Janni Mosgaard Hansen

Transkript

1 Janni Mosgaard Hansen Fra: Officiel postkasse Fanø Kommune Sendt: 27. maj :42 Til: Tove Have Emne: VS: Orientering Region Syddanmarks indsats over for jordforureninger i 2015 Vedhæftede filer: Indberetning 2015_RSyd.pdf; Signaturbevis.txt Med venlig hilsen Mia Hyldgaard Tlf mail bgsemr@fanoe.dk Fra: Line Boel [mailto:line.boel@rsyd.dk] Sendt: 27. maj :28 Til: john.flyvbjerg@regionh.dk; kbm@rn.dk; rosa.andersen@regionh.dk; carsten.bagge@regionh.dk; hans.fredborg@ru.rm.dk; jhv@regionsjaelland.dk; post@aabenraa.dk; Assens Kommune; kommunen@billund.dk; raadhuset@esbjergkommune.dk; fmk@faaborgmidtfyn.dk; kommunen@fredericia.dk; post@haderslev.dk; kommune@kerteminde.dk; kommunen@kolding.dk; post@langelandkommune.dk; middelfart@middelfart.dk; post@nordfynskommune.dk; kommune@nyborg.dk; odense@odense.dk; keu@svendborg.dk; post@sonderborg.dk; toender@toender.dk; vardekommune@varde.dk; post@vejenkom.dk; post@vejle.dk; Officiel postkasse Fanø Kommune; post@aeroekommune.dk; info@vandcenter.dk; post@vandogaffald.dk; danva@danva.dk; fvd@fvd.dk; can@regioner.dk; kij@regioner.dk; kum@regioner.dk; mso@regioner.dk; nit@regioner.dk; psr@regioner.dk; mkla@billund.dk; dib@billund.dk; sho@billund.dk; jatj@esbjergkommune.dk; els@esbjergkommune.dk; henki@esbjergkommune.dk; lihy@esbjergkommune.dk; christian.jensen@fredericia.dk; perf@haderslev.dk; amsc@haderslev.dk; befh@haderslev.dk; liab@haderslev.dk; sunm@kolding.dk; hama@kolding.dk; ptho@kolding.dk; hweu@kolding.dk; rasol@kolding.dk; daha@kolding.dk; tcal@sonderborg.dk; jskd@sonderborg.dk; hzyr@sonderborg.dk; nib@toender.dk; lbk1@toender.dk; st@toender.dk; magr@varde.dk; lope@varde.dk; rabj@varde.dk; haot@varde.dk; hask@varde.dk; ikn@vejenkom.dk; dm@vejen.dk; bope@vejen.dk; briol@vejle.dk; lejen@vejle.dk; susac@vejle.dk; kelan@vejle.dk; boupe@vejle.dk; laoe@aabenraa.dk; Ole.Silkjaer@trefor.dk; niso@trefor.dk; Charlotte.Schmidt@trefor.dk; phm@dinforsyning.dk; sty@dinforsyning.dk; ke@dinforsyning.dk; sves@sonfor.dk; lba@arwos.dk; ekjo@provas.dk; kahf@provas.dk; ode@nst.dk; aal@nst.dk; nst@nst.dk; vandforsyning-rejseholdet@nst.dk Cc: Trine Korsgaard Emne: Orientering Region Syddanmarks indsats over for jordforureninger i 2015 Hej alle I den vedhæftede publikation kan I læse om Region Syddanmarks indsats over for jordforureninger i Publikationen bliver udarbejdet en gang om året med det formål at give et overblik over regionens arbejde samt for at leve op til kravene fra Miljøstyrelsen angivet i cirkulære om indberetninger om jordforureninger. Den kan også hentes fra: Venlig hilsen Line Boel 1

2 Diplomingeniør Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Direkte: Mobil: Regionshuset Damhaven 12, 7100 Vejle Hovednummer:

3 Vedlagt fil: Indberetning 2015_RSyd.pdf

4 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Transport til og fra sygehuset Indberetning 2015 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2015 til Miljøstyrelsen Maj 2016

5 INDHOLD 1. Indledning Ressourceforbrug i 2015 og udfordringer Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 9 4. Mindske sundhedsrisikoen Overfladevand og natur Borgerservice Rådgivning og kommunikation Store jordforureninger Udviklingsprojekter Budget Titel: Indberetning 2015 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2015 til Miljøstyrelsen Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer miljoe-raastoffer@rsyd.dk Fra hjemmesiden kan der hentes ekstra eksemplarer af denne udgivelse. Udgivelsesår: 2016 Forfattere: Foto: Forsidefoto: Line Boel, Mette Mihle Laurbak, Trine Korsgaard m.fl. Region Syddanmark m.fl. Oprensning af grube 2 i Kærgård Klitplantage. I udgravningen ses trækonstruktionen fra et gammelt tag. Der er foretaget en total oprensning af grube 1 og 2 ned til en halv meter under grundvandsspejlet. Afgravning af grube 3 og 4 ned til en halv meter under grundvandsspejlet blev påbegyndt i efteråret 2014 og er afsluttet i 2015.

6 Indberetningscirkulæret - Oplysninger om gennemførte aktiviteter Efter Cirkulære om indberetning om jordforureninger fra juni 2014 skal regionens skriftlige indberetning til Miljøstyrelsen indeholde oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven, herunder: 1. En beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på jordforureningsområdet. Herunder beskrives regionsrådets arbejde med kortlægning, indsatsområder samt områder med følsom anvendelse efter jordforureningslovens 6, tilsyn og påbud samt frivillige oprydninger. 2. En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger på jordforureningsområdet i det forløbne år med budgetoverførsler, men uden personaleomkostninger specificeret på: a) Ledelse og planlægning b) IT og data c) Borgerrettede opgaver d) Vidensniveau 1 kortlægning e) Indledende undersøgelser f) Videregående undersøgelser g) Projektering og etablering af afværgetiltag h) Drift og overvågning i) Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 3. En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter. 4. Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen i Aktivitetsplaner for budgetåret 2015 sat i relation til regionsrådets målsætninger, de forventede omkostninger hertil og en redegørelse for regionsrådets prioritering af hhv. grundvands-, arealanvendelses- og recipienthensyn. 6. Budget for 2016 specificeret som regnskabsoversigten for 2015 og med det forventede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen i Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse, for grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, eller for overfladevandsrecipienter. Regionsrådet skal oplyse om de aktiviteter og udgifter, der har været på de store sager i 2015, herunder: a) forureningens baggrund og årsag, art, risiko, skønnede omfang og skønnede omkostninger opdelt på etableringsomkostninger og drift til afhjælpning af risikoen, b) regionsrådets hidtidige indsats og planer for regionsrådets kommende indsats over for forureningen, og c) evt. andre aktørers indsats og baggrund herfor. Oplysningerne skal afleveres i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. 8. Oplysninger om status og aktiviteter på jordforureningsområdet som beskrevet i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. Side 2 af 34

7 1. Indledning I denne publikation kan du læse om Region Syddanmarks indsats over for jordforurening i Publikationen bliver udarbejdet en gang om året, med det formål at give et overblik over regionens arbejde, samt for at leve op til cirkulæret fra Miljøstyrelsen om indberetninger om jordforureninger. Se mere om hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde i boksen på modstående side. Foruden denne indberetning udarbejder Region Syddanmark hvert år en arbejdsplan for nye undersøgelser og oprensninger. Planerne for 2015 og 2016 kan læses her: 2. Ressourceforbrug i 2015 og udfordringer I 2008 vedtog Region Syddanmark en strategi for den fremtidige indsats for jordforureningsområdet. I løbet af foråret 2012 er strategien blevet opdateret og revideret. Strategien er regionens grundlag for at tilrettelægge og prioritere indsatsen over for jordforurening. I 2015 er regionen i dialog med kommuner og vandforsyninger påbegyndt en ny revision af strategien som vil blive gældende fra For at få det optimale udbytte af indsatsen og løse de vigtigste opgaver først, skal der afvejes mellem hensynet til beskyttelse af grundvandet, sikring af borgernes sundhed på forurenede grunde, de lovpligtige myndighedsopgaver og udvikling af metoder, der kan optimere arbejdet. Regionens gældende strategi er udmøntet i mål på fem områder: 1. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 2. Mindske sundhedsrisikoen 3. Dialog om prioriteringen af regionens indsats 4. Effektivitet og udvikling 5. Åbenhed, service og dialog Med revisionen af strategien i 2012 er følgende principper besluttet for prioritering af arbejdet med jordforurening: Prioritet 1: Grundvandsrisiko Prioritet 2: Indeklimarisiko Prioritet 3: Kontaktrisiko Fremover prioriterer Region Syddanmark dermed indsatsen over for grundvandstruende forureningen yderligere, og indsatsen vil som udgangspunkt ske områdevis. Indsatsen vil løbende blive tilpasset efter de politiske beslutninger, der træffes f.eks. i forbindelse med forureningerne i Kærgård Klitplantage og Grindsted By. Sideløbende arbejder regionen for at optimere data og med udvikling af såvel den tekniske som den administrative opgaveløsning. Strategien fra 2008 og den reviderede strategi fra 2012 kan læses her: Side 3 af 34

8 I 2015 har Region Syddanmark anvendt 45,5 mio. kr. og 45,1 årsværk til indsatsen på jordforureningsområdet. Driftsregnskab 2015 Driftsudgifter (1.000 kr. ekskl. moms) Udgifter mio. kr Ledelse og planlægning IT og data Borgerservice 762 V1 kortlægning Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Projektering og etablering af afværge Drift og overvågning Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) I alt 45.5 Tabel 1: Fordelingen af de anvendte driftsmidler i Beløbet er inklusiv bidrag til Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Tallene er fra regnskabsafslutning den 29. februar 2016 Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 2015 er vist i tabel 1 og i figur 1. I figur 2 på næste side er den samme fordeling vist for perioden Figur 1: Oversigt over anvendelsen af driftsmidlerne i 2015 (fordeling som i indberetningscirkulæret). Side 4 af 34

9 30,3 mio. kr. i 2008 Figur 2: Fordelingen af de anvendte driftsmidler (fordeling som i indberetningscirkulæret). Regionens samlede driftsudgifter i perioden er vist i figur 3. Eksterne midler er ikke medtaget. Figur 3: Oversigt over regionens samlede driftsudgifter eksklusive eksterne midler i Side 5 af 34

10 Regionen gennemfører hvert år en stor indsats for eksterne midler. I 2015 har regionen udført aktiviteter under værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter for i alt 1,9 mio. kr. I 2015 udførte Region Syddanmark en oprensning af yderligere to grubber i Kærgård Plantage. Udgifterne til oprensningen finansieres ligeligt mellem Miljøstyrelsen og Region Syddanmark (RSD). Der blev i 2015 i alt anvendt 8,8 mio. kr. til oprensningen, hvoraf Region Syddanmark som nævnt afholder de 50 %. Hertil kommer at Region Syddanmark udfører monitering af forureningen i Kærgård Plantage. Denne udgift er ikke med i tabel 2 herunder, da den alene finansieres af regionen. Opgaver i 2015 med ekstern finansiering (1.000 kr.) Beløb udførte aktiviteter Værditabsordningen (Statens Administration) Teknologiudviklingsprojekter (Miljøstyrelsen) 660 Oprensning i Kærgård Plantage (Miljøstyrelsen og RSD) Tabel 2: Ekstern finansiering af undersøgelser og oprensninger udført via Værditabsordningen og udviklingsprojekter i 2015 angivet som beløb knyttet til konkrete aktiviteter i Beløbene refunderes ikke nødvendigvis i det samme år, som udgifterne er afholdt. Det skyldes at udgifterne først refunderes, når sagerne er afsluttet. 1 Det samlede beløb afholdt til oprensning i Kærgård Plantage i 2015, hvoraf Miljøstyrelsen afholder de 50 % og Region Syddanmark (RSD) de resterende 50 %. Side 6 af 34

11 Udfordringer i 2015 For at sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen, er det nødvendigt med en balance både mellem opgaverne indbyrdes og mellem de økonomiske og personalemæssige ressourcer, som regionen afsætter til disse opgaver. Regionen har her en række udfordringer. Opgaverne er indbyrdes afhængige, se figur 4, og ressourceforbruget til de enkelte opgaver varierer både indenfor det enkelte år og fra år til år. Ressourcebehovet vokser for hvert trin en given lokalitet når i indsatsen. Regionens ressourcer er for en stor dels vedkommende bundet af lovkrav og særordninger og ressourcebehovet til de lovbundne opgaver varierer også i løbet af året og fra år til år. Det betyder at indsatsniveauet for disse opgaver ikke kan planlægges, og at regionens miljø- og sundhedsmæssig prioriterede indsats må justeres i takt med efterspørgslen på de lovfastsatte opgaver. Eksempler på lovbunden indsats er: Indledende forureningsundersøgelser på boliggrunde, som ejere af V1 kortlagte boliggrunde løbende kan anmode regionen om at gennemføre inden for en frist på et år. Undersøgelser og oprensninger under Værditabsordningen, som ejere af forurenede boliggrunde kan søge om at få fremrykket i forhold til den miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede rækkefølge. 1 Byfornyelse, byggeri mv. i byområder afslører ofte jordforurening og det indebærer, at regionen skal myndighedsbehandle et stort antal tilladelser til byggeri og ændringer af arealanvendelsen mv. på de forurenede arealer samt kortlægge arealer i byområder. Ofte er disse arealer uden miljø- og sundhedsmæssig betydning. Når indsatsen alligevel gennemføres, er det fordi den forebygger fremtidige problemer mellem følsom arealanvendelse og jordforurening. Ressourcebelastningen fra de lovbundne opgaver med en relativt mindre miljømæssig betydning, er mærkbart styrende for regionens råderum til at gennemføre den højt prioriterede grundvandsindsats. I takt med, at regionen løser opgaven med at kortlægge de forurenede arealer, skal der anvendes flere ressourcer på at myndighedsbehandle det stigende antal kortlagte grunde og den del af ressourcerne, som regionen kan råde over til den højt prioriterede indsats, bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats sker i den mest optimale rækkefølge, og at fleksibiliteten i organiseringen af opgaverne er høj. 1 Værditabsordningen er en særordning for boligejere med en forurenet boliggrund og undersøgelser og oprydninger sker efter først til mølle princippet. Regionen søger midler til arbejdet hos Statens Administration og gennemfører de videregående undersøgelser og oprensninger på grundene i takt med, at Statens Administration bevilger penge til det. Side 7 af 34

12 Udgår af regionens administration Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats Regionens administration (ingen offentlig indsats) Historisk kortlægning,, besigtigelser mv. Kortlægges ikke. Kortlægges på V1. Miljøprioriterede undersøgelser. Undersøgelse af boligejendomme efter anmodning fra grundejere.. Undersøgelser af børneinstitutionsarealer Kortlægges på V1. Ikke omfattet af offentlig indsats Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Ikke forurenet. Udtages af kortlægningen. Forurening konstateret.. Kortlægges på V2. Omfattet af offentlig indsats. Forurening konstateret. Kortlægges på V2. Ikke omfattet af offentlig indsats. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Miljøprioriterede undersøgelser. Værditabsundersøgelser Ingen yderligere indsats. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningen er fjernet. Udtages af kortlægningen. Miljøprioriterede oprensninger og drift af oprensninger Værditabsoprensninger. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Figur 4: Sagsforløb for en muligt forurenet lokalitet. Erfaringsmæssigt udløser 100 lokaliteter, der gennemgår en historisk kortlægning, i gennemsnit tre miljø- og/eller sundhedsmæssigt prioriterede oprensninger. Alle lokaliteter omfattet af figurens midterste søjle; Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats administreres også ved ændringer på arealerne mv. Side 8 af 34

13 3. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi): Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark koordinere indsatsen med staten og regionens kommuner, så indsatsen følger statens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplaner. Regionen prioriterer områderne i denne rækkefølge: 1. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig og indsatsplan er vedtaget. 2. Områder hvor grundvandskortlægningen er færdig. 3. Områder hvor grundvandskortlægningen er i gang. 4. Områder hvor grundvandskortlægningen ikke er igangsat. 5. Indvindingsopland udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og uden indsatsplan. Hvis der er særlige forhold der taler herfor, kan der i enkelte tilfælde prioriteres anderledes. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at fremrykke en indsats over for en enkelt punktkilde, der udgør en særlig stor og akut risiko overfor værdifuldt grundvand. Jordforurening kan spredes til grundvandet og i værste fald ødelægge drikkevandsressourcen i mange år fremover. Derfor ønsker regionen at målrette sin indsats over for jordforurening i de områder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er en forudsætning for denne indsats, at indsatsen over for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, som varetages af staten og kommunerne. Derfor har regionen besluttet den fremgangsmåde som fremgår af boksen herover. For at imødegå forureningstruslen mod grundvandet opsporer regionen jordforureninger ved indsamling af historiske oplysninger og kortlægning af muligt forurenede lokaliteter. Regionens kortlægningsindsats bygger videre på amternes kortlægningsarbejde og udføres sådan at områder med grundvandsindsats gøres færdig først. En del af lokaliteterne undersøges efterfølgende og kortlægges på vidensniveau 2, hvis der konstateres forurening. Grunde der er kortlagt på vidensniveau 2, og som kan være en risiko for grundvandet, bliver undersøgt yderligere og eventuelt renset op, hvis det er nødvendigt. I 2016 prioriteres og planlægges opgaverne efter Grundvandsstrategi 2016, som Regionsrådet vedtog i Svendborg indsatsområde er en del af Grundvandsstrategi I Svendborg by findes et meget stort antal forurenede og muligt forurenede lokaliteter. Desuden har resultaterne af regionens arbejde på nogle af disse lokaliteter, sået tvivl om de geologiske og hydrogeologiske forhold i det centrale byområde. Derfor har regionen gennemført et geologisk og hydrogeologisk modelarbejde samt udarbejdet en særskilt Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg (2014). Da indsatsen i Svendborg har været en særlig udfordring, følger Side 9 af 34

14 den en anden takt end fastlagt i regionens strategirevision. Se grundvandsstrategien her: I 2015 har regionen indledt en revision af grundvandsstrategien, som skal gælde fra Baggrunden for revisionsarbejdet er lovændringer, afslutningen af grundvandskortlægningen i 2015 med udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vandværker og indsatsområder samt udløbet af Grundvandsstrategi I 2014 startede vi 35 indledende undersøgelser inden for modelområdet. Undersøgelserne er afsluttet i 2015, og størstedelen også afgjort i Heraf er 7 lokaliteter prioriteret til videregående grundvandsundersøgelser. Heraf er de 2 allerede på arbejdsplanen 2016 (AP16), og de øvrige 5 lokaliteter afventer høringssvar fra kommunen vedr. påbudsmulighed. I 2015 startede vi 43 indledende undersøgelser udenfor modelområdet. Størstedelen af disse er undersøgt og afsluttet i Heraf er 12 lokaliteter blevet prioriteret til videregående grundvandsundersøgelser. Heraf er 4 lokaliteter allerede med i AP16, og vi afventer høringssvar fra kommunen vedr. påbudsmulighed på 8 lokaliteter. Det vil sige, at vi er færdige med de indledende undersøgelser i Svendborg. Sagsbehandling på enkelte sager afventer dog høringssvar fra kommunen. Status for forureningskortlægningen I Region Syddanmark var der ved udgangen af 2015 kortlagt i alt lokaliteter, heraf på V1, som muligt forurenede, og på V2, som konstateret forurenede. (V2 er inkl. 618 lokaliteter, der er kortlagt både på V1 og V2). Figur 5: Oversigt over antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter i Side 10 af 34

15 Regionens kortlægningsindsats i 2015 har betydet, at der både er kommet nye lokaliteter til og der er lokaliteter, som er udgået af kortlægningen. Kortlægningen sker både som et led i regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med regionens myndighedsopgaver, f.eks. når der konstateres forurening under bygge- og anlægsarbejder eller regionens miljøprioriterede indsats. Regionens opsporings- og mistankekortlægning (V1) har i 2015 omfattet: Vurderinger og kortlægningsafgørelser for 801 lokaliteter, heraf 591 nye kortlægninger på V1. I 2015 har regionen videreført, igangsat og/eller afsluttet indledende undersøgelser på 326 lokaliteter med henblik på at afgøre, om lokaliteterne er forurenede og derfor skal V2 kortlægges, eller om de skal udgå af kortlægningen. Undersøgelserne er afsluttet for 170 lokaliteter og heraf er 50 % blevet kortlagt på V2 og 50 % er udgået af kortlægningen. 145 af undersøgelserne er igangsat efter grundejers anmodning om en såkaldt boligundersøgelse inden for et år. I figur 6 er vist en oversigt over resultatet af de indledende undersøgelser i forhold til de indsatshensyn, der har begrundet de indledende V2-undersøgelser. Resultatet er vist for de lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2 i perioden efter en indledende undersøgelse. De indsatshensyn, der skelnes mellem her er: 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads, 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til areal anvendelsen. Den samme lokalitet kan således have mere end et indsatshensyn men fremgår kun en gang på figuren. Figur 6: Indsatshensyn i de af regionens indledende undersøgelser, der har ført til kortlægning på V2. Side 11 af 34

16 Regionen prioriterer grundvandsindsatsen højst, men da efterspørgslen på indledende undersøgelser fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde er stor, sættes en stor del af undersøgelserne i gang efter ansøgning fra boligejerne. Regionen skal gennemføre boligundersøgelserne inden for 1 år fra tidspunktet for grundejerens anmodning (lovkrav). Status for den videregående indsats Regionens videregående indsats sker indenfor V2-kortlagte lokaliteter, der er omfattet af offentlig indsats. De fleste af disse lokaliteter indebærer en potentiel grundvandsrisiko og et stort antal af lokaliteterne indebærer en potentiel sundhedsrisiko i forbindelse med anvendelse til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. For at klarlægge omfanget af forureningen og den trussel den udgør overfor grundvand, indeklima, kontakt med forurenet jord og miljøet i øvrigt, gennemfører regionen videregående forureningsundersøgelser på lokaliteterne. Oprensninger kan efterfølgende vise sig nødvendige og det sker typisk ved opgravning af den forurenede jord, behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier eller ved oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes yderligere. Nogle oprensningsforanstaltninger kræver en længerevarende driftsperiode efter etablering af oprensningsanlægget. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningen i en periode. Nogle forureninger er meget kostbare og regionen har måske ikke penge til at gå i gang med det samme, eller ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle og anvende ny teknologi til oprensningen først. Andre forureninger udgør ikke en trussel i øjeblikket, og det er måske usikkert hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen som oftest overvåge forureningen i en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge penge på en oprensningsindsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Figur 7: Antal sager med miljøprioriteret indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Omfanget af den indsats, der er forbundet med de enkelte forureningssager kan variere betydeligt. I 2015 har regionen gennemført en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret videregående indsats i form af undersøgelser, oprensninger, drift af oprensninger og overvågning af forureningstilstanden på i alt ca. 158 lokaliteter. Denne indsats har Side 12 af 34

17 kostet 21,5 mio. kr. ekskl. moms. Ressourceforbruget til den enkelte forureningssag kan variere betydeligt. Det fremgår af figur 8 nedenfor, at særligt udgifterne til oprensninger kan variere meget, og at videregående undersøgelser og oprensninger er mere omkostningskrævende end drift af oprensninger og overvågning. Figur 8: Udgifter til den miljøprioriterede indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. I figur 9 er en oversigt over de indsatshensyn, der har været udslagsgivende for den miljøprioriterede indsats i De hensyn, der skelnes imellem her, er hensynet til: 1) Beskyttelse af grundvandet 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen 4) Væsentlige miljøhensyn i øvrigt, f.eks. til vandløb, søer og havet. Indsatsen på en lokalitet er i flere tilfælde begrundet i mere end ét hensyn. I overensstemmelse med regionens strategi er hensynet til grundvandet det fremherskende indsatshensyn på nær for de oprensninger og driften af oprensningerne der er udført i Side 13 af 34

18 Figur 9: Indsatshensyn i regionens miljøprioriterede indsats i 2015 fordelt efter trin i indsatsen. Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder; staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af staten. Grundvandskortlægningen følges op af konkrete planer for den grundvandsbeskyttende indsats. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders grundvandsbeskyttende indsats lægger regionen vægt på, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne og regionen. Regionens planlægning af kortlægningsindsatsen af hensyn til grundvandet, tager udgangspunkt i figur 10, der viser en status for arbejdet med kortlægning af jordforurening (på vidensniveau 1). Regionen prioriterer løbende sin indsats i alle faser/trin for at opnå den mest optimale indsats. Side 14 af 34

19 Regionen har desuden bidraget til den fælles grundvandsbeskyttende indsats i 2015 fx gennem: Deltaget i et større antal møder om grundvandskortlægningen med Naturstyrelsen, kommunerne og vandværkerne m.fl. Deltaget i et større antal møder om kommunernes indsatsplanlægning og i møder i kommunale koordinationsfora. Videreført et offentlig privat innovations samarbejde (OPI) med Vandcenter Syd, Odense Kommune m.fl. om grundvandsbeskyttelsen i Odense Vest. Igangsat et partnerskabsprojekt med Esbjerg Kommune og DIN Forsyning A/S samt Vejen Kommune og Læborg Vandværk om pesticider med fokus på samarbejdet mellem partnerne og afprøvning af konkrete handlemuligheder. Videreført samarbejdet i Grundvandsforum Syd, som er et dialogforrum om grundvandsbeskyttelse i den jyske del af regionen. Formålet er at styrke samarbejdet yderligere i forhold til den fælles grundvandsbeskyttende indsats, som kommunerne, Naturstyrelsen og regionen gennemfører. Udvekslet data om grundvandskortlægningen og V1- og V2- kortlagte grunde med Naturstyrelsen. Udvekslet data om indsatsplaner og V1- og V2- kortlagte grunde med en række kommuner. Opdateret en række geografiske data fx områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande, indsatsområder, mm. Videreført regionens webservice for kommuner og vandforsyninger. Formålet er at give hurtig og let adgang til data, særligt indvindingsoplande til almene vandværker. Tjenesten er midlertidig, idet Naturstyrelsen forventes at gøre disse data tilgængelige på et tidspunkt. Udarbejdet høringssvar til fx bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, vejledning om indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, ændringsbekendtgørelser til gennemførelse af direktiv 2013/39/EU mv. Udarbejdet kommentarer til indsatsplaner, grundvandskortlægningsrapporter mv. Fremover vil regionen fortsat have stor fokus på viden-, data- og informationsudvekslingen med navnlig staten, kommunerne og vandforsyninger i regionen. Side 15 af 34

20 Figur 10: Status for kortlægning af jordforurening (på vidensniveau 1). Side 16 af 34

21 4. Mindske sundhedsrisikoen Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Regionen har allerede gennemført og afsluttet flere målrettede tiltag for at mindske sundhedsrisikoen. F.eks. er der gennemført en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner inden for de gamle bykerner i regionens større byer. Denne indsats blev afsluttet i Ligesom regionen har gennemført en systematisk opsporing af forureninger på renserier og udført indledende undersøgelser og risikovurderinger, hvor det var relevant. Det skyldes, at renserier meget ofte er forurenede, og at forureningen tit bl.a. udgør en sundhedsmæssig risiko. Hertil kommer at kommunerne og regionen løbende arbejder sammen om at sikre, at etablering af for eksempel nye boliger eller legepladser på forurenede arealer, kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Som nævnt prioriterer regionen i de kommende år indsatsen overfor forureninger der truer områder med værdifuldt grundvand højest. Indsatsen overfor forureninger der truer indeklimaet i boliger har anden prioritet. Forureningerne der kun udgør en risiko ved direkte kontakt har tredje prioritet. Det skyldes, at i hovedparten af disse tilfælde kan risikoen fjernes ved rådgivning om brugen af det forurenede areal. Prioritering af indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi:) Region Syddanmark prioriterer i de kommende år indsatsen for at mindske sundhedsrisikoen ud fra disse kriterier: Forureninger der medfører en kraftig indeklimapåvirkning vil blive prioriteret til en indsats, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. Kun i særlige tilfælde hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko vil en indsats overfor jordforurening med kontaktrisiko, blive prioriteret. Desuden vil regionen oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. Prioriteringen af grundvandsindsatsen betyder, at der ikke gennemføres nye ekstra indsatser for at opspore lokaliteter med indeklima- og kontaktrisiko, end hvad der følger af den grundvandsrettede indsats, samt hvad der følger af at gennemgå og færdiggøre, det materiale som blev indsamlet af amterne. Side 17 af 34

22 Værditabsordningen særlig indsats for boligejere Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremrykket indsats. Undersøgelser og oprensninger sker efter først til mølle princippet. Det er regionen, der gennemfører undersøgelser og oprensninger samt hjemsøger bevillinger til arbejdet hos Statens Administration. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på videregående undersøgelser, mens der er over års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. I 2015 har regionen været bygherre på 15 videregående forureningsundersøgelser og 14 oprensninger og driftssager under værditabsordningen. 11 sager er startet i 2015, 18 sager er videreført fra tidligere år. Af disse er 8 sager med drift. 14 sager er afsluttede i Omfanget af undersøgelser og oprensninger under værditabsordningen varierer og de kan tidsmæssigt strække sig over mere end et år. Sagerne videreføres ofte hen over årsskiftet. Figur 11: Antal nye, videreførte og afsluttede sager under værditabsordningen i Til indsatsen i 2015 er der anvendt 1,24 mio. kr. ekskl. moms. I takt med, at boligejerne søger om at få gennemført forureningsundersøgelser og oprensninger, skal regionen frigøre de nødvendige personaleressourcer fra den miljøprioriterede indsats til indsatsen under værditabsordningen. Ressourcebehovet til værditabsordningen varierer betydeligt fra år til år. Figur 12 på næste side viser antal af sager behandlet under værditabsordningen i perioden 2008 til Side 18 af 34

23 Figur 12: Antal sager behandlet under værditabsordningen i Nuancering af forureningskortlægningen For grundejerne kan det være vanskeligt at forholde sig til, hvad kortlægningen konkret betyder, og særligt når der er tale om et areal med bolig, kan det også give anledning til bekymringer. Derfor er der udviklet et system, der nuancerer forureningskortlægningen på boligejendomme. Systemet er udviklet i samarbejde med realkreditinstitutterne for at gøre det nemmere at optage lån i de boligejendomme, hvor forureningen ikke har betydning for anvendelsen til bolig. Ofte udgør forureningen ikke nogen risiko, eller risikoen kan fjernes ved at følge nogle enkle råd om anvendelsen af det forurenede areal. Regionen nuancerer forureningsrisikoen i forhold til tre forureningskategorier: Nuancering tre forureningskategorier: F0 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, og regionens indsats er afsluttet. F1 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis simple råd følges. Regionen giver gode råd om en hensigtsmæssig brug af arealet og regionens indsats er afsluttet. F2 Jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller nærmere undersøgelser er nødvendige og det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats. Regionen nuancerer kortlægningen, samtidig med at der træffes afgørelse om V2- kortlægning. Ejere af boliggrunde, hvis ejendom er blevet V2-kortlagt før systemet blev indført, kan få nuanceret kortlægningen ved at henvende sig til regionen, hvis der er forurenet på boligdelen. Side 19 af 34

24 Figur 13: Resultat af nuanceringen af kortlægningen på 59 forurenede boliggrunde i I 2015 har regionen nuanceret kortlægningen for 59 V2-kortlagte boliggrunde, og kun for ca. hver fjerde har forureningen en sundhedsmæssig betydning eller det er nødvendigt med nærmere undersøgelser (F2). Antallet af nuanceringer ligger under antallet i perioden 2008 til 2012 hvor regionen nuancerede V2-kortlægningen på i gennemsnit 109 boligejendomme, jf. figur 14. Figuren viser også at langt de fleste grunde kan nuanceres med F0. Det vil sige at forureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for anvendelse af boligen. Figur 14: Resultatet af nuanceringen af kortlægningen på 715 boliggrunde i Side 20 af 34

25 Boligerklæringer Når den offentlige indsats af hensyn til arealanvendelsen på en V2-kortlagt boligejendom er afsluttet, udsteder regionen en boligerklæring om, at forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. Regionen har udarbejdet og indberettet i alt 65 boligerklæringer i Side 21 af 34

26 Indsats for at mindske grundvands- og indeklimarisiko et eksempel I 2015 har Region Syddanmark arbejdet for at fjerne den sundhedsmæssige risiko fra jordforurening på et antal forurenede grunde med boliger. Her er et eksempel fra Holsted, hvor regionen har arbejdet med at fjerne en forurening, der udgjorde en sundhedsmæssig risiko for grundvandet i området og indeklimaet i nærliggende boliger. Forureningen stammer fra et tidligere renseri. Fakta Storegade 86, Holsted Forurening: Der har på ejendommen Storegade 86 i Holsted været drevet tøjrenseri i en periode fra ca til ca Renseridriften har medført en kraftig forurening af jord, poreluft og grundvand på selve ejendommen og de omkringliggende ejendomme. Det tidligere Ribe Amt og efterfølgende Region Syddanmark har siden år 2001 kæmpet for at sikre de omkringliggende boliger mod afdampning fra forureningen. Efter køb af ejendommen blev den tidligere renseribygning i 2014 nedrevet, hvorved oprensning af den kraftige jordforurening blev mulig. Formål: Formålet med oprensningen har været at sikre grundvandsressourcen i området samt at forhindre forurening i at dampe ind i nærliggende boliger. Indsats: Der er foretaget afgravning af forurenet jord til en dybde af ca. 12 m under terræn. I alt er der udført en massefjernelse på 95 %. Herved er nedsivningen til det primære grundvand reduceret med 88 %. Da forureningen var beliggende forholdsvist dybt og delvist under hovedgaden i Holsted St., har det været nødvendigt at etablere en boret betonspunsvæg og foretage delvis afspærring af hovedgaden i oprensningsperioden. Effekt: Da langt hovedparten af forureningen nu er fjernet, er truslen overfor områdets grundvandsinteresser markant reduceret og den fremtidige grundvandsindsats derfor afsluttet. Oprensningen forventes desuden at have elimineret risikoen for boligerne i området. Bekræftende undersøgelser er i gang. Beløb: Ca kr. ex. moms (foruden de egentlige afværgeomkostninger er også inkluderet skitseprojektering, detailprojektering og forundersøgelser mv.). Derudover er der tidligere udført undersøgelser, afværgeforanstaltninger inkl. drift, opkøb og nedrivning af ejendomme i det tidligere Ribe Amt og Region Syddanmark for ca kr. ex. moms. Side 22 af 34

27 5. Overfladevand og natur Overfladevand og natur blev 1. januar 2014 skrevet ind i jordforureningsloven som et nyt indsatsområde. Overfladevand er kyster og fjorde samt målsatte vandløb og søer. Regionerne og Miljøstyrelsen har aftalt, at alle kortlagte lokaliteter med udgangen af 2018 skal være gennemgået i forhold til risiko over for overfladevand og natur. Miljøstyrelsen har udarbejdet et screeningsværktøj, som regionerne skal anvende til opgaven. Screeningsværktøjet er under fortsat udvikling og tilpasning. Regionernes opgaver i forhold til overfladevand og natur frem til og med 2018 kan inddeles således: Regionerne skal foretage kildeopsporing, risikovurdering, eventuelt udføre en akut indsats i forhold til jordforureninger, der truer overfladevand og foretage en prisberegning af indsatsen. Regionerne gennemfører en indledende automatisk screening af alle V1- og V2-kortlagte lokaliteter. Dette har resulteret i en liste med godt l forurenede grunde der potentielt kan true overfladevandet. I Region Syddanmark er antallet ca. 900 forurenede grunde hvor der er en identifikation på en risiko for overfladevand. Regionerne foretager en bearbejdet screening af lokaliteterne på listen, hvor der inddrages flere oplysninger om forureningerne og det overfladevand eller den natur, den muligvis truer. Ved udgangen af 2015 havde regionerne gennemført bearbejdet screening af godt 500 lokaliteter. På baggrund af de gennemførte screeninger skal der udarbejdes et realistisk skøn over udgifterne til undersøgelser og oprensninger i perioden på de forurenede grunde, der udgør en risiko over for overfladevand og natur. Flere regioner har gennem en årrække udført en indsats over for forureninger, der kan true overfladevand: I Region Syddanmark har vi således ydet en betydelig indsats i Kærgård Klitplantage, hvorfra forurening strømmer ud mod Vesterhavet. I Region Syddanmark er der i alt lavet bearbejdede screeninger på 133 grunde i 2015, heraf 35 er nye kortlægninger. Det er vurderet at de 87 af dem ikke udgør en potentiel risiko for overfladevand. Af de 46 grunde, hvor der fortsat vurderet at være en risiko for målsat overfladevand, er overfladevand den eneste offentlige indsats på 23 af dem. Figur 15. Figuren viser parametre, der er justerbare i en bearbejdet screening (fra Miljøstyrelsens vejledning til screeningsværktøjet). Side 23 af 34

28 6. Borgerservice Regionens borgerservice- og myndighedsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og Oliebranchens Miljøpulje m.m. bidrager til at opfylde regionens strategi på især følgende to målområder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi) Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi) Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med en tilladelse fra kommunen ( 8-tilladelse). Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikres det, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. 8-tilladelsen opkaldt efter 8 i jordforureningsloven, skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter endt byggeog anlægsarbejde eller forøger risikoen for forurening af grundvandet. Regionen har sagsbehandlet i alt 134 kommunale tilladelser efter 8 i Heraf er 134 igangsat i 2015 og 0 er videreført fra tidligere år. I alt er 133 af sagerne afsluttet i Denne type sager er ofte meget omfattende og kan strække sig over flere år. Regionen har endvidere behandlet undersøgelser og/eller oprensninger finansieret af private eller andre, hovedsagelig med det formål at få udtaget en ejendom af kortlægningen eller for at undersøge ejendommen nærmere for forurening inden der gennemføres bygge- og anlægsarbejder. Regionen har afsluttet i alt 262 af disse sager i Denne type sager varierer meget i omfang og varighed. Oliebranchens Miljøpulje er en ordning oprettet tilbage i 1993 med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte servicestationer og detailsalgsanlæg for olie og benzin. Indsatsen er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen, men i høj grad også vigtig for sundheden for de mennesker, der opholder sig i bygninger ovenpå forureningen. Nogle af stofferne fordamper nemt, og de kan derfor trænge ind i bygningerne, hvor de påvirker indeklimaet. Side 24 af 34

29 I starten af 2015 resterede der at blive behandlet/afsluttet 3 sager under OMordningen, som er under nedlukning. Region Syddanmark forventer at afslutte arbejdet med OM-ordningen i Under villatankordningen, jf. 48 i jordforureningsloven, har regionen behandlet 12 forureningssager og regionen har været inddraget i 42 andre påbudssager. Endelig har regionen gennemført kortlægningsvurderinger i 57 sager, hvor kommunen har givet slaggetilladelse eller tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven 19. Figur 16: Nye, videreførte og afsluttede borgerservicesager, som regionen har behandlet i Det bemærkes, at der i figur 16 ikke tages højde for, at en stor del af borgerservicesagerne strækker sig over mere end et år og derfor videreføres hen over årsskiftet. Dette gælder også for behandlingen af tilladelser efter 8, hvor regionen fortsat lever op til kravet om max. 4 ugers sagsbehandlingstid. Side 25 af 34

30 Omfanget af regionens borgerservicesager har de sidste år ligget forholdsvis konstant. Figur 17 viser desuden at Oliebranchens Miljøpulje er under nedlukning. Figur 17: Oversigt over regionens myndighedsopgaver Side 26 af 34

31 7. Rådgivning og kommunikation Åbenhed, service og dialog (uddrag af strategi): Regionens konkrete viden om de forurenede arealer og generelle rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og andre myndigheder. Region Syddanmark vil: Give relevant information af generel karakter og konkret information om den planlagte indsats via udarbejdelse af årlige arbejdsplaner, god direkte kommunikation til borgere gennem udbygning af regionens hjemmeside og ved direkte kommunikation. Gøre det muligt via hjemmesiden at afklare, om et areal er forurenet eller under mistanke for at være det. Videreføre vores direkte rådgivning via tlf., mail og brev om konkrete spørgsmål angående forurenede arealer. Oplysninger om jordforurening er vigtig og relevant for mange borgere f.eks. grundejere, kommende købere, ejendomsmæglere, kommuner, staten, miljørådgivere m.fl. Derfor har regionen gjort en særlig indsats for at gøre oplysninger om jordforurening nemt tilgængelige via en søgeside på internettet. Denne service dækker hele regionen. Figuren herunder viser, hvordan søgesiden har afløst en stor del af de direkte henvendelser siden 2008, hvorfra søgesiden dækker hele regionen. I 2015 var der forespørgsler på regionens hjemmeside, medens regionens medarbejdere har besvaret 876 direkte forespørgsler via brev eller mail. Figur 18: Antal direkte forespørgsler og webforespørgsler på attester i perioden Side 27 af 34

32 Hvornår blev henvendelserne besvaret i perioden fra (%)? Figur 19: Svartid på henvendelser i perioden Figur 19 viser, at svartiden er kort for de 876 direkte henvendelser. Således blev 95 % af henvendelserne besvaret inden 3 dage. Regionen arbejder løbende med at forbedre sin kommunikation og dialog med borgere og interessenter. I 2015 er det bl.a. udmøntet i følgende aktiviteter: Der er gennemført en brugerundersøgelse. Undersøgelsen har haft som formål, at belyse, hvordan boligejere oplever forløbet og samarbejdet med Miljø og Råstoffer fra de modtager varsling om V1 kortlægning og frem til afgørelsen om kortlægning af deres grund. Formålet med undersøgelsen har været at afdække forbedringsmuligheder i både den skriftlige og mundtlige kommunikation i kortlægningsforløbet. Resultatet af undersøgelsen skal afdække, om der er behov for eller forslag til ekstra kommunikationstiltag over for ejere der bor på en kortlagt grund. Vi har videreført arbejdet med en fornyelse af regionens hjemmeside, med det formål at sikre en god borgerservice, således at det uanset målgruppe skal være enkelt, logisk og hurtigt at finde de oplysninger, man søger. I forhold til boligejere, der gerne vil rense op eller bygge på en forurenet grund, har vi udarbejdet en pjece, der indeholder oplysninger om, hvem de skal kontakte, og hvad de skal gøre inden de går i gang med at bygge, grave eller sælge en forurenet grund. Information om regionens arbejde på jordforurenings- og råstofområdet i pressen. Side 28 af 34

33 Regionerne og Miljøstyrelsen har hidtil samarbejdet om at udarbejde en årlig redegørelse over indsatsen på jordforureningsområdet. Efter at Miljøstyrelsen har besluttet at basere sig på digitale data, har regionerne valgt selv at udarbejde en fælles regional redegørelse om indsatsen. Det sker som led i en fælles strategi, der skal understøtte og udvikle regionerne på områder, hvor det giver effekt at gennemføre en fælles indsats. Den første publikation Jordforurening en regional opgave. Nøgletal for 2014 blev udarbejdet i 2015 og kan ses på regionens hjemmeside. 8. Store jordforureninger Miljøstyrelsen indledte i 2004 et arbejde med at identificere en række store forureningssager, hvor sundhed, grundvand eller overfladevand kan være truet og hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. I 2007 medvirkede Region Syddanmark ved en detaljeret opgørelse over store jordforureningssager i Danmark, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. På det tidspunkt var der 44 store jordforureninger i regionen og frem til udgangen af 2006 havde de tidligere amter i regionen brugt ca. 315 mio. kr. på disse forureningssager. Siden 2007 er der tilføjet yderligere fire lokaliteter til listen, således at der nu er kendskab til 48 store jordforureningssager i regionen. I 2015 har regionen gennemført indsats på de 19 store jordforureningssager for i alt 14,9 mio. kr., jf. tabel 3. Lok.nr. Betegnelse Aktivitet Udgifter (i kr.) Rebbelsgrave Losseplads Drift Nyborg Gasværk Monitering Odense Købstads Losseplads Monitering Cotti-Rens Drift og Monitering Maskinfabrik Rugårdsvej Drift Karma Arbejdstøj, Renseri Undersøgelse og oprensning Ringe Gasværk Monitering Ringe Tjære- og Asfalt Drift og Monitering Renseri, Kobberbæksvej Drift Vapokon Drift Knarreborg Maskinfabrik A/S Drift Clip Rens Undersøgelse Kærgård Plantage, Grindsted Products Oprensning og monitering Grindsted By Undersøgelse og oprensning Renseri og trykkeri, Storegade 86 Oprensning og drift Vejen Losseplads Monitering Phønix Contractors Undersøgelse og drift Hård-Krom Drift Vaskemiddelfabrik og renseri, Oprensning og drift 74 Dyrehavegårdsvej Sum Tabel 3: Aktiviteter på store forureningssager i Udgifterne til Kærgård Plantage er inkl. monitering, hvortil Region Syddanmark afholder alle udgifter uden tilskud fra. Side 29 af 34