HAM 5090, Klovtoft, sagsnr. 10/3199, Hellevad sogn, Sønder- Rangstrup herred, Aabenraa amt. Sted nr

Transkript

1 HAM 5090, Klovtoft, sagsnr. 10/3199, Hellevad sogn, Sønder- Rangstrup herred, Aabenraa amt. Sted nr Arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med skovrejsning af matr. 3 i Klovtoft. Resultatet af forundersøgelsen var et ældre romertidshus i flere faser. Derudover fremkom der i grøften ved siden af en mængde stolper, der sikkert hidrører fra endnu en hustomt. Indhold Rødt areal markerer undersøgelsesområdet matr3, Klovtoft. Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 3 Udgravningsmetode... 3 Fremtidigt arbejde... 4 Tidstavle... 5 Ordliste... 6 Bilag 1. De tre grøfter på baggrund af et orthofoto 2. De tre grøfter med de opmålte anlæg 3. Tolkningsforslag 1 4. Tolkningsforslag 2 5. Tolkningsforslag Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.

2 Klovtoft Sb. nr. 97 Hellevad sogn HAM 5090 Arkæologi Haderslev 2010 Mette Nissen Rapport Undersøgelsens forhistorie og resultat I forbindelse med ønsket om skovrejsning på matr 3 og 270 i Klovtoft, foretog Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev en forundersøgelse af et godt 2,3 ha stort areal. Undersøgelsen blev udført af arkæolog Mette Nissen og udgravningsassistent Leif Christensen den 2. december Da tiden var knap, lykkedes det kun at anlægge to grøfter i den sydøstlige del af området på matrikel 3, og ikke at undersøge matrikel 270 vest herfor. Den østligste ns orienterede grøft gemte på syv fyldskifter i den aller sydligste del af grøften. Af disse blev tre snittet. Disse er stolper tolkes som mulige stolper fra et jernalderhus. Da der ligeledes blev påtruffet stolper i den anden grøft, der ligger 20 vest for denne, er det nærliggende at de to områder har en indbyrdes relation. I denne vestligste grøft fremkom nemlig 34 stolper, hvoraf otte er snittet. Disse er alle stolper, og nogle af dem har dimensioner til at kunne tolkes som tagbærende stolper til et treskibet hus. Antagelig skal stolperne tolkes som et hus i flere faser. Se i øvrigt bilag 3,4 og 5 for tolkningsforslag. En anslået bredde på huset/husene er ca. 4 m, men længden kendes ikke. Husene (faserne) består af tagbærende stolper, der ligger som parvise sæt. De har en indbyrdes afstand af ca. 2 m. Det er netop ud fra disse dimensioner samt stolpernes indbyrdes placering, at huset antagelig skal dateres til ældre romersk jernalder, 50 f.kr.-150 e.kr. Se tidstavle s. 5. Administrative data Arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med skovrejsning af et 2,3 ha stort areal. Byherre afholder ifølge museumsloven 27 udgifterne til undersøgelsen, da arealet overstiger 5000 m 2. Bygherre/ejer: Gravmaskine: Udført af: Lars Johannesen Klovtoftvej Rødekro Arne Andersen, Rejsby Museum Sønderjyllnad Arkæologi Haderslev, Dalgade Haderslev/Mette Nissen Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Frauke Witte, Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. 2

3 Klovtoft Sb. nr. 97 Hellevad sogn HAM 5090 Arkæologi Haderslev 2010 Mette Nissen Rapport Topografi, terræn og undergrund Det undersøgte areal er beliggende i den nordlige del af Klovtoft. Mod nord befinder sig flere vådområder, mens der til de andre sider er spredt bebyggelse (Klovtoft). 400 m syd for matr 3 og 270 ligger Rødå. Undersøgelsesområdet ligger i fladt terræn og på veldrænede jorde. Undergrunden er lysegul til orange og let brunligt sand. Få steder mere gruset. Der ses en tendens til aldannelse. Muldtykkelsen: Ca. 35 cm. Som det kan ses på det preussiske kort fra 1880 erne, ligger det undersøgte areal på i et veldrænet område. Læg mærke til Rødå mod syd. Målesystem Der blev ikke etableret et egentligt målesystem ved undersøgelsen, da der ikke var tid til dette. Der blev lagt en grøft ud på matrikel 3 vha kompas, så retningen blev ns. To landmålerstokke en i hver ende blev sat ud til markering af grøften. Ligeledes blev den anden grøft sat af vest for den første vha målebånd. Her blev grøften også sat af med landmålerstokke 20 m fra den første grøft. En tredje og noget kortere grøft blev sat af på samme vis øst for den første grøft Ved endt forundersøgelse blev grøfterne indmålt i UTM32 euref89 med præcisions-gps af vores landmåler. Udgravningsmetode Som omtalt i afsnittet Målesystem, blev tre grøfter sat af vha kompas og målebånd. Da der fremkom anlæg i den første grøft, blev der foretaget udvidelser, der hvor hustomten/tomterne lå og ligeledes lidt længere oppe i grøften, hvor flere anlæg (stolper) dukkede op. Der kunne dog ikke udskilles nogle egentlige hustomter eller lign. ud fra stolperne her. For at sikre os, at vi havde afgrænset huset og eventuelle andre hustomter, lagde vi yderligere en grøft 20 m øst for den første. Her fremkom stolper i den nordlige del. Disse lykkedes 3

4 Klovtoft Sb. nr. 97 Hellevad sogn HAM 5090 Arkæologi Haderslev 2010 Mette Nissen Rapport det dog heller ikke at tolke yderligere. For at komme bebyggelsens omfang lidt nærmere, blev yderligere en grøft gravet øst for den første og den anden grøft. Denne grøft er dog betydelig kortere end de to andre og fundtom. De tre grøfter blev gravet med en ca. 2 m bred rabatskovl uden tænder. Mulden blev rømmet af ned til undergrunden. Bag maskinen gik to personer, der rensede fladen af med skovl, for at finde anlæg og fund. Eventuelle anlæg blev markeret med hvide pinde. Undervejs blev snittet relevante anlæg, for at sikre, at der var tale om stolper, og for at se bevaringsgraden af disse. Efter indmåling ved landmåleren, blev grøfterne dækket til igen. Fremtidigt arbejde på stedet Da der erfaringsmæssigt vil ligge andre bygninger i tilknytning til de fundne huse, har museet afsat et 70 x 50 stort areal omkring huset/husene. Inden for det afsatte areal må der ikke foretages skovrejsning med dybdepløjning uden forudgående arkæologisk undersøgelse. Området kan i stedet beplantes ved hjælp af skånsom jordbearbejdning, men museet foretrækker, at området kommer til at henligge helt uden beplantning. Hvis der skulle ønskes en skånsom skovrejsning henover det friholdt areal, vil museet godt informeres herom i god tid. Under forudsætning for at ovenævnte forholdregler opfyldes, ønsker museet ikke at foretage sig yderligere på stedet, hvorfor skovrejsningen kan påbegyndes. Mette Nissen Museumsinspektør Haderslev, den 27. januar

5 Klovtoft Sb. nr. 97 Hellevad sogn HAM 5090 Arkæologi Haderslev 2010 Mette Nissen Rapport 5

6 Klovtoft Sb. nr. 97 Hellevad sogn HAM 5090 Arkæologi Haderslev 2010 Mette Nissen Rapport Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. 6

7 Klovtoft Sb. nr. 97 Hellevad sogn HAM 5090 Arkæologi Haderslev 2010 Mette Nissen Rapport Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 7

8 Matr 3 Matr 270 Bilag 1 HAM 5090 Klovtoft matr 3. Kortbaggrund: Orthofoto. Pink stiplet areal: Planlagt skovrejsningsområde; Blå firkant: Areal, der skal friholdes for skovrejsning med reolpløjning; Hvide arealer: Arkæologisk prøvegravet; tynd rød streg: Matrikelgrænse.

9 Bilag 2 HAM 5090, Klovtoft matr 3. De tre grøfter indplaceret i undersøgelsesarealet, der er markeret med gult.

10 Bilag 3 HAM 5090, Klovtoft matr 3. Tolkningsforslag 1.

11 Bilag 4 HAM 5090, Klovtoft matr 3. Tolkningsforslag 2.

12 Bilag 5 HAM 5090, Klovtoft matr 3. Tolkningsforslag 3.