. Eksempelvis har en jægersoldat en bordeaux baret på og en premierløjtnant to små stjerner på skulderen. Der er lavet mange studier i hvordan eksempelvis en interviewer præsenterer sig og hvor samarbejdsvillige subjekterne er, i forhold til hvordan intervieweren er påklædt. De fleste af disse studier viser, at der var flere der viste velvillighed, hvis intervieweren var klædt pænt og sofistikeret på. [Argyle, 1988] Sociale færdigheder og persuasion Forskellige aspekter af nonverbal kommunikation, kan generere en social-tilgangsfaktor. Disse består af at smile meget, se på andre, nærhed, intensitet og højden af tonen i stemmen. Eksempelvis viser et forsøg, at hvis en jobansøger ser meget på personen de sidder overfor, smiler meget, bevæger hovedet meget, laver en del gestikulationer og taler flydende og ekspressivt, har vedkommende nemmere ved at få jobbet, på trods af et eventuel dårligt CV. Det er endnu usikkert hvorfor denne sociale faktor har så stor indflydelse, som den har, men utallige gætter på at førnævnte faktorer signalerer behag, indikerer entusiasme, optræder som en styrke. I brugen af nonverbal kommunikation, kan man opnå at overtale et eller 52 flere af de mennesker man kommunikerer med. Grundlaget for dette ligger i tre eksperimenter udført af Albert Mehrabian & M. Williams fra

55 Teori Resultatet af disse eksperimenter var blandt andet, at mange af de signaler man kommunikerer, er de samme som man sender for at vise at man kan lide en anden person, eksempelvis blikke og nærhed. En anden gruppe variabler af nonverbal kommunikation er, at tydelig modtagelighed overfor den person, man sidder overfor, eksempelvis ved hurtigere tale, mere voluminøs tale og mere verbal aktivitet. Den tredje gruppe variabler handler om afslapningsfaktoren, som indeholder at læne sig sidelæns, arm og ben asymmetri og generelt åbent kropssprog. At være smilende og nikke, associeres med både overtalelse og underdanighed. Hvis den, der skal overtale, står tættere, sender flere blikke, smiler og rører ved den anden person, viser mange eksperimenter, at den der overtaler er mere succesfuld. Verbale signaler er meget vigtige i forbindelse med overtalelse. Førnævnte eksperiment viste også, at højere, hurtigere og mere ekspressivt tale, er mere overtalende. Alt for mange talefejl kan derimod have en modsat effekt. Det betyder, at troværdighed og pålidelighed er det vigtigste i en situation, hvor en person skal overtale en eller flere personer. Albert Mehrabian og M. Williams fandt ligeledes ud af at ydmyghed, snarere end dominante signaler, var mere overtalende når de blev brugt af ligeværdige. På den anden side, er brugen af dominant adfærd i et fastlagt hierarki effektivt. [Argyle, s ] 53

56 Spatiale forhold i grupper. En gammel tysk fabel fortæller om pindsvinenes dilemma en kold nat i tosomheden. For at holde varmen, krøb de så tæt sammen som de kunne, men når de kom for tæt, stak de sig på hinandens pigge. Når de havde stukket sig tog de afstand, og efter et stykke tid begyndte de så at fryse. Når de frøs krøb de tættere sammen igen, og sådan blev de ved det meste af natten indtil de til sidst fandt en passende afstand. På denne afstand var de tæt nok til at nyde hinandens varme, men ikke så tæt at det gjorde ondt. Denne afstand passede perfekt, og blev derfor fremover betragtet som gode manerer. Det er blot en fabel, men den illustrerer det paradoks som også er kendt for mennesker. På den ene side har vi det bedst i nærheden af andre, men vi bryder os ikke om at folk kommer helt tæt på os, og kan ligefrem føle et fysisk ubehag når det sker. Judee K Burgoon er en af dem, der taler om dette og vi vil her skildre nogle af de teorier hun præsenterer i artiklen Spatial relationships in small groups [Cathcart et al, s ], samt dele af Michael Argyles teorier om Spatial behavior [Argyle, 1988]. Nærhedsmønstre Som udgangspunkt er mennesket motiveret af to modsatrettede faktorer, når det kommer til anvendelsen af afstand. På den ene side står behovet for kontakt og tilhørsforhold, på den anden side behovet for isolation og fred til selvrefleksion. Vi søger konstant et ekvilibrium mellem begge behov, baseret på den situation vi er i. I denne søgen efter den passende afstand til andre, er der adskillige faktorer, såsom, alder, status og personlighed, der har betydning for vores valg. Vi er hurtige til intuitivt at vurdere summen af disse faktorer og dette kombineret med hvor dybt de nævnte behov fæster resulterer i, at valg af afstand imellem eksempelvis gruppemedlemmer sender nogle meget magtfulde, om end diskrete, signaler. Vores valgte afstand til en given person, er i nogen grad et udtryk for en holdning til denne person, men som alt nonverbal kommunikation, så er der intet sikkert eller absolut over det udtrykte. Argyle mener at afstand, orientering og bevægelser i rum, primært bliver anvendt som et interaktionsredskab, der initierer eller afslutter dialog eller interaktion generelt. Heri ligger desuden en af årsagerne til 54 den

57 Teori magt, som redskaberne rummer. Det er muligt, helt uden at løsne et ord, at stoppe en samtale blot ved at skabe afstand og ændre på vinklen i forhold til den anden person, eksempelvis ved et møde hvor man ikke længere ønsker at en bestemt person får tildelt næste tur. Da interaktionen bliver afbrudt er det ofte nødvendigt med andre nonverbale signaler til at understøtte, og sikre ansigtsarbejdet. Det er som med al NVK, at jo flere udtryk, jo mindre er sandsynligheden for misforståelser. Burgoon taler overordnet om to typer afstand: (1) den uformelle og (2) fikseret eller semifikseret objekt afstand (Fixed feature space). (1) Den uformelle afstand er den afstand, der skabes på baggrund af persontyper og interaktionens formål. Adskillige studier i denne afstand har fastsat nogle mål på hver type, som er: 1. Intim afstand 0-50 cm 2. Personlig afstand 0,5-1,5 m 3. Social afstand 1,5-3 m 4. Offentlig afstand 3+ m Denne afstand fastsættes primært på baggrund af det individ, som afstanden skabes til, på grund af de signaler personen samlet sender, samt de faktorer vi tidligere har nævnt omkring passende afstand. Signalerne kan også sendes indirekte via territoriale markører, fysiske objekter eller positionering der indikerer ejendomsret over et bestemt område eller territorium. De territoriale markører kan være alt fra et hegn omkring huset, til en jakke på stolen ved siden af. De fysiske objekter kan ligeledes fungere som markører, men kan også bruges som en slags skjold, eksempelvis bøger eller en taske der holdes foran kroppen, som personen næsten kan gemme sig bag. Endelig kan det også være et spørgsmål om at placere sig et sted, hvor der ikke er meget plads, og derved lukke af for enhver, der ikke er parat til at træde helt ind i den intime afstand med vedkommende. Her har positioneringen en territorial, beskyttende effekt, og interaktion og eventuelle talere vælges fra, men Argyle argumenterer for, at der også er den modsatte situation, hvor en gruppe interagerer og talerens position er kraftigt medvirkende til hvem næste taler bliver. Her vælges en taler til, og der opfordres til interaktion. 55

58 Forskellige arrangementer og fysiske objekter påvirker også interaktionen, og har stor indflydelse på opfattelsen og brugen af afstand. (2) Fikseret og semifikseret objekt afstand skabes af den afstand de fysiske rammer sætter. Den fikserede er lokalets udformning, hvor meget plads der er, vægge og døre og deres antal og placering. Den semifikserede er møblementet i dette lokale, placeringen af forskellige objekter, lyssætning, generelt alle de fysiske objekter, der kan flyttes. Den fikserede og semifikserede afstand er tit fastsat på forhånd og har kun begrænsede muligheder for tilpasning. Der bliver her skelnet mellem (1) sociopetale arrangementer og (2) sociofugale arrangementer. (1) De sociopetale arrangementer er dem der faciliterer interaktion og behov for kontakt og tilhørsforhold. (2) De sociofugale arrangementer er modsat, de understøtter ikke interaktion, men bidrager til isolation. Typiske eksempler på dette er lokaler med specifikke formål eksempelvis undervisningslokaler med fokus på gruppearbejde og udpræget dialogisk undervisning, hvor bordene opstilles i hestesko, eller med front imod hinanden. Disse er sociopetale. Modsat findes der steder, som venteværelser eller eksamenslokaler, hvor der typisk ikke findes siddepladser, der har front mod andres front. Her vægtes det sociofugale og isolationen er prioriteret og fungerer som buffer mod omverdenen. Dermed er der plads til refleksion, og rummet foran dig har du for dig selv, så du har mulighed for at beskytte din personlige opgave til eksamen, eller beskytte andre mod din sygdom i venteværelset. Her nærmer vi os Goffmans facework, hvor der tages højde for at vi ikke ønsker at fremmede i venteværelset skal se vores svagheder. Det bringer os til begrebet nonperson orientering, hvor målet igen er at bevare sit ansigt, lidt i stil med den høflige uopmærksomhed. Det handler her om at agere som om der ikke er nogen personer, trods det indlysende faktum at der er. Eksempelvis ser vi det, når vi møder fremmede i en elevator, eller står klemt i en bus. Vi ser væk, undgår øjenkontakt, og agerer så vidt muligt som om vores intime afstand ikke var overtrådt. Når intimsfæren brydes kan mulige tegn ellers normalt være: 1. Symptomer på nervøsitet, uro i ben, hænder, selvadaptorer med mere. 2. Fjendtlig stirren, eller undvigende blik. 3. Opsætning af barrierer med fysiske genstande, eksempelvis jakker, 56 bøger og lignende.

59 Teori 4. Forsøg på afstand ved kropsholdning, vinkel eller bevægelse. 5. I værste tilfælde decideret flugt. Den intime overtrædelse er bemærkelsesværdigt sjældent udtrykt verbalt. Vi flygter hellere, end at gøre opmærksom på at en anden står for tæt på. Her ser vi parallellen til Goffman og vurderer, at det handler om ikke at tabe ansigt [Goffman, 1967]. Man vil ikke indrømme at man faktisk ikke kan lide den givne person nok til at tillade ham eller hende i intimafstanden, man har blot intet alternativ. Argyle kombinerede flere af disse aspekter i sine beskrivelser af orientering og positionering ved et bord. Her er afstanden mellem bestemte mennesker påvirket af bordet i midten og hvilken plads de har valgt eller fået tildelt. Også denne opfattelse er følsom overfor kulturelle forskelle, men trods forskelle, er der dog en generel enighed i de grundlæggende træk. Hvis en af parterne omkring bordet er dets ejer, er der tale om territorial markør, og denne person vil umiddelbart være tildelt en højere status end de andre. Hvis ingen er ejer, vil det være placeringen, der har størst betydning for interaktionen. Personen for enden af et bord, vil oftest være lederen. Selv i situationer hvor en anerkendt leder sidder et andet sted, vil personen for bordenden ofte ende med en uformel lederrolle. En af årsagerne til dette er ganske enkelt, at denne har de bedste muligheder, da der er flest der kan se og blive set af ham eller hende. Dette medvirker blandt andet at bordenden har størst kontrol og flest fordele i forhold til turn-taking. Derfor er der sædvanligvis forventninger til personen ved bordenden om at denne tager lederrollen. Dog er der ingen sikkerhed i dette mønster, og hvis ikke rollen bliver administreret efter forventningerne vil den konsensuelle prestige bortfalde og personen står nu dårligere socialt end før mødets start. Orienteringen er med andre ord essentiel for interaktionens forløb Territorium, orientering og afstand hænger endvidere nøje sammen med status. Kampen om et territorium er i dyreverdenen domineret af den stærkeste. Det samme er til dels gældende for mennesker, men specielt i nyere tid, er det andre faktorer end råstyrke der har indflydelse, og magt opnås i dag kun sjældent gennem råstyrke alene. Dog er der en sammenhæng mellem magt og territorium der hænger ved, og direkte kan aflæses i afstandsmønstret. Personer med samme status har som udgangspunkt mindre afstand end personer med forskellig status, på samme måde som den stærkeste han i en flok gorillaer 57 heller ikke bliver gået for nær.

60 Personer med konsensual prestige, kan bryde nærhedsregler, og har adskillige nærhedsprivilegier i forhold til andre. En stor statsmand, eller en filmskuespiller får, på grund af sin status, en større intimsfære end personer uden samme status. Der ligger implicit en anerkendelse af denne status, der medfører at underlegne indfinder sig. En del af årsagen, er forståelsen for at alle kender den kendte og føler sig tættere på ham eller hende end omvendt. Samtidig er det derfor disse personers privilegium at kunne bryde andres intimsfærer efter forgodtbefindende. De har status og dermed magt, om ikke til andet så på grund af flertallets opfattelse af personens overlegenhed, hvilket igen giver mulighed for facework. Og få ting er vel værre end at tabe ansigt overfor flertallet. 58

61 Hvem taler hvornår? I interpersonel kommunikation er en af de faktorer der fylder mest, men som på den anden side de fleste mennesker ikke er bevidste om, turntaking. Turntaking indeholder bådet det verbale- og det nonverbal aspekt. Teori Harvey Sacks, Emanuel A. Schegloff og Gail Jefferson forfattede i december 1974 en afhandling, hvor de på baggrund af utallige optagede samtaler, ville beskrive systemet bag turn-taking eller på dansk, turtagning [Sacks, 1974]. I forhold til vores empiri, er det relevant at se på turntaking, fordi det er en betydningsfuld del af måden, hvorpå en part i samtalen kan tilegne sig magt. Turn-taking omfatter alle former for adfærd, der kan opfattes som at tage turen. Ikke kun at tage turen verbalt skal tages i betragtning, men også at tage turen nonverbalt. Peter Harms Larsen mener at turn-taking handler om to sammenhængende aspekter: (1) hvordan går skiftet fra at en part taler til at en anden part taler, og (2) hvordan sikrer den ene part sig at der er gensidig indforståethed i rollerne som taler og lytter [Larsen, 1974]. Simpel systematik Turn-taking systemet er ifølge Sacks, Schegloff og Jefferson opdelt i elementerne turens konstruktion og turens tildeling, samt et sæt regler for brugen af disse elementer. Der er forskellige måder, hvorpå en taler kan konstruere en tur, eksempelvis syntaktisk eller nonverbalt. Tur-tildeling indeholder forskellige metoder til at tildele turen, de er fordelt ind i to grupper henholdsvis: (a) metoder, hvor den næste tur bliver tildelt af nuværende taler, og (b) metoder hvor næste tur bliver tildelt ved hjælp af selvvalg. Bag turn-taking systemet findes et regelsæt. Reglerne kan virke fundamentale, men de bestemmer konstruktionen af næste tur og koordine- 59

62 rer overgangen sådan at man minimerer tomrum og overlap, altså stilhed i samtalen. [Sacks, 1974] 1. For alle ture gælder : a. Hvis turen konstrueres ved hjælp af nuværende taler vælger den næste metoden, så har den valgte part turen og er forplig tet til at tale: ingen andre har samme rettigheder eller forpligti gelser. Overgang forekommer. b. Hvis nuværende taler ikke konstruerer turen ved hjælp af nu værende taler vælger den næste metoden, så kan der gøres brug af selvvalg: den første, der starter, erhverver sig herved rettigheden til turen. Overgang forekommer. c. Hvis turen ikke er konstrueret ved hjælp af nuværende taler vælger den næste metoden, så må aktuel taler gerne fortsætte turen, medmindre en anden part gør brug af selvvalg. 2. Hvis der hverken er gjort brug af reglerne 1a, 1b eller 1c, så gælder regelsættet a-c forfra næste sted en overgang er relevant, og derefter ved hvert sted overgang er relevant indtil turen er gået videre til næste part. [Sacks, 1974] Opsætningen i regelsættet betyder ikke at man skal følge reglerne i den rækkefølge, men derimod at de gør sig gældende metodisk i den nævnte rækkefølge i en almindelig samtale. Turn-taking systemet er lavet ud fra en række generelle observationer, man kan gøre sig i en almindelig samtale. Disse observationer ville variere, hvis de eksempelvis var fra et interview, en debat eller en ceremoni. Sacks, Schegloff og Jefferson lister 14 almindelige observationer for en samtale op. Følgende observationer fra den liste er relevante i forhold til vores empiri: én part taler af gangen; rækkefølgen af ture er ikke fastsat, men kan variere; hvad parterne siger i samtalen er ikke forudbestemt; forekomster af mere end en taler af gangen er almindelige, men kortvarigt. Turn-takingssystemet beskæftiger sig med en enkelt overgang mellem to ture og dermed kun med to ture af gangen. Den enkelte overgang tildeler næste tur. Systemet er designet til analyse af samtaler i mindre grupper og da det ikke tager sig af mere end en overgang ad gangen, 60 er der ikke tilknyttet et bestemt antal af parter til systemet. Ifølge Sacks, Schegloff og Jefferson er der kun to parter tilknyttet en overgang, uan-

63 Teori set over hvor kort tid overgangen foregår. Dermed taler de ikke om et maksimum eller fast antal af parter i samtalerne [Sacks, 1974]. Det interessante i henhold til vores empiri er, hvordan de forskellige parter meddeler hinanden deres interesser. I ansigt-til-ansigt samtale sker dette nonverbalt eksempelvis igennem kropstilling, mimik, øjenbevægelser og gestik. Verbalt sker det oftest igennem intonation og pausering. Øh kan henholdsvis betyde at en part ønsker at beholde turen, men også at en anden part ønsker at få turen. Pausering kan virke på samme måde som at bruge ordet øh. En pause kan betyde tre ting: (1) næste part kan tage næste tur, (2) en part vil beholde turen og (3) en part spørger om han kan beholde turen. En pauses flertydighed kan skabe en masse misforståelser, men kan også udnyttes strategisk. Eksempelvis kan en part med vilje misforstå en anden parts pauser, og herved overtage turen, altså bruge regel 1b uden at have fået lov af nuværende taler. Dette er især velkendt i diskussioner. [Larsen, 1974] Peter Harms Larsen kalder det, der sker hvis reglerne ikke overholdes, for kampen om ordet og kan ses ved at parter kan tale i munden på hinanden og pinlig tavshed. Kampen om ordet kan yderligere vise sig i kampen om hvem, der skal have det første og sidste ord. [Larsen, 1974] 61

64 Talehandlinger I dette afsnit vil vi gøre rede for John Austin og John Searles talehandlingsbegreb. Vi har valgt at benytte denne teori, for at have et sproganalytisk redskab til at undersøge hvad der menes, og ikke kun hvad der siges i vores empiri. En talehandling er en sproglig ytring, hvormed afsenderen udtrykker en form for handling. Teorien udspringer fra opfattelsen af mennesker, som lingvistiske individer, der handler gennem tale. I modsætning til tidligere, hvor sprog udelukkende blev anskuet som et redskab til udveksling af informationer, introducerede sprogfilosoffen Austin i 1962 teorien om at sproget tilmed blev brugt til at udtrykke handlinger, hvilket han udtrykte som performativer. Ifølge Austin kan en ytring inddeles i tre niveauer: det lokutionære niveau, som er ytringens syntaks; det illokutionære niveau, som er ytringens semantik, der beskriver hensigten med ytringen og det perlokutionære niveau, som er den bagvedliggende mening med udtalelsen, der ikke eksplicit kan aflæses semantisk [Austin, s.118]. På det illokutionære niveau udføres illokutionære handlinger. Denne teori er opbygget af Searle, idet han opererede med den følgende opdeling af disse handlinger. Konstantiver er handlinger, der er kendetegnet ved at indholdet enten er sandt eller falskt, eksempelvis i forbindelse med at forklare, påstå eller gengive noget. Direktiver er handlinger, der har til formål at få modtageren til at gøre noget bestemt. Det kan eksempelvis være anmodninger og rådgivning, som kan være både direkte og indirekte. Direktiver bliver brugt 62 ved udøvelse af magt.

65 Teori Kommisiver er handlinger, som udtrykker forpligtigelser eller løfter. De kan komme direkte til udtryk ved eksempelvis jeg lover, men kan ligeledes bestå i at gøre ens hensigter klare. En invitation kan eksempelvis være kommisiv, idet afsenderen forpligter sig til at holde en sammenkomst. Ekspressiver er handlinger, som udtrykker afsenderens følelser og holdninger. Searle mener, at ekspressiverne siger noget om afsenderens psykologiske tilstand og kan kendetegnes ved, at han eller hun udtrykker eksempelvis had, sorg, kærlighed, frustration eller forståelse i sin ytring. Ekspressiver kan ligeledes komme til udtryk nonverbalt, gennem eksempelvis meget markant gestik, men også gennem parasprog ved betoninger på værdiladede ord. Deklarativer er handlinger, som består i at ændre noget i verden. Det kan eksempelvis være at afskedige, vie eller udnævne. Hver illokutionære handling kan desuden opdeles i henholdsvis den illokutionære kraft og det proportionelle indhold. Den illokutionære kraft knytter sig til den betoning, der lægges i ytringens intention. Eksempelvis kan et direktiv både omhandle et krav, såvel som et ønske. At kræve virker stærkere end at ønske, og netop dette er årsagen til at den illokutionære kraft er indført som en ekstra opdelingsfaktor. Det proportionelle indhold beskriver hvordan ytringen relaterer til virkeligheden og hvad den vedrører. På det illokutionære niveau er det nødvendigt at begge parter forstår det samme, for at kommunikationen kan betragtes som succesfuld. Derimod er det ikke nødvendigt at parterne er enige om indholdet på det perlokutionære niveau. På dette niveau er der en dybereliggende effekt af det illokutionære niveau tilstede. Der skelnes mellem hensigt og effekt, da disse ikke altid følges ad. Et eksempel på de tre niveauer i talehandlingsteorien kan være: Lokutionært niveau: Meningsfuld ytring: Der kommer en bil! Illokutionært niveau: Ovenstående ytring har til formål at advare. Perlokutionært niveau: Modtageren af ytringen bliver forskrækket og skynder sig væk fra vejen. Det ovenstående eksempel viser en vellykket talehandling. 63 Austin mener at den samme ytring kan være en tredimensionel størrelse, som vist ovenfor. De tre handlingsniveauer er forskellige, men hæn-

66 ger altid sammen. Vi har valgt at lægge vores største fokus på det illokutionære niveau, som beskrevet tidligere. [Husted, s.241] I figuren herunder er begreberne fra teorikapitlet samlet. 64

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

FRA DISC CLASSIC TIL EVERYTHING DISC : Fra graf til punkt. af Inscape Publishing

FRA DISC CLASSIC TIL EVERYTHING DISC : Fra graf til punkt. af Inscape Publishing FRA DISC CLASSIC TIL EVERYTHING DISC : Fra graf til punkt af Inscape Publishing FRA DISC CLASSIC TIL EVERYTHING DISC : FRA GRAF TIL PUNKT DiSC -modellen har i årtier hjulpet mennesker med at forstå sig

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere