Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Børnehaven Helgolandsgade

Transkript

1 Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Børnehaven Helgolandsgade Rev

2 1. Indledning Præsentation af dagtilbuddet Børne- og læringssyn Holstebro kommunes børne- og læringssyn Børnehaven Helgolandsgades børne- og læringssyn Pædagogiske principper Forslag i henhold til Dagtilbudsloven 4.1 Den pædagogiske læreplan 4.2 Børnemiljø 4.3 Børn med særlige behov 4.4 De 5 politiske vedtagne temaer.6 5. Evaluering og dokumentation Forældresamarbejdet Dagtilbuddets egne punkter...19 Rev

3 1. Indledning Udviklingsplanen beskriver hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med Holstebro kommunes dagtilbudspolitik, som bygger på: - Dagtilbudsloven. - Byrådets vision. - Holstebro kommunes børnepolitik, herunder den anerkendende tilgang. Udviklingsplanen dækker årene , men opdateres og evalueres årligt. Udviklingsplanen er udgangspunktet for dialogmøder med forvaltningen og Udvalget for Børn og Unge. 2. Præsentation af Børnehaven Helgolandsgade. Udviklingsplanen for Børnehaven Helgolandsgade er udarbejdet i perioden marts maj 2012 og gælder frem til Den er udarbejdet af leder og personale, og drøftet med forældrebestyrelsen. Udviklingsplanen er et arbejdsredskab, der har til formål: at beskrive og synliggøre det faglige pædagogiske arbejde i Børnehaven Helgolandsgade at igangsætte en proces og skabe faglig udvikling hos personalet at sætte fokus på det der virker og de gode historier at systematisere og bearbejde de holdninger og principper vi i samarbejde med bestyrelsen kommer frem til at skabe ændringer hvis det giver mening Beliggenhed og normering Børnehaven Helgolandsgade er en kommunal institution beliggende Helgolandsgade 53, 7500 Holstebro. Tlf Institutionen er beliggende i midtbyen i gå afstand til Anlægget skov - bibliotek og andre kulturelle institutioner eksempelvis museer. Åbningstider Mandag til torsdag Fredag Børnehaven er normeret til 60 børn fordelt på 3 stuer med 20 børn på hver. Aldersgruppen er fra 3 6 år. Der er fast tilknyttet 2 pædagoger og 1 uuddannet personale på hver stue. Børnehaven har åben plan. 9 af de 60 pladser er modulpladser på 35 timer. Studieinstitution Vi har siden 1995 haft status som praktikinstitution for studerende fra VIA University College, Pædagoguddannelsen. Vi vægter dette arbejde højt, idet vi på denne måde er med til at tage del i ansvaret for, hvilken standard der sættes for uddannelsen. Samtidig stiller det faglige krav til personalet, som motiveres til at være up to date rent fagligt. I øjeblikket ar der 4 medarbejdere der har praktikvejlederuddannelsen på diplom niveau. De 3 stuer skiftes til at have studerende et år af gangen. Studerende i 1. praktik er ikke med i normeringen og vil være på den stue vi vurderer er mest relevant. Rev

4 Lidt Historie: Helgolandsgade blev opført i 1914, og har fået navn efter slaget ved Helgoland i Det er et af de eneste slag danskernes flåde har vundet, og de vandt over den østrisk preussiske flåde. I dette slag deltog Fregatten Jylland, der nu er museumsskib og ligger ved Ebeltoft. Helgoland betyder Det Hellige Land. Vi har valgt et logo, der forestiller et bronzealderskib med SEJL SOL og MENNESKER, som et symbol på at: - solen skinner på os - vi har vind i sejlene - vi sejler derud ad - vi er alle i samme båd - og vi klarer alle skær. Beredskaber og sikkerhed Vi har: en Omsorgsplan - også kaldet sorgberedskab et Beredskab i tilfælde af ulykker et Brandberedskab udfærdiget et notat vedr. opbevaring af tændstikker og lightere fokus på legepladssikkerhed en Mobbepolitik Vi går højt op i sikkerheden i børnehaven. Når de grundlæggende sikkerheds - foranstaltninger fungerer, kan personalet koncentrere sig om det primære arbejdsområde nemlig børnene. Sikkerhedsprocedure vedr. brand gennemgås på et personalemøde hvert år i august. Ledelsen har ansvaret for, at vikarer informeres om proceduren. Der er sikkerhedstjek på legepladsen hvert år. Personalet har siden 2002 deltaget i udvidet førstehjælpskursus, med opfølgning hvert andet år Desuden deltager børnene i mellemgruppen hvert år i et førstehjælpekursus. Det er en af måderne for børnene at lære at drage omsorg for sig selv og andre. Vi henviser til Børnehaven Helgolandsgades hjemmeside på Børne Intra 3. Børne- og læringssyn. 3.1 Holstebro kommunes børne- og læringssyn I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Vi forstår læring i en bred forstand. Børns læreprocesser foregår i alle hverdagssituationer i dagtilbuddet, - i legen, i de pædagogiske aktiviteter og i hverdagens rutiner. Læring er erfaringsdannelse og har forskellige delelementer. Børn lærer på det personlige plan og i samspil med andre børn og voksne Børnehaven Helgolandsgades børne- og læringssyn I forlængelse af Holstebro Kommunes børne- og læringssyn har Børnehaven Helgolandsgade udfærdiget institutionens eget børne- og læringssyn. Rev

5 Målsætning Børnehaven arbejder for, at skabe et trygt og harmonisk sted, hvor såvel børn som voksne trives. Vi ønsker at være med til at børnene får et godt børneliv, hvor de har det sjovt og rart. Vi ønsker at børnehaven skal være kendt som et sted, hvor det er muligt for børnene via leg, oplevelser og udfordringer at udvikle sig til glade, sociale og selvstændige børn med en god ballast til at klare sig i livet fremover. Pædagogisk bredde Vi betragter det enkelte barn som unikt og vil sørge for optimal læring i forhold til barnets evner. Vi arbejder for, at barnet føler sig værdsat og derved opbygger selvværd. Vi arbejder for at børnene lærer at begå sig i forskellige fællesskaber. Vi arbejder for at børnene udvikler empati og lærer at tage hensyn til sig selv og andre. Vi arbejder for at børnene udfordres både ude og inde. Anerkendende tilgang I børnehaven arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang. Vi har fokus på måden vi bruger sproget på og er bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene og hinanden. For os er det vigtigt at vi lytter og forstår børnene. Vi er bevidste om hvordan vi ser og opfatter det enkelte barn, for sådan som vi opfatter barnet bliver det. Anerkendelse er identitetsskabende og har fokus på hvad man er og ikke på hvad man kan. Det betyder, at vi ikke taler om fejl og mangler, men om, hvordan vi kan gøre tingene for at det virker. Det du tror om mig - sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig - hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg 3.3. Pædagogiske principper. Børnenes trivsel er en af grundstammerne for læring og udvikling. Vi har stor fokus på relationer og fællesskaber og arbejder bevidst med Fri os for mobberi. Vi går ind for begrebet leg og læring, da børnenes udbytte af læring er afhængig af hvor gode vi er til at motivere dem. Vi ønsker at børnene bliver tilpas udfordret så der opstår et naturligt flow i den enkeltes udvikling, viden og indsigt. Sproget er et af børnenes arbejdsredskaber. Derfor vil vi altid have fokus på sproget, som er en af de vigtigste måder at kommunikere på. Vi arbejder kontinuerligt med emnet Grib hverdagen som er udsprunget af Dan Turell`s Vi holder af hverdagen d v s at nyde alle de små situationer der opstår i løbet af en dag Vi har i 2012 valgt at have fokus på Krop og Bevægelse og Barnets Sproglige udvikling. Hvert år vil personalet i samarbejde med forældrene udvælge 1 eller 2 temaer fra Den pædagogiske læreplan som overordnede principper. I det daglige pædagogiske arbejde kommer vi naturligt omkring alle 6 temaer i Den pædagogiske læreplan. 4. Den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan er et centralt redskab i det daglige arbejde. Den er opdelt i 6 temaer med hver sin farve og beskrevet i en udvalgt skabelon som er let at bruge som arbejdsredskab. Rev

6 Pædagogisk læreplan Tema Sprog Det er værdifuldt at Børn tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog. 1. Voksenrollen Rollemodel / arbejdsmetoder Vi voksne skal: være rollemodeller for børnene og udtrykke os anerkendende bruge et nuanceret sprog være lyttende, engagerede, og stille åbne spørgsmål. tage udgangspunkt i børnenes sproglige niveau. samarbejde med forældre, talepædagog og skolen. 2. Børnemiljøvurdering Børne- og læringsmiljø Det fysiske: De fysiske rammer har stor betydning for børnenes muligheder og motivation for læring. Derfor er børnehaven indrettet med udfordrende miljøer - både ude og inde. F. eks: Computerrum med sprogstimulerende spil og mulighed for samvær og kommunikation. Sofaarrangementer til f.eks. højtlæsning eller spil eller som samlingssted for hyggelig snak blandt børnene. Kælder med mulighed for at lære sproget via bevægelse, sanglege og lignende. Spil, bøger og andre materialer i børnehøjde. Fortællersten på legepladsen hvor børn og voksne fortæller historier. En udfordrende legeplads med rig mulighed for sproglig udvikling og kommunikation. Små rum inde og legehuse hvor børnene kan bruge sproget til rollelege. Eksempelvis Far, mor, børn og hund / kat leg. Det psykiske: Børnene skal være trygge for at kunne udvikle sproget optimalt. Vi skal derfor give dem tryghed ved at være anerkendende og lyttende samt prøve at forstå barnet Vi skal være støttende i forhold til børnenes sproglige udvikling. Vi skal udfordre børnene sprogligt så det ikke bliver så let for dem at de keder sig, eller så svært at de giver op eller stresses. Vi skal gentage og ikke rette. Det æstetiske: Børnehaven skal virke indbydende så børnene får lyst til sproglig udfoldelse Vi skal sørge for udsmykning af væggene med blandt andet plakater eller billeder, der inspirerer til samtale. Fotoskærme med billeder, børnenes egen kunst, rim og remser, tal og bogstaver er med til at motivere og udvikle sproget. Læring: Sproget er et vigtigt arbejdsredskab og det har stor betydning for børnenes muligheder i fremtiden, at de lærer et nuanceret sprog og formår at kommunikere og forstå andre. Vi arbejder systematisk med sprogstimulering og sætter ord på det vi gør. Vi sprogscreener alle børn. Vi arbejder systematisk med rim og remser, fortællinger, teater og skriftsprog. Vi udfordrer børnene sprogligt og kommunikativt. Vi støtter op om børnenes nysgerrighed og følger op på læring om bogstaver, tal og symboler. Vi vil sørge for at børnene lærer såvel det nonverbale som det verbale sprog. Børnene skal lære, at kropssproget har en stor signalværdi. Rev

7 3. Succeskriterier Tegn og beviser Tegn vi gerne vil se på baggrund af vores indsats. At børnene tør bruge sproget og har lyst til at udfordre sig selv. At børnenes ordforråd bliver stort og mangfoldigt. At børnene viser interesse og begynder at reflekterer over sproget og måder at kommunikere på. ( tale lytte og prøve at forstå ) At børnene kan skrive deres eget navn inden skolestart og har kendskab til tal og bogstaver. At børnene har kendskab til computer og læring af sproget via spil. At børnene kan modtager kollektive beskeder og genfortælle små historier. 4. Politiske fokuspunkter De fem temaer Børns læringsmiljøer. Sproget stimuleres i alle de forskellige læringsmiljøer jævnfør tidligere beskrivelser under punkt 2 Trivsel, nærvær og omsorg. Børns sproglige udvikling er afhængig af det miljø børnene færdes i. Derfor er det vigtigt at vi voksne udviser omsorg og nærvær for det enkelte barn så alle børn kommer til at trives i den nye verden af ord. Dannelse. Børnene skal lære at lytte både til andre børn og voksne. Børnene skal bruge en god omgangstone lære at respekterer og anerkende hinanden Børnene skal lære at begå sig sprogligt i det offentlige rum Børn med særlige behov. Vi sprogstimulerer i små grupper, tilknyttet tale / høre pædagog hvis nødvendigt Vi bruger Tras, et pædagogisk arbejdsredskab der bl.a. har fokus på barnets sproglige udvikling. Når vi har spottet et barn der har brug for en ekstra indsats udfærdiger personalet en handleplan og har ekstra fokus på den sproglige udvikling Vi er opmærksomme på, at tosprogede tilegner sig det danske sprog Udvikling. Vi sprogscreener alle børn og har i dagligdagen stor opmærksomhed på sprogsvage børn. Leder og en medarbejder har været på 4 dages kursus om børns sprogtilegnelse, og har udfærdiget en mappe med info. og arbejdsredskaber. Vi samarbejder tværfagligt når der er behov. 5. Dokumentation Dokumentation / børneperspektiv Sådan dokumenterer vi vores sproglige arbejde. Vi beskriver projekter, og hænger det op så det er synligt for forældrene. Vi tager billeder af de opgaver vi arbejder med. Vi laver plancher Vi bruger evalueringsmodellerne SMTTE og SMITTE som dokumentation Vi informerer forældrene om vores arbejde og har lavet en forældrefolder på baggrund af Sprogpakken 6. Evaluering Vi bruger SMTTE og SMITTE modellerne til at evaluere vores forskellige sproglige tiltag. ( se under pkt. 5 ) Vi evaluerer mundtlig på P- møder Rev

8 Pædagogisk læreplan Tema Sociale kompetencer Mål Det er værdifuldt at Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerance, respekt og anerkendelse er fundamentet. 1. Voksenrollen Rollemodel - voksenrollen Vi voksne skal: De voksne er rollemodeller. Børnene kopierer de voksnes adfærd og kommunikation og skal fremstå som gode eksempler have et menneskesyn der tager hensyn til barnets trivsel være nærværende, omsorgsfulde og iagttagende. sørge for at alle børn er inkluderet i fællesskabet. lære dem at løse konflikter og omgås hinanden på en hensigtsmæssig måde. 2. Børnemiljevurdering Børne- og læringsmiljø Det fysiske: De fysiske rammer skal indbyde til samvær og glæde Børnene må færdes i hele huset, så de har optimale muligheder for at udvikle venskaber på tværs af stuerne. Vi har små rum hvor børnene kan lege i små grupper og fordybe sig i legen Børn skal lære at begå sig i forskellige sammenhænge og forskellige steder. Derfor tager vi børnene med på ture til forskellige steder Det psykiske: Vi ønsker at børnene er glade for at komme i børnehaven og at stedet giver mulighed for gode venskaber Vi afholder børnemøder hvor vi snakker med børnene om deres trivsel, ideer og ønsker. Vi har fokus på mobberi og har en politik for emnet. Vi afholder drenge og pige aktiviteter der har betydning for fællesskabet Vi laver aldersopdelte arrangementer på tværs af stuerne Det æstetiske: Vi ønsker et miljø der er lyst og venligt, og som alle passer på Vi har indrettet huset, så det er hyggeligt og funktionelt og vedligeholdt Legepladsen har hyggekroge, gemmesteder og blomsterkrukker. Læring: Vi prioriterer et rummeligt og inspirerende læringsmiljø Vi har computer - teater og pude rum samt en dejlig sal Vi har en udfordrende legeplads, hvilket er med til at udvikle sociale fællesskaber blandt børnene. Når vi planlægger pædagogiske aktiviteter har vi altid fokus på inklusion og vi er opmærksomme på børnenes placering i fællesskabet. Vi ønsker at børnene lærer de sociale spilleregler, så de kan begå sig i forskellige sammenhænge også uden for børnehaven. Rev

9 3. Succeskriterier Tegn og beviser Tegn vi gerne vil se på baggrund af vores indsats. Glade, rummelige og ansvarsfulde børn som respekterer og inkluderer hinanden i fællesskabet. Børn der kan kommunikere på en hensigtsmæssig måde og som formår at sige til og fra. Når børnene har lært at forstå egne og andres følelser. Når børnene kan begå sig i forskellige sammenhænge. 4. politiske fokuspunkter Børns læringsmiljøer Socialt samspil forekommer konstant i børnehaven. Med så mange børn samlet et sted, gør vi meget ud af, at børnene har forskellige muligheder for at øve de sociale kompetencer i større og mindre grupper. Trivsel, nærvær og omsorg. Børn er ikke født med et sæt færdigt udviklede sociale kompetencer. Det er noget børnene opbygger gennem de erfaringer de gør i samspillet med andre. Vores opgave er at vise det enkelte barn nærvær og omsorg således, at barnet trives og udvikler sig socialt. Dannelse Sociale kompetencer og dannelse er tæt forbundet. Grundlaget for en god dannelse sker via de sociale kompetencer. Det er i samspil med andre, at børnenes dannelse kommer til udtryk. Vi ønsker børnene skal kunne se en situation fra forskellige vinkler, så de lærer at se flere løsningsmuligheder. Det betyder også, at børnene i visse situationer skal lære at sætte sine egne behov lidt på standby, for at begå sig i forskellige sociale sammenhænge. Barnet påvirkes af den respons der kommer fra omgivelserne, hvilket igen har stor betydning for hvordan barnet oplever sig selv Børn med særlige behov Vi arbejder med børnenes sociale kompetencer på et passende niveau. Vi arbejder med mindre grupper, og arbejder os lige så stille op til at kunne indgå i større og større fællesskaber på en hensigtsmæssig måde. Vi laver en udviklingstest der kaldes Kuno Beller hvis der er behov Vi inddrager PPR eller andre instanser hvis det er nødvendigt Udvikling Samfundsudviklingen og dermed betydningen af sociale kompetencer er i konstant forandring, hvilket stiller store krav til det pædagogiske arbejde. 5. Dokumentation Dokumentation / børneperspektiv Vi laver forskellige projekter der omhandler de sociale kompetencer. Efterfølgende dokumenterer vi i form af billeder og andet materiale som interesserede kan se. Vi viser billeder på skærmene ud for hver stue Vi bruger spørgeskemaer, således vi får et indblik i hvad børnene selv tænker om hvordan de har det Laver børnenes bog med alle børnenes udsagn 6. Evaluering Ovennævnte projekter evaluerer vi ved hjælp af SMTTE eller SMITTE modellen. Evaluering på P-møder Rev

10 Pædagogisk læreplan Tema Personlige kompetencer Mål Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og med - skabende i fællesskaber. 1. Voksenrollen Rollemodel - voksenrollen Vi voksne skal: Se og forstå barnet som et enkelt individ som et unikt menneske med egen personlighed have en fælles tilgang og være oprigtige rollemodeller, og være åbne og interesserede i børnenes egne initiativer. vise interesse for det enkelte barn og bidrage til, at det udvikler selvværd og selvtillid være med til at gøre børnene selvstændige, ved at stille passende krav og udfordringer. lære børnene at være medskabere af og indgå i inkluderende fællesskaber lære børnene at håndtere medgang og modgang 2. Børnemiljøvurdering Børne- og læringsmiljø Det fysiske: De fysiske rammer skal være spændende og udfordrende og motivere til læring Der er plads/mulighed for at lege i små grupper Der er mulighed for at lege både inde og ude. Defysiske rammer er alsidige og kan omdannes til forskellige formål. Det psykiske: Det psykiske miljø skal medvirke til at børnene kan identificerer egne og andres følelser og lære at reagere hensigtsmæssigt derpå Der er en god omgangstone og vi tager hensyn til hinanden ved at bruge inde - stemme når vi er inde Vi lytter til hinanden viser omsorg og hjælper hinanden. Børnene lærer egne grænser at kende og siger til og fra. Det æstetiske: Det er vigtigt for barnet at fremstå soigneret og at der stilles udviklingsbestemte krav om at være selvhjulpen Personlig hygiejne, pudse næse Mund hygiejne tandlæge besøg Toilet hygiejne. Læring: Lære at indgå i forskellige fællesskaber og i forskellige sammenhænge Børnene lærer af hinanden fordi de er rollemodeller for hinanden. Børnene får viden om sig selv og samfundet/livet og bliver klar til skolestart. Børnene lærer forskellige spilleregler for god adfærd At børnene udfordres og næste udviklingstrin bygges på Rev

11 3. Succeskriterier Tegn og beviser Tegn vi gerne vil se på baggrund af vores indsats. At børnene taler pænt til hinanden og viser hensyn At børnene inkluderer andre børn At børnene kan løse konflikter verbalt. At børnene tør sige noget og komme til orde. At de ældste børn er positive rollemodeller for de små og hjælper dem. At børnene smiler og er glade. 4. Politiske fokuspunkter De fem temaer Børns læringsmiljøer Vi ser læring som erfaringsdannelse. Derfor er det de voksnes fornemste opgave og give børnene mulighed for at afprøve / lære at gøre tingene selv, få succes og blive klogere. Trivsel, nærvær og omsorg Vi skal sikre os at barnet føler sig passet på, holdt af og værdsat. Det er personalets opgave at iagttage om barnet trives Dannelse Børnene gives passende / alderssvarende medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Vi lærer børnene at mennesker er forskellige på mange måder og arbejder for et inkluderende børnemiljø ( Hensyn til stille børn urolige børn - forskellige kulturer handicaps ) Vi samarbejder med forældrene om børnenes trivsel og udvikling. Alle har ret til at blive hørt Alle har et medansvar for, at behandle hinanden ordentlig. Vær mod andre som du vil andre - skal være mod dig Børn med særlige behov Vi tilpasser de enkelte tiltag så fokusbørnene udvikler sig. Vi udarbejder en handleplan Vi arbejder med Trin for Trin Udvikling De personlige kompetencer udfordres i forhold til det enkelte barns udviklingszone. 5. Dokumentation Dokumentation / børneperspektiv Vores dokumentationsform er forskellig alt afhængig af hvad formålet er med dokumentationen. Vi arbejder med Trin for Trin og dokumenterer med billeder og plancher af situationer med forskellige følelser hos børnene Vi laver beskrivelser af børnenes udsagn om eksempelvis: hvad er en god ven hvad skal der til for at man bliver det hvad kan gøre dig ked af det o s v. Vi har hvert år førstehjælpskursus for den mellemste gruppe børn. Børnene får et diplom og en Førstehjælpsbog Vi har kontinuerlig fokus på mobning og har en Fri os for mobberi politik 6. Evaluering SMTTE eller SMITTE modellen bruges til at evaluere de enkelte børn. Dialog på personalemøde Interaktionsanalyse ( Den pædagogiske skydeskive). Vi spørger barnet om hvem det leger mest med hvem der bedste ven o s v, og så placeres billeder af børnene på de steder på skydeskiven barnet har sagt de skal være. Den er med til at opfange venskaber og børn der eventuelt bliver valgt fra og hvorfor Rev

12 Pædagogisk læreplan Tema Natur og naturfænomener Mål Børn udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen Børn lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som en kilde til leg, oplevelse, udforskning og viden Børn tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø 1. Voksenrollen Rollemodel - voksenrollen Vi voksne skal: Sørge for at børnene opnår viden om naturen og lærer at forstå og passe på den give børnene tid til fordybelse. planlægge arrangementer og aktiviteter om og i naturen. være nysgerrige og engagerede voksne og som er gode formidlere. give børnene redskaber til håndtering af matematiske og logiske udfordringer. styrke børnenes nysgerrighed og opmærksomhed. 2. Børnemiljøvurdering Børne- og læringsmiljø Det fysiske: Børnene skal have gode oplevelser i naturen og have lov til at eksperimentere Vi har en spændende legeplads med træer, buske og bålsted og højt til loftet Vi ligger tæt på skov og å, hvilket vi benytter os af. Anlægget ligger inden for gå afstand af institutionen. Vi udnytter årstiderne Det psykiske: Det er vigtigt at børnene føler sig godt tilpas i naturen og at de lærer at bruge alle sanserne Når vi tager i skoven stue vis, lærer de yngste børn af de ældste børn Nogle gange aldersopdeler vi børnene når vi tager på tur, så vi kan give de yngste en hyggelig nusse tur i skoven og de ældste en tonsetur i grusgraven. Det æstetiske: Vores legeplads har træer, planter og buske og hvert forår sørger vi for at der er blomster i krukker og bede. Vi passer på naturen Vi har et lokale hvor alle natur tingene står i børnehøjde, så børnene selv kan hente materialer efter behov som f.eks. forstørrelsesglas m.m. Vi tager tit naturen med ind i institutionen og laver udstillinger m.m. Læring: Naturen er den bedste legeplads for læring og vi sørger for at børnene lærer om dyr og planter, naturfænomener og miljøet Hvert år har vi en plante uge hvor vi har fokus på planters tilblivelse og laver eksperimenter. F.eks en vintergæk i blåt vand bliver til en blå vintergæk. Hvert år afholder vi affaldsdag hvor vi indsamler affald i området og snakker om konsekvenserne af at smide affald i naturen og forurening generelt Førskole børnene deltager hver år i det vi kalder Naturpatruljen. Her laver vi forskellige aktiviteter med udgangspunkt i naturen Børnene lærer om årstiderne og hvilken betydning det har på planter og dyreliv Lære om regn i mm og temperaturens og solens indvirkning Børnene udvikler fin og grovmotorikken Rev

13 3. Succeskriterier Tegn og beviser Tegn vi gerne vil se på baggrund af vores indsats. At børnene på eget initiativ henter de ting de har brug for, f.eks. forstørrelsesglas når de finder nogle insekter. At børnene bygger sneglegårde At børnene selv efterspørger ture ud af huset. At vi kan se at børnene respekterer og passer på naturen At børnene har lyst til at gå længere ture uden at blive negative men inspirerede i stedet. 4. Politiske fokuspunkter De fem temaer Børns læringsmiljøer Naturen er ikke bare en stor legeplads, men også en stor læreplads. I naturen har vi mulighed for at snakke med børnene om det vi finder her og nu. Ellers tager vi tingene med hjem og arbejder videre med dem i børnehaven. Den kropslige sikkerhed styrkes ved at færdes i kuperet terræn og øje hånd koordination styrkes bl. a ved klatring Trivsel, nærvær og omsorg At færdes i naturen er en oplagt mulighed for at komme tættere på det enkelte barn., og der gode muligheder for at skabe nye relationer på tværs af børnegrupperne. Dannelse Dannelse er mere end god bordskik. Vi mener at hvis man fra barn lærer om naturens økosystem og hvordan mennesker kan indvirke på den, så får børnene et større ejerforhold til naturen og vil naturligt behandle naturen med respekt. Børn med særlige behov Vi bruger naturen (det åbne rum) i arbejdet med børn med særlige behov da vi her har barnet i en anden kontekst og hvor væggene ikke kaster alt tilbage igen. I naturen er der mulighed for at råbe og afreagere og komme af med alt krudtet De stille børn får mulighed for samtale og fordybelse og høste anerkendelse ved Eksempelvis at finde et spændende insekt Udvikling Udviklingen kan deles i to, nemlig den kognitive - (tænkningen) og den fysiske udvikling. Ude liv og naturaktiviteter er med til at udvikle begge dele og det er sundt med frisk luft. Den fysiske udvikling sker ved at børnene udfordres og opbygger en fysik der gør at de kan gå længere Den kognitive udvikling sker gennem samtale med børnene om de ting vi finder samt børnenes egen tolkning af det de ser og mærker. Dokumentation / børneperspektiv Hvordan synlig gør vi arbejdet med natur og naturfænomener. Vi informerer forældrene om formålet, når vi planlægger aktiviteter. Vi laver udstillinger Vi laver forsøg af forskellig slags som forældrene kan følge på stuerne Vi henter haletudser til vores akvarium og følger deres udvikling. Der laves billeddokumentation og sættes haletudse bøger frem Vi tager billeder som kører på skærmene ud for hver stue, så forældrene kan følge med i hvad vi laver. 6. Evaluering Vi evaluerer ved hjælp af SMTTE og SMITTE modellen ( se under pkt. 5 ) På personalemøder Rev

14 Pædagogisk læreplan Tema Kulturelle udtryksformer og værdier Det er værdifuldt at: Børn får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer. Børn får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund Børn er med - skabere af kultur. 1. Voksenrollen Rollemodel - voksenrollen Vi voksne skal: Være kulturformidler i bred betydning Sørge for at materialer tilgængelige så der er mulighed for eks. maling, tegning, klippe klistre, farvelægning, sy, perler give mulighed for teater/dramatik, udklædning, rollelege, sange og musik og skabe en god hverdag. øge børnenes viden om andre kulturer, ved bl. a at læse bøger og snakke med børnene om forskelle og ligheder. holde de kulturelle traditioner i live, ved at planlægge og følge årsplanen eks. Jul, Påske, Fastelavn, Sct. Hans præsenterer børnene for byens kultur: bibliotek, skulpturer, museer, biograf og teaterforestillinger. 2. Børnemiljøvurdering Børne- og læringsmiljø Det fysiske: Vi skal indrette børnehaven med forskellige aktivitetsrum som fungerer som den tredje pædagog Vi bruger kælderen og teaterrummet til teater/dramatik Vi giver mulighed for at omdanne de enkelte rum til andre funktioner Vi udstiller børnenes værker og produkter. Vi deltager i kulturelle tilbud i kommunen. Det psykiske: Vi vil sørge for at børnene inddrages og lærer at begå sig i forskellige sammenhænge Det giver selvtillid og tryghed at kunne udtrykke sig på flere måder. Det er udfordrende og giver selvtillid at lære at stå frem Børn fra andre kulturer skal føle sig set og hørt som ligeværdige. Børn opnår kendskab og forståelse for andre kulturer. Det æstetiske: Vi vil lære børn glæden ved det æstetiske Vi udstiller børnenes værker så de præsenteres godt. Læring: Vi vil appellere til børnenes nysgerrighed så de får en viden om andre kulturer og forskellige udtryksformer Vi lægger vægt på processen og ikke bare det færdige produkt. Vi lytter til børnenes ideer og tager udgangspunkt i deres interesser, når vi skal planlægge forskellige tiltag. Børnene får flere muligheder for at udtrykke sig. Børnene får kendskab til kulturen i børnehaven og kommunens kulturtilbud, samt andre kulturer. Rev

15 3. Succeskriterier Tegn og beviser Tegn vi gerne vil se på baggrund af vores indsats. at børnene udviser lyst og glæde ved at være kreative. At børnene tegner de kulturelle ting de har set (f.eks. kunst i byen og St. Georg). At de viser glæde ved at se deres udstillede værker, samt se sig selv i avisen (der står jeg). Glæden ved at give de ting som de har lavet væk som gaver. De glæder sig over at opfører cirkus, drama eller dans for andre. At børnene opnår viden om kulturelle emner og snakker om det. 4. Politiske fokuspunkter De fem temaer Børns læringsmiljøer Der er dråber af kultur i alt hvad vi foretager os. Derfor skabes og overleveres kulturen gennem det samvær vi har i hverdagen Børn lærer bedst om forskellige former for kultur ved at være tilstede i disse. Vi arbejder med den danske traditions kultur, men også den kunstneriske kultur både i og uden for børnehaven. Nogen gange tage vi i kortere perioder personale ind med en anden etnisk kultur for at lære lidt om deres kultur gennem f.eks. dans og madlavning. Trivsel, nærvær og omsorg Kendskab til sig selv og omverdenen giver tryghed og selvsikkerhed Børnene skal lære at være trygge ved at udtrykke sig over for andre. Derfor vægter vi, at hvert enkelt barn lærer at snakke foran de andre børn til f.eks. samlingerne. Ved lejlighed laver vi teater stykker med de større børn, så de prøver, at udtrykke sig foran en større samling af andre børn/voksne. Vi sørger selvfølgelig for at hjælpe og bakke op omkring barnet, så det ikke får en dårlig oplevelse. Dannelse Det har betydning for børnenes dannelse at de møder såvel traditions kulturen, den kunstneriske kultur eller en anden samfundsmæssig kultur. At arbejde med andre kulturer er med til, at børnene får en større forståelse for samfundets mangfoldighed og accepterer og respekterer andre og andre kulturer på godt og ondt. Børn med særlige behov Skal så vidt det er muligt nyde godt af de samme kulturelle oplevelser som de øvrige børn Indgår i de aktiviteter vi tilbyder alle børn med hensynstagen til deres funktionsniveau, og undertiden med støtte. Udvikling At børnene udvikler et positivt og anerkendende syn på andre kulturer og en nysgerrighed for forskellige kulturelle udtryksformer At børnene igennem forskellige aktiviteter udvikler forståelse for omverdenen. At børnene lærer at udtrykke sig nuanceret og udbygger deres kompetencer. 5. Dokumentation Dokumentation / børneperspektiv Billed dokumentation og dias Udstillinger af og om naturen Børnenes produkter 6. Evaluering Vi bruger SMTTE og SMITTE modellen ( Se beskrivelse under pkt. 5 ) Vi evaluerer på personalemøder Rev

16 Pædagogisk læreplan Tema Krop og bevægelse Det er værdifuldt at Børnene oplever glæde ved fysisk aktivitet Barnet lærer sin krop at kende. Børnene får en bevidsthed om sunde levevaner 1. Voksenrollen Rollemodel - voksenrollen Vi voksne skal: Have viden om sundhed og være gode rollemodeller for fysisk aktivitet og sundhed generelt arbejde for sunde levevaner, kost, hygiejne, motion og bevægelse skabe udfordrende rammer for fysisk udfoldelse via aktiviteter styrke børnenes fin og grovmotorik 2. Børnemiljøvurdering Børne- og læringsmiljø Det fysiske: De fysiske rammer skal være udfordrende og appellerer til børnenes nysgerrighed såvel ude som inde Bruge legepladsen hvor der er mulighed for fysisk udfoldelse. Være ude både sommer og vinter og bruge kroppen på forskellige måder. Lave bevægelses aktiviteter i salen hvor vi har diverse redskaber Bruge vores klatrevæg hvor børnene også kan udfordre hinanden. Lege i vores hule hvor børnene kan kravle op via en udvendig stige Små rum på stuerne hvor børnene kan tumle og danse. Vi har fokus på sundhed og sunde spisevaner og ved at det har stor betydning for kroppens sundhed og barnets aktivitetsniveau Det psykiske: At børnene inkluderes i fællesskabet har stor betydning for deres selvværd og vil afspejle måden de agerer på i samværet med andre Vi er bevidste om at alle der er tilstede deltager i bevægelses aktiviteter, også dem som børnene selv sætter i gang. Vi tilpasser de fysiske aktiviteter efter børnenes udviklingstrin, så alle bliver udfordret på det niveau de er Kosten har stor betydning for barnets adfærd og kropsbevidsthed. Derfor har vi en kostpolitik i børnehaven der kan inspirere og motivere til nye madvaner Børnene lærer af hinanden og gode spisevaner smitter Det æstetiske: Udformningen af de fysiske rammer er inspiration til læring for børnene, ligesom en varieret og spændende mad giver lyst til sunde spisevaner Det er vigtigt for os at der altid er plads til bevægelse, så vi lægger stor vægt på at der bliver ryddet op i kælderen efter endt brug så der er plads til alle. Børnene spiser frokost samlet på de enkelte stuer. Vi prioriterer en hyggelig stemning og god bordskik, således børnene får ro til at spise maden. Læring: Børnene skal lære om krops bevidsthed, idet det har stor betydning for barnets generelle udvikling Det er her vi kan bruge udtrykket læring gennem leg er pædagogik når det er bedst. Børnene skal udvikle såvel den finmotoriske som den grovmotoriske kompetence Børnene skal lære om sundhed kroppen o s v Rev

17 3. Succeskriterier Tegn og beviser Tegn vi gerne vil se på baggrund af vores indsats. Sunde spisevaner Motorisk velfungerende børn. At børnene kommer uopfordret og beder om at komme på legepladsen eller i kælderen 4. Politiske fokuspunkter Børns læringsmiljøer Vi er glade for at vi har en sal som en integreret del af børnehaven. Det giver os mulighed for læring i en anden kontekst. Der er læringsmiljø både ude og inde og vi er bevidste om at udnytte de forskellige fysiske rammer Trivsel, nærvær og omsorg Børnene skal trives for at der sker en udvikling. De skal føle sig godt tilpas og derfor er det vigtigt at vi som voksne selv er deltagende og nærværende i aktiviteten. Vi skal udvise den fornødne omsorg overfor de mindste børn i nye aktiviteter, så de mærker at vi nok skal være der også selvom det er lidt svært. Dannelse Bevægelses lege er gode når man snakker dannelse så børnene lærere at opfatter de andre børns signaler. Hvis man f.eks. leger slås lege med de største drenge, så er det vigtigt at lære dem, at hvis en modstander siger stop, så stopper man med det samme. For de små er det en stor udfordring at lære bare at vente på tur Alle skal lære at vente på tur og tage hensyn til hinanden Børnene skal lære at spise forskelligt mad sidde pænt ved bordet og lære om bordskik Børn med særlige behov For børn med særlige behov er kropsbevidsthed særlig vigtig, for hvis ikke barnet kan mærke sig selv, kan det heller ikke mærke andre. Vi giver derfor børnene ekstra fokus i arbejdet med kroppen og barnets følelser Vi arbejder i mindre grupper med denne type børn og systematisk arbejder vi os op til, at de kan deltage på lige fod med de andre børn i en hel stue aktivitet. Udvikling Vi vil sørge for, at der er vide rammer for fysisk udfoldelse. Bevægelse har stor betydning for barnets sundhed og udvikling. Vi vil give barnet en naturlig glæde ved sunde vaner Vi ønsker at være ressourcebevidste Vi vil minimere smitterisiko ved at have en god hygiejne i hverdagen Vi vil arbejde for at blive en Idrætsbørnehave 5. Dokumentation Dokumentation / børneperspektiv Hvordan kan andre se vi arbejder med krop og bevægelse. Vi har faste stue dage hvor vi laver bevægelses aktiviteter i vores sal Vi skriver på tavlen udenfor hver stue, når vi har haft specielle arrangementer / aktiviteter i vores sal. Vi tager billeder og video 6. Evaluering SMTTE og SMITTE modellen ( se beskrivelse under pkt. 5 ) Via dialog på personalemøder Rev

18 5. Evaluering og dokumentation. I forbindelse med evaluering af dagtilbuddets samlede udviklingsplan, skal det beskrives hvordan der er arbejdet med de fem temaer i den pædagogiske læreplan. Vi har valgt at anvende såvel SMTTE og SMITTE som evalueringsmodel. Bogstaverne står for: sammenhæng mål tiltag tegn - evaluering. I `et står for interessenter ( hvem skal inddrages og hvordan ) Vi har valgt at bruge ovenstående evalueringsmodeller, da det er de gængse modeller der også bruges på Pædagoguddannelsen. Vi mener det er vigtigt at bruge ens evalueringsmodeller, så der er mulighed for sammenligning over tid. Med hensyn til dokumentation, er der ikke valgt en specifik måde at dokumentere på. Dokumentationsformen er afhængig af hvad der skal evalueres og hvad hensigten er med dokumentationen. Nogle af måderne vi vil dokumentere på er: Video billeder udstillinger beskrivelser spørgeskemaer og ovenstående evalueringsmodeller også som pædagogisk dokumentation.. 6. Forældresamarbejdet Udviklingsplanen for Børnehaven Helgolandsgade er udarbejdet af leder og medarbejdere og drøftet med forældrebestyrelsen. Vi ser forældrene som samarbejdspartnere i at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling. Forudsætningen for dette er, at vi fremstår troværdigt og at der gives mulighed for dialog med forældrene. Ved start udleveres en informationsfolder til nye forældre Vi har en samtale med forældrene, inden barnet starter for at afklare forhold der vedrører barnet. Her bliver forældrene og barnet også vist rundt og forældrene har mulighed for at stille spørgsmål. Efter 3 6 måneder tilbydes forældrene en samtale om barnets trivsel, og der tilbydes igen en samtale inden barnet skal indskrives i skolen. Vi vægter det daglige samarbejde med forældrene højt, og mener meget kan klares ved at snakke med personalet på stuen, når der er behov. Skulle der opstå tvivl om noget, er forældrene velkomne til at bede om en snak med lederen. Bestyrelsesarbejdet Der er valg til bestyrelsen en gang om året. Vi arbejder for et konstruktivt, fagligt og økonomisk samarbejde og betragter forældrene som medspillere, der i samarbejde med børnehavens personale arbejder ud fra børnehavens målsætning og værdier Information Vi vægter en høj grad af information, idet vi mener det er vigtigt, at forældrene informeres så meget som muligt i det praktiske og pædagogiske arbejde, som foregår i børnehaven. At informationsniveauet er højt signalerer også, at forældrene tages alvorligt og er derfor også med til at opbygge et tillidsforhold. Vi ønsker at synliggøre intentioner og hensigter med vores arbejde. Der opsættes ugeplan ud for hver stue, så forældrene nemt kan følge med i, hvad der foregår. Rev

19 Det er forskelligt hvor meget der er planlagt i de forskellige måneder. At der ikke er planlagt ret meget, betyder ikke at der ikke sker noget i børnehaven, men at vi også vægter at have råderum til at være spontane. Der findes en fælles forældreopslagstavle med såvel generelle oplysninger samt vores Årsplan. Der udsendes nyhedsbreve eller nyhedsopslag efter behov. Forældremøde Vi holder et forældremøde om året, og det foregår om efteråret når der skal være valg til forældrebestyrelsen. Forældrearrangementer Vi ønsker at afholde foredrag alene eller sammen med andre institutioner, når det er relevant og der er mulighed for det. Vi bestræber os på at have forældrekaffe ca. 4 gange om året En gang om året holder vi en arbejdsfredag, hvor forældre, børn og personale i fællesskab får lavet eller repareret det som trænger mest. Der nedsættes et arbejds-,et mad - samt et legehold. Vi synes, det er et af årets bedste arrangementer, da det giver forældrene mulighed for at mødes om noget konkret på en afslappet måde. 7. Dagtilbuddets egne punkter Kursus og videreuddannelse Ligesom der i dagligdagen naturligt foregår en faglig udvikling af personalet i og med vi er studieinstitution, er det vigtigt at personalet kontinuerligt deltager i relevante kurser, temadage eller foredrag. Alle der har deltaget i kursusvirksomhed, er forpligtiget til at komme med et oplæg eller informere om emnet på et personalemøde. Det er også væsentligt, at personalet får mulighed for videreuddannelse, og der er i børnehaven lavet en Masterplan således det er muligt at få en hel Diplom inden der er gået 6 år. Målet er, at der minimum skal 1 medarbejder af sted på et Diplom modul hvert ½ år. Godt arbejdsmiljø Vi har kontinuerligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt at alle har glæde ved arbejdet, da det har en afsmittende effekt på børnene Vi holder af hverdagen Vi ønsker at synliggøre børnenes hverdag i børnehaven for forældrene. Forældre giver ofte udtryk for, at de er glade for at der sker noget udenfor børnehaven. At vi tager på ture og til fødselsdage. Vi ønsker at forældrene er bevidste om, at den største del at barnets tid foregår i børnehaven og at der sker rigtig mage spændende og udviklende ting og aktiviteter i børnehaven. Derfor bruger vi periodisk Dan Turell`s Hyldest til hverdagen : Jeg holder af hverdagen, jeg er vild med den. Vi spiller CD èn i opgangen, så forældrene kan høre melodi og tekst - og den er værd at lytte til. Dan Turell elskede Alfabetet og har lavet en smuk plakat med citater som hænger i børnehaven. Alfabetet er grundstammen i vores sprog og dermed kommunikation tænk hvad bogstaver kan sættes sammen til. Rev