Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Transkript

1 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august

2 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den 8. juni 2009 drøftet et notat vedrørende en demenspolitik og tiltag på demensområdet. På mødet blev det vedtaget at tilbagesende notatet til forvaltningen med henblik på at få udarbejdet et forslag til en demenspolitik, hvor aktiviteterne kan realiseres inden for den nuværende økonomiske ramme på plejeområdet. Desuden ønskes der udarbejdet et forslag til en forhøjelse af aktivitetsniveauet på demensområdet, som kræver en udvidelse af den økonomiske ramme. For at tydeliggøre forskellen på de 2 muligheder (inden for de eksisterende økonomiske rammer og med en udvidet økonomisk ramme) er disse beskrevet i forhold til hinanden i nærværende notat. Plejeområdet John Andreasen Plejechef 2

3 Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Indholdsfortegnelse:...3 Demenspolitikken beskrevet i forhold til de eksisterende ressourcer contra et udbygget tiltag....4 Bilag 1 - Dagcentertilbud i Øst beskrevet i forhold til de eksisterende ressourcer contra et udbygget tiltag...10 Bilag 2 - Videnscenter for demens beskrevet i forhold til eksisterende ressourcer contra et udbygget tiltag

4 Demenspolitikken beskrevet i forhold til de eksisterende ressourcer contra et udbygget tiltag. Eksisterende ressourcer Udbygget demenspolitik 1. Demensområdet kræver en opmærksom indsats. I Norddjurs Kommune har en stor gruppe borgere et liv med en demenssygdom. Demenssygdommen påvirker hverdagen, så der er brug for et godt og tæt samspil mellem borgeren med en demenssygdom, de pårørende og de tilbud kommunen har. Det centrale er, at respekten for det enkelte menneske bevares, og at det er personen frem for sygdommen, der er fokus på. Viden om sygdommen og sygdommens indvirkning på den enkeltes hverdagsliv bliver derfor udgangspunktet. Norddjurs Kommune har ikke en formuleret demenspolitik på nuværende tidspunkt. De tiltag der er målrettet borgere med en demenssygdom, er en videreførelse af opgavevaretagelsen fra kommunesammenlægningen. 1. Demensområdet kræver en opmærksom indsats. I Norddjurs Kommune har en stor gruppe borgere et liv med en demenssygdom. Demenssygdommen påvirker hverdagen, så der er brug for et godt og tæt samspil mellem borgeren med en demenssygdom, de pårørende og de tilbud kommunen har. Det centrale er, at respekten for det enkelte menneske bevares, og at det er personen frem for sygdommen, der er fokus på. Viden om sygdommen og sygdommens indvirkning på den enkeltes hverdagsliv bliver derfor udgangspunktet. Norddjurs Kommune vil med denne demenspolitik sikre, at der er passende tilbud til denne gruppe af borgere. Demenspolitikken er samtidig grundlaget for harmonisering af de tilbud, der er i de forskellige dele af Norddjurs Kommune. Der er ingen overordnet og planlagt - faglig koordinering på nuværende tidspunkt. Demenspolitikken er samtidig grundlaget for harmonisering af de tilbud, der er i de forskellige dele af Norddjurs Kommune. En samlet organisation samt tydelig videns- og ansvarsfordeling skal sikre den optimale indsats, og samtidig skabe åbenhed i forhold til lokale forskelligheder på tværs af Norddjurs Kommune. 4

5 2. En sammenhængende indsats er centralt for kommunens tilbud Udgangspunktet på demensområdet er mål: * der yder støtte til den bedst mulige hverdag for borgerne og deres pårørende * der medvirker til en koordinering på tværs af kommunen * der medvirker til en vidensdeling mellem nøglepersoner på området. 2. En sammenhængende indsats er centralt for kommunens tilbud Udgangspunktet på demensområdet er mål: * der sikrer støtte til den bedst mulige hverdag for borgerne og deres pårørende * der sikrer en passende harmonisering på tværs af kommunen * der sikrer den bedste vidensdeling mellem de ansatte i Norddjurs Kommune. Det betyder, at der er fokus på: En sundhedsfremmende indsats - hvor de medvirkende hovedaktører - borgeren, pårørende og personalet i fællesskab bidrager til, at der er fokus på at komme på forkant af situationen herunder en relevant udredning og en tidlig og optimal indsats. Fleksible og sammenhængende tilbud, der skal medvirke til, at borgerne med en demenssygdom og deres pårørende oplever sammenhæng i indsatsen. Den nyeste viden på området nøglepersonerne på demensområdet tilstræbes at være ajour med den nyeste viden samt at formidle denne viden til relevante personer og organisationer. Udviklingen i behovene følges der tilstræbes løbende tilpasninger i forhold til, hvilken indsats og tilbud, der bedst matcher borgernes behov i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. Det betyder, at der er fokus på: En sundhedsfremmende indsats - hvor de medvirkende hovedaktører - borgeren, pårørende og personalet oplever, at der er fokus på at komme på forkant af situationen herunder en relevant udredning og en tidlig og optimal indsats. Fleksible og sammenhængende tilbud, der sikrer at borgerne med en demenssygdom og deres pårørende oplever sammenhæng i indsatsen. Den nyeste viden på området videnscenteret (Jfr. bilag 2) er ajour med den nyeste viden samt at formidle denne viden til relevante personer og organisationer. Udviklingen i behovene følges tæt - der foretages løbende relevante prioriteringer af hvilken indsats og tilbud, der bedst matcher borgernes behov i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. 5

6 3. Tilværelsen med en demenssygdom og de tilbud der kan støtte tilværelsen med en demenssygdom. De konkrete tilbud tager udgangspunkt i 4 faser af et demensforløb man som borger, pårørende eller ansat kan opleve: 3. Tilværelsen med en demenssygdom og de tilbud der kan støtte tilværelsen med en demenssygdom. De konkrete tilbud tager udgangspunkt i 4 faser af et demensforløb man som borger, pårørende eller ansat kan opleve: 3.a Den første kontakt. Borgeren, pårørende eller andre i omgivelserne mærker en forandring. Tvivl og usikkerhed er det mest udprægede kendetegn, ved de overvejelser man som borger eller som pårørende gør sig. Det efterspørges typisk sparring med folk, der har oplevet noget lignende eller ved hvordan symptomerne, kan tolkes. Når man ikke tidligere har haft brug for hjælp, kan det være svært at vide hvor man skal henvende sig, om de overvejelser man går med. Målene i denne fase er: - at skabe en entydig kontaktmulighed, så man som borger kan finde frem til, hvor der er hjælp at hente - at borgeren med demens eller pårørende har mulighed for at komme i dialog med en demenskoordinator eller møde ligestillede, der har kendskab til, hvad demens kan betyde for tilværelsen. - at indsatsen medvirker til en tidlig udredning såfremt borgeren ønsker det. Indsatsen skal medvirke til at dokumentere borgerens symptomer med henblik på at kunne tilbyde den bedste støtte. - at skabe synlighed om demens, ved at der løbende er opmærksomhed på at sprede viden om demens i lokalsamfundet, så de enkelte medborgere får lettere ved at forstå eller støtte en borger med demens. 3.a Den første kontakt. Borgeren, pårørende eller andre i omgivelserne mærker en forandring. Tvivl og usikkerhed er det mest udprægede kendetegn, ved de overvejelser man som borger eller som pårørende gør sig. Det efterspørges typisk sparring med folk, der har oplevet noget lignende eller ved hvordan symptomerne, kan tolkes. Når man ikke tidligere har haft brug for hjælp, kan det være svært at vide hvor man skal henvende sig, om de overvejelser man går med. Målene i denne fase er: - at skabe en entydig kontaktmulighed, så man som borger har let ved at finde frem til, hvor der er hjælp at hente - at borgeren med demens eller pårørende har mulighed for at komme i dialog med en demenskoordinator eller møde ligestillede, der har kendskab til, hvad demens kan betyde for tilværelsen - at indsatsen medvirker til en tidlig udredning såfremt borgeren ønsker det. Indsatsen skal medvirke til at dokumentere borgerens symptomer med henblik på at kunne tilbyde den bedste støtte. - at skabe synlighed om demens, ved at der løbende er opmærksomhed på at sprede viden om demens i lokalsamfundet, så de enkelte medborgere får lettere ved at forstå eller støtte en borger med demens. 6

7 3. b Den tidlige indsats. Forandringer i tilværelsen stiller nye krav til borgeren med demens og dennes omgivelser. Et god liv kan fastholdes, men det kræver øget opmærksomhed i hverdagen. Der er brug for støtte og aflastning i eller udenfor hjemmet. Det efterspørges tilbud, der kan supplere borgerens og familiens evne til at mestre hverdagen. Det kan være svært at orientere sig i de forskellige muligheder, samtidig med at tilværelsen rummer nye udfordringer. Målene i denne fase er: - at skabe en indsats, der tilstræber at borgeren har let ved at finde frem til hvor, der er hjælp at hente - at borgeren kan finde frem til, hvor der er hjælp at hente. - at indsatsen er så fleksibel, som de kommunale tilbud giver mulighed for. 3. b Den tidlige indsats. Forandringer i tilværelsen stiller nye krav til borgeren med demens og dennes omgivelser. Et god liv kan fastholdes, men det kræver øget opmærksomhed i hverdagen. Der er brug for støtte og aflastning i eller udenfor hjemmet. Det efterspørges tilbud, der kan supplere borgerens og familiens evne til at mestre hverdagen. Det kan være svært at orientere sig i de forskellige muligheder, samtidig med at tilværelsen rummer nye udfordringer. Målene i denne fase er: - at skabe en indsats, der betyder at borgeren har let ved at finde frem til hvor, der er hjælp at hente - at den hjælp der tilbydes skal opleves som sammenhængende - at indsatsen er meget fleksibel og døgnet rundt kan tilpasses de behov, der måtte opstå. 3.c Det komplicerede samspil. Samspillet med borgeren og ressourcepersonerne er i centrum. Forandringer i tilværelsen kan på et tidspunkt stille store krav til borgeren med demens og dennes omgivelser. Et godt liv kan fastholdes, men kræver en stor indsats for at skabe sammenhæng i oplevelsen af tilværelsen. Der er brug for at flere parter står sammen i familien, omgivelserne og det offentlige tilbud for at hjælpe borgeren med demens med at opretholde et godt liv. Tilbuddene skal hjælpe borgeren og pårørende med at tackle hverdagens nye udfordringer. 3.c Det komplicerede samspil. Samspillet med borgeren og ressourcepersonerne er i centrum. Forandringer i tilværelsen kan på et tidspunkt stille store krav til borgeren med demens og dennes omgivelser. Et godt liv kan fastholdes, men kræver en stor indsats for at skabe sammenhæng i oplevelsen af tilværelsen. Der er brug for at flere parter står sammen i familien, omgivelserne og det offentlige tilbud for at hjælpe borgeren med demens med at opretholde et godt liv. Tilbuddene skal hjælpe borgeren og pårørende med at tackle hverdagens nye udfordringer. 7

8 Målene i denne fase er: - At de forskellige tilbud der er til stede samarbejder med henblik på at udbygge det kommunale tilbud. - At borgeren tilbydes en kontaktperson, der sikrer at samspillet i indsatsen fungerer optimalt - At samarbejdsmodellen tager højde for at samarbejdet ligeledes omfatter ansatte i regionen eller andet regi. - At der udarbejdes en handleplan, der beskriver indsatsen der tilbydes borgeren. - at støtte borgerens selvbestemmelse. - at det vanskelige omsorgsarbejde skal fortsat udvikles gennem en socialpædagogisk orienteret indsats, der medvirker til at støtte borgeren i at opleve det gode liv og minimere magtanvendelsen og voldssituationer. 3. d Tilværelsen i en plejebolig. Hverdagen i det hidtidige hjem stiller for store udfordringer. Borgeren med demens ønsker en plejebolig, hvor tilværelsen kan opleves som mere overskuelig. Et godt liv kan fastholdes, men det indebærer et tæt samspil med, familien, personalet og andre beboere. Der er brug for en målrettet indsats for at skabe et godt hverdagsliv i plejeboligen på trods af udpræget svækkelse. Kontinuitet i tilværelsen og beboernes hverdagsliv er udgangspunktet for indsatsen i plejeboligen. Udgangspunktet for støtten er et godt liv på trods af svækkelse. Der er fokus på beboerens livshistorie, tilværelsen i egen bolig, samspillet i naboskabet og samspillet med pårørende. Målene i denne fase er: - At de forskellige tilbud der er til stede, har klar og entydig aftale om, hvordan de bedst arbejder sammen, så borgeren oplever en sammenhængende indsats tilpasset den enkeltes behov. - At borgeren tilbydes en kontaktperson, der sikrer at samspillet i indsatsen fungerer optimalt - At samarbejdsmodellen tager højde for at samarbejdet ligeledes omfatter ansatte i regionen eller andet regi. - At indsatsen og tilbuddene justeres, så det er den enkelte borgers aftaler og handleplaner der er styrende for indsatsen i hverdagen. - at støtte borgerens selvbestemmelse. - at det vanskelige omsorgsarbejde skal styrkes gennem en socialpædagogisk orienteret indsats, der medvirker til at støtte borgeren i at opleve det gode liv og minimere magtanvendelsen og voldssituationer. 3. d Tilværelsen i en plejebolig. Hverdagen i det hidtidige hjem stiller for store udfordringer. Borgeren med demens ønsker en plejebolig, hvor tilværelsen kan opleves som mere overskuelig. Et godt liv kan fastholdes, men det indebærer et tæt samspil med, familien, personalet og andre beboere. Der er brug for en målrettet indsats for at skabe et godt hverdagsliv i plejeboligen på trods af udpræget svækkelse. Kontinuitet i tilværelsen og beboernes hverdagsliv er udgangspunktet for indsatsen i plejeboligen. Udgangspunktet for støtten er et godt liv på trods af svækkelse. Der er fokus på beboerens livshistorie, tilværelsen i egen bolig, samspillet i naboskabet og samspillet med pårørende. 8

9 Målene i denne fase er: - At skabe kontinuitet i hverdagen i tilværelsen for borgeren der flytter i en plejebolig. - At der i samarbejde med beboeren er udarbejdet en handleplan, som personalet anvender som udgangspunkt for det gode samspil i hverdagen. Målene i denne fase er: - At skabe kontinuitet i hverdagen i tilværelsen for borgeren der flytter i en plejebolig. - At der i samarbejde med beboeren er udarbejdet en handleplan, som personalet anvender som udgangspunkt for det gode samspil i hverdagen. 4. Organisering. Tilbud, indsats og organisering skal skabe et optimalt samspil omkring den enkelte borger med demens. Den nuværende organisering fortsættes i princippet med en faglig tilknytning til de enkelte fagforvaltninger henholdsvis Hjemmeplejen Vest, Hjemmeplejen Øst, Træningsområdet samt de 10 Plejecentre. 4. Organisering. Tilbud, indsats og organisering skal skabe et optimalt samspil omkring den enkelte borger med demens. Entydighed i organiseringen, skal sikre tydelig videns- og ansvarsfordeling og samtidig åbenhed i forhold til lokale forskelligheder Tilbuddene på demensområdet justeres og tilpasses løbende i forhold til borgere med demens. Indsatsen bygger på en ajourført viden og således at den faglige viden deles mellem de ansatte i Norddjurs kommune. Medvirkende til at sikre dette er videnscentret, der til stadighed sikret, at der er fokus på en optimal indsats i kommunen. 5. Demensindsatsen i udvikling I 2009 og 2010 vil der være fokus på de små ændringer der kan gøre en forskel: Videreførelse af den nuværende gode praksis omkring arbejdet med borgere med en demenssygdom. Fortsat arbejde for en bevågenhed omkring en udvikling/udbygning på demensområdet. Visionen for videnscentret er, at være den koordinerende og udfarende kraft i at omsætte demenspolitikken i Norddjurs Kommune, hvor entydighed i indgangen og sammenhængende indsats er nøgleordene for den oplevelse, vi ønsker borgerne møder. 5. Demensindsatsen i udvikling I 2009 og 2010 vil der være fokus på de små ændringer der kan gøre en stor forskel: Omsætte demenspolitikkens intentioner og mål Sikre en passende harmonisering. Det betyder at der etableres en udvidelse af dagtilbuddet i Øst bilag 1 at Videnscentret på demensområdet etableres bilag 2 9

10 Bilag 1 - Dagcentertilbud i Øst beskrevet i forhold til de eksisterende ressourcer contra et udbygget tiltag. Eksisterende ressourcer I område Vest er der et dagcenter Damhuset i Allingåbro, samt dagtilbud på Nørrevang i Rimsø for borgere med en demenssygdom. Udbygget tiltag I område Vest er der et dagcenter Damhuset i Allingåbro, samt dagtilbud på Nørrevang i Rimsø for borgere med en demenssygdom. Der er behov for, at der også i område Øst etableres et egentligt dagcentertilbud, der kan tilbydes på alle hverdage. Der er aktuelt 8-10 borgere der har et behov for et dagcentertilbud i Øst området. Et dagcentertilbud i Øst anbefales etableret i et hus/kolonihave e.l. i rolige og ugenerte omgivelser. Dagcentret skal indrettes ud fra de behov borgere med en demenssygdom kan have d.v.s. med mulighed for stor fleksibilitet. Udearealerne til dagcentret skal invitere til oplevelser og fysisk aktivitet. 10

11 Rammer for dagcenteret: Åben: Alle hverdage til Antal borgere: Alle visiteres individuelt til dagcentret op til 5 borgere pr. dag. Transport: Borgerne afhentes i eget hjem af personalet fra dagcentret. Kørselsordningerne skal afklares ved at anskaffe en bus, således at der skabes stabilitet i afhentningsordningen. Personale: Når der tages forbehold for ferie, sygdom og kurser, skal der være mindst 3 fuldtidsansatte tilknyttet dagcenteret. Øvrige udgifter m.v.: Øvrige udgifter til materialer m.v. Brugerne skal betale for de måltider de indtager Udgifter til lokaleleje: Ukendt p.t. Ved leje skal der ske en deponering svarende til anskaffelsesudgiften. Udgifter til møbler: Ukendt - Det skal fortrinsvis være genbrugsmøbler. Tidligere budget 2009 videreføres. Budgetramme (Vejledende): Lønninger til fagpersonale, vikar m.v. 3 fuldstidsansatte, pension m.v. Kr Rengøring/service Øvrig drift husleje, materialer m.v Bus. Leasing, drift, forsikring Inventar m.v. diverse I alt

12 Bilag 2 - Videnscenter for demens beskrevet i forhold til eksisterende ressourcer contra et udbygget tiltag. Eksisterende ressourcer Visionen for videnscentret er: At afvikle koordineringsmøde èn gang om måneden. At udvikle en samarbejdsmodel, så koordinering og harmonisering øges. Styrke informationen til borgerne ved at udsende en borgerrettet folder. Gennemføre kampagnelignende aktiviteter. Det overvejes om der kan skabes/etableres en fast telefontid. Målgruppen for centrets virke er: - Borgere med demens uanset alder og boform - Pårørende - Medarbejdere Målgruppen er derudover: borgere i Norddjurs Kommune frivillige samt relevante samarbejdspartnere. Udbygget tiltag Visionen for videnscentret er: At være den koordinerende og udfarende kraft i at omsætte demenspolitikken i Norddjurs Kommune, hvor entydighed i indgangen og sammenhængende indsats er nøgleordene for den oplevelse, vi ønsker borgerne møder. Videnscentret er et murstensløst center Centret består af et antal demenskoordinatorer, der samtidig har deres udgangspunkt i praksis på demensområdet, med udgangspunkt i træning, hjemmeplejen og plejeboliger. Målgruppen for centrets virke er: - Borgere med demens uanset alder og boform - Pårørende - Medarbejdere Målgruppen er derudover: borgere i Norddjurs Kommune frivillige samt relevante samarbejdspartnere. 12

13 Mål: Øge synlighed og sammenhæng i indsatsen på demensområdet. Styrke/udvikle koordineringen af tilbud på demensområdet. Være ajour med den nyeste viden på området Have ansvaret for eller koordinere driften af tilbud der bedst varetages på tværs af kommunen. Der kan være tale om: o Telefonrådgivning, da der kan være brug for en vis grad af anonymitet. o Indledende demenstest. o Videns- og holdningsorienteret indsats i forhold til kommunes borgere. Hjælper borgerne med at skabe sammenhæng. o Indlæggelse og udskrivelse fra sygehus m.v. i konkrete enkelt enkeltsituationer. o Korttidsaflastning. o Netværkstilbud til borgere og pårørende i mindre omfang. o borgernes mulighed for en anonym henvendelse o formidle demenstest og udredning Mål: Sikre en sundhedsfremmende indsats, hvilket betyder, at der til stadighed skabes viden om og dialog om en tidlige og forebyggende indsats, hvor de medvirkende hovedaktører -. Borgeren, pårørende og personalet oplever at der er fokus på at komme på forkant af situationen herunder en relevant udredning og en tidlig og optimal indsats. Tage initiativer, der sikrer at borgerne oplever fleksible og sammenhængende tilbud uanset om der er tale om borgere med demens eller pårørende. Følge udviklingen og behovene for indsats og tilbud på området. Videnscentret har ansvaret for, at politikere og administration kan foretage relevante prioriteringen af hvilke tilbud der bedst matcher borgerne behov i forhold til de ressourcer der er til rådighed. Være ajour med den nyeste viden på området og formidle denne til relevante personer og organisationer. Have ansvaret for eller koordinere driften af tilbud der bedst varetages på tværs af kommunen Der kan være tale om: o Tilbud til yngre borgere med demens, da der er få borgere i målgruppen. o Telefonrådgivning, da der kan være brug for en vis grad af anonymitet. o Indledende demenstest. o Videns- og holdningsorienteret indsats i forhold til kommunes borgere. 13

14 Hvilke opgaver løftes bedst i videnscentrets regi?` Hjælper borgerne med at skabe sammenhæng. o Indlæggelse og udskrivelse fra sygehus mv. En form for standard manual i et forløb. o Korttidsaflastning. o Netværkstilbud til borgere og pårørende afhængig af behov løfter videnscentret opgaven o borgernes mulighed for en anonym henvendelse o demenstest og udredning Guide personalet med o undervisning o vejledning og supervision o involvere sig i konkrete forløb o demensanalyse i forhold til borgere hvor samspillet udfordrer Udarbejdelse af en samarbejdsmodel, der sikrer samarbejdet i forhold til ansatte i Norddjurs Kommune og Regionen. 14

15 Organisering af videnscentret: Ingen fysisk ændring i organisationen. Udbygge samarbejdet medarbejderne imellem ved afholdelse af månedlige møder. Organisering af videnscentret: Centret bemandes med et antal demenskoordinatorer. Èn af koordinatorerne kan have et udvidet ansvar for koordinering og udvikling. Koordinatoren kan være knyttet til ældrechefen eller alternativt være en af områdelederne. I hverdagen er koordinatoren deltager i områdeledergruppen i det omfang der er spørgsmål af relevans for demensområdet. Hermed forventes der skabt et ledelsesmæssigt fokus på området. Demenskoordinatorerne har en ansættelses- og arbejdspraksis med udgangspunkt i følgende områder: Træning, Hjemmeplejen Øst, Hjemmeplejen Vest samt plejeboligerne. Der etableres et niveau med nøglepersoner, der geografisk og i forhold til funktionsområder består af personer med særlig kompetence eller ansvar på demensområdet. Det vil være de lokale enheder, der vælger de personer, der skal indgå som nøglepersoner. Opgaver der opprioriteres: Udvikle mere synlighed omkring demens. Udvikle/styrke en sammenhængende indsats overfor borgerne, de pårørende m.v. Videnscentret har ansvaret for, at de personer og ildsjæle der udgør nøglepersoner får et kendskab til hinanden og hinandens kompetencer Opgaver der opprioriteres: Yngre borgere med demens. Tilbud voksen - handicappede med demens. Synlighed og sammenhæng i indsatsen Koordinering og udvikling af tilbud på demensområdet Etablering af Videnscentret Vidensdeling i personale Styrke den socialpædagogiske tilgang med henblik på at reducere magtanvendelsen og styrke borgerens selvbestemmelse 15

16 Dimensionering af videnscentret for demens. Skønnet nuværende forbrug: o Øst. Aktuelt er der 15 timer i hjemmeplejen + 18 i Kærnehuset. o Vest. Aktuelt 33 timer) o Plejeboligerne. Aktuelt er der 18 timer (Kærnehuset). Dimensionering af videnscentret for demens. o Det samlede behov er 4 5 stillinger + en koordinator på 30 timer. Udgangspunktet er 178 timer. o Koordinator arbejder på tværs af områder o 1,5 stilling i Øst o 1,5 stilling i Vest o 2 x 20 timer i plejeboligerne Ressourcebehovet: Lønninger 4 til 5 stillinger + en koordinator - ramme 185 timer Heraf er der p.t. ansat 66 timer omplaceres. Rest nynormering 112 timer pr. uge udgør ca 3 fuldtidsstillinger -skøn merudgift Kurser, kørsel, forsikringer m.v Diverse udgifter til pjecer, materialer m.v I alt merudgifter Videnscentret kan starte i efteråret med opgaver og timer der er tilstede. I 2010 kan der etableres/videreføres de funktioner, der er budgetdækning for i budget Videnscentret kan starte i efteråret med opgaver og timer der er tilstede. I 2010 kan der etableres de funktioner, der er budgetdækning for i budget