Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Transkript

1 Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE

2 ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Læring med IT... 6 Den røde tråd... 7 Evalueringskultur... 9 Læsning... 9 Opfølgning og nye indsatsområder Natur og udeliv Faglig udvikling Samarbejde og trivsel Udfordringer Kapaciteten Udvikling af samdriftsordning Skolesamarbejde Tabeller Rammebetingelser Resultater Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-15 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen 2

3 Tlf.: Fax: Hjemmeside Skoleleder: Stedfortræder: Ledende pædagog: Assisterende leder Lars Svendsen Kirsten Dam Allan Næsby Ulla Steensen ligger 14 km nordvest for Horsens med gode transportmuligheder til både Horsens, Silkeborg, Skanderborg og Vejle. har børn fra klasse. I børnehaveklassen og første klasse i indeværende skoleår er der 2 spor, ellers er der 1 spor i de øvrige årgange. Overbygningsskole har i indeværende skoleår været Sønder Vissing Skole. Fremadrettet har Nim skole både Lund Skole og Brædstrup Skole som overbygning og Børnehus er en samdriftsordning, hvor børnehave, vuggestue og skole har fælles ledelse. P.t. er der 165 skolebørn, hvoraf 70 går i SFO, ca. 100 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. 3

4 Samlet vurdering af skolen arbejder målrettet med udvikling af skolens pædagogiske praksis, og de har en særlig opmærksomhed på, hvordan der kan skabes en rød tråd gennem Børnehus, og overbygningsskolerne. Skolen arbejdet målrettet med de fælles indsatsområder og sætter derudover fokus på natur og udeliv samt samarbejde og trivsel. Skolens evaluerer indsatserne og lægger nye planer på baggrund af de opnåede resultater og erfaringer. Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at langt de fleste elever har gode forudsætninger for en god læseudvikling, og skolens læseresultater er også tilfredsstillende. Lærernes uddannelsesniveau ligger på alle områder inden for kommunens måltal på 80 % med linjefag eller lignende uddannelse. Elevfraværet på skolen er på 8,1 dage i gennemsnit pr. elev, hvilket er under kommunens gennemsnit. Der er hovedsageligt tale om fravær på grund af sygdom. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, dialog med skolen og skolens selvevaluering. 4

5 Rammebetingelser Budget 2010 Løn: Øvrig drift: kr kr. Personaletal Der er i skoleåret 10/11: 1 skoleleder 14 lærere og børnehaveklasseledere 4 pædagoger (som også arbejder i børnehaven) 1 teknisk serviceleder. 1 sekretær 1 rengøringsassistent 5

6 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Læring med IT Mål at fastholde og videreudvikle brugen af personale-, elev- og forældreintra som kommunikationsplatforme fastholde brugen af junior pc-kørekortet som grundlag for it-undervisningen på alle klassetrin at udvikle kompetencerne i brug af Smart Boards, levende billeder og web2-tjenester i undervisningen. Handlinger Indeværende skoleår har været et implementeringsår i forhold til at nå de opstillede mål. En lokal it-læseplan har understøttet målene. Det gælder stadig, at stort set al kommunikation med forældre er digital. Ved at følge logfiler kan man se, der også er en aktiv brug fra forældreside, så vi har en gensidig kommunikation via intra. Med god understøttelse fra læringscenteret følges der op på målene i junior pc-kørekortet i alle klasser, så eleverne har nået målene i 3. og 6. klasse. Ligeså med god understøttelse fra læringscenteret har alle teams været i gang med at arbejde med levende billeder. Smart Boards i alle klasser understøtter kompetenceudviklingen blandt personalet i brugen af digitale undervisningsmidler. Evaluering Skolen følger den gennemsnitlige kommunale ratio for computere til elevbrug. I dette skoleår er alle computere reserveret hele tiden, og tilgængelighed er blevet et påtrængende tema. For at fortsætte udviklingen skal vi i 6 6

7 kommende skoleår have lagt en strategi for øget tilgængelighed. Det er nødvendigvis ikke computere, som skal kunne det hele, der er behov for. Men i dagligdagens læringsprocesser opstår løbende behov for informationssøgning, understøttelse til læsning eller skrivning, det at skrive en lille tekst eller det at kunne kommunikere digitalt er behov. Her er tilgængelighed tæt på eleverne uden at skulle reservere et centralt udviklingspunkt. Lærerne går i flere sammenhænge nu foran i brugen eksempelvis er den digitale kontakt kontaktbog blevet indført i flere klasser på lærerinitiativ. Fra skoleåret påtænker vi dette gennemført for alle klasser. Den røde tråd Mål Det er et mål at skærpe opmærksomheden på alle overgange i og børnehus - fra vuggestue til overbygningsskole. Der har i flere år været fokus på at skabe trygge overgange fra en afdeling til en anden. Målet er at videreudvikle på dette i forhold til at se perioden fra 0-13 år som et samlet forløb og have fokus på, hvilke kvalifikationer skal der specielt arbejdes i eksempelvis i indskolingen for at berede vejen bedst mulig til mellemtrinnet. Handlinger Vi har haft Pædagogiske arrangementer for pædagogisk ansatte i børnehus og skole med fokus på specielt på overgangene og med deltagelse af pædagogisk konsulent Sanna Lassen. Dette har givet nogle fælles pejlemærker specielt omkring forventningsafstemningen mellem skole og hjem. 7

8 Der har været et intensiveret samarbejde mellem de ældste børn i børnehave/skolen både med forløb hvor store underviser små og med fælles undervisningsforløb mellem børnehaveklasse og ældste børnehavegruppe. I overgangene: fra børnehave til børnehaveklasse fra børnehaveklasse til den øvrige indskoling fra indskoling til mellemtrin har vi personale, som følger børnene i overgangene. Herved følger historik, kultur og børnekendskab barnet. Vi har valgt til kommende skoleår at have en funktionslærer, som skal være med til at opkvalificere arbejdet med overgangene med fra en afdeling til en anden. Dette i samarbejde med en pædagog fra børnehaven. Evaluering Der er i indeværende år sket en udvikling i en fælles forståelse af, at vi i hele institutionen har en fælles opgave, som begynder i vuggestuen og fortsætter op i udskolingen. Det gælder både forældresamarbejde, barnets alsidige udvikling og den faglige progression. Vi har i flere år fået oparbejdet en kultur med trygge overgange. Med udviklingen specielt i indeværende skoleår er der store udviklingspotentialer, som vi kan arbejde yderligere med for eksempel inden for den faglige progression fra børnehave til skole. og Børnehus har en egen model for overgangen fra børnehave til skole, hvor børnene går i storbørnsgruppe hele året i børnehaven. Samarbejdet mellem storbørnsgruppen og skolen foregår over hele skoleåret med en øget intensivering udover året. Selv om udgangspunktet er, at der ikke er plads på skolen til en børnehavegruppe i foråret, så fungerer det rigtig fint. 8

9 Evalueringskultur Mål Det er et mål at udbrede systematikken og omfanget af den systematiske evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og evalueringen af undervisningen. Handlinger Brug af LUS (Læse Udviklings Standpunkt), bruges på alle trin i den løbende evaluering af elevernes læseudvikling. Skolens testplan er justeret, så de nationale test indgår i denne. I matematik bliver alle klassetestet forår og efterår med opfølgning fra matematikvejleder. Alle testresultater bliver samlet på kontoret og bliver brugt i forhold til klassekonferencer i forhold til enkeltelevers udbytte af undervisningen og teamsamtaler i forhold til klassernes udbytte af undervisningen. Evaluering er i en positiv udvikling med at bruge evalueringsredskaber i forhold til elevernes udbytte af undervisningen. Det har vist sig specielt nyttigt inden for målrettet forebyggende specialundervisning. Her er det med held er lykkedes at inddrage specialundervisningslærere til kursusforløb for grupper af elever, som man via testningen kunne se havde de samme udfordringer. Vi har stadig en udfordring i fælles forståelse af evaluering i de mindre fag. Et arbejde som prioriteres via fagudvalgene. Læsning Mål Fortsat styrkelse af elevernes læsekompetencer med specielt fokus på inddragelse af læsevejleder og udvikling af læsekompetencer på mellemtrinnet. 9

10 Handlinger Skolen har på 3. år læsebånd 20 minutter hver morgen efter morgensang. Der sker en videndeling kollegaer imellem i forhold til indholdet af læsebåndet, så der er varieret indhold, som udover den lystbetonede litteraturlæsning, tematiserer læsebåndet med emner som faglig læsning, læsning på engelsk, instruktionslæsning, højtlæsning for mindre elever m. m.. Læsevejleder er færdiguddannet og indgår i læringscenteret. Læsevejleder er med til at vurdere læseresultater og deltager i opfølgning på disse. De fleste lærere på mellemtrinnet har de sidste 2 år været på kursus i forhold til læsning generelt og faglig læsning specifikt på mellemtrinnet. CD-ord er grundigt introduceret i alle klasser og bliver brugt både til læse- og skrivestøtte i normalundervisningen. Evaluering Der arbejdes målrettet med læsning på alle klassetrin. Læsebåndet er både i forhold til gode læsevaner og daglige rutiner et gode, som alle er glade for. Indskolingen har haft de mest synlige fremskridt med læsning, mens der arbejdes målrettet på mellemtrinnet med læsning i alle fag. 10

11 Opfølgning og nye indsatsområder Natur og udeliv Mål Vi har fået skabt et udebasis-lokale med materialesamling og adgang til en spejderhytte i umiddelbar nærhed af skolen. Dette er gjort i et samarbejde mellem de lokale spejdere og samdriftsordningen, det vil sige skole og børnehave. Alle klasser skal bruge dette område i kommende skoleår, som en naturlig del af undervisningen. Dette både som undervisning i natur og teknik og som udeskole, hvor undervisningen i fagrækken, når det er muligt og relevant foregår udendørs, Handlinger Skole og børnehave har lavet en brugsaftale med spejderne, så skole og børnehave de kommende 3 år har brugsretten til spejderhytten i dagtimerne Indeværende skoleår har været præget af det planlæggende arbejde med blandt andet 2 pædagogiske arrangementer til inspiration til udeundervisning. Desuden er de grundlæggende fysiske faciliteter ved at være på plads. Vi har forpligtiget hinanden på, at udeskoleundervisning skal fremgå klassernes årsplan. De fleste materialer til udeliv og natur og teknik er placeret i en container i udeområdet, så de er let tilgængelige. Vi har forsøgt at lave gode skematekniske rammer så alle med udvidet skoledag (0.-3. klasse) har 4 lektioner i træk i grundskema, som kan bruges til udeundervisning. 11

12 Skolen har sammen med børnehaven valgt at prioritere indkøb af relevante materialer til udeundervisning op til kommende skoleår. Faglig udvikling Mål Det er et mål, at der i alle fag på udøves undervisning af høj faglig kvalitet. Handlinger Lærere fra er repræsenterede i 9 kommunale netværk, som er en god kilde til inspiration og videndeling. Fagligt er lærerne organiserede i team, så der foregår i dagligdagen et tæt fagligt samarbejde kollegaer imellem. Vi arbejder på andet år med læringscenter som understøttelse til almenundervisningen. Læsevejleder. bibliotekar og it-vejleder deltager i kommende skoleår i det kommunale vejlederkursus. Dette kombineret med det kommunale læringscenterarbejde giver gode rammer for fælles faglig udvikling. Samarbejde og trivsel Mål fastholde værdierne i, at skolen er et fællesskab som alle mærker, de er en del af fastholde at samarbejde på tværs af alder skal være naturligt for alle skal være et trygt sted for alle Handlinger Vi fastholder og udvikler den række af traditioner, vi har for skabelse og vedligeholdelse af relationer på tværs alder. Det gælder blandt andet fælles morgensang, klassevensordning og elever som frikvartersvagter

13 Der har i det forløbne år været arbejdet med en trivselsog anti-mobbepolitik blandt elever, personale, bestyrelse og forældre. En lang og givtig proces, hvor resultatet vil være synligt på hjemmesiden i starten af skoleåret I øvrigt en proces der er foregået i fællesskab mellem skole og børnehave, da der også her har vist sig mange fælles overskrifter for store og små. Udfordringer Kapaciteten Elevtallet er i stadig vækst på, og i skoleåret har der været 165 elever med forventet 173 elever i skoleåret Alle relevante faglokaler er inddraget til klasseværelser. Grupperum forefindes ikke. Administration og ledelse har ydmyge arbejds- og mødevilkår. Skolens aula vil i kommende skoleår blive indrettet permanent til undervisning for at skabe lidt flere kvadratmeter til den daglige undervisning. Både børn og voksne håndterer de daglige logistiske udfordringer på en konstruktiv og positiv måde. Fra skolens side ser vi frem til både brugen af udeklasselokalet og bygning af Multihuset i Nim tæt på skolen. Begge dele vil være med til at øge den pædagogiske kvalitet på en række områder og være med til at give luft i hverdagen. Nim skole har stadig en stor kapacitetsudfordring, som senest er dokumenteret ved gennemgang august

14 Udvikling af samdriftsordning Vi har i skoleåret på flere fronter haft flere udviklende tiltag vedrørende samdriftsordningen. På tværs af faggrænserne lykkes det at finde flere relevante samarbejdsforløb bl.a.: tættere fagligt samarbejde mellem børnehaveklasse og de ældste børnehavebørn fælles udfordringer i udviklingen af forældresamarbejdet arbejdsgrupper på tværs af faggrupper og institutionstyper. Her har vi i øjeblikket en it-arbejdsgruppe, en arbejdsgruppe i forhold til udeliv, en arbejdsgruppe i forhold til udviklingen af den røde tråd. I kommende skoleår forventer vi at iværksætte arbejdsgrupper i forhold til AKT og inklusionsarbejde Vi har en stor udfordring i at kombinere det, der lokalt opleves som forskellige forventninger til skoleområdet og dagtilbudsområdet, fra kommunalt hold til et lokalt ønske om at have nogen fælles processer for de 2 områder og dermed få de deraf følgende stordriftsfordele. Skolesamarbejde I Børn og Skoleudvalgets udvalgsplan er der lagt op til et tættere ledelsesmæssigt samarbejde mellem skolerne. I efteråret besluttede samme udvalg, at Nim skoledistrikt efter 6. klasse deles i to en del til Lundskolen og en del til Brædstrup Skole. I og Børnehus ser vi store styrker i organisering som samdrift, hvor skole og børnehus tilsammen er en større driftsenhed med en tydelig ledelsesstruktur, ligesom vi ser store kvaliteter i den nærhed, som skolestørrelsen er medvirkende til. Der har der i indeværende skoleår været mødevirksomhed, både på ledelses-, bestyrelses- og personaleniveau i forhold til et øget samarbejde med Lundskolen. På alle 14

15 niveauer er der en meget positiv indstilling, og der ses store muligheder i tættere samarbejde på alle niveauer, hvor tiltag kan iværksættes allerede i skoleåret Vi ser frem til udmeldinger om forventninger fra kommunalt hold, herunder om skolesamarbejdet gælder Nim Skole, Brædstrup og Lundskolen, da vi på mange felter ser store potentialer i skolesamarbejdet. En stor udfordring bliver ikke selve skolesamarbejdet, men snarere, hvordan vi får fastholdt samdriftsordningens kvaliteter i skolesamarbejdet. 15

16 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt / klasse 2009/ klasse 2008/ klasse 2007/ klasse Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011. Tabel 4.12 Elevoplysninger Skoleår *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/ ,6 12,0 8,1 2009/ ,6 12,0 9,1 2008/ ,5 11,5 9,1 2007/ ,0 11,7 10,6 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. 16

17 Tabel 4.13 Læreroplysninger Skoleår Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% ,9 2010/ ,9% ,5 2009/ ,4% ,1 2008/ ,1% ,1 2007/ ,1% ,1 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3, /2011 2, /2010 3, /2009 4, /2008 4, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune

18 Tabel 4.15 Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til Budget til specialklasser, modtagelsesklasser og hold enkeltintegr. og hold i kr. HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. 18

19 Resultater Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Skoleår Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt % 0 3% 0 1% 2010/ % 105 2% 3 0% 2009/ % 91 2% 2 0% 2008/ % % 2 0% 2007/ % 223 4% 2 0% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/ % 14% 0% 2009/ % 29% 14% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 50% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

20 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/ % 43% 0% 2009/ % 14% 0% 2008/ % 50% 0% 2007/ % 33% 33% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/ % 50% 0% 2009/ % 50% 0% 2008/ % 25% 25% 2007/ % 25% 50% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

21 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/ % 57% 0% 2009/ % 86% 14% 2008/ % 67% 33% 2007/ % 0% 100% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,47% ,0 0, ,0 0,04 0,48% ,0 0,08 0,28% ,0 0,07 0,65% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

22 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,16% ,0 0, ,0 0,00 0,00% ,0 0,01 0,02% ,0 0,00 0,00% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,48% ,0 0, ,0 0,03 0,38% ,0 0,01 0,02% ,0 0,01 0,09% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

23 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,63% ,0 0, ,0 0,28 3,22% ,0 0,06 0,19% ,0 0,08 0,70% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 Skoleår HK gnsnt klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% % 23 69% 17 65% 13 52% % 19 73% 13 62% 11 65% % 19 83% 12 67% 10 38% % 13 72% 8 31% 2 11% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

24 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret Skoleår HK gnsnt Antal % Antal % Antal % Antal % 0 29% 0 17% 0 13% 0 1% % 1 4% klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

25 Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Datagrundlag: KMD Elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevfraværet registres på de 2 årlige elevplaner. I de få tilfælde, hvor der er et større fravær, tages en dialog med forældrene om dette. På skolen er der meget begrænset ulovligt fravær. Det samlede fravær følges, men det har hidtil ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner. 25

26 26

27 27

28 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE