BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune"

Transkript

1 Det socioøkonomiske indeks for Aarhus Kommune 2017 Dette notat forsøger dels at give en baggrundsforklaring til hvorfor det socioøkonomiske indeks i Aarhus Kommune er faldet fra 104,5 (2016) til 101,2 (2017), dels at udrede teknikken bag ved indekset. Det socioøkonomiske udgiftsbehov, dannes igennem det socioøkonomiske indeks, der består af 14 socioøkonomiske kriterier, som har været defineret og vægtet ensartet siden årige uden beskæftigelse over 5 pct. (19%) årige uden erhvervsuddannelse (16%) 3. Udlejede beboelseslejligheder (5%) 4. Psykiatriske patienter (5%) 5. Familier i bestemte boligtyper (15%) 6. Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse (8%) 7. Enlige på 65 år og derover (2,5%) 8. Personer med lav indkomst i tre ud af fire år (8%) 9. Antal personer med handicap (5%) 10. Antal indvandrere og efterkommere (3%) årige med færdigheder på grundniveau (5%) 12. Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet (2%) 13. Børn af enlige forsørgere (4%) 14. Børn som har flyttet kommune mindst tre gange (2,5%) Forklaring på fald i det socioøkonomiske indeks fra Som nævnt falder det socioøkonomiske indeks fra en værdi på 104,5 (2016) til en værdi på 101,2 (2017), for Aarhus Kommune, svarende et fald på 3,2 2. Dette kan spores tilbage til hvilke af de 14 kriterier, der har ændret sig hhv. i Aarhus Kommune og i resten af landet. Side 1 af 8 BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte Sagsbehandler: Peter Marstrand Jørgensen Det viser sig at otte af kriterierne for Aarhus Kommune medhjælper til faldet i det socioøkonomiske indeks, mens de resterende seks kriterier ikke påvirker indekset i nævneværdig omfang. Tabel 1. Kriteriers påvirkning på ændringen fra Kriteriers ændring Fald i Indeks Ingen Fald Absolut Fald 5 1 Absolut Stigning/Relativt Fald 3 Absolut Stigning 4 Ingen ændring 1 Alle ændringer Se nedenstående afsnit: Opgørelsesmetoder i kriterierne i det socioøkonomiske indeks for en uddybende definition samt datakilde for hver af kriterierne 2 Decimalerne er afrundede.

2 Hos Aarhus Kommune falder det absolutte antal i målgruppen hos fem af kriterierne. Det gælder for kriterierne: årige uden beskæftigelse over 5 pct. (19%) årige uden erhvervsuddannelse (16%) 4 Psykiatriske patienter (5%) 1. Personer med lav indkomst i tre ud af fire år (8%) 2. Antal personer med handicap (5%) Side 2 af 8 For tre af kriterierne er der tale om en absolut stigning, men et relativt fald set i forhold til landstallene. Det gælder for kriterierne: 5. Familier i bestemte boligtyper (15%) 6. Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse (8%) 3. Antal indvandrere og efterkommere (3%) Tabel 2. Kriteriers påvirkning på ændringen fra Kriterie Absolut ændring Indeks Fald , , , , , , , , , , , , ,0 I alt over kriterier - -3,2 Her kan det ses, at de kriterier, der absolut er faldet i Aarhus sammenlagt forklarer ca. 2,6 af det totale fald. Det ses også at de kriterier, der absolut er steget i Aarhus, men relativt i forhold til landsplan er faldet, forklarer ca. 0,6 af det totale fald i indekset. Ses der alene på kriterie 1, som nedbringer indekset med 1,4%-point fra , er der to forklaringer på denne. 1. En styrket socioøkonomisk status for aldersgruppen, idet der er færre, som ikke er i beskæftigelse i Aarhus, både absolut og relativt til landsplan. 2. Revision, foretaget d. 28. april 2015, i Danmarks Statistiks datagrundlag (RAS203), forbedret datakvalitet, samt tidsforskydning.

3 Der er foretaget beregninger af sidste års (2016) socioøkonomiske indeks, der viser, at hvis det reviderede datagrundlag for dette kriterie hypotetisk var anvendt på samme måde som for dette år, ville indekset i 2016 være faldet være på 1,20 point, fra 104,5 til ca. 103,3. Kriteriets absolutte størrelse for Aarhus i 2016 var derfor personer højere, end det burde have været. Side 3 af 8 For de øvrige kommuner betyder skiftet tilsvarende markante ændringer i indekset i 2016 for Gentofte (-2,42), Hørsholm (-2,34), Lyngby-Taarbæk (- 1,72), Rudersdal (-1,49) samt København og Frederiksberg (-1,15). De kommuner der får et markant øget socioøkonomisk indeks på baggrund af ændringen er Lolland (+1,42), Langeland (+1,22), Morsø (+1,19) samt Bornholm (+1,10). Her er der tale om en ændring af den byrdemæssig fordeling iblandt kommunerne, udelukkende på baggrund af en revideret opgørelsesmetode. Ændringer i datagrundlag Som nævnt er der ikke ændret i selve kriterierne eller vægtene de seneste fem år, men til gengæld er der ændringer i et par af datakilderne, der involverer fem kriterier. Ændringerne er foretaget fra 2016 til 2017 og involverer: årige uden beskæftigelse over 5 pct. (af antallet i aldersgruppen) Kriteriet har tidligere bygget på en opgørelse over befolkningen bosiddende i bopælskommunen pr. 1. januar, samt den socioøkonomiske status pr. ultimo november året før. Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetode, så både bopælsstatus og socioøkonomisk status nu begge bliver målt pr. ultimo november. Samtidigt er den originale datakilde blevet revideret i årene , hvilket medfører forbedret datakvalitet. Begge dele har konsekvens for befolkningstallet og arbejdsstyrken i alle kommuner, og samlet set på landsplan er antallet uden for arbejdsstyrken reduceret med (i 2013 ca ). Det er især udvandringer, au pairs, udenlandske studerende og efterlønsmodtagere der er sket ændringer i, hvilket alle har relevans for dette kriterie. En del af kriteriet omhandler 5% af den samlede befolkning i aldersgruppen og denne er mulig at måle pr ultimo november som de øvrige elementer, men er i 2017 fortsat beregnet på 1. januar befolkningen. Opgørelsen på den nye metode er dog mere retvisende og af større kvalitet for befolkningens status end den gamle metode, ifølge Danmarks Statistik årige uden erhvervsuddannelse + Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse Kriterierne har tidligere bygget på en opgørelse, der var 2 år forud for indeværende år. Danmark Statistik har revideret deres uddannelsesstatistik

4 og det kan nu lade sig gøre at bruge en opgørelse kun 1 år forud for indeværende år. Side 4 af 8 Dette giver imidlertid et spring på et år, hvilket kan forklarer, at disse kriterier kan have sprunget mere end tidligere årige med færdigheder på grundniveau Kriteriet har tidligere bygget på en opgørelse med befolkningen med bopælsstatus 1. januar, socioøkonomisk status ultimo november året før, samt uddannelsesoplysninger 1. oktober året før. Danmarks Statistik har ændret på referencetiden for de tre typer oplysninger, således de bygger på ultimo november tal. Børn af enlige forsørgere Kriteriet har tidligere bygget på en opgørelse pr. 1. januar, men bygger nu på en opgørelse, der foretages pr. 4. kvartal. Teknikken bag det socioøkonomiske indeks Det socioøkonomiske indeks bruges som en af fordelingsnøglerne til bidragene i landsudligningen af kommunernes udgiftsbehov. Alle kommuners samlede udgiftsbehov kan splittes op i de aldersbestemte udgiftsbehov og de socioøkonomiske udgiftsbehov. Vægtningen af disse har historisk overvejende været størst på de aldersbestemte kriterier, mens der bliver tillagt højere betydning af de socialøkonomiske kriterier hvert år. Vægtningen af det socialøkonomiske udgiftsbehov er siden 2008 steget med 0,25%-point, hvilket betyder at det i 2017 vægtes med 32,5%. Vægtningen af de aldersbestemte kriterier nedsættes tilsvarende i samme takt. Hver af kriterierne evalueres for den enkelte kommune i forhold til landsplan og vægtes derefter med de nævnte kriterievægte ovenfor og summeres til en samlet score for kommunen. Denne score indekseres i forhold til den inverse af kommunes befolkningsandel og giver det socioøkonomiske indeks. Det socioøkonomiske indeks giver en indsigt i, hvor præget kommunen er af diverse socioøkonomiske problemer, set i forhold til resten af landet. Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov dannes derfor af produktet af det socioøkonomiske indeks, kommunens generelle befolkningsandel og det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov.

5 Side 5 af 8 Generelt kan man sige, at hvis kommunens andel i det pågældende kriterie overstiger kommunens generelle befolkningsandel, vil det resultere i et øget socioøkonomisk indeks og omvendt, hvis kriteriets målgruppe er underrepræsenteret i kommunen. Alternativ betragtning En anden måde at betragte det sociale udgiftsbehov på er, at det samlet for alle kommuner bliver splittet op via kriterievægtene til kriterieafhængige udgiftsbehov. Disse kriterieudgiftsbehov bliver derefter fordelt via kriterieandelen for kommunen. Summeret over alle kriterier vil dette give kommunens samlede socioøkonomiske udgiftsbehov. På denne måde kan det vises, at der er direkte sammenhænge mellem kommunens relative andel af de pågældende kriterier og kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov. Opgørelsesmetoder i kriterierne i det socioøkonomiske indeks Definition og datakilder for de 14 kriterier (2017), videregivet fra 8 i Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2017 af 27. juni I parentes er angivet årstal relevant for beregningerne foretaget for tilskudsåret årige uden beskæftigelse over 5 pct. (19%) Antal årige, der er uden beskæftigelse og ligger ud over 5 pct. af antallet af årige i kommunen, opgøres ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik som det største antal enten ultimo november i det senest opgjorte år (2014) eller ultimo november 3 år forud for dette år (2011). Hvis det seneste opgjorte år anvendes, er befolkningen med arbejdsmarkedstilknytning opgjort ultimo november to år forud for beregningsåret. I opgørelsen indgår antal årige, som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. I

6 kategorien uden for arbejdsstyrken indgår de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Antallet af årige i kommunen opgøres pr. 1. januar i året før beregningsåret (2015). Side 6 af årige uden erhvervsuddannelse (16%) Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Populationen opgøres af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret (2016) med uddannelsesoplysninger pr. 1. oktober i året før beregningsåret (2015). Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 3. Udlejede beboelseslejligheder (5%) Antallet af udlejede beboelseslejligheder eksklusiv kollegieboliger og andelslejligheder, opgjort af Danmarks Statistik og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet pr. 1. januar i beregningsåret (2016). 4. Psykiatriske patienter (5%) Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen, opgøres på grundlag af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Kriteriet omfatter personer, der i perioden har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen. Dette er defineret ved diagnosekoderne F00-29 i aktionsdiagnosen. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Personer henregnes til den bopælskommune han/hun bor i den seneste gang, han/hun har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen. 5. Familier i bestemte boligtyper (15%) Antallet af familier i bestemte boligtyper opgøres ud fra en af Danmarks Statistik og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet foretaget opgørelse af antal familier, der den 1. januar i beregningsåret (2016) bor i almene boliger, privat udlejning med mangler, privat udlejning uden mangler bygget før 1920 beliggende i landdistrikter eller i byer med færre end indbyggere og beboede sommerhuse. Endvidere beregnes et tillæg, såfremt en kommune i byområder på mellem og indbyggere har et antal familier i ældre privat udlejning uden mangler, der overstiger 5 pct. af det samlede antal familier i kommunen, og en andel af familier i kommunens almene boliger, der er lavere end landsgennemsnittet. Andelen, der overstiger 5 pct., medregnes i opgørelsen af kriteriet. Dog kan maksimalt medregnes et ekstra antal familier svarende til forskellen mellem kommunens andel af familier i almene boliger og landsgennemsnittet. Derudover udelades familier i ældreboliger fra opgørelsen. Familier opgøres efter Danmarks Statistiks E-familiebegreb. Ved opgørelsen henregnes familier, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

7 6. Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse (8%) Antallet af børn i familier, hvor forsørgerne har lav uddannelse og ikke er studerende, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar i beregningsåret (2016) i familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse pr. 1. oktober i året før beregningsåret (2015) for forsørgerne er grundskole eller uoplyst, og forsørgerne ikke er studerende. Familien opgøres efter Danmarks Statistiks E-familie-begreb. Ved opgørelsen henregnes børn, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Side 7 af 8 7. Enlige på 65 år og derover (2,5%) Antallet af enlige over 65 år, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret (2016). Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen. Enlige defineres som ugift, skilt, enke/enkemand, ophævet partnerskab og længstlevende af to partnere. 8. Personer med lav indkomst i tre ud af fire år (8%) Antallet af personer med en indkomst lavere end 60 pct. af medianindkomsten og bosat i Danmark i mindst tre ud af de seneste fire år opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antal årige i kommunen pr. 31. december i året to år før beregningsåret (2014), der i året to år før beregningsåret og i mindst to af de foregående tre år har haft en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 60 pct. af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under kr. og været bosat i Danmark i mindst tre af de seneste fire år. Endvidere medtages studerende uden børn samt selvstændige og medarbejdende ægtefæller ikke i opgørelsen. Familiemedlemmer til studerende uden børn og selvstændige udelades også. Populationen til beregning af medianindkomsten er alle E-familier, hvor ældste person er ældre end 14 år og fuldt skattepligtig. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 9. Antal personer med handicap (5%) Antallet af udviklingshæmmede på 65 år og derunder samt antallet af årige uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap opgøres på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Kriteriet er opgjort som de personer, som inden for en femårig periode fra er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en aktions- eller bidiagnose, som vil kunne medføre et handicap. Ved opgørelsen henregnes personer, der i det første diagnoseår inden for perioden er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 10. Antal indvandrere og efterkommere (3%) Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af

8 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret (2016). Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Side 8 af årige med færdigheder på grundniveau (5%) Antallet af lønmodtagere på grundniveau opgøres af Danmarks Statistik som antal årige lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau. Kriteriet er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, og populationen og arbejdsmarkedstilknytning opgøres ultimo november to år før beregningsåret (2014). Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. 12. Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet (2%) Nedgangen i befolkningstallet i kommunen opgjort over en 5-årig periode opgøres som summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af de år i perioden , hvor kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet, hvis kommunen har haft et samlet fald i folketallet over perioden. Hvis kommunen ikke har haft et samlet fald i folketallet over den 5-årige periode, men har haft en nedgang i befolkningstallet på mere end 0,5 pct. over de seneste to år, opgøres nedgangen som summen af de årlige nedgange over en 2-årig periode. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. 13. Børn af enlige forsørgere (4%) Antallet af 0-15-årige børn af enlige forsørgere opgøres af Danmarks Statistik. Data er baseret på statistikken om enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud og opgøres pr. 4. kvartal i året før beregningsåret (2015). Ved opgørelsen henregnes børnene, for hvilke en kommune efter 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. 14. Børn som har flyttet kommune mindst tre gange (2,5%) Antallet af 0-17-årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst 3 gange, opgøres af Danmarks Statistik. Data er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsstatistik og register med mellemkommunale flytninger. Kriteriet opgøres pr. 1. januar i beregningsåret (2016). Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016 BEK nr 1061 af 01/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-2979 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012 BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017 BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i Sundhedsområdet Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i Sundhedsområdet Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Kvinde Mand Kvinde Mand

Kvinde Mand Kvinde Mand analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Generelle tilskud til regionerne 2014

Generelle tilskud til regionerne 2014 Generelle tilskud til regionerne 2014 Juni 2013 Generelle tilskud til regionerne 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København

Læs mere

Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning

Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL XXX Afsluttende notat til Syddjurs Gennemgang af kriterier bag den kommunale udligningsordning November 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 RESULTAT...

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2015... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2015... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Generelle tilskud til regionerne 2017

Generelle tilskud til regionerne 2017 Generelle tilskud til regionerne 2017 Juni 2016 Generelle tilskud til regionerne 2017 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Datagrundlag. Anvendte registre

Datagrundlag. Anvendte registre Datagrundlag Anvendte registre Alle tabeller er baseret på de seneste tilgængelige tal inden for de enkelte statistikområder. Tallene bliver opdateret løbende i løbet af 2016. Flytninger mellem danske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere