EFTERUDDANNELSE AF JOURNALISTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTERUDDANNELSE AF JOURNALISTER"

Transkript

1 BETÆNKNING OM EFTERUDDANNELSE AF JOURNALISTER AFGIVET AF DET AF STATSMINISTERIET DEN 27. APRIL 1972 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 672 KØBENHAVN 1973

2 ISBN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Udvalgets nedsættelse og kommissorium 5 Kapitel 1 Journalistuddannelsen i Danmark Journalistkursus ved Aarhus Universitet Danmarks Journalisthøjskole Ny uddannelse fra Overgangsproblemer 8 Kapitel 2 Behovet for efteruddannelse Hidtidig efteruddannelsesvirksomhed Mange årgange i klemme Hvor efteruddannelse er påkrævet Rundspørge til journalister og journalistelever Nordisk Journalistkursus 11 Kapitel 3 Efteruddannelse i de andre nordiske lande Norge Sverige Finland 12 Kapitel 4 Efteruddannelsens målsætning, form og indhold Målsætning Form Indhold Kursusledelse 16 Kapitel 5 Efteruddannelsens økonomi 17 2

4

5 Indledning Udvalgets nedsættelse og kommissorium Statsministeriet nedsatte den 27. april 1972 et udvalg med den opgave at behandle problemerne om efteruddannelse af journalister, jfr. 4, stk. 2, i lov nr. 41 af 4. februar 1970 om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning og betænkningen om udbygning af journalistuddannelsen (betænkning nr. 474), og på baggrund heraf afgive indstilling til Statsministeriet om de retningslinjer, hvorefter en sådan efteruddannelse bør tilrettelægges. Til formand for udvalget udnævntes professor dr. phil. Tage Kaarsted. Udvalget fik i øvrigt følgende sammensætning: Redaktør V. Fleischer Michaelsen, udpeget af Dansk Journalistforbund, Chefredaktør Hans Rishøj, udpeget af Danske Dagblades Fællesrepræsentation og Danske Dagblades Udgiverforening, Kontorchef Ole Hansen, Statsministeriet, Rektor Erik Reske-Nielsen, Danmarks Journalisthøjskole. Som tilforordnet ved udvalget beskikkede Statsministeriet kontorchef E. Goldschmidt, Undervisningsministeriet. Administrator Birger Sørensen, Danmarks Journalisthøjskole, blev beskikket som sekretær for udvalget. Ved betænkningens udarbejdelse har afdelingsforstander K. A. Frøbert, Institut for Presseforskning, ydet sagkyndig bistand. Endvidere har fuldmægtig A. Lund-Sørensen efter sin tiltræden som fuldmægtig i Statsministeriet deltaget i udvalgets møder som observatør for Statsministeriet. Den umiddelbare baggrund for nedsættelsen af udvalget var følgende: På et møde i Statsministeriet den 6. januar 1972 drøftedes mellem statsministeren og repræsentanter for Danske Dagblades Fællesrepræsentation og Dansk Journalistforbund en række forhold af betydning for den økonomiske 2* udvikling inden for dagspressen, herunder også spørgsmålet om efteruddannelse af journalister. Mødet resulterede i nedsættelse af nærværende udvalg, og desuden i nedsættelse af et udvalg, som inden for rammerne af dagspressens virksomhedsområde bl.a. skulle overveje tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udvidet konsulent- og kursusvirksomhed omfattende såvel tekniske og redaktionelle som drifts- og markedsøkonomiske ledelsesfunktioner samt spørgsmålet om, hvorvidt den nyeste tekniske udvikling kan foranledige behov for særlige praktiske arrangementer inden for rammerne af den gældende lovgivning om omskoling og efteruddannelse af det tekniske personale. Mellem de to udvalg har der fundet drøftelser sted om afgrænsning af kommissorierne for så vidt angår efteruddannelsesproblemerne inden for området virksomhedsledelse. Udvalgets opgave har efter det givne kommissorium været begrænset til en nærmere behandling af spørgsmålene i forbindelse med den efteruddannelses- og specialkursusvirksomhed, der omhandles i lov om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning 4, stk. 2, jfr. 2 i Statsministeriets bekendtgørelse af 6. januar 1971 om Danmarks Journalisthøjskole. Uden for kommissoriet falder derfor de former for tillægsuddannelse for færdiguddannede fra Danmarks Journalisthøjskole samt for kandidater og studerende fra universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, der i henhold til lovens 7, stk. 1, nr. 3)-5) er henlagt til Institut for Presseforskning. Uden for kommissoriet falder endvidere problemerne i forbindelse med omskoling af arbejdsløse journalister. Der har imidlertid i udvalget været enighed om, at de praktiske erfaringer, som blev indhøstet under det i Arbejdsministeriets regi i 1972 afholdte omskolingskursus, kunne være af betydning for udvalgets arbejde, hvorfor lederen af dette kursus, redaktionssekretær H. C. Steffensen, på et af udval- 5

6 gets møder har givet en redegørelse for disse erfaringer. Endelig falder også den efteruddannelsesvirksomhed, som varetages af Nordisk Journalistkursus, uden for kommissoriet. Men da både indholdet og omfanget af denne efteruddannelsesvirksomhed må influere på behovet for anden efteruddannelse af journalister, vil der i kap. 2 blive givet en nærmere redegørelse for Nordisk Journalistkursus og for de aktuelle planer om en udbygning af dette kursus. Udvalget har drøftet, hvorvidt egentlige fagkonferencer, hvis formål er at forbedre kontakten mellem fagspecialister på den ene side og specialmedarbejdere i massemedierne på den anden side med henblik på at skabe en bedre forståelse af parternes problematik og dermed bedre muligheder for indbyrdes kommunikation, hører hjemme under Journalisthøjskolens efteruddannelsesprogram. Udvalget kan tiltræde, hvad der herom siges i betænkning nr. 474 om udbygning af journalistuddannelsen p. 21:»Det er udvalgets opfattelse, at sådanne konferencer har stor værdi ved at udbygge forståelsen mellem pressens folk på den ene side og de politiske, administrative, videnskabelige og juridiske fagfolk på den anden side«. Da sådanne konferencer imidlertid næppe kan siges, at falde ind under lovens ord»efteruddannelses- og specialkurser«, har der været enighed om, at de ikke omfattes af kommissoriet, men mere naturligt henhører under pressens organisationer. København, den 28. november 1972 V. Fleischer Michaelsen Ole Hansen Erik Reske-Nielsen Hans Rishøj Tage Kaarsted formand Birger Sørensen 6

7 KAPITEL 1 Journalistuddannelsen i Danmark 1.1. Journalistkursus ved Aarhus Universitet Indtil 1962 havde den teoretiske undervisning af journalister i Danmark udelukkende karakter af en kursusvirksomhed, der siden 1946 henhørte under den selvejende institution Journalistkursus ved Aarhus Universitet. Før oprettelsen af denne institution havde der kun været få og spredte tilløb til en teoretisk journalistuddannelse. De karakteristiske træk for de kurser, som holdtes i perioden , var følgende: Deltagelse i kurserne var frivillig og stod åben for journalistelever med mindst 2 års ansættelse på en hovedredaktion. Undervisningen omfattede en almen kulturel afdeling med emner inden for udenrigs- og indenrigspolitik, økonomi, sprog m.v. og en speciel afdeling med emner inden for journalistik og redaktionsarbejde. Undervisningen meddeltes i forelæsningsform samt ved praktiske øvelser i de journalistiske fag. Der blev på hvert kursus forelæst i timer over en 3-måneders periode. Kurserne blev frekventeret af i alt 331 elever, dvs. en gennemsnitlig deltagelse på cirka 20 elever på hvert kursus. I 1953 blev dette kursus suppleret med et videregående 3-måneders kursus for journalister med mindst seks års anciennitet i pressens tjeneste. Undervisningen var her koncentreret om færre og fortrinsvis samfundsvidenskabelige fag. I 1958 blev dette kursus afløst af Nordisk Journalistkursus. Kursusvirksomheden blev hovedsagelig finansieret af pressens organisationer, dog suppleret med et statstilskud, der i den sidste del af perioden androg kr. om året Danmarks Journalisthøjskole I 1962 blev Journalistkursus ved Aarhus Universitet omdannet til Danmarks Journalisthøjskole, og samtidig ændrede den teoretiske journalistuddannelse karakter. Kursusvirksomheden blev afløst af en ordning, hvorefter alle journalistelever som en integrerende del af den treårige uddannelse til journalist normalt skulle have et ophold af seks måneders varighed på Journalisthøjskolen. En betydelig forøgelse af statens tilskud til Journalisthøjskolens drift muliggjorde ansættelse af en fast lærerstab, der i de følgende år blev udvidet i takt med en stigende tilgang af elever. Fra midten af 1960'erne var den årlige tilgang af elever cirka 130, og undervisningen blev varetaget af 12 faste lærere samt en række forelæsere udefra. Undervisningen, der fra 1963 var obligatorisk, omfattede dels almene fag, dels journalistik. Til den første gruppe hørte især fagene dansk politik og økonomi, pressejura, det danske sprog, kulturjournalistik og international politik. Undervisningen i journalistik omfattede notitsen, nyheden, referatet, reportagen, rubrikkerne, den aktive journalistik, billed journalistik, idéskabelsen, telegrambehandling, kildekritik, brugen af håndbøger, skriftvalg og lay-out. Erfaringerne fra denne periode pegede hen på, at undervisningstiden var for kort, at elevernes forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte var meget forskellige, og at det var en svaghed, at Journalisthøjskolen ikke kunne stille krav om aflæggelse af eksamen ved undervisningens afslutning. Hertil kom, at pressens organisationer, som finansierede Journalisthøjskolens udgifter til bl.a. kontor- og undervisningsmateriel, vanskeligt vedblivende kunne bære de stærkt stigende omkostninger Ny uddannelse fra 1971 Denne udvikling, hvorom der er givet en mere udførlig redegørelse i betænkning om udbygning af journalistuddannelsen i Danmark, førte frem til loven af 4. februar 1970 om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning. I henhold til denne lov, der trådte i kraft den 1. april 1971, har Statsministeriet under 7

8 den 6. januar 1971 udstedt bekendtgørelse om grunduddannelsen og eksamen ved Danmarks Journalisthøjskole. Herefter omfatter grunduddannelsen en forskole af ét semesters varighed samt 1. og 2. del, hver af varighed to semestre plus eksaminer. Imellem 1. og 2. del skal den studerende gennemgå en praktikanttjeneste af 18 måneders varighed på en redaktion eller andet anerkendt uddannelsessted. Den første forskole startede i september 1971, og både forskolen og 1. del er nu oppe på fuld kapacitet. De første praktikanter forlader Journalisthøjskolen den 1. februar 1973 og vender tilbage til 2. del ved begyndelsen af efterårssemestret Et halvt år senere vil også 2. del være oppe på fuld kapacitet. Dette korte historiske tilbageblik viser, at udviklingen er gået fra en frivillig, kursusbetonet uddannelse, der kunne tages som et supplement til den obligatoriske journalistuddannelse på en redaktion, frem til en egentlig grunduddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Det, der begyndte som en form for efteruddannelse under Journalistkursus ved Aarhus Universitet, har skiftet karakter og er blevet det centrale led i journalistuddannelsen Overgangsproblemer De forskellige stadier i udviklingen har medført betydelige overgangsproblemer. Da opholdet på Danmarks Journalisthøjskole i 1962 blev indført som et fast led i selve journalistuddannelsen, ophørte samtidig den gamle kursusvirksomhed. Dette medførte imidlertid et voldsomt pres på skolen fra journalister, der enten havde afsluttet deres praktiske uddannelse eller stod umiddelbart foran afslutningen af den. For at imødekomme disse journalisters ønske om at supplere deres uddannelse gav Journalisthøjskolen plads for en række»opsamlingskurser«for de journalister, der ved gennemførelsen af den nye ordning var kommet i klemme. Deltagelse i et opsamlingskursus var frivillig, men tilgangen var så stor, at man over halvandet år måtte afvikle fem kurser med i alt 150 deltagere. Et nyt problem opstod i forbindelse med påbegyndelsen af den fireårige journalistuddannelse i På dette tidspunkt var der på redaktionerne ansat et stort antal journalistelever, og nye elever ansættes stadig indtil udgangen af marts 1973, indtil de nye praktikanter fuldt ud kan besætte de stillinger, der efter den gamle ordning blev udfyldt med elever. Dette betyder, at Journalisthøjskolen endnu i nogle år sideløbende med den nye journalistuddannelse må opretholde den hidtidige, kortvarige uddannelse for en række»overgangshold«, bestående af de elever, der er blevet ansat på redaktionerne efter den gamle ordning. Efter planerne skal det sidste»overgangshold«afvikles i forårssemestret

9 KAPITEL 2 Behovet for efteruddannelse 2.1. Hidtidig efteruddannelses virksomhed Kort efter, at Danmarks Journalisthøjskole havde påbegyndt sin virksomhed i 1962, viste det sig, at der inden for journalistfaget var et stærkt behov for efteruddannelse. I Journalisthøjskolens årsberetning for undervisningsåret hedder det således (p. 15):»Den store frivillige tilgang af journalistelever til Journalisthøjskolen synes at være udtryk for et kundskabsbehov, som deles af store dele af journaliststanden. Også fra uddannede journalister har højskolen og dens lærere modtaget talrige opfordringer til at arrangere kursus af forskellig art, men med henblik på journalistiske stofområder. Mange journalister med adskillige års praktisk erfaring bag sig erkender, at det avislæsende publikums stadigt stigende uddannelsesniveau kræver stedse større viden hos dagbladenes medarbejdere«. Som en imødekommelse af disse ønsker blev der i de kommende år arrangeret en række kortvarige specialkurser for uddannede journalister, fortrinsvis weekend-kurser eller kurser på trefire dages varighed. I årene fra 1962 og indtil ikrafttrædelsen af lov om Danmarks Journalisthøjskole og Institut for Presseforskning den 1. april 1971 blev der i gennemsnit holdt tre specialkurser om året, og hvert kursus havde i gennemsnit ca. 30 deltagere, begrænset af kursernes kapacitet. De fleste kurser henvendte sig til følgende kategorier af medarbejdere i pressen: Redaktionssekretærer, lokalredaktører, retsog kriminalmedarbejdere, radio- og tv-medarbejdere, kommunalmedarbejdere og sportsjournalister. Mere udførlige beskrivelser af specialkurserne med oplysning om deltagerantal og om de emner, der blev behandlet på de enkelte kurser, findes i Danmarks Journalisthøjskoles årsberetninger for årene fra 1962 til Denne virksomhed er blevet fortsat i forøget omfang efter lovens ikrafttræden. I finansåret 1971/72 blev der således gennemført ti kortvarige efteruddannelseskurser for ialt ca. 300 deltagere omfattende bl.a. kurser for pressefotografer, lokalredaktører, en byplanskonference, sportskursus og et miljøbeskyttelseskursus Mange årgange i klemme Som det fremgår af redegørelsen i kapitel 1, opstod der både i 1962 og i 1971 problemer i forbindelse med gennemførelsen af en ny og mere effektiv journalistisk grunduddannelse. Ved begge lejligheder har disse problemer måttet løses ved etablering af særlige overgangsordninger for de journalister, der ellers ville blive afskåret fra at få en uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole. Men udviklingen har også medført vidererækkende problemer. Inden for de forskellige massemedier i Danmark er i dag ca mennesker beskæftiget med journalistisk arbejde, og heraf har mindre end en tredjedel gennemgået den - kortvarige - uddannelse på Journalisthøjskolen, som stod åben for fagets udøvere i årene En lille del af de ældre journalister har suppleret deres praktiske uddannelse med deltagelse i et eller to kurser i perioden En meget væsentlig del har ikke fået nogen teoretisk journalistuddannelse. På denne baggrund er det naturligt, at der er opstået en frygt for, at såvel ældre journalister uden teoretisk uddannelse som unge journalister, der har fået eller får deres uddannelse under den gamle ordning, skal få en svag position over for dem, der om få år møder med den nye fire-årige journalistuddannelse bag sig. Fra de seneste elevårgange under den gamle uddannelse har der været rettet gentagne henvendelser til såvel skolen som pressens organisationer om at søge mulighederne for en efteruddannelse fremmet mest muligt for at undgå forskelsbehandling mellem journalister med forskellige uddannelser bag sig. Pressens organisationer har på linie hermed foreslået at forbedre Journalist- 9

10 højskolens muligheder for at realisere et efteruddannelsesprogram, og både Danske Dagblades Fællesrepræsentation og Dansk Journalistforbund har over for statsministeren fremhævet, at de nuværende rammer for efteruddannelse er alt for snævre Hvor efteruddannelse er påkrævet Det journalistiske fags egenart bevirker, at problematikken omkring efteruddannelse er mere kompliceret her end inden for andre fagområder, idet der ligger en lang række årsager til grund for behovet. Som de vigtigste kan nævnes: a. Der sker i det moderne samfund en voldsom udvikling inden for alle de områder, som det er journalistens opgave at beskrive. Det bliver derfor mere og mere vanskeligt for den enkelte journalist at følge med inden for det stofområde (eller de stofområder), han skal behandle. Dette motiverer journalisternes ønske om at få adgang til en effektiv og journalistisk relevant undervisning i sådanne emner som samfundsøkonomi, stats- og kommuneforvaltning, erhvervsforhold, herunder specielt arbejdsmarkedet, socialstof, sociologi, lægestof, kulturstof, forbrugerstof, jura, politik, specielt samtidshistorie, og udenrigspolitik. b. I forbindelse med det under a. nævnte skal det understreges, at udviklingen har gjort det sværere for en journalist at skifte fra et stofområde til et andet. Pressens vanskelige økonomiske forhold, lukningen af en række dagblade og nedlæggelse af redaktioner har for den enkelte journalist akcentueret værdien af, at han kan indhøste tilstrækkelig viden også på andre stofområder end det, han for tiden arbejder med, idet dette vil give ham bedre muligheder for at kunne skifte stilling. Der tænkes altså herved alene på sådanne undervisningsformer, som er nævnt under a., og som giver journalisten mulighed for i almindelighed at følge med i udviklingen på flere stofområder. En egentlig omskolingsvirksomhed falder derimod som nævnt i indledningen uden for det, der her betegnes som efteruddannelse. c. Også på en række rent pressefaglige områder sker der en udvikling, som journalisten bør have mulighed for at følge med i. Der kan peges på emner som sprogbehandling, referat- og interviewteknik, pressens jura og etik, redigering, billedjournalistik (både udøvende og redigerende) m.m. d. Af særlig betydning er det, at journalisten kan følge med på det tekniske område. Her tænkes på den teknik, som vedrører arbejdsprocesserne inden for redaktionen, den tekniske fremstilling m. m. For journalisten er det vigtigt at kunne følge med ikke blot i den teknik, der vedrører hans eget medium, men også i den, der vedrører andre medier. e. Man fremhæver i denne forbindelse det betydningsfulde i, at journalisten f. eks. vil kunne skifte fra bladvirksomhed til radio, TV eller andre former for elektronisk kommunikation. f. Også bladdrift og bladøkonomi er naturlige emner for en efteruddannelsesvirksomhed. Dette kan begrundes dels med det behov, som er opstået gennem de ansattes stærkere inddragning i bladenes besluttende organer, og dels med nødvendigheden af, at der uddannes journalister til at overtage ledende stillinger i pressen Rundspørge til journalister og journalistelever Der er ikke hidtil foretaget opgørelser eller statistiske undersøgelser, som kan belyse journalisternes behov for efteruddannelse eller benyttes som udgangspunkt for opstilling af undervisningsprogrammer. Udvalget besluttede derfor på sit første møde at udsende spørgeskemaer, dels gennem Dansk Journalistforbund til forbundets medlemmer og dels gennem Danmarks Journalisthøjskole med henblik på at få belyst de seneste elevårganges særlige ønsker og behov. Det materiale, der blev modtaget fra Journalistforbundets medlemmer, viste en udtalt interesse for efteruddannelse på alle de områder, der er omtalt oven for under 2.3. De svar, som indkom på henvendelsen til eleverne fra de seneste overgangshold, viste stor interesse for efteruddannelse inden for næsten alle en journalists fagområder. En tydelig tendens er dog ønskeligheden af en tillægsuddarmelse inden for de elektroniske massemedier og af sprogundervisning, medens ønsker om undervisning i baggrundsfag og samfundsfag som følge af disses mangfoldighed er mere spredte. I henvendelsen til Journalistforbundets medlemmer udbad man sig også ønsker med hensyn til efteruddannelsens form. Generelt er opfat- 10

11 teisen, at det største udbytte fås på internatskurser, hvor deltagerne helt kan koncentrere sig om uddannelsen. Men der synes også at være interesse for løbende kurser, placeret regionalt, således at kursusdeltagerne får mulighed for at følge en undervisning over en længere periode med enten en ugentlig undervisningsaften eller med lørdag-søndagsundervisning Nordisk Journalistkursus Som nævnt i indledningen falder den efteruddannelsesvirksomhed, der varetages af Nordisk Journalistkursus, uden for udvalgets kommissorium. Men da indholdet og omfanget af denne virksomhed influerer på behovet for efteruddannelse af journalister i Danmark, skal der her gives en redegørelse for Nordisk Journalistkursus og for de aktuelle planer om at udbygge dette kursus. Nordisk Journalistkursus blev oprettet i 1957 og har siden 1958 afholdt et årligt kursus af 3 måneders varighed. Kurset har hidtil haft hjemsted i Århus og har haft ledelse fælles med først Journalistkursus ved Aarhus Universitet og senere Danmarks Journalisthøjskole, hvis rektor ifølge vedtægterne for Nordisk Journalistkursus virker som kursusforstander for denne institution. Nordisk Journalistkursus er siden oprettelsen blevet finansieret gennem bidrag fra de fem nordiske lande. Retningslinierne for kursets virksomhed fastsættes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for presseorganisationerne i de nordiske lande, ligesom forelæserne rekrutteres fra universiteter, massemedier og administration i Norden. Kurset samler årligt deltagere fra de nordiske lande, sædvanligvis fordelt med 4-5 fra Danmark, Norge og Sverige, 2-3 fra Finland og 1 fra Island. Kursisterne er i aldersklassen omkring 30 og har normalt gennemgået grunduddannelsen i de respektive lande. Undervisningsplanen omfatter hovedsagelig politiske og andre samfundsmæssige emner foruden journalistiske og mediamæssige. Der arbejdes i alt væsentligt i seminarform, og selve undervisningen, der er stærkt koncentreret, omfatter pr. kursus cirka 250 timer. Nordisk Journalistkursus står på nuværende tidspunkt formentlig overfor en udvidelse og delvis omdannelse, idet der i 1967 på Nordisk Råds 16. session i Oslo blev stillet medlemsforslag om ændring til en Nordisk Journalisthøjskole. Et i denne anledning nedsat fællesnordisk udvalg under formandskab af chefredaktør N. Chr. Christensen, Horsens Folkeblad, afgav den 4. december 1968 betænkning om sagen (»Forslag till utbyggnad av den samnordiska fortbildningen för journalister«(nordisk udredningsserie 1969:4)) og på dette grundlag og efter rekommandation nr. 11/1969 fra Nordisk Råd har bestyrelsen for Nordisk Journalistkursus besluttet at søge iværksat en dublering af det hidtidige kursus med delvis nye undervisningsprogrammer fra foråret 1974 under forudsætning af tilvejebringelse af de fornødne bevillinger gennem Sekretariatet for Nordisk Kulturelt Samarbejde. Kurset vil fortsat have hjemsted i Århus med tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole, og undervisning såvel som indkvartering forudses på Journalistkollegiet. Udvidelsen af Nordisk Journalistkursus vil betyde, at danske journalister årligt vil kunne gennemgå dette kursus. Den åbner tillige mulighed for et vist administrativt og muligvis ledelsesmæssigt samarbejde med en eventuel dansk efteruddannelse for journalister, der ligeledes antages at have til huse i Journalistkollegiet i Århus. 11

12 KAPITEL 3 Efteruddannelsen i de øvrige nordiske lande 3.1. Norge Der er ikke udarbejdet endelige planer for efteruddannelse af journalister. Men ved Norsk Journalistskole er der ansat en leder, som skal forestå den teoretiske og praktiske opbygning af en sådan efteruddannelse. Herudover er der i indeværende finansår optaget et beløb på n.kr. til efteruddannelse af journalister. Endvidere yder såvel organisationer som institutioner betydelige tilskud til enkelte kurser Sverige Den svenske stiftelse Pressinstitutet, som drives af presseorganisationerne, et antal dagblade og Sveriges Radio, arrangerer hvert år en række korte kurser med en varighed fra 2 til 10 dage. Der er plads til 15 deltagere på hvert kursus. I efteråret 1972 afholdtes 6 kurser med følgende emner: Tekniske krav til billeder under forskellig trykteknik, ordets magt, kommunaløkonomi på langt sigt, billeder, lov og etik, at læse årsregnskaber samt journalisten og den nye avisteknik. Endvidere har svenske journalister mulighed for som efteruddannelse at gennemføre specialstudier enten ved Journalisthögskolan i Stockholm eller den tilsvarende skole i Gøteborg. Denne mulighed er dog kun blevet udnyttet af ganske få journalister. For at imødekomme et presserende behov for efteruddannelse navnlig hos de journalister, som ikke har haft mulighed for at skaffe sig en mere omfattende grunduddannelse har den svenske stat taget initiativ til nedsættelse af en organisationskomité, som skal forestå tilrettelæggelsen af en forsøgsundervisning. Indtil videre er denne undervisning henlagt til Kalmar. For perioden fra 1. januar 1972 til 30. juni 1973 er der budgetteret med sv.kr. til selve undervisningen. Inden for denne budgetramme kan der arrangeres 14 kurser. Det er tanken, at erfaringerne fra disse kurser sammen med fortsatte undersøgelser af journalisternes uddannelsesbehov skal danne grundlag for den endelige udformning af et program for efteruddannelsen. I budgetterne for forsøgsundervisningen indgår udgifter til ledelse og administration ( sv. kr.), udgifter til lærere og forelæsere ( sv.kr.) samt udgifter til undervisningsmateriale, herunder fremstilling af øvelsesaviser ( sv.kr.). Øvrige udgifter ( sv.kr.) vedrører lokaleleje, inventar og rejseudgifter. Kurserne afvikles efter følgende retningslinier: Model I: 3-4 ugers selvstudium 2 ugers opholdskursus Model II: 2-4 dages kursusophold 3 ugers selvstudium 2 ugers opholdskursus Model III: 2-3 ugers selvstudium 2-4 ugers opholdskursus 2-3 ugers selvstudium 2 ugers opholdskursus Kursusprogrammerne efteråret 1972 omfatter følgende tilbud: Samfundsøkonomi (model III) Redaktion (model II) Arbejdsmarkedsjournalistik (model II) Kommunal økonomi (model I) Retskundskab (model II) Hvert kursus har plads til deltagere. Den nedsatte organisationskomité fungerer som ledelse under forsøgsperioden, og det endelige organisationsmønster forventes først fastlagt senere Finland Den finske stat har i 1972 efter indstilling fra en af undervisningsministeriet nedsat arbejds- 12

13 gruppe stillet et beløb på mk. til rådighed for en forsøgsundervisning. Efter arbejdsgruppens forslag skal efteruddannelseskurserne foreløbigt henlægges til Tammerfors og administreres af efteruddannelsescentralen ved Tammerfors Universitet. For hvert enkelt kursus er der i samarbejde med de faglige organisationer oprettet en kursuskomité. Programmet for 1972 så sådan ud: 1. to grundkurser å 2 uger fælles for journalister fra dagspresse og tidsskrifter (20 deltagere) 2. tre videreuddannelseskurser å 2 uger for hver 20 deltagere, (heraf 1 kursus for journalister, som har deltaget il.) eller i et af det finske journalistforbunds siden 1960 gennemførte to-dageskurser, et kursus for aktive journalister, som anses at være i besiddelse af fagkundskaber, svarende til 1., og endeligt et specialkursus for erfarne journalister. et fælles uge-kursus for 50 deltagere beregnet for journalister, som har gennemgået et af de under 2 omtalte kurser, og et specialkursus i avisteknik med varighed en uge (20 deltagere). 13

14 KAPITEL 4 Efteruddannelsens målsætning, form og indhold 4.1. Målsætning Skal en efteruddannelse af journalister kunne imødekomme de behov, der er beskrevet ovenfor under 2.3., må den efter udvalgets opfattelse sigte mod: a) ajourføring og uddybning inden for journalistens arbejdsfelt b) omskoling inden for stofområder og medier og c) indføring i nye fag og medier 4.2. Form Med henblik på at realisere denne målsætning foreslår udvalget, at efteruddannelsen tilrettelægges på en sådan måde, at den omfatter forskellige kursustyper, som afvikles efter en tre-årig undervisningsplan. Som kursustyper foreslås: 1. Et alment ajourføringskursus 2. Fagkurser af samfundsorienterende art 3. Kurser i journalistiske genrer og journalistisk teknik 4. Kommunikationskurser Samtlige kurser forberedes gennem udarbejdelse af undervisningsplan, udsendelse af litteraturlister, skriftlige oplæg og indføring i studieteknik. Hvor det skønnes nødvendigt, afholdes før kursets påbegyndelse et optaktmøde, hvor kurset disponeres, arbejdsmateriale uddeles, og opgaver eventuelt stilles. Under kursusopholdet er kursisterne pligtige at løse individuelle opgaver eller gruppeopgaver og at forberede sig til forelæsninger og øvelser. I kursus indgår evaluering, dvs. vurdering, evt. gennem prøver, af indlæringens effekt, og forslag til videre studier Indhold Som program for undervisningens indhold inden for de enkelte kursustyper foreslås: 1. Et alment ajourføringskursus har som målsætning en generel ajourføring på samfundsfaglige og mediafaglige områder. Kurset henvender sig fortrinsvis til journalister, der har gennemgået grunduddannelse for mere end 10 år siden. Disse medarbejdere skønnes at have et særligt behov for gennem en længere periode og mere alment at kunne opfriske kunnen og erhverve nye kundskaber og færdigheder. Kurset varer 2 måneder og har følgende indhold: Faggruppe I: Samfundsorienterende fag 1. Udviklingslinier i det danske samfund 2. Økonomi og erhvervsliv i Danmark 3. Dansk politisk historie siden Politisk sociologi 5. Lovgivningsarbejdet gennem de senere år 6. Offentlig forvaltning i Danmark 7. Uddannelse, forskning og kulturpolitik i Danmark 8. Danmark og udlandet 9. Internationale organisationer 10. Verdenspolitik Faggruppe II: Mediafag 1. Sproget i massemedierne 2. Psykologi for journalister 3. Kommunikationsteori og massekommunikationsforskning 4. Ny teknik i massemedierne 5. Pressejura 6. Journalistens kilder, kildekritik Kurset, der antages at samle 20 maximalt 30 deltagere, afholdes hvert 3. år som internatskursus i Århus, i hvilken sammenhæng man henleder opmærksomheden på Journalistkollegiet som et egnet sted. 2. Fagkurser af samfundsorienterende art har som målsætning såvel ajourføring som omskoling indenfor de pågældende fag- eller stof- 14

15 områder. Kursus henvender sig såvel til yngre som ældre medarbejdere ved massemedierne. De tilsigter en mere dybtgående behandling af de pågældende fag end det førnævnte ajourføringskursus. Kurserne er normalt af 2 ugers varighed, men kan i enkelte tilfælde udvides til 3 uger eller forkortes til 1 uge. Emnerne er følgende: / // Samfundsøkonomi Statistik og statistisk metode Dansk erhvervsliv Arbej dsmarked sspørgsm ål Kommunal økonomi Politisk sociologi Lovgivningsarbejdet i Danmark Dansk forvaltning Retskundskab Dansk udenrigs- og forsvarspolitik /// 1. Dansk socialpolitik 2. Landsplanlægning 3. Trafikplanlægning 4. Miljøspørgsmål og forureningsproblemer IV 1. Undervisning og uddannelse i Danmark 2. Forskning og teknik 3. Dansk kulturpolitik V International politik Det europæiske samarbejde Nordisk samarbejde U-landsproblematik Under samme gruppe arrangeres årligt et projektorienteret kursus, hvor hovedvægten lægges på journalistisk dybdegravning om et bestemt emne og på journalistisk metode under løsning af en sådan opgave. Som eksempler kan nævnes: Virkningen af en bestemt lovgivning i en bestemt region (fx. kommunalreformen), narkotikaproblemet, et udviklingslands problematik, virkningerne af en Storebæltsbro, gæstearbejderproblemet o. lign. Kurserne antages at samle deltagere og gennemføres efter en nærmere fastlagt turnus. De afholdes normalt som internatskurser på Journalistkollegiet i Århus, men kan i nogle tilfælde tænkes gennemført som eftermiddagseller aftenkurser andetsteds. I så tilfælde må kurserne strækkes over en længere periode. 3. Kurser i journalistiske genrer og journalistisk teknik har som målsætning såvel omskoling som forbedring af færdigheder. Behovet for denne type kurser er skabt som følge af ændringer i mediastrukturen, som medfører at journalister hyppigere end tidligere skifter arbejdsplads og emner. Kurserne er normalt af 1 uges varighed og kan eksempelvis være kurser for 1) redaktionssekretærer, for 2) lokalredaktører, for 3) retsog kriminalmedarbejdere, for 4) radio- og TVanmeldere eller kurser i 5) forbrugerjournalistik, 6) kommunaljournalistik, 7) sportsjournalistik, 8) billedjournalistik, 9) elementær radio- og TV-journalistik eller 10) grafisk teknik og layout. Kurserne, der fortrinsvis er øvelsesbetonede, begrænses til 20 deltagere og afholdes efter en nærmere fastlagt turnus. De afholdes normalt som internatskurser på Journalistkollegiet i Århus, men kan eventuelt henlægges andetsteds. 4. Kommunikationskurser har som målsætning en forbedring af det teoretiske grundlag for journalistisk virksomhed og for omskoling inden for faget. Udviklingen af nye kommunikationsfag medfører, at behovet for denne kursustype er stærkt stigende. Kurserne er normalt af 1 uges varighed og afvikles efter en nærmere fastlagt turnus. De omfatter: 1. Ny teknik i de elektroniske medier 2. Ny presseteknik 3. Kommunikationsteori og massekommunikationsforskning 4. Journalistisk sprogbehandling (sprog- og påvirkningsteorier) 5. Gruppe- og socialpsykologi 6. EDB i massemedierne 7. Pressejura og presseetik 8. Massemediernes økonomi 9. Journalistens kilder, kildekritik og 10, International kommunikation 15

16 Også denne kursustype forudses henlagt til Journalistkollegiet i Århus, men enkelte kurser kan dog tænkes henlagt andetsteds. Efteruddannelsen afvikles som årsprogrammer i en tre-årig turnus. Disse fastlægges ud fra ovennævnte kursustyper og kan eksempelvis sammensættes efter følgende model: 1. år: 1 kursus af type 1, 5 kurser af type 2, 5 kurser af type 3 og 3 kurser af type 4 2. år: 8 kurser af type 2, 6 kurser af type 3 og 4 kurser af type 4 3. år: 6 kurser af type 2, 8 kurser af type 3 og 6 kurser af type 4 Der påregnes således 26 undervisningsuger pr. år Kursusledelse De stærkt varierende kursusprogrammer forudsætter omfattende planlægning og forberedelse. Den daglige ledelse af efteruddannelsen varetages af en kursusleder med tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole. Udvalget henleder opmærksomheden på mulighederne for administrativt og undervisningsmæssigt samarbejde med Nordisk Journalistkursus. Kursuslederen bistås ved udarbejdelsen af kursusplanerne af et undervisningsråd bestående af 3 repræsentanter for Dansk Journalistforbund, 2 for Danske Dagblades Udgiverforening, 1 for Danske Dagblades Fællesrepræsentation, 1 for Danmarks Radio og 2 for Danmarks Journalisthøjskole. 16

17 KAPITEL 5 Efteruddannelsens økonomi Den hidtidige efteruddanelse for journalister har med sine undervisningstilbud især henvendt sig til særligt interesserede eller haft relation til aktuelle, faglige problemstillinger. Forskelle i uddannelsesbaggrund kunne forsåvidt anvendes som udgangspunkt for efteruddannelsens systematiske opbygning. Efter udvalgets opfattelse bør der imidlertid ikke ved opstillinger af kursusprogrammer på forhånd tages hensyn til særlige gruppers specifikke behov, men ved et varieret udbud af kursusemner og muligheder for tilvalg af fag på de enkelte kurser tilstræbes en smidig og varieret ramme for hele efteruddannelsen, således at den enkelte journalist efter interesse og behov har mulighed for at vedligeholde, ajourføre og øge sin viden. Den nuværende bevilling til efteruddannelse på kr. pr. år, hvoraf pressens organisationer yder et tilskud på kr., medens kr. plus visse generalomkostninger ved kursusvirksomheden afholdes over Journalisthøjskolens budgetter. Efter udvalgets opfattelse er det væsentligt, at efteruddannelsen etableres i nær tilknytning til Journalisthøjskolen. Inden for skolens bevillinger er der imidlertid ikke kapacitet til at finansiere den omorganisation og udvidelse af efteruddannelsen, som udvalget finder nødvendig for at løse de særlige uddannelsesproblemer, som gør sig gældende for journalistfagets vedkommende, og som er forudsat i loven om Danmarks Journalisthøjskole. Realiseringen af udvalgets forslag stiller betydelige krav til de forberedende og tilrettelæggende funktioner. Udvalget foreslår derfor, at der ydes organisatorisk bistand til efteruddannelsen og peger i denne sammenhæng på mulighederne for et eventuelt samarbejde med Nordisk Journalistkursus med henblik på bl.a. udnyttelse af fælles undervisnings- og kontorfaciliteter. Det anslås, at udgifterne til en efteruddannelse af den skildrede art vil andrage årligt kr. afhængig af det administrative samarbejde, der kan etableres dels med Journalisthøjskolen og dels med Nordisk Journalistkursus. 17

18

19

20

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Efteruddannelse af kørelærere

Efteruddannelse af kørelærere 2015 Efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter 10-06-2015 Indholdsfortegnelse OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE... 3 FORMÅL... 3 EFTERUDDANNELSESCENTRE... 3 HVEM ER OMFATTET?... 3

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012

Vedtægt for den selvejende institution. Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012 Vedtægt for den selvejende institution Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland Gældende fra januar 2012 12 Vedtægt for Den selvejende institution Erhvervsuddannelsescenter Sjælland - EUC Sjælland

Læs mere

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ

MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ MULERNES LEGATSKOLE Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Telefon: 66 10 26 42 - Fax: 66 10 26 32 - E-mail: mail@mulerne-gym.dk - www.mulerne-gym.dk Odense den 12.3.2014 Vedtægt for Mulernes Legatskole Kapitel

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium.

Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium. Vedtægt for Ringkjøbing Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Ringkjøbing Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Ringkøbing-Skjern kommune,

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nordvestsjællands HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Holbæk Kommune,

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsuddannelsescenter Syd

Vedtægt for Erhvervsuddannelsescenter Syd Vedtægt for Erhvervsuddannelsescenter Syd Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsuddannelsescenter Syd (i det følgende benævnt EUC Syd) er en selvejende institution med hjemsted i Sønderborg Kommune,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. VEDTÆGTER 2015/2016 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Formål 2 Stk. 1. FAPIA er en

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF

Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF Vedtægt for Espergærde Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Espergærde Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Helsingør Kommune,

Læs mere

Vedtægter for Randers HF & VUC

Vedtægter for Randers HF & VUC Vedtægter for Randers HF & VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Randers HF & VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Randers Kommune og Region Midtjylland

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde. Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde. Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C Dagsorden Deltagelse: Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Vi konstituerer ny sekretær og mødeleder,

Læs mere

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Generalforsamling 2007 Den 9. september 2007 Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Bestyrelsen har i enighed besluttet, at generalformsaling for foreningen Midtjyllands

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lek to r L is e Ly ngbye, S tu diele der for Mast er i Jo ur n a l i st i k Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium

Vedtægter for Den selvejende institution Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium Vedtægter for Den selvejende institution Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium er en selvejende institution med

Læs mere

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Middelfart Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Middelfart kommune,

Læs mere

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater Bestyrelsesadvokater Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater En professional, kompetent og velfungerende bestyrelse er vigtig for ethvert selskab uanset størrelse og branche. Danske Bestyrelsesadvokater

Læs mere

Vedtægt for VUC Roskilde

Vedtægt for VUC Roskilde Vedtægt for VUC Roskilde Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Roskilde er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Roskilde Kommune, Region Sjælland, og omfattet

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Vedtægt for Haderslev Katedralskole

Vedtægt for Haderslev Katedralskole Vedtægt for Haderslev Katedralskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Haderslev Katedralskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Haderslev Kommune, Region

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Vedtægter for. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Vedtægter for. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Dato 12. december 2012 J. nr. 020/bestyrelsen Fil: 121212 vedtægter Vedtægter for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er en

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1 Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører m.fl. KL Ingeniørforeningen, IDA Den danske Landinspektørforening, DdL Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Tiltrædelse og gældende aftaler... 3 2. Hvem

Læs mere

Vedtægt for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle gældende til 30. april 2014

Vedtægt for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle gældende til 30. april 2014 Vedtægt for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle gældende til 30. april 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle er en selvejende institution med hjemsted i Odense

Læs mere

Danske Sortkrudtsskytter

Danske Sortkrudtsskytter Danske Sortkrudtsskytter Forbundet af Danske Sortkrudtsskytteforeninger Medlem af Dansk Skytte Union- Danmarks Idrætsforbund www.sortkrudt.dk Referat af repræsentantskabsmøde Lørdag d. 11. maj 2013 Følgende

Læs mere

Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012

Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012 Jyllandsgade 2 DK-7600 Struer Tlf.: 9785 4300 Fax: 9785 4133 struer-statsgym@stgym.dk www.struer-statsgym.dk Vedtægter for ny Struer Statsgymnasium - pr. 1. august 2012 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Produktionsskolen i Middelfart er en uafhængig selvejende institution i henhold til lov om produktionsskoler. Skolens vedtægter er godkendt

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Kolding HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Kolding HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Tilstede: Vibeke Krøll, formand, Inge Madsen, Judith Mølgaard, Inge Hynkemejer, Hans

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægt for Aalborg Handelsskole

Vedtægt for Aalborg Handelsskole Vedtægt for Aalborg Handelsskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Aalborg Handelsskole er en selvejende institution med hjemsted i Aalborg Kommune, Region Nordjylland, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr.

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 9 Vedtægter for den selvejende institution Huset Venture 1. Navn og hjemsted

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Vedtægt for Grindsted Landbrugsskole

Vedtægt for Grindsted Landbrugsskole Vedtægt for Grindsted Landbrugsskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål. 1. Grindsted Landbrugsskole er en selvejende institution med hjemsted i Billund Kommune, Region Syddanmark, og omfattet af lov

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor Folderen er udgivet i januar 2007 1 Journalistforbundet har i samarbejde med

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere