Retningslinjer og handleplan for sprog og læsning Randers Kommune 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer og handleplan for sprog og læsning Randers Kommune 2011"

Transkript

1 Retningslinjer og handleplan for sprog og læsning Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for sprog og læsning s. 3-6 Handleplan for sprog og læsning s Indledning s Dagtilbud s Skole s Indsatsområder indskoling s Indsatsområder mellemtrin s Indsatsområder ældstetrin s Den specialpædagogiske indsats s Tosprogede børn/elever s Litteratur og links s. 26 Test og evalueringsredskaber s. 27 Bilag vedr. obligatorisk sprogvurdering i bh. kl. s

3 Retningslinjer for sprog og læsning Randers Kommune

4 Retningslinjer for sprog og læsning, Randers Kommune 2011 Indledning Retningslinjerne skal udstikke den overordnede kurs for sprog- og læseindsatsen i Randers Kommune. Den tilknyttede Handleplan for sprog og læsning er mere konkret i forhold til, hvordan der kan arbejdes med retningslinjernes udfordringer og kan danne udgangspunkt for dagtilbuddenes og skolernes egne handleplaner for sprog og læsning. Randers Kommunes overordnede børn og ungepolitik har blandt andet som mål at styrke børns og unges fantasi, sprogudvikling og begrebsdannelse, samt involvere børn og unge i egen læring og faglig udvikling. Disse værdier videreføres i Retningslinjerne, som har til formål at beskrive en fælles ramme og dermed skabe et redskab til samarbejde på alle niveauer om videreudvikling af sprog- og læseindsatsen for de 0-18 årige. Læsning og skrivning er vigtige indsatsområder, da disse færdigheder er centrale for at opleve, at man kan tage aktivt del i et fællesskab og føle et kulturelt tilhørsforhold. Det er af betydning for det enkelte barns selvværd og selvopfattelse, at sprog og læsning kan anvendes til kommunikation med andre mennesker og i udvikling af nye strategier for læring. Målet for retningslinjerne er: Viden om verden i en tekst, hvor vi kender til noget af indholdet i forvejen, er det nemmere at forstå det, som vi ikke kender til. Viden om sprog forståelse af betydningen af det enkelte ords sammenhæng med tekstens øvrige dele. Viden om tekster genrekendskab og evnen til at gennemskue teksttypen gør det nemmere at vælge den rigtige læseforståelsesstrategi. Bogstav-lyd kendskab skal man bruge megen energi på at afkode de enkelte bogstavers lyde til et ord, går det ud over forståelsen af teksten. Ordkendskab en læser, der forstår alle ord i en given tekst, har bedre odds for at forstå teksten end læseren, der ikke forstår alle ord. Hukommelse for tekst fi nder man en tekst uinteressant, kan det være svært at holde den røde tråd. Desuden bruges hukommelsen til at danne paralleller til andre tekster af samme type eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Metabevidsthed - er læserens bevidsthed om forståelsen af det, der læses og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det læste. At udvikle læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. At sikre at alle børn udvikler tilfredsstillende færdigheder i sprog og læsning i forhold til alder og potentiale. At reducere gruppen af børn i skriftsproglige vanskeligheder til et minimum. At sikre at børnene opnår et læseniveau, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Retningslinjerne og handleplanen for sprog og læsning tager udgangspunkt i en forståelse af læsning og skrivning baseret på nyere forskning. Denne forståelse bygger på Den interaktive læsemodel. I følge Den interaktive læsemodel er der syv forhold, der har betydning for, at det giver mening, når man læser: 4

5 Ovenstående færdigheder læres parallelt og i sammenhæng. Virker samspillet mellem færdighederne, kan børnene betegnes som funktionelle læsere, altså læsere, som forstår, hvad de læser og kan anvende det i nye og passende situationer. Børn og unge har imidlertid forskellige erfaringer og kompetencer. De udvikler sig forskelligt og har forskellige forudsætninger for læring. Alle børn på ethvert niveau skal have udfordringer, der understøtter lysten til at lære og imødekommer barnet fagligt og personligt. Forskning påpeger, at barnets erfaringer med at bruge sproget på forskellige måder og i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge kvalifi cerer den fortsatte læse- og skriveudvikling i dagtilbud og skole. De sproglige kompetencer, som de fl este børn opbygger i førskolealderen i hjem og dagtilbud og videreudvikler i skolen, er således et potentiale. Derfor skal skolens læse- og skriveundervisning tage udgangspunkt i disse kompetencer og erfaringer med sprog og kommunikation. Det enkelte barns omgivelser kan anspore og stimulere til skriftsproglige aktiviteter. Det kan ske gennem bøger, oplæsning, fortælling, billeder, lyd, internet, video med mere. Læring foregår ikke kun i direkte undervisningssituationer, men i høj grad også gennem samtaler, leg og kreative aktiviteter. Det er muligt at fi nde en form og et indhold, der taler til det enkelte barn. Fælles vigtige indsatsområder For at nå retningslinjernes mål er det nødvendigt at prioritere indsatsen. De initiativer, der tages for at udvikle sprog og læsning, skal ses i sammenhæng med tiltag, der generelt er medvirkende til et godt læringsmiljø. Arbejdet med relationen mellem barnet, eleven og den voksne er grundsten for læring, da børn i alle aldre først og fremmest lærer i kraft af følelsen af samhørighed og relation. Vi skal derudover: Sikre børnene den bedste overgang og sammenhæng ved alle skift. Børn og forældre skal opleve, at overgangene bliver naturlige, og at tillærte færdigheder, viden, udtryksformer og arbejdsmetoder videreføres og udvikles. Sikre en tidlig og forebyggende indsats for børn, som er i fare for at udvikle sprog- og læsevanskeligheder. 5 Sikre, at børnene inddrages og motiveres aktivt dels i et dialogisk læringsrum, hvor læring foregår i samarbejde mellem mange forskellige aktører og medier og dels med læringstilbud, som er tilpasset den enkelte/gruppen, og hvor der tages udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og motiver. Koordinere indsatsen mellem alle instanser: dagtilbud, fritidsinstitutioner, skole, forældre og forvaltning. Sikre høj kvalitet gennem kompetenceudvikling og videndeling, således at den nødvendige kobling mellem udvikling af læringsmiljøet og lærerens og pædagogens faglighed understøttes. Det handler om at give læreren og pædagogen gode redskaber i forbindelse med relationsarbejde, udviklingen af anerkendende læringsmiljøer og differentieret undervisning. Sikre at der fokuseres både på nærmeste udviklingszone og trinmål. Børnene skal dels lære nogle grundlæggende ting og dels udvikles der, hvor de har deres personlige potentiale. Evaluere og følge op på det enkelte barn. Dertil kommer opgaver, som er relateret specifi kt til enten dagtilbud eller skole. Vigtige indsatsområder på dagtilbudsområdet I henhold til lov om dagtilbud (lov nr. 501 af ) skal der i alle dagtilbud udarbejdes skriftlige pædagogiske læreplaner for alle børn i alderen 0-2 år og 3-5 år. Læreplanerne omfatter 6 selvstændige temaer, hvoraf sprog er det ene. Dertil kommer, at kommunen i henhold til Lov om dagtilbud 11 har ansvar for, at alle 3 årige får tilbudt sprogvurdering. Kommunen skal desuden efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, som afspejles i de pædagogiske læreplaner. I overensstemmelse med lovkrav og Randers Kommunes børn og ungepolitik er det overordnede læsepolitiske mål i dagtilbuddet, at alle børn støttes i deres sprogtilegnelse, så de har de bedste forudsætninger for at arbejde med skriftsproglige aktiviteter, når de begynder i skolen. Forskning har vist, at det treårige barns ordforråd, sprogforståelse, sætningsopbygning, interesse for billedbøger og i mindre omfang udtale har væsentlig sammenhæng med barnets læsefærdigheder ved udgangen af 9. klasse. Derfor er det vigtigt at prioritere

6 følgende indsatser: Arbejdet med sprog og især ordforråd, da det ser ud til at have den mest afgørende indfl ydelse på, om barnet er i stand til at udvikle funktionelle læsefærdigheder. Dagtilbuddet skal supplere og understøtte hjemmets indsats i forhold til sprog. Der ligger en særlig vigtig opgave hos dagtilbuddene i forhold til at understøtte børn, der ikke i hjemmet møder tilstrækkelig opbakning i deres sproglige udvikling. Dagtilbuddet skal understøtte børn med særlige sproglige behov af henholdsvis emotionel, social og kognitiv karakter. Dagplejere og pædagoger skal have grundlæggende viden om sprogtilegnelse og læsning og være gode rollemodeller. Dagtilbuddet skal sørge for at inddrage forældrene i processen, så alle voksne, der omgiver barnet i det daglige, er vidende om, at et godt og veludviklet talesprog og begyndende kendskab til skriftsproget er med til at forebygge senere læsevanskeligheder. Vigtige indsatsområder på skoleområdet Udover de fælles udfordringer består fremtidens læsepædagogiske udfordring i at udvikle retningslinjer for god undervisning i læseforståelse i alle fag. Alle fag skal medvirke til udvikling af elevernes sprog, læsning og læring. Fagenes egne læringsformer og metoder skal dog stadig have førsteprioritet, efterfulgt af forståelsen af det læste. Læsning er således alle læreres ansvar, også faglærernes, som skal undervise i de pågældende fags læsning. På skoleområdet er det vigtigt at prioritere følgende indsatser: At udvikle metoder til at få videreført den positive tendens fra begynderundervisningen til de næste klassetrin (som påpeget i forskningsprojektet Danlæs 2007). Denne udfordring er taget op i de nye Fælles Mål 2009 fra Undervisningsministeriet. Her er der bl.a. sat yderligere fokus på læsning i alle skolens boglige fag. Hvad angår dansk er der sat særligt fokus på udvikling af læseforståelse og arbejdet med digitale læringsresurser. At kun lærere med kvalifi kationer i læseundervisning underviser i dansk, at samtlige lærere i alle boglige fag involveres i læseundervisningen, samt at efteruddannelse af lærere i læsning prioriteres højt. Denne anbefaling (fra Udvalget til forberedelse af National handlingsplan for læsning 2005) kan forhåbentlig på sigt imødekommes, da der i den nye læreruddannelse indgår læsning i både fællesfaget dansk og linjefaget dansk. Derudover er læsning defi neret som et af de tværgående temaer, som alle linjefag skal forholde sig til (BEK nr. 408, 15). At motivere alle elever til at læse ved at gøre tekstfeltet bredt og åbent, det vil sige inddrage alle typer af tekster, analoge som digitale (multiple tekster). At udvikle elevernes kildekritiske kompetence, ikke mindst ved læsning af tekster på nettet. At inkludere læsesvage elever i normalundervisningen med hjælp fra bl.a. digitalisering af tekster og inddragelse af et bredt tekstfelt og tilbyde elever med afkodningsvanskeligheder oplæsningsprogrammer og andre digitale læringsresurser, så de kan koncentrere sig om at uddrage forståelse af teksten. At tilbyde elever med store og vedvarende læse-stavevanskeligheder målrettede, intensive specialpædagogiske forløb i henhold til Folkeskoleloven 3, stk. 2 og 20, stk. 2 samt BEK nr. 885 af 7. juli At tilbyde alle elever med problemer i forståelsesfasen metoder til at skabe sig overblik og forståelse. Det forudsætter dog, at de voksne er gode rollemodeller, som helt konkret viser, hvordan man gør. Hermed rettes elevernes opmærksomhed mod, hvad de selv kan gøre for at få det bedst mulige udbytte af teksten. 6

7 Handleplan for sprog og læsning Randers Kommune

8 1. Indledning Handleplan for sprog og læsning supplerer Retningslinjer for Sprog og læsning. Retningslinjerne blev vedtaget i november Den kommunale handleplan er retningsvisende i forhold til dagtilbud og skoler. Handleplanen er dynamisk og vil løbende blive evalueret og revideret. Hvis dagtilbud/skole ønsker at udarbejde egen lokal handleplan, skal den være i overensstemmelse med linjerne i den overordnede handleplan. Nedenfor bruges begreberne sproglige færdigheder og skriftsproglige færdigheder/kompetencer. Sproglige færdigheder er færdigheder, der er under livslang udvikling. Det er færdigheder, der ud over verbalsproget også omfatter kropssprog, gestik og mimik. Det er færdigheder, der anvendes, når barnet og den unge udvikler skriftsproglige kompetencer i form af at kunne læse og udtrykke sig skriftligt. For at alle børn og unge kan udvikle funktionelle sprog- og læsefærdigheder i et passende tempo, må tilbuddene tilrettelægges, så de når alle. Opgaven er at udfordre alle børn og unge. Differentiering er en af nøglerne hertil, og det er forudsætningen for en inkluderende praksis. Inklusion kan i sproglige sammenhænge betyde anerkendelse af forskellige måder at kommunikere på, så barnet oplever sig forstået og i dialog med sin omverden. Inklusion kan i læsefaglig sammenhæng betyde, at elever med store læsevanskeligheder kan deltage i undervisningen, fordi teksterne har forskellig sværhedsgrad, tekster læses med oplæsningsprogrammer, og der anvendes andre læremidler end trykt tekst. Handleplanen lægger vægt på Sproget som identitetsskabende og socialiserende. Aktiv forældreinddragelse. Øget fokus i dagtilbud på barnets sproglige udvikling. Brobygning inden for dagtilbud og mellem dagtilbud og skole. Varierede og funktionelle strategier i forhold til de to komponenter i læsning afkodning og sprogforståelse. Udvikling af kreative sprog- og læringsmiljøer som ét af fl ere parametre i at gøre de unge uddannelsesparate. 8 Udvikling af skriftsproglige færdigheder og kompetencer som gør eleverne i stand til at tage en uddannelse og dermed reducere antallet af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse. Sammenhæng mellem den løbende evaluering, herunder klassekonferencen, igangsatte initiativer og elevplanen. Samarbejde om læsning i fagene. Lærerrollen læreren som model og stilladsbygger. Det anbefales, at man læser handleplanen i sin helhed, da den er udformet som en spiralisk opbygget handleplan, hvor der er progression i overgangene fra dagtilbud til skole og inden for afsnittene om skolen. Der er særlige afsnit om elever i læsevanskeligheder og to-sprogede børn/elever. 2. Dagtilbud Målet er, at alle børn, som et element i deres sociale og personlige trivsel, skal støttes i deres sprogtilegnelse, således at de udvikler tilfredsstillende sproglige og skriftsproglige færdigheder i forhold til alder og potentiale, og at de har forudsætninger for at arbejde med skriftsproglige aktiviteter, når de begynder i skolen. I Randers Kommune betyder det, at dagtilbuddet skal understøtte børns kommunikation og sprogudvikling gennem pædagogiske aktiviteter. Sprogarbejdet indgår som en del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner jf i dagtilbudsloven samt 11 om sprogvurdering. 2.1 Indsatsområder Overgange og samarbejde I Randers Kommune er der i 2010 udarbejdet retningslinjer for arbejdet med at skabe gode overgange for det enkelte barn. Af retningslinjerne vedrørende sammenhæng dagtilbud og skole (se liste med links s. 26) fremgår det tydeligt, at samarbejdet omfatter ansatte i dagplejen/vuggestuen, i dagsinstitutionen, i skolen og børnenes forældre. Der skal være klare procedurer for samarbejdet i form af aftalte besøg de professionelle imellem. Under besøgene udveksles der efter aftale med forældrene viden om de enkelte børn, især børn med særlige behov. Det fremgår således, hvad der skal være dagsorden for besøgene, blandt andet overlevering af viden om barnets sproglige og sociale udvikling. Der informeres om særligt tilrettelagte forløb, som er igangsat på foranledning af fx talekonsulent

9 og psykolog. Forældrene inviteres til informationsmøder om deres barn, og de kan, hvor det aftales institutionerne imellem, blandt andet videreformidle viden om barnets skriftsproglige udvikling. Forældrene er vigtige aktører og samarbejdspartnere i det daglige arbejde med at udvikle barnets sprog ved i samværet med barnet at være opmærksom på de mange hverdagssituationer, hvor det er naturligt og vigtigt at sætte sprog på handlinger. Det er fortsat vigtigt at samarbejde med de forældre, hvis børn ikke går i dagtilbud for at sikre, at disse børn tilbydes sprogstimulerende aktiviteter. Børnebiblioteket indgår også som samarbejdspartner, fx gennem etablering af børnehavebiblioteker, og det har betydet, at lysten til at låne bøger med hjem er øget. Der udarbejdes årshjul mellem afl everende dagtilbud og modtagende dagtilbud/skole, hvoraf det fremgår, hvornår man mødes og udveksler erfaringer om blandt andet børnenes sproglige kompetencer. Det gælder de børn, der skal afl everes, og de børn man har modtaget. Der udarbejdes årshjul for samarbejdet med forældrene omkring overlevering. Dokumentation om det enkelte barn kan foreligge på forskellig vis. I langt de fl este tilfælde vil den seneste sprogvurdering og barnets kuffert være den almindelige dokumentation i overleveringen. Der kan også bruges en portfolio, som i billeder og tekst fortæller om barnet i forskellige lege- og læringssituationer. For børn med særlige behov medfølger desuden den igangsatte handleplan. Forældrene inviteres til at være aktive i denne overlevering. For børn med særlige behov skal de handleplaner, som er udarbejdet på baggrund af enten psykolog, sundhedsplejerske, talekonsulent eller andre, danne grundlag for de samtaler, som foregår i forbindelse med overlevering. Der er særligt fokus på det tværfaglige samarbejde i forhold til børn med særlige behov. Forældrene inddrages i at understøtte barnets sproglige udvikling. Sprogvurderinger anvendes som dokumentation i forældresamtalerne og inddrages aktivt i samtalen om barnets sproglige udvikling. Der afholdes årligt temadage og arrangementer, som sætter fokus på småbørns sprogtilegnelse. Der oprettes tværfaglige kurser for lærere, pædagoger, fagkonsulenter og psykologer med relevante og aktuelle emner, fx ny forskningsbaseret viden om sprog/læsning mv. Én gang om året afholdes en temadag for de sprogansvarlige i institutionerne, hvor der præsenteres ny viden og forskning på området. Der samarbejdes med Randers Bibliotek om oprettelse og vedligeholdelse af børnehavebiblioteker Den pædagogiske indsats i forhold til sprog og inddragelse af resursepersoner Læreplanerne i henholdsvis dagpleje/vuggestue og daginstitution udstikker rammer for, hvordan der skal arbejdes med temaet sprog. Flere vuggestuer/dagplejere arbejder med Babytegn, en metode, der visuelt understøtter det talte sprog ved hjælp af tegn. Den tidlige legeskrivning og legelæsning får en naturlig plads i det pædagogiske arbejde med sprog, ligesom sproget er tydeligt i miljøet, fx som ordkort ved materialer, og der hvor det giver mening. Daginstitutionerne udpeger ofte en sprogansvarlig, som uddannes særligt til opgaven. Dette skal sikre et fortsat fokus på sprog og en sparring med kollegerne om, hvordan ar-

10 bejdet med barnets sproglige udvikling foregår overalt, hvor det er naturligt. Den sprogansvarlige er ligeledes en vigtig resurseperson i opfølgningen af de forskellige sprogvurderinger, der foretages på børn med normal sproglig udvikling, og især i forhold til børn med særlige behov. Der skal arbejdes med både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Barnet skal støttes i at bruge sproget i sociale og kulturelle sammenhænge. Barnet motiveres og inddrages aktivt i et dialogisk samvær og i et stimulerende læringsmiljø der fx omfatter it og andre medier. Sprogarbejdet integreres i det øvrige arbejde med barnets selvopfattelse og identitet. Personalet arbejder med det sproglige læringsmiljø, sproglige kompetencer (ordforråd, ordforståelse, opmærksomhed, samspil, sætningsproduktion osv.). Der udpeges en sprogansvarlig som tilfører institutionen den nyeste viden og forskning inden for området, og som sikrer, at sprogarbejdet i institutionerne udvikler sig. Der sker dannelse af netværk for de sprogansvarlige på tværs af institutionerne. Der arbejdes fokuseret på de 5 vurderingsniveauer, der ligger i Sprogmodulet den elektroniske opgørelse af registreringerne vedrørende sprogvurderingerne, som institutionerne indberetter. Der udarbejdes systematiske og målrettede handleplaner for arbejdet med sprog, evaluering og dokumentation for indsatsen. Via det pædagogiske tilsyn følges der op på kvaliteten og resultaterne af dagtilbuddets sprogarbejde og udviklingen af arbejdet med sprogvurderinger Børn i sproglige vanskeligheder En række konkrete sproglige og skriftsproglige forudsætninger hos barnet hænger nøje sammen med udviklingen af læse- og skrivefærdigheder på længere sigt. Forebyggende indsats i de tidlige år skaber generelt forbedrede muligheder for alle børn og støtter de børn, der er i risiko for ikke at tilegne sig afgørende sproglige og skriftsproglige forudsætninger, og som derfor på længere sigt vil være i særlig risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Som barnets vigtigste resursepersoner inddrages forældrene mest muligt i forhold til at styrke de sproglige kompetencer. Dagtilbuddene har et særligt ansvar over for de børn, der kommer 10 fra hjem, hvor opmærksomhed på betydningen af at sætte sprog på barnets hverdag ikke er så tydelig. Det er vigtigt, at børn med en forsinket eller afvigende sproglig udvikling opdages så tidligt som muligt. De obligatoriske sprogvurderinger giver indsigt i barnets sproglige kompetencer. Denne indsigt skal følges op af en foregribende indsats for de børn, der på trods af den generelle forebyggende indsats i daginstitution og hjem udviser vanskeligheder. For de børn, der på trods af forebyggende og foregribende indsatser kræver en særlig hensyntagen eller støtte for at komme videre i deres sproglige og kommunikative udvikling, ydes der specialpædagogisk bistand efter Folkeskolelovens 4. Den specialpædagogiske bistand kan ydes som rådgivning og vejledning til forældrene og det pædagogiske personale, som individuel, målrettet undervisning i en afgrænset periode eller som undervisning i mindre grupper eksempelvis særlige sproggrupper. Inklusion, tæt forældresamarbejde og mindste indgreb i barnets hverdag er bærende principper for den specialpædagogiske bistand, som varetages af eller foregår i tæt samarbejde med konsulenter fra Børn og konsulenter fra Familieafdelingen. I de pædagogiske læreplaner skal det fremgå, hvorledes børn med særlige behov indgår i processerne omkring den sproglige indsats, og hvordan de inkluderes i den pædagogiske praksis. Forældrene inddrages mest muligt i processen omkring deres barn, så de er med til at understøtte barnets sprogudvikling. Pædagogerne har den nødvendige faglige viden til at kunne tilrettelægge og forestå sprog- og skriftsprogsstimulerende aktiviteter i forhold til såvel hele børnegruppen som det enkelte barn. Der er vigtigt på et tidligt tidspunkt at søge konsulentbistand/vejledning hos PPR. I forbindelse med overgang til børnehaveklasse skal der være særligt fokus på børn i sproglige/skriftsproglige vanskeligheder.

11 3. Skole Indskoling klasse Målet er, at eleverne oplever, at deres sproglige ballast er noget værd, og at eleverne ved slutningen af 2. klasse har funktionelle læsefærdigheder, således at de oplever, at læsning kan bruges til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser. Eleverne skal opdage og føle glæde og begejstring over, at skriftsproget har en kommunikativ værdi. 3.1 Indsatsområder indskoling at bruge sproget såvel mundtligt, som til at skrive og læse. Læsning af bøger på den enkelte elevs niveau. Lystbetonet læse- og skriveundervisning. Kreative udtryksformer, fx storyline, multimedieproduktioner og kropssproglige udtryksformer. Varierede læsematerialer med forskellig sværhedsgrad. Legeskrivning, eventuelt børnestavning. Procesorienteret skrivning Etablering af et godt læringsmiljø for læsning I skolen tager man udgangspunkt i elevens iboende lyst til at lære at læse og arbejder målrettet med at fastholde den. Det er derfor særdeles vigtigt, at der arbejdes bevidst med at skabe et læringsmiljø, som stimulerer og udvikler elevernes motivation og lærelyst. Lærere og pædagoger samarbejder om at indrette klasserummet, så det giver plads til mange forskellige læseaktiviteter. Det er vigtigt, at læreren har et så indgående kendskab til læseindlæringens grundprincipper, at han kan følge den enkelte elevs læseudvikling. Opmærksomhed på den enkelte elevs sprog- og læseudvikling sker bl.a. med afsæt i den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen og den efterfølgende sparring med talepædagog/læsevejleder om opfølgning. Et godt læringsmiljø i indskolingen er kendetegnet ved Anerkendelse af elevernes sproglige baggrund. Opfølgning af elevernes fremgang i læsning og skrivning ved hjælp af evalueringsværktøjer. Dokumentation fra evalueringerne fremgår af elevplan og portfolio. Eksplicit støtte til enkelte elever når det gælder fonologiske færdigheder og ordafkodning for at forebygge og afhjælpe læse- og skrivevanskeligheder, herunder it-støtte. Indretning af mange forskellige sprogrum med mulighed for differentierede aktiviteter, herunder inddragelse af forskellige it-programmer og online digitale muligheder. Muligheder for at elever med behov for bevægelse tilgodeses. Fortælling og oplæsning fx med brug af rekvisitter. Dialogisk oplæsning. Mange forskellige materialer der ansporer til 11

12 3.1.2 Videreudvikling af elevernes førskolekompetencer Elever har ved skolestart meget forskellige erfaringer med skriftsproget. Børnehaverne arbejder i varieret omfang med skriftsprogsstimulering. Nogle elever kommer fra hjem, hvor bøger og skrift har en central rolle, mens andre ikke har denne fordel. Opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling i forbindelse med obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen og dialogisk oplæsning på de forskellige trin. Leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver. Leg med historieopbygning, sætningsdannelse og orddannelse. Begyndende læseerfaringer hvor læreren læser højt for eleverne, og hvor hun modellerer den første fælleslæsning ved hjælp af guided reading i fx stor/lille bog. Differentieret læseundervisning så hvert barn får udfordringer, der passer til dets forudsætninger. Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte på glæden ved at kunne kommunikere med sprog og med sigte på lydanalyse og funktionelt bogstavkendskab. Tilrettelæggelse af arbejdet så eleven ud fra sine forudsætninger kan ledes ind i arbejdsmåder, der udvikler effektive strategier, der fører til læsning. i klasse for at nå målet: at eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst. Tidlig identifi kation og indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er central i indskolingen. Eleverne lærer at anvende varierede læsestrategier, som understøtter de to komponenter i læsning afkodning og sprogforståelse. Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klassetrin. Det er grundlaget for, at eleverne kan bruge læsning til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser og dermed også til at bevare nysgerrigheden og læselysten. Det er ligeledes grundlaget for, at eleverne kan tilegne sig viden gennem læsning i alle skolens fag i det videre skoleforløb Læsning i indskolingen Den første egentlige læseundervisning i 1. og 2. klasse bygger på elevernes forudsætninger for læsning og den faglige og legende tilgang fra 0. klasse. Den løbende evaluering i 0. klasse skal komme tilrettelæggelsen af den første formelle læseundervisning til gode. Læseudvikling bygger på sproglig udvikling. Efterhånden kan eleven fl ytte sin opmærksomhed fra ord og sætningers betydning til, hvordan de lyder. Eleven kan lægge mærke til, om ord er lange eller korte, om de rimer osv. Så mange som muligt skal være parate til at modtage en egentlig læseundervisning ved overgangen til 1. klasse. I de første skoleår er læseundervisningen fokuseret på, at eleverne lærer at læse. De skal knække koden eller mere præcist de skal kunne anvende det alfabetiske princip. Det er nødvendigt, at der er en klar og tydelig progression i læseundervisningen hen over skoleårene 12 Eleverne lærer de 3 alfabeter. Der arbejdes ud fra et helhedsprincip, hvor også bogstav-lydanalyse indgår. Tekstvalget i den allerførste læseundervisning skal have overvægt af lydrette ord, så eleverne får mulighed for at opnå succes med at læse ved brug af deres bogstav- og lydkendskab. Arbejdet med skrivning er fra første dag i 0. kl. en del af undervisningen for at støtte elevernes opmærksomhed på det talte sprogs elementer og tilegnelsen af det alfabetiske princip. Aktiviteter som støtter udvikling af ordforråd og begreber. Det kan f. eks. være iagttagelse og arbejde med ord som selvstændige størrelser, synonymer, antonymer, orddannelse

13 og bevidst udnyttelse af kontekst. Elevernes færdigheder i selvstændigt at gendanne et forestillingsindhold skal have direkte opmærksomhed. Det kan f. eks. være ved at genfortælle, illustrere og/eller dramatisere en læst eller hørt tekst. Eleverne skal arbejde med teksters fortællestruktur, fx med støtte fra billeder. Indsigt i forskelle og ligheder mellem talt og skrevet sprog kan fremmes ved iagttagelser, sætningsdannelse og formidling af samme forestillingsindhold i forskellige medier (tale, skrift, billede). Mellemtrin klasse Målet er, at elevernes læselyst og læseglæde bevares og udfordres. Målet er endvidere at fastholde eleverne som læsere, således at den læsekompetence, som eleverne har tilegnet sig i indskolingen, anvendes og udvikles til at tilegne sig viden, indsigt og oplevelse. 3.2 Indsatsområder mellemtrin Læseforståelse Når eleverne får automatiseret deres læsning, handler den fortsatte læseundervisning om at udvikle sikkerhed og hastighed i læsningen samt at sætte fokus på læseforståelse. Den gode læser er i stand til at refl ektere over det læste og relaterer hele tiden det læste til sin forforståelse og viden om emnet. Han læser ikke bare, hvad der står på linjerne, men kan også læse mellem og bag ved linjerne, forholde sig til det læste samt anvende forskellige læsestrategier afhængig af formålet med læsningen. Den gode læser er bevidst om egen læsning/ læring. Han er klar over, hvad han forstår, og hvad han ikke forstår og kan benytte alternative strategier og fx afpasse læsehastigheden efter opgavens art og tekstens karakter. 13 Mange elever med afkodningsvanskeligheder kan i kraft af tilpassede it-værktøjer deltage i den almindelige undervisning. Der er teknologi, der kan omdanne skriftsprog til oplæst tekst og talesprog til skriftsprog. Det drejer sig fx om it-baserede værktøjer som programmer til oplæsning af tekster (digital og syntetisk tale) samt ordprædiktionsprogrammer, der støtter eleverne i skriveprocessen. Elever i almenundervisningen kan drage nytte af disse programmer, men er ikke afhængige af dem, mens elever i læsevanskeligheder gennem brug af værktøjerne kan få nye muligheder for at arbejde med skriftsproget. Muligheder, der i højere grad sætter dem i stand til at deltage i alderssvarende læse- og læringsforløb. I Randers kommune har alle elever i folkeskolen adgang til oplæsningsteknologier. Via licenser har eleverne også adgang til at anvende programmerne hjemme. En vigtig opgave i skolen er at stille disse teknologier til rådighed og udstyre eleverne med tilstrækkelige digitale kompetencer, således at de kan profi tere af dem. I afsnittet om den specialpædagogiske indsats uddybes, hvordan der arbejdes med særligt tilrettelagte tilbud i form af forebyggende, foregribende og indgribende indsatser i indskoling, mellemtrin og ældste trin efterfulgt af konkrete

14 tiltag. Se i øvrigt afsnit 4. I Retningslinjer for sprog og læsning står der om den funktionelle læsning, at den udvikles i et samspil mellem forskellige færdigheder. Den interaktive læsemodel illustrerer mange af de områder, det er nødvendigt at arbejde med for at opnå gode læsekompetencer. På mellemtrinnet må der sættes særligt fokus på læseforståelsesstrategier, idet det viser sig, at det netop er her, undervisningen kan gøre en forskel. Ifølge Bråten (2008) kan strategierne samles i nedenstående oversigt: Læringsstrategier læseforståelsesstrategier Forforståelsesstrategier bruger eleven ved at læse bagsiden af bogen, resumé inden selve teksten starter, læse indholdsfortegnelse, bladre teksten igennem, se på overskrifter, illustrationer og fi gurer, linjeskimme teksten osv. Hukommelsesstrategier bruges til at repetere eller gentage information ved fx at læse udvalgte afsnit igen, fi nde nøgleord, defi nere begreber, strege under, skrive resumé eller referat. Overvågningsstrategier bruger eleven til at tjekke eller overvåge egen forståelse under læsningen ved fx at aktivere forhåndsviden, bevidstgøre læseformål, stille spørgsmål til/ tænke højt over det læste, nedskrive og forklare ord, som ikke forstås, skabe overblik over teksten. Organiseringsstrategier bruger eleven til at ordne information i forskellige forståelsesmodeller fx procesnotater, tidslinje, to-kolonnenotat. Elaboreringsstrategier bruger eleven for at gøre teksten mere meningsfuld ved at ny information bliver bearbejdet og uddybet, fx drage sammenligninger, inddrage personlige erfaringer, skrive logbog, undervise andre, skifte genre. Viden om sprog Viden om verden Ordkendskab: -ordbilleder -ordforråd Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst Grafemfonem kendskab Metabevidsthed 14

15 Opdelingen af læsning i faserne før, under og efter læsning er med til at skabe struktur og overblik. Skriveskabeloner formidler på en tydelig måde de strategier og strukturer, som anvendes, når man arbejder med læseforståelse og tekstfremstilling. Læreren skal være rollemodel og tydeliggøre alene og senere sammen med elever, hvordan strategierne fungerer i forskellige tekster. Der arbejdes med konsolidering af grundlæggende læsefærdigheder og læsestrategier, herunder automatisering og læsehastighed. Eleverne arbejder fl eksibelt med lærings - og læsestrategier og bliver bevidste om valg af hensigtsmæssige strategier. Eleverne får mulighed for at udvikle forskellige læseforståelsesstrategier i mødet med forskellige tekstgenrer og forskellige formål med læsningen. Eleverne introduceres til og har mulighed for at arbejde med skriveskabeloner/skriverammer. Alle elever sikres den fornødne adgang til it - såvel hardware som software. Skolen udpeger mindst én person pr. afdeling, som i samarbejde med it-vejlederen har til opgave at rådgive og vejlede omkring brugen af it både i almenundervisningen og specialundervisningen. Lærerne er fortrolige med de programmer og værktøjer, som eleverne anvender i undervisningen, og skolerne tilbydes kurser i nødvendigt omfang som basis for en fortsat videndeling på området Den fælles opgave - samarbejde i klasseteam og med skolebibliotek Elever på mellemtrinnet møder mange forskellige teksttyper, og kravet til elevernes læsefærdigheder stiger i takt med mængden af skreven information i fagene. Hvor læsning i det tidlige skoleforløb primært var dansklærerens ansvarsområde, er det i det videre skoleforløb et fælles anliggende for alle klassens faglærere med dansklæreren som koordinator. Dette indebærer bl.a. undervisning i fagspecifi kt ordkendskab, undervisning i hvordan forskellige tekster skal læses samt strategier til at forstå dem. Faglæreren inddrager analoge og digitale læremidler. Derved kommer faglæreren sammen med dansklæreren og skolebiblioteket til at spille en aktiv rolle i læseundervisningen. Se i øvrigt afsnit Eleverne skal altid - og i alle fag vide hvordan, der skal læses. Ligeledes er det vigtigt, at eleverne er bevidste om, hvad formålet med læsningen er: at læse for at lære, at læse for at gøre, at læse for at opleve. Viden om læsning deles i klasseteamet, således at læsning bliver et fælles anliggende for alle klassens lærere. Viden om den enkelte elevs læseudvikling deles af alle lærere i klasseteamet, og alle lærere medtænker i deres planlægning elever i læsevanskeligheder. I klasseteamet aftales fælles terminologi samt metoder og strategier i forhold til læsestrategier. Faglærerne er ansvarlige for at øge elevernes bevidsthed om fagets teksttyper og terminologi. Faglærernes ansvar for elevernes fortsatte læseudvikling fremgår af skolens implemeteringsplan. Dansk og faglærere tænker brug af digitale læremidler ind i planlægningen af deres undervisning. Skolebiblioteket formidler viden om litteratur og bøgers egnethed på forskellige niveauer til elever og lærere. Skolebiblioteket medvirker til at sikre, at der fi ndes et bredt udsnit af forskellige læremidler, herunder såvel analoge som digitale, så læsning i alle fag og for alle elever understøttes. Alle fag er kendetegnet ved et særligt ordforråd og særlige tekstgenrer med specifi kke sproglige træk. Forudsætningen for udbytte af læsning er forståelse af de fagfaglige begreber. Faglærerne har ansvar for at undervise eleverne i at læse de faglige tekster, der hører deres fag til. 15

16 3.2.3 Læselyst og tekstvalg, motivation og elevinddragelse - Samarbejde i fagteam, i årgangsteam og med skolebibliotek Eleverne har lyst til at læse, når teksterne er vedkommende og afpasset målgruppen i forhold til læsekompetence. Lysten fremmes også, når eleverne oplever, at de er i stand til at bruge de rette strategier og redskaber i læsningen; jf. afsnit ovenfor om lærings- og læseforståelsesstrategier. Uanset fag skal der arbejdes med mange forskellige teksttyper. Den teknologiske udvikling åbner for mange nye kommunikationskanaler i form af billeder, video, lyd og ikke mindst blandinger heraf i form af multimodale tekster. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, at mediebilledet ændres radikalt. At blogge og at chatte er eksempler på tekstformer, der i stigende omfang supplerer de mere traditionelle tekstgenrer på en måde, så skriveprocessen også med disse nye genrer kan blive en læreproces. Gode digitale læremidler bringer gennem interaktivitet eleven i den producerende rolle, enten alene eller sammen med andre, fx gennem de sociale teknologier. Lærerne i klasse/årgangsteam samt fagteam skal sammen diskutere tekstvalg. Lærerne skal kunne vurdere teksternes læselighed, dvs. hensigtsmæssig typografi og layout, teksternes læsbarhed, dvs. teksternes sproglige tilgængelighed, ord og begreber samt teksternes læseværdighed, dvs. om teksterne henvender sig til målgruppen på en måde, så læseren motiveres for at læse. Hvis teksterne er for svære, nedsættes læsehastighed og udbytte af det læste, og det får blandt andet konsekvenser for lyst og motivation. I løbet af mellemtrinnet arbejdes der med at øge læsehastigheden, så eleven fx kan læse undertekster til udenlandske fi lm og programmer på blandt andet tv. Undertekster løber med en hastighed på ca. 150 ord i minuttet. Der arbejdes fortsat på at øge hastigheden, så eleverne mod slutningen af mellemtrinnet har nået en hastighed på omkring 250 ord i minuttet ved stillelæsning, afhængig af kompleksitet, samtidig med at det læste er forstået. Tekstvalget skal matche alle elevers læsefærdigheder, både hvad angår afkodning og forståelse. I den differentierede undervisning kan den enkelte elevs intellektuelle læseniveau udfordres med nye fortolkningsmuligheder og med- og omskabende aktiviteter, fx ved at lade 16 personer fra forskellige tekster fra forskellige tider tale med hinanden. På den måde kan der også arbejdes med det intertekstuelle. Skolebiblioteket er en væsentlig samarbejdspartner, når der skal vælges tekster til læsning i såvel undervisning som fritid. Det er skolebiblioteket, der i samarbejde med læsevejledere, lærere og pædagoger tager initiativ til særlige læsekampagner og aktiviteter, som giver eleverne lyst til at læse på mange forskellige måder og i mange forskellige tekster. Eleverne må inddrages i valg af tekster. Dialog om, hvilke tekster eleverne kan lide at læse, giver lærer og skolebibliotekar værdifuld viden, og det er samtidig et signal om, at læreren anerkender, at det er vigtigt, at eleverne tages med på råd. Ud over indfl ydelse på tekstvalg er det også vigtigt for elevernes lyst til at læse og kommunikere om det læste, at de digitale resurser eleverne bruger i hverdagen inddrages. Lysten til at læse og lære, gennem de informationer eleverne henter i de forskellige læremidler, er også betinget af, at eleverne har kompetence i selv at søge informationer. Lærerne i samarbejde med skolebiblioteket må bistå eleverne i forhold til at være aktive, opsøgende, målrettede og kritiske i deres søgning efter informationer, ikke mindst den søgning der foregår på nettet. Skolebiblioteket og alle faglærere har desuden en fælles opgave i at lære eleverne at indscanne tekster med henblik på senere oplæsning.

17 Læseudfordringerne afpasses eleverne, sådan at de er på højde med situationen, hver gang de læser for at lære. Eleverne vejledes i forhold til at vælge spændende læsetekster af passende sværhedsgrad og inspireres til at fortsætte med at læse bøger, som interesserer dem. Der laves læseaftaler med størst mulig grad af elevinddragelse. Der planlægges årlige læsekampagner, læseuger, læsebånd osv. Tidspunkt og mål fremgår af årsplaner. Fælles oplevelser i form af oplæsning prioriteres højt, også selv om eleverne selv kan læse. Eleverne lærer at indscanne tekster med henblik på oplæsning ved hjælp af fx CD-ord. Digitale baser for digitale læremidler indrages. Faglærerne og skolebiblioteket lærer eleverne om kildekritisk søgning på nettet Læringsmiljø - Eleven som medspiller Når der arbejdes med sprog og læsning, er det vigtigt at inddrage de kompetencer, som eleverne har tilegnet sig andre steder end i skolen, fx sms, chat og blogs. Det læringsmiljø, der bygges op omkring klassen, er afgørende for elevernes motivation. Gode relationer elever imellem og mellem de voksne og elever betyder meget, når der skal arbejdes dialogisk og med ligeværdighed. Klasserummet skal afspejle, at eleverne arbejder med sprog og læsning på varieret vis. Der er mange forskellige synlige oversigter, der fortæller, hvordan der kan formuleres læseformål, fx ved hjælp af strategien VØL (jeg Ved, jeg Ønsker at vide, jeg har Lært) eller oversigter klassen har lavet, fx om det der kendetegner den gode mundtlige fremlæggelse. Forskellige målbeskrivelser og tiltag kan være gemt på klassens pc, så de hurtigt kan hentes frem og vises på active boardet. Det fremgår af lektions/uge/periodeplan, hvad der arbejdes med og hvorfor. Computere skal være standardudstyr i klassen til brug for alle elever. It inddrages tidligt i undervisningen, så eleverne hurtigt kan benytte digitale redskaber i forbindelse med læsning og produktion af tekster samt udvikle tidssvarende it-kompetencer. Uge/periodeplaner, aktuelle oversigter og elevprodukter synliggøres. Læreren skriver dagligt en plan for den/de enkelte lektioner på tavle/board. Adgang til mange differentierede materialer i klassen. Klasserummet indrettes fl eksibelt fx med fordybelsespladser, værksteder og særlige bordopstillinger med henblik på eksempelvis Cooperative Learning. Elever med specifi kke behov for it-støtte skal have adgang til udstyr samt relevante programmer i tilknytning til undervisningslokalet. Elever, der tildeles relevant it-udstyr, skal undervises i at bruge det. Forældre til elever, der anvender oplæsningsprogrammer, tilbydes vejledning i brug af programmet. Forskning peger på, at motivation afhænger af blandt andet tydelighed i, hvad der skal arbejdes med, tydelighed omkring hvad der forventes og tydelig feedback Viden, dokumentation og evaluering Viden om den enkelte elevs læseudvikling, resultater og læselyst skal deles af alle lærere i teamet, fx via klassekonferencer. Evaluering af elevernes læseforståelse og deres evne til at analysere og fortolke alle slags tekster bør inddrage forskellige kreative udtryksformer ud over traditionelle tests og prøver. Dokumentation af forskellig art, fx portfolio, skal være tilgængelig ved elevsamtaler med lærere og forældre. Det er vigtigt at eleverne aktivt medvirker i dokumentation og evaluering.

18 Der afholdes klassekonferencer på udvalgte klassetrin. Formål med klassekonferencen, hvem der deltager og hvilke fokuspunkter, der indgår i konferencen på de forskellige klassetrin, bør fremgå af skolens egen måde at organisere klassekonferencer. Klassekonferencerne bør sætte fokus på undervisningen forstået på den måde, at de lærere, der deltager, redegør for, hvilke initiativer der er taget i forhold til konkrete elever. Systematisk opsamling fra de pædagogiske prøver, gruppe såvel som individuelle, bruges fremadrettet i planlægning af undervisningen, både hvad angår indhold og organisation, fx holddeling. Systematisk opsamling i elevplanen fra de forskellige evalueringer anvendes til at synliggøre den enkelte elevs læseudvikling og til at planlægge det videre læringsforløb, herunder evt. behov for støtte. Opsamling i fx fælles teamlog på Intra så informationer kan følge eleven, blandt andet ved klasse- og skoleskift. Opsamling i elevens portfolio fra de pædagogiske evalueringer (gruppeprøver, lusskema med mere) og opsamling fra de aftaler elev og lærer har indgået ved elev/lærersamtale vedrørende kommende indsatser. Opsamling i elevens portfolio fx forsider fra bøger eleven kan læse, fotos fra læseteater, elevtegninger, it-baserede produkter osv. Ældste trin klasse Målet for eleverne på ældste trin er, at de skal have tilegnet sig læsekompetencer, som gør, at fl est mulige elever bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor skal eleverne fortsat udvikle deres læsefærdigheder og læsestrategier i relation til, at de møder en stadig større tekstmængde samt mere komplekse tekster, hvad angår indhold og form. Lysten og glæden ved at kommunikere med skriftsprog bør fortsat være i fokus. Eleverne oplever, at de kan deltage i demokratiske processer via sproget. 3.3 Indsatsområder ældste trin Undervisning på mellem - og ældste trin har meget til fælles. Der må fortsat arbejdes med indsatsområder og tiltag fra mellemtrin med øget vægt på selvstændig læsning og tilegnelse af viden gennem læsning af trykte og digitale tekster. Der skal læses meget, og der skal arbejdes med læsehastighed og - sikkerhed, læseforståelse og anvendelse af det læste. Det er vigtigt, at skolen udarbejder strategi for, hvordan fokus på læseundervisningen i udskolingen fastholdes Læsning som redskab i elevens sociale og personlige udviklingsproces På ældste trin skal eleverne blive yderligere bevidste om, hvordan brug af relevante læsemåder og læsestrategier hjælper dem med at tilegne sig teksternes budskaber. Nogle gange er det fordybelseslæsning, der skal til, andre gange er det overblikslæsning kombineret med andre læsemåder. 18 Læsning på ældste trin har ofte som formål at læse for at lære nyt, som så skal kobles med allerede eksisterende viden eller erstatte gammel viden. Her bliver der i høj grad brug for de elaboreringsstrategier, der er omtalt i afsnit Men læsning på ældste trin er også læsning med henblik på identitetsdannelse med etiske, historiske og æstetiske dimensioner. Den moderne ungdomslitteratur vil noget med sine læsere og udfordrer dem sprogligt og indholdsmæssigt til at være medskabende og omskabende mundtligt og skriftligt. Læsning af ældre litteratur kan tilrettelægges, så teksterne præsenteres i mindre uddrag, ikke nødvendigvis i den rækkefølge, som den oprindelige tekst fremstod i, men snarere som en dekonstrueret tekst. Derved kan elevernes nysgerrighed pirres på nye måder. Eleverne er

19 de aktive, stiller spørgsmål og konstruerer nye forståelser i mange forskellige udtryksformer. At eleverne fortsat arbejder med de strategier, der er omtalt i afsnit under indsatsområdet læseforståelse. At eleverne kan udtrykke deres forståelser af det læste, sete, hørte på mangfoldige måder, fx med både skriftsproglige, visuelle og kropslige udtryksformer Læsehastighed Der skal fortsat være fokus på læsehastighed på dette trin, for at eleven ikke skal opleve, at læsningen går for langsomt. Uanset om det er læsning af analoge eller digitale tekster, vil et af målene være, at så mange elever som muligt kan læse med en hastighed på omkring ord i minuttet. Mange elever oplever, at læsningen ikke lykkes, og står af på grund af manglende fl ow. Som på de foregående trin er det vigtigt, også når der arbejdes med hastighed, at tekstens sværhedsgrad passer til elevens læseudviklingstrin. At det fremgår af teamenes periodeplaner, hvordan der arbejdes systematisk og med progression med lærings/læsestrategier og læsehastighed. At der arbejdes bevidst med læselyst, hvor eleverne inddrages i valg af form og indhold, eksempelvis læselystkampagner, læseklubber med interesselæsning, forfatterbesøg osv. informationer på nettet og ser og læser nyheder på tv og på nettet. Der kan undervises i kildekritisk kompetence ved at fokusere på blandt andet følgende tre områder: Valg af søgeord hvor der bl.a. skelnes mellem emneord og nøgleord, ligesom eleven også må kunne genrebestemme teksterne med henblik på, om de er beskrivende, argumenterende, informerende osv. Baggrundsviden om det felt der søges på, så eleven på baggrund af en fragmentarisk læsning kan vurdere hvilke links, der skal aktualiseres. Evne til at vurdere en webside ud fra kriterier som læsbarhed, læselighed og læseværdighed. Forskellige undersøgelser af elevernes kommunikationskritiske kompetencer viser, at de ofte ukritisk bruger hjemmesider uden at undersøge, hvor informationerne stammer fra. Der skal ikke være censur, men eleverne skal lære at vurdere informationerne ved at kende afsendernes baggrund, kulturelt, politisk og religiøst. At kildekritisk læsning indgår i alle fag. At elever lærer at stille spørgsmål på fl ere niveauer; på linjen, mellem linjerne og bag om linjerne Kritisk kommunikationskompetence Kravene til at kunne danne inferens er gældende på alle trin, men i takt med at teksterne bliver mere komplekse sprogligt og indholdsmæssigt, forventes det, at eleverne kan inddrage forhåndsviden og udfylde de tomme pladser. Tomme pladser optræder oftere i fi ktive tekster end i faktatekster, men i blandingsgenrer som faktionstekster vil tomme pladser optræde hyppigt. Der skal på ældste trin undervises eksplicit i disse genrer, fx dramadokumentaren hvor virkeligheden, dokumentaren, redigeres og tilføjes fi ktive elementer. Dette stiller blandt andet krav om kommunikationskritisk kompetence. Kommunikationskritisk kompetence er også nødvendig, når eleverne henter mange slags 19

20 4. Den specialpædagogiske indsats Målet med den specialpædagogiske bistand i denne sammenhæng er at afhjælpe eller begrænse elevernes læsevanskeligheder og fremme muligheden for, at alle elever i størst muligt omfang kan deltage aktivt i almenundervisningen i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven. Der lægges op til at eksperimentere og udvikle på såvel nye organisationsformer som indhold for at inkludere alle i undervisningen. Al undervisning skal, i det omfang det giver mening for den enkelte elev, arbejde hen imod et særligt tilrettelagt tilbud så tæt på den almindelige undervisning som muligt, således at eleven oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i fællesskabet. Det er målet, at alle elever ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, herunder erhvervsmæssig beskæftigelse. 4.1 Indsatsområder Overordnede principper for skolens indsatser som inkluderende skole I indsatsen for elever i risiko for læsevanskeligheder skelnes der mellem en forebyggende, en foregribende og en indgribende indsats, hvor eleven overordnet oplever sig som aktør. og hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning, jf. Folkeskolelovens 20. stk.2. Enhver indsats skal ses i et helhedsorienteret perspektiv med størst mulig grad af sammenhæng i indsatsen for den enkelte elev. Den forebyggende indsats i børnehaveklassen varetages i et samarbejde mellem børnehaveklasselærer, kommende dansklærer og forældre. Sprogvurdering i starten af børnehaveklassen spotter de børn, hvor en særlig forebyggende og foregribende indsats er nødvendig. Skolen har en plan for, hvilke intensivt foregribende undervisningsforløb der skal iværksættes allerede i 1. klasse med henblik på, at alle elever kommer godt fra start i læseudviklingen. Resursecenterpersoner og læsekonsulent kan inddrages i forbindelse med rådgivning og vejledning i forhold til den konkrete indsats. Den forebyggende indsats er af generel art og drejer sig om tiltag for alle elever. Undervisningen har til formål at optimere alle elevers mulighed for læring fx gennem sproglig opmærksomhed og opdagende læsning og skrivning. God inkluderende undervisning, hvor alle elever er i faglig udvikling, sker blandt andet via differentiering, fl eksibel holddannelse, sparring og rådgivning fra læsevejleder og andre resursepersoner. Den foregribende indsats iværksættes for udvalgte elever med konstaterede vanskeligheder med henblik på at sikre fl ow i læseudviklingen på elevens niveau og understøtte motivation. I den foregribende indsats er der brug for yderligere differentiering og holddannelse. Eksempler på foregribende indsatser er Reading Recovery/ Læseløft og it-værktøjer. Den indgribende indsats i form af specialundervisning sættes konkret ind overfor elever, som, på trods af en forebyggende og foregribende undervisning, stadig har svært ved at udvikle brugbare læse og skrivefærdigheder, Den indgribende indsats/specialundervisning Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, som på trods af foregribende indsatser fortsat har behov for særlig opmærksomhed og støtte for at fremme udviklingen. De skriftsproglige forudsætninger bør undersøges grundigere med individuelle læse- og staveprøver med henblik på, at undervisningen kan tage udgangspunkt i elevens forudsætninger. Den særligt tilrettelagte undervisning kan organiseres som målrettede, inten-

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008

Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008 Forslag til Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Indledning...4 Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune...4 Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau?...4 Hvilke

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere