Enzymer til arbejdsmiljøet. - et projekt om kommunernes brug af BST. Februar Jens Voxtrup Petersen og Inger-Marie Wiegman CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enzymer til arbejdsmiljøet. - et projekt om kommunernes brug af BST. Februar 2003. Jens Voxtrup Petersen og Inger-Marie Wiegman CASA"

Transkript

1 Enzymer til arbejdsmiljøet - et projekt om kommunernes brug af BST Februar 2003 Jens Voxtrup Petersen og Inger-Marie Wiegman CASA

2 CASA Enzymer til arbejdsmiljøet - et projekt om kommunernes brug af BST Februar 2003 Jens Voxtrup Petersen og Inger-Marie Wiegman Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Enzymer til arbejdsmiljøet - et projekt om kommunernes brug af BST CASA, Februar 2003 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord og læsevejledning BST skal fungere som enzymet i vaskepulver det ikke er med til at vaske, men får processen til at gå i gang. Det siger en sikkerhedsleder, som vi har interviewet til dette projekt om kommunerne og bedriftssundhedstjenesten. Enzym-billedet rammer noget helt centralt i forholdet mellem en kommune og dens faste konsulenter på arbejdsmiljøområdet, BST, og denne afrapportering af projektet tegner videre på billedet. KL, KTO og projektets følgegruppe har lagt vægt på, at rapporten kan bruges i det praktiske arbejdsmiljøarbejde. som udfolder sig i kommunernes MED- og sikkerhedsorganisation. Og det er der tilsyneladende brug for: MED-udvalg skal kende og bruge BST. Det er meget vigtigt med oplysning om hvad BST er og kan nogle tror stadig, at BST er det samme som Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøkonsulent, kommune Det er vigtigt at lære BST at kende. Da vi først havde brugt dem én gang, brugte vi dem derefter mindst en gang om året og det vil vi da fortsætte med. Jeg har på fornemmelsen, at der er mange der ikke kender BST og det værktøj, der kan ligge i at bruge dem man skal vænne sig til det. Sikkerhedsrepræsentant, ældreområdet Projektrapporten er krydret med udsagn fra medarbejdere og ledere, der har svaret på spørgsmål i telefonen eller i spørgeskemaer. Nogle har tilmed brugt tid på at deltage i et fokusgruppeinterview. Desuden har en række BSTer svaret på et spørgeskema. Alle skal de have tak for hjælpen. CASAs kontaktpersoner i KL og KTO, Dorte Meiling Nielsen og Henrik Vittrup, skal også have tak for godt samarbejde i løbet af projektet. Endvidere takkes Astrid Dahl, der har været studentermedhjælp på projektet. Næste kapitel fortæller historien om projektet og indeholder desuden en liste over projektets hovedaktiviteter. Projektet er løbende blevet dokumenteret på parternes fælles hjemmeside Målgruppen for rapporten er alle, der har interesse i samarbejdet mellem kommunerne og BST. Indholdsfortegnelsen skulle gerne gøre det let at finde rundt og vælge de relevante opslag. God samarbejdslyst. blank

5 Indholdsfortegnelse 1 Projekt BST i kommunerne om mål, udbygningsplaner og projektplaner Projektets hovedaktiviteter i forhold til de gamle medlemmer i BST, de nye medlemmer, dialogen mellem dem og formidling BST kort introduktion om lovgivningens rammer og BST-modeller Nogle opgaver kan laves for kontingentet, andre mod ekstrabetaling Forskellige BST-modeller hvad er fordele og ulemper? Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 2002: Hvordan bruger kommunerne deres BST, hvor mange har skiftet BST? Resultater om aftalerne med BST Beslutningsprocessen om BST Kommunernes kommentarer til samarbejdet med BST Konkrete eksempler på udbyttet af at bruge BST Kommentarer om timer, ressourcer og økonomi Udsagn om udbud, brug af andre konsulenter og udskiftning af BST Kommentarer om BST og personalepolitik Metode i spørgerunde Eksempel på et større udviklingsprojekt i Helsingør Kommune, som har købt ekstra mange timer af BST Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt BSTerne september Opgavetyper, som BST udfører for kommunerne Opgavernes forskellighed Besvarelser om BSTs styrker i forhold til kommunerne og de nye områder Sundhedsfremme og arbejdsfastholdelse Besvarelser om at være en god BST-bruger Løsning af opgaver for andre kommuner, cases og kommentarer Eksempel fra Grindsted Kommunes ældreområde: BST-opgave om kommunikation og samarbejde Opfølgende interview Dagplejen referat fra et fokusgruppeinterview med ønsker til samarbejdet med BST Eksempel fra Skagen Kommunes dagplejeområde: BST som samlingspunkt og APV-rådgiver... 42

6 7 Daginstitutioner et referat fra et fokusgruppeinterview med ønsker og erfaringer med BST Eksempel fra daginstitutionerne i Ålborg Kommune, der bruger BST til projekter om sundhed og ergonomi i sammenhæng med pædagogik Skolerne et referat fra et fokusgruppeinterview med ønsker om rådgivning til bl.a. det psykiske arbejdsmiljø Eksempel fra skoleområdet i Silkeborg Kommune, der bruger BST til løsning af indeklimaproblemer Administrationen et referat fra et fokusgruppeinterview om kontoransattes behov for rådgivning Eksempel fra administrationsområdet i Randers Kommune, der har fået råd af BST om indeklima og ergonomi Flere erfaringer fra administrationens brug af BST Erfaringer med BST-rådgivning på de gamle områder med BSTpligt: Køkken, teknik/miljø og hjemmepleje Køkken Hjemmepleje Teknisk forvaltning Erfaringer med at bruge BST til tværgående opgaver og projekter, fx uddannelse og APV Eksempel fra Nykøbing-Rørvig Kommunes ældreområde, som har samarbejdet med BST om en særlig APV-metode Ideer til, hvordan man organiserer et godt samarbejde med BST Tjekliste over oplysninger om BST kan bruges ved overvejelser om valg af BST Hvordan kan viden udvikles og deles mellem forvaltningerne, mellem kommunerne og mellem BSTerne? Når kommunen skal bruge en BST-konsulent, skal det så være en ekspert eller en proceskonsulent eller begge dele? Hvordan får kommunen udbytte af BST om at være aktiv forbruger Tjekliste om den gode BST-bruger Opsamling: Hvordan bruger kommunerne BST i fremtiden?... 70

7 1 Projekt BST i kommunerne om mål, udbygningsplaner og projektplaner Projektet er bestilt af KL og KTO som led i det personalepolitiske samarbejde (PULS). Det blev til under indtryk af en plan om at udbygge BST til hele arbejdsmarkedet. Udbygningen blev imidlertid udskudt december 2001, og derfor måtte projektets forløb ændres midtvejs. Målet med projektet har været at forbedre kommunernes grundlag for at træffe beslutning om valg af BST i samarbejdssystemet (Sikkerhedsorganisation og/eller MED-system) i forbindelse med den planlagte udbygning af BST 1. januar Planen blev vedtaget som led i finanslovforliget for 2001, og den indebar, at hele social- og sundhedssektoren skulle være tilsluttet BST fra 1. januar 2002, rengøringsområdet fra 2003 samt skolerne og administrationen fra Desuden har projektet haft til formål at hjælpe kommunerne til at blive endnu bedre brugere af BST, især gennem det middel der hedder vidensdeling. Den overordnede hensigt er, at projektet medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø i kommunerne, men med den tilføjelse, at det også drejer sig om at skabe attraktive kommunale arbejdspladser. Projektet må altså ses i perspektivet af, at kommunerne står over for store udfordringer med hensyn til at rekruttere især den unge arbejdskraft. BST er gode til at hjælpe med at få dokumenteret arbejdsmiljøproblemer. Det er meget ærgerligt, at BST ikke er med i MED-strukturen. Jeg er lidt bange for, at sikkerheden bliver tilsidesat i MED-systemet. Det siger en tillidsrepræsentant fra et køkken i interviewdelen af projektet. Hermed antydes et andet baggrundsaspekt, nemlig at arbejdsmiljøarbejdet i nogle kommuner er berørt af sammenlægningen af sikkerhedsudvalg og samarbejdsudvalg til MED-udvalg. Og i den forbindelse kan der åbenbart ske det, at der ikke er plads til BST som observatør på MED-udvalgets møder, ligesom det tidligere har været praksis på sikkerhedsudvalgets mødet, hvilket altså ærgrer og bekymrer tillidsrepræsentanten. Hun er en ud af 25 kommunale nøglepersoner, som CASA har interviewet, efter at projektet blev aftalt i september Desuden har vi modtaget svar på et spørgeskema fra 32 BSTer og afholdt 4 fokusgruppemøder med de nye BST-pligtige områder: Dagplejen, daginstitutionsområdet, skolerne og administrationen. Desuden er vi gået i dybden med to blandt flere mulige eksempler fra BSTernes oplysninger. Begge eksempler er fra ældreområdet. Projektdokumenter er løbende blevet præsenteret på KTO og KLs fælles hjemmeside på Internettet Her har man også kunnet 9

8 deltage i et åbent debatforum. En samlet oversigt over projektets aktiviteter kan ses på de næste sider. Projektets data blev brugt til at producere en pjece på 24 sider med titlen: Brug BST om at få udbytte af bedriftssundhedstjenesten i kommunerne. Pjecen blev leveret fra trykkeriet i december 2001 samme dag den nye regering udsatte BST-udbygningen på ubestemt tid. Derfor blev projektets planlagte dialogseminarer aflyst med kort varsel. Det blev også overvejet at lukke projektet ned. Projektet er dog blevet videreført, dels fordi udbygningen ikke er aflyst, dels fordi kommunerne jo stadig bruger BST på de områder, de har pligt til (ældreområdet, teknik og miljø, køkkener). Den lovpligtige tilslutning til BST er et af de emner, der er blevet drøftet i et strukturudvalg under arbejdsmiljørådet i sidste del af 2002 uden at der er opnået enighed om BSTs videre skæbne (jf. Arbejdsmiljørådet: Strukturudvalget København, januar 2003). 1.1 Projektets hovedaktiviteter i forhold til de gamle medlemmer i BST, de nye medlemmer, dialogen mellem dem og formidling Opsamling af erfaringer fra kommunernes hidtidige BST-anvendelse Kommunernes anvendelse af BST og BSTs erfaringer med opgaveløsning for kommunale kunder afdækkes gennem telefonisk og skriftlig kontakt (spørgeskema) med alle BSTer med kommunale arbejdspladser tilsluttet. Oplevede erfaringer i kommunerne med samarbejde med og brug af BST afdækkes gennem telefoninterview med nøglepersoner i kommunerne. Nøglepersoner vælges af CASA blandt personer peget på af BST og af KL/KTO/relevante KTO-medlemsorganisationer. Et mindre antal cases, som fremstår som særlig succesfulde, udvælges og belyses nærmere gennem telefoniske og/eller personlige interview og gennemgang af dokumentationsrapporter e.l. Tilslutning af nye områder De nye områders særlige ønsker, behov, krav og forudsætninger afdækkes i 4 fokusgruppeinterview et for hvert af områderne daginstitution, dagpleje, skole og administration. I hver fokusgruppe indgår 3-4 fra A- siden og 3-4 fra B-siden i kommuner beliggende i et geografisk afgrænset område. Spørgsmål, som med fordel kan stilles og/eller belyses af den enkelte kommune før valget af BST-løsning, identificeres gennem ovennævnte 10

9 aktiviteter. Det afdækkes herunder, i hvilket omfang det er muligt at anvende BSTernes obligatoriske kvalitetssystem som redskab. For at samle kommunernes erfaringer fra beslutningsprocessen og med den konkrete tilslutning af daginstitutioner og dagpleje gennemføres en minispørgeskemaundersøgelse i alle kommuner i første kvartal af Netværksdannelse og tværgående kommunikation Omdrejningspunktet er en projektside og en diskussionsgruppe på personaleweb. Alle andre aktiviteter i projektet vil relatere sig til denne enten som inputleverandører eller som aktive brugere af websitet. I projektet lægges generelt vægt på at skabe forudsætninger og rum for samt støtte en tværgående dialog og kommunikation. Der iværksættes følgende konkrete aktiviteter til at styrke kommunikationen på tværs af kommunale forvaltningsområder og mellem kommunerne, de kommunale parter og BST. Nuværende og kommende kommunale BST-brugere og BST-praktikere bringes sammen på 2 dialogseminarer (ét i Øst- og ét i Vestdanmark). Dialogseminarerne blev aflyst som følge af udbygningsudsættelsen. Der etableres en følgegruppe med deltagelse af BAR- og BST-repræsentanter, der har til opgave at give input på personaleweb og sikre udbredelse af projektets resultater. CASA deltager i 4 møder med følgegruppen. Formidling En del af projektets resultater skal kunne anvendes i kommunernes beslutningsproces, som foregår samtidig med projektgennemførelsen. Det er derfor hensigtsmæssigt at formidle disse resultater løbende i en form, hvor det er indholdet og aktualiteten, der prioriteres frem for indpakningen. Projektets resultater formidles: Løbende via personaleweb Ved medvirken på AUKA-underviserseminar Ved udarbejdelse af en debatpjece til medlemmer af SIO/MED Ved deltagelsen i BAR-BST-følgegruppemøder Ved udarbejdelse af en statusrapport i Disse aktiviteter er gennemført med denne rapport. Undervejs i forløbet er deltagerne i interview og svarpersoner i spørgeskemaundersøgelserne blevet opfordret til at bidrage til det åbne debatforum på personaleweb. Men det må konstateres, at der ikke har været eksterne indlæg efter udbygningstoppet i december

10 2 BST kort introduktion om lovgivningens rammer og BST-modeller BST står for Bedrifts Sundheds Tjeneste. BST blev indført som rådgivningstjeneste i Lovgivningen danner en ramme om en række private og offentlige BSTer. Hovedprincippet er, at en virksomhed (fx en kommune) melder sig ind i en BST og betaler et kontingent. Det koster omkring kr. pr. ansat. For de penge får kommunen en fast rådgiver, hvis formål det er at hjælpe kommunen med at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, arbejdsbetingede lidelser og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk (citat fra formålsparagraffen i bekendtgørelsen om BST). En ny bekendtgørelse om BST kom i Heraf fremgår, at en BST skal være opsøgende i forhold til de tilsluttede virksomheder. Rådgivningen skal have et helhedsorienteret og forebyggende sigte og skal støtte virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde. Bekendtgørelsen nedsatte BSTs ydelsesnorm fra 1,3 time pr. ansat til 0,6. Herudover skal BST afsætte 0,1 time pr. tilsluttet ansat, og denne tid skal anvendes til tværgående samarbejde. Der skelnes mellem opgaver, der kan løses inden for kontingentbetalingen og udenfor som tilkøbsydelser, se nedenfor. I et bilag til bekendtgørelsen er udbygningsplanen fastlagt. Udbygningen blev imidlertid udsat af beskæftigelsesministeren ved en bekendtgørelsesændring i december Kun sygehusene nåede ind i et BST-medlemskab (efter bekendtgørelsen gældende fra 1. oktober 2001), mens alle medlemmer fik nedsat ydelsesnormen ved årsskiftet. Det betød bl.a. færre rådgivningstimer til teknisk afdeling, en række social- og sundhedsinstitutioner og køkkener, der i flere år har haft pligt til at være tilmeldt BST. Nogle få store kommuner har valgt at oprette deres egen BST, men ellers har kommunerne traditionelt valgt at være medlem hos det nærmeste BSTcenter (se mere om forskellige modeller i efterfølgende afsnit). Det er imidlertid valgfrit, hvor en kommune vil være medlem så længe BSTen er godkendt. Godkendelsen af BST varetages af DANAK, der er en akkrediteringsvirksomhed med tilknytning til Erhvervs- og boligstyrelsen. 12

11 2.1 Nogle opgaver kan laves for kontingentet, andre mod ekstrabetaling Opgaver inden for kontingentbetalingen kan være: 1. Rådgivning om styrkelse, systematisering og effektivisering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde 2. Identifikation, analyse og vurdering af arbejdsmiljøets påvirkninger samt de krav, arbejdet og arbejdsmiljøforholdene stiller 3. Rådgivning om forebyggelse og forbedring af virksomhedens arbejdsmiljø, herunder medvirke til planlægning, der sigter mod at tilpasse arbejdsmiljøet til den/de ansatte 4. Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundhedsfremme 5. Rådgive om og bistå ved udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurderinger jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse 6. Undervisning og formidling om arbejdsmiljø, sundhedsfremme, ulykkesberedskab og hygiejniske spørgsmål som led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, dog ikke lovpligtige uddannelser. Opgaver mod særskilt betaling kan være: 1. Helbredsundersøgelser efter bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovens Medvirke til eller udbyde lovpligtige uddannelser i henhold til arbejdsmiljøloven 3. Rådgive om miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne 4. Aktiviteter, der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked 5. Sundhedsfremmende aktiviteter, som tilbud til de ansatte 6. Arbejdshygiejniske målinger, som foreskrevet i arbejdsmiljøloven eller, som Arbejdstilsynet har afgivet påbud om 7. Andre opgaver med relation til virksomhedens arbejdsmiljø. Denne opdeling kan dels ses som et forsøg på at få BST til at varetage sin samfundsmæssige opgave mere effektivt og koncentreret, dels er der tale om en regulering af konkurrencen mellem de private BSTer, der bliver kontrolleret på bl.a. deres tidsforbrug inden for normeringen. De forskellige opgavetyper er kommenteret i Arbejdstilsynets vejledning om bedriftssundhedstjenestens formål og arbejde, F.3.1, februar

12 2.2 Forskellige BST-modeller hvad er fordele og ulemper? I det følgende har vi samlet en række udsagn om fordele og ulemper ved tre forskellige modeller: Intern kommunal BST, eksternt BST-center, fælleskommunalt BST-center. Der er ikke tale om en facitliste, men snarere om forhold som kommunen kan fremme eller dæmpe i den konkrete udformning af samarbejdet med BST. Kommunal virksomheds-bst Kommunale BSTer kan have forskellig styreform. Nogle kommuner vælger at oprette en paritetisk sammensat bestyrelse, andre lader SiO-/MED-strukturen udgøre styrelsen. Kommunal BST Fordele Kan benytte en BST, der hele tiden har fokus på kommunens arbejdsmiljø, som lærer kommunen at kende indefra og kan rådgive målrettet på baggrund af sin viden om kommunens arbejdsmiljøpolitik og andre politikker Ulemper Får ikke tilført viden fra private virksomheder og andre brancher. Kvaliteten af rådgivningen kan blive afhængig af kommunens økonomiske situation Stor indflydelse på BSTs kvalitetssystem Udgifter til kvalitetsgodkendelse kan blive store i forhold til BSTs størrelse Kan rekruttere ledelse og medarbejdere, der vil bygge BST op evt. internt Koordinering og erfaringsopsamling mellem kommunens institutioner er en naturlig opgave Kan få problemer med at opfylde krav om helhedsorientering og tværfaglighed BSTs uvildighed kan betvivles Adgang til netværk for offentlige BSTer BST kan blive lille og sårbar i forhold til faglig kompetence, og mulighed for udveksling af viden med private BSTer begrænses BST-center Som alternativ kan kommunen vælge at tilslutte de ansatte til et (eller flere) eksisterende BST-centre. Skemaet opgør fordele og ulemper i forhold til et center. 14

13 BST-center Fordele Mulighed for samarbejde med det lokale erhvervsliv om drift af BST, herunder mulighed for at have en løbende dialog om arbejdsmiljø og sundhed, Kan opbygge generel viden fra mange brancher Kvalitetsgodkendelse kan dokumenteres og prisen kendes Mulighed for tæt kontakt med lokale aktører Specielle krav kan forhandles og aftales, en ny stor kunde giver mulighed for udvikling af ydelserne Ulemper Risiko for manglende kvalifikationer i forhold til branchen. Kan have svært ved at opbygge brancherettet specialviden medmindre der er tilgang fra en større del af den offentlige sektor Mulighed for indflydelse i bestyrelse er begrænset Skal bruge meget tid på at besøge især mindre virksomheder Er afhængig af at kunne få ekstern hjælp til specielle problemer BST konkurrerer på kvaliteten BST skal bruge ressourcer på at konkurrere med andre BSTer Fælleskommunalt center En mulighed for en mere målrettet opbygning af viden og rådgivningskompetencer kan fås ved en fælleskommunal model. Hvis man sætter et minimum på 10 konsulenter, kræver modellen en tilslutning på mindst ansatte. Fordele og ulemper fremgår af skemaet. Fælles kommunalt BST-center Fordele Kan benytte BST med stor tværgående brancheviden, mulighed for at udvikle metoder og kvalitet, kan samarbejde med andre offentlige og private BSTere om opgaver og projekter Kan benytte en BST, der hele tiden har fokus på flere kommuners arbejdsmiljø Er med til at bestemme kvalitetssystem fra start, kan ansætte ledelse og medarbejdere, der vil bygge BST op Kan trække på intern ekspertise i flere kommuner som konsulenter Mere uafhængig af de enkelte medlemmers økonomi, kan optage andre private og offentlige virksomheder fx inden for social- og sundhedssektoren Ulemper Mindre deltagelse i lokale arbejdsmiljøaktiviteter Får ikke daglig kontakt med den enkelte kommunes personalepolitik Det tager tid og kræver mange forhandlinger at etablere en større BST Mindre samarbejde med aktører i lokale erhvervsområder, med mindre der oprettes lokale enheder Kan få rekrutteringsproblemer på grund af offentlige lønninger Mulighed for mere effektiv administration Større transportudgifter og udgifter til markedsføring 15

14 3 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse 2002: Hvordan bruger kommunerne deres BST, hvor mange har skiftet BST? CASA har i maj 2002 udsendt et minispørgeskema til kommunernes øverste samarbejds- og/eller sikkerhedsudvalg (MED/SiU). I løbet af maj-juni er indkommet svar fra godt halvdelen af kommunerne, hvilket antages at repræsentere mindst tre fjerdedele af de ansatte, som kommunerne har pligt til at tilmelde BST. Undersøgelsen viser bl.a., at kommunerne med BSTerne har aftalt 38% flere rådgivningstimer, end lovgivningen giver pligt til. I det følgende gennemgår vi resultater, kommentarer og et enkelt eksempel. Medlemskabet af BST, resultater 149 kommuner ud af 273 har svaret på CASAs spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 55. Svarprocenten stiger med kommunestørrelsen: Ud af 137 kommuner med under indbyggere har 66 svaret = 48% Ud af 101 med indbyggere har 57 svaret = 56% Ud af 20 med indbyggere har 12 svaret = 60% Ud af 15 med over indbyggere har 13 svaret = 87% Det skønnes, at spørgeskemaet dermed dækker mindst tre fjerdedele af indbyggertallet og det samlede antal BST-pligtige medarbejdere i kommunerne. På spørgsmålet om, hvor mange medarbejdere kommunen ifølge lovgivningen skal melde ind i BST, har 144 kommuner svaret. Lidt færre (134 kommuner) opgiver, hvor mange timers rådgivning fra BST de har til rådighed i hele året Det vil sige, at 15 kommuner ud af 149 (10%) ikke svarer på både antal medarbejdere og antal timer. Der er forskellige begrundelser for ikke at svare, fx: Da jeg er tiltrådt en nyoprettet stilling som arbejdsmiljøkonsulent i kommunen har jeg begrænset tilgang på nuværende tidspunkt. Kommunen er i øjeblikket i en omstillingsperiode med etablering af nyt MED-system. Ligeledes er jeg nyudnævnt sikkerhedsleder For de 134, som har svaret på begge spørgsmål, gælder det, at det samlede antal BST-pligtige medarbejdere angives til , hvilket svarer til en BST-normering på timer. Det samlede antal aftalte timer andrager , hvilket betyder, at de 134 kommuner har BST-timer ekstra til rådighed oven i de som 16

15 de ifølge lovgivningen er forpligtet til. Det svarer til ca. 16 fuldtidsansatte BST-konsulenter eller 38% ekstra. Samlet antal BST-pligtige medarbejdere og timer fordelt på kommunestørrelse (baseret på svar fra 134 kommuner) Indbyggertal BST-pligtige medarbejdere (a) Pligtige BSTtimer (b) BST-timer til rådighed (c) Ekstra timer (d) Procent ekstra i forhold til BST-pligt (e) Små under Mellemstore Store Helt store over Total a) oplyst b) beregnet som a x 0,6 timer c) oplyst d) c-b e) d i procent af b Fordelingen kan illustreres i et lagkagediagram. Kommunernes køb af BST-timer 2002 (N = 134) Ekstra timer Pligtige timer Der opgives flest ekstra timer hos de store og mellemstore kommuner, og procentvis ligger de store kommuner med indbyggere højest med 95% ekstra. De helt store kommuner har procentvis ikke mange ekstra timer (22%), og det samme gælder de små kommuner (17%). Tre kommuner har aftalt mere end timers ekstra rådgivning svarende til 60% af de samlede ekstratimer. Ni kommuner har mere end 300 timer ekstra svarende til 80%. Yderligere fyrre kommuner har aftalt ekstra timer, 17

16 mens de fleste har lagt sig på minimumsnormeringen. Nogle kommuner opgiver dog, at de vil købe et antal timer i løbet af 2002, og flere har oplyst, at institutionerne decentralt kan købe BST-rådgivning for egne budgetmidler. Der er ved opgørelsen ikke taget hensyn til deltidsansættelser. Hvis kommunerne har opgivet medarbejdere omregnet til antal fuldtidsmedarbejdere, kan antallet af pligtige BST-timer være højere. På den anden side udløser en medarbejder med under 10 timer pr. uge kun den halve BST-tid. På spørgsmålet om, hvordan timetallet er i forhold til året 2001, svarer 12% større, 29% uændret og 50% mindre. 13 kommuner har ikke svaret. Resultatet kan være påvirket af en usikkerhed med hensyn til det konkrete timetal og det forhold, at kommunen måske ikke har kunnet ændre aftaler om timetallet pr. 1. januar Kommunen har det samme antal tilsluttede i 2002 som i 2001 (de lovpligtige områder). I princippet har vi (vel?) derfor det samme antal timer i Hvis spørgsmålet imidlertid går på konsekvensen af lovændringen, har vi selvsagt mindre i Kommunaldirektør i kommentar til spørgeskemaet. Resultatet kan også være påvirket af usikkerhed omkring den økonomiske kompensation fra staten, hvilket kommentarerne antyder. Vi kører p.t. på lovpligtigt niveau, dvs. lavere end i Vi afventer udmelding fra KL om resultat af forhandlingen om kompensation. Daglig sikkerhedsleder På det følgende spørgsmål: Har kommunen ud over de lovpligtige tilmeldte tilmeldt andre ansatte til BST svarer 39% ja og 58% nej (3% ved ikke eller svarer ikke). Der er en tendens til, at denne tilmelding vokser med kommunestørrelse: 36% af de små under indbyggere svarer ja, 40% af de mellemstore, 42% af de store kommuner og 46% af de helt store kommuner. Ni kommuner, svarende til 6% af de, der svarer, er tilsluttet flere BST. Der kan tænkes flere årsager (historiske, faglige, forvaltningsmæssige), men det typiske er, at en kommune er medlem i en BST. Fra 2003 har kommunen valgt at købe hele BST-ydelsen hos kun en BST, hvor ydelsen tidligere blev købt hos to. Daglig sikkerhedsleder og næstformand i MED-hovedudvalg. 18

17 3.1 Resultater om aftalerne med BST På spørgsmålet om der med BST er aftalt rådgivning til de områder, der ikke er lovpligtige, svarer 23% ja til daginstitutionsområdet (af 134 svar) 18% ja til dagplejeområdet (131) 26% ja til skoleområdet (136) 33% ja til det administrative område (141). Når det drejer sig om aftaler om konkrete projekter i de ikke-lovpligtige områder svarer: 27% ja til daginstitutionsområdet (135) 16% ja til dagplejeområdet (135) 27% ja til skoleområdet (137) 32% ja til det administrative område (146). Vi kan sammenfatte resultaterne på den måde, at omkring en fjerdedel af kommunerne har aftalt rådgivning på daginstitutionsområdet og skoleområdet, mens en tredjedel har gjort det på administrationsområdet. Omkring en sjettedel har gjort det på dagplejeområdet. Det samme billede gentager sig omkring projekter aftalt med BST. Men for nogle kommuner er det dog gået den modsatte vej: Kommunen har en beskrevet samarbejdsaftale med BST gældende i to år. Den nuværende kører i 2002 og 2003, som tager sit udgangspunkt i kommunens beskrevne arbejdsmiljøpolitik. Kommunen havde før 2002 også ca. 30 medarbejdere tilmeldt fra ikke lovpligtige områder, som kunne nyde godt af BSTs ekspertise og hjælp. Dette er stoppet i forbindelse med udbygningsstoppet. Sikkerhedskoordinator I forhold til BSTs nye opgaver viser det sig, at: 26% oplyser, at der med BST er aftalt rådgivning, der retter sig direkte mod fastholdelse af medarbejdere 3% oplyser, at der med BST er aftalt rådgivning, der retter sig direkte mod rekruttering af medarbejdere 57% oplyser, at der med BST er aftalt rådgivning, der retter sig direkte mod at fremme medarbejdernes sundhed. Resultatet kan fortolkes på den måde, at over halvdelen af kommunerne sammen med BST er i gang med sundhedsfremme, omkring en fjerdedel med arbejdsfastholdelse og det rummelige arbejdsmarked, og kun ganske få med rekruttering. Formålet med spørgsmålet om rekruttering har fx været at få en pejling på, om kommunerne bruger BST i forbindelse med at skabe attraktive arbejdspladser. Kommentaren nedenfor antyder, at det sker i et lidt større omfang, end svarene på spørgsmålet antyder. 19

18 Arbejdsmiljø og personalepolitik hænger på mange områder sammen og vil i fremtiden blive forstærket fx bearbejdning af psykisk arbejdsmiljø og evt. sammenhænge til sygefravær, såvel som rekruttering inden for visse dele af den kommunale servicevirksomhed. Sikkerhedsleder 3.2 Beslutningsprocessen om BST Vi har været meget glade for samarbejdet med BST. Desværre smuldrer det, fordi ændringer i BST-udvidelsen har skabt meget store interne problemer i vores BST. Sikkerhedschef Vi mener, at vi har stort udbytte af samarbejdet med BST. De har stor faglig ekspertise, samtidig med at de er uvildige. Det er grunden til at vi har tilmeldt områder ud over de lovpligtige. Direktionen har desuden opfordret institutionerne til at tilmelde sig. Daglig sikkerhedsleder Fra 120 kommuner (81%) oplyses det, at spørgsmålet om BST i 2001 har været på dagsordenen på et eller flere møder i det øverste MED/SIU. På spørgsmålet om, hvorvidt MED/SiU på forskellige forvaltningsområder har været inddraget i drøftelserne, siger: 71 (48% af alle) ja til daginstitutionsområdet 68 (46%) ja til dagplejeområdet 63 (42%) ja til skoleområdet 68 (46%) ja til det administrative område. Vi ser, at under halvdelen af MED/SiU på de to forvaltningsområder, der skulle have været tilknyttet pr , har været inddraget. I to kommuner har tilslutningen til BST været sendt i udbud i I tre tilfælde har kommunen skiftet BST i 2001 eller 2002, dvs. at kommunerne generelt har været meget trofaste over for deres BST. Nedenstående kommentar viser, at andre hensyn end kvaliteten og bredden i rådgivningen kan spille ind. Er tilmeldt en mindre BST i lokalområdet. Kommunen er bevidst om, at større BSTer kan favne bredere og dybere i opgave, erfaringer og kvalitet end mindre BSTer. Den mindre BST har specialiseret sig primært i arbejdsstillinger, EGA, hvor der savnes en bedre rådgivning inden for fx indeklimaproblemer. Det er politisk besluttet i 2001 fortsat at være tilsluttet den mindre BST i lokalområdet vel vidende større BSTers ekspertise. Der er hård konkurrence blandt BSTer. Kommunen ringes løbende op af andre BSTer for en tilslutning til deres BST. Sikkerhedsleder 20

19 3.3 Kommunernes kommentarer til samarbejdet med BST I CASAs spørgeskema var afsat plads til evt. at beskrive: om samarbejdet med BST har forløbet tilfredsstillende om kommunen har fået et godt udbytte af at bruge BST hvilke succesfulde resultater samarbejdet evt. har medført resultatet af et eventuelt udbud af BST om kommunen er interesseret i at bruge andre eksterne konsulenter til arbejdsmiljørådgivning om kommunen har planer om at koble arbejdsmiljøindsatsen til personalepolitikken og i den forbindelse bruge BST eller andre som konsulenter. 55% af svarpersonerne har skrevet kommentarer, hvoraf nogle er refereret ovenfor, men de øvrige refereres i uddrag nedenfor. Svarpersonerne har i 100 tilfælde angivet deres , hvilket har givet en mulighed for direkte tilbagemelding. Denne er blevet brugt til at returnere et notat om undersøgelsen i juli Omkring halvdelen af svarpersonerne er sikkerhedsledere eller lignende (arbejdsmiljøkonsulent, koordinator, daglig leder af sikkerhedsarbejdet, sikkerhedschef), enkelte er kommunaldirektører, mens resten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem formand eller sekretær for MED/SiU. Det er overvejende gruppen af sikkerhedsledere, der har kommentarer. I enkelte tilfælde er en kommentar anonym. Det overordnede indtryk er stor tilfredshed med BST og mange konkrete eksempler på godt udbytte. Men der er også enkelte kritiske bemærkninger, hvoraf nogle går på ændringerne i tilslutningen til BST, mens nogle retter sig mod BSTs funktioner. Først nogle negative kommentarer: Samarbejdet er ikke godt nok, hvad angår planlægningen af opgaver samt oplysning om timeforbrug. Sikkerhedsleder/arbejdsmiljøkonsulent Samarbejdet med BST har efter en fusion med to andre BST-centre ikke forløbet tilfredsstillende. Kommunen har derfor skiftet BST. Sikkerhedsleder Samarbejdet med BST på ældreområdet bærer ikke præg af fornyelse. Ofte kan vi lave tilbudene bedre selv, specielt når det gælder fastholdelse og rekruttering. Det var ofte os selv, der havde de mest fornyende ideer. Vi har haft størst glæde af at bruge andre konsulenter. Vi har ikke været tilfredse med måden, der er blevet fulgt op på aftaler med hensyn til forbrug af timer. Sikkerhedsleder/arbejdsmiljøkonsulent 21

20 Man kan fundere over, om den sidste kommentar dækker over god eller dårlig rådgivning fra BST. Det er muligt, at BST som proceskonsulent har været god til at få ældreområdets egne ideer frem. En anden mulighed er, at BST er blevet bedt om at spille en ekspertrolle, som BST ikke har haft kvalifikationer og branchekendskab nok til at udfylde. Det ville kræve en nærmere undersøgelse at afdække. En kommentar går et skridt videre og udtrykker, at tilfredsheden er betinget af, at man selv kan vælge konsulent i BST, mens en anden går på BSTs evne (og måske tid) til at gå i dybden: Udmærket samarbejde, vi er dog ej lige tilfredse med alle de ansatte og får lov til at fravælge. Sikkerhedsleder Kommunen har benyttet BST til flere opgaver. Kommunen er generelt tilfreds med deres rådgivning, men kunne i enkelte tilfælde godt have tænkt os, at BST gik mere i dybden med problemstillingen. Sekretær og ledelsesrepræsentant i Hovedsikkerhedsudvalg. Sundhedsområdet: Vi får for lidt i forhold til udgifterne. Der er for lidt at vælge imellem altså et for snævert udbud at vælge imellem. Anonym Vi har udbytte af BST. Vi synes, BST måske ikke har ressourcer nok til at yde den optimale udadvendte service. Sikkerhedsleder En sikkerhedsleder kritiserer BST på tiden: Samarbejdet med BST fungerer godt, men langsommeligt, men ellers er de positive vurderinger klart i flertal. Her er nogle eksempler: Samarbejdet er særdeles tilfredsstillende med et godt udbytte. Sikkerhedsleder Kommunen har ændret brugen af BST fra flere enkeltopgaver til overordnede temaer og indsatsområder plus løbende opgaver. Det har givet bedre udnyttelse af timer og rådgivning samt bedre læring i organisationen, bedre kvalitet i arbejdsmiljøarbejdet, mere viden til flere medarbejdere. Arbejdsmiljøkonsulent Men, som en anden kommentar anfører, der er en generel usikkerhed på vurderingen af BST: Ja, samarbejdet med BST har forløbet godt og med en meget god dialog om prioritering af indsatsen Men det er vanskeligt at måle, hvordan det var gået uden brugen af BST. Sikkerhedsleder 3.4 Konkrete eksempler på udbyttet af at bruge BST Kommentarer med konkrete eksempler på udbytte kommer hovedsagelig fra sikkerhedsledere, arbejdsmiljøkonsulenter og lignende, hvorfor vi i det følgende undlader titler på svarpersonerne. 22

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år Oplæg til MED-Hovedudvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Status på arbejdsmiljøet det seneste år Tendenser fra tal Tallene for 2011 er medtaget for at vise udviklingen. Tallene for begge perioder

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

FSISU Socialområdet. Indholdsfortegnelse. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-fsisusocialomraadet-2004.08.16.htm. Dato. 16. august 2004.

FSISU Socialområdet. Indholdsfortegnelse. Ordinært møde. file://p:\sæby\saeby-fsisusocialomraadet-2004.08.16.htm. Dato. 16. august 2004. Page 1 of 10 Referat FSISU Socialområdet Ordinært møde Dato Tid Sted NB. Fraværende Til stede 16. august 2004 13:30 Mødelokale 8 Formøde kl. 12:30 Sten Jacobsen - i stedet møder Alice Reimann Petersen.

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010 Bilag 25.10.2010 Notat Evaluering af madordning 2010 1. Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling AM 2011 Rikke Seim, adjunkt, ph.d. Afdelingsleder Lars Tornvig Tlf.: 23 28 28 65 Tlf.: 27618828 Mail: seim@man.dtu.dk Mail: lt@alectia.com Velkomst og program

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH Juni 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 Guide til LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Politisk udvalg: Økonomiudvalg MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Arbejdsmiljøaftale for Hoved-MEDudvalget for administrationen inklusive Regional Udvikling

Arbejdsmiljøaftale for Hoved-MEDudvalget for administrationen inklusive Regional Udvikling Arbejdsmiljøaftale for Hoved-MEDudvalget for administrationen inklusive Regional Udvikling Aktiviteter til styrkelse af arbejdsmiljøet 1. Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse

Forflytningspolitik. For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter. Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Forflytningspolitik For ansatte på omsorgscentre og hjemmeplejedistrikter Frederikssund kommune Sundhed og forebyggelse Indhold Indledning...2 Mål...2 Struktur og organisering...3 Ansvarsfordeling...3

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere