TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 10. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Frants Nielsen, Paw Karslund Paw Karslund

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Henvendelse fra AOF vedrørende pensionistsvømning Ændring af aktiviteter vedr. pulje til løft af ældreområdet Bedre børneinddragelse Budgetnotat af 4. september Budget Likviditetsoversigt juli kvartal Revision af regnskab Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion Henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Tommy Frederiksen (B) Halvårsregnskab LUKKET SAG Forlængelse af midlertidig organisationstilpasning - LUKKET SAG Ansættelse af Projektchef til anlæg af svømmehal - LUKKET SAG Ansættelse af leder af den kommunale hjemmepleje - LUKKET SAG Skriftlig advarsel - LUKKET SAG Udlejning af grunde - LUKKET SAG...20 Bilagsoversigt

3 Økonomiudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 14/6186 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget, at 1. Dagsordenen godkendes. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Økonomiudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/6186 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Ingen. 3

5 Økonomiudvalget d Henvendelse fra AOF vedrørende pensionistsvømning Åben sag Sagsnr.: 13/27495 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Der er modtaget opfordring fra AOF om at genindføre tilskud til pensionistsvømning i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I forbindelse med vedtagelse af budget 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, at der ikke længere skulle gives tilskud til pensionistsvømning. Dette var et element i den vanskelige økonomiske situation, som eksisterer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område og hvor ældre- og sundhedsområdet i gennem længere tid har været under pres som følge af stigende efterspørgsel. Frem til 2014 bevilgede Kommunalbestyrelsen efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets indstilling et årligt tilskud til pensionistsvømning til AOF på ca kr. og ca kr. til FOF svarende til de pågældende foreningers konkrete ansøgninger. AOF oplyser i sin skrivelse af 30. juli 2014, at mange pensionister har set sig nødsaget til at fravælge svømningen på grund af stigning af egenbetalingen. I den hjemlede lovgivning, Lov om Social Service 18 og 79 er der ikke mulighed for at differentiere mellem ressource svage og ressource stærke borgere. Lovhjemlen skal i givet fald findes i Lov om Socialpension 14, der henvises til notat der er vedlagt dagsordenen. AOF nævner en række kvaliteter forbundet med pensionistsvømning og opfordrer Kommunalbestyrelsen til at genoverveje at yde tilskud til pensionistsvømning i budgettet for Da kommunalbestyrelsen, i forbindelse med budget 2014 har besluttet at afvikle tilskuddet, anbefales det at en eventuel ændring træffes i forbindelse med budget behandlingen for LOVGRUNDLAG Lov om Social Service 18 stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Lov om Social Service 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. 4

6 Økonomiudvalget d Lov om social pension 14. Personlige tillæg kan ydes til pensionister, hvis forhold er ganske særligt vanskelige. ØKONOMI AOF har efter telefonisk oplyst at egenbetalingen i 2014/15 udgør 720,- kr. pr. sæson (18 leksioner)mod 125,- kr. i sæsonen 2013/14 (33 lektioner) da kommunen ydede tilskud. Samtidig har AOF oplyst at den gennemsnitlige holdstørrelse i 2014/15 er på 7 personer, mod 20 personer i 2013/14. Såfremt AOF imødekommes må udvalget påregne en lignende ansøgning fra FOF. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen kan i lyset af den økonomiske situation på ældre- og sundhedsområdet ikke pege på anden finansiering af midler til pensionistsvømning i 2015 end udgiftsdæmpende servicereduktioner andet sted i budgettet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at: 1. Beslutter om der skal indføres et tilskud for særligt vanskeligt stillede pensionister og i givet fald 2. Indstiller overfor kommunalbestyrelsen en tillægsprocent og en formuegrænse. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Brev fra AOF - Pensionistsvømning budget 2015.pdf /14 2 Åben Personlige tillæg til Folkepensionister /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Udvalget besluttede, at der ydes tilskud på 85% af egenbetalingen til svømning under AOF eller FOF for pensionister med personlig tillægsprocent på og formue opgjort ultimo året på maksimalt kr. Der kan ydes tilskud til et hold pr. pensionist. Sagen videresendes til Kommunalbestyrelsen. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt, herunder procenttillæg og formuegrænse. 5

7 Økonomiudvalget d Ændring af aktiviteter vedr. pulje til løft af ældreområdet Åben sag Sagsnr.: 14/995 Sagsansvarlig: nkm.am Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ I forbindelse med Finansloven for 2014, blev der afsat 1 mia. kr. til et løft af ældreområdet i kommunerne. I 2014 udgør Tårnby Kommunes andel 7,9 mio. kr., men i 2015 er denne andel nedjusteret med kr., hvorfor aktiviteterne, som udmøntes i forbindelse med Ældremilliarden skal nedjusteres tilsvarende. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti aftalte med Finansloven for 2014 en pulje på 1 mia. kr. til løft af ældreområdet i kommunerne. Socialministeriet skriver: Formålet med puljen er, at kommunerne får mulighed for bredt at løfte kvaliteten af ældreplejen, så der eksempelvis bliver skabt bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre forhold for mennesker på plejehjem og en bedre rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Tårnby Kommunes andel af puljen udgør i ,9 mio. kr., men i 2015 er puljen nedjusteret med kr., hvorfor de politisk godkendte aktiviteter må nedjusteres en smule i Ældrecenteret og Sundhedscenteret har peget på to områder, hvor aktiviteterne kan tilpasses, nemlig indsatsen vedrørende forkortet ventetid på genoptræning og den årlige hovedrengøring. Begge aktiviteter fastholdes uændret og med samme indhold, men opgaverne varetages med lidt mindre omkostningstungt personale end først forudsat, idet opgaverne søges løst ved nyuddannede eller andre mindre løntunge faggrupper end først forudsat. HØRING Seniorrådet er høringsberettiget. LOVGRUNDLAG Lov om Social Service og Sundhedsloven. ØKONOMI Aktiviteterne vedrørende puljen til løft af Ældremilliarden nedjusteres med kr. i 2015, således at Tårnby Kommune i 2015 kan disponere over kr. De to opgaver, som foreslås nedjusteret er forkortet ventetid på genoptræning fra 3 til 2 uger, samt hovedrengøring 1 gang om året. Begge opgaver nedjusteres med kr., jf. bilag 1 Oversigt over forslag til Ældrepuljen

8 Økonomiudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget at anbefale Økonomiudvalget: 1. Udgifterne i 2015 til aktiviteterne Forkortet ventetid på genoptræning fra 3 til 2 uger samt Hovedrengøring 1 gang om året under puljen til Ældreområdet nedjusteres med kr., kr. til hver aktivitet. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Oversigt over ældrepuljen (2. opgørelse) /14 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Seniorrådet har ingen bemærkninger til forslaget til nedjustering. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. 7

9 Økonomiudvalget d Bedre børneinddragelse Åben sag Sagsnr.: 14/26367 Sagsansvarlig: urh.bk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Børns Vilkår har tilbudt Tårnby Kommunes Familieafdeling at være en af de fire kommuner, der deltager i et fireårigt projekt, hvor der bl.a. via kompetenceudvikling sættes fokus på, hvordan udsatte børn og unge bliver bedre inddraget i deres sag. Projektet er finansieret via projektmidler fra TrygFonden. Familieafdelingen vægter børnesamtalen højt, og ønsker at blive endnu bedre til at tilvejebringe barnets egen opfattelse af sagen samt motivation for forandring. Familieafdelingen ønsker således at indgå i projektet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det er lovpligtigt at afholde en børnesamtale med et barn eller en ung, før der træffes afgørelse om støtte til barnet efter Serviceloven. Formålet med børnesamtalen er at få kendskab til barnets eller den unges egen opfattelse af situationen og den påtænkte afgørelse. Samtidig viser praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen, at kommunerne i 88 procent af sagerne har inddraget forældrene i tilstrækkeligt omfang, mens dette kun er tilfældet for barnet eller den unge i 63 procent af sagerne. Det er på den baggrund, at Børns Vilkår har søgt midler til projekt Bedre Børneinddragelse. Der indgår bl.a. følgende elementer i projektet: Træningsforløb i bedre børneinddragelse. Sagsbehandlerne øver samtalemetoder og får feedback på deres fremtræden. Arbejde med tre udvalgte kerneindsatsområder for at skabe ændringer i børnesagsbehandling. Kerneindsatserne er: Håndtering af børnene ved sagsbehandlerskift, inddragelse af barnet i handleplanen og refleksionspraksis omkring børneinddragelse. Sags nær sparring til sagsbehandlerne om børneinddragelse. Sagsbehandlerne får mulighed for at få individuel sparring og personlig feedback. Der vil blive indgået en samarbejdsaftale mellem Tårnby Kommune og Børns Vilkår, hvor der tages højde for, hvordan lovgivningen om tavshedspligten overholdes. Herunder at sager drøftes i anonym form eller efter samtykke med familien. Projektet starter op i april 2015 og afsluttes i december LOVGRUNDLAG 49a i Serviceloven om børnesamtalen. 8

10 Økonomiudvalget d ØKONOMI Børns Vilkår finansierer projektet via midler fra TrygFonden. Tårnby Kommune stiller medarbejderressourcer til rådighed for projektets elementer. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at Familieafdelingens deltagelse i projekt Bedre Børneinddragelse, som beskrevet i bilag 1 godkendes, 2. at sagen efter behandling i Økonomiudvalget fremsendes til orientering i Børneog Skoleudvalget. BILAG Bilag 1. Projektbeskrivelse: Bedre Børneinddragelse bedre børneinddragelse i den kommunale børnesagsbehandling. Bilag 2. Procesplan BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Projektbeskrivelse Bedre Børneinddragelse.pdf /14 2 Åben Procesplan projektkommune.pdf /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget tog orienteringen til efterretning. 9

11 Økonomiudvalget d Budgetnotat af 4. september Budget 2015 Åben sag Sagsnr.: 13/35468 Sagsansvarlig: heh.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Notat om Budget af 4. september INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler, jse 1. at Økonomiudvalget drøfter notatet med tilhørende bilag. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Budgetnotat af 4. september Budget /14 2 Åben Forslag til Investeringsoversigt til primo september - Budget / BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Tiltrådt, idet investeringsoversigten i 2018 udvides men følgende: Schæfersgård 5,0 mill. kr. Udskiftning af vejbelysning 20,0 mill. kr. P-pladser 1,0 mill. kr. Ejendomskøb 20,0 mill. kr. 10

12 Økonomiudvalget d Likviditetsoversigt juli kvartal 2014 Åben sag Sagsnr.: 14/20668 Sagsansvarlig: heh.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Likviditetsoversigt for juli kvartal INDSTILLING Økonomi- og Planlægningsafdelingen anbefaler, 1. at likviditetsoversigten for juli kvartal 2014 tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Sammentællingsark anlæg - juli kvartal /14 2 Åben Forside - juli kvartal /14 3 Åben Endelig anlægsoversigt juli kvartal /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Til efterretning. 11

13 Økonomiudvalget d Revision af regnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: 14/25889 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Fra Deloitte foreligger revisionsberetning fra vedrørende årsregnskab for 2013 samt følgebrev af til kommunaldirektøren vedrørende revision af årsregnskabet for Revisionsberetningen samt følgebrevet har været sendt til udtalelse i forvaltningerne. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen med anbefaling af, jse 1. at årsregnskabet 2013 godkendes, 2. at revisionsberetning samt følgebrev af tages til efterretning, 3. at forvaltningens udtalelser til revisionens bemærkning afgivet i revisionsberetning af vedrørende årsregnskabet for 2013 tiltrædes, og 4. at forvaltningernes udtalelse til brev af fra Deloitte til kommunaldirektøren vedrørende revisionen af årsregnskabet for 2013 tiltrædes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben B - samlet besvarelse /14 2 Åben A - samlet besvarelse /14 3 Åben A - Følgebrev, revision af årsregnskab /14 4 Åben B - Revisionsberetning for 2013 vedrørende årsregnskabet, hovedberetning /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. 12

14 Økonomiudvalget d Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion Åben sag Sagsnr.: 14/25889 Sagsansvarlig: mhe.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Fra Deloitte foreligger revisionsberetning for 2013 af vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion, inkl. bilag 1-3. Revisionsberetning med bilag samt følgebrev har været til udtalelse i forvaltningerne. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Kommunalbestyrelsen med anbefaling af, 1. at revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale- og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion, inkl. bilag 1-3 tages til efterretning, og 2. at forvaltningernes udtalelser til revisionsberetningen for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion tiltrædes. jse BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben C - samlet besvarelse /14 2 Åben Bilag 2 - Samlet besvarelse /14 3 Åben Bilag 1 - Samlet besvarelse /14 4 Åben C - Revisionsberetning for 2013 vedrørende Sociale og /14 beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion 5 Åben Bilag 2 - Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet /14 6 Åben Bilag 1 - Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, /14 Integration og Sociale forhold for Åben Bilag 3 - Redegørelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Anbefales overfor Kommunalbestyrelsen. 13

15 Økonomiudvalget d Henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Tommy Frederiksen (B) Åben sag Sagsnr.: 14/26771 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Forvaltningen har modtaget en anmodning fra kommunalbestyrelsesmedlem Tommy Frederiksen (B) om at se den korrespondance, der har været mellem DFL Kreds 13 og Børne- og Kulturforvaltningen i perioden fra 11. juni 2014 til medio august Den anmodede korrespondance er vedlagt som bilag 1. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, 1. at tage korrespondancen mellem DFL Kreds 13 og Børne- og Kulturforvaltningen til efterretning, jf. bilag 1. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat vedr. kontakt mellem Kreds 13 og Børne- og Kulturforvaltningen /14 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Til efterretning. 14

16 Økonomiudvalget d Halvårsregnskab LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/20154 Sagsansvarlig: nhs.as Fraværende: Afbud: Paw Karslund 15

17 Økonomiudvalget d Forlængelse af midlertidig organisationstilpasning - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 08/2119 Sagsansvarlig: bgr.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund 16

18 Økonomiudvalget d Ansættelse af Projektchef til anlæg af svømmehal - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 01/100 Sagsansvarlig: bgr.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund 17

19 Økonomiudvalget d Ansættelse af leder af den kommunale hjemmepleje - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/26688 Sagsansvarlig: hpo.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund 18

20 Økonomiudvalget d Skriftlig advarsel - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 08/2998 Sagsansvarlig: TPE.OF Fraværende: Afbud: Paw Karslund 19

21 Økonomiudvalget d Udlejning af grunde - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 13/24625 Sagsansvarlig: cni.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund 20

22 Økonomiudvalget d Bilagsoversigt 3. Henvendelse fra AOF vedrørende pensionistsvømning 1. Brev fra AOF - Pensionistsvømning budget 2015.pdf (144329/14) 2. Personlige tillæg til Folkepensionister (146888/14) 4. Ændring af aktiviteter vedr. pulje til løft af ældreområdet 1. Oversigt over ældrepuljen (2. opgørelse) (143852/14) 5. Bedre børneinddragelse 1. Projektbeskrivelse Bedre Børneinddragelse.pdf (151928/14) 2. Procesplan projektkommune.pdf (151927/14) 6. Budgetnotat af 4. september Budget Budgetnotat af 4. september Budget 2015 (154983/14) 2. Forslag til Investeringsoversigt til primo september - Budget (151432/14) 7. Likviditetsoversigt juli kvartal Sammentællingsark anlæg - juli kvartal 2014 (119752/14) 2. Forside - juli kvartal 2014 (119751/14) 3. Endelig anlægsoversigt juli kvartal 2014 (132361/14) 8. Revision af regnskab B - samlet besvarelse (152140/14) 2. A - samlet besvarelse (152128/14) 3. A - Følgebrev, revision af årsregnskab 2013 (141610/14) 4. B - Revisionsberetning for 2013 vedrørende årsregnskabet, hovedberetning (141622/14) 9. Revisionsberetning for 2013 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion 1. C - samlet besvarelse (152113/14) 2. Bilag 2 - Samlet besvarelse (152087/14) 3. Bilag 1 - Samlet besvarelse (152086/14) 4. C - Revisionsberetning for 2013 vedrørende Sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion (141618/14) 5. Bilag 2 - Redegørelse til Beskæftigelsesministeriet (141612/14) 6. Bilag 1 - Redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold for 2013 (141616/14) 7. Bilag 3 - Redegørelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for 2013 (143659/14) 10. Henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Tommy Frederiksen (B) 1. Notat vedr. kontakt mellem Kreds 13 og Børne- og Kulturforvaltningen (153659/14) 21

23 Bilag: 3.1. Brev fra AOF - Pensionistsvømning budget 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

24 Til Kommunalpolitikerne Tårnby Kommune AOF-Amager Saltværksvej 68, 1.sal 2770 Kastrup Pensionistsvømning i Tårnby Kommune Telefon info@aof-amager.dk Kære politikere, 30. juli 2014 Ved vedtagelsen af kommunens budget for 2014 besluttede den afgående kommunalbestyrelse at sløjfe tilskuddet til pensionistsvømningen i Tårnby kommune. AOF og FOF har i fællesskab administreret denne ordning for kommunen i ca. 40 år. Tilskuddet er blevet ydet i henhold til Servicelovens 79, hvor en kommunalbestyrelse kan yde tilskud til almene aktiviteter af aktiverende og forebyggende karakter. AOFs modtog ved sidste årlige bevilling kr. til dækning af lønomkostninger for en svømmeunderviser og en livredder på 16 hold - 1 gang ugentlig i 34 uger. FOF modtog tilskud til 4 hold. Egenbetalingen for kommunens pensionister var 125 kr. til dækning af aftenskolernes administrationsomkostninger, udgifter til årlige livredderprøver, førstehjælpskurser, indkøb af redskaber, mv. Pensionistsvømningen var et gode, der blev højt værdsat af brugerne. De fik ugentligt motion, et varmt bad, en tur i saunaen og hyggeligt socialt samvær alle elementer af aktiverende og forebyggende karakter. Vi må desværre konstatere, at mange pensionister har set sig nødt til at droppe svømningen ved sæsonstart i september af økonomiske grunde. De har ikke råd til at betale den prisstigning, som AOFs dækning af lønudgifterne medfører. Vi vil derfor kraftigt opfordre kommunalbestyrelsen af forbyggende sundhedsmæssige årsager overveje at sætte tilskuddet ind i budgettet, når I vedtager budgettet for En ringere sundhedsmæssig tilstand hos pensionister vil meget vel medføre større udgifter til helbredelse end forebyggelsen koster, udover ringere livsvilkår. Med venlig hilsen Erik Gregersen formand, AOF Amager Gitte Larsen skoleleder

25 Bilag: 3.2. Personlige tillæg til Folkepensionister Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

26 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Udfærdiget af: Kim Askelund Madsen og Flemming Larsen Center: Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Dato: 22. august 2014 Notat vedrørende: Muligheden for at yde de svagest stillede personligt tillæg til egenbetalingen til pensionistsvømning. Resumé Personlige tillæg kan ydes til pensionister, hvis forhold er ganske særligt vanskelige. Pensionisten skal selv søge om et personligt tillæg i kommunen. Det er ikke i loven fastlagt, hvilke pensionister der bør have særlige personlige tillæg, eller hvilke formål der kan ydes tillæg til. Kommunen kan selv skønne, om de vil yde personlige tillæg. Sundheds- og Omsorgsudvalget fastsætter en gang årligt regler herfor i kompetence- og delegationsplanen. En muligheden for at yde støtte til de pensionister der er særligt vanskeligt stillede er således at åbne mulighed for at give helt eller delvist tilskud til egenbetalingen til pensionistsvømningen. Særligt vanskeligt stillede kan eksempelvis være pensionister med en tillægsprocent på 100. Det forudsætter at pensionisten ansøger og forvaltningen foretager en individuel vurdering af ansøgningen. Baggrund I forbindelse med vedtagelse af budget 2014 besluttede Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, at der ikke længere skulle gives tilskud til pensionistsvømning. Der er modtaget opfordring fra AOF om at genindføre tilskud til pensionistsvømning i Borgmesteren har på et møde med en delegation fra brugerne tidligere på året, tilkendegivet at ville undersøge muligheden for individuelle tilskud til særligt vanskeligt stillede pensionister. Uddybende bemærkninger Personligt tillæg hjemles i lov om social pension 14. Personligt tillæg til udgifter til egenbetaling i forbindelse med svømning vil i givet fald skulle ydes efter lovens 14 stk. 1. Før der ydes personligt tillæg skal der ifølge loven foretages en konkret individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension, og alle andre indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter. Størrelsen af indtægt eller formue kan herunder vurderes i relation til det formål, der søges om personligt tillæg til at dække. Det er ikke afgørende, hvilken udgift pensionisten anmoder om at få Dok nr /14 Side 1 af 4

27 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen dækket via personligt tillæg, men om pensionisten har mulighed for at afholde de nødvendige og rimelige udgifter vurderet i forhold til indtægter og formue. Ved hver enkelt ansøgning om personligt tillæg foretager Socialcentret således en nærmere individuel vurdering af, om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde kunne afholde den udgift, som pensionisten søger personligt tillæg til at dække. Først når det efter en samlet vurdering ses, at pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige, ydes personligt tillæg. Efter 14 stk. 1 vil der således i princippet kunne ydes personligt tillæg til alle formål og med alle beløb. Det afgørende er, om pensionisten anses for økonomisk vanskeligt stillet og om formålet anses for rimeligt. Begge vurderinger er subjektive og er derfor elastiske. Personligt tillæg forudsætter at pensionisten ansøger. Pensionisten kan søge kommunen om personligt tillæg. Pensionisten skal være særligt vanskeligt stillet økonomisk for at kunne få personligt tillæg. Forvaltningen foretager en konkret vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. I vurderingen indgår formue, den sociale pension og alle andre indtægter. Forvaltningen vurderer formue og indtægt i forhold til den udgift, som pensionisten ønsker dækket af det personlige tillæg. Formuens betydning Da vurderinger efter 14 stk. 1 er individuelle og konkrete for hver situation, er der ikke fastsat nogen specifik formuegrænse for, hvornår en pensionist er berettiget eller ej. Hvis udgiften, der søges hjælp til er kr. og formuen er for eksempel , vil der formentlig blive meddelt afslag. Hvis udgiften derimod er kr. og formuen , vil formuen have mindre betydning. Hvor meget kan en pensionist få i personligt tillæg. Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som kommunen vurderer rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling og diætkost, men f.eks. også tilskud til egenbetaling til pensionistsvømning. Beregning af den personlige tillægsprocent. Efter Lov om Social Pension udregnes der en personlig tillægsprocent der mellem 0 og 100. Den har betydning for om pensionisten betragtes som særligt vanskeligt stillet økonomisk. Den personlige tillægsprocent fastsættes af Udbetaling Danmark i forbindelse med pensionistens pensionsberegning. Tillægsprocenten fremgår af pensionistens pensionsmeddelelse. Udbetaling Danmark bruger den personlige tillægsprocent til at beregne, hvor meget pensionisten evt. kan få i varmetillæg og ældrecheck. Kommunen bruger den personlige tillægsprocent til at beregne dit helbredstillæg og personlige tillæg. Tillægsprocenten kan være mellem 0 og 100. Pensionisten har en tillægsprocent på 100, hvis pensionisten og eventuelle ægtefælle eller samlever ikke har indtægter ved siden af pensionen. Dok nr /14 Side 2 af 4

28 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Har pensionisten (og evt. ægtefælle samlever)i indtægter af en vis størrelse, bliver tillægsprocenten sat ned. Hvis tillægsprocenten er 100, får pensionisten fx det fulde varmetillæg eller helbredstillæg. Er procenten lavere, bliver tillægget også mindre. Tillæg bortfalder helt hvis tillægsprocenten er nul. Hvad har betydning for beregningen af den personlige tillægsprocent? Disse supplerende indtægter kan få betydning for beregningen af den personlige tillægsprocent: indtægt ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger anden indkomst ud over folkepensionen, du skal betale skat af aktieindkomst positiv kapitalindkomst Særligt bundfradrag for folkepensionister. Som folkepensionist har man ret til et særligt bundfradrag. Det har betydning, når Udbetaling Danmark skal gøre de supplerende indtægter op og fastsætte den personlige tillægsprocent. I 2014 er bundfradraget på kr. om året. Bundfradraget gælder, hvis pensionisten har indtægter ved personligt arbejde. Personligt arbejde er når pensionisten samtidig er lønmodtager eller aktiv i driften af sin virksomhed. Fradraget betyder, at pensionisten kan tjene op til kr. om året, uden at det påvirker tillægsprocenten. Pensionisten kan trække det fulde bundfradrag for et arbejdsår fra arbejdsindtægten, selv om pensionisten fx først starter med at arbejde 1. oktober i et år. Pensionisten kan kun få særligt bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde, som pensionisten selv udfører. Samlever eller ægtefælle kan ikke få del i bundfradraget. Tillægsprocent er 100, hvis (2014): Pensionisten er enlig og tjener højst kr. om året ud over pensionen. Pensionisten er gift eller samlevende, og tilsammen tjener højst kr. om året ud over pensionen. Tillægsprocent vil blive sat ned med en pct., for hver 474 kr. pensionisten tjener over kr., for enlige. Er pensionisten gift eller har en samlever, bliver tillægsprocent sat en pct. ned, for hver 955 kr. de samlede indtægter overstiger kr. Konklusion En model for beregning af tilskud til pensionistsvømning Tilskud til udgifter til egenbetaling i forbindelse med svømning vil, som nævnt, i givet fald skulle ydes efter lovens 14 stk. 1, hvor den personlige tillægsprocent som udgangspunkt ikke skal anvendes eller kun er vejledende. Efter gældende praksis ville udgiften ikke blive betragtet som rimelig og nødvendig og forvaltningen ville derfor meddele afslag. Såfremt det besluttes, at der skal åbnes for mulighed for tilskud til pensionistsvømning, vil det af administrative hensyn være hensigtsmæssigt at anlægge en betragtning om at det alene er tillægsprocenten og en formuegrænse der er kriteriet for tilskud, idet det ellers vil medfører et ikke ubetydeligt administrativt ressourcetræk. Dok nr /14 Side 3 af 4

29 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Forvaltningen foreslår derfor en løsning, hvor man udelukkende anvende den personlige tillægsprocent til beregning af tilskud til egenbetaling til pensionistsvømning samt beslutter sig for en rimelig formuegrænse. På den måde kan de pensionister, der hverken har store indtægter ud over den sociale pension eller store formuer, modtage et fornuftigt afstemt tilskud til udgifter til egenbetaling i forbindelse med svømning. Dok nr /14 Side 4 af 4

30 Bilag: 4.1. Oversigt over ældrepuljen (2. opgørelse) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

31 Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen " Ældrepuljen " Tabel 2015 Formål/ Indsats Årsværk Løn 1.1 Forkortet ventetid på genoptræning fra 3 til 2 uger 4, Forkortet ventetid på genoptræning fra 3 til 2 uger - reduktion i lønudgifter Vedligeholdelsestræning efter endt genoptræningsforløb 0, Bedre træningsfaciliteter 0, Behandlingsredskaber i forbindelse med rehabilitering og genoptræning 0, Gratis udlevering af hoftebeskyttere 0, Styrket indsats for sammenhængende borgerforløb 2, Hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelse *1 1, Fremrykket udgående indsats for 1. gangsbesøg 1, Højere Kvalitet og frit valg af mad for beboerne på plejehjem 0, Hovedrengøring 1 gang om året 3, Hovedrengøring 1 gang om året - reduktion i lønudgifter Frivillighedskonsulent med særlig fokus på inaktive og ensomme ældre *2 1, Aktiviteter med demente på plejehjem *3 2, Revision af projekter og indsatser 0, Samlet puljebeløb i 2015 *1 Årlige driftsomkostninger 2015 og frem *2 Pulje til udgifter årligt *2 Etablering af arbejdsplads *3 Supervision- og kompetencepulje Tabel 2016 Formål/ Indsats Årsværk Løn 1.1 Forkortet ventetid på genoptræning fra 3 til 2 uger 4, Forkortet ventetid på genoptræning fra 3 til 2 uger - reduktion i lønudgifter Vedligeholdelsestræning efter endt genoptræningsforløb 0, Bedre træningsfaciliteter 0, Behandlingsredskaber i forbindelse med rehabilitering og genoptræning 0, Gratis udlevering af hoftebeskyttere 0, Styrket indsats for sammenhængende borgerforløb 2, Hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelse *1 1, Fremrykket udgående indsats for 1. gangsbesøg 1, Højere Kvalitet og frit valg af mad for beboerne på plejehjem 0, Hovedrengøring 1 gang om året 3, Hovedrengøring 1 gang om året - reduktion i lønudgifter Frivillighedskonsulent med særlig fokus på inaktive og ensomme ældre *2 1, Aktiviteter med demente på plejehjem *3 2, Revision af projekter og indsatser 0, Samlet puljebeløb i 2015

32 *1 Årlige driftsomkostninger 2015 og frem *2 Pulje til udgifter årligt *2 Etablering af arbejdsplads *3 Supervision- og kompetencepulje For 2.4 Højere kvalitet og frit valg af mad for beboere på plejehjem, bliver der brugt Derudover for 2.6 frivillighedskonsulent med særlig fokus på inaktive og ensomme ældre, blive

33 Øvrige udgifter Total Øvrige udgifter Total

34 Bilag: 5.1. Projektbeskrivelse Bedre Børneinddragelse.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 10. september Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

35 Bedre Børneinddragelse Bedre børneinddragelse i den kommunale børnesagsbehandling Projektbeskrivelse, december 2013

36 Indhold Resumé af projektet... 2 Projekt Bedre Børneinddragelse... 3 Projektets elementer... 4 Træningsforløb i børneinddragelse... 5 Kerneindsatserne... 6 Projektets effekter Projektets faser og aktiviteter Fase 1: Projektopstart (april 2014 august 2014) Fase 2: Pionerfase (september 2014 august 2015) Fase 3: Projektfase (september 2015 marts 2017(-18)) Fase 4: Spredningsfase (marts 2017 marts 2018) Organisering i projektkommunerne Projektorganisering i Børns Vilkår Evaluering af målopfyldelse og effekt

37 Resumé af projektet Udsatte børn og unge skal ifølge serviceloven sikres samme muligheder som jævnaldrende gennem relevante foranstaltninger og støttetiltag. Børns Vilkårs erfaring fra BørneTelefonen og bisidning af over 900 børn er imidlertid, at mange børn ikke inddrages reelt i den kommunale sagsbehandling. Børn oplever at blive overhørt, at der handles hen over hovedet på dem, og at de ikke har indflydelse på beslutninger. Det har store konsekvenser både på personligt og strukturelt plan. Derfor ønsker Børns Vilkår i samarbejde med TrygFonden at gennemføre projektet Bedre Børneinddragelse, som afprøver indsatser til at styrke børns inddragelse i den kommunale sagsbehandling. I 2012 og 2013 er gennemført et pilotprojekt, finansieret af TrygFonden, hvor Børns Vilkår på baggrund af forskning, research, erfaringer fra andre nordiske lande og dialog med børn og sagsbehandlere på socialområdet har udviklet et koncept for projekt Bedre Børneinddragelse. Projektet består af to hovedelementer: Det første element er et træningsforløb for ledelse og sagsbehandlere med fokus på børneperspektivet i sagsbehandlingen. Forløbet kobler viden om børn og inddragelse til øvelser og refleksion relateret til egen praksis. Projektets andet hovedelement er tre indsatsområder, hvor kommunerne inddrager børn bedre i praksis: 1) I rammesætning for møderne, 2) I handleplanen og 3) Gennem sagsbehandleres refleksion over egen praksis. Børns Vilkår understøtter indsatserne gennem konsulentstøtte, etablering af netværk, erfaringsudveksling m.m. Via projektet opnås erfaringsbaseret viden om, hvordan danske kommuner kan inddrage børn bedre. Desuden gennemføres en ekstern effektevaluering. Erfaringer og resultater fra projektet formidles undervejs, både internt i projektet og eksternt. Projektets resultater spredes til andre kommuner, som får inspiration og metoder til bedre børneinddragelse. Projektet er målrettet børn og sagsbehandlere og forventes direkte at omfatte sagsbehandlere og over børn. Projektet løber over fire år i fire kommuner. Projektet gennemføres i to dele: Del 1 fokuserer på kursusforløb og opstart af kerneindsatser. Del 2 fokuserer på implementering og konsolidering af kerneindsatser, dvs. på at skabe forandring i praksis, samt på spredning til andre kommuner. Børns Vilkår ansøger pr. 1. december 2013 TrygFonden om midler til at gennemføre del 1 i og vil efterfølgende ansøge om midler til projektets fortsættelse i

38 Projekt Bedre Børneinddragelse FN s børnekonvention giver børn ret til at blive hørt. Alligevel bliver børn 1 med en social sag i en dansk kommune ofte ikke hørt og inddraget i tilstrækkelig grad. Børns Vilkår ønsker derfor i samarbejde med TrygFonden at gennemføre et projekt, der afprøver indsatser for bedre børneinddragelse. I 2012 til 2013 er gennemført et pilotprojekt, hvor Børns Vilkår på baggrund af forskning, research, erfaringer fra andre nordiske lande og gennem inddragelse af børn og sagsbehandlere 2 på socialområdet har udarbejdet et projektdesign for, hvordan bedre børneinddragelse kan sikres i samarbejde med kommunerne. Projektet bærer navnet Bedre Børneinddragelse. Baggrunden for projektet er Børns Vilkårs erfaringer fra mere end årlige rådgivninger på Børne- Telefonen og fra bisidning af mere end 900 børn med en social sag i kommunen siden Erfaringerne er, at der ofte er mangel på børneinddragelse i sociale sager og at børneinddragelsen ofte er af alt for lav kvalitet. Børns Vilkårs erfaringer bakkes op af Ankestyrelsens undersøgelser. Praksisundersøgelsen fra Ankestyrelsen 3 fra 2009 viser, at den lovpligtige børnesamtale kun gennemføres i 69 procent af anbringelsessagerne. Praksisundersøgelsen fra 2011 viser, at kommunerne i 88 procent af sagerne har inddraget forældrene i tilstrækkeligt omfang, mens børnene kun er inddraget i 63 procent af sagerne. Samtidig viser både Ankestyrelsens undersøgelse og Børns Vilkårs erfaringer, at overholdelsen af de formelle krav om børnesamtale langt fra er nogen garanti for, at barnets holdning tilvejebringes eller tages med i betragtning. Ankestyrelsens undersøgelse afdækker, at i de afholdte børnesamtaler er barnets holdning kun kommet frem i 68 procent af sagerne og Børns Vilkår har hvert år kontakt med et stort antal børn, som hverken føler sig hørt eller inddraget, til trods for at der er afholdt en børnesamtale. At kommunerne ikke i tilstrækkelig grad inddrager børn og unge, kan blandt andet forklares med, at kommunale sagsbehandlere navigerer i en virkelighed af stort tidspres, høje procedure- og dokumentationskrav, presset økonomi, komplekse og følelsesmæssigt belastende sager, mangeartede interessenter mv. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at den manglende inddragelse får store konsekvenser dels på personligt plan for børnene, men også på systemniveau, fordi det kan resultere i dårligt samarbejde mellem børn og sagsbehandlere, forkerte eller utilstrækkelige foranstaltninger, flere sammenbrud i foranstaltninger, flere klagesager og stor udskiftning af medarbejdere i sagsbehandlergruppen. Børns Vilkår ser derfor et stort potentiale i at skabe bedre inddragelse af børn. Dette er udgangspunktet for projektdesignet, der rummer en række elementer, som tilsammen styrker børneinddragelsen i kommunen. Dette både på niveauet for den enkelte sagsbehandlers praksis og på et kommunalt, strukturelt niveau, jf. tabel 1. 1 I projektet anvendes betegnelsen børn som dækkende over børn og unge fra 0-23 år jf. serviceloven. 2 I projektet anvendes betegnelsen sagsbehandler om de sagsbehandlere og socialrådgivere, som arbejder med myndighedsdelen ift. udsatte børn jf. serviceloven. 3 Praksisundersøgelser af denne type gennemføres typisk som en stikprøveundersøgelse af forholdene i 15 kommuner. Hver kommune deltager med ca. 10 tilfældigt udtrukne sager. Med ca. 10 indkaldte sager fra hver af de 15 deltagende kommuner, er der indkaldt i alt 150 sager. 3

39 Projektet har følgende centrale elementer: Træningsforløb i bedre børneinddragelse for Tabel 1: Niveauer for indsatser sagsbehandlere og fagchefer i kommunerne Sagsbehandlerniveau Kommunalt niveau Arbejde med tre udvalgte kerneindsatsområder for at skabe ændringer i børnesags- Ny tilgang til at arbejde Nye arbejdsgange Kompetenceudvikling Kultur vedr. Refleksion børneinddragelse behandlingen med inddragelse Opbygning af Ændret praksis refleksionskultur Sagsnær sparring til sagsbehandlere om Ledelsesmæssig børneinddragelse prioritering Understøttelse af ledelse og projektimplementering Udbredelse af projektets metoder og aktiviteter til øvrige kommuner i Danmark Projektet gennemføres over en fireårig periode fra 2014 til i fire projektkommuner. Projektet gennemføres i to forskudte forløb med en pionerkommune, som starter op et år før de øvrige. Dette giver mulighed for at finjustere projektkonceptet og indsatserne i et særligt tæt samarbejde med pionerkommunen til gavn for den videre implementering i de øvrige projektkommuner. Børns Vilkår har i pilotfasen været i kontakt med en række kommuner for at afdække, om der blandt kommunerne vil være interesse for at deltage i projektet. Der tegnede sig her et billede af stor interesse, både på embedsmandsniveau og politisk niveau. Foreløbig har i alt syv kommuner 5 tilkendegivet interesse for at deltage i projektet. Projektet vil samlet set omfatte omkring børn, jf. tabel 2. Tabel 2: Antal børn og sagsbehandlere omfattet af projektet Enhed Antal Sagsbehandlere i de fire projektkommuner (25-30 per kommune) Børn pr. sagsbehandler 6 60 Børn direkte omfattet af projektet Projektets elementer Projektets grundstruktur udgøres af to elementer: Et træningsforløb i børneinddragelse for kommunale sagsbehandlere og tre kerneindsatser, som definerer konkrete praksisændringer i kommunernes børnesagsbehandling. Træningsforløbet i børneinddragelse skaber fundamentet for at arbejde med de tre kerneindsatser i praksis, og implementeringen af disse understøttes undervejs i projektperioden af en række tiltag i form af individuel sparring, fælles sagsgennemgang, etablering af netværk, erfaringsudveksling mellem kommunerne mv. Projektdesignet er udviklet og kvalificeret gennem en halvandenårig pilotfase, men vil i mødet med den kommunale virkelighed nødvendigvis have behov for mindre justeringer og tilpasninger. Særligt i pionerkommunen, hvor arbejdet følges tæt gennem erfaringsopsamling eg evaluering, og i mindre omfang i 4 Det præcise tidspunkt for projektets start og slut vil blive justeret efter, hvad der er hensigtsmæssigt og muligt ift. tidspunkt for evt. beslutning om bevilling fra TrygFonden. 5 Det drejer sig om Herlev, Holbæk, Ikast-Brande, Kalundborg, Rebild, Roskilde og Thisted Kommune. 6 Dette er det gennemsnitlige antal børn pr. sagsbehandler i Ankestyrelsens undersøgelse Sagsbehandling på området for udsatte børn og unge fra

40 de tre projektkommuner. Her vil indsatsen være låst kun efter moden overvejelse vil nøglen til nye justeringer komme frem. For eksempel i forhold til de områder, hvor kommunerne i forvejen har en god etableret praksis for eller hvis der i øvrigt er elementer, der harmonerer dårligt med lokale procedurer og organisering. Træningsforløb i børneinddragelse Træningsforløbet i børneinddragelse skal danne grundlag for kritisk diskussion og refleksion over børnesyn, børneperspektiv og myndighedsrelation. Træningsforløbet bibringer sagsbehandlerne viden om samtaler med børn og om relevante forhold vedrørende børn, bl.a. om udvikling, krisehåndtering, relationsdannelse mv. Endvidere formidles praksisnær og forskningsmæssig viden om de positive konsekvenser af at inddrage børn egen sag og om hvad det kan betyde, når børn ikke inddrages tilstrækkeligt. Træningsforløbet er lagt an, så der er tale om meget praksisnære seminar-dage, hvor sagsbehandlerne øver samtalemetoder, får feedback på deres fremtræden, reflekterer over medbragte sager og drøfter, hvilke konkrete ændringer i sagsbehandlingen der vil kunne sikre bedre inddragelse af børnene. I træningsforløbet drøftes også, hvordan børneinddragelse kan forenes med de ofte pressede og komplekse arbejdsvilkår, man som kommunal sagsbehandler arbejder under. Træningsforløbet består af to moduler af to dages varighed. Træningsforløbet afholdes som internatforløb af to gange to sammenhængende dage for at skabe en mere åben og afslappet atmosfære og give bedre rammer for tryg dialog om de svære aspekter af sagsbehandling og børneinddragelse. Tabel 3: Træningsforløbets indhold Modul Emner Metoder og øvelser Modul 1 dag 1: Hvad er inddragelse? at blive hørt vs. at beslutte Refleksion med udgangspunkt i egne Niveauer af inddragelse Mødeledelse til møder med børn cases Rollespil omkring mødeledelse Modul 1 dag 2: Samtale med børn Rollespil med udgangspunkt i verbal og Kommunikation med Den Dialogiske Samtalemetode (norsk model) non-verbal kommunikation børn Non-verbal kommunikation Videofilmning med feedback Skriftlig kommunikation med børn Modul 2 dag 1: Børnesyn og børneperspektiv Refleksion med udgangspunkt i egne Børnesyn og Magtrelationer og myndighedsperspektivet cases myndighedsarbejde Børns rettigheder, børnekonventionen og lovgivning Rollespil om formidling af myndighedsperspektivet Modul 2 dag 2: Mødet med barnet Viden om børn: Empowerment, mestringsstrategier, børns udvikling, børn i livskriser, relationers betydning for børn m.m. Refleksion med udgangspunkt i egne cases Inddragelse af børn i særlige situationer Bisidning Træningsforløbet er struktureret så det primære fokus er på praksisøvelser og træning i form af blandt andet rollespil og drøftelser ud fra konkrete sager i sagsbehandlernes sagsstammer. Samtidig rummer træningsforløbet oplæg fra relevante eksperter og undervisere, som giver det teoretiske og metodiske fundament for øvelserne. Gennem øvelser og oplæg skabes fundamentet for en kultur, hvor børneinddragelse er en selvfølge. Den nye viden forankres i ny praksis og nye måder at forstå børneinddragelse og børneperspektiv på, så projektkommunen får skabt reelle forandringer i deres sagsbehandlingspraksis. 5

41 Der vil i træningsforløbet være fokus på de tre kerneindsatser i øvelser og diskussioner, så de bliver en integreret del af sagsbehandlernes tænkning omkring børneinddragelse og det at ændre deres praksis på området. Dermed skabes et godt afsæt for igangsættelsen af de tre kerneindsatser, som opstartes efter den første del af træningsforløbet. Kerneindsatserne Projekt Bedre Børneinddragelse er centreret omkring tre kerneindsatsområder, som er udpeget med afsæt i de indsamlede erfaringer samt forslag fra børn og sagsbehandlere i pilotprojektet: Kerneindsats 1: Rammesætning i dialog med barnet Kerneindsats 2: Barnet i handleplanen Kerneindsats 3: Refleksion over egen praksis Kerneindsatserne er udviklet på baggrund af resultater fra pilotprojektet: God børneinddragelse involverer både inddragelse i processen omkring sagen (kerneindsats 1 og 2) og inddragelse i at beslutte indholdet i de afgørelser, der træffes (kerneindsats 2). Samtidig skal indsatserne bidrage til at mindske sagsbehandlernes usikkerhed om børneinddragelse (særligt fokus i kerneindsats 3). Indsatserne er desuden udvalgt ud fra en prioritering af de indsatser, hvor det forventede udbytte er højt i forhold til, hvad det kræver at indføre den nye praksis. I det følgende beskrives de tre kerneindsatser i detaljen. Kerneindsats 1: Rammesætning i dialog med barnet Indsatsområdet Rammesætning i dialog med barnet skaber en praksis, hvor kommunerne aktivt inddrager børnene i rammesætningen omkring sagen. Pilotprojektets research viser, at mange børn i dag bliver usikre, opgivende og mister tillid til systemet, fordi de ikke oplever at have indflydelse på, hvad der Mål med indsatsen Rammesætning i dialog med barnet Formålet med indsatsen er at give barnet større tillid til systemet og sikre medejerskab til processen omkring sin sag. Desuden giver indsatsen større bevidsthed hos kommunerne om, at den lovbestemte børnesamtale ikke i sig selv sikrer, at barnet får indflydelse eller føler sig hørt. I sidste ende vil dette bidrage til bedre foranstaltninger og bedre samarbejde mellem børn og myndighed. sker i deres sag. Mange børn oplever også, at de mangler overblik over mødernes formål og struktur, og det gør det vanskeligere for børnene at forberede sig og gøre deres meninger gældende. Ved at kende og have mulighed for at påvirke rammerne for møder i kommunen, vil børnene opleve, at de har en aktiv rolle, og at deres meninger har betydning. Dette giver bedre forudsætninger for, at barnets holdninger og ønsker bliver tydelige i sagen og for, at der træffes beslutninger, som tager højde for disse. Under indsatsområdet Rammesætning i dialog med barnet skal kommunerne ændre praksis på en række punkter vedrørende barnets involvering i at sætte rammerne for møder og vedrørende principper for sagsbehandlerskift. Processen omkring møder Erfaringerne fra Børns Vilkårs bisidderprojekt viser, at det er afgørende for børns oplevelse af at blive inddraget, at de er velforberedte inden mødet, at de guides undervejs i mødet, og at der samles op på mødets forløb og konklusioner efter mødet. Ligeledes er det afgørende, at barnet oplever at blive taget 6

42 med på råd og blive behandlet som en aktør i sagen. Projektet sætter derfor fokus på, at rammesætningen for møderne sker i dialog med barnet, hvilket sikres gennem følgende retningslinjer: Tabel 4: Rammesætning Hvornår Hvordan inddrages barnet? Før mødet Barnet inddrages i beslutning om mødets dagsorden, tidspunkt, placering og deltagere til mødet Sagsbehandler forbereder barnet på mødets formål, personkreds, rollefordeling og orienteres om sine rettigheder Til mødet Barnet godkender dagsorden og kan eventuelt tilføje punkter Barnet orienteres om de enkelte deltageres rolle og funktion Efter mødet Barnet giver feedback, kommenterer og godkender referat Kommunernes arbejdsgange for rammesætningsindsatsen vil blive optimeret løbende i projektperioden i pionerkommunen på baggrund af sagsbehandlernes refleksioner og erfaringer med indsatsen. Sagsbehandlerskift Også i forbindelse med sagsbehandlerskift oplever mange børn at blive flyttet rundt som en brik uden at blive hørt eller involveret i overdragelsen af sagen. Indsatsen iværksætter derfor følgende tiltag ved sagsbehandlerskift, for at skabe større kontinuitet for barnet: Barnet orienteres af sin sagsbehandler om, at der sker en overdragelse til en ny sagsbehandler og inddrages i forhold til at beslutte, hvordan overdragelsen skal foregå Hvis barnet ønsker det, afholdes et overdragelsesmøde mellem barnet, den nye og den afgående sagsbehandler (medmindre sidstnævnte er sygemeldt eller forhindret på anden vis) Barnet orienteres om, hvad der overleveres Barnet udfylder ved overdragelsen et skema om, hvad barnet ønsker hjælp til fra sagsbehandleren, om barnets opfattelse af sagens problematik, og om hvad barnet lægger vægt på i mødet med sagsbehandleren Kerneindsats 2: Barnet i handleplanen Under indsatsområdet Barnet i handleplanen etableres faste rutiner, der sikrer barnets inddragelse og synlighed i handleplanen, så barnet i højere grad føler ejerskab til handleplanens målsætninger og tiltag. Gennem pilotprojektet har vi identificeret en række svagheder ved handleplaner, som de typisk udarbejdes i dag. Svaghederne er dels relateret til måden handleplanen udarbejdes på, dels til selve indholdet. Mål med indsatsen Barnet i handleplanen Formålet med indsatsen er, at barnet skal kunne se sig selv i handleplanen og få oplevelsen af reel indflydelse på beslutninger. Dette giver barnet ejerskab, så barnet reelt får mulighed for at indgå i samarbejdet med sagsbehandleren om at få valgt og gennemført den rigtige indsats. Synlighed af barnets mening og ønsker i handleplanen vil øge chancen for, at sagsbehandleren har øje for barnets perspektiv i det videre arbejde. Samlet skabes forudsætninger for mere vellykkede foranstaltninger og bedre samarbejde. Helt grundlæggende er det en svaghed, at socialrådgiveren ofte laver planen selv, hvilket gør, at barnet ikke bliver inddraget. I tillæg får barnet ofte ikke tid til at tænke over planen, forberede sig, læse den med en anden osv. På indholdssiden er svaghederne, at handleplanen ofte er for ukonkret og udelukkende sætter meget langsigtede abstrakte mål. Den vil ofte være skrevet i voksent fagsprog, så børnene ikke forstår indholdet 7