EFTERUDDANNELSE AF JOURNALISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTERUDDANNELSE AF JOURNALISTER"

Transkript

1 BETÆNKNING OM EFTERUDDANNELSE AF JOURNALISTER AFGIVET AF DET AF STATSMINISTERIET DEN 27. APRIL 1972 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 672 KØBENHAVN 1973

2 ISBN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Udvalgets nedsættelse og kommissorium 5 Kapitel 1 Journalistuddannelsen i Danmark Journalistkursus ved Aarhus Universitet Danmarks Journalisthøjskole Ny uddannelse fra Overgangsproblemer 8 Kapitel 2 Behovet for efteruddannelse Hidtidig efteruddannelsesvirksomhed Mange årgange i klemme Hvor efteruddannelse er påkrævet Rundspørge til journalister og journalistelever Nordisk Journalistkursus 11 Kapitel 3 Efteruddannelse i de andre nordiske lande Norge Sverige Finland 12 Kapitel 4 Efteruddannelsens målsætning, form og indhold Målsætning Form Indhold Kursusledelse 16 Kapitel 5 Efteruddannelsens økonomi 17 2

4

5 Indledning Udvalgets nedsættelse og kommissorium Statsministeriet nedsatte den 27. april 1972 et udvalg med den opgave at behandle problemerne om efteruddannelse af journalister, jfr. 4, stk. 2, i lov nr. 41 af 4. februar 1970 om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning og betænkningen om udbygning af journalistuddannelsen (betænkning nr. 474), og på baggrund heraf afgive indstilling til Statsministeriet om de retningslinjer, hvorefter en sådan efteruddannelse bør tilrettelægges. Til formand for udvalget udnævntes professor dr. phil. Tage Kaarsted. Udvalget fik i øvrigt følgende sammensætning: Redaktør V. Fleischer Michaelsen, udpeget af Dansk Journalistforbund, Chefredaktør Hans Rishøj, udpeget af Danske Dagblades Fællesrepræsentation og Danske Dagblades Udgiverforening, Kontorchef Ole Hansen, Statsministeriet, Rektor Erik Reske-Nielsen, Danmarks Journalisthøjskole. Som tilforordnet ved udvalget beskikkede Statsministeriet kontorchef E. Goldschmidt, Undervisningsministeriet. Administrator Birger Sørensen, Danmarks Journalisthøjskole, blev beskikket som sekretær for udvalget. Ved betænkningens udarbejdelse har afdelingsforstander K. A. Frøbert, Institut for Presseforskning, ydet sagkyndig bistand. Endvidere har fuldmægtig A. Lund-Sørensen efter sin tiltræden som fuldmægtig i Statsministeriet deltaget i udvalgets møder som observatør for Statsministeriet. Den umiddelbare baggrund for nedsættelsen af udvalget var følgende: På et møde i Statsministeriet den 6. januar 1972 drøftedes mellem statsministeren og repræsentanter for Danske Dagblades Fællesrepræsentation og Dansk Journalistforbund en række forhold af betydning for den økonomiske 2* udvikling inden for dagspressen, herunder også spørgsmålet om efteruddannelse af journalister. Mødet resulterede i nedsættelse af nærværende udvalg, og desuden i nedsættelse af et udvalg, som inden for rammerne af dagspressens virksomhedsområde bl.a. skulle overveje tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvidet konsulent- og kursusvirksomhed omfattende såvel tekniske og redaktionelle som drifts- og markedsøkonomiske ledelsesfunktioner samt spørgsmålet om, hvorvidt den nyeste tekniske udvikling kan foranledige behov for særlige praktiske arrangementer inden for rammerne af den gældende lovgivning om omskoling og efteruddannelse af det tekniske personale. Mellem de to udvalg har der fundet drøftelser sted om afgrænsning af kommissorierne for så vidt angår efteruddannelsesproblemerne inden for området virksomhedsledelse. Udvalgets opgave har efter det givne kommissorium været begrænset til en nærmere behandling af spørgsmålene i forbindelse med den efteruddannelses- og specialkursusvirksomhed, der omhandles i lov om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning 4, stk. 2, jfr. 2 i Statsministeriets bekendtgørelse af 6. januar 1971 om Danmarks Journalisthøjskole. Uden for kommissoriet falder derfor de former for tillægsuddannelse for færdiguddannede fra Danmarks Journalisthøjskole samt for kandidater og studerende fra universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, der i henhold til lovens 7, stk. 1, nr. 3)-5) er henlagt til Institut for Presseforskning. Uden for kommissoriet falder endvidere problemerne i forbindelse med omskoling af arbejdsløse journalister. Der har imidlertid i udvalget været enighed om, at de praktiske erfaringer, som blev indhøstet under det i Arbejdsministeriets regi i 1972 afholdte omskolingskursus, kunne være af betydning for udvalgets arbejde, hvorfor lederen af dette kursus, redaktionssekretær H. C. Steffensen, på et af udval- 5

6 gets møder har givet en redegørelse for disse erfaringer. Endelig falder også den efteruddannelsesvirksomhed, som varetages af Nordisk Journalistkursus, uden for kommissoriet. Men da både indholdet og omfanget af denne efteruddannelsesvirksomhed må influere på behovet for anden efteruddannelse af journalister, vil der i kap. 2 blive givet en nærmere redegørelse for Nordisk Journalistkursus og for de aktuelle planer om en udbygning af dette kursus. Udvalget har drøftet, hvorvidt egentlige fagkonferencer, hvis formål er at forbedre kontakten mellem fagspecialister på den ene side og specialmedarbejdere i massemedierne på den anden side med henblik på at skabe en bedre forståelse af parternes problematik og dermed bedre muligheder for indbyrdes kommunikation, hører hjemme under Journalisthøjskolens efteruddannelsesprogram. Udvalget kan tiltræde, hvad der herom siges i betænkning nr. 474 om udbygning af journalistuddannelsen p. 21:»Det er udvalgets opfattelse, at sådanne konferencer har stor værdi ved at udbygge forståelsen mellem pressens folk på den ene side og de politiske, administrative, videnskabelige og juridiske fagfolk på den anden side«. Da sådanne konferencer imidlertid næppe kan siges, at falde ind under lovens ord»efteruddannelses- og specialkurser«, har der været enighed om, at de ikke omfattes af kommissoriet, men mere naturligt henhører under pressens organisationer. København, den 28. november 1972 V. Fleischer Michaelsen Ole Hansen Erik Reske-Nielsen Hans Rishøj Tage Kaarsted formand Birger Sørensen 6

7 KAPITEL 1 Journalistuddannelsen i Danmark 1.1. Journalistkursus ved Aarhus Universitet Indtil 1962 havde den teoretiske undervisning af journalister i Danmark udelukkende karakter af en kursusvirksomhed, der siden 1946 henhørte under den selvejende institution Journalistkursus ved Aarhus Universitet. Før oprettelsen af denne institution havde der kun været få og spredte tilløb til en teoretisk journalistuddannelse. De karakteristiske træk for de kurser, som holdtes i perioden , var følgende: Deltagelse i kurserne var frivillig og stod åben for journalistelever med mindst 2 års ansættelse på en hovedredaktion. Undervisningen omfattede en almen kulturel afdeling med emner inden for udenrigs- og indenrigspolitik, økonomi, sprog m.v. og en speciel afdeling med emner inden for journalistik og redaktionsarbejde. Undervisningen meddeltes i forelæsningsform samt ved praktiske øvelser i de journalistiske fag. Der blev på hvert kursus forelæst i timer over en 3-måneders periode. Kurserne blev frekventeret af i alt 331 elever, dvs. en gennemsnitlig deltagelse på cirka 20 elever på hvert kursus. I 1953 blev dette kursus suppleret med et videregående 3-måneders kursus for journalister med mindst seks års anciennitet i pressens tjeneste. Undervisningen var her koncentreret om færre og fortrinsvis samfundsvidenskabelige fag. I 1958 blev dette kursus afløst af Nordisk Journalistkursus. Kursusvirksomheden blev hovedsagelig finansieret af pressens organisationer, dog suppleret med et statstilskud, der i den sidste del af perioden androg kr. om året Danmarks Journalisthøjskole I 1962 blev Journalistkursus ved Aarhus Universitet omdannet til Danmarks Journalisthøjskole, og samtidig ændrede den teoretiske journalistuddannelse karakter. Kursusvirksomheden blev afløst af en ordning, hvorefter alle journalistelever som en integrerende del af den treårige uddannelse til journalist normalt skulle have et ophold af seks måneders varighed på Journalisthøjskolen. En betydelig forøgelse af statens tilskud til Journalisthøjskolens drift muliggjorde ansættelse af en fast lærerstab, der i de følgende år blev udvidet i takt med en stigende tilgang af elever. Fra midten af 1960'erne var den årlige tilgang af elever cirka 130, og undervisningen blev varetaget af 12 faste lærere samt en række forelæsere udefra. Undervisningen, der fra 1963 var obligatorisk, omfattede dels almene fag, dels journalistik. Til den første gruppe hørte især fagene dansk politik og økonomi, pressejura, det danske sprog, kulturjournalistik og international politik. Undervisningen i journalistik omfattede notitsen, nyheden, referatet, reportagen, rubrikkerne, den aktive journalistik, billed journalistik, idéskabelsen, telegrambehandling, kildekritik, brugen af håndbøger, skriftvalg og lay-out. Erfaringerne fra denne periode pegede hen på, at undervisningstiden var for kort, at elevernes forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte var meget forskellige, og at det var en svaghed, at Journalisthøjskolen ikke kunne stille krav om aflæggelse af eksamen ved undervisningens afslutning. Hertil kom, at pressens organisationer, som finansierede Journalisthøjskolens udgifter til bl.a. kontor- og undervisningsmateriel, vanskeligt vedblivende kunne bære de stærkt stigende omkostninger Ny uddannelse fra 1971 Denne udvikling, hvorom der er givet en mere udførlig redegørelse i betænkning om udbygning af journalistuddannelsen i Danmark, førte frem til loven af 4. februar 1970 om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning. I henhold til denne lov, der trådte i kraft den 1. april 1971, har Statsministeriet under 7

8 den 6. januar 1971 udstedt bekendtgørelse om grunduddannelsen og eksamen ved Danmarks Journalisthøjskole. Herefter omfatter grunduddannelsen en forskole af ét semesters varighed samt 1. og 2. del, hver af varighed to semestre plus eksaminer. Imellem 1. og 2. del skal den studerende gennemgå en praktikanttjeneste af 18 måneders varighed på en redaktion eller andet anerkendt uddannelsessted. Den første forskole startede i september 1971, og både forskolen og 1. del er nu oppe på fuld kapacitet. De første praktikanter forlader Journalisthøjskolen den 1. februar 1973 og vender tilbage til 2. del ved begyndelsen af efterårssemestret Et halvt år senere vil også 2. del være oppe på fuld kapacitet. Dette korte historiske tilbageblik viser, at udviklingen er gået fra en frivillig, kursusbetonet uddannelse, der kunne tages som et supplement til den obligatoriske journalistuddannelse på en redaktion, frem til en egentlig grunduddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Det, der begyndte som en form for efteruddannelse under Journalistkursus ved Aarhus Universitet, har skiftet karakter og er blevet det centrale led i journalistuddannelsen Overgangsproblemer De forskellige stadier i udviklingen har medført betydelige overgangsproblemer. Da opholdet på Danmarks Journalisthøjskole i 1962 blev indført som et fast led i selve journalistuddannelsen, ophørte samtidig den gamle kursusvirksomhed. Dette medførte imidlertid et voldsomt pres på skolen fra journalister, der enten havde afsluttet deres praktiske uddannelse eller stod umiddelbart foran afslutningen af den. For at imødekomme disse journalisters ønske om at supplere deres uddannelse gav Journalisthøjskolen plads for en række»opsamlingskurser«for de journalister, der ved gennemførelsen af den nye ordning var kommet i klemme. Deltagelse i et opsamlingskursus var frivillig, men tilgangen var så stor, at man over halvandet år måtte afvikle fem kurser med i alt 150 deltagere. Et nyt problem opstod i forbindelse med påbegyndelsen af den fireårige journalistuddannelse i På dette tidspunkt var der på redaktionerne ansat et stort antal journalistelever, og nye elever ansættes stadig indtil udgangen af marts 1973, indtil de nye praktikanter fuldt ud kan besætte de stillinger, der efter den gamle ordning blev udfyldt med elever. Dette betyder, at Journalisthøjskolen endnu i nogle år sideløbende med den nye journalistuddannelse må opretholde den hidtidige, kortvarige uddannelse for en række»overgangshold«, bestående af de elever, der er blevet ansat på redaktionerne efter den gamle ordning. Efter planerne skal det sidste»overgangshold«afvikles i forårssemestret

9 KAPITEL 2 Behovet for efteruddannelse 2.1. Hidtidig efteruddannelses virksomhed Kort efter, at Danmarks Journalisthøjskole havde påbegyndt sin virksomhed i 1962, viste det sig, at der inden for journalistfaget var et stærkt behov for efteruddannelse. I Journalisthøjskolens årsberetning for undervisningsåret hedder det således (p. 15):»Den store frivillige tilgang af journalistelever til Journalisthøjskolen synes at være udtryk for et kundskabsbehov, som deles af store dele af journaliststanden. Også fra uddannede journalister har højskolen og dens lærere modtaget talrige opfordringer til at arrangere kursus af forskellig art, men med henblik på journalistiske stofområder. Mange journalister med adskillige års praktisk erfaring bag sig erkender, at det avislæsende publikums stadigt stigende uddannelsesniveau kræver stedse større viden hos dagbladenes medarbejdere«. Som en imødekommelse af disse ønsker blev der i de kommende år arrangeret en række kortvarige specialkurser for uddannede journalister, fortrinsvis weekend-kurser eller kurser på trefire dages varighed. I årene fra 1962 og indtil ikrafttrædelsen af lov om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning den 1. april 1971 blev der i gennemsnit holdt tre specialkurser om året, og hvert kursus havde i gennemsnit ca. 30 deltagere, begrænset af kursernes kapacitet. De fleste kurser henvendte sig til følgende kategorier af medarbejdere i pressen: Redaktionssekretærer, lokalredaktører, retsog kriminalmedarbejdere, radio- og tv-medarbejdere, kommunalmedarbejdere og sportsjournalister. Mere udførlige beskrivelser af specialkurserne med oplysning om deltagerantal og om de emner, der blev behandlet på de enkelte kurser, findes i Danmarks Journalisthøjskoles årsberetninger for årene fra 1962 til Denne virksomhed er blevet fortsat i forøget omfang efter lovens ikrafttræden. I finansåret 1971/72 blev der således gennemført ti kortvarige efteruddannelseskurser for ialt ca. 300 deltagere omfattende bl.a. kurser for pressefotografer, lokalredaktører, en byplanskonference, sportskursus og et miljøbeskyttelseskursus Mange årgange i klemme Som det fremgår af redegørelsen i kapitel 1, opstod der både i 1962 og i 1971 problemer i forbindelse med gennemførelsen af en ny og mere effektiv journalistisk grunduddannelse. Ved begge lejligheder har disse problemer måttet løses ved etablering af særlige overgangsordninger for de journalister, der ellers ville blive afskåret fra at få en uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Men udviklingen har også medført vidererækkende problemer. Inden for de forskellige massemedier i Danmark er i dag ca mennesker beskæftiget med journalistisk arbejde, og heraf har mindre end en tredjedel gennemgået den - kortvarige - uddannelse på Journalisthøjskolen, som stod åben for fagets udøvere i årene En lille del af de ældre journalister har suppleret deres praktiske uddannelse med deltagelse i et eller to kurser i perioden En meget væsentlig del har ikke fået nogen teoretisk journalistuddannelse. På denne baggrund er det naturligt, at der er opstået en frygt for, at såvel ældre journalister uden teoretisk uddannelse som unge journalister, der har fået eller får deres uddannelse under den gamle ordning, skal få en svag position over for dem, der om få år møder med den nye fire-årige journalistuddannelse bag sig. Fra de seneste elevårgange under den gamle uddannelse har der været rettet gentagne henvendelser til såvel skolen som pressens organisationer om at søge mulighederne for en efteruddannelse fremmet mest muligt for at undgå forskelsbehandling mellem journalister med forskellige uddannelser bag sig. Pressens organisationer har på linie hermed foreslået at forbedre Journalist- 9

10 højskolens muligheder for at realisere et efteruddannelsesprogram, og både Danske Dagblades Fællesrepræsentation og Dansk Journalistforbund har over for statsministeren fremhævet, at de nuværende rammer for efteruddannelse er alt for snævre Hvor efteruddannelse er påkrævet Det journalistiske fags egenart bevirker, at problematikken omkring efteruddannelse er mere kompliceret her end inden for andre fagområder, idet der ligger en lang række årsager til grund for behovet. Som de vigtigste kan nævnes: a. Der sker i det moderne samfund en voldsom udvikling inden for alle de områder, som det er journalistens opgave at beskrive. Det bliver derfor mere og mere vanskeligt for den enkelte journalist at følge med inden for det stofområde (eller de stofområder), han skal behandle. Dette motiverer journalisternes ønske om at få adgang til en effektiv og journalistisk relevant undervisning i sådanne emner som samfundsøkonomi, stats- og kommuneforvaltning, erhvervsforhold, herunder specielt arbejdsmarkedet, socialstof, sociologi, lægestof, kulturstof, forbrugerstof, jura, politik, specielt samtidshistorie, og udenrigspolitik. b. I forbindelse med det under a. nævnte skal det understreges, at udviklingen har gjort det sværere for en journalist at skifte fra et stofområde til et andet. Pressens vanskelige økonomiske forhold, lukningen af en række dagblade og nedlæggelse af redaktioner har for den enkelte journalist akcentueret værdien af, at han kan indhøste tilstrækkelig viden også på andre stofområder end det, han for tiden arbejder med, idet dette vil give ham bedre muligheder for at kunne skifte stilling. Der tænkes altså herved alene på sådanne undervisningsformer, som er nævnt under a., og som giver journalisten mulighed for i almindelighed at følge med i udviklingen på flere stofområder. En egentlig omskolingsvirksomhed falder derimod som nævnt i indledningen uden for det, der her betegnes som efteruddannelse. c. Også på en række rent pressefaglige områder sker der en udvikling, som journalisten bør have mulighed for at følge med i. Der kan peges på emner som sprogbehandling, referat- og interviewteknik, pressens jura og etik, redigering, billedjournalistik (både udøvende og redigerende) m.m. d. Af særlig betydning er det, at journalisten kan følge med på det tekniske område. Her tænkes på den teknik, som vedrører arbejdsprocesserne inden for redaktionen, den tekniske fremstilling m. m. For journalisten er det vigtigt at kunne følge med ikke blot i den teknik, der vedrører hans eget medium, men også i den, der vedrører andre medier. e. Man fremhæver i denne forbindelse det betydningsfulde i, at journalisten f. eks. vil kunne skifte fra bladvirksomhed til radio, TV eller andre former for elektronisk kommunikation. f. Også bladdrift og bladøkonomi er naturlige emner for en efteruddannelsesvirksomhed. Dette kan begrundes dels med det behov, som er opstået gennem de ansattes stærkere inddragning i bladenes besluttende organer, og dels med nødvendigheden af, at der uddannes journalister til at overtage ledende stillinger i pressen Rundspørge til journalister og journalistelever Der er ikke hidtil foretaget opgørelser eller statistiske undersøgelser, som kan belyse journalisternes behov for efteruddannelse eller benyttes som udgangspunkt for opstilling af undervisningsprogrammer. Udvalget besluttede derfor på sit første møde at udsende spørgeskemaer, dels gennem Dansk Journalistforbund til forbundets medlemmer og dels gennem Danmarks Journalisthøjskole med henblik på at få belyst de seneste elevårganges særlige ønsker og behov. Det materiale, der blev modtaget fra Journalistforbundets medlemmer, viste en udtalt interesse for efteruddannelse på alle de områder, der er omtalt oven for under 2.3. De svar, som indkom på henvendelsen til eleverne fra de seneste overgangshold, viste stor interesse for efteruddannelse inden for næsten alle en journalists fagområder. En tydelig tendens er dog ønskeligheden af en tillægsuddarmelse inden for de elektroniske massemedier og af sprogundervisning, medens ønsker om undervisning i baggrundsfag og samfundsfag som følge af disses mangfoldighed er mere spredte. I henvendelsen til Journalistforbundets medlemmer udbad man sig også ønsker med hensyn til efteruddannelsens form. Generelt er opfat- 10

11 teisen, at det største udbytte fås på internatskurser, hvor deltagerne helt kan koncentrere sig om uddannelsen. Men der synes også at være interesse for løbende kurser, placeret regionalt, således at kursusdeltagerne får mulighed for at følge en undervisning over en længere periode med enten en ugentlig undervisningsaften eller med lørdag-søndagsundervisning Nordisk Journalistkursus Som nævnt i indledningen falder den efteruddannelsesvirksomhed, der varetages af Nordisk Journalistkursus, uden for udvalgets kommissorium. Men da indholdet og omfanget af denne virksomhed influerer på behovet for efteruddannelse af journalister i Danmark, skal der her gives en redegørelse for Nordisk Journalistkursus og for de aktuelle planer om at udbygge dette kursus. Nordisk Journalistkursus blev oprettet i 1957 og har siden 1958 afholdt et årligt kursus af 3 måneders varighed. Kurset har hidtil haft hjemsted i Århus og har haft ledelse fælles med først Journalistkursus ved Aarhus Universitet og senere Danmarks Journalisthøjskole, hvis rektor ifølge vedtægterne for Nordisk Journalistkursus virker som kursusforstander for denne institution. Nordisk Journalistkursus er siden oprettelsen blevet finansieret gennem bidrag fra de fem nordiske lande. Retningslinierne for kursets virksomhed fastsættes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for presseorganisationerne i de nordiske lande, ligesom forelæserne rekrutteres fra universiteter, massemedier og administration i Norden. Kurset samler årligt deltagere fra de nordiske lande, sædvanligvis fordelt med 4-5 fra Danmark, Norge og Sverige, 2-3 fra Finland og 1 fra Island. Kursisterne er i aldersklassen omkring 30 og har normalt gennemgået grunduddannelsen i de respektive lande. Undervisningsplanen omfatter hovedsagelig politiske og andre samfundsmæssige emner foruden journalistiske og mediamæssige. Der arbejdes i alt væsentligt i seminarform, og selve undervisningen, der er stærkt koncentreret, omfatter pr. kursus cirka 250 timer. Nordisk Journalistkursus står på nuværende tidspunkt formentlig overfor en udvidelse og delvis omdannelse, idet der i 1967 på Nordisk Råds 16. session i Oslo blev stillet medlemsforslag om ændring til en Nordisk Journalisthøjskole. Et i denne anledning nedsat fællesnordisk udvalg under formandskab af chefredaktør N. Chr. Christensen, Horsens Folkeblad, afgav den 4. december 1968 betænkning om sagen (»Forslag till utbyggnad av den samnordiska fortbildningen för journalister«(nordisk udredningsserie 1969:4)) og på dette grundlag og efter rekommandation nr. 11/1969 fra Nordisk Råd har bestyrelsen for Nordisk Journalistkursus besluttet at søge iværksat en dublering af det hidtidige kursus med delvis nye undervisningsprogrammer fra foråret 1974 under forudsætning af tilvejebringelse af de fornødne bevillinger gennem Sekretariatet for Nordisk Kulturelt Samarbejde. Kurset vil fortsat have hjemsted i Århus med tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole, og undervisning såvel som indkvartering forudses på Journalistkollegiet. Udvidelsen af Nordisk Journalistkursus vil betyde, at danske journalister årligt vil kunne gennemgå dette kursus. Den åbner tillige mulighed for et vist administrativt og muligvis ledelsesmæssigt samarbejde med en eventuel dansk efteruddannelse for journalister, der ligeledes antages at have til huse i Journalistkollegiet i Århus. 11

12 KAPITEL 3 Efteruddannelsen i de øvrige nordiske lande 3.1. Norge Der er ikke udarbejdet endelige planer for efteruddannelse af journalister. Men ved Norsk Journalistskole er der ansat en leder, som skal forestå den teoretiske og praktiske opbygning af en sådan efteruddannelse. Herudover er der i indeværende finansår optaget et beløb på n.kr. til efteruddannelse af journalister. Endvidere yder såvel organisationer som institutioner betydelige tilskud til enkelte kurser Sverige Den svenske stiftelse Pressinstitutet, som drives af presseorganisationerne, et antal dagblade og Sveriges Radio, arrangerer hvert år en række korte kurser med en varighed fra 2 til 10 dage. Der er plads til 15 deltagere på hvert kursus. I efteråret 1972 afholdtes 6 kurser med følgende emner: Tekniske krav til billeder under forskellig trykteknik, ordets magt, kommunaløkonomi på langt sigt, billeder, lov og etik, at læse årsregnskaber samt journalisten og den nye avisteknik. Endvidere har svenske journalister mulighed for som efteruddannelse at gennemføre specialstudier enten ved Journalisthögskolan i Stockholm eller den tilsvarende skole i Gøteborg. Denne mulighed er dog kun blevet udnyttet af ganske få journalister. For at imødekomme et presserende behov for efteruddannelse navnlig hos de journalister, som ikke har haft mulighed for at skaffe sig en mere omfattende grunduddannelse har den svenske stat taget initiativ til nedsættelse af en organisationskomité, som skal forestå tilrettelæggelsen af en forsøgsundervisning. Indtil videre er denne undervisning henlagt til Kalmar. For perioden fra 1. januar 1972 til 30. juni 1973 er der budgetteret med sv.kr. til selve undervisningen. Inden for denne budgetramme kan der arrangeres 14 kurser. Det er tanken, at erfaringerne fra disse kurser sammen med fortsatte undersøgelser af journalisternes uddannelsesbehov skal danne grundlag for den endelige udformning af et program for efteruddannelsen. I budgetterne for forsøgsundervisningen indgår udgifter til ledelse og administration ( sv. kr.), udgifter til lærere og forelæsere ( sv.kr.) samt udgifter til undervisningsmateriale, herunder fremstilling af øvelsesaviser ( sv.kr.). Øvrige udgifter ( sv.kr.) vedrører lokaleleje, inventar og rejseudgifter. Kurserne afvikles efter følgende retningslinier: Model I: 3-4 ugers selvstudium 2 ugers opholdskursus Model II: 2-4 dages kursusophold 3 ugers selvstudium 2 ugers opholdskursus Model III: 2-3 ugers selvstudium 2-4 ugers opholdskursus 2-3 ugers selvstudium 2 ugers opholdskursus Kursusprogrammerne efteråret 1972 omfatter følgende tilbud: Samfundsøkonomi (model III) Redaktion (model II) Arbejdsmarkedsjournalistik (model II) Kommunal økonomi (model I) Retskundskab (model II) Hvert kursus har plads til deltagere. Den nedsatte organisationskomité fungerer som ledelse under forsøgsperioden, og det endelige organisationsmønster forventes først fastlagt senere Finland Den finske stat har i 1972 efter indstilling fra en af undervisningsministeriet nedsat arbejds- 12

13 gruppe stillet et beløb på mk. til rådighed for en forsøgsundervisning. Efter arbejdsgruppens forslag skal efteruddannelseskurserne foreløbigt henlægges til Tammerfors og administreres af efteruddannelsescentralen ved Tammerfors Universitet. For hvert enkelt kursus er der i samarbejde med de faglige organisationer oprettet en kursuskomité. Programmet for 1972 så sådan ud: 1. to grundkurser å 2 uger fælles for journalister fra dagspresse og tidsskrifter (20 deltagere) 2. tre videreuddannelseskurser å 2 uger for hver 20 deltagere, (heraf 1 kursus for journalister, som har deltaget il.) eller i et af det finske journalistforbunds siden 1960 gennemførte to-dageskurser, et kursus for aktive journalister, som anses at være i besiddelse af fagkundskaber, svarende til 1., og endeligt et specialkursus for erfarne journalister. et fælles uge-kursus for 50 deltagere beregnet for journalister, som har gennemgået et af de under 2 omtalte kurser, og et specialkursus i avisteknik med varighed en uge (20 deltagere). 13

14 KAPITEL 4 Efteruddannelsens målsætning, form og indhold 4.1. Målsætning Skal en efteruddannelse af journalister kunne imødekomme de behov, der er beskrevet ovenfor under 2.3., må den efter udvalgets opfattelse sigte mod: a) ajourføring og uddybning inden for journalistens arbejdsfelt b) omskoling inden for stofområder og medier og c) indføring i nye fag og medier 4.2. Form Med henblik på at realisere denne målsætning foreslår udvalget, at efteruddannelsen tilrettelægges på en sådan måde, at den omfatter forskellige kursustyper, som afvikles efter en tre-årig undervisningsplan. Som kursustyper foreslås: 1. Et alment ajourføringskursus 2. Fagkurser af samfundsorienterende art 3. Kurser i journalistiske genrer og journalistisk teknik 4. Kommunikationskurser Samtlige kurser forberedes gennem udarbejdelse af undervisningsplan, udsendelse af litteraturlister, skriftlige oplæg og indføring i studieteknik. Hvor det skønnes nødvendigt, afholdes før kursets påbegyndelse et optaktmøde, hvor kurset disponeres, arbejdsmateriale uddeles, og opgaver eventuelt stilles. Under kursusopholdet er kursisterne pligtige at løse individuelle opgaver eller gruppeopgaver og at forberede sig til forelæsninger og øvelser. I kursus indgår evaluering, dvs. vurdering, evt. gennem prøver, af indlæringens effekt, og forslag til videre studier Indhold Som program for undervisningens indhold inden for de enkelte kursustyper foreslås: 1. Et alment ajourføringskursus har som målsætning en generel ajourføring på samfundsfaglige og mediafaglige områder. Kurset henvender sig fortrinsvis til journalister, der har gennemgået grunduddannelse for mere end 10 år siden. Disse medarbejdere skønnes at have et særligt behov for gennem en længere periode og mere alment at kunne opfriske kunnen og erhverve nye kundskaber og færdigheder. Kurset varer 2 måneder og har følgende indhold: Faggruppe I: Samfundsorienterende fag 1. Udviklingslinier i det danske samfund 2. Økonomi og erhvervsliv i Danmark 3. Dansk politisk historie siden Politisk sociologi 5. Lovgivningsarbejdet gennem de senere år 6. Offentlig forvaltning i Danmark 7. Uddannelse, forskning og kulturpolitik i Danmark 8. Danmark og udlandet 9. Internationale organisationer 10. Verdenspolitik Faggruppe II: Mediafag 1. Sproget i massemedierne 2. Psykologi for journalister 3. Kommunikationsteori og massekommunikationsforskning 4. Ny teknik i massemedierne 5. Pressejura 6. Journalistens kilder, kildekritik Kurset, der antages at samle 20 maximalt 30 deltagere, afholdes hvert 3. år som internatskursus i Århus, i hvilken sammenhæng man henleder opmærksomheden på Journalistkollegiet som et egnet sted. 2. Fagkurser af samfundsorienterende art har som målsætning såvel ajourføring som omskoling indenfor de pågældende fag- eller stof- 14

15 områder. Kursus henvender sig såvel til yngre som ældre medarbejdere ved massemedierne. De tilsigter en mere dybtgående behandling af de pågældende fag end det førnævnte ajourføringskursus. Kurserne er normalt af 2 ugers varighed, men kan i enkelte tilfælde udvides til 3 uger eller forkortes til 1 uge. Emnerne er følgende: / // Samfundsøkonomi Statistik og statistisk metode Dansk erhvervsliv Arbej dsmarked sspørgsm ål Kommunal økonomi Politisk sociologi Lovgivningsarbejdet i Danmark Dansk forvaltning Retskundskab Dansk udenrigs- og forsvarspolitik /// 1. Dansk socialpolitik 2. Landsplanlægning 3. Trafikplanlægning 4. Miljøspørgsmål og forureningsproblemer IV 1. Undervisning og uddannelse i Danmark 2. Forskning og teknik 3. Dansk kulturpolitik V International politik Det europæiske samarbejde Nordisk samarbejde U-landsproblematik Under samme gruppe arrangeres årligt et projektorienteret kursus, hvor hovedvægten lægges på journalistisk dybdegravning om et bestemt emne og på journalistisk metode under løsning af en sådan opgave. Som eksempler kan nævnes: Virkningen af en bestemt lovgivning i en bestemt region (fx. kommunalreformen), narkotikaproblemet, et udviklingslands problematik, virkningerne af en Storebæltsbro, gæstearbejderproblemet o. lign. Kurserne antages at samle deltagere og gennemføres efter en nærmere fastlagt turnus. De afholdes normalt som internatskurser på Journalistkollegiet i Århus, men kan i nogle tilfælde tænkes gennemført som eftermiddagseller aftenkurser andetsteds. I så tilfælde må kurserne strækkes over en længere periode. 3. Kurser i journalistiske genrer og journalistisk teknik har som målsætning såvel omskoling som forbedring af færdigheder. Behovet for denne type kurser er skabt som følge af ændringer i mediastrukturen, som medfører at journalister hyppigere end tidligere skifter arbejdsplads og emner. Kurserne er normalt af 1 uges varighed og kan eksempelvis være kurser for 1) redaktionssekretærer, for 2) lokalredaktører, for 3) retsog kriminalmedarbejdere, for 4) radio- og TVanmeldere eller kurser i 5) forbrugerjournalistik, 6) kommunaljournalistik, 7) sportsjournalistik, 8) billedjournalistik, 9) elementær radio- og TV-journalistik eller 10) grafisk teknik og layout. Kurserne, der fortrinsvis er øvelsesbetonede, begrænses til 20 deltagere og afholdes efter en nærmere fastlagt turnus. De afholdes normalt som internatskurser på Journalistkollegiet i Århus, men kan eventuelt henlægges andetsteds. 4. Kommunikationskurser har som målsætning en forbedring af det teoretiske grundlag for journalistisk virksomhed og for omskoling inden for faget. Udviklingen af nye kommunikationsfag medfører, at behovet for denne kursustype er stærkt stigende. Kurserne er normalt af 1 uges varighed og afvikles efter en nærmere fastlagt turnus. De omfatter: 1. Ny teknik i de elektroniske medier 2. Ny presseteknik 3. Kommunikationsteori og massekommunikationsforskning 4. Journalistisk sprogbehandling (sprog- og påvirkningsteorier) 5. Gruppe- og socialpsykologi 6. EDB i massemedierne 7. Pressejura og presseetik 8. Massemediernes økonomi 9. Journalistens kilder, kildekritik og 10, International kommunikation 15

16 Også denne kursustype forudses henlagt til Journalistkollegiet i Århus, men enkelte kurser kan dog tænkes henlagt andetsteds. Efteruddannelsen afvikles som årsprogrammer i en tre-årig turnus. Disse fastlægges ud fra ovennævnte kursustyper og kan eksempelvis sammensættes efter følgende model: 1. år: 1 kursus af type 1, 5 kurser af type 2, 5 kurser af type 3 og 3 kurser af type 4 2. år: 8 kurser af type 2, 6 kurser af type 3 og 4 kurser af type 4 3. år: 6 kurser af type 2, 8 kurser af type 3 og 6 kurser af type 4 Der påregnes således 26 undervisningsuger pr. år Kursusledelse De stærkt varierende kursusprogrammer forudsætter omfattende planlægning og forberedelse. Den daglige ledelse af efteruddannelsen varetages af en kursusleder med tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole. Udvalget henleder opmærksomheden på mulighederne for administrativt og undervisningsmæssigt samarbejde med Nordisk Journalistkursus. Kursuslederen bistås ved udarbejdelsen af kursusplanerne af et undervisningsråd bestående af 3 repræsentanter for Dansk Journalistforbund, 2 for Danske Dagblades Udgiverforening, 1 for Danske Dagblades Fællesrepræsentation, 1 for Danmarks Radio og 2 for Danmarks Journalisthøjskole. 16

17 KAPITEL 5 Efteruddannelsens økonomi Den hidtidige efteruddanelse for journalister har med sine undervisningstilbud især henvendt sig til særligt interesserede eller haft relation til aktuelle, faglige problemstillinger. Forskelle i uddannelsesbaggrund kunne forsåvidt anvendes som udgangspunkt for efteruddannelsens systematiske opbygning. Efter udvalgets opfattelse bør der imidlertid ikke ved opstillinger af kursusprogrammer på forhånd tages hensyn til særlige gruppers specifikke behov, men ved et varieret udbud af kursusemner og muligheder for tilvalg af fag på de enkelte kurser tilstræbes en smidig og varieret ramme for hele efteruddannelsen, således at den enkelte journalist efter interesse og behov har mulighed for at vedligeholde, ajourføre og øge sin viden. Den nuværende bevilling til efteruddannelse på kr. pr. år, hvoraf pressens organisationer yder et tilskud på kr., medens kr. plus visse generalomkostninger ved kursusvirksomheden afholdes over Journalisthøjskolens budgetter. Efter udvalgets opfattelse er det væsentligt, at efteruddannelsen etableres i nær tilknytning til Journalisthøjskolen. Inden for skolens bevillinger er der imidlertid ikke kapacitet til at finansiere den omorganisation og udvidelse af efteruddannelsen, som udvalget finder nødvendig for at løse de særlige uddannelsesproblemer, som gør sig gældende for journalistfagets vedkommende, og som er forudsat i loven om Danmarks Journalisthøjskole. Realiseringen af udvalgets forslag stiller betydelige krav til de forberedende og tilrettelæggende funktioner. Udvalget foreslår derfor, at der ydes organisatorisk bistand til efteruddannelsen og peger i denne sammenhæng på mulighederne for et eventuelt samarbejde med Nordisk Journalistkursus med henblik på bl.a. udnyttelse af fælles undervisnings- og kontorfaciliteter. Det anslås, at udgifterne til en efteruddannelse af den skildrede art vil andrage årligt kr. afhængig af det administrative samarbejde, der kan etableres dels med Journalisthøjskolen og dels med Nordisk Journalistkursus. 17

18

19

20

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter BEK nr 1501 af 10/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 119081/13 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE

DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE DANMARKS JOURNALISTHØJSKOLE Betænkning afgivet af det af undervisningsministeren den 26. januar 1976 nedsatte udvalg Betænkning 851 1978 i trykt på genbrugspapir ISBN 87-503-2742-9 Stougaard Jensen/København

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 22. november 2004 Til underretning for Folketingets

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut LBK nr 782 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 002.96Q.541 Senere ændringer til

Læs mere

Vedtægter for Fonden Roskilde Sprogcenter

Vedtægter for Fonden Roskilde Sprogcenter Vedtægter for Fonden Roskilde Sprogcenter Juni 2008 Navn, hjemsted og formål 1 Fonden Roskilde Sprogcenter er en selvejende institution med hjemsted i Roskilde kommune. Fondens egenkapital udgøres af kontant

Læs mere

UDBYGNING AF JOURNALISTUDDANNELSEN I DANMARK

UDBYGNING AF JOURNALISTUDDANNELSEN I DANMARK BETÆNKNING OM UDBYGNING AF JOURNALISTUDDANNELSEN I DANMARK AFGIVET AF DET AF STATSMINISTERIET DEN 20. JANUAR 1967 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 474 1968 Andelsbogtrykkeriet i Odense INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Munkensdam Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Munkensdam Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Gribskov Gymnasium Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet I henhold til 22, stk.6, i vedtægten for Københavns universitet, fastsætter Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

DESIGNSKOLEN KOLDING

DESIGNSKOLEN KOLDING 20. 06. 2006 Vedtægter for den selvejende institution DESIGNSKOLEN KOLDING Navn og hjemsted 1 Designskolen Kolding er en selvejende institution under Kulturministriet. Institutionen har hjemsted i Kolding

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Styrelsesvedtægt for. Center for Kommunikation & Undervisning, CKU. Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver

Styrelsesvedtægt for. Center for Kommunikation & Undervisning, CKU. Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver Styrelsesvedtægt for Center for Kommunikation & Undervisning, CKU Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver 1 Institutionens navn er Center for Kommunikation og

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Lyngby er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling.

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling. Kendelse af 20. september 2002. 01-234.862 Klageren, der ikke havde nogen forsikringsteoretisk uddannelse, skulle gennemføre den teoretisk uddannelse til forsikringsmægler for at kunne drive forsikringsmæglervirksomhed

Læs mere

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort. NOTAT Kommissorium og vedtægter for Sport Event Denmark gældende for 2014 2. december 2013 Kommissorium Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Kapitel 1 Definition og formål

Kapitel 1 Definition og formål Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx om efterskoler Kapitel 1 Definition og formål 1. En efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig oplysning

Læs mere

Vedtægt for Marselisborg Gymnasium

Vedtægt for Marselisborg Gymnasium Vedtægt for Marselisborg Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Marselisborg Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Århus Kommune, Region Midtjylland

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N

J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N S T U D I E I N F O R M A T I O N J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N SYDDANSK UNIVERSITET 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3-5 2. Uddannelsens struktur 6 3. Bacheloruddannelse 7-10 4. Kandidatoverbygning

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps.

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps. Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34,

Læs mere

Vedtægter. for SONNING-FONDEN

Vedtægter. for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Vedtægter for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Side 2 Præambel Ved testamente af 15. marts 1935 bestemte forfatteren, redaktør C.I. Sonning, at der for en del af hans efterladte formue skulle

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Vedtægter for Danske Universiteter

Vedtægter for Danske Universiteter 21. september 2010 J.nr. 2008-1000-03 SB/HR Vedtægter for Danske Universiteter Præambel Viden er det centrale råstof for værdiskabelse og opbygning af velfærd og social og kulturel sammenhæng i samfundet.

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster.

Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. Dokumentnr.: 322724 Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. af 2007 Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. I medfør af 2-5 i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Vedtægter for Skive Gymnasium & HF

Vedtægter for Skive Gymnasium & HF Vedtægter for Skive Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Skive Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Skive Kommune, region Midtjylland

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Vedtægter. for. Center for Regional- og Turismeforskning. Godkendt af Bornholms Kommunalbestyrelse, den. Navn og hjemsted

Vedtægter. for. Center for Regional- og Turismeforskning. Godkendt af Bornholms Kommunalbestyrelse, den. Navn og hjemsted Vedtægter for Center for Regional- og Turismeforskning Godkendt af Bornholms Kommunalbestyrelse, den Navn og hjemsted 1 Center for Regional- og Turismeforskning er en selvejende forsknings- og udviklingsinstitution

Læs mere

mandag den 16. april 2007 kl. 16.00 i konferencelokalet.

mandag den 16. april 2007 kl. 16.00 i konferencelokalet. Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tlf:........ 96 27 62 00 Fax:........ 97 12 97 25 herninghfogvuc@herninghfogvuc.dk www.herninghfogvuc.dk 27. februar 2008 Sagsbehandler: Brorsonsvej 2, 7400 Herning Tlf:........

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Vedtægt for: Sankt Annæ Gymnasium (SAG) med European School Copenhagen (ESCPH)

Vedtægt for: Sankt Annæ Gymnasium (SAG) med European School Copenhagen (ESCPH) Vedtægt for: Sankt Annæ Gymnasium (SAG) med European School Copenhagen (ESCPH) 1. Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole med European School Copenhagen. Sankt Annæ Gymnasium med Europaskole

Læs mere

Vedtægter for Djøf Studerende

Vedtægter for Djøf Studerende DJØF STUDERENDE Djøf Studerendes vedtægter Vedtægter for Djøf Studerende Vedtægterne er godkendt af Djøf Studerendes bestyrelsen d. 29. august 2010 og efterfølgende godkendt af Hovedbestyrelsen den 1.

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. onsdag den 28. oktober 2009 kl på Thise Mejeri

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg. onsdag den 28. oktober 2009 kl på Thise Mejeri Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg onsdag den 28. oktober 2009 kl. 13.00 på Thise Mejeri Der forelå afbud fra Lars Kaae Mødets dagsorden var følgende: 1. Godkendelse

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy

Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Marts 2014 Forretningsorden for Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) ved Copenhagen Business Academy Retsgrundlaget 1. Hovedsamarbejdsudvalget ved Copenhagen Business Academy, efterfølgende benævnt som HSU, virker

Læs mere

Indstilling. Kommissorium for udvalg vedr. ny styreform. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. december 2006 Århus Kommune

Indstilling. Kommissorium for udvalg vedr. ny styreform. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. december 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. december 2006 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Kommissorium for udvalg vedr. ny styreform 1.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

1 Forbundsafdelingens navn er Danmarks Jurist- og Økonomforbunds forbundsafdeling for samfundsvidenskabelige studerende, forkortet Djøf Studerende.

1 Forbundsafdelingens navn er Danmarks Jurist- og Økonomforbunds forbundsafdeling for samfundsvidenskabelige studerende, forkortet Djøf Studerende. Vedtægter for Djøf Studerende UDKAST JØF S Djøf Pr. 1. september Studerende 2010 Vedtægterne er godkendt af Bestyrelsen d. 29. august 2010 og efterfølgende godkendt af Hovedbestyrelsen den 1. september

Læs mere

S T I F T E L S E S D O K U M E N T. 2. Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd

S T I F T E L S E S D O K U M E N T. 2. Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd S T I F T E L S E S D O K U M E N T Undertegnede 1. Danske Kirkers Råd 2. Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd stifter herved et legat under navnet Det Økumeniske Studielegat med hjemsted i Frederiksberg

Læs mere

Udkast af 15. marts Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest. 1. marts 2013

Udkast af 15. marts Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest. 1. marts 2013 Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest 1. marts 2013 Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest 1 Navn, hjemsted og formål

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde. Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde. Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C Dagsorden Deltagelse: Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Vi konstituerer ny sekretær og mødeleder,

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol

Forretningsorden for bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol 6.2 Forretningsorden for bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol 16. juni 2010 I henhold til 14 i Vedtægt for Professionshøjskolen Metropol fastsættes herved følgende forretningsorden for professionshøjskolens

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Fagdyrlæge godkendt af Den Danske Dyrlægeforening

Fagdyrlæge godkendt af Den Danske Dyrlægeforening Fagdyrlæge godkendt af Den Danske Dyrlægeforening Fagdyrlægegodkendelse findes for tiden på følgende områder: Fagdyrlæge vedr, svineproduktion og svinesygdomme Fagdyrlæge vedr. kvægproduktion og kvægsygdomme

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Vedtægter for RUCalumne

Vedtægter for RUCalumne Vedtægter for RUCalumne DATO/REFERENCE 13. oktober 2015 Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er RUCalumne The Alumni Society of Roskilde University. Foreningens hjemsted er Roskilde Universitet

Læs mere

Forretningsorden. for. Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Forretningsorden. for. Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Forretningsorden for Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, den 20. februar 2014 Side 1 af 5 Forretningsorden for

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed.

Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. I medfør af 1 og 2 i lov nr. 584 af 29. november 1978 om fritidsvirksomhed fastsættes: Kapitel 1. Kultur- og fritidsvirksomhed

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

Vedtægter for Foreningen NORDEN

Vedtægter for Foreningen NORDEN Vedtægter for Foreningen NORDEN 1 Formål Foreningen NORDEN, dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle områder at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil.

Læs mere

i Djurslands Bank A/S

i Djurslands Bank A/S Djurslands Bank A/S Torvet 5 8500 Grenaa Kommissorium for Nominerings- og aflønningsudvalget Gældende fra 27. januar 2017 Erstatter version af 16. december 2016 Erstatter udgave af 28. maj 2014Erstatter

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN For Bestyrelsen for Nakskov Gymnasium og HF

FORRETNINGSORDEN For Bestyrelsen for Nakskov Gymnasium og HF FORRETNINGSORDEN For Bestyrelsen for Nakskov Gymnasium og HF 1: BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen og fastsætter målsætning og strategi. 1. Ansætter og afskediger

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet 20. december 2013 Bekendtgørelse om forretningsorden for Medienævnet I medfør af 13 i lov om mediestøtte, jf. lov nr. XXX af XXX, fastsættes: Medienævnets organisering 1. Medienævnet består af syv medlemmer,

Læs mere

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium.

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium. Advokatpartnerselskab Bilag 1 til indkaldelse af 28. november 2014 Martin Lavesen Advokat 28. november 2014 J.nr. 295061-BHA VEDTÆGTER for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd 1 NAVN OG FORMÅL 1. Foreningens navn er Ringkøbing Fjord Erhvervsråd med hjemsted i Ringkøbing Skjern kommune. 2. Formålet med Ringkøbing Fjord Erhvervsråds arbejde

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne LBK nr 787 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 153.93M.541 Senere ændringer

Læs mere

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater Bestyrelsesadvokater Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater En professional, kompetent og velfungerende bestyrelse er vigtig for ethvert selskab uanset størrelse og branche. Danske Bestyrelsesadvokater

Læs mere

Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole

Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole. Ved Sankt Annæ Gymnasium tilbydes undervisning i henhold til gymnasieloven

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder. Forslag. til Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 465 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsminister Bertel Haarder Forslag til Lov om ændring af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Læs mere

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I FONDEN ELITEIDRÆT ÅRHUS Pr. 26/

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I FONDEN ELITEIDRÆT ÅRHUS Pr. 26/ FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I FONDEN ELITEIDRÆT ÅRHUS Pr. 26/10 2009 1. Formål og opgaver 1.1 Fondens vedtægtsbestemte formål er, at arbejde på at løfte eliteidrætten i Århus til højt nationalt og

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere