Masse- Ekspeiriment. Musik i Hjernen. Supplerende aktiviteter om hjernen
|
|
- Erik Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Masse- Ekspeiriment 2016 Musik i Hjernen Supplerende aktiviteter om hjernen
2 Forord Tak, fordi du deltager i MasseEksperiment MasseEksperimentet er en årligt tilbagevendende aktivitet i forbindelse med Naturvidenskabsfestival i uge 39. Nærværende inspirationsmateriale til supplerende aktiviteter i forbindelse med MasseEksperiment 2016 er henvendt til undervisere i grundskolen. Den primære målgruppe for materialet er mellemtrinnet, men enkelte aktiviteter kan med fordel anvendes af henholdsvis indskoling og udskoling. De supplerende aktiviteter lægger op til undersøgende arbejde, hvor der er fokus på de naturfaglige kompetencer, undersøgelses- modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence. De fleste aktiviteter vil derfor have en forholdsvis åben indfaldsvinkel med henblik på at understøtte den undersøgende tilgang. Det tematiske fokus i MasseEksperimentetet 2016 er, hvordan musik påvirker hjernen. Dette kan give anledning til faglig fordybelse i en lang række relaterede områder. Se ideoversigten på næste side. Undersøgende arbejde vil ofte have en åben tilgang. En åben tilgang til arbejdet med MasseEksperimentet 2016 kan være at lade eleverne selvstændigt fordybe sig i selvvalgte områder fra mindmappen/oversigten evt. med inspiration fra dette materiale. Aktiviteterne er nummererede i forhold til de tre temaer, lyd, hjerne og musik. Der kan arbejdes med de enkelte aktiviteter uafhængigt af hinanden. Nogle af aktiviteterne indeholder flere indgangsvinkler eller delaktiviteter. Ved aktivitetsforslagene er der angivet et anbefalet niveau (1-3). Niveauerne er med vilje ikke aldersangivet, da de også kan anvendes som udgangspunkt for differentiering. Det er op til underviseren, at vælge det niveau, der passer til lige præcis de elever, den enkelte underviser har.
3 Ideioversigt Lydbarometer db Instrumenter Stilhed Hjernegymnastik hukommelse Øret hørelse Musik og toner Musik, lyd og hjerne Det tematiske fokus i MasseEksperimentetet 2016 giver anledning til faglig fordybelse i en lang række relaterede områder Lydoptagelser Reflekser Rytme og puls? Hjernens opbygning Optiske illusioner Frekvens 1
4 Sæt hjernen i gang Vores hjerne har cirka 100 milliarder neuroner (nerveceller) og cirka synapser (forbindelser), men antallet reduceres, når vi bliver ældre. Alligevel kan vi træne hjernen, for den er omstillingsparat, hvis vi udfordrer den. Vi kan nemlig ændre på strukturer i hjernen og skabe nye synapser mellem neuronerne. Forskellige centre i hjernen har forskellige opgaver, men ingen af centrene kan arbejde alene: Når vi tænker logisk og løser problemer, bruger vi pandelapperne (hjernegymnastik) Når vi skal orientere os, bruger vi isselapperne. Det er også her følesansen (labyrinter, varme/kulde påvirkninger) Vores synsindtryk bearbejdes i nakkelapperne (illusioner) Lyd og sprog hører til i tindingelapperne sammen med læring og hukommelse (rim, der færdiggøres, talfølger Hjernestammen (reflekser og overlevelse) Lillehjernen (muskler og koordination) Det limbiske system (hukommelse, indlæring, følelser) Tænk hvis vi kunne huske alt ligesom en computer. Det kan vi ikke, men vi kan træne hjernen og vores arbejdshukommelse, så den bliver bedre til at huske. Masseeksperimentets valgfrie del, hvor eleverne kan træne med appen MusicCity (se hvordan i vejledningen på masseeksperiment.dk/vejledninger), handler netop om at træne hjernens hørefærdigheder og se, om det påvirker arbejdshukommelsen ( korttidshukommelsen). Både korttids- og langtidshukommelsen kan komme i gang. I mødet med stoffet arbejder korttidshukommelsen (hjernens frontlapper) Ved træning og når hjernen finder mening, lagres i langtidshukommelsen (hjernens tindingelapper) Men vi kan også træne hjernen på andre måder: rebus, gåder, spil, kryds & tværs, suduko listen er lang. I det følgende vil der være eksempler, som eleverne kan prøve og undersøge. Tal evt. undervejs med dem om, hvilke dele af hjernen, de arbejder med ved de forskellige aktiviteter. Når I arbejder med aktiviteterne behøver hele klassen ikke arbejde med det samme på en gang. Du kan med fordel etablere nogle af aktiviteterne som værksteder, eleverne bevæger sig rundt imellem. 2
5 Akti viteter 3
6 Hjerne 1 Indledende aktiviteter A. Videoklip Se et lille videoklip om hjernen med klassen. Niveau 1 Hjernens betydning for kroppen. Tid: 3.05 min. youtube.com/watch?v=myownocmhk0 Niveau 2 Hjerneforsker Peter Lund Madsen om hjernens funktioner. Tid: 2.15 youtube.com/watch?v=xhdjcqkmkio Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at det sukker, som han taler om, at hjernen har brug for, ikke betyder de skal spise en masse sukker. Det kan kroppen selv danne ud af den mad, vi spiser. B. Plante tanker Lav endnu en lille indledende aktivitet med eleverne: Få dem hver især til at sige hvid ti gange efter hinanden. Spørg derefter, hvad en ko drikker. Langt de fleste vil sige mælk, fordi vi har styret deres tanker hen på noget hvidt. For at undgå det oplagte svar efter man er blevet sporet ind på dette, skal man tænke sig om. De fleste vil bare springe ud i det hurtige svar. Tag en drøftelse om det at påvirke tanker. Niveau 3 Eller til de større elever om hjernegymnastik og hukommelse. Tid: min. youtube.com/watch?v=cwdvxe6to28 4
7 Hjerne 2 Model af hjernen Se på den tilsendte skummodel af hjernen sammen med eleverne eller lad dem have den på skift i grupperne, når der arbejdes med gruppeaktiviteterne. I kan også hente en 3D model af hjernen i Appstore - 3D Brain, hvor der kan zoomes ind på forskellige områder. A. Identificer/oversæt de latinske betegnelser i modellen, så de får de danske udtryk placeret korrekt (se tegning i minivejledningen). Det drejer sig om: storhjernen, der kontrollerer vores følelser, hukommelse, sprog m.m. mellemhjernen, der hjælper os med at se og høre lillehjernen, der hjælper os med at holde balancen og koordinere, hvordan vi bevæger vores muskler hjernestammen, der hjælper med at styre, hvordan vi trækker vejret B. Lad dem derefter arbejde med modellering fx Lad dem tegne en menneskekrop og markere de områder på kroppen, de mener, vi oplever verden med, hvorfor og hvordan hjernen spiller ind ved alle sanserne Lad dem tegne en model af en hjernecelle. De skal kende begreber som cellekrop, cellekerne, dendritter, neurit (nervetråd), synapse, nervesignal Lad eleverne designe en model af, hvordan elektriske signaler går gennem nerveceller. Og lad dem få en fornemmelse af farten. De kan fx bruge dominobrikker til at demonstrere transporten af signaler som dominoeffekten. Dominoeffekten er den kædereaktion, der opstår, når dominobrikker stilles på række med brikkerne på højkant og i en afstand fra hinanden, så et skub til den første brik medfører, at alle brikkerne vælter en efter en Se hvordan man kan måle hastigheden af et nervesignal på testoteket.danishsciencefactory.dk/eksperiment/ hastigheden-af-et-nervesignal 5
8 Hjerne 3 Følesansen Lad eleverne fremstille følekasser til hinanden. Benyt evt. skotøjsæsker. Isselap Der laves huller til hænderne, og hver enkelt elev har anbragt genstande i en kasse. Eleverne prøver på skift hinandens kasser. Alternativt kan hver kasse bare indeholde en til to genstande. Hjernebjælke Bed eleverne føle og mærke godt efter på prøverne. Sørg for at der er stille i lokalet, så de også kan lytte efter særlige lyde, når man rører ved genstandene. Drøft om høresansen hjalp på vej nogen steder. Afslut med en samtale om, hvad vi og dyrene bruger følesansen til, og hvilken del af hjernen, der er i gang (isselapperne). Lillehjerne Hjernebroen (pons) MarkR Grafik Hjernestamme (den forlængede rygmarv) 6
9 Hjerne 4 Labyrinter Tag en snak om labyrinter ud fra bilag 1 eller eksempelvis Kalvehave labyrintpark på kalvehave-labyrintpark.dk/labyrinter.htm Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (isselapperne). Hjernebjælke Isselap Find flere her gratisskole.dk/?mod=labyrint Lillehjerne Hjernebroen (pons) MarkR Grafik Hjernestamme (den forlængede rygmarv) 7
10 Hjerne 5 Varme/kulde Eleverne arbejder parvis, så de har en samtalemakker. Hvert makkerpar skal have tre små fade eller skåle med henholdsvis koldt, lunkent og varmt vand Eleverne prøver nu på skift at: 1. holde en hånd i det varme og en i det kolde vand på samme tid 2. efter 1 minut placeres begge hænder i det lunkne vand. Lad nu eleverne drøfte, hvad de følte og prøve at forklare, hvorfor de oplevede det, de gjorde. Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (isselapperne). MarkR Grafik Hjernebjælke Isselap Lillehjerne Hjernebroen (pons) Hjernestamme (den forlængede rygmarv) 8
11 Hjerne 6 Illusioner Kig sammen med eleverne på illusionerne i bilag 2. Lad derefter eleverne gå på jagt i samlinger af omkring hundrede optiske illusioner på michaelbach.de/ot/ Bed eleverne udvælge og forklare for hinanden. Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (nakkelapperne). Hjernebjælke Nakkelap Lillehjerne Hjernebroen (pons) MarkR Grafik Hjernestamme (den forlængede rygmarv) 9
12 Hjerne 7 Farver Niveau 2 og 3 1. Lad eleverne læse ordene på bilag 3A 2. Lad dem nu prøve at sige ordenes farver i stedet for selve ordet Lad dem tage tid. Hvornår var de hurtigst? Det er normalt langt sværere at sige farverne. Årsagen er, at vi ikke normalt har brug for at lægge mærke til et ords farve, så hjernen vil instinktivt vurdere, at ordets betydning er vigtigere end ordets farve. Niveau 1 4. Eleverne kan prøve øvelsen med dyr. Lad dem læse ordene på Bilag 3B Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (nakkelapperne). Se forklaring her testoteket.danishsciencefactory.dk/content/kampen-mellem-h%c3%b8jre-og-venstre-hjernehalvdel 3. Eleverne kan selv designe dette forsøg og teste andre Uddrag fra bilag 3B 10
13 Hjerne 8 Hul i hånd Instruer eleverne i nedenstående lille aktivitet: 1. Rul et stykke papir til et tyndt rør 2. Hold røret op til det ene øje, men hold begge øjne åbne 3. Hold den anden hånd op lige ved siden af røret, som på tegningen. Kig ikke på hånden, men se langt igennem røret uden at fokusere på noget, der er tæt på 4. Kig igennem røret i sekunder. Nu bliver hjernen snydt til at tro, der er hul i hånden t hld f fgk æd ø hab fdin h t shld f fgk æd ø hab fdin h t shld f fgk æd ø hab fdin h t shld f fgk æd ø Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (nakkelapperne). Hvorfor? Man snyder hjernen til at flette øjnenes synsfelt sammen til ét billede i hjernen. Når man fokuserer igennem røret, bliver dette øjes syn mere dominerende end det, der kigger på hånden. 11
14 Hjerne 9 Simple ord Kender eleverne mon de gamle sætninger, der er svære at udtale? Vi ved, hvad vi vil sige, men hjernen kan næsten ikke følge med, når vi mange gange i almindeligt tempo skal sige helt almindelige ord. Bliver det bedre, når man øver sig? Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (limbiske system). Det limbiske system Prøv at sige MarkR Grafik Stativ, stakit, kasket Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad Korte kæppe knækker næppe Bispens gipsgebis Pluk frugt med en brugt frugtplukker 12
15 Hjerne 10 Huskespil A. Mange har huskespil liggende som papbrikker. Eleverne kan lave dem selv. Eller de kan hente huskespil i app-store og finde dem på nettet, fx på duda.dk/spil/huskespil/huskespil.html (husk at starte tiden). Uanset hvilken model der anvendes, så bed dem holde øje med tiden. Lad eleverne designe en undersøgelse, hvor de vælger et huskespil og sammenligner tid for yngre og ældre, der udfører huskespil alene. Lad eleverne finde ud af, om man bliver bedre, når man har prøvet nogle gange. Hvornår er man bedst? Efter 5 gange eller efter 10 gange? Bliver man træt efter 15 gange? Er der nogle tendenser? Lad dem lave et skema til at indføre data i. B. For mange er talrækker nemmere at huske end billeder med ting. Typisk kan folk uden at have trænet huske 7 cifre efter hinanden. Generelt siger man, at man max kan huske 7 ting plus eller minus et par stykker. Men ved at pakke informationer fx i sætninger eller talrækker kan man huske flere. Lad eleverne lave en tilsvarende undersøgelse med tal. Igen kan de lave det selv ved at søge number-memory i App-store eller benytte humanbenchmark.com/tests/number-memory (husk at trykke enter). Få dem til at overveje: Passer det, at de fleste kan huske max 7 tal efter hinanden? Er der forskel på unge og ældre? Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (limbiske system). 13
16 Hjerne 11 Opmærksomhed/ hukommelse Lad eleverne træne opmærksomhed. A. Få dem til at finde nogle små klip på youtube, som de viser for nogle kammerater. Herefter stiller de et opmærksomhedsspørgsmål, fx Hvilken farve sko havde manden på? Hvor mange børn var der på græsset? Var det en kat eller en hund i vinduet? Eller lignende B. Klassen kan lave en konkurrence mellem to hold hvem er mest opmærksom? C. De kan træne egen opmærksomhed ved at stille sig selv 7 spørgsmål hver dag inden, de går hjem. Evt. kan de gøre det to og to eller på klasseplan, fx Hvilken farve bukser havde Josefine på? Hvem er duks i dag? Hvad har vi for til i matematik? Hvad spise Lukas til frokost? Hvem var gårdvagt? Osv. D. Få eleverne til at nærlæse en lille tekst måske om hjernen. Lad makkeren stille 7 spørgsmål til teksten bagefter Lad dem overveje, om de har haft fokus, eller om der stadig skal trænes opmærksomhed Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (limbiske system). MarkR Grafik Det limbiske system 14
17 Hjerne 12 Knæk koden A. Talrækker = Talfølger Der kan være mange forskellige systemer i talfølger. Det kan fx være tabeller, men der er også andre systemer. Find systemet, hvad er de næste tal i rækken? Og hvorfor? Find selv på systemer og se om andre kan løse dem. Hjernebjælke Niveau _ _ Niveau _ Niveau _ MarkR Grafik Pandelap Tindingelap Hjernebjælke Lillehjerne Hjernebroen (pons) Hjernestamme (den forlængede rygmarv) Lillehjerne Hjernebroen (pons) Udfordring til dem, der har nemt ved det: Hvad er det n te tal i hver af talfølgerne? MarkR Grafik Hjernestamme (den forlængede rygmarv) 15
18 B. Figurrækker = Figurfølger Figurfølger er ligesom mønstre, der vises med et system. Find systemet i figurfølgerne. Lav selv figurfølger. Undersøg om andre kan knække dit system? Kvadrater Kvadrater Niveau 1 Tegn den næste Niveau 2 Tegn den næste og forklar hvorfor! Niveau 3 Hvor mange kvadrater er der i denne figur? Prikker Niveau 1 Tegn den næste Niveau 2 Tegn den næste og forklar hvorfor Niveau 3 Hvor mange prikker er der i den næste figur? Arealer Niveau 1 Tegn den næste Niveau 2 Tegn den næste og forklar hvorfor! Niveau 3 Hvad er arealet af den næste figur? Prikker B A Areal af ABCD = 12 D F E Areal af EFGH = 48 H J I Areal af IJKL = 108 L Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (Tindingelapper, pandelapper). C A G K Arealer Udfordring til dem, der har nemt ved det: Hvor mange er der i den n te figur? 16
19 Hjerne 13 Koordination Lillehjernen samarbejder med hjernebarken og thalamus, når vi bevæger os. Mange bevægelser tænker vi slet ikke over, men udfører dem bare fx når vi cykler uden at miste balancen. De to små aktiviteter herunder er eksempler, som kan understøtte, at lillehjernen styrer koordinationen af muskler fx når man skal holde balancen. Det limbiske system Niveau 1 A. Gå på line Læg en snor på gulvet, som eleverne skal gå på uden at træde ved siden af MarkR Grafik B. At ramme plet Stil fx en række dåser eller plastflasker på et bord el.lign. udenfor. Flaskerne kan evt. have forskellige størrelser. Lad eleverne kaste til måls med en skumbold eller tennisbold - afhængig af dåserne/flaskerne. Eleverne kan derefter designe et koncept for en konkurrence. Niveau 2 og 3 C. At træne koordination Med små simple bevægelser kan hjernen og dermed koordination trænes. Det bliver sværere og sværere. Se youtube.com/watch?v=q9cmiq71unc (tid 4.58) Afslut med en samtale om, hvilken del af hjernen, der er i gang (lillehjernen). 17
20 Ref ekser 18
21 Hjerne 14 Hvor hurtig er du? Bevægelsescenter Niveau 1 Slå hinanden over fingrene To elever står over for hinanden med hænderne i vandret plan og håndryggen opad. Begge hænder og de samlede fingre vender mod makkerens hænder og samlede fingre. Vinderen er den, der er først til at klappe den anden over hænderne. Synscenter Rygmarv sender besked Test din reaktionsevne på andre måder fx som på galapagos.dk/bio-reflekser.asp Eller via App-store, hvor der er forskellige reaktionsspil, fx Tap it. Niveau 2 Grib linealen En person holder en lineal for oven. Brug gerne en lineal eller målestok på mindst 50 cm. Testpersonen er klar til at gribe forneden af linealen. Testpersonen ved, at linealen slippes inden for 5 sekunder. Testen bør foretages mindst fire gange og dernæst beregnes et gennemsnit. Antal cm kan omsættes til tid (i millisekunder) ved aflæsning i skemaet for reaktionstid. Når nerverne sender beskeder til og fra hjernen går det hurtigt, men hvor hurtigt? Hvem griber hurtigst? Og hvem har de bedste reflekser? Lad eleverne diskutere, hvad der sker i kroppen, fra forsøgspersonen registrerer linealen falde til, den gribes. Brug evt. tegningen til højre. Hans Marker m s Reaktionstid cm 19
22 Niveau 3 Lad eleverne undersøge mere om reflekser. Hvad er brækrefleksen? Hosterefleks? Hikkerefleks? Hvilken forskel er der på betingede og ubetingede reflekser? Hvad er fælles for vores reflekser? Hvad menes der med, at reflekser er stereotype? Hvorfor kan man ikke undertrykke reflekser fx ikke undgå at blinke med øjnene og ikke undgå at trække vejret. Hvor går grænsen for disse? Kan man undgå at slikke sig om munden, når man spiser en flødebolle? Find selv på flere Nogle få sanseindtryk når ikke op til hjernen, før der kommer respons i musklerne, der trækker sig sammen. Hvordan og hvilke reflekser undersøger lægen? Og hvad sker der? Se fx youtube.com/watch?v=yx0l93e9epq Beskriv de viste reflekser. Skal det efterprøves, så husk at anvende en lille gummihammer Synkning Synkning kan styres indtil mad og drikke rammer tungens bageste del, men herefter tager reflekserne over. Læs mere om synkerefleksen på testoteket.dk/eksperiment/ drik-vand-p%c3%a5-hovedet 20
23 Hjerne 15 Dyrs hjerner Niveau 2 og 3 Lad eleverne foretage sammenligninger af hjernerne i skemaet. Herunder er en idebank udvælg efter niveau i den konkrete klasse: Hvilke dyr har større hjerner end mennesker? Find billeder af dyrene. Tegn skitser af hjernerne i samme målestoksforhold Find en beholder på størrelse med dyrehjernene. Fyld den op, så den vejer som angivet Begrund om hjernevægten stiger linært med kropsvægten? Divider hjernens vægt med kroppens vægt. H/K. Udfyld skemaet. Hvor store er deres hjerner i forhold til kroppen? Hvordan kan man bruge skemaet til at sige noget om, hvor store hjerner dyrene ville have, hvis de var på størrelse med mennesker? Har hjernens længde i forhold til kroppens længde mon noget at gøre med, hvor intelligent man er? Lad eleverne lave en udstilling fx i uge 39 om dyrehjerner med modeller, beregninger og konklusioner Dyr Blåhval Elefant Delfin Menneske Kænguru Abe Vaskebjørn Kat Kanin Egern Fugl Frø Kroppens vægt i kg Højde el. længde i m Hjerne længde i cm , ,5 1,7 1,5 0,3 0,8 0,6 0,3 0,2 12 0, , Hjernevægt 8 kg 5 kg 1,7 kg 1,4 kg 56 g 100 g 39 g 30 g 12 g 6 g 2 g 0,1 g H/K Anden sammeligning? 21
24 Inspiratioin til andre aktiviteiter Sæt hjernen i gang For vejledende test af logik tryk dansk, og start på iqtest.dk/main.swf Se, hvordan man kan blive bedre til at huske og lad eleverne prøve samme metode på livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/ guide-saadantraener-du-hukommelsen Se soduko-muligheder på gratisskole.dk/?mod=sudoku experimentarium.dk/wp-content/uploads/2015/06/ mennesketsfantastiskehjerne.pdf 22
25
26 MasseEksperiment 2016 bilag Bilag 1 Hjerne 4 Labyrinter Start 24
27 MasseEksperiment 2016 bilag Start 25
28 MasseEksperiment 2016 bilag 26
29 MasseEksperiment 2016 bilag Bilag 2 Hjerne 6 Illusioner Hvilken af de røde cirkler er størst? Hvilke figurer er tegnet? 27
30 MasseEksperiment 2016 bilag Ser du en ung eller gammel kvinde? Hvor mange ben har elefanten? Kilde: hauboundervisning.dk Kilde: hizi.dk/synsbdr.php 28
31 MasseEksperiment 2016 bilag Bilag 3A Hjerne 7 Farver Grøn Rød Orange Rød Lilla Grøn Gul Rød Blå Lilla Grøn Rød 29
32 MasseEksperiment 2016 bilag Bilag 3B Hjerne 7 Farver 30
Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?
Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Det generelle Overordnede formål: Kontakt: Inspiration: Inden besøget: At give en introduktion til vores hjerne og nervesystem, der skal vække interesse
Læs mereMasse- Ekspeiriment. Musik i Hjernen. Supplerende aktiviteter om musik
Masse- Ekspeiriment 2016 Musik i Hjernen Supplerende aktiviteter om musik Forord Tak, fordi du deltager i MasseEksperiment 2016. MasseEksperimentet er en årligt tilbagevendende aktivitet i forbindelse
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereL Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville
L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereKLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2
KLUDDER-MOR FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2 Børnene står i en stor rundkreds med børn ikke må se på gruppen, mens
Læs mere120 ords-tæppet. På sporet af ordet
120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og
Læs mereGRUNDBEVÆGELSER LEG MED INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE AKTIVITETSKORT til grupper: (10 aktiviteter) 1. Kludder-mor 2. Akrobatik 3. Balance-baser med boldkast 4. Boldtransport 5. Jungle-tur 6. Kongens efterfølger 7. Bil-bane 8. Bladkrans
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereFakta-linkside:
Lærervejledning Det generelle Overordnede formål: Kontakt: At give en introduktion til vores hjerne og nervesystem, der skal vække interesse og nysgerrighed hos eleverne, for at undersøge og lære mere
Læs mereVelkommen. Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer
Velkommen Workshop 20 Viden om hjernen - Hvordan kan det formidles Mette Voss og Gitte Kramer Disposition Hvad er GBU Fra idé til virkelighed Opbygningen Erfaringer Hvad er GBU? Specialområde Autisme Gødvad
Læs mereINSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress
INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,
Læs mere[ E-KATALOG ] POWERPAUSER
[ E-KATALOG ] POWERPAUSER Powerpauser er ideer til den gode pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen. Med disse powerpauser
Læs mereFyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:
Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?
Læs mereModellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.
Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor
Læs mereFiltmåtter med de 120 hyppige ord
VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt
Læs mereOrdsprog og talemåder
Ordsprog og talemåder Navn: Klasse: Hvad er forskellen? Når vi taler eller skriver, bruger vi nogle gange andre vendinger og sætninger til at forklare, hvad vi egentlig mener. Disse kaldes ordsprog eller
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mere- med kortspil og legetøj
- med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs
Læs mereEt æble i madkassen - event for 2. klasse
Et æble i madkassen - event for 2. klasse Introduktion Ideen med Et æble i madkassen er at sætte fokus på, hvordan en sund madpakke er skruet sammen. Eleverne skal i eventugen arbejde med fødevarestyrelsens
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereMatematik i stort format Udematematik med åbne sanser
17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?
Læs mereBEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN
1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til
Læs mereom forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.
UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende
Læs mereKlinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed
Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereUdvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster
Indskoling Opgaverne til indskolingen tager udgangspunkt i historien om familien Bang, som for de helt mindste elever skal læses op. Aske på 12 år fortæller historien, som handler om, hvordan han sammen
Læs mere1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE
1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller
Læs mereIdeer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet
Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til
Læs mereSpor 2. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever på 9 år eller ældre TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne
Læs mereLærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og
Læs mereRegistreringsskema børnehaveklasse (gruppe)
Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) BØRNEHAVEKLASSE (GR.) > REGISTRERINGSSKEMA > RIM 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets lydlige opmærksomhed.
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Elevark
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Elevark Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet
Læs mere7 QNL 9DULDEOH 6DPPHQK QJ +27I\VLN. Trekanter & firkanter. Dåser. Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem:
Trekanter & firkanter Se på Figur 1: Angiv de variable og deres værdier Variabel Værdi(er) Angiv hvilke variable i Figur 2, der er sammenhæng mellem: Angiv sammenhængen: Hvilke af de variable er der sammenhæng
Læs mereHunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.
4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter
Læs mereSommerbogen 2012. - Også kendt som Læse OL
Sommerbogen 2012 - Også kendt som Læse OL Opbygning på sitet Sommerbogen.dk linker direkte til en side på pallesgavebod.dk. Den normale player på forsiden af Palles Gavebod deaktiveres og der lægges i
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS
OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereTegning. Arbejds- og isometrisk tegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion Perspektivtegning. 1 Tegn arbejdstegninger
Tegning Arbejds- og isometrisk tegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion Perspektivtegning Målestoksforhold bruges når man skal vise noget større eller mindre end det er i virkeligheden.
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereNu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.
Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først
Læs meresker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?
Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereHER KAN DU SE HVOR I HAVEN OPGAVERNE SKAL LØSES
HER KAN DU SE HVOR I HAVEN OPGAVERNE SKAL LØSES RUTSCHEBANEN BÅDE BASIS OG UDVIDET FIRE FANTASTISKE FISK FART I TIVOLI DER VAR ENGANG FORLYSTELSER I TIVOLI Opgaveark 1 Rutschebanen Basis - Fart og matematik
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereSUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?
SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke
Læs merePædagogisk vejledning til. Materialesæt. Sphero. http://via.mitcfu.dk/99872760
Pædagogisk vejledning til Materialesæt Sphero http://via.mitcfu.dk/99872760 Pædagogisk vejledning til materialesættet Sphero Materialesættet kan lånes hos VIA Center for Undervisningsmidler og evt. hos
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereNår du det? Information om mandlig inkontinens
URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes
Læs mereLærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse
Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte
Læs mereINSPIRATIONSMATERIALE
INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mereFÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE
FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest
Læs mereDet er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og
Læs mereHippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1
Uge 13: Min krop Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1 HIPPY HippHopp uge_13_guidevejl_min_krop.indd 1 06/07/10 11.10 Denne vejledning er et supplement
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereTRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn
TRIX Træningshæfte Side J a o u - - - - - - e t u r i g v b n Fra oven p FACITLISTE Forfra Fra siden Jubii Side Side Femkanter Veksle mønter Farv rødt Farv gult Jubii Positionssystemet Øverst: Eksperimenter
Læs mereNogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen
Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læs mereAktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk
Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden
Læs mereSmutter: Stifindere. Formål. Forudsætninger for grønsmutterne. Forudsætninger for lederne. Om trinene Trin 1. Trin 2. Trin 3. Udfordring.
Smutter: Stifindere Formål Det handler om at finde vej, så man slipper for at fare vild. Det gør man ved at styrke sin iagttagelsesevne, at lægge mærke til hvor man er, hvor man har været og få styr på
Læs mereSpil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.
Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store
Læs mereMasse- Ekspeiriment. Musik i Hjernen. Supplerende aktiviteter om lyd
Masse- Ekspeiriment 2016 Musik i Hjernen Supplerende aktiviteter om lyd Forord Tak, fordi du deltager i MasseEksperiment 2016. MasseEksperimentet er en årligt tilbagevendende aktivitet i forbindelse med
Læs mereLærervejledning til 7. klasses forløb.
Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet
Læs mereAlle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning
Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule
Læs mereKriterieplan for: Bringselmelding
Skrevet af: Helle Lund Pedersen, DcH Vestfyn, september 2010 Forudsætninger: Dette er en kriterieplan for selve bringselmeldingen, og ikke for træningen i at søge, løbemønster, blindsslag etc. Det forudsættes,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereDen måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.
Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.
Læs mereKan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med
Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af
Læs mereKroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.
Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mereInnovation Step by Step
Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereSundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED
Sundhedsplejen Arbejdshæfte Navn:... INDHOLD Tjek din krop Tjek dine sanser Tjek dit kredsløb Tjek din koncentration Tjek din viden om Tjek din styrke Tjek dig selv i forhold til dine omgivelser Sundhedstjenesten
Læs mereLærerguide instruktion
Lærerguide instruktion Det er en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige tekstdele med forskelligt
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs meregeometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mere9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse
9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og
Læs mereDet skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:
Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs mereFÆLLES KLASSEAKTIVITET GRUPPEAKTIVITET
FÆLLES KLASSEAKTIVITET Dialogkortene kan bruges som en fælles klasseaktivitet fx i de sidste 10 minutter af en lektion eller evt. i den understøttende undervisning. Det kan forløbe på den måde, at tre-fem
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Hundeliv af Bent Haller og Cato Thau-Jensen BENT HALLER OG CATO THAU-JENSEN BENT HALLER & CATO THAU-JENSEN Hundeliv Hundeliv 9 788723 527257 forløb af Marianne Eskebæk
Læs mereAflever altid kassen i fin orden og husk at meddele kontoret, hvis du tager det sidste kopiark, eller hvis der mangler noget.
VI SKAL lære om rumlighed styrke vores motorik tænke, forklare og udvikle et spil arbejde i grupper og lære at samarbejde TEMA: BEVÆGELSESarkitektur Målgruppe: 4. klasse + Fag: Matematik & arkitektur Varighed:
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs mereNATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på
Læs merefsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler
fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereVejledning i brug af materialet. Navigation. Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer:
Vejledning i brug af materialet Materialet er beregnet til selvstudium. Det betyder, at du selv bestemmer: Hvor og hvornår du vil gennemgå stoffet. I hvilket tempo du vil læse stoffet - du har dog maks.
Læs mereEksperimenter om balance og rotation
EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på
Læs mereNYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull
NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i
Læs mere