Spredning af medarbejderdrevet innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spredning af medarbejderdrevet innovation"

Transkript

1 Spredning af medarbejderdrevet innovation Når frontpersonalet fortæller... Erfaringer på tværs af fire delprojekter i Mere liv i gamles hverdag VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

2 Spredning af medarbejderdrevet innovation Når frontpersonalet fortæller... Erfaringer på tværs af fire delprojekter i Mere liv i gamles hverdag Tekst: Knud Ramian Fotos: Charlotte Svendsen, Videnscenter på Ældreområdet VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

3 Indledning Dette hefte om spredning af medarbejderdrevet innovation indeholder erfaringer fra et forsøg med at kvalificere og anvende frontmedarbejderne til formidlingsopgaver mht. formidling af deres erfaringer. Det er resultaterne af en tværgående analyse af erfaringerne med spredning af resultaterne fra fase 3 i projektet Mere liv i gamles hverdag. Teksten er baseret på delrapporter som er udarbejdet af de enkelte projekter. Knud Ramian er ansvarlig for analysearbejdet. Ud over dette hefte findes denne tekst i en sammenfattende udgave: Svar på 11 gode spørgsmål samt et hefte med de enkelte delrapporter. Om projektet Projektet afprøver en række forskellige ideer, der kan give værditilvækst i afhængige ældres hverdag fx omkring madlavning, samtaler, udeliv og aften-/natteliv. Hvert tema er udviklet af frontmedarbejdere, som har deltaget i projektets tre netværk. Ideerne udvikler sig ved anvendelse af en særlig strategi De små skridts vej, der er en forenklet udgave af den såkaldte Gennembrudsmetode. Med små gradvise forandringer, der løbende læres af, udnytter projektet frontmedarbejdernes kreativitet, og opnår betydningsfulde forbedringer i hverdagen for de involverede gamle. Samtidig forøger man arbejdsglæden hos de ansatte. De involverede frontmedarbejdere spiller en afgørende rolle ved spredningen af De små skridts vej. Viden spreder sig hurtigere via fagfolk til fagfolk-aktiviteter end ved top down-spredning. Erfaringerne fra fase 3 viser at denne form for spredning er mulig og effektiv. Fase 3 er en spredningsfase med frontmedarbejderne i centrum Fase 3 er forløbet gennem sidste halvdel af 2009 og starten på I denne fase er de indsamlede erfaringer blevet fastholdt og formidlet i forskellige sammenhænge på arbejdspladserne, lokalt og på landsplan. Som grundlag for spredningen er der gennemført trænings- og undervisningsaktiviteter, for frontmedarbejderne samt iværksat en række spredningstiltag: spredning internt til andre på arbejdspladsen, lokal spredning til andre arbejdspladser og landsdækkende spredning. Erfaringerne fra delprojekterne giver svar på en række spørgsmål omkring spredningsstrategien og dens resultater. 1. Hvordan skal spredningsarbejdet organiseres? 2. Hvordan kvalificeres frontmedarbejderne til spredningsopgaven? 3. Hvilke redskaber skal stilles rådighed i spredningsfasen? 4. Hvordan foregår den lokale spredning? 5. Hvilken rolle spiller ledelse og medarbejdere? 6. Hvordan formidles uden for arbejdspladsen? 7. Hvordan formidler hovedprojektet? 8. Hvordan sker den skriftlige spredning 9. Hvilke yderligere initiativer er i gang eller på vej? For yderligere detaljer om erfaringerne henvises til rapporteringen fra de enkelte delprojekter. I gennembrudsmetoden taler man om fastholdelse og spredning i stedet for formidling. Det understreger, hvad resultatet skal være. Fokus for fase 3 er et forsøg med at kvalificere og anvende frontmedarbejderne til spredningsopgaver mht. spredning af deres erfaringer. Det er således fortsat en afprøvning af gennembrudsmetoden - De små skridts vej. 1 VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

4 Hvordan skal spredningsarbejdet organiseres? Fagfolk til fagfolk-spredning kommer ikke af sig selv. En organiseret og planlagt fastholdelses- og spredningsstrategi er nødvendig. Den fortsatte netværksorganisering har haft stor betydning også i fase 3. Fastholdelse og spredning af den gode praksis er en vigtig del af den samlede ide i projektet. Disse aktiviteter er foregået løbende gennem alle projektets faser med Forandringskataloger, lokale orienteringer og artikler. I fase 3 er de lokale netværksseminarer fortsat nu med temaer omkring fastholdelse og spredning. Delprojekterne har stået for udvikling af værktøjer til spredning og har ydet konsulentbistand til spredningsaktiviteterne. Erfaringer og anbefalinger Netværkenes tilstedeværelse har gennem hele projektets haft stor betydning. Også i spredningsfasen har de lokale netværksseminarer har haft betydning for fastholdelse af projektets fokus fastholdelse af projektets fremdrift udvikling af projektdeltagernes forståelse for metoden udviklingen af selve metoden. Det er på seminarerne man deler viden med hinanden, og her spreder nye ideer sig hurtigt. Derved har seminarerne i høj grad haft en motiverende og fastholdende effekt, som har bidraget til at holde gejsten oppe. Tilstedeværelsen af en forandringsorganisation som Mere liv i hverdagen lokalt er også en rigtig god ide. Det ville uden tvivl være gavnligt for spredning og fastholdelse, at netværkene fortsat kunne mødes i læringsseminarer og udveksle erfaringer med de små skridts metode og tiltag, der kan sikre den fortsatte udvikling af Mere liv i hverdagen. Hvordan kvalificeres frontmedarbejderne til spredningsopgaven? Styrkelse af den mundtlige fortælling og udviklingen af de gode praksisfortællinger fra projektet har givet grundlag for en succesfuld spredning. For mange af de deltagende frontmedarbejdere har deltagelse i spredningsopgaven været en af de virkelig store udfordringer i projektet. At stille sig op og formidle for andre det være sig lokalt eller til et større seminar er for alle de praktikere vi har haft involveret en ny og skræmmende opgave. På de afholdte seminarer har der i delprojekterne været afprøvet en række metoder til kvalificering af medarbejderne: 1. Drøftelse af deltagernes aktuelle erfaringer med spredning til kolleger på andre plejecentre 2. Øvelser Fremlæggelser for hinanden Hvert praksissted mødte op med et minutters oplæg hvor hovedpunkterne ville svare til de vigtigste punkter i en kommende mundtlig spredning af deres projekterfaringer. 3. Drøftelse af forskellige typer af spredningsopgaver: Spredning internt på arbejdspladsen Spredning i kommunen Deltagelse i større spredningsopgaver 4. Udvikling af undervisningsmaterialer Se afsnittet herom. 5. Aftaler Om rollefordeling vedrørende fremlæggelser og eventuelt skriftlige oplæg 2 Netværkene kunne med fordel udvides med deltagere fra nogle af de nye arbejdspladser, som er begyndt at bruge Forandringscirklen. VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

5 Erfaringer og anbefalinger Erfaringerne viser, at når frontmedarbejderne får lov at fortælle deres historie gennem de små succeshistorier med beboerne så fungerer fremlæggelsen fint for dem. Det er da også disse personlige fortællinger, der har fanget og begejstret tilhørerne. Spredning udført af praktikere skal foregå på deres præmisser, hvor de får lov at fortælle deres historier i deres eget sprog. Hvis en praktiker først melder sig og kan fortælle om sine erfaringer, bliver det nemmere for de næste at vove at turde. Erfaringen viser også, at de vokser med opgaven. Nogle projektdeltagere har haft mod på og stor succes med at formidle for store forsamlinger, mens andre har været bedre tilpas i mindre fora. Det er vigtigt at tage hensyn til dette og planlægge spredningerne så projektdeltagerne er tilpas med udfordringen. Rekruttering af praktikere som formidlere, sker (atter engang) bedst gennem motivation fra andre praktikere som har prøvet det, og som derved kan inspirere. Det har haft positiv betydning, når lederne også deltager i forberedelserne til spredningsarbejdet. Hvilke redskaber skal stilles til rådighed i spredningsfasen? Selvom den mundtlige fortælling er i fokus for spredningen, er der i projektet udviklet en værktøjskasse, der kan understøtte spredningen. De enkelte delprojekters temaer har stillet forskellige krav til spredningsopgaven, og de har haft forskellige ressourcer til rådighed, men der tegner sig dog et billede af, at arbejdet med fortællingen og de konkrete eksempler er et afgørende redskab for frontmedarbejderne på tværs af projekterne. Herudover har der samlet sig en slags værktøjskasse, der kan understøtte fortællingerne. Værktøjskassen Forandringskataloger med eksempler Introduktioner til de Små skridts metode med konkrete eksempler på deres anvendelse. Elektroniske udgaver af forandringscirklerne Fotos taget gennem projektet PowerPoint-præsentationer om projektet Videoklip fra medarbejdere, der blev interviewet om deres erfaringer Videofilm forudsætter dog bevillinger af en passende størrelse og er lettere ved visse typer af projekter end andre. Supplerende materiale kan findes i form af de forskellige forandringskataloger og forandringsfortællinger, der er udarbejdet i projektet. De fleste dele af værktøjskasserne vil være tilgængelige fra delprojekternes hjemmesider. Erfaringer og anbefalinger Fremstillingen af undervisningsmaterialet lettes, hvis man tænker det ind i projektforløbet, fx gennem løbende fotooptagelser. Fremstillingen af små fortællinger om arbejdet med forandringscirkler er afgørende for spredningsaktiviteterne. De små fortællinger virker overbevisende. Det er nyttigt før spredningen at bistå med at omsætte arbejdet med i forandringscirklerne til gode skriftlige historier. Det hjælper frontmedarbejderne til at se, at historien er fængende og værd at fortælle. Eksempler på udfyldte forandringscirkler er med til at synliggøre forandringsprocessen hos både borgeren og medarbejderen. Der foreligger nu en værktøjskasse, der kan støtte den fremtidige spredning. Materialet skal være let tilgængeligt, fx på internettet, uddannelsernes hjemmesider eller Facebook, hvor personalet, der har lyst til videreudvikling, er vant til at komme. 3 VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

6 Hvilken form for konsulentbistand har arbejdspladserne brug for til spredningsarbejdet? Adgangen til konsulentbistand er vigtig for at komme i gang med spredningen og konsulentbistanden kan støtte ledelsens arbejde med fastholdelsen. Mere liv i hverdagen har ydet konsulentbistand i spredningsfasen. Konsulentbistandens omfang og art har været tilpasset behov og muligheder i de lokale projekter. Der er typisk ydet konsulent bistand forud for større arrangementer som, fx VEGA-seminarerne. Der har på forskellig måde udviklet sig helt lokale konsulentroller på arbejdspladserne, som kan støtte arbejdet med fastholdelse og spredning. Erfaringer og anbefalinger Muligheden for konsulentbistand til at komme i gang med spredningen er en vigtig del af arbejdet, men når praktikerne først har prøvet at fremlægge offentligt en gang, så har de ikke behov for så meget bistand længere. Derimod er den lokale fastholdelse og spredning vigtig og skal aftales med de lokale ledere. Ledelsesmæssig bevågenhed og krav til personalet er vigtig. Disse krav skal matche de faglige interesser hos medarbejderne. Konsulentbistand kan støtte ledelsens arbejde. Hvordan foregår den lokale spredning på arbejdspladsen? Spredningen på arbejdspladsen kan foregå på forskellige måder, men afhænger af ledelsens engagement i projektet. Spredningen giver ikke kun et værditilvækst i de ældres hverdag, men medvirker også til øget faglig opmærksomhed på og stolthed over indsatsen i hverdagen. Det har ofte været en lille gruppe medarbejdere, der har deltaget i netværket og været aktive i afprøvningen af metoderne i fase 2, så spredningen på arbejdspladsen er en vigtig del af forankringen. Arbejdet med De små skridts vej er på forskellig måde implementeret på de deltagende arbejdsplader. Hvordan spredningen foregår og hvad projektet kommer til at betyde er meget afhængig af lokale ledelsesbeslutninger. Der er i Mere liv i hverdagen konstateret forskellige modeller, der kan styrke spredning og fastholdelse: Model 1: En del af den lokale kontrakt På et ældrecenter er spredning af de små skridts metode og arbejdet med ideerne omkring hverdagslivet for de ældre, blevet til en del af den lokale kontrakt for Model 2: Implementeret som praksis på arbejdspladsen Alle medarbejdere på arbejdspladsen skal lære at arbejde med forandringscirkler. Model 3: Anvendelse af interne konsulenter To praktikere fungerer som interne konsulenter, idet ledelsen har besluttet, at alle kontaktpersoner skal udarbejde mindst en PDSA-forandringscirkel om ugen. I første omgang udvælges relevante beboere på plejecentret, og det aftenpersonale som er tilknyttet den pågældende beboer, knyttes til de to medarbejdere som kender metoden. Disse to tidligere projektdeltagere fungerer herefter som mentorer i løbet af processen. På denne måde spredes og forankres metoden langsomt men sikkert i den daglige praksis. Model 4: Videreførelse af lokale netværk Aften-/nattelivsprojektet har ført til beslutninger om fortsættelse af det lokale netværk efter projektperioden. De skal bruges til at fastholde og videreudvikle arbejdet. 4 VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

7 Erfaringer og anbefalinger Det er vores overbevisning, at de små fortællinger virker overbevisende, og at eksempler på udfyldte forandringscirkler er med til at synliggøre forandringsprocessen hos både borgeren og medarbejderen. Det ser ud til at spredningsaktiviteterne fremmer en faglig kvalificering hos de deltagere, hvor frontmedarbejderne i projektet er blevet bedre til at argumentere fagligt og sætte ord på de ellers usynlige ting, de faktisk gør. Projektet og spredningen inviterer til en nyorientering, hvor det får værdi at kunne se de små muligheder selv under indimellem begrænsede rammer. Det bliver ok, legalt, værdifuldt og væsentligt at være undervejs og at være i gang og værdsætte de små ændringer og resultater. Ved at medarbejderne arbejder skridt for skridt og målrettet bliver det synligt for dem selv og andre, hvilken værdi deres arbejde har, og hvilken forskel de kan gøre for de mennesker, de arbejder med. Hvilken rolle spiller ledelse og medarbejdere? Ledelsen rolle i den lokale spredning og forankring er helt afgørende. Det har stor betydning at lederen skaber rammerne for spredning. Det er en udfordring at fastholde ledernes engagement i en tid, hvor presset på sektoren øges. Der sættes mange ting i gang, der vægter procedurer, målinger og kontrol. Dette kan være med til at fokus flyttes væk fra borgeren og til systemet. Det har dog vist sig muligt at sætte flere udviklingsprojekter i gang under forudsætning af, at disse projekter naturligt hænger sammen. Samarbejdet mellem kollegerne er vigtigt, for når en medarbejder for eksempel sætter sig for at afprøve noget i 14 dage og vedkommende for eksempel ikke er til stede, er det vigtigt at kollegerne er sat ind i tingene og følger op på det igangsatte, ellers går det hele i vasken. Når der ikke er afsat tilstrækkelige økonomiske midler i organisationen til frikøb af medarbejdere vil spredningen lokalt foregå langsomt. Dette forhindrer dog ikke, at det ikke er muligt, når bare processen har lederens opbakning og bevågenhed. Hvordan er der formidlet til andre arbejdspladser? Frontmedarbejdernes deltagelse er vigtig ved spredningen til andre arbejdspladser. Det virker samtidigt positivt på den lokale fastholdelse og spredning. Denne spredning koster dog ressourcer i form af kvalificering af medarbejdere og tilstrækkelige muligheder for frikøb. Spredningen bør kunne fortsætte efter projektets afslutning, da mulighederne for spredning slet ikke er udtømte. Udover den lokale forankring og spredning har der i fase 3 været en række andre eksterne spredningsaktiviteter der retter sig mod frontmedarbejderne. To eksempler kan illustrere disse formidlingsaktiviteter. Udeliv Som eksempel kan nævnes temaeftermiddage om udeliv grønne rum for Aktivitetsmedarbejdere i Aalborg kommune. Temaeftermiddagen blev den 3. marts 2010 afholdt med ca. 140 medarbejdere fra Aalborg, Frederikshavn, Vesthimmerlands, Hjørring, Morsø og Rebild kommuner. Temaeftermiddagen er blevet meget positivt evalueret af deltagerne og Aalborg kommune. Budskabet om at det er muligt at flytte bjerge med små skridt, og at det er muligt at gøre en væsentlig og betydningsfuld forskel med en opmærksomhed og målrettethed har virket stærk og opløftende på såvel projektdeltagere som deltagere. Alle er gået høje (opløftede) derfra bl.a. med en forestilling om at det ikke behøver at være så svært Og at selv små skridt gør en stor forskel. Der er eksempler på, at kursusdeltagere har anvendt forandringskatalogerne til lokale projekter. 5 VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

8 Mere liv i køkkenet Mest omfattende har spredningen til andre arbejdspladser været i delprojektet omkring Mere liv i køkkenet. Den særlige bevilling fra erhvers- og byggestyrelsen gav mange erfaringer med et tilbud om gratis temaeftermiddage. Der er afholdt i alt ni temaeftermiddage på plejecentre i Region Midtjylland i løbet af efteråret 2009 og i begyndelsen af De udbudte temadage var booket i løbet af ganske få dage, og der var efterspørgsel på en del flere. Temadagen blev indledt med filmen Liv i køkkenet, som er produceret for midler fra Erhvers-og Byggestyrelsen. Vi introducerede forandringscirklen og sluttede med at hjælpe personalet i gang med deres egne forandringscirkler. I alt 200 personer deltog i temadagene. Delprojektet er efterfølgende blevet inviteret til at holde temadage i Hellerup og Helsingør, hvilket indikerer en stor interesse for emnet også uden for region Midtjylland. Evalueringen viser positive erfaringer med temaeftermiddage specielt omkring mulighederne for beboerinddragelse og en positiv indstilling til anvendelse af forandringscirkler. Projektet modtages formentlig bedst på steder, der i forvejen er udviklingsorienterede. Deltagelse i spredningsarbejdet afstedkommer meget respekt og anerkendelse internt i deltagernes organisationer og støtter det lokale forankringsarbejde. Det er vigtig at det også efter projektets afslutning bliver muligt at holde temadage, men hvis man ønsker den effektive spredning via frontmedarbejdere skal der skaffes midler til frikøb af de medarbejdere, som medvirker. Selvom det er enkelt, er det ikke gratis. Det ville være ønskeligt at inddrage/uddanne flere medarbejdere som formidlere, så man ikke trækker for hårdt på de medvirkende arbejdspladser. Spredningen på uddannelsesinstitutionerne Da delprojekterne drives af uddannelsestilbuddene, opstår der særlige muligheder for spredning af projektet i efteruddannelsesaktiviteter og grunduddannelser. En særlig mulighed for VEGA-projekterne er ud over deres forankring i praksis en forankring på SOSU-, ergoterapeut- og sygeplejeuddannelserne. Uddannelser, der er særlige relevante for ældreområdet. Mere liv i hverdagen er blevet internt formidlet på samtlige undervisningsinstitutionerne på pædagogiske dage og møder. Også her man kunnet udnytte frontmedarbejderne i til spredning. Projektets materialesamling ser ud til at kunne anvendes som undervisningsmateriale i grunduddannelserne og i en række af efteruddannelsesforløb fra AMU-kurser til diplomuddannelser er Mere liv i hverdagen blevet integreret og har medført en øget spredning. Der er udarbejdet og iværksat konkrete forslag til, hvordan Mere liv i hverdagen kan inddrages i grunduddannelserne, når det drejer sig om udviklingsstrategien om hverdagstemaet. Erfaringer og anbefalinger Det kan anbefales at forankre Mere liv i hverdagen - projekter i samarbejde med uddannelserne, idet det giver afsmitning såvel i praksis som i uddannelserne. Spredningen kan blive endnu mere omfattende, hvis der i projektbudgetterne indarbejdes muligheder for spredning direkte til arbejdspladserne i form af gratis temadage. Projektet har to fokusområder, et kvalitets tema omkring værditilvækst i hverdagen og en forandringsstrategi omkring anvendelse af de små skridts metode. Det kan skabe et dilemma i spredningen. 6 VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

9 Det er nærliggende at succesen med De små skridts vej vækker interesse på uddannelsesinstitutioner, der har udvikling som en central forpligtelse. Det er en strategi, der kan finde anvendelse mange steder og på mange områder. Kvalitetstemaet Mere liv i gamles hverdag har det måske vanskeligere. Det er ikke uden videre noget selvstændigt fag, og det skal derfor implementeres mange forskellige steder i eksisterende fagområder. Hvordan skabes spredning via hovedprojektet? Frontmedarbejdernes formidling på de landsdækkende temadage med mange deltagere har også vist sig at være stærkt motiverende og fagligt relevant. VEGA-seminarerne er landsdækkende årlige åbne arrangementer til den lavest mulige pris. De følger en erfaringsbaseret skabelon med korte plenumoplæg om formiddagen og uddybende workshops med oplægsholderne om eftermiddagen. Der var plads til 100 på første seminar og 150 på det andet og begge seminarer var overtegnede. Praktikere og ledere deltog såvel i plenumoplæg som i de efterfølgende workshops. Specielt det første seminar var en prøvesten på frontmedarbejderspredningens muligheder også i store forsamlinger. I workshops viste det sig, at praktikerne har mange flere erfaringer at give videre til andre praktikere, end fortællingerne umiddelbart rummer. De formår at formidle det på en forståelig og tydelig måde. Praktikeres spredning gør indtryk både i forhold til tilhørerne og i forhold dem selv. Spredningen bliver mere levende, end når der tales i et mere teoretisk sprog. De praktiske eksempler bliver genkendelige i forhold til praktikeren, der lytter. Lytterens respekt og anerkendelse gør spredningspraktikeren stolt og glad. Fagfeltet kan blive bedre til at synliggøre god praksis, der virker i forhold til afhængige mennesker. Dette vil synliggøre praktikeres faglige bevidsthed, engagement og faglige stolthed. VEGA-netværket bør overveje, om det kan lade sig gøre at afholde to seminarer om året i stedet for et - da der i projektets sidste fase har været en voksende interesse for VEGA-netværkets aktiviteter øst for Storebælt. Skriftlig spredning Fokus i fase 3 har været på spredning fra frontmedarbejdere. Det har resulteret i forskelligt skriftligt materiale mv., der indgår i de lokale værkstøjskasser, men derudover har der været artikler i relevante tidsskrifter. Erfaringer og anbefalinger Det har været en gennemgående stærk erkendelse af at engagerede frontmedarbejdere er geniale til spredning til både andre praktikker og ledere. Praktikernes fortællinger fremstod som fængslende og levende historier om den forskel, som det at fokusere indsatsen i forhold til udvalgte skrøbelige beboere gør. Både medarbejdere og ledere på de deltagende institutioner voksede med spredningsopgaven. Gennem spredningen blev de opmærksomme på, at deres praksis er værd at gå ud i verden med og formidle til andre. Artikel i Ergoterapeuten om udeliv Fag og Arbejde har bragt to artikler om projektet Liv i køkkenet. Det udvidede projekt Mere Liv i køkkenet har fundet yderligere finansiering til udarbejdelse af en bog, der kan supplere filmen Projektet er blevet omtalt i Lederforum og i Ergoterapeuten. 7 VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

10 Birgitte Højlund skrev sammen med fire projektdeltagere fra delprojekterne madlavning, udeliv og aften/natteliv i efteråret 2009 et INDSPARK til FAG og ARBEJDE. En tværgående artikel om projektets resultater er bragt i seneste nummer af Gerontologi. Farsø Folkeblad har været flittig brugt til at formidle udviklingen af landbohaven. Se referencelisten. Erfaringer og anbefalinger Man skal ikke underkende betydningen af små og store artikler og indlægs effekt på at sprede viden og vække interesse. Artikler er udgangspunkt for henvendelser om yderligere oplæg. Der er stof nok til at skrive flere artikler til fagbladene, men det skal være i tæt samarbejde med det fagblad, som man gerne vil have det bragt i. I mange tilfælde vil det nok være lige så konstruktivt at kontakte redaktionen, og spørge om de selv kunne tænke sig at skrive om projektet. Spredning via forskellige lokale medier er et område, der bør sættes ressourcer af til i større omfang end det har været muligt i dette projekt. Afledte virkninger af projektet Projektet er ved afslutningen langt fra afsluttet. Der er en række yderligere aktiviteter som har kunnet hente inspiration fra projektet. Det er derfor vigtigt at fastholde mulighederne for fortsat spredning og netværksdannelse. UCN har søgt og fået bevilget fra pulje til bedre ældrepleje. Ca. 25 % af disse midler er målrettet et projekt i Vesthimmerlands kommune hvor målet er at implementere PDSA- cirklen/små skridt. I forhold til kursusaktiviteter ved UCN er metoden De små skridt en vej til implementering blevet en integreret del af kursusaktiviteter. Bl.a. fremgår det, at Videncentrene har implementeret metoder til implementering og fastholdelse af forandring i praksis. Der er planlagt kurser hvor metoder til implementering er en del af kursusbeskrivelsen: Der er afholdt et 3-ugers kursus. Der er planlagt oplæg på yderligere tre kurser. Der arbejdes pt. med udvikling af kommunikationskurser for 5,5 mill. kroner (trepartsmidler på ftf-området) i 2010 og 2011hvor implementering indgår. Heraf er der et ni-dages kursus Det at tænke implementeringsmetode ind i UCN`s strategiplaner for kursusaktiviteter giver et stort potentiale I Terndrup planlægges der at søge trepartsmidler til bl.a. at kunne frikøbe medarbejdere, så der kan arbejdes med at sprede de små skridts metode til resten af institutionen med en større fart og omfang end det er muligt nu. Gennem dette ønsker man at udvikle medarbejderes kompetencer til og muligheder for at fokusere på den enkeltes ældres hverdagsliv og individuelle behov. Der er ligeledes et ønske om at Gennembrudsmetoden og Fokus på hverdagslivet skal introduceres til de andre ældrecentre i kommunen. I Caspershus har man lige besluttet at organisationen skal arbejde efter den rehabiliterende tankegang. Man vil i denne proces, som kommer til at foregå i samarbejde med University College Nordjylland, arbejde videre med at implementere Merlivs-tankegangen i det daglige arbejde. For aften-/nattelivsprojektet har det vist sig at processer tager tid. De deltagende arbejdspladser har imidlertid opdaget netværksarbejdets store betydning og de har aftalt, at de mødes her til efteråret 2010 for at holde ved netværket selvom projektet ikke længere er i gang. Det er i første omgang Terndrup som indkalder. 8 VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

11 I Randers findes projektet Tilværelse med mening. Her deltager samtlige områdecentres medarbejdere, i alt ca. 210 medarbejdere. Undervisningsforløbene vil inddrage erfaringerne fra projektet Mere liv i samtalen. Desuden medinddrages én af projektets praktikere. Intentionen er at fastholde et mere liv fokus og hvor PDSA forandringscirklen bliver én af flere metoder. Projekt Tilværelse med mening er nystartet, hvorfor vi endnu ikke har indhøstet erfaringer herfra. Referencer Det samlede materiale til brug i værktøjskassen findes på projektets hjemmeside. 9 VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:30

12 Erfaringerne om frontmedarbejdernes bidrag til spedning af god praksis stammer fra projektet Mere liv i gamles hverdag. Det er et treårigt projekt på 23 arbejdspladser i ældreplejen. Projektet har vist, hvordan det er muligt at skabe mere liv i gamle voksnes hverdag ved at sætte fokus på madlavning, samtaler, udeliv, aften- og natteliv. Hele projektet har fokus på frontarbejderdrevet innovation. Projektet er forankret på Gerontologisk Institut og finansieret af Helsefonden. VEGA_Frontpersonalet_Erfaringer.indd :18:48

Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011

Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Udvikling af det gode måltid i praksis via medarbejderdreven innovation Underviserkonference Nyborg Strand 17.8.2011 Birgitte Højlund ergoterapeut master i Adult Education og HR development b.hoejlund@live.dk

Læs mere

Mere liv i gamles hverdag.

Mere liv i gamles hverdag. Mere liv i gamles hverdag. Følgegruppemøde i MerLivsprojekterne Torsdag den 27.august 2009 kl. 12.00 15.00 Center for Kvalitetsudvikling, Olof Palmes allé 15, 8200 Århus N, tlf. 8728 4930 1200-1230 Frokost

Læs mere

VEGA Seminar 27.4.2010. Birgitte Højlund og Thuy Dung Le Social & SundhedsSkolen, Herning

VEGA Seminar 27.4.2010. Birgitte Højlund og Thuy Dung Le Social & SundhedsSkolen, Herning Mere liv i køkkenet VEGA Seminar 27.4.2010 Birgitte Højlund og Thuy Dung Le Social & SundhedsSkolen, Herning HVAD VIL VI? Målet er at bidrage til at bevare den decentrale madlavning i leve- og bomiljøerne

Læs mere

Hvorfor nu al den snak om innova1on?

Hvorfor nu al den snak om innova1on? PÆDAGOGISK DAG SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN 21. april 2010 Hvorfor nu al den snak om innova1on? "Enhver idiot, der nogensinde har taget et brusebad, har også fået en idé". Innova1on handler om hvordan man får

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Dagens program Erfaringerne Samarbejde, trivsel og arbejdet med udfordrende borgere (30 min.) Resultater og positive

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv

Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv Forvaltningernes initiativer i forbindelse med implementeringen af 5 veje til et godt liv Beskæftigelse Beskæftigelse har arbejdet med konceptet 5 veje til et godt liv gennem følgende initiativer i 2014.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik Svendborg d. 12.12.2008 Indledning Processen, omkring en nyorganisering af Miljø og Teknikområdet, er endnu ikke tilendebragt. Det er dog ønskeligt, at der på nuværende tidspunkt gøres status, i det væsentlige

Læs mere

Sundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014

Sundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014 Sundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014 Projektplan november 2013 november 2014 tager udgangspunkt i den eksisterende Projektplan 2013, som blev vedtaget i den politiske styregruppe og sendt

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Fra viden til forandring i AlmenNet

Fra viden til forandring i AlmenNet Fra viden til forandring i AlmenNet Bilag 1. Projektbeskrivelse Juni 2009 Videnformidling af AlmenNets resultater I 2007 stiftede en kreds af boligselskaber AlmenNet med det formål at udvikle modeller

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed http://knudramian.pbworks.com/jobnettet www.cfk.rm.dk Indhold Dagens program Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens - fra ambitioner på papir til handling i praksis 31.Oktober 2016 Baggrund Demensområdet er for alvor kommet øverst på den politiske dagsorden. Regeringen fremlagde

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen Dato: 29. august 2016 Brevid: 3042347 Evaluering af strategi for det regionale socialområdet 2013-2016 Regionsrådet godkendte i 2012 strategi for det regionale socialområde 2013-2016. Strategien satte

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune

Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune vision værdier - ledelse Processen I forbindelse med sammenlægningen af Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup Kommuner pr. 1. januar 2007 til Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere